Flexicurity i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity i Danmark"

Transkript

1 En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel

2 Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende for mel, som skaber job og dynamik. I løbet af de sidste 15- år har politiske reformer og overenskomstaftaler banet vej en for et strukturelt skifte, der tydeligt har kunnet aflæses i udviklingen på arbejdsmarkedet. Modellen inspirerer verden rundt Det har fået flere og flere til at dreje hovedet og vende blikket mod nord for at søge en forklaring på den bemærkelsesværdige udvikling. Inspirationen har endda fundet vej over Atlanten, hvor traditionelt konservativt tænkende økonomer er begyndt at pege på Danmark som en meget velfungerende økonomi. Man taler om den Danske Model eller mere bredt om Flexicurity-modellen - en model, som kombinerer markedsøkonomien med den traditionelle skandinaviske velfærdsstat. Modstand mod reformer og forandring Interessen for flexicurity som er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security - skyldes ikke mindst, at det trods kronisk høj arbejdsløshed har vist sig vanskeligt at gennemføre arbejdsmarkedsreformer i flere EU-lande. I Danmark er der løbende gennemført arbejdsmarkedsreformer. I en europæisk sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at reformerne er gennemført med bred politisk opbakning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med opbakning hos vælgerne. Figur 1 Pct. 1 1 LEDIGHED 93 9 Danmark USA Japan 9 EU-15 KILDE: OECD, Employment Outlook, diverse årgange. 99 Hurtig omstilling nødvendig Globaliseringen har markant øget behovet for fleksibilitet i virksomhederne. Evnen til hurtigt at kunne omstille produktionen giver en stor konkurrencefordel, ikke mindst når virksomhedens omkostninger til løn og andre personaleomkostninger er markant højere end på verdensmarkedet. Samtidig er der store forventninger til økonomisk tryghed og sikkerhed for beskæftigelse blandt lønmodtagerne, der kan se, at traditionelle arbejdsfunktioner forsvinder. Flexicurity sikrer virksomhederne fleksibilitet Den danske vej er et bud på, hvordan man kan imødekomme begge disse behov. Og det, som påkalder sig størst international opmærksomhed, er, at flexicurity-formlen sikrer virksomhederne fleksibiliteten uden at være i modstrid

3 med lønmodtagernes ønske om social tryghed. Kendetegn ved den danske model Flexicuritys tre hovedelementer Flexicurity kan beskrives som en tilstand, men også som en strategi. Formlen for dansk flexicurity består i dag af tre hovedelementer: Fleksibilitet i ansættelsesforholdet Et socialt sikkerhedssystem En aktiv beskæftigelsespolitik menhængen mellem de tre hovedelementer kort fortalt. Beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed Indretning af det danske arbejdsmarked efter denne tankegang har haft en række positive effekter. Flexicurity handler om beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed, og på det danske arbejdsmarked er lønmodtagerne og arbejdsgiverne nået til den fælles erkendelse, at det ikke er sikkerhed i det enkelte job, men sikkerhed for, at der er gode beskæftigelsesmuligheder, som er den bedste løsning. Det danske arbejdsmarked er meget dynamisk Flexicurity-modellen går således hånd i hånd med det meget dynamiske danske arbejdsmarked, som er kendetegnet ved en høj jobmobilitet. Omkring 3 pct. af lønmodtagerne skifter arbejdssted hvert år svarende til ca. 7. lønmodtagere. Danske lønmodtagere har i gennemsnit haft flest job i løbet af deres karriere i sammenligning med andre EU-lande, jf. figur. En væsentlig årsag til den store mobilitet er, at der for lønmodtagerne så godt som ingen regelfastsatte barrierer er i forhold til at skifte job. Man mister således ikke Nemt at hyre og fyre, nemt at få forsørgelse Det er nemt for virksomhederne at ansætte, nemt at afskedige, og arbejdstid og løn aftales ude på den enkelte virksomhed. Står man uden job, og er man forsikret, er der adgang til dagpengesystemet, hvor satserne ligger tæt på mindstelønnen. Til gengæld skal den ledige vise vilje til at finde et nyt arbejde. For at hjælpe og tilskynde den ledige tilbage i beskæftigelse bruges redskaberne i den aktive beskæftigelsespolitik som hjælp til jobsøgning, praktik, opkvalificering og andet. Sådan er sam- Figur DANMARK HAR HØJEST JOBMOBILITET Gennemsnitligt antal job til dato, for en lønmodtager, AT IT EL BE DE EU-5 FR NL FI SE UK KILDE: Eurostat, Eurobarometer, Europeans and Mobility. DK

4 basale rettigheder i form af pension, optjent ferie el.lign. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, hvor rettigheder typisk er koblet til den enkelte virksomhed. For eksempel gælder det ofte for pensionsordninger. Mange jobåbninger gør det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet Den høje jobmobilitet på det danske arbejdsmarked skaber mange jobåbninger, der gør det lettere også for mere udsatte grupper at finde et nyt job. Det store omfang af jobskifter betyder så til gengæld, at mange personer berøres af ledighed. Endelig har de mange jobåbninger betydning for ungdomsledigheden og langtidsledigheden, der i Danmark er væsentligt lavere end i det øvrige EU, jf. figur 3. Flexicuritys tre ben I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad der kendetegner de tre hovedelementer: Fleksibilitet, social sikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Fleksibilitet Figur 3 LETTERE AT FÅ ADGANG TIL ARBEJDSMARKEDET Pct., DK NL IE DE UK Langtidsledige PT EU 5 ES Tryghed giver fleksibilitet I flexicurity er fleksibilitet i ansættelsen og indkomstsikkerhed ikke modsætninger. Tværtimod er fleksibiliteten påkrævet og nødvendig for at have et socialt sikkerhedsnet. Det er således forholdsvis nemt både at hyre og fyre for virksomhederne i Danmark, og det sikrer, at virksomhederne ikke er tilbageholdende med at udvide medarbejderstaben, når det går godt økonomisk. Er det meget vanskeligt at reducere medarbejderstaben, vil virksomhederne tøve med at udvide medarbejderstaben, når chancen byder sig. Flexicurity handler også om lokale løsninger, hvor arbejdstid og løn aftales lokalt og derfor fleksibelt kan tilpasses den enkelte virksomheds konkurrencesituation. På DA-området FI Ledige unge u. 5 år ANM.: Langtidsledige er her defineret som ledige med mere end 1 års ledighed i pct. af alle ledige. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, harmoniseret ledighed. HU BE SE IT FR GR PL er 9 procent af medarbejderne omfattet af aftaler, der sikrer, at den ugentlige arbejdstid kan variere, så længe den over en længere periode i gennemsnit holder sig inden for 37 timer. Flexicurity giver øget fleksibilitet i lønfastsættelsen Også i forhold til lønfastsættelsen er muligheden for at finde lokale løsninger øget, og en stadig større del af løndannelsen foregår på den enkelte virksomhed, jf. figur.

5 Figur FLEKSIBILITET I LØNDANNELSEN Procentdel af beskæftigede, hvor lønnen er forhandlet: Brancheniveau Lokalt på virksomheden 3 1 Danske lønmodtagere trygge i deres job Fleksibiliteten i ansættelsesforholdet skaber ikke utryghed blandt lønmodtagerne. Tværtimod opfatter de danske lønmodtagere systemet som velfungerende og føler sig mere trygge i deres job end lønmodtagere i andre EU-lande til trods for, at flexicurity reelt ikke giver jobsikkerhed, men snarere beskæftigelsessikkerhed, jf. figur 5. ANM.: DA/LO-området. KILDE: DA. Figur 5 JOBSIKKERHED Skala fra 1-1. Jo højere tal, des højere sikkerhed, 1 1 (3,9) (,) (3,9) (7,) (,) (7,7) (,) (,) (5,3) (,) (9,) (,) (7,7) (,9) 1 Dynamikken på det danske arbejdsmarked gør det nemmere for den enkelte at finde netop den beskæftigelse, som passer bedst muligt til vedkommendes kvalifikationer. Denne effektive brug af medarbejdernes ressourcer er tilsyneladende også en fordel for medarbejderne. Målinger af medarbejdernes tilfredshed med arbejdet viser, at danske lønmodtagere ligger helt i top i forhold til andre europæiske lande, jf. figur. Social sikkerhed DK AT NL SE DE FI BE IE UK IT FR ES PT GR Økonomisk sikkerhed når man mister arbejdsindkomst Indkomstoverførsler fra det offentlige eller fra arbejdsgivere som erstatter arbejdsindkomst, hvis lønmodtagerne bliver ANM.: Tal i parentes er ledighedsprocent i. KILDE: Centre for European Policy Studies (), A New European Agenda for Labour Mobility, Report of a CEPS-ECHR Task Force. 5

6 Figur JOBTILFREDSHED Andel af beskæftigede, 1 1 DK NO UK CH AT BE DE NL IE LU SE PT FI FR ES IT EL ANM.: Tallene viser andelen af beskæftigede som er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. KILDE: European Foundation for the Improvement for Living and Working Conditions (). Offentlige indkomstoverførsler bliver suppleret i overenskomstaftaler Indkomstoverførsler som arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge mv. reguleres og finansieres primært af det offentlige. I de sidste 1-15 år er de offentlige indkomstoverførsler på flere punkter blevet suppleret i overenskomstaftalerne. Det gælder f.eks. løn under sygdom og løn under barsel, hvor arbejdsgiverne i en periode supplerer de offentlige indkomstoverførsler op til fuld løn eller til et lønloft. Desuden har arbejdsmarkedets parter siden begyndelsen af 199 erne udbygget pensionsopsparingen, hvor arbejdsgiverne betaler /3 af opsparingen. ledige, syge, går på barsel mv., er med til at forhindre, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de uforudset mister deres arbejde eller bliver uarbejdsdygtige i en periode. Dagpengesystemet er forbeholdt ledige på arbejdsmarkedet, der har tegnet en arbejdsløshedsforsikring. For ledige uden arbejdsløshedsforsikring er det sociale sikkerhedsnet kontanthjælpen. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at ledige kan koncentrere sig om at finde ny beskæftigelse. A-kasser udbetaler dagpengene Forsikrede ledige som ikke er selvforskyldt ledige har ret til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis den ledige er tilmeldt det lokale jobcenter, har været medlem af en a-kasse i mindst et år og haft fuld beskæftigelse i mindst 5 uger ud af de foregående tre år. For deltidsansatte gælder lidt andre, men ellers helt parallelle regler. Danskere kan modtage dagpenge i fire år Det danske dagpengesystem er også karakteriseret ved, at ydelsesperioden er meget lang. I Danmark kan man modtage dagpenge i op til måneder, hvilket er en af de længste ydelsesperioder i verden. I Finland kan man maksimalt modtage ydelse i 3 måneder og 1 i Sverige.

7 Aktiv beskæftigelsespolitik Alle skal stå til rådighed Med et fintmasket socialt sikkerhedsnet er det afgørende for flexicurityformlen, at der stilles krav om, at alle, der er i stand til det, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. Til det formål bruges den aktive beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsespolitikken er i sin nuværende form et resultat af arbejdsmarkedsreformerne, der blev påbegyndt i 199 erne. I denne periode blev der bl.a. indført nye redskaber og strammet op i forhold til lediges rådighed og pligt til aktivering. Beskæftigelsespolitik skal udvikle kompetencer Beskæftigelsespolitikken skal også give mulighed for, at alle lønmodtagere kan vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, således at de kan blive ansat nye steder. Med det store antal af jobskift, og de løbende forandringer i erhvervslivet er det afgørende, at lønmodtagernes kompetencer modsvarer det, som virksomhederne har brug for. Figur 7 DELTAGELSE I VEU Andel af 5--årige, der har deltaget i udd.aktiviteter,, pct SE DK UK Voksen- og efteruddannelse er udbredt Danmark har en lang tradition for efteruddannelse, og det er et område, som arbejdsmarkedets parter er dybt involveret i. I havde mere end hver fjerde medarbejder deltaget i uddannelses- eller kursusaktiviteter inden for en fire ugers periode, jf. figur 7. Voksen- og efteruddannelse udbydes privat og offentligt, og det foregår også internt på virksomhederne. Virksomhederne bruger skønsmæssigt omkring 1 mia. kroner årligt på voksen- og efteruddannelse. FI EU-15 ANM.: Personerne er blevet spurgt om deltagelse i uddannelse eller kurser inden for en fire ugers periode. KILDE: Labour Force Survey (), Eurostat. NO NL DE FR Ved overenskomstaftalen i foråret 7 blev det desuden aftalt, at medarbejderne på brede dele af DAområdet har ret til to ugers virksomhedsbetalt, men selvvalgt efteruddannelse om året. Beskæftigelsespolitik skal synliggøre kompetencer Den aktive beskæftigelsespolitik har desuden den funktion, at den skal gøre det synligt, hvilke ubesatte job og hvilke ledige som findes på arbejdsmarkedet. Det skal ske for at sikre, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kan matches bedst muligt. Det kan for 5 7

8 eksempel betyde, at man under en højkonjunktur må fokusere på arbejdskraftudbuddet hos kvalificerede arbejdstagere fra andre lande, hvis der er mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. og understøtte effektiv jobsøgning En tredje funktion er at understøtte og hjælpe ledige til en mere effektiv jobsøgning. Dette sker gennem frivillige tilbud, ved at stille krav om deltagelse i jobsøgningskurser eller ved krav om at søge bestemte job. Også aktivering med løntilskud eller uddannelse kan bidrage til en mere effektiv jobsøgningsadfærd som følge af den såkaldte motivationseffekt, der ligger i, at ledige foretrækker et ordinært job frem for aktivering, når der alligevel lægges beslag på deres fritid. Den historiske baggrund for flexicurity Arbejdsmarkedets parter har udviklet systemet Flexicurity-formlen er ikke opfundet til lejligheden. Den er et produkt af mere end hundrede års udvikling af det danske arbejdsmarked i høj grad en udvikling båret af den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter løbende har udviklet systemet. Det er først og fremmest sket ved overenskomstforhandlinger, men også ved forhandlinger, hvor blandt andet regeringen og andre parter har været inddraget. Et eksempel er trepartsaftalen fra om øget voksen- og efteruddannelse, hvor regeringen forpligtede sig til at finde en milliard kroner til formålet, hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne kunne enes om også at prioritere opgaven. Bekæmpelse af ledighed er centralt Bekæmpelse af ledighed har en central placering i den økonomiske politik. Samtidig har det også været anset som en samfundsopgave ikke at få for stor økonomisk ulighed i det danske samfund. Septemberforliget lagde fundamentet I Danmark findes der ingen grundlæggende regulering af arbejdsmarkedet fra politisk side. Arbejdsmarkedets parter har selv skabt rum til arbejdsmarkedet. Allerede med Septemberforliget i 199, hvor arbejdsgivernes og lønmodtagernes centrale organisationer indgik Hovedaftalen, begyndte man at systematisere overenskomstsystemet herhjemme. Hovedaftalen satte rammerne for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandlede om løn- og ansættelsesvilkår, og det princip gælder stadig i dag. Høj organisering et dansk træk Det har altid været et kendetegn for det danske arbejdsmarked, at organisationsgraden på både lønmodtager- og arbejdsgiverside har været høj. Det sikrer, at overenskomstaftaler får en bred dækning og en høj grad af legitimitet. Aftalesystemet er ikke alene centralt, men dybt forankret helt ud på arbejdspladserne, hvor samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter sammen med virksomhedernes ledelse forhandler om alt fra løn til arbejdets indhold. Systemet har en smidig konfliktløsning Opstår der uenighed om ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er det afgørende, at der hurtigt og nemt kan findes en afklaring, som alle parter vil respektere. Mange peger da også på, at en af hemmelighederne bag det danske arbejdsmarkeds succes netop er det meget smidige konfliktløsningssystem, der historisk er opbygget af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

