Kognitive funktioner og multipel sclerose

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive funktioner og multipel sclerose"

Transkript

1 Kognitive funktioner og multipel sclerose

2 Indhold 3 Hvad er kognitive funktioner? 3 Forekommer der ændringer i de kognitive funktioner ved MS? 4 Hvor hyppige er kognitive problemer hos personer med MS? 5 Hvilke kognitive problemer ses ved MS? 8 Kan de kognitive problemer forværres? 9 Kan kognitive problemer forudsiges? 9 Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om kognitive problemer? 10 Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse? 10 Hvad er neuropsykologisk rehabilitering? 12 Tips til at håndtere generelle kognitive problemer. 12 Tips til at håndtere specifikke kognitive problemer. 13 Hvordan påvirker kognitive problemer andre mennesker? Denne pjece Kognitive funktioner og MS som henvender sig til både skleroseramte og deres pårørende, er blevet til i et samarbejde mellem en gruppe europæiske neuropsykologer. Fra Danmark har chefpsykolog Agnete Jønsson, Rigshospitalet, deltaget. Den handler om hvordan og hvorfor kognitive funktioner som hukommelse, koncentration, tænkning og overblik kan påvirkes af MS og om, hvad du kan gøre, hvis du oplever vanskeligheder på nogle af disse områder. Lad det være sagt straks: Ikke alle skleroseramte vil opleve ændringer af de nævnte kognitive funktioner, og ofte vil det være milde ændringer eller forbigående ændringer. Alligevel er der grund til at være opmærksom på, at der kan forekomme kognitive problemer i forbindelse med MS. Viden øger forståelsen, og denne pjece skulle gerne være en håndsrækning til at få viden om kognitive funktioner og MS. Endvidere fortæller pjecen om, hvordan en neuropsykologisk undersøgelse foregår, og der gives en række konkrete tips om, hvordan kognitive ændringer kan håndteres, så de ikke får en for dominerende indflydelse på din hverdag. Endeligt fortæller pjecen om, hvordan kognitive problemer hos en skleroseramt kan påvirke andre mennesker. Derfor er det også en god ide at lade pårørende læse med. Kognitive funktioner og multipel sclerose Original tekst skrevet af: Rehabilitation in Multiple Sclerosis (RIMS) Psychology & Neuropsychology Clinical Care Committee. Arbejdsgruppe: Päivi Hämälainen (Finland), Sally Rigby (England), Julia Segal (England), Agnete Jønsson (Danmark), Peter Thomson (England), Michelle Pirard (Belgien), Rudi Vermote (Belgien). Testmodificeret og oversat af Lise Lildholdt og Agnete Jønsson. Økonomisk støtte er givet af The Multiple Sclerosis Society of England.

3 Hvad er kognitive funktioner? Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, som bevirker, at vi kan ræsonnere, tænke og problemløse. Det er færdigheder som: Koncentration og opmærksomhed Indlæring og hukommelse Planlægning og problemløsning Forståelse og brug af sproget Genkendelse af genstande, bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Disse færdigheder varierer fra person til person, og vi har alle vores styrker og svagheder på forskellige områder. Kognitive funktioner bliver betragtet som normale, hvis vores færdigheder gør os i stand til at håndtere dagliglivets udfordringer på passende vis. Mange faktorer kan påvirke hjernens aktivitet, bl.a. stress, træthed, depression, smerter, stor alkoholindtagelse, dårlig ernæringstilstand, forskellige sygdomme og medicinindtagelse. Disse faktorer kan også påvirke de kognitive funktioner, f.eks. koncentration, indlæring og hukommelse. I nogle tilfælde er de kognitive problemer forbigående, som f.eks. ved træthed. Imidlertid kan andre faktorer resultere i permanente kognitive forandringer. Forekommer der ændringer i de kognitive funktioner ved MS? I mange år betragtedes ændringer af de kognitive funktioner som sjældne ved MS. Der har imidlertid været en omfattende forskning på dette område, som har vist, at kognitive problemer ved MS er hyppigere end først antaget. Sygdommen forårsager ændringer i dele af hjernen og rygmarven, og læsioner (plak) i hjernen kan påvirke de kognitive funktioner. Tankeprocesser er afhængige af, at meddelelser kan passere gennem nervefibre til forskellige områder i hjernen, og skader forårsaget af MS bevirker, at meddelelserne enten passerer langsommere eller slet ikke kan passere. Kognitive problemer er hyppigere hos personer, som har mange læsioner i hjernen. Læsioner i hjernen kan forårsage permanente, det vil sige vedvarende, kognitive problemer, mens andre faktorer, fx depression, stress, smerter, attakker, kan give midlertidige kognitive problemer, som altså forsvinder igen. Mange faktorer kan påvirke de kognitive funktioner. Kognitive problemer kan være både midler tidige og permanente. 3

4 Træthed og udmattelse/udtrætning Mange oplever, at kognitive problemer ligesom fysiske symptomer forværres ved træthed. Når trætheden indtræder, bliver det svært at koncentrere sig eller at indlære nyt stof. Men når trætheden ophører, bliver de kognitive funktioner igen normale. Depression, angst, stress Dramatiske begivenheder eller forandringer i livet uanset om de er forårsaget af sygdom eller ej kan påvirke humøret. Hvis man føler sig trist til mode eller deprimeret, kan man opleve, at koncentrationsevnen og hukommelsen ikke fungerer så godt som sædvanligt. Når humøret atter bliver bedre, fortager de kognitive problemer sig. Angst og stress kan give tilsvarende problemer. Atakker Kognitive problemer kan opstå eller forværres i forbindelse med et akut attak. Ved et akut sygdomsangreb i hjernen kommer der ødemdannelse (væskeansamlinger), som bevirker, at nervebanernes evne til at sende og modtage meddelelser forringes. Når ødemet fortager sig, så vil de akut opståede kognitive problemer ligeledes fortage sig. Dette svarer helt til, at andre symptomer opstået i forbindelse med et attak helt eller delvist forsvinder. Fysiske begrænsninger De fleste mennesker behøver ikke at tænke over, hvordan de bevæger sig eller udfører andre fysiske aktiviteter. Kroppen er sædvanligvis en automatpilot, og sindet har mulighed for frit at beskæftige sig med andre ting. Personer, der har sclerose, må ofte bruge kognitive ressourcer på fysiske aktiviteter, fx koncentrere sig om at flytte benene ved gang. På denne måde kan det være svært samtidig at koncentrere sig om en samtale eller om at betragte omgivelserne. Ændringer i livsstil Sclerose kan resultere i, at nogle personer holder op med at deltage i aktiviteter, som tidligere gav dem energi og inspiration. Nogle må opgive deres arbejde og holde op med at deltage i huslige gøremål. Dette kan medføre, at f.eks. datoer og tidspunkter får mindre betydning, og dermed lettere glemmes. Medicin og alkohol Medicin, som påvirker centralnervesystemet, f.eks. beroligende medicin, sovepiller, og smertestillende medicin, kan også påvirke de kognitive funktioner. Alkohol og stoffer kan ligeledes skade de kognitive funktioner. Hvor hyppige er kognitive problemer hos personer med MS? Ikke alle personer med MS vil opleve kognitive problemer. Forskning på området har vist, at mellem 45% og 60% af personer med MS har en eller anden form for kognitive problemer. For størstedelen af disse personer er ændringerne milde til moderate snarere end svære. Kognitive ændringer kan skabe megen bekymring, og selv milde problemer kan være svære både at forstå og håndtere. Præcis information om kognitive symptomer kan lette forståelsen og danne grundlag for at lære at kompensere, at gøre tingene på en anden måde end tidligere, så generne mindskes mest muligt. Andre kan let misforstå problemerne, hvis de ikke forstår, at kognitive ændringer kan være en del 4

5 af MS. Familie og venner kan blive vrede eller frustrerede og samtidig bekymrede og bange. Kognitive symptomer kan skabe stress og pres både på arbejdet og i hjemmet, så en vis viden om, at kognitive ændringer kan forekomme ved MS, kan gøre det lettere at håndtere problemerne, hvis de opstår. Hvilke kognitive problemer ses ved MS? I lighed med andre symptomer ved MS varierer kognitive symptomer meget fra person til person. De hyppigst forekommende ændringer er problemer med: Indlæring og hukommelse Opmærksomhed og koncentration Mentalt tempo Problemløsning (planlægge, udføre og evaluere opgaver) Ordfinding Problemer med at forstå det talte sprog og selv udtrykke sig sprogligt (afasi), at bearbejde synsindtryk (visuel perception) og rumlig orientering, som fx at bedømme afstande og genstandes placering (spatiale færdigheder) forekommer mindre hyppigt. 5

6 Indlæring og hukommelse Problemer med hukommelsen vil hyppigst vise sig ved vanskeligheder med at huske nylige begivenheder samt at huske aftaler eller gøremål, der skal udføres. Nogle personer med MS oplever, at det tager længere tid og kræver mere anstrengelse at hente ting frem fra hukommelsen. Denne aktive søgen i hukommelsen kaldes genkaldelse, og denne funktion er ofte påvirket. Heldigvis er det ofte muligt at lære sig selv små fif, så hukommelsesbesværet ikke får væsentlig betydning (se afsnittene om tips til håndtering af kognitive problemer ). En anden måde at huske på, nemlig genkendelse, bliver derimod sjældent forringet. Genkendelse er evnen til øjeblikkeligt at genkende det sete eller det hørte og huske minder forbundet dermed. Dette er en mere passiv form for hukommelse, der ikke kræver aktiv søgen i hukommelseslageret. Personer med MS har sjældent problemer med andre aspekter af hukommelsen, såsom at huske indlærte færdigheder, fx at køre på cykel, eller at huske almen viden eller huske begivenheder tilbage i tiden. Hukommelsesproblemer hos personer med MS ligner IKKE den type hukommelsesproblemer, som forekommer ved Alzheimers sygdom. Personer med MS, der har hukommelsesproblemer, vil som oftest vedblive med at vide, hvem de er, og vil ikke få væsentlige problemer med hverken at kommunikere eller at udføre dagligdagens gøremål. 6

7 ud af, hvor han skal begynde, eller i hvilken rækkefølge opgaven skal løses. Resultatet vil ofte være, at opgaven ikke bliver løst. Problemer med at planlægge, strukturere og skabe overblik kan resultere i forvirring og stress, som så kan have en negativ indflydelse på indlæring og hukommelse. Opmærksomhed, koncentration og mentalt tempo Nogle personer med MS oplever, at det er svært at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Nogle har besvær med at huske, hvad de er i gang med at gøre eller sige, hvis de bliver afbrudt. Det kan også være vanskeligere at udføre flere ting samtidigt eller at deltage i en samtale, når fjernsynet eller radioen er tændt. Mange beskriver en følelse af ikke at fungere så hurtigt som tidligere. Det er stadig muligt at udføre de samme opgaver, men det tager længere tid og kræver flere kræfter. Forskningsresultater peger på, at evnen til at bearbejde information ofte foregår i et mere langsomt tempo. Problemløsning (planlægge, udføre og evaluere opgaver) Det kan være vanskeligt at planlægge og løse opgaver og problemer. Personen ved, at der er en opgave, som skal løses, men kan ikke finde Ordfinding Personer med MS kan have besvær med at finde det rette ord her-ognu, en oplevelse af ikke at kunne huske ordet, når det skal bruges. Dette kan besværliggøre deltagelse i en samtale eller diskussion, fordi det tager for lang tid at udtrykke en mening, at søge efter det korrekte ord eller at omformulere det, man ville sige og diskussionen er for længst gået videre. Hvis du oplever kognitive problemer, betyder det ikke nødvendigvis, at du vil opleve alle de nævnte problemer. Der er store individuelle forskelle både med hensyn til mængde og sværhedsgrad af de kognitive symptomer, samt i hvilken grad symptomerne influerer på livsudfoldelsen. 7

8 Kan de kognitive problemer forværres? Det er ikke muligt at forudsige, hvordan en persons kognitive symptomer vil udvikle sig med tiden. Imidlertid har forskning på området vist, at der er en risiko for, at kognitive problemer vil forværres over tid. Forværringen vil dog oftest foregå langsomt, hvilket betyder, at det er muligt at udvikle strategier til håndtering af symptomerne. Svære kognitive problemer kan forekomme, men for det meste drejer det sig om milde til moderate problemer. Da kognitive problemer kan forværres, vil det være en fordel at udføre en neuropsykologisk undersøgelse, også selv om det kun er milde kognitive problemer. Ved milde og få kognitive problemer, vil der være desto flere ressourcer til at lære at afhjælpe problemerne mest muligt. På denne måde er man også bedre rustet, hvis de kognitive vanskeligheder forværres. Kompenserende metoder og strategier kan hjælpe dig til at fungere så optimalt som muligt (se neuropsykologisk undersøgelse og rehabilitering). 8

9 Kan kognitive problemer forudsiges? Der er ingen sikker sammenhæng mellem kognitive problemer og fysiske symptomer, sygdomsvarighed eller forløbsform. Kognitive symptomer er derfor svære at forudsige og kan forekomme hos både nydiagnosticerede og hos personer med et mangeårigt sygdomsforløb. En person med MS kan have svære symptomer eller måske have lette eller slet ingen symptomer, ligesom det omvendte forhold er muligt, nemlig at have betydelige kognitive symptomer og ingen eller kun lette fysiske symptomer. Der findes mennesker, som fejlagtigt forveksler fysiske symptomer med kognitive symptomer, dvs. opfatter et synligt fysisk symptom som tegn på, at der nok er noget galt med tænkeevnen. Det kan være et symptom som besvær med at tale, langsom eller utydelig tale (dysartri = besværet talemotorik). Eller det kan være, at en person har svært ved at kontrollere sine bevægelser (ataksi = koordinationsforstyrrelser) og derfor virker forvirret. Andre får besvær med øjenbevægelserne (nystagmus = ukoordinerede øjenbevægelser) og kan fx ikke fokusere på den, de taler med, hvilket naturligvis virker underligt på omgivelserne. Der er imidlertid ikke påvist nogen sammenhæng mellem disse symptomer og kognitive problemer. Da scleroserelaterede kognitive problemer ikke kan forudsiges, er det vigtigt at være opmærksom på selv milde symptomer og forsøge at håndtere generne og kompensere bedst muligt. På den anden side skal det også pointeres, at viden om, at kognitive problemer kan forekomme ved MS og angsten for at få disse problemer kan resultere i øget opmærksomhed omkring bl.a. mindre hukommelsessvigt. Alle glemmer fra tid til anden, men spørgsmålet er, om glemsomheden er blevet mere udtalt end sædvanligt og dermed påvirker dagligdagen. Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om kognitive problemer? Selv milde kognitive forstyrrelser kan forårsage usikkerhed og angst. Det er vigtigt at vide, at det er muligt at lære at leve med disse symptomer. Hvis du har MS og oplever gentagne problemer med hukommelsen (f.eks. glemmer navne og steder, forlægger ejendele, har besvær med at huske velkendte ord) vil det ofte være en god ide at drøfte dette med din læge. Dine symptomer kan være et normalt tegn på at blive ældre og behøver således ikke at være et symptom ved MS. Hvis du som pårørende til en person med MS bemærker tegn på kognitive forstyrrelser, bør du tale åbent med vedkommende om det. Det er ofte en lettelse for personen med MS, hvis andre bringer emnet op. Dette kan hjælpe til en afdækning og identifikation af problemerne og samtidig gøre det lettere at tale om problemerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det at leve med en kronisk fremadskridende og uforudsigelig sygdom som sclerose i sig selv kan forårsage midlertidige kognitive vanskeligheder på grund af den psykiske belastning. Derfor vil det sjældent være relevant at foretage en neuropsykologisk undersøgelse, hvis personen er deprimeret, meget stresset eller har et akut attak. Mere påtrængende problemer bør søges løst først, eventuelt med hjælp fra en fagperson (læge, psykolog). 9

10 Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse? Ved en neuropsykologisk undersøgelse vurderes personens nuværende kognitive funktionsniveau samt en eventuelt forringelse af enkeltfunktioner (på baggrund af det formodede oprindelige kognitive funktionsniveau). En sådan undersøgelse vil indeholde: Et interview, som dels drejer sig om formålet med undersøgelsen, dels om personens tidligere og nuværende psykosociale funktionsniveau (uddannelse, beskæftigelse, interesser, tidligere sygdomme, medicinforbrug, nuværende symptomer både kognitive og fysiske). Et antal tests (opgaver), både mundtlige og papir/blyantop gaver, som måler de forskellige kognitive funktioner (opmærksomhed, hukommelse, problemløsning, overblik m.m.) Information om testresultaterne. En neuropsykologisk undersøgelse tager som regel 2-3 timer, og ofte foregår undersøgelsen over to gange, fordi mange er generet af træthed og ikke har energi til et så langvarigt undersøgelsesforløb. Efter endt undersøgelse bliver resultaterne gennemgået, både stærke og svage funktioner fremhæves. Forslag og tips til at håndtere vanskelighederne i dagligdagen drøftes. Formålet med undersøgelsen er at afdække både specifikke kognitive problemer, altså svagheder, og kognitive ressourcer, altså stærke sider. En præcis viden om egne stærke og svage funktionsområder er en forudsætning for at lære at kompensere bedst muligt. Resultatet af undersøgelsen kan således øge indsigten i eventuelle kognitive vanskeligheder og være en hjælp til at lære de bedste måder at håndtere problemerne på. Hvad er neuropsykologisk rehabilitering? Målet med neuropsykologisk rehabilitering er at mindske de gener, som er forårsaget af kognitive problemer. Følgende metoder kan anvendes: Træne og forbedre de forringede færdigheder Udnytte de stærke sider bedre Indlære alternative måder/kompenserende strategier til at ud føre opgaver Lære at håndtere/leve med det nuværende kognitive funktionsniveau (både praktisk og følelsesmæssigt) Rådgive og informere pårørende. Neuropsykologisk rehabilitering stiler mod at genopbygge eller forbedre dine arbejdsevner, opmuntre til og støtte fremtidig uddannelse, eller forbedre dit generelle kognitive funktionsniveau. Rehabilitering kan foregå individuelt eller i grupper. I mindre grupper er det muligt at udtrykke tanker og følelser vedrørende de nuværende problemer samt at udveksle ideer til, hvordan problemerne bedst håndteres. En partner eller nær pårørende vil med fordel kunne deltage i nogle af gruppemøderne. Pårørende er ofte meget bekymrede over de kognitive vanskeligheder og den indflydelse, de kan have på familielivet. En nær pårørende kan være til stor hjælp, når nye strategier og metoder indlæres. Da scleroserelaterede kognitive problemer kan forværres over tid, kan det forekomme nytteløst at træne svage færdigheder. Imidlertid kan erkendelse af og forståelse for, hvad der foregår samt tilpasning og ændringer af rutiner, gøre det lettere at håndtere vanskelighederne. Det er ofte nyttigt at lære at bruge de stærke sider (de kognitive ressourcer) mere effektivt samt at lære og øve brug af forskellige hjælpemidler og strategier. Hvis det fx drejer sig om hukommelsesproblemer, er det en stor fordel præcist at 10

11 11

12 kende henholdsvis de stærke og de svage sider. Samtidig kan brugen af et hukommelseshjælpemiddel, f.eks. en kalenderbog, hvor aftaler og andre gøremål nedskrives, være en hjælp til at undgå bekymringen om at have glemt noget. Endvidere er det en repetition at nedskrive, og på den måde fæstnes aftaler og gøremål bedre i hukommelsen. Det er forskelligt fra person til person, hvilke mål og hvilken metode der skal bruges til den neuro psykologiske rehabilitering. Dette planlægges bl.a. ud fra den neuropsykologiske undersøgelse. Generelle tips til håndtering af kognitive problemer 12 Prøv at være afslappet, brug din humoristiske sans, og tro på dig selv! Hvis du bekymrer dig om eventuelle kognitive problemer, så tal med din læge eller en anden, som du har tillid til. Forsøg at tale med andre om dine problemer. Dette kan forhindre misforståelser, da dine problemer ellers kan opfattes som tegn på kedsomhed eller mangel på interesse. Måske kan denne pjece være en hjælp til andre, når du skal forklare om dine symptomer. Det er vigtigt, at du kender dine egne styrker og svagheder, så du kan sætte realistiske mål og dermed undgå unødvendige nederlag. Ved at deltage i mange forskellige aktiviteter træner du dine kognitive færdigheder og udnytter dine ressourcer bedst muligt. Erkend dine egne begrænsninger og vær ikke tilbageholdende med at bede om hjælp til vanskelige opgaver. Forsøg at undgå udtalt udtrætning. Lær dine træthedstegn at kende, og forsøg at planlægge passende hvilepauser. Koncentrer dig om en ting ad gangen. Prøv at lade være med at dele din opmærksomhed mellem flere opgaver på en gang. Brug hjælpemidler, som andre har oplevet gavnlige, fx kalenderbog, dagbog, notesbog m.m. Forsøg at udvikle og udbygge dine egne teknikker, og få en god ven til at hjælpe med at øve. Tips til håndtering af specifikke kognitive problemer Problemer med hukommelsen Brug hukommelseshjælpemidler til at huske (aftaler, andre gøremål, samtaler): Hav altid en notesbog med dig, og skriv ned. Lær at bruge en kalenderbog, og skriv dagens aktiviteter ned. Gør det til at vane at tjekke din kalender på bestemte tider, fx ved spisetid. Brug kalender, dagbog, notesbog, husketavle. Sæt selvklæbende sedler på steder, hvor du helt sikkert vil se dem for at minde dig om noget, du skal huske. Hav en personlig kalender/time manager til adresser, telefonnumre, regninger, dagbog, indkøbslister, huskesedler m.m. Computere har programmer, som kan indeholde store mængder information. Det er muligt at skrive dags- eller ugeprogrammer, telefonlister, indkøbslister m.m. En elektronisk kalender er let at have med sig og kan være at foretrække frem for masser af papirlapper. Den kan også indstilles til at bippe, hvis du skal huske noget på et bestemt tidspunkt.

13 13

14 14 Sæt et vækkeur til at ringe, hvis du skal huske noget vigtigt. Hav altid en blok til beskeder liggende ved telefonen. En båndoptager eller diktafon kan bruges til at huske ting i stedet for at skrive dem ned. Brug memoteknikker (huskemetoder) eller rim til at huske ting.(her indsættes eksempler ved hjælp af illustrationer) Brug forestillingsbilleder (visualisering).(do) Gentag information, og nedskriv de centrale pointer. Bliv organiseret: Hav bestemte steder til placering af nøgler, sakse eller lignende, som let bliver væk, og opfordr alle familiemedlemmer til at placere tingene på deres rette plads. Prøv at indlære rutiner vedrørende diverse gøremål, så der er mindre at huske. Problemer med opmærksomhed og koncentration Hvis du føler, at du taber tråden, når du bliver afbrudt midt i noget, så: Prøv at reducere mulige distraktionselementer, når du enten taler med nogen eller er i gang med en opgave. Sluk for radio og fjernsyn, og gør kun en ting ad gangen. Forsøg at få indrettet dit eget arbejdsværelse, hvor der er færre distraktioner. Lad telefonsvareren tage imod beskeder, mens du er i gang med en opgave, så du ikke til stadighed bliver forstyrret. Hvis du oplever problemer med at koncentrere dig i længere tid ad gangen, så: Prøv at tage hensyn til træthed og udtrætning i planlægningen. Planlæg dagens aktiviteter, så de mest krævende opgaver udføres, når du er mest udhvilet. Prøv ikke at stille for store krav til din koncentrationsevne, når du er træt. Sæt tempoet ned. Sørg for at planlægge hvilepauser. Problemer med mental tempo Giv dig selv mere tid til at indlære og huske ny information. Oplys andre om, at du måske er lidt langsom, men at du godt selv kan klare opgaven. Forsøg at planlægge så meget som muligt for at undgå situationer, hvor du må tage stilling eller træffe beslutninger på stående fod. Problemer med problemløsning (planlægge, udføre og evaluere opgaver) Vær systematisk. Systematisk planlægning af daglige gøremål vil både give et større overblik og vil bedre koncentrationsevne og hukommelse. Flere af de tips, der er nævnt under problemer med hukommelse og koncentration, er nyttige. Brug en kalender til at planlægge dagen og ugen eventuelt sammen med din partner. Fortæl familie og venner, at du fungerer bedst, hvis forskellige aktiviteter er planlagt, det gælder fx besøg, byture m.m. Vær aldrig bange for at bede om hjælp. Skriv tjeklistert, der skridt for skridt kan hjælpe dig igennem vanskelige opgaver. Hvis du fx skal have gæster, så skriv ned nøjagtigt, hvad du skal og hvornår. Problemer med ordfinding Fortæl familie og venner om dine vanskeligheder med at finde det rette ord her-og-nu. Fortæl dem, hvordan du ønsker, at de skal reagere om de skal hjælpe dig med at finde ordet eller ej. Forsøg at deltage aktivt i diskussioner. Der findes mange spil og øvelser, som er god træning.

15 Hvordan påvirker kognitive problemer andre mennesker? Når en person med MS har kognitive problemer, vil det også ofte påvirke de nære pårørende og venner. Følelser som vrede og frustration samt bekymring og angst forekommer hyppigt hos de nærmeste pårørende. Information om samt erkendelse og accept af problemerne er de bedste forudsætninger for at få tilværelsen til at fungere igen. Nedenstående er typiske eksempler på, hvordan familie og venner kan reagere, når der forekommer kognitive problemer: Personer, som du kender godt, vil ofte forsøge at hjælpe dig eller overtage, når du glemmer noget eller ikke besvarer et spørgsmål lige med det samme måske er du tilfreds med denne reaktion, måske ikke. Det er vigtigt, at du fortæller andre, hvordan du ønsker, at de skal reagere i sådanne situationer. Nogle mennesker kan blive frustrerede, hvis du ikke besvarer et spørgsmål så hurtigt som tidligere, eller hvis du giver et forvirrende svar. Det er ofte en god ide at oplyse familie og venner om dine problemer. Nogle mennesker kan tænke, at du er underlig, hvis du ikke kan tænke klart, eller hvis der er noget, du ikke husker især hvis du andre gange godt kan. Nogle mennesker tror, at du er ligeglad med dem, hvis du glemmer at spørge om noget betydningsfuldt. Hvis du er vred over de ændringer, som du oplever, kan du godt komme til at lade denne vrede gå ud over andre uden selv at være klar over det. Det er ofte en god ide at tale med dine nærmeste om, hvad du føler. Andre mennesker kan føle vrede, tristhed eller angst over, at du har fået kognitive problemer, og de kan være bange for at miste dig. Dette resulterer ofte i, at de bliver irritable eller tilbagetrukne. Dine allernærmeste kan føle sig helt forvirrede, som om de havde fået nogle af dine problemer med at tænke klart. Det kan være en fordel for de nære pårørende og en hjælp til at se tingene lidt mere klart, hvis problemerne kan drøftes med en anden person. Vi håber, du gennem pjecen har fået mere at vide om kognitive funktioner og har fået nogle gode råd og tips, du kan bruge i din hverdag.

16 Mosedalvej Valby Tlf Sclerosehospitalet i Ry Klostervej Ry Tlf Sclerosehospitalet i Haslev Ringstedvej Haslev Tlf Rigshospitalets Sexologiske Klinik Tlf Sexologer Der findes en del fagfolk med sexologisk ekspertise. Man kan få oplysning om disse ved at henvende sig til Dansk Forening for Klinisk Sexologi Grønhøjgårdsvej 147, 2630 Tåstrup, Tlf Hjælpemiddelinstituttet Tlf Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte, oplysning samt drift af to sclerosehospitaler og en ferieby. Foreningen har nu mere end medlemmer og bidragydere. Over frivillige yder en stor indsats for foreningen. Scleroseforeningen er medlem af den internationale sammenslutning af scleroseforeninger: Multiple Sclerosis International Federation (MSIF). Se hjemmeside:

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Personlighed, væremåde

Personlighed, væremåde Personlighed, væremåde o g m u l t i p e l s c l e r o s e Indhold 2 Introduktion 4 Ændret personlighed og væremåde ved MS 4 Hvorfor påvirkes personlighed og væremåde ved MS? 4 Psykologiske årsager 4 Organiske

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Skive - det er rent liv

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade.  Skive - det er rent liv Hjernetræthed Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Nøglen til fremgang og succes er at respektere din hjernetræthed i tide. Forstå, erkend og accepter hjernetræthed Du kan ikke

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER

AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER AFPRØV DINE TANKER OG ANTAGELSER 1. Hvilken negativ antagelse/tanke hører du hyppigst? 2. Brug Tanketermometeret på side 109 til at måle, hvor stærk din tro på denne tanke er? 3. Hvilket eksperiment kunne

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Får kramper

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere