Midlertidigt ansatte i Danmark
|
|
- Marcus Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. I 2014 er mere end hver anden midlertidigt ansatte dansker ufrivilligt på midlertidig kontrakt, mens det gælder 76 pct. af de årige. Det er især inden for håndværkspræget arbejde, de midlertidige ansatte arbejder, og her udgør de 13 pct. mod et gennemsnit på 8 pct. for alle beskæftigede danskere. Midlertidigt ansatte får lavere timeløn sammenlignet med deres fastansatte kollegaer. I Danmark fik ansatte på midlertidige kontrakter i ,7 pct. mindre i timen. Det er en øget forskel i forhold til i 2002 og 2006, hvor forskellen var hhv. 13,4 og 10 pct. Figur 1 viser denne forskel i timelønnen for Danmark og et vægtet gennemsnit for Europa i de tre år. FIGUR 1: TIMELØN I MIDLERTIDIGE STILLINGER SAMMENLIGNET MED FASTANSATTE, PUNKTESTIMAT OG KONFIDENSINTERVAL, PCT. 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Danmark Europa -25,0-30,0-35, Note: Poisson regression kontrolleret for branche og køn. Figur 1 viser den potentielle lønulighed mellem midlertidigt og fastansatte, hvor de orange prikker angiver estimatet for lønforskellen i procent og de lodrette streger er konfidensintervaller, som forskellen i timeløn med 95 pct. sikkerhed ligger inden for. At analysere timelønnen for midlertidigt og fastansatte, hvor der kontrolleres for branche og køn, kan give en indikation om, hvorvidt midlertidigt ansatte har en lavere timeløn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. Det har dog ikke været muligt at kontrollere for alder, hvilket sandsynligvis er et problem, da en stor del af de midlertidigt ansatte netop er unge mennesker, som generelt har en lavere timeløn end deres ældre kollegaer. Omvendt kan en forklaring på forskellen i timeløn være, at medarbejderne i midlertidige stillinger ikke har samme muligheder for at optjene anciennitet som deres fastansatte kollegaer. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Louise Broman, analysestudent Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 I denne analyse stilles to typer af ansættelsesforhold over for hinanden: Det at være midlertidigt ansat og at være fastansat på kontrakt uden udløb. Således dækker midlertidige ansættelse over alle stillinger med fast udløb, herunder sæsonarbejde. Mens det at være ansat i en midlertidig stilling kan være et udtryk for fleksibilitet både for arbejdsgiver og medarbejder, kan det også være et udtryk for usikre arbejdsforhold, hvor medarbejderen mangler tryghed og sikkerhed i sine ansættelsesforhold. Fleksibiliteten for medarbejdere kan for eksempel opstå, når unge bliver ansat i sæsonarbejde mellem studierne, og det indgår også i opgørelsen. I mange europæiske lande kan det være et udtryk for strikse regler og ufleksible ansættelses- og fyringsmuligheder, men i Danmark er omkostninger ved at hyre og fyre medarbejdere lav relativt til resten af Europa. Fastansatte fuldtidsmedarbejdere har traditionelt været den dominerende form for ansættelse i mange lande, men de seneste årtier har deltidsjob og andre atypiske ansættelsesformer, såsom midlertidigt ansatte og vikarer, vundet indpas på de europæiske arbejdsmarkeder. I Danmark har andelen af midlertidigt ansatte dog været forholdsvis stabil, hvis man ser på en længere tidsserie fra At være ansat på midlertidig kontrakt er en stor udfordring for forudsigeligheden i folks arbejdsliv, forstået sådan at det er svært at lægge planer for fremtiden og f.eks. optage lån mv., når ansættelsesperioden er tidsbegrænset, og den ansatte skal hele tiden være på udkig efter forlængelse eller et nyt arbejde. Derudover kan der være væsentlige rettigheder, som ikke indgår i de atypiske ansættelser, f.eks. pension, barsel samt løn under ferie og sygdom. Udviklingen i midlertidige ansættelser, og i høj grad de ufrivilligt midlertidigt ansatte, er en del af fortællingen om fremkomsten af det prekære arbejdsmarked, hvor flere og flere ansættes på vilkår, der adskiller sig fra normen om længerevarende, sikre kontrakter. Lønmodtageres grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet bliver altså udfordret. Udviklingen af et prekært arbejdsmarked, kan have enorme konsekvenser for de personer, der er ansat i disse atypiske ansættelser. I Danmark har de midlertidigt ansatte eksempelvist sværere ved at opfylde det nye genoptjeningskrav af dagpenge, som efter reformen fra 2010 er fordoblet. Især unge er midlertidigt ansatte Som nævnt ved figur 1 er der i mange europæiske lande typisk en stor andel unge, som er ansat i midlertidige stillinger, og dette er væsentligt, når man undersøger timelønnen. Derfor viser den næste graf i hvor høj grad, fire aldersgrupper arbejder på midlertidig kontrakt, og om dette har ændret sig i årene 1984, 1994, 2004 og Unge har typisk en lavere løn, og hvis overrepræsentationen af unge i midlertidige stillinger er tilpas stor, kan dette drive en stor del af den effekt på timelønnen, som blev beskrevet i figur 1. Figur 2 viser disse andele af midlertidigt ansatte. 2
3 FIGUR 2: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ALDERSGRUPPE, ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0, , til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 15 til 64/i alt Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede, for hver af de 5 aldersgrupper i 2014 Figuren viser, at unge er overrepræsenterede i midlertidige stillinger og dette gælder både de 15- til 19-årige og de 20- til 24-årige. Andelen af 15- til 19-årige der arbejder på midlertidig kontrakt er dog faldet drastisk siden 1984, fra at udgøre 40 pct. af de beskæftigede i den unge aldersgruppe til at udgøre 22 pct. i Denne effekt drives både af at antal midlertidig ansatte og beskæftigelsen for denne aldersgruppe falder over perioden (beskæftigelsen stiger dog i årene 2003 til 2008). Andelen af de 25- til 39-årige i midlertidige stillinger stiger en smule fra 8 pct. i 1984 til 10 pct. i Denne udvikling drives dog primært af, at beskæftigelsen falder med person for denne gruppe over hele perioden og ikke af, at antallet midlertidigt ansatte stiger. De 25- til 39-årige udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede beskæftigelse, og i det lys er det vigtigt når andelen af job inden for denne aldersgruppe i højere grad end før, er midlertidige. Ufrivilligt midlertidigt ansatte Som nævnt ovenfor kan en midlertidig ansættelse indbefatte større utryghed og en lavere timeløn, men der vil også være nogle, for hvem en kortvarig ansættelse er at foretrække. Ved at analysere dette nærmere er det dog tydeligt, at langt fra alle midlertidigt ansatte ønsker at være på midlertidig kontrakt. I de fleste europæiske lande er det faktisk over halvdelen i 2014, som hellere ville have en fastansættelse. Figur 3 viser andelen af ufrivilligt midlertidigt ansatte i Danmark i perioden 1984 til For alle aldersgrupper vil mere end hver anden midlertidigt ansatte hellere have en fastansættelse i Grafen er delt op i de fire aldersgrupper 15-19, 20-24, og år. 3
4 FIGUR 3: UFRIVILLIGT MIDLERTIDIGT OVER TID FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER, PCT. AF ALLE MIDLERTIDIGT ANSATTE I ALDERSGRUPPEN 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 15 til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 0, Anm: Angiver den andel, som har opgivet kunne ikke finde et fast arbejde, som hovedårsagen til at de er ansat på midlertidig kontrakt, ud af alle midlertidigt ansatte for samme aldersgruppe. Labour Force Survey De fire tidsserier følger nogenlunde det samme mønster, om end de alle svinger forholdsvis meget set over hele perioden. De ligger alle fire ret højt omkring 1994, 2004 og igen i Dette kan måske have en sammenhæng med generel større usikkerhed i økonomien i både 1994 og For både de 15- til 19-årige og 40- til 64-årige er niveauet i 2014 det højeste for alle årene. Det er i højeste grad de årige, som er ufrivilligt på midlertidig kontrakt. I 2014 gælder dette hele 76 pct. af de midlertidigt ansatte i aldersgruppen år, mens det gælder 54 pct. af de årige. For de årige gælder det 32 pct. Ansatte i alderen 25 til 64 år og særligt 40 til 64 år har en komplet anden livssituation end de unge aldersgrupper. De er i højere grad afhængige af en fast indtægt og sikre fremtidsudsigter, da gruppen dækker over mange børnefamilier. Det er tydeligt, at aldersgrupperne deler sig i to større grupper, hvor de årige følger årige tæt mens årige følges ad med de årige. Den unge aldersgruppe har på alle tidspunkter en udtalt lavere andel ufrivilligt midlertidigt ansatte. Umiddelbart er det påfaldende, at de to unge aldersgrupper samlet set kun spænder over ni år, mens de to ældre grupper spænder 39 år. Dog giver denne opdeling god mening, eftersom de to unge grupper i langt højere grad vil være under uddannelse, og dette regnes for hovedårsagen til, at andelen der hellere ville have en fastansættelse er relativt lav. Det er dog interessant at gruppen af årige har haft den største stigning mellem 2008 og 2014 på hele 69 pct. og andelen var i 2014 steget til 51 pct. Det er også værd at bemærke at andelen for 40- til 64-årige i perioder har andele højere end 70 pct. Det virker dog plausibelt at de ældre aldersgrupper i højere grad ønsker fastansættelse, da denne gruppe i mindre grad studerer og i det hele taget har et andet fodfæste på arbejdsmarkedet. Der eksisterer også kønsforskelle i andelen af ufrivillige midlertidige ansættelser. Forskellen mellem mænd og kvinder er hele 15 pct. point. 61 pct. af kvinder på midlertidige kontrakter ønsker fastansættelse, mens dette gælder 46 pct. for mænd. 4
5 FIGUR 4: ANTAL MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ KØN, % 60% 50% 40% 30% 20% Andel ufrivilligt midlertidigt ansatte Andel midlertidigt ansatte 10% 0% Mænd Kvinder Mænd og kvinder er dog cirka lige repræsenterede i de midlertidige ansættelser. I 2014 var 8 pct. af beskæftigede mænd i en midlertidig stilling, mens dette var tilfældet for 9 pct. af kvinderne. Hvem er de midlertidigt ansatte? Som beskrevet ovenfor er der variation i de mennesker, der arbejder på en midlertidig kontrakt uden at ønske det. Dette er også tilfældet, når man taler om andelen af midlertidigt ansatte ud af hele den beskæftigede del af den danske befolkning. Det er blandt andet interessant at kigge på, om der er nogle uddannelsesgrupper, som i højere grad er midlertidigt ansatte end andre, og tilsvarende for forskellige brancher og aldersgrupper. Hvis der er tale om dette, er det muligvis en indikation på et opdelt arbejdsmarked, hvor enten bestemte arbejdsfunktioner, brancher eller uddannelsesniveauer er mere udsatte og skal bekymre sig om mere usikre vilkår og en lavere timeløn, mens andre i mindre grad har denne utryghed. I forhold til uddannelsesniveau er personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse stærkt overrepræsenterede blandt de midlertidigt ansatte, eftersom 13 pct. er på midlertidig kontrakt, mens dette kun gælder 7 pct. af ansatte med en videregående uddannelse. Dette viser figur 5. FIGUR 5: MIDLERTIDIGT ANSATTE PÅ UDDANNELSESNIVEAU, PCT
6 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede på pågældende højest fuldførte uddannelsesniveau, opgjort ved ISCED klassifikation. Grundskole svarer til niveau 0-2, gymnasial og erhvervsfaglig svarer til 3-4 og videregående uddannelse svarer til 5-8. Det er også interessant, at det uddannelsesniveau med den laveste andel midlertidigt ansatte (6 pct.), er personer med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af, at kortere uddannelse og højere andel af midlertidigt ansatte hænger sammen, og generelt er uddannelsesgrupperne meget brede, hvorfor det er svært at tegne en større sammenhæng. Midlertidigt ansatte arbejder især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Der er stor variation i, hvor de midlertidigt ansatte er placeret i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. De midlertidigt ansatte findes især inden for håndværkspræget arbejde, hvor de udgør 13 pct. af alle beskæftigede i samme arbejdsfunktion, mod et gennemsnit på 8 pct. for alle funktioner. Dette viser figur 6. 6
7 FIGUR 6: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTION, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ARBEJDSFUNKTION, 2014 Håndværkspræget arbejde Service- og salgsarbejde Andet manuelt arbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Gennemsnit Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 0% 5% 10% 15% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. Håndværkspræget arbejde bærer præg af stor mængde sæsonarbejde, hvorfor den højere andel ikke er så overraskende. Også service- og salgsarbejde samt andet manuelt har også flere midlertidigt ansatte end gennemsnittet. Også i denne sammenhæng er det svært at argumentere for en entydig sammenhæng mellem færdighedsniveau og andel midlertidigt ansatte. Arbejde inden for håndværksfag forudsætter et relativt lavere færdighedsniveau end tilfældet for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, men arbejdsfunktioner inden for operatør- og monteringsarbejde har den laveste andel midlertidigt ansatte, på trods af at denne funktion forudsætter omtrent samme færdighedsniveau som håndværkspræget arbejde. 1 Der er også forskel på koncentrationen af midlertidigt ansatte i danske brancher, og markant højest for undervisning og kultur og fritid. Også inden for bygge og anlæg er andelen højere end gennemsnittet, hvilket ligger i tråd med at det jf. figur 6 var håndværksprægede fag som var overrepræsenterede. I den lave ende er kun 3 pct. inden for finansiering og forsikring ansat på midlertidig kontrakt. 1 Se Danmarks Statistik for sammenhæng mellem arbejdsfunktioner og færdighedsniveau 7
8 FIGUR 7: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ BRANCHE, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE BRANCHE, 2014 Undervisning Kultur og fritid Bygge og anlæg Sundhedsvæsen og sociale foranstantninger Handel Andre serviceydelser mv. Alle brancher Offentlig administration. forsvar og politi Hoteller og restauranter Landbrug, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Rejsebureauer. rengøring og anden Information og kommunikation Rådgivning. forskning og reklame Transport Finansiering og forsikring 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. De store branche- og funktionsforskelle i andelen af midlertidigt ansatte antyder, at Danmark har et opdelt arbejdsmarked, hvor danske lønmodtagere i visse brancher i og arbejdsfunktioner har faste og sikre ansættelser, mens det gælder for andre, at de må acceptere mere usikre vilkår typisk på de prækære midlertidige ansættelser. Som vist i de forgående figurer, kan dette også hænge sammen med ulighed i timeløn. Slutteligt er kontrakternes længde for midlertidigt ansatte undersøgt. Fordelingen fremgår nedenfor i figur 8. De grå nuancer i grafen angiver kontraktlængder kortere end 1 år, mens de orange nuancer angiver kontraktlængder over et år. Som tidligere påpeget kan midlertidige kontrakter både være et udtryk for fleksibilitet både for medarbejdere og arbejdsgivere, men meget korte kontraktlængder må generelt antages at sætte medarbejderen i en meget risikabel position, hvor den ansatte hele tiden skal lede efter nyt arbejde eller forsøge at få en fast kontrakt i sit nuværende arbejde. For Danmark har kontraktlængden været meget stabil, hvor omtrent halvdelen af kontrakterne er længere end et år, og de helt korte kontrakter under en måned er meget sjældne. Af ovenstående beskrivelse af den typiske varighed af midlertidige kontrakter for udvalgte lande ser vi, at en relativ stor andel er over et år. I Sverige udgør kontrakter kortere end en måned hele 22 pct. af de midlertidige kontrakter, mens dette kun er 3 pct. i Danmark. Især de helt korte kontraktlængder øger usikkerheden for medarbejderne. Danmark og Norges mønstre i kontraktlængde ligner hinanden og har en større andel af kontrakter, der varer over et år end de andre lande og EU i gennemsnittet. FIGUR 8: UDVIKLING I KONTRAKTLÆNGDE FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE, ANDEL AF ALLE MIDLERTDIGTE KONTRAKTER,
9 Schweiz Norge Danmark Storbritannien EU 28 Sverige Frankrig Finland Belgien Holland Kroatien Mindre end en måned Fra 1 til 6 måneder Fra 7 til 12 måneder Fra 13 til 24 måneder Fra 25 til 36 måneder Over 36 måneder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm: Figuren viser fordelingen af kontraktlængder for alle midlertidigt ansatte i årene 1992, 1998, 2004, 2008 og Holland skiller sig ud med kun 15 pct., som har kontrakter på længere end et år, og altså 85 pct. som er kortere. Hertil er det også værd at bemærke, at Holland har en høj andel af midlertidigt ansatte, jf. figur 8. METODE Indeværende analyse er baseret på data fra Eurostat. Tallene er baseret på den internationale arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey, hvorfor disse kan afvige fra danske registerbaserede opgørelser. 9
atypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSærligt ufaglærte mister dagpengene
Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering
876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til
Læs mereTidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereAnalyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Analyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark Hovedkonklusioner I Danmark er der relativt få tidsbegrænsede ansættelser, og udviklingen ligger stabilt på omkring 8-9 pct. af alle ansatte i perioden fra
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereTendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger
1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereFleksjobbernes arbejdsmarked
Fleksjobbernes arbejdsmarked Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af fleksjobbernes arbejdsmarked belyst ved sektorer, brancher, arbejdsfunktioner og virksomhedernes størrelse. 2. februar 2017 Viden
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereFlere brancher fravælger dansk arbejdskraft
Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel
Læs mereHvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn
Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereJANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1
JANUAR MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke data
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereTidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Side af 0 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side af 0 Indholdsfortegnelse. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser..... Et højere niveau af tidsbegrænsede ansættelser
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereFraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013
3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereUndersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN
ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereUdviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher Marts 2019 Analysens hovedkonklusioner Der er sket en stigning i antallet af personer
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereAsylansøgere på arbejdsmarkedet
1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring
Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Frank Skov, analysechef Cevea 23.06.2016 Konventum Andel af arbejdsstyrken i deltid 25 20 Andel i deltidsarbejde
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mere