Flexicurity i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity i Danmark"

Transkript

1 En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel

2 Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende for mel, som skaber job og dynamik. I løbet af de sidste 15- år har politiske reformer og overenskomstaftaler banet vej en for et strukturelt skifte, der tydeligt har kunnet aflæses i udviklingen på arbejdsmarkedet. Modellen inspirerer verden rundt Det har fået flere og flere til at dreje hovedet og vende blikket mod nord for at søge en forklaring på den bemærkelsesværdige udvikling. Inspirationen har endda fundet vej over Atlanten, hvor traditionelt konservativt tænkende økonomer er begyndt at pege på Danmark som en meget velfungerende økonomi. Man taler om den Danske Model eller mere bredt om Flexicurity-modellen - en model, som kombinerer markedsøkonomien med den traditionelle skandinaviske velfærdsstat. Modstand mod reformer og forandring Interessen for flexicurity som er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security - skyldes ikke mindst, at det trods kronisk høj arbejdsløshed har vist sig vanskeligt at gennemføre arbejdsmarkedsreformer i flere EU-lande. I Danmark er der løbende gennemført arbejdsmarkedsreformer. I en europæisk sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at reformerne er gennemført med bred politisk opbakning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med opbakning hos vælgerne. Figur 1 Pct. 1 1 LEDIGHED 93 9 Danmark USA Japan 9 EU-15 KILDE: OECD, Employment Outlook, diverse årgange. 99 Hurtig omstilling nødvendig Globaliseringen har markant øget behovet for fleksibilitet i virksomhederne. Evnen til hurtigt at kunne omstille produktionen giver en stor konkurrencefordel, ikke mindst når virksomhedens omkostninger til løn og andre personaleomkostninger er markant højere end på verdensmarkedet. Samtidig er der store forventninger til økonomisk tryghed og sikkerhed for beskæftigelse blandt lønmodtagerne, der kan se, at traditionelle arbejdsfunktioner forsvinder. Flexicurity sikrer virksomhederne fleksibilitet Den danske vej er et bud på, hvordan man kan imødekomme begge disse behov. Og det, som påkalder sig størst international opmærksomhed, er, at flexicurity-formlen sikrer virksomhederne fleksibiliteten uden at være i modstrid

3 med lønmodtagernes ønske om social tryghed. Kendetegn ved den danske model Flexicuritys tre hovedelementer Flexicurity kan beskrives som en tilstand, men også som en strategi. Formlen for dansk flexicurity består i dag af tre hovedelementer: Fleksibilitet i ansættelsesforholdet Et socialt sikkerhedssystem En aktiv beskæftigelsespolitik menhængen mellem de tre hovedelementer kort fortalt. Beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed Indretning af det danske arbejdsmarked efter denne tankegang har haft en række positive effekter. Flexicurity handler om beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed, og på det danske arbejdsmarked er lønmodtagerne og arbejdsgiverne nået til den fælles erkendelse, at det ikke er sikkerhed i det enkelte job, men sikkerhed for, at der er gode beskæftigelsesmuligheder, som er den bedste løsning. Det danske arbejdsmarked er meget dynamisk Flexicurity-modellen går således hånd i hånd med det meget dynamiske danske arbejdsmarked, som er kendetegnet ved en høj jobmobilitet. Omkring 3 pct. af lønmodtagerne skifter arbejdssted hvert år svarende til ca. 7. lønmodtagere. Danske lønmodtagere har i gennemsnit haft flest job i løbet af deres karriere i sammenligning med andre EU-lande, jf. figur. En væsentlig årsag til den store mobilitet er, at der for lønmodtagerne så godt som ingen regelfastsatte barrierer er i forhold til at skifte job. Man mister således ikke Nemt at hyre og fyre, nemt at få forsørgelse Det er nemt for virksomhederne at ansætte, nemt at afskedige, og arbejdstid og løn aftales ude på den enkelte virksomhed. Står man uden job, og er man forsikret, er der adgang til dagpengesystemet, hvor satserne ligger tæt på mindstelønnen. Til gengæld skal den ledige vise vilje til at finde et nyt arbejde. For at hjælpe og tilskynde den ledige tilbage i beskæftigelse bruges redskaberne i den aktive beskæftigelsespolitik som hjælp til jobsøgning, praktik, opkvalificering og andet. Sådan er sam- Figur DANMARK HAR HØJEST JOBMOBILITET Gennemsnitligt antal job til dato, for en lønmodtager, AT IT EL BE DE EU-5 FR NL FI SE UK KILDE: Eurostat, Eurobarometer, Europeans and Mobility. DK

