Midlertidigt ansatte i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midlertidigt ansatte i Danmark"

Transkript

1 Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. I 2014 er mere end hver anden midlertidigt ansatte dansker ufrivilligt på midlertidig kontrakt, mens det gælder 76 pct. af de årige. Det er især inden for håndværkspræget arbejde, de midlertidige ansatte arbejder, og her udgør de 13 pct. mod et gennemsnit på 8 pct. for alle beskæftigede danskere. Midlertidigt ansatte får lavere timeløn sammenlignet med deres fastansatte kollegaer. I Danmark fik ansatte på midlertidige kontrakter i ,7 pct. mindre i timen. Det er en øget forskel i forhold til i 2002 og 2006, hvor forskellen var hhv. 13,4 og 10 pct. Figur 1 viser denne forskel i timelønnen for Danmark og et vægtet gennemsnit for Europa i de tre år. FIGUR 1: TIMELØN I MIDLERTIDIGE STILLINGER SAMMENLIGNET MED FASTANSATTE, PUNKTESTIMAT OG KONFIDENSINTERVAL, PCT. 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Danmark Europa -25,0-30,0-35, Note: Poisson regression kontrolleret for branche og køn. Figur 1 viser den potentielle lønulighed mellem midlertidigt og fastansatte, hvor de orange prikker angiver estimatet for lønforskellen i procent og de lodrette streger er konfidensintervaller, som forskellen i timeløn med 95 pct. sikkerhed ligger inden for. At analysere timelønnen for midlertidigt og fastansatte, hvor der kontrolleres for branche og køn, kan give en indikation om, hvorvidt midlertidigt ansatte har en lavere timeløn end deres fastansatte kollegaer i samme branche. Det har dog ikke været muligt at kontrollere for alder, hvilket sandsynligvis er et problem, da en stor del af de midlertidigt ansatte netop er unge mennesker, som generelt har en lavere timeløn end deres ældre kollegaer. Omvendt kan en forklaring på forskellen i timeløn være, at medarbejderne i midlertidige stillinger ikke har samme muligheder for at optjene anciennitet som deres fastansatte kollegaer. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Louise Broman, analysestudent Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 I denne analyse stilles to typer af ansættelsesforhold over for hinanden: Det at være midlertidigt ansat og at være fastansat på kontrakt uden udløb. Således dækker midlertidige ansættelse over alle stillinger med fast udløb, herunder sæsonarbejde. Mens det at være ansat i en midlertidig stilling kan være et udtryk for fleksibilitet både for arbejdsgiver og medarbejder, kan det også være et udtryk for usikre arbejdsforhold, hvor medarbejderen mangler tryghed og sikkerhed i sine ansættelsesforhold. Fleksibiliteten for medarbejdere kan for eksempel opstå, når unge bliver ansat i sæsonarbejde mellem studierne, og det indgår også i opgørelsen. I mange europæiske lande kan det være et udtryk for strikse regler og ufleksible ansættelses- og fyringsmuligheder, men i Danmark er omkostninger ved at hyre og fyre medarbejdere lav relativt til resten af Europa. Fastansatte fuldtidsmedarbejdere har traditionelt været den dominerende form for ansættelse i mange lande, men de seneste årtier har deltidsjob og andre atypiske ansættelsesformer, såsom midlertidigt ansatte og vikarer, vundet indpas på de europæiske arbejdsmarkeder. I Danmark har andelen af midlertidigt ansatte dog været forholdsvis stabil, hvis man ser på en længere tidsserie fra At være ansat på midlertidig kontrakt er en stor udfordring for forudsigeligheden i folks arbejdsliv, forstået sådan at det er svært at lægge planer for fremtiden og f.eks. optage lån mv., når ansættelsesperioden er tidsbegrænset, og den ansatte skal hele tiden være på udkig efter forlængelse eller et nyt arbejde. Derudover kan der være væsentlige rettigheder, som ikke indgår i de atypiske ansættelser, f.eks. pension, barsel samt løn under ferie og sygdom. Udviklingen i midlertidige ansættelser, og i høj grad de ufrivilligt midlertidigt ansatte, er en del af fortællingen om fremkomsten af det prekære arbejdsmarked, hvor flere og flere ansættes på vilkår, der adskiller sig fra normen om længerevarende, sikre kontrakter. Lønmodtageres grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet bliver altså udfordret. Udviklingen af et prekært arbejdsmarked, kan have enorme konsekvenser for de personer, der er ansat i disse atypiske ansættelser. I Danmark har de midlertidigt ansatte eksempelvist sværere ved at opfylde det nye genoptjeningskrav af dagpenge, som efter reformen fra 2010 er fordoblet. Især unge er midlertidigt ansatte Som nævnt ved figur 1 er der i mange europæiske lande typisk en stor andel unge, som er ansat i midlertidige stillinger, og dette er væsentligt, når man undersøger timelønnen. Derfor viser den næste graf i hvor høj grad, fire aldersgrupper arbejder på midlertidig kontrakt, og om dette har ændret sig i årene 1984, 1994, 2004 og Unge har typisk en lavere løn, og hvis overrepræsentationen af unge i midlertidige stillinger er tilpas stor, kan dette drive en stor del af den effekt på timelønnen, som blev beskrevet i figur 1. Figur 2 viser disse andele af midlertidigt ansatte. 2

3 FIGUR 2: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ALDERSGRUPPE, ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0, , til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 15 til 64/i alt Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede, for hver af de 5 aldersgrupper i 2014 Figuren viser, at unge er overrepræsenterede i midlertidige stillinger og dette gælder både de 15- til 19-årige og de 20- til 24-årige. Andelen af 15- til 19-årige der arbejder på midlertidig kontrakt er dog faldet drastisk siden 1984, fra at udgøre 40 pct. af de beskæftigede i den unge aldersgruppe til at udgøre 22 pct. i Denne effekt drives både af at antal midlertidig ansatte og beskæftigelsen for denne aldersgruppe falder over perioden (beskæftigelsen stiger dog i årene 2003 til 2008). Andelen af de 25- til 39-årige i midlertidige stillinger stiger en smule fra 8 pct. i 1984 til 10 pct. i Denne udvikling drives dog primært af, at beskæftigelsen falder med person for denne gruppe over hele perioden og ikke af, at antallet midlertidigt ansatte stiger. De 25- til 39-årige udgør ca. en tredjedel af Danmarks samlede beskæftigelse, og i det lys er det vigtigt når andelen af job inden for denne aldersgruppe i højere grad end før, er midlertidige. Ufrivilligt midlertidigt ansatte Som nævnt ovenfor kan en midlertidig ansættelse indbefatte større utryghed og en lavere timeløn, men der vil også være nogle, for hvem en kortvarig ansættelse er at foretrække. Ved at analysere dette nærmere er det dog tydeligt, at langt fra alle midlertidigt ansatte ønsker at være på midlertidig kontrakt. I de fleste europæiske lande er det faktisk over halvdelen i 2014, som hellere ville have en fastansættelse. Figur 3 viser andelen af ufrivilligt midlertidigt ansatte i Danmark i perioden 1984 til For alle aldersgrupper vil mere end hver anden midlertidigt ansatte hellere have en fastansættelse i Grafen er delt op i de fire aldersgrupper 15-19, 20-24, og år. 3

4 FIGUR 3: UFRIVILLIGT MIDLERTIDIGT OVER TID FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER, PCT. AF ALLE MIDLERTIDIGT ANSATTE I ALDERSGRUPPEN 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 15 til 19 år 20 til 24 år 25 til 39 år 40 til 64 år 0, Anm: Angiver den andel, som har opgivet kunne ikke finde et fast arbejde, som hovedårsagen til at de er ansat på midlertidig kontrakt, ud af alle midlertidigt ansatte for samme aldersgruppe. Labour Force Survey De fire tidsserier følger nogenlunde det samme mønster, om end de alle svinger forholdsvis meget set over hele perioden. De ligger alle fire ret højt omkring 1994, 2004 og igen i Dette kan måske have en sammenhæng med generel større usikkerhed i økonomien i både 1994 og For både de 15- til 19-årige og 40- til 64-årige er niveauet i 2014 det højeste for alle årene. Det er i højeste grad de årige, som er ufrivilligt på midlertidig kontrakt. I 2014 gælder dette hele 76 pct. af de midlertidigt ansatte i aldersgruppen år, mens det gælder 54 pct. af de årige. For de årige gælder det 32 pct. Ansatte i alderen 25 til 64 år og særligt 40 til 64 år har en komplet anden livssituation end de unge aldersgrupper. De er i højere grad afhængige af en fast indtægt og sikre fremtidsudsigter, da gruppen dækker over mange børnefamilier. Det er tydeligt, at aldersgrupperne deler sig i to større grupper, hvor de årige følger årige tæt mens årige følges ad med de årige. Den unge aldersgruppe har på alle tidspunkter en udtalt lavere andel ufrivilligt midlertidigt ansatte. Umiddelbart er det påfaldende, at de to unge aldersgrupper samlet set kun spænder over ni år, mens de to ældre grupper spænder 39 år. Dog giver denne opdeling god mening, eftersom de to unge grupper i langt højere grad vil være under uddannelse, og dette regnes for hovedårsagen til, at andelen der hellere ville have en fastansættelse er relativt lav. Det er dog interessant at gruppen af årige har haft den største stigning mellem 2008 og 2014 på hele 69 pct. og andelen var i 2014 steget til 51 pct. Det er også værd at bemærke at andelen for 40- til 64-årige i perioder har andele højere end 70 pct. Det virker dog plausibelt at de ældre aldersgrupper i højere grad ønsker fastansættelse, da denne gruppe i mindre grad studerer og i det hele taget har et andet fodfæste på arbejdsmarkedet. Der eksisterer også kønsforskelle i andelen af ufrivillige midlertidige ansættelser. Forskellen mellem mænd og kvinder er hele 15 pct. point. 61 pct. af kvinder på midlertidige kontrakter ønsker fastansættelse, mens dette gælder 46 pct. for mænd. 4

5 FIGUR 4: ANTAL MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ KØN, % 60% 50% 40% 30% 20% Andel ufrivilligt midlertidigt ansatte Andel midlertidigt ansatte 10% 0% Mænd Kvinder Mænd og kvinder er dog cirka lige repræsenterede i de midlertidige ansættelser. I 2014 var 8 pct. af beskæftigede mænd i en midlertidig stilling, mens dette var tilfældet for 9 pct. af kvinderne. Hvem er de midlertidigt ansatte? Som beskrevet ovenfor er der variation i de mennesker, der arbejder på en midlertidig kontrakt uden at ønske det. Dette er også tilfældet, når man taler om andelen af midlertidigt ansatte ud af hele den beskæftigede del af den danske befolkning. Det er blandt andet interessant at kigge på, om der er nogle uddannelsesgrupper, som i højere grad er midlertidigt ansatte end andre, og tilsvarende for forskellige brancher og aldersgrupper. Hvis der er tale om dette, er det muligvis en indikation på et opdelt arbejdsmarked, hvor enten bestemte arbejdsfunktioner, brancher eller uddannelsesniveauer er mere udsatte og skal bekymre sig om mere usikre vilkår og en lavere timeløn, mens andre i mindre grad har denne utryghed. I forhold til uddannelsesniveau er personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse stærkt overrepræsenterede blandt de midlertidigt ansatte, eftersom 13 pct. er på midlertidig kontrakt, mens dette kun gælder 7 pct. af ansatte med en videregående uddannelse. Dette viser figur 5. FIGUR 5: MIDLERTIDIGT ANSATTE PÅ UDDANNELSESNIVEAU, PCT

6 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte ud af alle beskæftigede på pågældende højest fuldførte uddannelsesniveau, opgjort ved ISCED klassifikation. Grundskole svarer til niveau 0-2, gymnasial og erhvervsfaglig svarer til 3-4 og videregående uddannelse svarer til 5-8. Det er også interessant, at det uddannelsesniveau med den laveste andel midlertidigt ansatte (6 pct.), er personer med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af, at kortere uddannelse og højere andel af midlertidigt ansatte hænger sammen, og generelt er uddannelsesgrupperne meget brede, hvorfor det er svært at tegne en større sammenhæng. Midlertidigt ansatte arbejder især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Der er stor variation i, hvor de midlertidigt ansatte er placeret i forhold til brancher og arbejdsfunktioner. De midlertidigt ansatte findes især inden for håndværkspræget arbejde, hvor de udgør 13 pct. af alle beskæftigede i samme arbejdsfunktion, mod et gennemsnit på 8 pct. for alle funktioner. Dette viser figur 6. 6

7 FIGUR 6: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTION, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE ARBEJDSFUNKTION, 2014 Håndværkspræget arbejde Service- og salgsarbejde Andet manuelt arbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Gennemsnit Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde 0% 5% 10% 15% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. Håndværkspræget arbejde bærer præg af stor mængde sæsonarbejde, hvorfor den højere andel ikke er så overraskende. Også service- og salgsarbejde samt andet manuelt har også flere midlertidigt ansatte end gennemsnittet. Også i denne sammenhæng er det svært at argumentere for en entydig sammenhæng mellem færdighedsniveau og andel midlertidigt ansatte. Arbejde inden for håndværksfag forudsætter et relativt lavere færdighedsniveau end tilfældet for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, men arbejdsfunktioner inden for operatør- og monteringsarbejde har den laveste andel midlertidigt ansatte, på trods af at denne funktion forudsætter omtrent samme færdighedsniveau som håndværkspræget arbejde. 1 Der er også forskel på koncentrationen af midlertidigt ansatte i danske brancher, og markant højest for undervisning og kultur og fritid. Også inden for bygge og anlæg er andelen højere end gennemsnittet, hvilket ligger i tråd med at det jf. figur 6 var håndværksprægede fag som var overrepræsenterede. I den lave ende er kun 3 pct. inden for finansiering og forsikring ansat på midlertidig kontrakt. 1 Se Danmarks Statistik for sammenhæng mellem arbejdsfunktioner og færdighedsniveau 7

8 FIGUR 7: MIDLERTIDIGT ANSATTE FORDELT PÅ BRANCHE, ANDEL AF ALLE ANSATTE I PÅGÆLDENDE BRANCHE, 2014 Undervisning Kultur og fritid Bygge og anlæg Sundhedsvæsen og sociale foranstantninger Handel Andre serviceydelser mv. Alle brancher Offentlig administration. forsvar og politi Hoteller og restauranter Landbrug, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Rejsebureauer. rengøring og anden Information og kommunikation Rådgivning. forskning og reklame Transport Finansiering og forsikring 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Anm: Figuren viser andelen af midlertidigt ansatte i forskellige arbejdsfunktioner efter DISCO-08 klassifikation. De store branche- og funktionsforskelle i andelen af midlertidigt ansatte antyder, at Danmark har et opdelt arbejdsmarked, hvor danske lønmodtagere i visse brancher i og arbejdsfunktioner har faste og sikre ansættelser, mens det gælder for andre, at de må acceptere mere usikre vilkår typisk på de prækære midlertidige ansættelser. Som vist i de forgående figurer, kan dette også hænge sammen med ulighed i timeløn. Slutteligt er kontrakternes længde for midlertidigt ansatte undersøgt. Fordelingen fremgår nedenfor i figur 8. De grå nuancer i grafen angiver kontraktlængder kortere end 1 år, mens de orange nuancer angiver kontraktlængder over et år. Som tidligere påpeget kan midlertidige kontrakter både være et udtryk for fleksibilitet både for medarbejdere og arbejdsgivere, men meget korte kontraktlængder må generelt antages at sætte medarbejderen i en meget risikabel position, hvor den ansatte hele tiden skal lede efter nyt arbejde eller forsøge at få en fast kontrakt i sit nuværende arbejde. For Danmark har kontraktlængden været meget stabil, hvor omtrent halvdelen af kontrakterne er længere end et år, og de helt korte kontrakter under en måned er meget sjældne. Af ovenstående beskrivelse af den typiske varighed af midlertidige kontrakter for udvalgte lande ser vi, at en relativ stor andel er over et år. I Sverige udgør kontrakter kortere end en måned hele 22 pct. af de midlertidige kontrakter, mens dette kun er 3 pct. i Danmark. Især de helt korte kontraktlængder øger usikkerheden for medarbejderne. Danmark og Norges mønstre i kontraktlængde ligner hinanden og har en større andel af kontrakter, der varer over et år end de andre lande og EU i gennemsnittet. FIGUR 8: UDVIKLING I KONTRAKTLÆNGDE FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE, ANDEL AF ALLE MIDLERTDIGTE KONTRAKTER,

9 Schweiz Norge Danmark Storbritannien EU 28 Sverige Frankrig Finland Belgien Holland Kroatien Mindre end en måned Fra 1 til 6 måneder Fra 7 til 12 måneder Fra 13 til 24 måneder Fra 25 til 36 måneder Over 36 måneder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anm: Figuren viser fordelingen af kontraktlængder for alle midlertidigt ansatte i årene 1992, 1998, 2004, 2008 og Holland skiller sig ud med kun 15 pct., som har kontrakter på længere end et år, og altså 85 pct. som er kortere. Hertil er det også værd at bemærke, at Holland har en høj andel af midlertidigt ansatte, jf. figur 8. METODE Indeværende analyse er baseret på data fra Eurostat. Tallene er baseret på den internationale arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey, hvorfor disse kan afvige fra danske registerbaserede opgørelser. 9

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring

Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Frank Skov, analysechef Cevea 23.06.2016 Konventum Andel af arbejdsstyrken i deltid 25 20 Andel i deltidsarbejde

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere