Bilag - Administrationsgrundlaget for helårsbeboelse i sommerhus

Transkript

1 Bilag - Administrationsgrundlaget for helårsbeboelse i sommerhus I forbindelse med områdegennemgang i Miljø og Teknik er der blevet set nærmere på sommerhussagsgangen, fordi der ses et potentiale for enklere og hurtigere sagsgange. Ved nærmere eftersyn har det vist sig, at det dels på grund af administrationsgrundlaget og dels på grund af at det er sæsonbetonet, idet der nulstilles og startes forfra hvert år, bare er meget tungt administrativt. Samtidig med det nye lovforslag om ændring af planloven, der giver nogle klarere regler, som vi under alle omstændigheder skal indarbejde, mener vi, at det er givtigt at få drøftet administrationsgrundlaget for helårsbeboelse i sommerhus for at beslutte, om det skal forblive, som det er i dag, eller om det skal strammes. Danmark har ca sommerhuse og de største koncentrationer er i Vestsjælland, Nordsjælland og Nordjylland. I dag benyttes ca. 10 % af landets sommerhuse til helårsbeboelse. Sommerhusområder og sommerhuse har i de sidste årtier ændret karakter og anvendelse. Sommerhusene er blevet større og udstyret med mange faciliteter og bekvemmeligheder, som vi kender fra helårsboligen. I Halsnæs Kommune har vi ca sommerhuse. På nuværende tidspunkt benyttes ca sommerhuse som lovlige midlertidige eller permanente personlige helårsbeboelser. Det er ca. 20 procent af sommerhusene i kommunen. Målsætningen med de oprindelige regler på sommerhusområdet har blandt andet været at fastholde sommerhusområderne som rekreative områder og forhindre, at de udvikler sig til parcelhuslignende kvarterer. Udvalget for Miljø og Teknik vedtog i juni 2012 et administrationsgrundlag, der var mindre restriktivt, og gav sommerhusejere mulighed for at få midlertidig tilladelse til helårsbeboelse i deres sommerhus. Det er der mange, der benytter sig af, og vi møder generelt et stigende ønske om at kunne helårsbebo sommerhuse både midlertidigt og permanent. Fordi flere og flere opholder sig helårligt i sommerhuse, opleves der derfor også, at sommerhusområderne ændrer karakter. Der bygges mere parcelhusagtigt, de beplantede områder ændres i form af opsætninger af hegn og hække, og veje asfalteres. Nogle sommerhusområder benyttes meget og fremstår noget slidte og rodede. I november holdt et vi netværksmøde med de omkringliggende sommerhuskommuner Helsingør (2.400 sommerhuse), Gribskov ( sommerhuse), Frederikssund (6.500 sommerhuse) og Odsherred Kommune ( sommerhuse). Alle fem kommuner på nær Frederikssund giver midlertidig tilladelse til helårsbeboelse, der således også er mest restriktiv og bruger en lægekonsulent til at vurdere lægelige oplysninger i forbindelse med en dispensationsansøgning. Helsingør Kommune giver dog ikke i så stort omfang midlertidige tilladelser som Halsnæs, Gribskov og Odsherred Kommune. En af kommunerne har valgt ikke at agere på indflytninger i sommerhusene og sender derfor heller ikke varslinger og påbud. Halsnæs Kommune bruger mest tid på opgaven, men er også den kommune, der har mest styr på området. I dag bruges der en fuldtidsstilling på at administrere og sagsbehandle området. På nuværende tidspunkt er der 68 åbne sager i Edoc fra 2016, hvor der blev givet en midlertidig tilladelse. Vi ved ikke præcist, hvor mange midlertidige tilladelser, der er blevet givet i alt i 2016, da nogle kan være fraflyttet, og sagerne dermed på nuværende tidspunkt er afsluttet, eller nogle sager kan være startet tidligere end i år På nuværende tidspunkt er der oprettet 12 sager i 2017, hvor der er givet midlertidig tilladelse. Alle nuværende tilladelser er registreret i et exel ark, hvor adresser og personer er listet med lovlighedskoder. Dette ark bliver hele tiden opdateret når tilladelser udløber, ved ejerskifte, ved fraflytning etc. På nuværende tidspunkt er der ca. 250 ejendomme med midlertidig tilladelse. Hvis den nye planlov bliver vedtaget, bliver den lovlige periode forlænget med en måned i hver ende. Det vil sige, at den nuværende lovlige periode fra 1. april 30. september, bliver ændret til at være fra 1. marts til 31. oktober. Det betyder, at man kommer til at kunne benytte sommerhuset til overnatning i 34 uger mod nuværende 26 uger. Derudover får pensionister allerede efter et års ejerskab ret til

2 helårsbeboelse, hvor der på nuværende tidspunkt gives lov efter 5 års ejerskab, hvis der søges om det. Den nye planlov åbner for, at flere mennesker i længere tid kan opholde sig i sommerhusene. Med den nye planlov vil muligheden for at få påbudssager kørt igennem være minimal, idet det kun vil være ulovligt at bebo ejendommen fra 1. november til udgangen af februar. Når man fraregner, at stort set hele november går med at få kortlagt, hvem der reelt bor i husene, og man ikke sender påbud ud i løbet af februar, kan vi have svært ved at nå at følge op på sagerne (med frister tager sagsbehandlingen 4 uger), så er det nærmest kun december/januar, hvor der reelt kan gøres noget. Kommunen kan vælge, som en af de andre kommuner, ikke at følge lovgivningen i planloven, der anfører, at kommunen inden 14 dage efter indflytning skal påbyde beboere at flytte. Det kan dog ikke anbefales, idet kommunen dermed ikke følger lovgivningen. Den nye planlov åbner for flere mennesker i længere tid i sommerhusområderne. Drøftelsen og beslutningen går derfor ud på, om man vil fortsætte med administrationsgrundlaget, som det er i dag, og lade flere og flere benytte sommerhusene til helårsbeboelse ud fra et socialt hensyn, Scenarie 1, eller om man vil fokusere på at bevare sommerhusområderne som rekreative og naturmæssige værdier, der er attraktive for sommerhusejere og turister ved at stramme administrationsgrundlaget og administrere helårsbeboelse i sommerhusene mere restriktivt, Scenarie 2. I det nedenstående gennemgås de 2 forskellige scenarier: Scenarie 1 fortsætte med det grundlag, der er i dag eller Scenarie 2 stramme op og sløjfe muligheden for midlertidige tilladelser. Under hvert scenarie ses mere uddybende på arbejdsmæssige, menneskelige, planmæssige og økonomiske konsekvenser. Scenarie 1 fortsætte med administrationsgrundlaget som i dag De generelle retningslinjer for håndtering af sager om helårsbeboelse i sommerhus i dag er som følgende: I henhold til planlovens 40, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet om helårsbeboelse i et sommerhus i et sommerhusområde til en ejer af et sommerhus. Sager om helårsbeboelse i sommerhuse behandles altid efter en konkret vurdering af den enkelte sag. Administrativ tilladelse: - Pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister, modtagere af fleksydelse, eller folk der er 60 år og er gået på pension og har ejet sommerhuset i 1 år, meddeles ved indflytning eller forespørgsel, at de har ret til at bebo sommerhuset. - Flytning af ret/dispensation til helårsbeboelse fra et sommerhus til et andet indenfor kommunens grænser meddeles ved begrundet ansøgning. Administrativt afslag: - For ansøgninger uden særlig begrundelse meddeles der administrativt afslag. Ansøger får mulighed for at få forelagt sagen for udvalget, såfremt ansøger mener at kunne henhøre under særlige tilfælde. Administrativ midlertidig tilladelse: - Kan meddeles i op til to vinterperioder, såfremt der er personlige, sociale eller økonomiske forhold i en ansøgning, der taler herfor, f.eks. skilsmisse eller dødsfald. - Kan meddeles for en længere periode i menneskelige og sociale situationer (op til 5 år), hvor det vurderes, at det vil give ansøger og familie stabilitet og ro til at finde en egnet helårsbolig. Politisk beslutning:

3 - Ved ansøgninger om permanent tilladelse i forbindelse med alvorlig sygdom, indhentes dokumentation i form af lægeerklæring m.v., og ansøgning bliver forelagt Udvalget for Miljø og Teknik til beslutning. Arbejdsmæssig konsekvens Hvis administrationsgrundlaget fortsættes som i dag, kan den arbejdsmæssige konsekvens blive, at arbejdsbyrden stiger, idet der bliver flere og flere, der søger dels på grund af at det rygtes, at det er nemt at få en midlertidig tilladelse, og dels på grund af at jo længere folk har boet et sted, des mere gror de til (de bliver engageret i lokalmiljøet, opbygger sociale relationer, børnene bliver tilknyttet institutioner, fritidsinteresser, job etc.) og så bliver der flere og flere mennesker at få ud af sommerhusene. Menneskelig konsekvens De fleste af de, der søger midlertidig tilladelse, søger med begrundelser som: dårlig økonomi, arbejdsløshed, stress, depressioner, fysiske og psykiske udfordringer, skilsmisser, sygdomsforløb eller fordi de ikke har andre steder at bo. En lidt mindre gruppe søger, fordi de for en kort periode er uden fast bolig mellem en solgt og køb af en ny bolig. Mange er sårbare mennesker, der har andre udfordringer udover fast bopæl. Mange føler sig hjulpet ved at kunne få en midlertidig tilladelse til at bo i deres sommerhus, og nogle får overskud til at komme videre i deres liv - andre gør ikke. Mange er i en økonomisk dårlig situation og vil miste mange penge ved et salg af sommerhuset, fordi det er belånt. Den menneskelige konsekvens ved at fortsætte med administrationsgrundlaget som i dag, kan på den ene side være at hjælpe de sommerhusejere, der er i større eller mindre krise til ikke at få flere udfordringer, og samtidig vil man kunne gøre nogle ulovlige forhold lovlige. Folkeregistret oplever hver sæson mange borger, der bliver tilmeldt med "ikke fast bopæl", fordi de ikke har andre muligheder. Ved at de må helårsbebo sommerhusene, vides der, hvor borgeren er. Som det er nævnt i det ovenstående, kan det også få den konsekvens, at det kan blive sværere at få dem til at fraflytte. Samtidig kan man også overveje om sommerhusområder, er det rigtige sted for ressourcesvage eller sårbare borgere at være. Konsekvensen kan også blive, ved fortsat at lade flere og flere helårsbebo deres sommerhus, at man gør nogle sommerhusområder mindre attraktive for turister og sommerhusejere, da et område kan ændre karakter og slides ved fastboende. Sommerhusejere og turister kommer til sommerhusområderne for at feriere og slappe af og søger netop områderne, fordi det har naturmæssige og rekreative værdier. Planmæssig konsekvens Målsætningen med de oprindelige regler på sommerhusområdet har blandt andet været at fastholde sommerhusområderne som rekreative områder og forhindre, at de udvikler sig til parcelhuslignende kvarterer. I dag bygges der sommerhuse, som kan benyttes helårligt. Flere sommerhusejere hele året betyder mere slid af områderne, og måske vil de forvente flere asfalterede veje, mere belysning, kloakering og flere offentlige transportmuligheder. (Det eneste sted, der ikke er busdrift i eller nær sommerhusområderne er stykket langs kysten fra Liseleje/Hald Strand til Hundested). Fortsættes der med administrationsgrundlaget som i dag, kan sommerhusområderne således ændre karakter og komme til at ligne parcelhuskvarterer. Vi oplever allerede nogle sommerhusområder med mere rod, forfald og slid såsom Evetofte, Karsemose, Ølsted mod fjorden. Det kan få den konsekvens, at dele af områderne ikke kommer til at fremstå attraktive for eksisterende sommerhusejere, potentielle sommerhuskøbere og turister. For at prøve at sikre sommerhusområdernes natur og rekreative karakter kan man lave lokalplaner, der sikrer og tilgodeser dette endnu mere end i dag.

4 Økonomisk konsekvens På den ene side kan det bekoste kommune i form af hjælp og støtte, hvis det er ressourcesvage, sårbare eller fysisk udfordrede borgere, der helårsbebor sommerhusene. Yderligere er sommerhuspriserne er på vej op, og flere borgere i og slid af sommerhusområderne, kan stoppe denne udvikling og gøre nogle af områderne mindre attraktive. På den anden side betyder flere borgere, der er folkeregistertilmeldte i kommunen, flere der betaler skat. Ydermere kan vi gøre ulovlige forhold lovlige, da mange opholder sig i sommerhusene alligevel. Hvis der forsættes med administrationsgrundlaget som i dag, fortsætter vi også med at bruge flere ressourcer på administration end nabokommunerne. Scenarie 2 - Stramme op I det andet scenarie skal administrationsgrundlaget strammes. Det skal ikke være muligt at få midlertidig tilladelse til helårsbeboelse. Helårsbeboelse vil kun være muligt for de, der opfylder pensionistbetingelserne ifølge 41, eller de, der hører ind under 40 stk. 2 som særligt tilfælde i form af alvorlig sygdom eller invaliditet. Administrativ tilladelse: - Pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister, modtagere af fleksydelse, eller folk der er 60 år og er gået på pension og har ejet sommerhuset i 1 år, meddeles ved indflytning eller forespørgsel, at de har ret til at bebo sommerhuset. - Flytning af ret/dispensation til helårsbeboelse fra et sommerhus til et andet indenfor kommunens grænser meddeles ved begrundet ansøgning. Administrativt afslag: - For ansøgninger der ikke opfylder pensionistbetingelserne meddeles der administrativt afslag. Ansøger får mulighed for at få forelagt sagen for udvalget, såfremt ansøger mener at kunne henhøre under særlige tilfælde. Politisk beslutning: - Ved ansøgninger om permanent tilladelse i forbindelse med alvorlig sygdom, indhentes dokumentation i form af lægeerklæring m.v., og ansøgning bliver forelagt Udvalget for Miljø og Teknik til beslutning. - Man kan vælge at ovennævnte tilladelser gives administrativt, da det er sjældent, at administrationen og udvalget er uenige om at give den form for tilladelser. Arbejdsmæssig konsekvens Umiddelbart vil arbejdsbyrden være den samme, indtil der er ryddet op, og borgerne er bekendt med stramningerne. Flere vil forsøge at høre ind under 40 stk. 2, så meget af arbejdet vil bestå i at vurdere ansøgninger og lægeerklæringer, og der vil måske komme flere udvalgssager. Flere sager om ulovlige beboelser kan opstå, og mere sagsbehandlingstid vil blive brugt på ulovlig beboelse. Efter en indkøringsfase vil man muligvis kunne spare 5-10 timer om ugen i administration. På længere sigt kan arbejdsbyrden falde. Menneskelig konsekvens Folk vil hurtigere få afklaret deres sager, selvom færre vil føle de bliver hjulpet. Administrationsgrundlaget for helårsbeboelse bliver meget klart, idet det kun er muligt at opnå

5 helårsbeboelse, hvis sommerhusejeren opfylder pensionistreglen eller hører under 40 stk. 2 som særligt tilfælde. Ansøgere forsøger måske at sygeliggøre sig mere for at opfylde betingelserne og få dispensation. Flere vil måske helårsbebo sommerhusene ulovligt. Hvis administrationsgrundlaget strammes, kan der sorteres i at sårbare eller ressourcesvage sommerhusejere ikke helårsbebor sommerhusene lovligt. Planmæssig konsekvens En opstramning kan betyde, at sommerhusområderne også fremadrettet vil være attraktive områder med naturværdier og rekreativ brug, og derfor vil tiltrække turister og sommerhusejere, der vil feriere. Der er nogle områder, som i dag har ændret karakter, så de fremstår mere som villaområder. Disse områder vil for en del kunne reddes for yderligere villakarakter ved, at der udarbejdes lokalplaner, der understøtter sommerhuskarakteren. Det er dog ikke sikkert, at det vil ændre noget i forhold til de sommerhusområder der allerede har rod og er parcelhusagtige, da vi allerede oplever udfordringerne i form af ulovlig ikke-tilmeldte personer, udenlandske håndværkere med mere og uryddelige forhold. Økonomisk konsekvens Følger den økonomiske stigning prismæssigt der er i generelt i nordsjællandske sommerhuse samt bevare det attraktive og det rekreative i sommerhusområderne. Hvis der strammes op, er der færre borgere, der er folkeregistertilmeldte i kommunen. Det betyder færre penge i kommunekassen - omvendt har kommunen heller ikke nogen forsørgerforpligtelse overfor de borgere, der ikke officielt er folkeregistertilmeldt i kommunen. Efter en indkøringsfase vil man muligvis kunne spare 5-10 timer om ugen i administration. På længere sigt kan arbejdsbyrden falde.