4 basale rettigheder i form af pension, optjent ferie el.lign. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, hvor rettigheder typisk er koblet til den enkelte virksomhed. For eksempel gælder det ofte for pensionsordninger. Mange jobåbninger gør det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet Den høje jobmobilitet på det danske arbejdsmarked skaber mange jobåbninger, der gør det lettere også for mere udsatte grupper at finde et nyt job. Det store omfang af jobskifter betyder så til gengæld, at mange personer berøres af ledighed. Endelig har de mange jobåbninger betydning for ungdomsledigheden og langtidsledigheden, der i Danmark er væsentligt lavere end i det øvrige EU, jf. figur 3. Flexicuritys tre ben I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad der kendetegner de tre hovedelementer: Fleksibilitet, social sikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Fleksibilitet Figur 3 LETTERE AT FÅ ADGANG TIL ARBEJDSMARKEDET Pct., DK NL IE DE UK Langtidsledige PT EU 5 ES Tryghed giver fleksibilitet I flexicurity er fleksibilitet i ansættelsen og indkomstsikkerhed ikke modsætninger. Tværtimod er fleksibiliteten påkrævet og nødvendig for at have et socialt sikkerhedsnet. Det er således forholdsvis nemt både at hyre og fyre for virksomhederne i Danmark, og det sikrer, at virksomhederne ikke er tilbageholdende med at udvide medarbejderstaben, når det går godt økonomisk. Er det meget vanskeligt at reducere medarbejderstaben, vil virksomhederne tøve med at udvide medarbejderstaben, når chancen byder sig. Flexicurity handler også om lokale løsninger, hvor arbejdstid og løn aftales lokalt og derfor fleksibelt kan tilpasses den enkelte virksomheds konkurrencesituation. På DA-området FI Ledige unge u. 5 år ANM.: Langtidsledige er her defineret som ledige med mere end 1 års ledighed i pct. af alle ledige. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, harmoniseret ledighed. HU BE SE IT FR GR PL er 9 procent af medarbejderne omfattet af aftaler, der sikrer, at den ugentlige arbejdstid kan variere, så længe den over en længere periode i gennemsnit holder sig inden for 37 timer. Flexicurity giver øget fleksibilitet i lønfastsættelsen Også i forhold til lønfastsættelsen er muligheden for at finde lokale løsninger øget, og en stadig større del af løndannelsen foregår på den enkelte virksomhed, jf. figur.

5 Figur FLEKSIBILITET I LØNDANNELSEN Procentdel af beskæftigede, hvor lønnen er forhandlet: Brancheniveau Lokalt på virksomheden 3 1 Danske lønmodtagere trygge i deres job Fleksibiliteten i ansættelsesforholdet skaber ikke utryghed blandt lønmodtagerne. Tværtimod opfatter de danske lønmodtagere systemet som velfungerende og føler sig mere trygge i deres job end lønmodtagere i andre EU-lande til trods for, at flexicurity reelt ikke giver jobsikkerhed, men snarere beskæftigelsessikkerhed, jf. figur 5. ANM.: DA/LO-området. KILDE: DA. Figur 5 JOBSIKKERHED Skala fra 1-1. Jo højere tal, des højere sikkerhed, 1 1 (3,9) (,) (3,9) (7,) (,) (7,7) (,) (,) (5,3) (,) (9,) (,) (7,7) (,9) 1 Dynamikken på det danske arbejdsmarked gør det nemmere for den enkelte at finde netop den beskæftigelse, som passer bedst muligt til vedkommendes kvalifikationer. Denne effektive brug af medarbejdernes ressourcer er tilsyneladende også en fordel for medarbejderne. Målinger af medarbejdernes tilfredshed med arbejdet viser, at danske lønmodtagere ligger helt i top i forhold til andre europæiske lande, jf. figur. Social sikkerhed DK AT NL SE DE FI BE IE UK IT FR ES PT GR Økonomisk sikkerhed når man mister arbejdsindkomst Indkomstoverførsler fra det offentlige eller fra arbejdsgivere som erstatter arbejdsindkomst, hvis lønmodtagerne bliver ANM.: Tal i parentes er ledighedsprocent i. KILDE: Centre for European Policy Studies (), A New European Agenda for Labour Mobility, Report of a CEPS-ECHR Task Force. 5

6 Figur JOBTILFREDSHED Andel af beskæftigede, 1 1 DK NO UK CH AT BE DE NL IE LU SE PT FI FR ES IT EL ANM.: Tallene viser andelen af beskæftigede som er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. KILDE: European Foundation for the Improvement for Living and Working Conditions (). Offentlige indkomstoverførsler bliver suppleret i overenskomstaftaler Indkomstoverførsler som arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge mv. reguleres og finansieres primært af det offentlige. I de sidste 1-15 år er de offentlige indkomstoverførsler på flere punkter blevet suppleret i overenskomstaftalerne. Det gælder f.eks. løn under sygdom og løn under barsel, hvor arbejdsgiverne i en periode supplerer de offentlige indkomstoverførsler op til fuld løn eller til et lønloft. Desuden har arbejdsmarkedets parter siden begyndelsen af 199 erne udbygget pensionsopsparingen, hvor arbejdsgiverne betaler /3 af opsparingen. ledige, syge, går på barsel mv., er med til at forhindre, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de uforudset mister deres arbejde eller bliver uarbejdsdygtige i en periode. Dagpengesystemet er forbeholdt ledige på arbejdsmarkedet, der har tegnet en arbejdsløshedsforsikring. For ledige uden arbejdsløshedsforsikring er det sociale sikkerhedsnet kontanthjælpen. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at ledige kan koncentrere sig om at finde ny beskæftigelse. A-kasser udbetaler dagpengene Forsikrede ledige som ikke er selvforskyldt ledige har ret til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis den ledige er tilmeldt det lokale jobcenter, har været medlem af en a-kasse i mindst et år og haft fuld beskæftigelse i mindst 5 uger ud af de foregående tre år. For deltidsansatte gælder lidt andre, men ellers helt parallelle regler. Danskere kan modtage dagpenge i fire år Det danske dagpengesystem er også karakteriseret ved, at ydelsesperioden er meget lang. I Danmark kan man modtage dagpenge i op til måneder, hvilket er en af de længste ydelsesperioder i verden. I Finland kan man maksimalt modtage ydelse i 3 måneder og 1 i Sverige.

7 Aktiv beskæftigelsespolitik Alle skal stå til rådighed Med et fintmasket socialt sikkerhedsnet er det afgørende for flexicurityformlen, at der stilles krav om, at alle, der er i stand til det, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. Til det formål bruges den aktive beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsespolitikken er i sin nuværende form et resultat af arbejdsmarkedsreformerne, der blev påbegyndt i 199 erne. I denne periode blev der bl.a. indført nye redskaber og strammet op i forhold til lediges rådighed og pligt til aktivering. Beskæftigelsespolitik skal udvikle kompetencer Beskæftigelsespolitikken skal også give mulighed for, at alle lønmodtagere kan vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, således at de kan blive ansat nye steder. Med det store antal af jobskift, og de løbende forandringer i erhvervslivet er det afgørende, at lønmodtagernes kompetencer modsvarer det, som virksomhederne har brug for. Figur 7 DELTAGELSE I VEU Andel af 5--årige, der har deltaget i udd.aktiviteter,, pct SE DK UK Voksen- og efteruddannelse er udbredt Danmark har en lang tradition for efteruddannelse, og det er et område, som arbejdsmarkedets parter er dybt involveret i. I havde mere end hver fjerde medarbejder deltaget i uddannelses- eller kursusaktiviteter inden for en fire ugers periode, jf. figur 7. Voksen- og efteruddannelse udbydes privat og offentligt, og det foregår også internt på virksomhederne. Virksomhederne bruger skønsmæssigt omkring 1 mia. kroner årligt på voksen- og efteruddannelse. FI EU-15 ANM.: Personerne er blevet spurgt om deltagelse i uddannelse eller kurser inden for en fire ugers periode. KILDE: Labour Force Survey (), Eurostat. NO NL DE FR Ved overenskomstaftalen i foråret 7 blev det desuden aftalt, at medarbejderne på brede dele af DAområdet har ret til to ugers virksomhedsbetalt, men selvvalgt efteruddannelse om året. Beskæftigelsespolitik skal synliggøre kompetencer Den aktive beskæftigelsespolitik har desuden den funktion, at den skal gøre det synligt, hvilke ubesatte job og hvilke ledige som findes på arbejdsmarkedet. Det skal ske for at sikre, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kan matches bedst muligt. Det kan for 5 7

8 eksempel betyde, at man under en højkonjunktur må fokusere på arbejdskraftudbuddet hos kvalificerede arbejdstagere fra andre lande, hvis der er mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. og understøtte effektiv jobsøgning En tredje funktion er at understøtte og hjælpe ledige til en mere effektiv jobsøgning. Dette sker gennem frivillige tilbud, ved at stille krav om deltagelse i jobsøgningskurser eller ved krav om at søge bestemte job. Også aktivering med løntilskud eller uddannelse kan bidrage til en mere effektiv jobsøgningsadfærd som følge af den såkaldte motivationseffekt, der ligger i, at ledige foretrækker et ordinært job frem for aktivering, når der alligevel lægges beslag på deres fritid. Den historiske baggrund for flexicurity Arbejdsmarkedets parter har udviklet systemet Flexicurity-formlen er ikke opfundet til lejligheden. Den er et produkt af mere end hundrede års udvikling af det danske arbejdsmarked i høj grad en udvikling båret af den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter løbende har udviklet systemet. Det er først og fremmest sket ved overenskomstforhandlinger, men også ved forhandlinger, hvor blandt andet regeringen og andre parter har været inddraget. Et eksempel er trepartsaftalen fra om øget voksen- og efteruddannelse, hvor regeringen forpligtede sig til at finde en milliard kroner til formålet, hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne kunne enes om også at prioritere opgaven. Bekæmpelse af ledighed er centralt Bekæmpelse af ledighed har en central placering i den økonomiske politik. Samtidig har det også været anset som en samfundsopgave ikke at få for stor økonomisk ulighed i det danske samfund. Septemberforliget lagde fundamentet I Danmark findes der ingen grundlæggende regulering af arbejdsmarkedet fra politisk side. Arbejdsmarkedets parter har selv skabt rum til arbejdsmarkedet. Allerede med Septemberforliget i 199, hvor arbejdsgivernes og lønmodtagernes centrale organisationer indgik Hovedaftalen, begyndte man at systematisere overenskomstsystemet herhjemme. Hovedaftalen satte rammerne for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandlede om løn- og ansættelsesvilkår, og det princip gælder stadig i dag. Høj organisering et dansk træk Det har altid været et kendetegn for det danske arbejdsmarked, at organisationsgraden på både lønmodtager- og arbejdsgiverside har været høj. Det sikrer, at overenskomstaftaler får en bred dækning og en høj grad af legitimitet. Aftalesystemet er ikke alene centralt, men dybt forankret helt ud på arbejdspladserne, hvor samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter sammen med virksomhedernes ledelse forhandler om alt fra løn til arbejdets indhold. Systemet har en smidig konfliktløsning Opstår der uenighed om ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er det afgørende, at der hurtigt og nemt kan findes en afklaring, som alle parter vil respektere. Mange peger da også på, at en af hemmelighederne bag det danske arbejdsmarkeds succes netop er det meget smidige konfliktløsningssystem, der historisk er opbygget af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

9 Konflikter håndteres på virksomhedsniveau Parterne har en lang tradition for at løse hovedparten af uoverensstemmelserne selv. Mange problemer løses gennem lokale forhandlinger på virksomheden. Hertil kommer, at en lang række konflikter forebygges og afværges gennem de samarbejdsudvalg, som er nedsat på virksomhederne i medfør af den ovenfor nævnte samarbejdsaftale. Med konfliktløsningssystemet kan små og store uoverensstemmelser, uden væsentlig indblanding fra andre parter, løses på virksomhedsniveau. Samarbejdet med politikerne sikrer gensidig forståelse Den brede og dybe dækning i aftaleforholdet gør det nødvendigt, at der er en gensidig forståelse mellem de ansvarlige for aftalereguleringen (lønmodtagerrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter) og de ansvarlige for lovreguleringen (politikerne). Det er et kerneelement i den danske flexicurity-formel, at arbejdsmarkedets parter er i tæt dialog med det politiske system, når der ønskes ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det gør det muligt for arbejdsmarkedets parter at fange samfundsmæssige signaler, som efterfølgende løses i forhandlinger, hvilket kan overflødiggøre ny, og måske ufleksibel, lovgivning. Udfordringer for flexicurity Flexicurity ikke perfekt Med så gode resultater, og så megen positiv opmærksomhed, skulle man næsten tro, at flexicurity var perfekt og færdigudviklet som arbejdsmarkedsmodel. Men så enkelt er det ikke. 95. står uden for arbejdsmarkedet Selv om beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen er høj i Danmark, så er der 95. personer i den arbejdsdygtige alder, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet. En meget stor del af disse befinder sig lige på kanten til arbejdsmarkedet, og meget tyder på, at det sociale sikkerhedsnet kan være en barriere for at komme i job. For når gevinsten ved at tage et arbejde kan være svær at få øje på, så vil det naturligt føre til, at arbejdsudbuddet falder. Mange kan ikke arbejde, nogle vil ikke arbejde Manglende villighed til at tage et job er det, som den aktive beskæftigelsespolitik skal tackle. Men som en række eksempler har vist, har beskæftigelsessystemet ikke helt været i stand til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på trods af, at der var arbejdsmarkedsparate ledige. Lavtlønsjob forsvinder på grund af høje overførselsindkomster Den relativt høje danske understøttelse betyder også, at en lang række job slet ikke findes på det danske arbejdsmarked. Job, hvis aflønning ligger i underkanten af de offentlige indkomst overførsler, vil kun meget vanskeligt kunne besættes. For den store gruppe af flygtninge og indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er det særlig problematisk. Mange af dem har ikke kompetencer, der kan opretholde en løn, som ligger på niveau med eller over overførselsindkomsten. Dagpenge lave for mange lønmodtagere En tredje udfordring for flexicurity er, at a-kassesystemet ikke længere er en forsikringsordning. Godt otte ud af ti, der modtager individuelt beregnede dagpenge, modtager det højest mulige dagpengebeløb. Desuden er der en stor gruppe lønmodtagere, for hvem kontanthjælpen er lige så attraktiv som dagpenge, og vel at mærke uden at der skal betales kontingent. Omvendt gæl- 9

10 der det for en stor andel af kernearbejdsstyrken, at dagpengene ikke vil afspejle det indkomsttab, som ledighed giver, jf. figur. Til gengæld kan dagpenge i Danmark modtages i op til fire år. Det er relativ lang tid sammenlignet med andre lande. For mange er der behov for en forsikringsordning, der i en kortere periode giver en arbejdsløshedsdækning på et højere niveau. Figur DÆKNINGSGRAD VED LEDIGHED Andel af alle voksne på DA/LO-området i 5, pct Fleksibilitet i den offentlige sektor nødvendig For det fjerde er flexicuritymodellens succes betinget af, at andre servicetilbud evner at imødekomme nye behov. I takt med, at den private sektor bevæger sig mod mere og mere fleksible ansættelsesformer og produktion, er det væsentligt, at den offentlige sektors serviceudbud kan følge med. Det er for eksempel en barriere for fleksibel produktion, hvis daginstitutionerne ikke udvider åbningstiderne, så medarbejderne, der arbejder fleksibelt, kan modtage en mere fleksibel børnepasning. Det er ligeledes ufleksibelt, hvis lægens åbningstid udelukkende ligger i arbejdstiden Disponibel indkomst ved ledighed i pct. af indkomst ved beskæftigelse KILDE: DA, Strukturstatistik, Forsikringsoplysningen, Sociale Ydelser, samt egne beregninger. Danske beskæftigelsessystem er dyrest i OECD Endelig har økonomien i flexicurity-modellen også stor betydning. Det er dyrt at betale høj understøttelse, og det er dyrt at have et bredt udvalg af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering eller uddannelse af ledige. Til trods for omfattende opstramninger af dagpengereglerne i løbet af 199 erne som en del af de gennemførte arbejdsmarkedsreformer er det danske system stadig relativt dyrt. Flexicurity fremadrettet Morgendagens foregangsland? Er flexicurity-modellen fremtidssikret? Det er der ingen garanti for, for selv om det danske arbejdsmarked også havde fleksible regler for afskedigelser, og høje dagpengeydelser i 19 erne, så forhindrede datidens variant af flexicurity ikke en meget stor arbejdsløshed og svag dansk økonomi. Andre modeller har haft succes Det er værd at bemærke, at lande som Storbritannien og Irland, der kun tilbyder relativt lave ledighedsydel- 1

11 ser til de arbejdsløse, også har nedbragt ledigheden kraftigt op gennem halvfemserne. Flexicurity vækker interesse Flexicurity-formlen spiller nu en stor rolle i den europæiske debat og i arbejdet i EU med at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere velfungerende og dermed sikre højere beskæftigelse, lavere arbejdsløshed og en højere vækst. De særlige danske institutioner med stærke parter på arbejdsmarkedet kan ikke uden videre kopieres. Men den tænkning, der ligger bag flexicurity, vækker stor inter esse. I mange europæiske lande har man eksempelvis søgt at skabe jobsikkerhed ved at gøre det vanskeligt eller umuligt at afskedige medarbejdere. Resultatet har været, at virksomhederne ikke har turdet ansætte fordi virksomhederne ikke kan komme af med medarbejdere igen, selv om virksomheden ikke har brug for vedkommende. Det har i de pågældende lande ført til høj ledighed og ikke mindst en massiv ungdomsarbejdsløshed. både giver virksomhederne fleksibilitet og lønmodtagerne indkomstsikkerhed. Men den danske arbejdsmarkedsmodel er konstant i forandring hvilket også er tvingende nødvendigt, da udfordringerne hele tiden ændrer karakter. Den globale konkurrence skærpes hele tiden, gårsdagens vindere ender ofte som morgendagens tabere, og gavnlige kompetencer inden for en branche kan være ubrugelige i løbet af kort tid. Befolkningen stiller krav til arbejdsmarkedet Også befolkningen stiller hele tiden nye krav til arbejdsmarkedet. Krav om mere fritid, hensyn til børnefamilier eller andet, har betydning for overenskomstforhandlinger og måden, vi indretter systemet på. I dag er den danske model i høj kurs i Europa. Men uden forandring vil den miste sin position. Heldigvis taler meget for, at evnen til forandring og tilpasning netop er et særkendetegn ved den danske model. Dynamisk model en fordel i globaliseringen Den danske flexicurityformel indikerer, at det kan lade sig gøre at sænke ledigheden med en model, som 11

12 FLEXICURITY DANSK ARBEJDSGIVERFORENING VESTER VOLDGADE 113 T KØBENHAVN V F Layout: Henriette Ann Reenfeldt Petersen, DA Forlag

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Stor andel af danskerne er i job

Stor andel af danskerne er i job I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011 Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere