SV-B1: Grundkursus: Samfundstypologier, transformationer og globalisering

Transkript

1 SV-B1: Grundkursus: Samfundstypologier, transformationer og globalisering Om kurset Uddannelse Forkortelse Kursustype Modul socialvidenskab Grundkursus Grundkursus Sv-b1 Undervisningssprog Dansk Kursus starter Kursus slutter Eksamensform Formål 48-timers prøve oktober (bestået/ikke bestået, intern censur) Eksamensspørgsmål sendes ud mandag den 8. oktober kl og opgavebesvarelsen afleveres i sekretariatet i 24.2 senest onsdag den 10. oktober kl Modulet tager udgangspunkt i forskellige samfundstypologier, som f.eks. velfærds-, risiko-, netværks- og anerkendelsessamfund. Modulet har til formål at kvalificere de studerende til at arbejde analytisk og empirisk med forskellige samfundsmodeller, der er egnede til at forstå og beskrive samfundsudviklingen fra 2. Verdenskrig og frem. Der fokuseres endvidere på udviklingen af retsstatens rettighedsopfattelse over velfærdsrettens ideal om borgerinddragelse. Udgangspunkter er teorier og problemstillinger, der knytter sig til forståelse af samtidens globale samfundstypologier og nedslag i den nationale og internationale ret. Kursusdage Litteratur Onsdag og fredag (se de enkelte kursusgange) Kompendium samt Grundbog i Socialvidenskab Fire perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Sam-fundsvidenskaberne. Undervisningsansvarlig Shahamak Rezaei ( shre@ruc.dk ) Kursussekretær Susanne Frandsen ( sfr@ruc.dk ) Underviser Anni Greve ( anni@ruc.dk ) Bent Greve ( bgr@ruc.dk ) Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Lise Lotte Hansen ( liselh@ruc.dk ) Søren Juul ( srjuul@ruc.dk ) Rasmus Willig ( willig@ruc.dk ) Yvonne Mørck ( ym@ruc.dk ) Shahamak Rezaei ( shre@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Velfærdssamfundet v/bent Greve Tidspunkt 05/ kl. 08:15-10:00 Underviser Bent Greve ( bgr@ruc.dk ) Denne forelæsning diskuterer de mulige pres der er på velfærdsstater, og herunder især universelle velfærdsstater i Europa. Hvilke typer af pres kan globaliseringen have på velfærdsstaterne, og hvilken indvirkning kan dette have på den nordiske velfærdsstatsmodel. Fokus er især på det mulige økonomiske

2 pres på velfærdsstaterne, men vil også inddrage demografiske forandringer, som samtidig ses i samspil med globaliseringen at have en påvirkning. Litteratur: - Castles, Francis (2004): A Race to the Bottom? From Pierson and Castles ed. The Welfare State Reader, 2006, Cambridge, Polity Greve, Bent (2006): Is there a Demographic Timebomb? In Greve (ed.): The Future of the Welfare State. European and Global Perspectives, pp Held, David (2004): Global Covenant. : Introduction (1-17) and Chapter 1 Economic Globalisation (pp ) - Navvarro, V et. al., Is globalisation underming the welfare state? Cambridge Journal of Economics, vol. 28. No. 1, pp Taylor-Gooby, Peter (2001): Welfare States under Pressure. London, Sage, kapitel 1 pp Fiansiering af velfærdsstaten (Kap 2 i Grundbog i Socialvidenskab (Bent Greve, red), Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2011) - bogen skal købes. 2. kursusgang: Netværkssamfundet v/shahamak Rezaei Tidspunkt 05/ kl. 10:15-12:00 Underviser Shahamak Rezaei ( shre@ruc.dk ) Mark S. Granovetter, (1973), The Strength of Weak Ties, American Journal of Sociology, Vol. 78, Issue 6 (May 1973), pp Ronald S. Burt, (2000), Structural Holes versus Network Closure as Social Capital, pp Rezaei, S. (2011), "Trust as a coopetititive strategy in a global co-ethnic market: Int. J. Business and Globalisation, Vol. 7, No. 3, 2011, pp Rezaei, S. (2011), Socialvidenskab og Entreprenørskab i Grundbog i Socialvidenskab 4 perspektiver red. af Greve, B. (2011), Nyt fra Samfundsvidenskaberne 3. kursusgang: Hvad er ret og hvad er retssociologi v/ole Hammerslev Tidspunkt 07/ kl. 08:15-10:00 Ekstern underviser Ole Hammerslev Forelæsningen omhandler rettens funktion i et samfundsteoretisk perspektiv. Målet med forelæsningen er, at opnå indsigt i og anvendelsesorienteret kendskab til sociologiske teorier om ret i samfundet; at udvikle kompetence til at forstå og i enkle sammenhænge anvende juridisk tænkemåde; samt at lære at identificere og kritisk diskutere retlige og sociologiske dimensioner af rettens funktion i samfundet Litteratur: Jørgen Dalberg-Larsen: Lovene og Livet, 5. udgave, kap 1-2 (DJOEF forlag) samt Jens Evald: At tænke juridisk, 4. udgave, nyt juridisk forlag, (lille bog på ca 50 normalsider, selvom sidetallet er ca 90) 4. kursusgang: Retlige aktører og retlige institutioner - lovgivningsmagt og love, domstole og dommere, den offentlige forvaltning og den juridiske profession v/ole Hammerslev Tidspunkt 07/ kl. 10:15-12:00 Ekstern underviser Ole Hammerslev Forelæsningen omfatter en avanceret præsentaiton og diskussion af roller og funktioner for lovgivende, udøvende og dømmende magt samt de særlige juridiske professioner.

3 Målet med forelæsningen er at opnå indsigt i og anvendelsesorienteret kendskab til lovgivingsprocessen, domstolenes funktion og karakteristika, udøvende magts funktion og personale samt de særlige juridiske professioners funktion og tænkemåde; Målet er endvidere at kunne identificere og kritisk diskutere forskellige typer af retlige instrumenter til løsning af forskellige typer samfundsopgaver; at kritisk reflektere over rettens rolle og funktion i en samfundsmæssig sammenhæng; at kunne identicere centrale funktionelle og retlige rammer for samfundet; samt kritisk at kunne diskutere disse retlige institutioner og rammer i et sociologisk perspektiv. Litteratur: Jørgen Dalberg-Larsen: Lovene og Livet, DJØF forlag, 5. udgave, kap kursusgang: Det solidariske samfund v/søren Juul Tidspunkt 12/ kl. 08:15-10:00 Underviser Søren Juul ( srjuul@ruc.dk ) Den samfundsvidenskabelige og offentlige diskussion om solidaritet spænder fra stærk bekymring over ambivalens til ubegrænset fremskridtsoptimisme. Spørgsmålet er, hvordan det står til med solidariteten og sammenhængskraften i det senmoderne velfærdssamfund. I diskussionen heraf skal jeg argumentere for en nødvendig fornyelse a solidaritetsbegrebet ud fra den betragtning, at solidaritet i den nuværende situation ikke kun er et spørgsmål om materiel lighed men mere grundlæggende om immateriel anerkendelse og en retfærdig fordeling af de samfundsmæssige anerkendelsesbetingelser. Søren Juul: Solidaritet, anerkendelse og retfærdighed: En kritisk analyse af barrierer for solidaritet i det moderne velfærdssamfund. Kapitel og 6. Publiceret (23 sider). "Solidarity and Social cohesion in Late Modernity" in European Journal of Social Theory. Issue 3. Sage. UK (21 sider) 6. kursusgang: Risikosamfundet v/klaus Rasborg Tidspunkt 12/ kl. 10:15-12:00 Underviser Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Siden den tyske sociolog Ulrich Beck i 1986 udkastede sin teori om risikosamfundet, har den været meget omdebatteret såvel i den videnskabelige diskurs som i offentligheden. I denne kursusgang vil vi se på Becks seneste teoriudvikling i form af hans idé om, at risikosamfundet i dag har udviklet sig til et globalt verdensrisikosamfund, der på den ene side skaber nye globale trusler (miljørisici, finansielle risici, terrorrisiko m.v.), men samtidig på nye måder binder os sammen i en fælles bekymring for fremtiden. Ifølge Beck skaber dette grobund for fremkomsten af nye former for global solidaritet, politisk handlen og transnational styring, dvs. for, hvad han betegner som et kosmopolitisk samfund hhv. demokrati. Men hvad skal vi overhovedet forstå ved det kosmopolitiske, og er der empirisk belæg for Becks påstand om, at samfund, politik og demokrati i dag i stigende grad bliver kosmopolitisk? Og hvilke krav stiller det kosmopolitiske til socialvidenskaben, hvis den skal være på omgangshøjde med dette tilsyneladende nye vilkår? Det er nogle af de centrale spørgsmål, vi vil diskutere i kursusgangen. Litteratur: Beck, Ulrich 2009: Introduction: Staging Global Risk, i: do.: World at Risk. Cambridge: Polity Press, Kap. 1, p (22 s). Beck, Ulrich 2002: The Cosmopolitan Society and its Enemies, i: Theory, Culture and Society, 2002, Vol. 19 (1-2): (27 s.). Pichler, Florian 2009: Down-to-Earth Cosmopolitanism. Subjective and Objective Measurements of Cosmopolitanism in Survey Research, i: Current Sociology, September 2009, Vol. 57 (5): (28 s.). Rasborg, Klaus 2010: Horisont. Europæerne er ikke verdensborgere, Analyse i Politiken, d. 21/ (1 s.). 7. kursusgang: Arbejdssamfundet v/lise Lotte Hansen Tidspunkt 14/ kl. 10:15-12:00 Underviser Lise Lotte Hansen ( liselh@ruc.dk )

4 Det danske velfærdssamfund er baseret på, at alle er på arbejdsmarkedet. Der er mange grunde til dette fx finansiering af velfærdsstaten, kamp for frigørelse gennem selvforsørgelse og en stærk arbejdsnorm. Det danske samfund betegnes som konsekvens heraf også som en dobbeltforsøgermodel med staten som supplerende omsorgsgiver. Samtidigt er det danske (og de nordiske) velfærdssamfund kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter varetager en række opgaver som i andre lande varetages af staten. I 1990 erne udtrykte en række forskere og politikere betænkelighed ved om den danske arbejdsmarkedsmodel ville kunne overleve. I 2007 kunne man konstatere, at det kunne den, bl.a. fordi modellen er i stand til at svare konstruktivt på de nye udfordringer og udbygge nye samarbejdsområder som fx i den danske flexicurity model. Samtidigt har den danske fagbevægelse valgt en anden strategi end fx den britiske fagbevægelse, og den har en stor indflydelse både på arbejdsmarkedet og i velfærdssamfundet generelt. Men 2010'erne har budt på nye udfordringer til aftalesystemet, fagbevægelsen og flexicurity modellen. Og ser man på arbejdsmarkedet i et køns- og diversitetsperspektiv, rejser der sig en række problematikker fx med løn, beskæftigelsespolitiske effekter, demokratisk repræsentation og solidaritet. Forelæsningen vil fokusere på aftalesystemet og på relationerne mellem stat og marked samt diskutere aktuelle udfordringer. Formålet er at give indsigt i modeller, begreber, analytiske vinkler samt indsigt i nyere udviklingstendenser. Litteratur - Hansen, LL & B. Greve (2011): 'Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller' kap. 1 i Greve (red): Grundbog i socialvidenskab - 4 perspektiver, Nyt fra Samfundsvidenskaberne (Denne bog skal I selv anskaffe) - Hansen, LL (2007): ' From Flexicurity to FlexicArity. Gendered perspectives on the Danish Model' i Journal of Social Science no.2. Downloades vis jssp Hansen, LL (2010) :'Global domestic workers in Denmark. Labour market regulation, union representation, and solidarity' i Isaksen (ed): Global Care Work. Gender and Migration in Nordic Societies, Nordic Academic Press (i kompendium) - Hyman, R (2001): Understanding European Trade Unionism, SAGE, kap 1 & 8 (i kompendium) - Jensen, C.S. (2007): Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt, Jurist- & Økonomforbundets forlag, kap. 1, 2, 6 (Denne bog skal I selv anskaffe) 8. kursusgang: Det multikulturelle samfund v/yvonne Mørck Tidspunkt 19/ kl. 08:15-10:00 Underviser Yvonne Mørck ( ym@ruc.dk ) I en stadig mere globaliseret verden bliver udfordringer ved de nordiske velfærdstaters flerkulturelle dimensioner i stigende grad aktuelle. Hvordan kan man håndtere den øgede mangfoldighed, der præger dagens Danmark, herunder analysere hvordan forskellige ulighedsformer er sammenvævede? Hvordan kan spændingsfeltet mellem forskellige former for ligestilling forstås og forvaltes fx ligestillingsinteresser der er spændt ud mellem etnisk ligestilling, kønsligestilling, seksuel ligestilling og religiøs ligestilling? Med afsæt i et intersektionalitetsperspektiv præsenteres og analyseres forskellige eksempler på sådanne spændingsfelter og dilemmaer. Litteratur: - Eriksen, Thomas Hylland (1993) Fleretniske paradokser. En kritisk analyse av multikulturalisme. Tidsskriftet GRUS nr.41, pp (17s.). ISSB Borchgrevink, Tordis (2002) Likestilling. Det flerkulturelle demokratiets hodepine. I: Brochman, G., Borchgrevink, T. & Rogstad, J.: Sand i maskineriet. Makt og demokrati i det flerkulturelle Norge. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, pp (28s.). ISBN Okin, Susan Moller (1999) Is Multiculturalism Bad for Women? + Reply. I: Cohen, J. Howard, M. & Nussbaum, M.C. (eds.): Is Multiculturalism Bad for Women? Princeton University Press, pp.9-24, pp s. noter (35s.). ISBN Kymlicka, Will (1999) Liberal Complacenies. I: Cohen, J. Howard, M. & Nussbaum, M.C. (eds.): Is Multiculturalism Bad for Women? 9. kursusgang: Det globale samfund v/anni Greve Tidspunkt 19/ kl. 10:15-12:00 Underviser Anni Greve ( anni@ruc.dk ) Denne forelæsning ser nærmere på det globale samfund i et socialvidenskabeligt perspektiv. Det sker ud fra følgende fire tematiske spørgsmål: 1. Hvad karakteriserer socialvidenskabens tilgang til det globale samfund? 2. Hvori består det særlige ved ideen om den globale by? 3. Hvordan udæskes forestillinger om

5 lokale fællesskaber af det globale samfund og hvilke nye begrebsdannelser giver det anledning til (community vs. socio-spaces) 4. Endelig, hvordan kommer den gamle globale opdeling af et (rigt) nord og et (fattigt) syd til syne i postkoloniale verdensbyer Sassen, S.(2007) A Sociology of Globalisation. Norton&Company. ss S. Sassen (1996) 'Whose City is it? Globalisation and the Formation of New Claims'. in Public Culture Vol 8, no 2. Albrow, M. (1997) 'Travelling beyond local culture', in John Eade (ed.)living the Gobal City, Globalisation as a locale process. Routledge. ss Massey, D. (2007) 'The world city in the world', in Doreen Massey World City. Cambridge Polity, ss kursusgang: Anerkendelsessmfundet v/rasmus Willig OBS! Mandag den 24. september Tidspunkt 24/ kl. 10:15-12:00 Underviser Rasmus Willig ( willig@ruc.dk ) Denne forelæsning introducere ideen om et anerkendelsessamfund og hvorfor at begrebet har fået så stor udbredelse de senere år. Fokus er især på hvorfor det er svært at måle eller få greb om anerkendelsesbegrebet. Forelæsningen gennemgår alt fra Bauman, Butler til Goffamans anerkendelsesbegreb Litteratur Anerkendelsesbegrebets semantik, Rasmus Willig (2007): Til forsvar for kritikken, Kapitel 3:(side 60-88) Hans Reitzels Forlag. 11. kursusgang: Retssociologiske teorier og metoder v/ole Hammerslev Tidspunkt 26/ kl. 08:15-10:00 Ekstern underviser Ole Hammerslev Forelæsningen præsenterer genetisk og operationel retssociologi som en grundlæggende metodisk tilgang til studiet af rettens funktion i samfundet samt giver en oversigt over de nyeste retsteoretiske udviklingstendenser. Målet med forelæsningen er, at de studernede bliver i stand til at forstå, diskutere og detaljeret anvende såvel en genetisk som en operationel tilgang til rettens fremkomst og implementering i samfundet; at de studerende kan gengive relevante eksempler og anvende disse som kritisk grundlag for diskussion af konkrete retlige situationer; at de studerende på grundlag af den forskning, der præsenteres i forelæsningen bliver i stand til at opstille kriterier for en analyse af rettens funktion i samfundet; samt påvise forholdet mellem den metodiske tilgang, rettens aktører og institutioner samt retlig tænkemåde, retssociologisk belyst. Litteratur: Jørgen Dalberg-Larsen: Lovene og Livet, DJØF forlag, 5. udgave, kap kursusgang: Konkurrencesamfundet v/troels Schultz Larsen Tidspunkt 26/ kl. 10:15-12:00 Underviser Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Formålet med denne forelæsning er at præsentere O. K. Pedersens nye, interessante teori om Konkurrencestaten og diskutere denne i forhold til de to aktuelle fænomener offentlig innovation og socialt entreprenørskab. Pedersen anvender termen konkurrencestaten til at understrege, at den danske velfærdsstat er på vej væk fra den stat og den politiske kultur, der blev skabt efter anden verdenskrig.

6 Konkurrencestaten er, i Pedersens optik, organiseret for at påvirke og tilpasse og for at mobilisere og reformere med det formål at varetage nationale interesser. Det er en mere dynamisk (foranderlig) og internationalt orienteret stat end velfærdsstaten. Den forsøger at deltage i den glo-bale konkurrence. Offentlig innovation og socialt entreprenørskab (SE) er begge rettet mod ny-tænkning og foretagsomhed inden for velfærdsområdet. Hvor den første, der nu er en del af en poli-tisk strategi, kan ses som en del af bevægelsen mod en konkurrencestat, kan SE både ses som et med- og et modspil til denne. De to fænomener illustrerer både træk ved konkurrencestaten og ved kompleksiteten i den velfærdsstatslige forandringsproces. Litteratur Det er vigtigt, at du har læst alle teksterne før forelæsningen. De er valgt for at give dig et godt og nuanceret indblik i 1) nøgleteorien og 2) felterne offentlig innovation og socialt entreprenørskab. Forslag: Start med teksterne i kompendiet, læs derefter kapitlet i Grundbogen, og slut med at skim-me Strategiplanen (linket). Tekst fra Grundbogen: Kristensen, C. J. 2011: Socialt entreprenørskab og social innovation en teoretisk indkredsning. I: Greve, B. (red): Grundbog i Socialvidenskab Fire perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Sam-fundsvidenskaberne. Kap. 4. Tekster i kompendiet: Pedersen, O. K. 2011: Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1. Kristensen, C. J. & Voxted, S. 2009: Innovation. Medarbejder og bruger. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1. Andersen. L. L. m.fl. 2008: Socialt entreprenørskab i Danmark et aktuelt signalement. I: Ander-sen, L. L. m.fl. (red.): CSE Årsrapport Roskilde: Center for Socialt Entreprenørskab. P.p Skal down-loades: Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor 2008: publikationer/2008/strategi-for-styrket-innovation-i-den-offentlige-sektor/ Strategi%20for%20styrket%20innovation%20i%20den%20offentlige%20sektor%20-endelig.pdf STADS stamdata Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23720 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur