Patientinddragelse under stuegang

Transkript

1 Opgaveløsere: Astrid Linea Monrad Ernst (94227) Mette Sofie Groes Højer (189306) Hold: 12IIA Modul: 14 Opgavetype/fag: Bachelor Antal tegn: Vejleder: Inge Løbner Afleveringsdato: Patientinddragelse under stuegang VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Hedeager Aarhus N 1

2 2

3 Resume Formål: Undersøge patienters oplevelser af medinddragelse under stuegang, samt diskutere hvordan sygeplejersken kan bidrage til at medinddrage patienten under stuegang. Metode: Kvalitativt studie med semistrukturerede interviews. Resultater: Analysen belyser patienternes oplevelse af medinddragelse under stuegang, herunder barrierer og fremmende faktorer, samt hvordan sygeplejersken kan bidrage til medinddragelse under stuegang. Konklusion: På trods af at patientinddragelse syntes at være et et ideal for god klinisk praksis, er patientinddragelsen endnu ikke tilstrækkeligt implementeret. Patienternes opfattelse af medindragelsen, på medicinske afdelinger, er meget lig sundhedslovens paragraf om informeret samtykke. Sundhedspersonalet er positive ift. patientinddragelse, men der efterlyses redskaber til at praktisere dette. Der er fordele ved at sygeplejersken er til stede under stuegang. Sygeplejersken opleves som bindeled mellem patient og læge. Abstracts Aim: Examine patients' experiences of participation in ward rounds, and discuss how the nurse can help to include the patient during the rounds. Method: Qualitative study with semi-structured interviews. Results: The analysis illustrates the patients experience of participation in ward rounds, including barriers and promoting factors, as well as how the nurse can contribute to the involvement during ward rounds. Conclusion: Despite the fact that patient involvement seems to be an ideal for good clinical practice, patient involvement is not yet adequately implemented. The patients perception of participation, at the medical departments, is quite equal to the health law section of informed consent. Health staff is positive in relation to patient involvement, but requests tools to practice this. It is advantageous that the nurse is present during ward rounds. The nurse is perceived as a link between patient and doctor. 3

4 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Abstracts Baggrund for klinisk sygeplejefaglig problemstilling Medinddragelse set ud fra et samfundspolitisk perspektiv Patientperspektivet på medinddragelse under stuegang Sygeplejefaglig faglige relevans Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Projektets opbygning Litteratursøgning Udvalgte artikler Videnskabsteoretiske afsæt Design Interview Transskribering Analysestrategi Kari Martinsen, det faglige skøn, evidensbaseret sygepleje og paternalisme Præsentation af fund Patientens forståelse af begrebet stuegang Patienters oplevelse af medinddragelse under stuegang Patienters oplevelse af at være underlagt et system Patienters oplevelse af de fysiske rammer ift. medinddragelsen i stuegang Patienters ønske om at blive inddraget Patienternes ønsker om tilstrækkelig information, samt oplevelsen af personalets tidspres

5 4.3 patienternes oplevelse af sygeplejerskens rolle, i forbindelse med medinddragelse under stuegang Analyse og diskussion De forskellige positioner i stuegangen Patienters oplevelse af medinddragelse under stuegang Barrierer for medinddragelse Fremmende faktorer for medinddragelse Medinddragelse set ud fra fællesbeslutningstagning Hvordan sygeplejersken kan bidrage til at støtte patienten i medinddragelsen under en stuegang Hvordan sygeplejersken bidrager til medinddragelse under stuegang, set ud fra dele af Kari Martinsens filosofi Diskussion af metode Reliabilitet Validitet Generaliserbarhed Konklusion Perspektivering i forhold til relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed Referenceliste

6 1. Baggrund for klinisk sygeplejefaglig problemstilling Inspirationen til dette bachelorprojekt udspringer fra observationer vi begge gjorde os, i forbindelse med vores afsluttende praktikker, på henholdsvis MEA og Lungekirurgisk afdeling. På disse afdelinger, bliver stuegang afviklet i den traditionelle form, med en før- under- og efterstuegang (1) (s. 35). Det var i denne forbindelse vi begge erfarede, at beslutningerne om patientens forløb og behandling ofte var truffet inden patienten overhovedet var tilset. Vi undrede os derfor over, i hvilken grad patienten egentlig føler sig inddraget, når stuegangen foregår på denne måde. Vores forforståelse er, at patienten ikke inddrages tilstrækkeligt i beslutningen om eget forløb og behandling, og at patienterne ofte fremstår passive under stuegang. Desuden er vores forforståelse dog også, at patienten ikke altid har et behov for selv at træffe alle beslutninger, men tværtimod en forventning om, at lægen og sygeplejersken træffer den bedste beslutning, da sundhedspersonalet er de mest kompetente i beslutningstagningen. Ligeledes er det i vores forforståelse at, der er mange udfordringer for at patientinddragelsen lykkedes i praksis, såsom travlhed og manglen på tid, de fysiske rammer, accelererede patientforløb, mm. 1.1 Medinddragelse set ud fra et samfundspolitisk perspektiv I de seneste år, er der kommet et øget fokus på patientinddragelse. Bl.a. har Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL og Danske Patienter i samarbejde udarbejdet en fælles vision kaldet borgernes sundhedsvæsen, hvor fokusset ligger på borgerinddragelse. Her menes der at borgerens egenomsorg, viden og behov, samt aktiv deltagelse skal have en øget betydning i sundhedsvæsenet (2). Ligeledes har regeringen, i perioden , afsat 20 mio. kr. til en strategi for øget inddragelse af patienter og pårørende, og sender heraf et vigtigt signal om, at brugerinddragelse er en national prioritering (3). Forskning viser at patientinddragelse har en positiv effekt på patienternes behandling, livskvalitet og ligeledes patienttilfredsheden. Patienterne udviser en øget compliance når de er inddraget, og responderer bedre på behandling. Hvorfor patientinddragelse anskues som et vigtigt aspekt, når det kommer til at højne kvaliteten internationalt, såvel som det danske sundhedsvæsen (3, 4, 5). Det er dermed blevet den nationale strategi for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet i Danmark, at fremme patientperspektivet i kvalitetsarbejdet, ved at etablere bedre betingelser for patienters aktive deltagelse (4) (s. 8). 6

7 Ifølge sundhedsloven har patienter ret til at blive inddraget, og beskrives således at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Informeret samtykke, vil sige at patienten har ret til at modtage information om sin helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Information skal gives løbende, og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde, og tilpasses modtagerens individuelle forudsætninger. Ligeledes kan patienten fravælge eller give tilsagn om behandling, og hermed sikres patientens selvbestemmelsesret (6). Patienter bliver i stigende grad opfattet som aktive, informationssøgende borgere, der kræver at blive inddraget. Denne opfattelse bliver belyst adskillige steder, bl.a. ved etableringen af ViBIS, som er Danmarks center for indsamling og udvikling af viden om inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet. ViBIS slår på at, man i Danmark først er begyndt at beskæftige sig med brugerinddragelse som begreb inden for de seneste 5 til 10 år, og vi er langt efter lande som Australien og England, der allerede nu arbejder systematisk med inddragelse af patienter og pårørende. Når vi er bagefter, er det bl.a. fordi, vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi bedst inddrager. Der mangler både redskaber og metoder, og det gør det svært at komme i gang (7). I og med at tiltag om patientinddragelse er præget af stærke idealer, har sundhedsstyrelsen og DSI udarbejdet en rapport der skal give øget indsigt, og inspiration til sundhedsprofessionelle. I rapporten beskrives bl.a. fælles beslutningstagning, som er et af sundhedsforskningens nyeste begreber indenfor patientinddragelse. Denne model beskriver hvordan beslutninger bør træffes, og er idealer om et øget informationsniveau, øget patienttilfredshed og beslutninger med patienten som en aktiv deltager (4) (s. 5). Essensen i modellen er at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og patientens perspektiv, præferencer og rettigheder inddrages i samtalen. Denne model lægger dermed op til at patienterne opnår en øget indflydelse. Dog er interessen for modellen kun i sin begyndelse, og litteratur viser at fællesbeslutningstagning er en idealiseret model, der sjældent eksisterer i praksis (4) (s. 9-10). 7

8 1.2 Patientperspektivet på medinddragelse under stuegang Der er sket en historisk forandring i patienternes krav til information, og ligeledes i kulturen for de sundhedsprofessionelles indstilling til patientinformation. Fænomenet patientinddragelse ændrer sig fortsat, da det i dag ikke er nok med et højt informationsniveau, men også patientens præferencer og behov der skal medtænkes i planlægningen af behandlingen (8). I artiklen the ward round - patient experiences and barriers to participation (9), belyses forskellige problemstillinger ved stuegangen set ud fra patientens perspektiv. Artiklen er foretaget på en kardiologisk afdeling i Sverige, og er baseret på kvalitative semistruktureret interviews med 14 patienter. Her fremgår det bl.a. at en gennemgående problemstilling er, at stuegangen er for kort, og at patienterne ikke føler at der er tid nok til at stille uddybende spørgsmål. Patienterne udtrykker at dette gør det svært at danne en god relation til lægen, men derimod at det opleves som lettere at skabe en god relation til sygeplejersken. Når patienterne beskriver hvad der er vigtigt for dem under stuegangen, er det at få tilstrækkelig information. Men en barriere her kan være sproget, som iflg. patienterne er præget af et fagsprog, der er, for de fleste patienter, svært at forstå. Her udtrykker majoriteten af patienterne et behov for at sygeplejersken derfor deltager i stuegangen, da patienterne finder det lettere at forstå den information sygeplejersken giver. 1.3 Sygeplejefaglig faglige relevans Hvis vi som sygeplejersker, bør være kompetente til at inddrage patienterne, deres præferencer, ønsker og behov. Må første del så ikke være at få indsigt i disse? Formålet med opgaven er at afdække patientens oplevelser af medinddragelse under en stuegang, og ligeledes at blive klogere på patientens oplevelser, behov, og præferencer. For derigennem at kunne reflektere over sygeplejerskens muligheder for at støtte op om medinddragelse af patienten, i forbindelse med stuegang. Med det i sigte at vi som sygeplejersker bliver klædt på, til at hjælpe patienten til det bedst mulige forløb. Sygeplejersken skal ved udøvelse af sygepleje og i samarbejdet med patienten, udvise respekt for det enkelte menneske. De etiske retningslinjer giver sygeplejersken en rettesnor der understøtter patientens integritet, værdighed, selvbestemmelse og autonomi. Ligeledes skal sygeplejersken sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov, samt patientens livssituation (10). 8

9 Disse foranstaltninger forudsætter at patienten medinddrages i egen pleje og behandling. På behandlersiden spiller sygeplejersker, i hvert fald i dansk sammenhæng, en stor rolle som formidlere af information om sygdom og behandling (1). Både patienter og behandlere bruger mange kræfter på at tolke hinanden, og den situation de er i, og meget af den tolkning foregår implicit (9). Men når patienter angiver at de har behov for information under en stuegang, og at det er nemmest at forstå sygeplejerskens form for informationsgivning (ibid.), er vores påstand at sygeplejersken har en afgørende rolle for at patientinddragelse kan foregå succesfuldt med den enkelte patient. 1.4 Problemafgrænsning Dette bachelorprojekt er klinisk forankret i afdelingen MEA2, og vi koncentrerer os derfor udelukkende om stuegangen på MEA2. Afdelingen afvikler stuegang ud fra den traditionelle form, hvor læge og sygeplejerske sammen afholder før-, under- og efter stuegang. Afdelingen er en medicinsk afdeling, med en bred patientgruppe, ofte med komorbiditet. Vores ærinde i denne opgave er ikke at undersøge stuegang som historisk, teknologisk eller tværfagligt fænomen. Men derimod at blive klogere på hvordan patienter oplever medinddragelse under stuegang, og hvordan sygeplejersken, via disse oplevelser, kan bidrage til at medinddrage patienten. Dette kan kun praktiseres på et grundlag af viden om patienternes behov, tanker, præferencer og ønsker. Så formålet med opgaven er altså gennem en kvalitativ interviewundersøgelse (11) (s ), at afdække patienters oplevelser af medinddragelse under stuegang og ligeledes patientens forventninger til stuegang, med det i sigte at blive klogere på patientens oplevelser, behov, og præferencer. Vi er bevidste om at, når man taler om patientinddragelse er pårørende medregnet som en ressource. Dog har vi valgt at ekskludere pårørende, og kun fokusere på patientperspektivet. Dette fordi, vi udelukkende ønsker patientens perspektiv på en stuegang ift. patientinddragelse, og for at målrette undersøgelsen. Vi har også ekskluderet psykiatriske patienter, patienter under 18 år, gravide, samt kirurgiske patienter. Dette fordi, vi som tidligere nævnt, arbejder klinisk forankret i MEA2, og udelukkende fokuserer på medicinske afdelinger. Dette fører os frem til følgende problemformulering. 9

10 2. Problemformulering Hvordan oplever patienten sig medinddraget under stuegang, og hvordan kan sygeplejersken, gennem indsigt i disse oplevelser, bidrage til at medinddrage patienten under stuegangen? 2.1 Begrebsafklaring Begrebet medinddraget Inddragelse er et omfangsrigt begreb, og er på mange måder mangelfuldt defineret. Hvilket bl.a. ses ved at der benyttes forskellige termer såsom: brugerinddragelse, patientinddragelse, patientinvolvering, fælles beslutningstagning eller SDM (shared decision making), osv. Vi vil i denne opgave benytte os af begreberne: Patientinddragelse og fælles beslutningstagning. Videnscenter for brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (12), definerer brugerinddragelse ud fra to dimensioner. Den ene del er organisatorisk brugerinddragelse. Den anden del, som er det vi har vores fokus på i dette projekt, er individuel brugerinddragelse. Denne del er patientens inddragelse og indflydelse på eget forløb. Det defineres som værende en vidensdeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, således at brugerens behov, ønsker og kendskab til egen situation afdækkes, og dermed benyttes i behandlingsforløbet. Ligeledes giver denne form, patienten mulighed for at deltage aktiv (12). Fælles beslutningstagning er en behandlingsbeslutningsmodel, der foreskriver hvordan beslutninger bør træffes. Ved brug af modellen for fælles beslutningstagning, skal fire karakteristika være til stede (4) (s. 30): 1. Som minimum er både læge og patient involveret i beslutningstagningsprocessen (flere kan være det). 2. Begge deler information med hinanden. 3. Begge tager initiativ til at deltage i beslutningstagningsprocessen ved at udtrykke behandlingspræferencer. 4. En behandlingsbeslutning foretages og begge parter er enige om den behandling, som skal implementeres. I modellen for fælles beslutningstagning er forforståelsen, at patienten har viden om egne præferencer, symptomer og smertetærskel, og derigennem ved, om en given behandlingsmulighed kan harmonere med hans livsvilkår (4) (s. 53). 10

11 Begrebet stuegang I dette projekt fokuserer vi udelukkende på hvordan MEA2 afvikler stuegangen. Som beskrevet af afdelingen, afholdes stuegangen i den traditionelle form (1) (s. 74), her med en førstuegang, en stuegangsrunde, efterfulgt at en efterstuegang. Stuegangen afholdes af en sygeplejerske og en læge. Sygeplejerske og læge snakker sammen, og gennemgår patientens anamnese sammen til førstuegang, sygeplejersken fremlægger patientens nymålte værdier, og aktuelle problemstillinger. Herefter går læge og sygeplejerske hen til patientens stue, og tilser patienten under en stuegangsrunde, og endeligt samler læge og sygeplejerske op, til en efterstuegang. 3. Metode 3.1 Projektets opbygning Problemformuleringen er styrende for hvilken videnskabsteoretisk tilgang vi vil benytte os af i dette bachelorprojekt. Da problemformuleringen har fokus på patientens oplevelse af patientinddragelse under stuegang, vil projektet heraf omhandle individets tanker, følelser og oplevelser. Til at besvare problemformuleringen vil vi derfor anvende en hermeneutisk tilgang, hvor vi er inspireret af fænomenologien i besvarelsen af første del af problemformuleringen. Dette uddybes nærmere under afsnittet om videnskabsteoretisk afsæt. Vi vil i dette projekt ligeledes være datastyret, og dermed gøre brug af en induktiv tilnærmelse. Dette indebærer at vi udleder mønstre og forklaringer fra empirien, som sammenfattes i kategorier for at finde svarene (13) (s ). Problemformuleringen er inddelt i to spørgsmål, vi vil til at starte med, besvare det første spørgsmål: Hvordan oplever patienten at være medinddraget under en stuegang? Til at besvare dette spørgsmål, vil vi benytte semistruktureret interviews med patienter, for at få et indblik i deres oplevelser og tanker. Vi har ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns teori om de syv faser i kvalitative interviewundersøgelser: 1. tematisering, 2. design, 3. interview, 4. transskription, 5. analyse, 6. verificering og 7. rapportering (14). Tematiseringen er hele projektets hvad og hvorfor, og er beskrevet i afsnit 1. Under afsnit 3, vil vi gennemgå vores overvejelser og metode under faserne design, interview, transskription og analyse. I afsnit 4 vil vi præsentere vores fund ud fra de fundne hovedtemaer og undertemaer der blev dannet ved meningskondenseringen. Disse vil fremstilles på et redegørende niveau. I analyse og diskussionsafsnittet, 11

12 afsnit 5, diskuterer vi vores empiri med videnskabelige artikler, evidensbaseret rapporter, og teoretikeren Kari Martinsen. Det er i dette afsnit vi besvarer anden del af problemformuleringen: Hvordan kan sygeplejersken, gennem indsigt i disse oplevelser, bidrage til at medinddrage patienten under stuegangen? Herefter vil vi forholde os til fase 6, verificering, hvor vi vil være kritiske til den benyttede metode ud fra de tre begreber: Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (15) (s ). Den sidste fase, rapportering, er ikke relevant for vores projekt. Konklusionen vil være en sammenfatning af resultaterne af analyse og diskussion. Til slut vil vi perspektivere resultaterne til, at man med fordel vil kunne implementere en ny form for stuegang. 3.2 Litteratursøgning Litteratursøgning er en grundlæggende del af en akademisk opgaveskrivning, den eksisterende viden om valgte emne er det udgangspunkt, en opgave tager afsæt i. Litteratursøgning er med til at sikre, at opgaven får plads i en faglig kontekst, som gyldigt bidrag til viden- og kompetenceudvikling (16). I kvalitative interview er der behov for at intervieweren ved noget om det emne der interviewes om, da det påvirker kvaliteten af den endelige data, særligt ift. at stille opfølgende spørgsmål til interviewpersonens svar (14) (s. 100). I dette projekt har målet med litteratursøgning bl.a. været en kortlægning, som gav os et billede af hvad der er forsket i, inden for emnet valgte emne. (15) (s ) (17). At have litteratur om sin problemstilling, er nødvendigt for at argumentere for relevansen, for selv at udfylde huller i den eksisterende viden (16). For at indhente viden omkring emnet, har vi indledningsvis benyttet os af bevidst tilfældig søgning (18) (s. 37). Her har vi søgt bredt på emnet patientinddragelse, med det formål at, se hvad der rører sig indenfor emnet og ligeledes få inspiration til søgeord. Vi har i denne forbindelse benyttet os af google.dk, sygeplejersken.dk og bibliotek.dk, for at få afdækket alle former for udgivelser i DK. Vi finder hermed frem til et tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, der omhandler Brugerinddragelse (19). Det er denne samling af artikler, der inspirerer os til søgeord, vi vil anvende i den systematiske litteratursøgning. Vi foretager en systematisk litteratursøgning for at indhente videnskabelig viden. Til dette har vi søgt i de videnskabelige databaser: PubMed, Cinahl og Cochrane Library. Cochrane Library er valgt fordi det er fordelagtigt at starte med at søge efter oversigtsstudier, såsom systematiske review og metaanalyser, ved et korterevarende projekt (15) (s. 91). Databasen indeholder opdaterede evidensbaserede databaser, 12

13 bl.a. The Cochrane Database of Systematic Reviews, som tilbyder kvalitetsbaseret valide systematiske oversigter, omhandlende behandling og pleje (18). Ydermere er der søgt på databaserne PubMed og Cinahl. PubMed fordi det er en omfangsrig database, der dækker over hele det medicinske felt, inklusiv sygepleje (16). Cinahl indeholder bl.a. litteratur inden for sygeplejevidenskab, og betegnes som den vigtigste elektroniske database for sygeplejersker (16). Cinahl er især oplagt når man søger efter kvalitativ forskning, samt patient oplevelser og erfaringer (18) (s. 42). Vi har benyttet os af søgeordene: patient involvement, patient participation, shared decision making, ward rounds. Disse søgeord er søgt som fritekst og emneord, alt efter hvilken database der er søgt på, for at tilpasse Cinahl Headings og MeSH termer (16). Ligeledes har vi gjort brug af de boolske operatorer, and og or, til at kombinere vores søgeord. Trunkering er ligeledes anvendt til at åbne søgningen, denne er benyttet ved søgeordet ward round (18). Resultatet på hvert søgeord, er vurderet ud fra titel og abstract, hvis disse er fundet relevante er artiklen efterfølgende gennemlæst. For nærmere uddybelse af søgeprofil og søgestrategi har vi udarbejdet en søgeprotokol der er vedlagt som bilag 1. På Cochrane Library og PubMed blev der ikke udvalgt nogle relevante artikler. På databasen Cinahl blev der udvalgt én relevant artikel. De udførte søgninger på de tre databaser er vedlagt som bilag 2. For at sikre at vi ikke har overset relevant litteratur, har vi benyttet os af kædesøgning på de identificerede artikler, såvel på relevante rapporter, bøger og lignende. Ud fra kædesøgning på fundne artikler udvælger vi her to relevante artikler. I vores søgeproces er vi blevet opmærksomme på at der findes begrænset litteratur, om lige netop patienters oplevelse af patientinddragelse under en stuegang. Herunder meget få danske studier. Ligeledes findes der begrænset litteratur om sygeplejerskens rolle ift. patientinddragelse understuegang Udvalgte artikler I følgende afsnit vil vi præsentere de tre forskningsartikler vi gør brug af til at analysere og diskutere vores empiri. Disse er vurderet ud fra henholdsvis redskabet VAKS (20), der er udarbejdet af DASYS, og som vi har benyttet os af til at vurdere de to udvalgte kvalitative studier. Samt checkliste til systematiske review fra center for kliniske retningslinje (21). Forskningsartiklen fra Cinahl The ward round - patient experiences and barriers to participation (9), er baseret på en svensk kvalitativ undersøgelse, der via 13

14 semistruktureret interviews med 14 indlagte patienter på en kardiologisk afdeling, beskriver patienters oplevelser og erfaringer med stuegang. Artiklens fokusere især på patienternes rolle under stuegangen, herunder den aktive og den passive patient. Yderligere har artiklen et fokus på deltagelse, og hvilke barriere patienten oplever ved at deltage aktivt i stuegangen. Artiklen er vurderet ud fra VAKS og scorer 16,5, og vurderes derfor som en anbefalet artikel. Den er valgt fordi den giver en nuanceret beskrivelse af informanternes oplevelser af stuegang, samtidig er det en svensk undersøgelse, og dermed er konteksten og kulturen på mange punkter sammenlignelige med Danmark. En anden kvalitativ artikel vi har inkluderet er Patients Perceptions of Nurses Behavior That Influence Patient Participation in Nursing Care: A Critical Incident Study (22). Artiklen er ligeledes en svensk artikel, og der er foretaget semistruktureret interviews med 17 indlagte patienter rekrutteret fra tre medicinske afdelinger. Artiklen omhandler patientdeltagelse i sygeplejen, og formålet med denne undersøgelse er at identificere hændelser og sygeplejerskers adfærd, som har indflydelse på patientdeltagelse i sygepleje. Artiklen har identificeret tre positive og tre hindrende emner ift. inddragelse. Artiklen belyser at for at øge patientdeltagelse, skal sygeplejersker være opmærksomme på situationer, hvor deres egen adfærd er enten fremmende eller forhindrende for inddragelse. Artiklen er vurderet til 16,2, vurderes derfor som en anbefalet artikel. Den er valgt da den tager udgangspunkt i sygeplejerskens betydning ift. patientinddragelse, og kommer med nogle relevante synspunkter ift. dette projekts diskussion af sygeplejerskens rolle i at bidrage til at medinddrage patienten under stuegangen. Forskningsartiklen Knowledge is not power for patients: A systematic review and thematic synthesis of patient-reported barriers and facilitators to shared decision making (23), er et systematisk review der omhandler de patientrapporterede barrierer og de fremmende faktorer for fællesbeslutningstagning. dette systematiske review har inkluderet 45 artikler, og inddeler disse under to hovedtemaer, 1) hvordan sundhedsvæsenet er organiseret, 2) hvad der sker i beslutningsprocessen. Reviewet giver et overblik over hvilke barriere patienterne oplever, og ligeledes hvad der fremmer deres deltagelse. Artiklens resultater slår på, at det nærmere handler om at, mange patienter ikke kan deltage i fælles beslutningstagning, end at de ikke vil deltage. Artiklen er vurderet som relevant for projektet, vha. checkliste fra center for kliniske retningslinjer. Den er inkluderet da den giver et billede af, at der på verdensplan forefindes nogle elementer som går igen ift. medinddragelse af 14

15 patienten, og derigennem belyser reviewet nogle patientoplevelser med medinddragelse som er uafhængig af nationalitet, kultur og sygdom. 3.3 Videnskabsteoretiske afsæt I et projekt hvor det der undersøges, er formet af menneskelige interaktioner og handlinger, er det nødvendigt med en fortolkningsvidenskabelig tilgang (11) (s. 60). Vi har i vores projekt en hermeneutisk tilgang, hvor vi i dele af processen, er inspireret af fænomenologien. I følgende beskrives de to tilgang samt hvordan de er anvendt i opgaven. Hermeneutikken er karakteristisk ved sin fortolkende tilgang. Det er gennem fortolkningen at der søges en erkendelse af verden, som bygger på en forståelse af menneskelige livssammenhænge (11) (s. 48). Hermeneutikkens fortolkningsprincip, den hermeneutiske cirkel, bygger på forståelsen af det enkelte ud fra den helhed det indgår i (11) (s. 51). Bag tanken om den hermeneutiske cirkel ligger at man må forstå helheden for at kunne forstå dens enkelte dele, og omvendt. Altså må vi i vores projekt have en indsigt i kulturen, arbejdsgangen på hospitalet, patientologiens aspekter, stuegangen som fænomen mm., for at være i stand til at forstå og fortolke det element vi vil undersøge (ibid.). Den hermeneutiske tilgang, er en metode indenfor humanvidenskaben, som oprindeligt beskæftigede sig med teksttolkning (11) (s. 49). I dag er hermeneutikken ikke længere begrænset til teksttolkning, men kan anvendes i forståelsen af menneskers aktivitet og handling (11) (s. 57). Forforståelsen er den teoretiske referenceramme ved projektets start, det er en bagage som i bedste fald giver inspiration og motivation til projektet (13) (s. 40). Vores forforståelse springer ud fra et omsorgsfagligt perspektiv, med det i sigte at, blive klogere inden for patientologien (ibid.). Hans-Georg Gadamer angiver, at en forudsætning for enhver forståelse, er en besiddelse af en forforståelse af det vi ønsker at forstå. Gadamers fortolkning af den hermeneutiske cirkel, bygger på at forståelse og forforståelse gensidigt er afhængige af hinanden. Vi har i vores indledning givet udtryk for vores forforståelse ift. emnet (11) (s. 58). Fænomenologien lægger vægt på de oplevelsesmæssige aspekter, og forsøger at se på fænomenet sådan som det tager sig ud (11) (s. 49). Edmund Husserl opfattes som grundlæggeren af fænomenologien. Hans udgangspunkt er at analysere erfaringen som den melder sig for den menneskelige bevidsthed. Husserls tilgang er, 15

16 at subjektet er verdens centrum, da verden er som den tager sig ud i bevidsthedens umiddelbare erfaring (11) (s. 55). Den fænomenologiske tilgang forsøger, at få det frem som vi overser (24) (s. 30). Vi vil med udgangspunkt i dette forsøge at være fænomenologiske i vores formningen af vores interviewguide, interview udførelse, samt kondensering af vores interview fund, og i så vidt muligt omfang, forsøge at lægge vores forforståelse fra os, og beskrive informanternes subjektive oplevelse. Fælles for fænomenologien og hermeneutikken er, at begge tilgange forsøger at forstå individets oplevelse at dets livsverden (15) (s. 70). Vi forsøger i opgaven at se på erfaringen som den melder sig for den menneskelige bevidsthed. Vores tilgang til problemformuleringen, og vores udarbejdelse af forskningsspørgsmål er dog præget af vores forforståelse, som bygger på egne erfaringer, samt vores litteratursøgning. 3.4 Design Til generering af empiri har vi valgt at benytte os af semistrukturerede interviews med hovedsageligt åbne spørgsmål. Med det formål at opnå en forståelse af patienternes oplevelse af medinddragelse under stuegang, og give plads til informanternes subjektive opfattelser. interviewspørgsmålene er formuleret på et hverdagssprog, der er tilpasset patienterne. Interviewet starter med baggrundsoplysninger om patienternes erfaring med sundhedssystemet. Interviewguiden er lavet på baggrund af inspiration fra Steinar Kvale og Svend Brinkmanns konstruktion af interview (14) (s ), og er udformet ud fra vores problemformulering. Vi delte, som Kvale og Brinkmann anbefaler, interviewguiden op i temaer, forskningsspørgsmål, og interviewspørgsmål. Til hvert forskningsspørgsmål blev der formuleret et tema. Til hvert tema knyttede der sig interviewspørgsmål (se bilag 3). Vi har valgt at interviewe tre vilkårlige patienter indlagt på MEA2. Dette antal på baggrund af at der skulle være mulighed for at foretage en dybdegående analyse af interviewene, på den tid vi har til rådighed for projektet (14) (s.134). Til at udvælge informanterne, har vi ladet sygeplejerskerne på afdelingen udpege informanterne. Vi havde dog et ønske om en så uhomogen informantgruppe som muligt, og har derfor bedt sygeplejerskerne om at udpege informanter af forskelligt køn og med forskellige indlæggelsesdiagnoser, for at få et så nuanceret resultat som muligt. Vi har udarbejdet et informationsbrev som sygeplejerskerne på afdelingen har uddelt til patienterne, samt et informeret samtykke til de der ønskede at deltage. De 16

17 interviewpersoner som indvilligede i at deltage var to mænd, og en kvinde. Alle over 70 år. Vi har valgt at vi begge skulle interviewe. Den ene ét interview, den anden to. Interviewene foregik i enerum af hensyn til fortroligheden og med de overvejelser om at patienterne måske følte sig mere trygge til at udtrykke flere tanker, følelser og oplevelser. Der var afsat ca. 30 min. til hvert interview. Interviewene blev afviklet på afdelingen, og det første interview foregik på patientens stue, da patienten lå på enestue og derfor kunne tale i fortrolighed. Interviewet blev desværre afbrudt af at der kom en ny patient til nabo sengen under interviewet, så der var nogle forstyrrelser i den sidste del af interviewet. De andre to interviews foregik i samtalerum. Det ene var en lille dagligstue indrettet med lænestole, sofa og sofabord. Det andet samtalerum var indrettet med skrivebord og stole. Vi valgte at interviewe patienterne enkeltvis, da vi mente at det ville give det mest nuancerede billede. Patienterne ville få større tale mulighed, og ikke blive påvirket af hinandens svar. Ligeledes valgte vi at interviewe alene, da vi mente at det kunne virke overvældende hvis vi begge interviewede. En til en kontakten virkede mere uformel. På baggrund af vores etiske overvejelser har vi valgt at sikre patienternes anonymitet og vedlægger derfor ikke den genereret empiri i opgaven. Dette er også i henhold til Helsinkideklarationen (18, 25, 26), hvorfor patienterne ligeledes har underskrevet et informeret samtykke, der er, i aftale med afdelingssygeplejerske Marianne Eshøj, opbevaret i patienternes papirjournaler på afdelingen. Vi har ligeledes under interviewet benyttet os af en diktafon til at optage interviewene, disse er transskriberet til skriftsprog, og vil blive slettet når projektet er bedømt. Vi har valgt ikke at underrette datatilsynet da vi ikke anvender patienters fortrolige oplysninger i opgaven, og ikke spørger om intime informationer (27). 17

18 3.5 Interview Kvale og Brinkmann peger på at de første minutter af et interview er vigtigt, da interviewpersonerne gerne vil have en klar opfattelse af intervieweren, inden de taler frit og åbner op for deres oplevelser og følelser overfor en fremmede (14) (s. 148). Interviewet introduceres med en briefing hvor intervieweren definerer situationen for interviewpersonen. Her fortælles lidt om formålet med interviewet, at interviewet vil blive optaget på lydfil, og der spørges ind til om interviewpersonen har nogle spørgsmål inden interviewet påbegyndes. Anden information vedrørende interviewet bør, hvis muligt, vente til interviewet er forbi. Interviewet slutter med en debriefing, her har begge interviewere fremhævet de centrale nye indsigter informanten har bidraget med. Kvale og Brinkmann peger på, at hvis et interview skal rapporteres udførligt bør forskeren, når det kan lade sig gøre, forsøge at eksplicitere den sociale kontekst i interviewet, men også den emotionelle tone i samspillet, sådan at læseren der ikke har overværet interviewsituationen, kan forstå det, der bliver sagt (14) (s. 150). Det ideelle interview er allerede analyseret verificeret og fortolket når båndoptageren slukkes (14) (s. 212). 3.6 Transskribering Som første del af analysen, blev de optagede interviews transskriberet til skrevet tekst. Til dette er vi ligeledes inspireret af Kvale og Brinkmanns transskriptionskonventioner (se bilag 4) (14) (s. 199). Ifølge Kvale og Brinkmann er transskribering komplekst, fordi det indebærer en række vurderinger og beslutninger, da lydoptagelser ikke rummer de visuelle aspekter af samtalen (14). Derfor valgte vi at, vi hver især selv skulle transskribere de udførte interviews. Vi formodede at vi på baggrund af at have været en del af interviewene, ville have bedre kendskab til indholdet. Transskriptionen foregik dagen efter interviewene havde fundet sted, det skal oplyses at dette var det først mulige tidspunkt. Vi ønskede at transskribere så hurtigt som muligt, mens interviewene stadig stod frisk i erindringen. 18

19 3.7 Analysestrategi Til at analysere vores data er vi inspireret af Kvale og Brinkmanns beskrivelse af meningskondensering. Denne metode er valgt da det giver mulighed for at videregive essensen af vores fund i en kort og forståelig tekstfremstilling. Meningskondensering behandler data ved at formulere interviewpersonernes udsagn i kortere form (14) (s. 227). De fem trin til at analysere et interview jf. Kvale og Brinkmann: Første trin er helhedsindtrykket. Her gennemlæste vi de tre interviews, med henblik på at opnå en overordnet betydning i informanternes udsagn. Efterfølgende har vi fastsat de naturlige meningsenheder, sådan som de udtrykkes af informanterne. Som tredje trin har vi omformuleret de temaer der dominere i de naturlige meningsenheder. Således at informanternes udsagn tematiseres ud fra informanternes synspunkter, sådan som vi forstår dem. På det fjerde trin, stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra problemformuleringen, samt undersøgelsens specifikke spørgsmål, og der ses på hvilke svar meningsenhederne giver. Endeligt som femte, og sidste trin, bliver de væsentlige temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagn (14) (s ). Dette mundede ud i tre hovedtemaer og fire undertemaer. Temaerne består af overskrifter, hvor de meningsbærende enheder der indeholder samme element, er sammenskrevet ind herunder. Eksempelvis, har vi lavet et undertema patienternes ønske om at blive inddraget, her har vi beskrevet de meningsbærende enheder der er fundet hvor informanterne udtrykker noget om dette. 3.8 Kari Martinsen, det faglige skøn, evidensbaseret sygepleje og paternalisme Til at diskutere og besvare anden del af problemformuleringen, hvordan sygeplejersken kan bidrage til at medinddrage patienten under stuegangen, har vi fundet det relevant at inddrage den norske sygeplejerske og filosof Kari Martinsen (28) (s ). Martinsen fokuserer på patientperspektivet, og interaktionen mellem sygeplejersken og patienten. Hvorfor vi finder det relevant at inddrage hendes tanker om det faglige skøn, evidensbaseret sygepleje, samt paternalisme. Vi har igennem hendes filosofi fundet argumenter og belæg der belyser hvorfor sygeplejerskens tilstedeværelse under stuegang og betydning ift. patientinddragelsen er så vigtig. Kari Martinsens teori er en metateori fordi teorien er filosofisk funderet. 19

20 4. Præsentation af fund Vi vil i følgende afsnit præsentere de tre hovedtemaer og de fire undertemaer fundet ud fra meningskondensering. Disse er: Patientens forståelse af begrebet stuegang. Patienters oplevelse af medinddragelse under stuegang, herunder: Patienters oplevelse af at være underlagt et system. Patienters oplevelse af de fysiske rammer ift. medinddragelsen i stuegang. Patienters ønske om at blive inddraget. Patienternes ønsker om tilstrækkelig information, samt oplevelsen af personalets tidspres. Sidste hovedtema er patienternes oplevelse af sygeplejerskens rolle i forbindelse med medinddragelse under stuegang. Informanterne vil blive betegnet som henholdsvis A, B og C. 4.1 Patientens forståelse af begrebet stuegang Med de tre interviews ønskede vi indledningsvis at få begrebsafklaret stuegang, og hermed få informanterne til at sætte ord på det åbne spørgsmålet: Hvad tænker du når jeg siger stuegang? De tre informanter havde et sammenligneligt perspektiv på begrebet stuegang, og beskrev stuegang som der hvor de får information om status, svar på prøver, og hvor de kan stille spørgsmål og få svar herpå. Alle tre informanter oplevede at det var muligt at få lov at spørge ind til det de var i tvivl om under stuegangen. MEA2 benytter sig af den traditionelle stuegangsform, hvor der afholdes en førstuegang, en stuegangsrunde og en efter-stuegang. Patienten er kun med under stuegangsrunden, og ikke ved før- eller efterstuegangen. Hvilket patienterne udtrykte en bevidsthed om. 20

21 4.2 Patienters oplevelse af medinddragelse under stuegang For at belyse første del af problemformuleringen, og dermed opnå en forståelse af patienternes oplevelse af medinddragelse under stuegangen, og ikke mindst hvordan patienten oplever dette foregår, blev informanterne spurgt ind til dette. Informanterne havde igen nogle sammenlignelige fortællinger når de beskrev medinddragelsen som en oplevelse af at lægen lægger en plan, som de skal godkende eller afvise. Det er lægen der kommer ind og siger det er den her behandling. Også skal jeg sige ja eller nej. Informant A og Altså.. for det meste det er jo at de kommer og siger sår n er det informant C Ift. udskrivelse beskrev informant C at det ofte var besluttet før informanten blev informeret. Altså i dag der var de ved at snakke om at jeg skulle hjem, men det kan jeg ikke.jeg kan slet ikke overskue det Det kom meget bag på mig at de snakkede om det allerede. Informanten gav udtryk for en stor bekymring og utryghed for udskrivelse, og det ikke at være med i denne beslutning Patienters oplevelse af at være underlagt et system Generelt oplevede patienterne at der blev taget hensyn til deres behov. Men de udtrykte samtidig en implicit accept af at man er underlagt systemet, og dermed tilpasser sig. Informanterne gav udtryk for en autoritetstro og tillid til at det forslag lægen og sygeplejersken fremlægger er klart det bedste. Jamen Det er vel nogle kompetente folk.. ellers så fik de vel ikke lov til det informant B de ved jo hvad de laver, de er eksperterne... informant A Informant B beskrev at han oplevede stor forskel i stuegangen afhængigt af hvilken læge der gik stuegang. 21

22 Det afhænger meget af lægen der kommer Det kan være en ufremkommelig, eller det kan være en som er til at snakke med, så jeg venter og ser ( ) Det er afhængigt af hvad for en læge der kommer, hvad jeg byder ind med Informanterne gav alle udtryk for at det var af stor betydning for dem, at de havde en oplevelse af at de blev lyttet til. ( ) Jeg bryder mig ikke om en læge der siger at det her tager vi os af, det skal vi nok klare. Informant B Informant B fandt det negativt at blive henvist til at skulle vente med at forholde sig til noget senere, og oplevede dermed stuegangen negativt, hvis patienten ikke blev imødekommet i det der var på patientens dagsorden Patienters oplevelse af de fysiske rammer ift. medinddragelsen i stuegang Ingen af de tre informanter var generet af at medpatienter kunne overhøre stuegangen. Informant B påpegede at den holdning kunne have noget at gøre med deres alder. Det generer mig ikke at de andre overhøre hvad jeg siger, ud fra den betragtning at de har det nok på samme måde eller også så har de noget andet. Altså f.eks. noget med intime kropsfunktioner eller. Desuden ville jeg ikke kunne genkende nogen af dem på gaden, så sådan er det er nok også den anden vej rundt. Ligeledes var informant A heller ikke generet af medpatienter, og mente ikke at stuegangen ville være anderledes hvis man var i enerum. Jeg kan ikke forestille mig at det ville være meget anderledes hvis vi sad i enerum... ja, jeg er ihvertfald ligeglad med at medpatienterne overhører noget. jeg ville ikke være anderledes om det var enerum eller her. informant A. 22

23 4.2.3 Patienters ønske om at blive inddraget Hvordan dælen de har fundet på at jeg skal have 12 doser som jeg fik der æh jeg er glad for dem og de virker og de holder mig nogenlunde smertefri men det jeg går og tænker på er at der på et tidspunkt er der noget der hedder afvænning Det er jo 120 mg morfin i døgnet.. altså jeg kom ind (på afdelingen) og jeg havde rigtig ondt. Og så forslog lægen at vi satte dosis op til det dobbelte. Og så spurgte han mig om jeg ville være med til det. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, jeg havde jo enormt ondt Informant B Informanterne var ikke helt enige ift. ønsket om medinddragelse, informant A berettede en stor glæde i at blive inddraget i valget af forskellige behandlinger. Hvorimod informant B og C fremstod mere ubevidst omkring muligheden for at være en del af beslutningstagningen, og henviste igen til at sundhedspersonalet var bedre til at træffe valgene og bestemme håndteringen af deres sygdomsforløb Patienternes ønsker om tilstrækkelig information, samt oplevelsen af personalets tidspres Informanterne gav alle udtryk for at de oplever et højt informationsniveau, hvilket de fandt meget tilfredsstillende. Ligeledes gav informanterne samme udsagn om, at det var muligt at få lov at spørge ind til det de var i tvivl om under stuegangen. Informant C udtrykte at hvis ikke han fik svar på de spørgsmål der blev stillet til stuegangen, benyttede han sig af sygeplejersken senere. Sygeplejersken er nemmere at snakke med, jeg spørger ofte hende efter der har været stuegang, hvis nu der var noget jeg ikke forstod så godt. Informant C. I forhold til tid, beskrev de to af informanterne en bevidsthed om sundhedspersonalets tidspres, og en af informanterne mente at det til tider påvirkede stuegangen. Jamen man kan godt risikere at blive afbrudt, at der kommer en udefra og siger til lægen; Hey du skal lige med herhen, og så føler jeg ikke at jeg fik noget ud af det. På den måde kan man mærke at de har alt for travlt Informant B Det er når de har tid, ikke? Det er ikke når jeg synes det skal være Informant A 23

24 Samtidig oplevede alle tre informanter dog at når lægen og sygeplejersken var til stede, gav personalet sig tid til at informere og lytte. 4.3 patienternes oplevelse af sygeplejerskens rolle, i forbindelse med medinddragelse under stuegang For at blive klogere på hvordan patienterne oplever sygeplejersken under stuegangen, og hvilken betydning hun har under stuegang, blev patienterne spurgt ind til sygeplejerskens rolle og betydning, og heraf blev det klart at sygeplejersken opleves som bindeleddet mellem lægen og patienten. Sygeplejersken hende kan man bedre spørge syntes jeg. Lægen Det er sådan ligesom nogle andre spørgsmål han skal have. Sygeplejersken hende kan man bedre spørge om de der hverdags spørgsmål. Informant C. Ligeledes gav informant B udtryk for at have en oplevelse af at sygeplejersken var bedre til at videregive informationer til lægen, end patienten selv var i stand til. Hun er god at have med, hun ved hvordan tingene skal siges til lægen. Informant B. Ift. sygeplejerskens rolle under stuegangsrunden, mente informant B og A at det mest var lægen der talte og styrede. Men at sygeplejersken havde en betydningsfuld rolle, i at følge op på de emner der var blevet talt om til stuegangen. Jeg spørger nogle gange sygeplejersken hvis der var noget jeg glemte at spørge om eller ikke forstod, men så det rart hun lige er med så vi kan tale lidt om det. Informant A. 24

25 5. Analyse og diskussion I følgende afsnit vil vi diskutere empirien ud fra henholdsvis et patient-, og et samfundsperspektiv. Efterfølgende diskuteres empirien ud fra et sygeplejefagligt perspektiv, herunder hvordan sygeplejersken medtænker disse patientoplevelser, og hvordan hun derigennem kan bidrage til medinddragelsen under stuegang. Til at understøtte dette, diskutere vi efterfølgende Kari Martinsens teori om det faglige skøn, evidensbaseret praksis og paternalisme. Endeligt diskuteres projektets valgte metode. 5.1 De forskellige positioner i stuegangen Stuegangens aktører - patienten, sygeplejersken og lægen, har alle tre forskellige positioner i stuegangens vidensproduktion, og dermed forskellige forståelser af formålet med stuegangen. Lægens position er overvejende bio-medicinsk. Sygeplejerskens position er præget af en socio-medicinsk viden om patienten, og formålet med stuegangen for sygeplejersken er at formidle viden om patienten til lægen, og samtidigt inddrage patienten i stuegangen. Patientens position er fokusset på sygdomserfaring, og hvordan en sygdom eller behandling får betydning på patientens liv. Det kan være vanskeligt at forene disse tre positioner i stuegangsrunden (1) (s. 8), da der samtidigt stilles store krav til sundhedsprofessionelles evne til effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling, i og med at patienterne i dag har kortere liggetider en tidligere. Stuegangen skal dermed have den funktion at samle trådene i patientforløbet (1) (s. 4). Dog oplever patienterne at stuegangsfunktionen er tilfredsstillende ift. deres behov for information om status, forløb, sygdom og behandling (9) (4) (s. 12). Patienterne oplever sundhedspersonalet som travle, men oplever også at når de så er til stede udviser personalet at have tiden til at lytte til dem, hvilket er vigtigt for patienterne. 25

26 5.2 Patienters oplevelse af medinddragelse under stuegang Empirien peger på at patienternes oplevelse af medinddragelse, primært er at der bliver fremlagt en plan, og denne plan får patienten så valget om at godkende eller afvise. Dette bekræftes i en spørgeskemaundersøgelser om læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, der netop viser at majoriteten af læger og sygeplejersker overordnet forstår patientinddragelse, som det at informere patienten, hvilket ligger sig tæt op ad sundhedsloven (3) (s. 8). Sundhedsloven stiller overordnet krav til at patienten inddrages, og ligeledes foreligger der en regional retningslinje ift. patientinddragelse. Denne retningslinje beskriver bl.a. at patientinddragelse tager udgangspunkt i sundhedslovgivningen, og at samtykket skal baseres på fyldestgørende information, gennem god kommunikation, hvor patient og sundhedsperson deler oplysninger, samt stiller spørgsmål. Retningslinjen beskriver også at sundhedspersonalet skal møde patienten med respekt for patientens tanker, følelser, værdier og holdninger skal afdække ønsker til inddragelse, i beslutninger vedrørende egen behandling, samt i det omfang det er fagligt forsvarligt at efterleve disse (29). Men er det patientinddragelse på et ønsket niveau? Her finder vi det interessant at kigge på patienternes ønske ift. medinddragelse. Vi ved at der, før år 2000, var 50 % af patienterne der ønskede sig inddraget, og efter 2000 fandt man frem til et skøn på 71 % (5) (s. 19). Denne måling tyder på en stigende tendens i patienter der ønsker at deltage aktiv i den fælles beslutningstagning. På den ene side viser empirien at patienterne er overvejende tilfredse med patientinddragelsen under stuegangen. På den anden side, udtrykte patienterne en implicit accept af at være underlagt et system, og at være autoritetstro overfor læge og sygeplejerske. Derfor rejser vi spørgsmålet, hvor bevidste er patienterne egentligt når det kommer til medinddragelse? Ingen af vores informanter nævnte ordet patientinddragelse, medinddragelse, medbestemmelse, fælles beslutninger eller andre synonyme ord. Ved en interviewundersøgelse på Hospitalsenhed Midt i 2014, om patientinddragelse var det tydeligt, at patienter ikke bruger ordene involvering og inddragelse (5). Når patienterne blev spurgt om, hvad der er vigtigt for dem i mødet med sundhedsvæsenet var det tilbagevendende svar, at det vigtigste var, at de føler sig taget alvorligt (5) (s. 17), derudover udtrykker patienterne et behov for at opleve sundhedspersonalet der tager sig tid til at lytte. 26