9 Konflikter håndteres på virksomhedsniveau Parterne har en lang tradition for at løse hovedparten af uoverensstemmelserne selv. Mange problemer løses gennem lokale forhandlinger på virksomheden. Hertil kommer, at en lang række konflikter forebygges og afværges gennem de samarbejdsudvalg, som er nedsat på virksomhederne i medfør af den ovenfor nævnte samarbejdsaftale. Med konfliktløsningssystemet kan små og store uoverensstemmelser, uden væsentlig indblanding fra andre parter, løses på virksomhedsniveau. Samarbejdet med politikerne sikrer gensidig forståelse Den brede og dybe dækning i aftaleforholdet gør det nødvendigt, at der er en gensidig forståelse mellem de ansvarlige for aftalereguleringen (lønmodtagerrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter) og de ansvarlige for lovreguleringen (politikerne). Det er et kerneelement i den danske flexicurity-formel, at arbejdsmarkedets parter er i tæt dialog med det politiske system, når der ønskes ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det gør det muligt for arbejdsmarkedets parter at fange samfundsmæssige signaler, som efterfølgende løses i forhandlinger, hvilket kan overflødiggøre ny, og måske ufleksibel, lovgivning. Udfordringer for flexicurity Flexicurity ikke perfekt Med så gode resultater, og så megen positiv opmærksomhed, skulle man næsten tro, at flexicurity var perfekt og færdigudviklet som arbejdsmarkedsmodel. Men så enkelt er det ikke. 95. står uden for arbejdsmarkedet Selv om beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen er høj i Danmark, så er der 95. personer i den arbejdsdygtige alder, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet. En meget stor del af disse befinder sig lige på kanten til arbejdsmarkedet, og meget tyder på, at det sociale sikkerhedsnet kan være en barriere for at komme i job. For når gevinsten ved at tage et arbejde kan være svær at få øje på, så vil det naturligt føre til, at arbejdsudbuddet falder. Mange kan ikke arbejde, nogle vil ikke arbejde Manglende villighed til at tage et job er det, som den aktive beskæftigelsespolitik skal tackle. Men som en række eksempler har vist, har beskæftigelsessystemet ikke helt været i stand til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på trods af, at der var arbejdsmarkedsparate ledige. Lavtlønsjob forsvinder på grund af høje overførselsindkomster Den relativt høje danske understøttelse betyder også, at en lang række job slet ikke findes på det danske arbejdsmarked. Job, hvis aflønning ligger i underkanten af de offentlige indkomst overførsler, vil kun meget vanskeligt kunne besættes. For den store gruppe af flygtninge og indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er det særlig problematisk. Mange af dem har ikke kompetencer, der kan opretholde en løn, som ligger på niveau med eller over overførselsindkomsten. Dagpenge lave for mange lønmodtagere En tredje udfordring for flexicurity er, at a-kassesystemet ikke længere er en forsikringsordning. Godt otte ud af ti, der modtager individuelt beregnede dagpenge, modtager det højest mulige dagpengebeløb. Desuden er der en stor gruppe lønmodtagere, for hvem kontanthjælpen er lige så attraktiv som dagpenge, og vel at mærke uden at der skal betales kontingent. Omvendt gæl- 9

10 der det for en stor andel af kernearbejdsstyrken, at dagpengene ikke vil afspejle det indkomsttab, som ledighed giver, jf. figur. Til gengæld kan dagpenge i Danmark modtages i op til fire år. Det er relativ lang tid sammenlignet med andre lande. For mange er der behov for en forsikringsordning, der i en kortere periode giver en arbejdsløshedsdækning på et højere niveau. Figur DÆKNINGSGRAD VED LEDIGHED Andel af alle voksne på DA/LO-området i 5, pct Fleksibilitet i den offentlige sektor nødvendig For det fjerde er flexicuritymodellens succes betinget af, at andre servicetilbud evner at imødekomme nye behov. I takt med, at den private sektor bevæger sig mod mere og mere fleksible ansættelsesformer og produktion, er det væsentligt, at den offentlige sektors serviceudbud kan følge med. Det er for eksempel en barriere for fleksibel produktion, hvis daginstitutionerne ikke udvider åbningstiderne, så medarbejderne, der arbejder fleksibelt, kan modtage en mere fleksibel børnepasning. Det er ligeledes ufleksibelt, hvis lægens åbningstid udelukkende ligger i arbejdstiden Disponibel indkomst ved ledighed i pct. af indkomst ved beskæftigelse KILDE: DA, Strukturstatistik, Forsikringsoplysningen, Sociale Ydelser, samt egne beregninger. Danske beskæftigelsessystem er dyrest i OECD Endelig har økonomien i flexicurity-modellen også stor betydning. Det er dyrt at betale høj understøttelse, og det er dyrt at have et bredt udvalg af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering eller uddannelse af ledige. Til trods for omfattende opstramninger af dagpengereglerne i løbet af 199 erne som en del af de gennemførte arbejdsmarkedsreformer er det danske system stadig relativt dyrt. Flexicurity fremadrettet Morgendagens foregangsland? Er flexicurity-modellen fremtidssikret? Det er der ingen garanti for, for selv om det danske arbejdsmarked også havde fleksible regler for afskedigelser, og høje dagpengeydelser i 19 erne, så forhindrede datidens variant af flexicurity ikke en meget stor arbejdsløshed og svag dansk økonomi. Andre modeller har haft succes Det er værd at bemærke, at lande som Storbritannien og Irland, der kun tilbyder relativt lave ledighedsydel- 1

11 ser til de arbejdsløse, også har nedbragt ledigheden kraftigt op gennem halvfemserne. Flexicurity vækker interesse Flexicurity-formlen spiller nu en stor rolle i den europæiske debat og i arbejdet i EU med at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere velfungerende og dermed sikre højere beskæftigelse, lavere arbejdsløshed og en højere vækst. De særlige danske institutioner med stærke parter på arbejdsmarkedet kan ikke uden videre kopieres. Men den tænkning, der ligger bag flexicurity, vækker stor inter esse. I mange europæiske lande har man eksempelvis søgt at skabe jobsikkerhed ved at gøre det vanskeligt eller umuligt at afskedige medarbejdere. Resultatet har været, at virksomhederne ikke har turdet ansætte fordi virksomhederne ikke kan komme af med medarbejdere igen, selv om virksomheden ikke har brug for vedkommende. Det har i de pågældende lande ført til høj ledighed og ikke mindst en massiv ungdomsarbejdsløshed. både giver virksomhederne fleksibilitet og lønmodtagerne indkomstsikkerhed. Men den danske arbejdsmarkedsmodel er konstant i forandring hvilket også er tvingende nødvendigt, da udfordringerne hele tiden ændrer karakter. Den globale konkurrence skærpes hele tiden, gårsdagens vindere ender ofte som morgendagens tabere, og gavnlige kompetencer inden for en branche kan være ubrugelige i løbet af kort tid. Befolkningen stiller krav til arbejdsmarkedet Også befolkningen stiller hele tiden nye krav til arbejdsmarkedet. Krav om mere fritid, hensyn til børnefamilier eller andet, har betydning for overenskomstforhandlinger og måden, vi indretter systemet på. I dag er den danske model i høj kurs i Europa. Men uden forandring vil den miste sin position. Heldigvis taler meget for, at evnen til forandring og tilpasning netop er et særkendetegn ved den danske model. Dynamisk model en fordel i globaliseringen Den danske flexicurityformel indikerer, at det kan lade sig gøre at sænke ledigheden med en model, som 11

12 FLEXICURITY DANSK ARBEJDSGIVERFORENING VESTER VOLDGADE 113 T KØBENHAVN V F Layout: Henriette Ann Reenfeldt Petersen, DA Forlag

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

AGENDA. trods den lediges begrænsninger, så erklærer vi, at den ledige er dagpengeberettiget, siger Robert Larsen.

AGENDA. trods den lediges begrænsninger, så erklærer vi, at den ledige er dagpengeberettiget, siger Robert Larsen. . februar 07 Rådighed Leif Rasmussen, statslig jobcenterchef i Viborg, kender blanketterne. Ifølge Leif Rasmussen er det op mod hver fjerde ledig i hans område, som har erklærede be- Arbejdsdirektoratet

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere