Kært smertensbarn med mange navne Historien om et arkiv og bibliotek for frie skoler

Transkript

1 Kært smertensbarn med mange navne Historien om et arkiv og bibliotek for frie skoler De frie skoler er af natur decentrale. Mange høj-, fri- og efterskoler er opstået i årenes løb, og mange er forsvundet igen. I 60'erne tog ændringerne af det danske samfund fart, og den grundtvigske bevægelse mistede sin forankring i lanbokulturen, de folkelige bevægelser var trængte, mange friskoler var truet af lukning, mens nye pædagogiske strømninger udefra gjorde sit indtog. Der blev stillet spørgsmålstegn ved bevægelsens fortsatte beståen. Der opstod bekymring for, hvad der skulle blive af kilderne til denne side af danmarkshistorien, som ikke havde den store bevågenhed i etablerede forskerkredse. En drøm om systematisk at få indsamlet og sikret arkivalierne, mens tid var, tog form i 60'erne. Et græsrodsarkiv I 1969 indledte Institut for Skolehistorie et samarbejde med Dansk Friskoleforening om indsamling af arkivalier. Det blev friskolelærer Eilif Frank, som fik til opgave at tage rund i landet og opsøge folk med tilknytning til friskolebevægelsen. I 70'erne blev landmand og lokalhistoriker Hans Nørgaard tilknyttet som arkivar og indsamler. Nogen egentlig institution var der ikke tale om, snarere et organiseret græsrodsarbejde. De indsamlede arkivalier blev opbevaret hjemme hos Eilif Frank, som byggede et brandsikret rum i sit køkken. Om lønnet ansættelse var der ikke tale. Senere fik arkivalierne til huse på Landsarkivet i Odense. I denne tidlige fase lykkedes det at få indsamlet et stort og værdifuldt materiale: breve, dagbøger, protokoller og regnskaber fra nedlagte eller eksisterende friskoler. Også protokoller helt tilbage fra Dansk Friskoleforenings oprettelse blev reddet, ligesom håndskrevne erindringer fra Klaus Berntsen og hele årgange af Bavnen (Friskole- Bladets forløber). Eilif Frank fortæller: "Mine besøg er (...) ofte gået til tidligere formænd for nedlagte friskoler. (...) Arkivalier bliver i almindelighed opbevaret i første generation, men allerede når den næste generation skal til at overtage dem, - oprydning i dødsboer - står de i fare for at blive destruerede" (Eilif Frank: Kilder til Friskolernes Historie, Årbog for Dansk Skolehistorie, 1976). Biblioteket for det Folkelige Arbejde I 1981 foreslog Eilif Frank, at Den frie Lærerskole tog initiativ til at oprette et egentligt bibliotek for det folkelige arbejde. I 1985 blev det oprindelige græsrodsinitiativ til institutionen Biblioteket for det folkelige arbejde (BFA). Bag stod Den frie Lærerskole, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler, Dansk Friskoleforening samt Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Der var et bredt bagland. Biblioteket fik adresse på Den frie Lærerskole i Ollerup. Nornesalen Fra 1988 kom biblioteket på finansloven. Og da Ove Korsgaard blev forstander for Den frie Lærerskole i 1991, blev biblioteket suppleret med et forskningscenter, hvilket i 1992 udløste øgede bevillinger - og dermed mulighed for ansættelse af en forskningsleder, Christen Kold (t.h. med bowlerhat) og 90 kvinder fra kvindemøde på Dalum Højskole, Et af de nyere fund. Lilian Zøllner, som kom fra Danmarks Lærerhøjskole. Biblioteket fik en daglig leder i Ebbe Carlsen. I 1999 blev arkivets første arkivar ansat, etnolog, cand. mag. Inger Hartby. Den nye institution fik navnet Nornesalen. Fra 1994 blev Nornesalens bagland og styrelse suppleret med Foreningen af grundtvigske Valgog Frimenigheder. I 1998 lufter formand Erling Christiansen (Grundtvigs Højskole, Hillerød) muligheden af at flytte institutionen til en mere central beliggenhed end den sydfynske. I 1999 bliver Thorstein Balle, tidligere programmedarbejder ved Danmarks Radio P1, ny leder af Nornesalen - og samme år beslutter bestyrelsen at flytte Nornesalen til København (8 stemmer for, 4 imod). I 2000 besluttes det, at den skal blive i Ollerup! Splittelsen forekommer udenforstående pludselig og total - og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen forlangte enighed i Nornesalens bagland, hvis bevillingerne skulle fortsætte. Der indkaldes derfor i maj 2000 til visionskonference i Ollerup. 23

2 24 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) foreslog, at Nornesalen blev fusionet med Idrætsforsk (som er en forskningsinstitution tilknyttet Idrætshøjskolen Gerlev) og Grundtvig-Akademiet i Vartov (Kbh.). Modellen, der blev foreslået var: Forskning i Gerlev, arkiv på lærerskolen og bibliotek i Vartov. Bestyrelsen for den nye institution skulle ifølge DGI udpeges af kulturministeren! I juni 2000 måtte man konstate, at baglandet bag Nornesalen definitivt var sprængt. DGI, efterskolerne og højskolerne trak sig ud. Nornesalen var halveret - og uden penge; kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen syntes ikke længere, institutionen havde den brede folkelige forankring, som kunne begrunde støtten på 2,3 millioner. I øvrigt bemærker hun, at udlånet og brugen af Nornesalen var alt for ringe. En sølle trøst var det, at baglandet, der nu kun bestod af friskolerne, de frie menigheder og lærerskolen nu i det mindste er enigt. Thorstein Balle bekræftede, at Nornesalen ikke blev brugt godt nok, og at tilknytningen til Den frie Lærerskole aldrig blev som tænkt, hvilket overhovedet var den historiske begrundelse for placeringen i Ollerup. Thorstein Balle sagde sin lederstilling på Nornesalen op pr. 1. jan og blev fritstillet. Det øvrige personale blev opsagt: en arkivar, bibliotekar, biblioteksassistent og en forskningsmedarbejder. Arkivet og Biblioteket for det Folkelige Arbejde En ny styrelse med formand Palle Pors i spidsen skulle iværksætte en redningsaktion for en institution på vågeblus og uden økonomi. Forskningsdelen blev hurtigt nedlagt. Aktiviteterne koncentreredes om overlevelse, så de indsamlede arkivalierne og biblioteket kan bevares samlet. I marts 2001 fik denne forpuppede, nye institution navnet Arkivet og Biblioteket for det Folkelige Arbejde - Nornesalen (ABFA). Efter 2 år uden økonomisk støtte fra Kulturministeriet må ABFA lukke i Videns- og Studiecenter for Fri Skole Lige før jul, og det vil sige i praksis sige fra nytåret 2003, opstod arkivet igen som en fugl Føniks, endnu engang under et nyt navn: Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Herom handler næste artikel i bladet. Tiderne skifter Hvad der startede som et økonomisk beskedent græsrodsprojekt, krævede nu professionalisme og økonomi at videreføre. Eilif Fransk og Hans Nørgaards pionerindsats kan kun videreføres, hvis de institutionelle rammer er på plads. I 2 år har arkivet og biblioteket ligget underdrejet. Det opsøgende arbejde, som pionererne udførte, hvad er der blevet af det, hvordan skal det sikres fremover? Værdifulde arkivalier om friskolernes historie, bliver ikke opsamlet automatisk. "Uden besøg finder aflevering som regel ikke sted", skrev Eilif "Bavnen", som FriskoleBladet hed tidligere, indgår også i arkivet. Frank (i Dansk Skolehistorie, 1976). Bag ønsket om et arkiv har ligget ønsket om, at de frie skolers historie forbliver synlig - både i Danmarkshistorien og i den aktuelle debat. Hvordan den historie fortælles, er ikke ligegyldig. Ganske vist lever vi i et informationssamfund, men medierne har en tilbøjelighed til at fokusere på det usædvanlige, det nye, det afvigende, sensationerne: skoler, der lukkes af ministre, skoler, der snyder på vægten, skoleledere, der fyres, tilbygninger i millionklassen eller skoler med stærkt afvigende holdning. Men skolelivet set indefra, dagligdagen, det sædvanlige, trummerummen, som koster sved, latter og bestyrelsesarbejde - hvor bliver det af, hvis der kun er de andre til at fortælle vores historie? Claudi Clausen

3 Videns- og Studiecenter for Fri Skole - nyt forskningscenter i Ollerup Arkivet og bibliotekets lokaler i kælderrummene på Den frie Lærerskole. Et nyt center for debat, studier og forskning er blevet til, nemlig Videns- og Studiecenter for Fri Skole Med centerets navn signalerer vi, at vi ønsker at arbejde bredt med de grundtvigske skoletraditioner, - netop derfor er det rummelige "Fri Skole" valgt. Det nyoprettede center er rent fysisk placeret på Den frie Lærerskole i de samme lokaler som den nu lukkede institution Nornesalen/ABFA. Centralt i centerets arbejde er selvfølgelig den grundtvig-koldske tradition, som er baggrund for den danske friskole, men det er vores mål at "holde døren åben" i forhold til andre grene af den grundtvigske skoleverden, den grundtvigske bevægelse og samfundsforhold i det hele taget. Der er ingen modsætningsforhold mellem Nornesalen/ABFA og det nyoprettede center, i hvert fald ikke når det det drejer sig om de grundlæggende formål, nemlig at forske, formidle samt opretholde og udvide biblioteks- og arkivdelen med baggrund i det grundtvig/koldske menneske- og dannelsessyn. Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole har sikret den økonomiske drift af centeret de næste to år. Grundskoleforskning Når vi har sat fokus på skoleområdet er det fordi, der er et stort behov for at synliggøre og dokumentere de frie skolers berettigelse i uddannelsessystemet både på nationalt og europæisk plan. Det er nødvendigt at gøre opmærksom på de værdier, der bærer den grundtvig/koldske pædagogik, og det er vigtigt at lade disse værdier danne baggrund for en række input i undervisningsdebatten. I Danmark har der hidtil været tradition for, at staten overlod ansvaret for de frie skoler til skolerne og deres forældrekredse. I de senere år har vi oplevet en stadig voldsommere statslig styring og kontrol, både i forbindelse med undervisningens indhold og i forbindelse med tilsyn og evaluering af de frie skoler. Dermed er der tale om et brud i forhold til den tillid til de folkelige frie kredses ledelse, der hidtil har præget dansk politisk kultur og lovgivning. Gennem folkelige samtaler, drøftelser med politikere og forskningsprojekter vil Videnscenteret studere og vurdere de seneste års udvikling, samt ikke mindst undersøge, hvordan den danske folkelige frihedstradition bedst kan føres ind i nutiden og være med til at præge de kommende års udvikling - ikke blot i Danmark og Norden, men også i en europæisk sammenhæng. Og ved at gøre opmærksom på disse tiltag i medierne vil Videnscenteret være med til at sikre synliggørelsen af Styrelsesmedlem Birte Fahnøe Lund i billedarkivet. 25

4 26 den danske frie skoletradition i en tid, hvor den ikke længere er en selvfølge. Et af målene for Videns- og Studiecenter for Fri Skole er derfor at deltage aktivt i samfundsdebatten. Dermed ikke være sagt, at Videnscenteret på forhånd har bestemt, hvad der er de "rigtige svar" i forbindelse med tidens problemer. Men gennem drøftelser, hvor flere synspunkter kommer til orde, er det vores håb at kunne fremlægge mulige strategier for den generelle dannelses- og uddannelsespædagogik i de kommende år. Der er allerede taget initiativ til et forskningsprojekt på phd-plan i samarbejde med Center for Grundtvigstudier, Det teologiske Fakultet ved Århus Universitet. Forskningsleder ved Center for Grundtvigstudier, Kim Arne Pedersen, har beskrevet 4 ph-d projekter, hvis formål er at undersøge folkelighedsbegrebet og den grundtvigske kulturarv med fokus på betydningen for den danske og nordiske samfundskultur set i et historisk og samtidigt perspektiv. På grundskoleområdet skal undersøgelsen omfatte følgende problemstillinger: "De nordiske skoletraditioner undersøgt i sammenhæng med den grundtvigkoldske skoleform og grundskolepædagogik (forholdet mellem skolekreds og friskole, narrativt orienteret fortællepædagogiks betydning for individet og dets selvforståelse i en samfundsmæssig kontekst, forholdet mellem individet og den kollektive samfundskultur, engagementets betydning for læringen)". Efter planen skal ph-d'en udlyses i april måned og forskningsprojektet igangsættes efter sommerferien En stor del af forskningen skal rent fysisk foregå i Ollerup, og den studerende vil naturligt indgå i et samarbejde med Den frie Lærerskole, der påbegynder diplomuddannelsen i den grundtvig-koldske pædagogik dette forår. Folkelig forskning Den folkelige forskning skal ligeledes have en fremtrædende plads i det nye forskningscenter. At undersøge og udforske den uddannelsestradition, der har sit udspring i det grundtvig-koldske menneskesyn, er afgørende for at forstå frihedsbegreberne i en nutidig sammenhæng. Med vekselvirkningen mellem på den ene side studier og forskning, på den anden den folkelige debat og ved hele tiden at være bevidste om samfundsrelevansen af de planlagte projekter, vil Videnscenteret arbejde for at den professionelle og folkelige forskning kan supplere hinanden. Spørgsmål om sammenhængen mellem fri kirke, fri skole og de folkelige bevægelser, der var med til at myndiggøre folket, har også fået fornyet aktualitet i tidens rationalistiske oplysningstænkning. I det hele taget er der et utal af store og små historier, der bør fortælles; at forstå sin egen historie er kilden til at Grundtvigs alterbibel fra Vartov. Bogen er fra det 16. århundrede. skabe en rodfæstet identitet i en global sammenhæng. Kilderne til disse historier er tilgængelige for alle der ønsker det i arkivet og biblioteket i Vidensog Studiecenteret for Fri Skole. Det er blot at tage udfordringen op. Igangværende projekter I den nærmeste fremtid vil 4 projekter blive færdiggjorte. En usædvanlig og spændende jubilæumsbog, "Lyset og Livet", om Øster Åby Friskole bliver udgivet til maj. Den indeholder ikke blot fortællingen om skolens baggrund og historie; den graver et spadestik dybere, idet udfordringen har været at skrive en grundbog om frie skoler, der giver læseren et indblik i og forståelse for den grundtvig-koldske skoleverden. Daglig leder af Videns- og Studiecenter, Carsten Oxenvad, er forfatter til en del af artiklerne; derudover har politikere, skolefolk og forældre bidraget med deres synspunkter vedrørende friskolens betydning for dannelse og uddannelse til aktive medborgere i samfundet. Kolds afhandling "Om Børneskolen" fra 1850 er oversat til engelsk af den canadiske professor Jindra Kulich. Som baggrundsviden for udenlandske læsere af afhandlingen er to artikler fra antologien: "Frihed i Tanke og Handling" oversat til engelsk. Opfordringen til at oversætte Kolds afhandling "Om Børneskolen" er kommet fra de frie skolers internationale samarbejdspartnere. Det er bemærkelsesværdigt, hvor aktuelle og revolutionerende Kolds tanker om menneskers dannelse til livsduelige og aktive medborgere fortsat er. Oversættelsen udkommer den 2. april 03. Birte Fahnøe Lund er projektansvarlig. Bogen og cd-en om Fri- og Valgmenighederne udkommer engang i Bogen består af baggrundsartikler om de frie kirker, samt en cd med billeder og

5 tekster, skrevet af mennesker med lokal forankring i de enkelte menigheder. Carsten Oxenvad er projektleder og ansvarlig for den billedmæssige side. Alle tre bøger forventes udgivet på forlaget Vartov. Det sidste igangværende projekt er et historiekursus i 3 dele udarbejdet i samarbejde mellem Den frie Lærerskole og ABFA. Den nye institution fører historiekurset videre. Fremtidige projekter Visionerne er mange, men helt konkret er der tanker om et samarbejde mellem Den frie Lærerskole, Grundtvig Akademiet og Videns- og Studiecenter for Fri Skole om at udgive en artikelsamling med originale tekster, hvori Grundtvig og Kold skildrer deres pædagogiske ideer, fulgt op af kurser med det formål at fordybe sig i teksternes indhold og nytolke dem i forhold til samtidens og fremtidens skole. Synliggørelse af institutionen og dens arbejde er en af de store udfordringer for det fremtidige arbejde. Mindst 4 gange om året vil vi udgive et Nyhedsbrev omhandlende det igangværende arbejde; vi håber ligeledes at få artikler fra brugere af institutionen, samt kommentarer til vores aktiviteter. Arkiv og bibliotek Et vigtigt udgangspunkt for de kommende års synliggørelse af institutionen er arkivsamlingen. Det er afgørende for fremtidig forskning, både professionelt og folkeligt, at der i folkelige kredse er tillid til vores håndtering af indleveret arkivmateriale. Dansk Friskoleforening har valgt at yde et ret stort økonomisk bidrag de næste to år bl.a. med det formål, at man kan aflevere arkivalier fra de frie skoler og kirker i tryg forvisning om, at de vil blive registreret, opbevaret godt og under sikre forhold. Til dette formål vil institutionen ansætte er arkivar. Det er ligeledes muligt at opbevare arkivalier lokalt men gøre dem tilgængelige for forskning ved registrering på nettet. IFO's arkivar, Morten Mortensen, har indvilliget i at stille sig til rådighed som rådgiver i tvivlsspørgsmål. Også biblioteket vil udgøre et godt grundlag for såvel folkelig som professional forskning. Biblioteket har, som brugere af Nornesalen/ABFA vil vide, en omfattende historisk samling, der opdateres med nyudgivelser inden for pædagogik, filosofi, religion og sociologi. Tilbage er kun at sige: brug videnscenteret! Kun ved at indgå i det folkelige arbejde i skole- og kirkeforhold kan vi leve op til vores formål. Forhåbentligt vil vi i de kommende år opleve en blomstrende institution, hvor forskere og engagerede mennesker, Centrets daglige leder fra skoleelever Carsten Oxenvad til pensionister, mødes i et inspirerende studiemiljø, baseret på den frie, folkelige samtale. I de første måneder af institutionens levetid er der en begrænset åbningstid: Mandage fra ved daglig leder af Videns- og Studiecenter for Fri Skole Carsten Oxenvad. Onsdage fra ved styrelsesmedlem Birte Fahnøe Lund. Alle interesserede kan henvende sig på tfl Udenfor åbningstiderne kan henvendelse ske til Carsten Oxenvad på tlf Baggrundsforeningerne for Videns- og Studiecenter for Fri Skole er: Foreningen af Fri- og Valgmenigheder, Den frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening. For yderligere oplysninger se Videns- og Studiecenters hjemmeside, der foreløbig ligger på adressen På styrelsens vegne Birte Fahnøe Lund 27