Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Transkript

1 Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015

2 Præsentation Post doc, Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma), AAU Ph.d. om de gule fagforeninger Forsker og underviser i arbejdsmarkedets organisering og regulering

3 Mål med workshoppen Introduktion til teoretiske forklaringer på unges faldende faglige organisering Empiriske forklaringer via APL III data Idéudvikling og sparring i forhold til organisering af unge lønmodtagere

4 Agenda for præsentationen Unge og den faldende organisationsgrad Forklaringer på de unges lave organisationsgrad Resultater fra APL III Opsummering og konklusioner

5 Unge i dag "Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne." (ukendt)

6 Unge og de faldende organisationsgrad

7 Fællesskab før forskelle Den 3. APL-undersøgelse 1992 (kun LO), 2002 og 2014 Undersøgelsen udsendt til mere end 7000 i arbejdsstyrken (18-65 år)

8 Nye vilkår for faglig organisering og kollektiv handling Faglig organisering sker i dag på anderledes (markeds)vilkår: De institutionelle støtteben (fagligt afgrænset a-kasser og eksklusivaftaler) for den aftalebærende fagbevægelse er forandret eller fjernet. = Unge lønmodtagere træder ind på et arbejdsmarked, hvor de ikke automatisk bliver medlem af den rigtige fagforening. Valget står mellem flere udbydere og ingen tvungen medlemskab!

9 Medlemskab fagforening og A-kasse Medlemskab af fagforening, A-kasse eller uorganiseret, efter undersøgelsesår og alder (%) Dobbelt medlemskab Kun fagforening Kun A-kasse Intet medlemskab år år år år år Total N

10 Medlemskab og hovedområder Er du medlem af en fagforening? LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikkemedlem N år år år år år I alt

11 Forklaringer på de unges lave organisationsgrad

12 Summeøvelse Hvorfor har unge en lavere organisationsgrad sammenlignet med ældre kolleger? Diskuter med sidemanden i to minutter

13 Hvordan kan vi forklare udviklinger? Generationsforklaringer: Unge er blevet individualiseret i sådanne grad, at der ikke er plads til fagbevægelsens fællesskaber og kollektive løsninger (den gængse) Aldersforklaringer: Forholdet mellem børne- ungdomsperiode, voksen- arbejdsliv og alderdom forandres. Flydende og de-standarder Periodeforklaringer: Høj- eller lavkonjunktur. Krise.

14 Resultater fra APL III

15 Løsere tilknytning til arbejdsmarkedet - jobfunktion Jobfunktion, efter alder og medlemsstatus (%) Ikkefaglært Faglært Funktionær Ledende Funktionær Lærling e Andet N år, medlem år, ikkemedlem år, medlem år, ikkemedlem år, medlem år, ikkemedlem år, medlem år, ikkemedlem år, medlem år, ikke-medlem

16 Løsere tilknytning til arbejdsmarkedet - timetal Ugentlig arbejdstid (grupperet), efter alder og medlemsstatus (%) 29 timer timer timer timer 43 timer N år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem Total

17 Mobilitet på arbejdsmarkedet Ingen aktivitet Fået nyt job Søgt nyt job N år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem Total

18 Medlemskab - solidaritet Helt enig Delvis enig Hverken/el ler Delvis uenig Helt uenig N år år år år > 60 år år år år år > 60 år

19 Segmenteringstesen Før 66 % positive Efter 100 % positive Der er dog ikke sket nogen holdningsændringer Udmeldels er

20 Fagforeninger er nødvendige årige Helt enig Delvis enig Hverken/e ller Delvis uenig Helt uenig n Medlem Ikkemedlem

21 Deltagelse i fagforeningsarrangementer Generalforsamling Faglige møder i fagforening Fyraftensmøder mm. arrangeret af fagforeningen Faglige møder på arbejdspladsen Fagligt netværk år år år år år Total n

22 Viden om aftaleforhold Kollektiv Privat Kombination Ingen aftale Ved ikke N år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem Total

23 Opsummering og konklusioner

24 Opsamling og konklusioner (1) Unge bliver ikke mere og mere individualistiske Konvergerer ikke mod en ensartet individualistisk lønmodtagerkultur. Tværtimod! stigning i orienteringen mod fagforeningerne som en relevant samfundsinstitution! Godt nyt for fagbevægelsen, men kun så længe potentialet realiseres! Spørgsmålet er, hvordan de positive holdninger bliver omsat til handlinger?

25 Opsamling og konklusioner (2) De unge har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og er samtidig mere mobile. Individuelle erfaringer og positioner på arbejdsmarkedet synes at være en væsentlig forklaring. Råstoffet er der, men det kræver kontakt og relevante argumenter. Værdien af et fagligt medlemskab tillæres ikke automatisk. Alder betyder alt! = Fremtiden

26 Tak for jeres opmærksomhed

27 Relevant læsning Caraker, E. et al. (2015): Fællesskabet før forskellene, LO og FTF, København, elsen/~/media/publikationer/publikations%20filer/omloogarbbevaegelsen/3022_a PLIII_august15.ashx Høgedahl, L. (2014). Fagforening på markedsvilkår: Markedsgørelse af den faglige organisering og nye vilkår for kollektiv handling på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag. (Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet). Ibsen, F., Høgedahl, L. K., & Scheuer, S. (2011). Kollektiv Handling: Faglig organisering og skift af fagforening. (1 udg.) København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

28 Oplæg til diskussion Hvordan skal LO-fagbevægelsen imødegå den faldende organisationsgrad blandt unge? Hvilken rolle spiller henholdsvis LO, forbund, afdeling, TR og medlemmer?