Midlertidigt ansatte i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midlertidigt ansatte i Danmark"

Transkript

1 Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. I 2014 er mere end hver anden midlertidigt ansatte dansker ufrivilligt på midlertidig kontrakt, mens det gælder 76 pct. af de årige. Det er især inden for håndværkspræget arbejde, de midlertidige ansatte arbejder, og her udgør de 13 pct. mod et gennemsnit på 8 pct. for alle beskæftigede danskere. Midlertidigt ansatte får lavere timeløn sammenlignet med deres fastansatte kollegaer. I Danmark fik ansatte på midlertidige kontrakter i ,7 pct. mindre i timen. Det er en øget forskel i forhold til i 2002 og 2006, hvor forskellen var hhv. 13,4 og 10 pct. Figur 1 viser denne forskel i timelønnen for Danmark og et vægtet gennemsnit for Europa i de tre år. FIGUR 1: TIMELØN I MIDLERTIDIGE STILLINGER SAMMENLIGNET MED FASTANSATTE, PUNKTESTIMAT OG KONFIDENSINTERVAL, PCT. 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Danmark Europa -25,0-30,0-35, Note: Poisson regression kontrolleret for branche og køn. Figur 1 viser den potentielle lønulighed mellem midlertidigt og fastansatte, hvor de orange prikker angiver estimatet for lønforskellen i procent og de lodrette streger er konfidensintervaller, som forskellen i timeløn med 95 pct. sikkerhed ligger inden for. At analysere timelønnen for midlertidigt og fastansatte, hvor der kontrolleres for branche og køn, kan give en indikation om, hvorvidt midlertidigt ansatte har en lavere timeløn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. Det har dog ikke været muligt at kontrollere for alder, hvilket sandsynligvis er et problem, da en stor del af de midlertidigt ansatte netop er unge mennesker, som generelt har en lavere timeløn end deres ældre kollegaer. Omvendt kan en forklaring på forskellen i timeløn være, at medarbejderne i midlertidige stillinger ikke har samme muligheder for at optjene anciennitet som deres fastansatte kollegaer. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Louise Broman, analysestudent Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 I denne analyse stilles to typer af ansættelsesforhold over for hinanden: Det at være midlertidigt ansat og at være fastansat på kontrakt uden udløb. Således dækker midlertidige ansættelse over alle stillinger med fast udløb, herunder sæsonarbejde. Mens det at være ansat i en midlertidig stilling kan være et udtryk for fleksibilitet både for arbejdsgiver og medarbejder, kan det også være et udtryk for usikre arbejdsforhold, hvor medarbejderen mangler tryghed og sikkerhed i sine ansættelsesforhold. Fleksibiliteten for medarbejdere kan for eksempel opstå, når unge bliver ansat i sæsonarbejde mellem studierne, og det indgår også i opgørelsen. I mange europæiske lande kan det være et udtryk for strikse regler og ufleksible ansættelses- og fyringsmuligheder, men i Danmark er omkostninger ved at hyre og fyre medarbejdere lav relativt til resten af Europa. Fastansatte fuldtidsmedarbejdere har traditionelt været den dominerende form for ansættelse i mange lande, men de seneste årtier har deltidsjob og andre atypiske ansættelsesformer, såsom midlertidigt ansatte og vikarer, vundet indpas på de europæiske arbejdsmarkeder. I Danmark har andelen af midlertidigt ansatte dog været forholdsvis stabil, hvis man ser på en længere tidsserie fra At være ansat på midlertidig kontrakt er en stor udfordring for forudsigeligheden i folks arbejdsliv, forstået sådan at det er svært at lægge planer for fremtiden og f.eks. optage lån mv., når ansættelsesperioden er tidsbegrænset, og den ansatte skal hele tiden være på udkig efter forlængelse eller et nyt arbejde. Derudover kan der være væsentlige rettigheder, som ikke indgår i de atypiske ansættelser, f.eks. pension, barsel samt løn under ferie og sygdom. Udviklingen i midlertidige ansættelser, og i høj grad de ufrivilligt midlertidigt ansatte, er en del af fortællingen om fremkomsten af det prekære arbejdsmarked, hvor flere og flere ansættes på vilkår, der adskiller sig fra normen om længerevarende, sikre kontrakter. Lønmodtageres grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet bliver altså udfordret. Udviklingen af et prekært arbejdsmarked, kan have enorme konsekvenser for de personer, der er ansat i disse atypiske ansættelser. I Danmark har de midlertidigt ansatte eksempelvist sværere ved at opfylde det nye genoptjeningskrav af dagpenge, som efter reformen fra 2010 er fordoblet. Især unge er midlertidigt ansatte Som nævnt ved figur 1 er der i mange europæiske lande typisk en stor andel unge, som er ansat i midlertidige stillinger, og dette er væsentligt, når man undersøger timelønnen. Derfor viser den næste graf i hvor høj grad, fire aldersgrupper arbejder på midlertidig kontrakt, og om dette har ændret sig i årene 1984, 1994, 2004 og Unge har typisk en lavere løn, og hvis overrepræsentationen af unge i midlertidige stillinger er tilpas stor, kan dette drive en stor del af den effekt på timelønnen, som blev beskrevet i figur 1. Figur 2 viser disse andele af midlertidigt ansatte. 2

3 FIGUR 2: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ALDERSGRUPPE, ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0, , til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 15 til 64/i alt Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede, for hver af de 5 aldersgrupper i 2014 Figuren viser, at unge er overrepræsenterede i midlertidige stillinger og dette gælder både de 15- til 19-årige og de 20- til 24-årige. Andelen af 15- til 19-årige der arbejder på midlertidig kontrakt er dog faldet drastisk siden 1984, fra at udgøre 40 pct. af de beskæftigede i den unge aldersgruppe til at udgøre 22 pct. i Denne effekt drives både af at antal midlertidig ansatte og beskæftigelsen for denne aldersgruppe falder over perioden (beskæftigelsen stiger dog i årene 2003 til 2008). Andelen af de 25- til 39-årige i midlertidige stillinger stiger en smule fra 8 pct. i 1984 til 10 pct. i Denne udvikling drives dog primært af, at beskæftigelsen falder med person for denne gruppe over hele perioden og ikke af, at antallet midlertidigt ansatte stiger. De 25- til 39-årige udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede beskæftigelse, og i det lys er det vigtigt når andelen af job inden for denne aldersgruppe i højere grad end før, er midlertidige. Ufrivilligt midlertidigt ansatte Som nævnt ovenfor kan en midlertidig ansættelse indbefatte større utryghed og en lavere timeløn, men der vil også være nogle, for hvem en kortvarig ansættelse er at foretrække. Ved at analysere dette nærmere er det dog tydeligt, at langt fra alle midlertidigt ansatte ønsker at være på midlertidig kontrakt. I de fleste europæiske lande er det faktisk over halvdelen i 2014, som hellere ville have en fastansættelse. Figur 3 viser andelen af ufrivilligt midlertidigt ansatte i Danmark i perioden 1984 til For alle aldersgrupper vil mere end hver anden midlertidigt ansatte hellere have en fastansættelse i Grafen er delt op i de fire aldersgrupper 15-19, 20-24, og år. 3

4 FIGUR 3: UFRIVILLIGT MIDLERTIDIGT OVER TID FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER, PCT. AF ALLE MIDLERTIDIGT ANSATTE I ALDERSGRUPPEN 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 15 til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 0, Anm: Angiver den andel, som har opgivet kunne ikke finde et fast arbejde, som hovedårsagen til at de er ansat på midlertidig kontrakt, ud af alle midlertidigt ansatte for samme aldersgruppe. Labour Force Survey De fire tidsserier følger nogenlunde det samme mønster, om end de alle svinger forholdsvis meget set over hele perioden. De ligger alle fire ret højt omkring 1994, 2004 og igen i Dette kan måske have en sammenhæng med generel større usikkerhed i økonomien i både 1994 og For både de 15- til 19-årige og 40- til 64-årige er niveauet i 2014 det højeste for alle årene. Det er i højeste grad de årige, som er ufrivilligt på midlertidig kontrakt. I 2014 gælder dette hele 76 pct. af de midlertidigt ansatte i aldersgruppen år, mens det gælder 54 pct. af de årige. For de årige gælder det 32 pct. Ansatte i alderen 25 til 64 år og særligt 40 til 64 år har en komplet anden livssituation end de unge aldersgrupper. De er i højere grad afhængige af en fast indtægt og sikre fremtidsudsigter, da gruppen dækker over mange børnefamilier. Det er tydeligt, at aldersgrupperne deler sig i to større grupper, hvor de årige følger årige tæt mens årige følges ad med de årige. Den unge aldersgruppe har på alle tidspunkter en udtalt lavere andel ufrivilligt midlertidigt ansatte. Umiddelbart er det påfaldende, at de to unge aldersgrupper samlet set kun spænder over ni år, mens de to ældre grupper spænder 39 år. Dog giver denne opdeling god mening, eftersom de to unge grupper i langt højere grad vil være under uddannelse, og dette regnes for hovedårsagen til, at andelen der hellere ville have en fastansættelse er relativt lav. Det er dog interessant at gruppen af årige har haft den største stigning mellem 2008 og 2014 på hele 69 pct. og andelen var i 2014 steget til 51 pct. Det er også værd at bemærke at andelen for 40- til 64-årige i perioder har andele højere end 70 pct. Det virker dog plausibelt at de ældre aldersgrupper i højere grad ønsker fastansættelse, da denne gruppe i mindre grad studerer og i det hele taget har et andet fodfæste på arbejdsmarkedet. Der eksisterer også kønsforskelle i andelen af ufrivillige midlertidige ansættelser. Forskellen mellem mænd og kvinder er hele 15 pct. point. 61 pct. af kvinder på midlertidige kontrakter ønsker fastansættelse, mens dette gælder 46 pct. for mænd. 4

5 FIGUR 4: ANTAL MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ KØN, % 60% 50% 40% 30% 20% Andel ufrivilligt midlertidigt ansatte Andel midlertidigt ansatte 10% 0% Mænd Kvinder Mænd og kvinder er dog cirka lige repræsenterede i de midlertidige ansættelser. I 2014 var 8 pct. af beskæftigede mænd i en midlertidig stilling, mens dette var tilfældet for 9 pct. af kvinderne. Hvem er de midlertidigt ansatte? Som beskrevet ovenfor er der variation i de mennesker, der arbejder på en midlertidig kontrakt uden at ønske det. Dette er også tilfældet, når man taler om andelen af midlertidigt ansatte ud af hele den beskæftigede del af den danske befolkning. Det er blandt andet interessant at kigge på, om der er nogle uddannelsesgrupper, som i højere grad er midlertidigt ansatte end andre, og tilsvarende for forskellige brancher og aldersgrupper. Hvis der er tale om dette, er det muligvis en indikation på et opdelt arbejdsmarked, hvor enten bestemte arbejdsfunktioner, brancher eller uddannelsesniveauer er mere udsatte og skal bekymre sig om mere usikre vilkår og en lavere timeløn, mens andre i mindre grad har denne utryghed. I forhold til uddannelsesniveau er personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse stærkt overrepræsenterede blandt de midlertidigt ansatte, eftersom 13 pct. er på midlertidig kontrakt, mens dette kun gælder 7 pct. af ansatte med en videregående uddannelse. Dette viser figur 5. FIGUR 5: MIDLERTIDIGT ANSATTE PÅ UDDANNELSESNIVEAU, PCT

6 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede på pågældende højest fuldførte uddannelsesniveau, opgjort ved ISCED klassifikation. Grundskole svarer til niveau 0-2, gymnasial og erhvervsfaglig svarer til 3-4 og videregående uddannelse svarer til 5-8. Det er også interessant, at det uddannelsesniveau med den laveste andel midlertidigt ansatte (6 pct.), er personer med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af, at kortere uddannelse og højere andel af midlertidigt ansatte hænger sammen, og generelt er uddannelsesgrupperne meget brede, hvorfor det er svært at tegne en større sammenhæng. Midlertidigt ansatte arbejder især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Der er stor variation i, hvor de midlertidigt ansatte er placeret i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. De midlertidigt ansatte findes især inden for håndværkspræget arbejde, hvor de udgør 13 pct. af alle beskæftigede i samme arbejdsfunktion, mod et gennemsnit på 8 pct. for alle funktioner. Dette viser figur 6. 6

7 FIGUR 6: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTION, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ARBEJDSFUNKTION, 2014 Håndværkspræget arbejde Service- og salgsarbejde Andet manuelt arbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Gennemsnit Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 0% 5% 10% 15% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. Håndværkspræget arbejde bærer præg af stor mængde sæsonarbejde, hvorfor den højere andel ikke er så overraskende. Også service- og salgsarbejde samt andet manuelt har også flere midlertidigt ansatte end gennemsnittet. Også i denne sammenhæng er det svært at argumentere for en entydig sammenhæng mellem færdighedsniveau og andel midlertidigt ansatte. Arbejde inden for håndværksfag forudsætter et relativt lavere færdighedsniveau end tilfældet for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, men arbejdsfunktioner inden for operatør- og monteringsarbejde har den laveste andel midlertidigt ansatte, på trods af at denne funktion forudsætter omtrent samme færdighedsniveau som håndværkspræget arbejde. 1 Der er også forskel på koncentrationen af midlertidigt ansatte i danske brancher, og markant højest for undervisning og kultur og fritid. Også inden for bygge og anlæg er andelen højere end gennemsnittet, hvilket ligger i tråd med at det jf. figur 6 var håndværksprægede fag som var overrepræsenterede. I den lave ende er kun 3 pct. inden for finansiering og forsikring ansat på midlertidig kontrakt. 1 Se Danmarks Statistik for sammenhæng mellem arbejdsfunktioner og færdighedsniveau 7

8 FIGUR 7: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ BRANCHE, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE BRANCHE, 2014 Undervisning Kultur og fritid Bygge og anlæg Sundhedsvæsen og sociale foranstantninger Handel Andre serviceydelser mv. Alle brancher Offentlig administration. forsvar og politi Hoteller og restauranter Landbrug, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Rejsebureauer. rengøring og anden Information og kommunikation Rådgivning. forskning og reklame Transport Finansiering og forsikring 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. De store branche- og funktionsforskelle i andelen af midlertidigt ansatte antyder, at Danmark har et opdelt arbejdsmarked, hvor danske lønmodtagere i visse brancher i og arbejdsfunktioner har faste og sikre ansættelser, mens det gælder for andre, at de må acceptere mere usikre vilkår typisk på de prækære midlertidige ansættelser. Som vist i de forgående figurer, kan dette også hænge sammen med ulighed i timeløn. Slutteligt er kontrakternes længde for midlertidigt ansatte undersøgt. Fordelingen fremgår nedenfor i figur 8. De grå nuancer i grafen angiver kontraktlængder kortere end 1 år, mens de orange nuancer angiver kontraktlængder over et år. Som tidligere påpeget kan midlertidige kontrakter både være et udtryk for fleksibilitet både for medarbejdere og arbejdsgivere, men meget korte kontraktlængder må generelt antages at sætte medarbejderen i en meget risikabel position, hvor den ansatte hele tiden skal lede efter nyt arbejde eller forsøge at få en fast kontrakt i sit nuværende arbejde. For Danmark har kontraktlængden været meget stabil, hvor omtrent halvdelen af kontrakterne er længere end et år, og de helt korte kontrakter under en måned er meget sjældne. Af ovenstående beskrivelse af den typiske varighed af midlertidige kontrakter for udvalgte lande ser vi, at en relativ stor andel er over et år. I Sverige udgør kontrakter kortere end en måned hele 22 pct. af de midlertidige kontrakter, mens dette kun er 3 pct. i Danmark. Især de helt korte kontraktlængder øger usikkerheden for medarbejderne. Danmark og Norges mønstre i kontraktlængde ligner hinanden og har en større andel af kontrakter, der varer over et år end de andre lande og EU i gennemsnittet. FIGUR 8: UDVIKLING I KONTRAKTLÆNGDE FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE, ANDEL AF ALLE MIDLERTDIGTE KONTRAKTER,

9 Schweiz Norge Danmark Storbritannien EU 28 Sverige Frankrig Finland Belgien Holland Kroatien Mindre end en måned Fra 1 til 6 måneder Fra 7 til 12 måneder Fra 13 til 24 måneder Fra 25 til 36 måneder Over 36 måneder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm: Figuren viser fordelingen af kontraktlængder for alle midlertidigt ansatte i årene 1992, 1998, 2004, 2008 og Holland skiller sig ud med kun 15 pct., som har kontrakter på længere end et år, og altså 85 pct. som er kortere. Hertil er det også værd at bemærke, at Holland har en høj andel af midlertidigt ansatte, jf. figur 8. METODE Indeværende analyse er baseret på data fra Eurostat. Tallene er baseret på den internationale arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey, hvorfor disse kan afvige fra danske registerbaserede opgørelser. 9

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere