ISTID OG DYRS TILPASNING
|
|
- Birgitte Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dskoling Y P - undervisningsmateriale or år siden var der istid i anmark. en gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. ange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende sider finder i en række opgaver, som omhandler dyrenes evne til at klare sig i det hårde og barske vejr. Vi håber at opgaverne kan give nogle gode arbejdstimer og en masse god snak, som kan bidrage til en øget viden indenfor den natur, som omgiver dig. u er velkommen til at søge hjælp til besvarelse af spørgsmålene, ved at slå op i bøger eller på nettet. 1
2 dskoling ndholdsfortegnelse Bergmans regel llens regel 7 3. ilpasning er en balancegang 8 4. ilpasning skaber arter 9 5. år tilpasning ikke kan følge med ind dyrearter 12 2
3 dskoling 6. Bergmans regel ammenhæng mellem omgivende temperatur og dyrs kropsstørrelse er kendt som Bergmans regel. Jo større et dyr er, jo mindre er overfladen i forhold til dyrets rumfang. erfor har et stort dyr et forholdsvis mindre varmetab en et lille dyr. isse 3 pingvinarter lever henholdsvis tæt på ækvator, på sydpolen og lige midt imellem ved rgentinas kyst. e kortet. e er tilpasset temperaturer fra tropisk varme til arktisk kulde med gennemsnitstemperaturer på hhv.: +24, -19 og +8 grader Celsius. eres vægt er henholdsvis: 40, 5 og 2 kg. eres højder er henholdsvis: 120, 70 og 50 cm pgave 7.a: Hvem lever hvor? ræk en streg fra hver pingvin til den rigtige cirkel. Hvordan kan du se det? 3
4 dskoling pgave 1.b: Beregn forholdet mellem overflade og rumfang for de 3 pingvinarter. Vi forsimpler opgaven ved at antage, at kroppen har form som et rør. Vi antager desuden, at pingvinen har samme massefylde som vand. ermed kan radius (r) for røret beregnes ud fra vægt og højde. nvendte formler for en cylinder: umfang = πx r2 x højde; verflade = 2πr2 + 2πr x højden Beregning af rumfang : ed en massefylde på 1 svarer 40 kg kropsvægt til 40 liter som svarer til et rumfang på cm3 = cm3 Beregning af radius r: umfang = πx r2 x højde r2= rumfang/højde x π r = rumfang/højde x π r = cm3/120 cm x π r = 10,30 cm Beregn cylinderoverflade : = 2 x πx r2 + 2πr x højde. = 8.432,6 cm2 verflade-rumfang forholdet er dermed ejserpingvin: / = 0,210/cm agellan pingvin: /= 0,224/cm alapagos pingvin: /= 0,300/cm av de samme beregninger for de 2 andre pingviner. e fremkomne /r tal siger noget om, hvilken af disse 3 pingviner, der har det største overfladeareal i forhold til rumfang, hvilket er et udtryk for størrelsen af varmetabet. Jo større tal, jo større varmetab. pgave 7.c: år først radius er beregnet, kan formlerne / reduceres, hvilket kan spare nogle beregninger. Prøv det. /= 2 x πx r2 + 2πr x højde / πx r2 x højde = 2(r+h)/r x h en det er ikke kun kropsstørrelse, som bestemmer forholdet /r og dermed varmetabet. roppens form og ekstremiteter (dvs. alt hvad der stritter ud fra kroppen, så som ører, ben og hale), har også stor betydning. e næste opgave. 4
5 dskoling 2. llens egel Joel. llen skrev i 1877: for varmblodede dyr varierer kroppens form og størrelse i forhold det klima de lever i, nu kendt som llens egel. g hvad betyder så det? et han gjorde var, at sammenligne dyr der lever i varme områder, med dyr der lever i kolde områder, og dyr der lever midt imellem. Herved så han, at der er nogle karakteristiske træk, som forandrer sig på en forudsigelig måde. d fra det opstillede han en regel. Herunder er vist 3 arter af ræve. a b c pgave 2.a: isse 3 arter af ræve lever i varm ørken, tempereret klima og arktisk klima. Hvem lever hvor og hvordan kan du se det? a=, b=, c = yrs kropform og især ekstremiteter har betydning for forholdet mellem kroppens rumfang og overflade. n stor kropsoverflade er en fordel, hvis man skal afgive varme til omgivelserne, men en ulempe, hvis man gerne vil holde på varmen. 5
6 dskoling orholdet mellem overflade og rumfang varierer med formen. pgave 2.b: e på ovenstående figurer. lle 3 figurer består af 8 terninger, så rumfanget er 8. igurerne er sat sammen på forskellig måde, så de danner 3 forskellige figurer, med forskellige overflader. Hvor stor er overfladen () på de 3 figurer? = B = C = Beregn forholdet overflade/rumfang (/). = B = C = an du sige nogen om hvad de tal der fremkommer betyder? en afrikansk elefants ører er store og tynde, med forholdsvis tynd hud, og de er uden behåring. e virker både som store vifter og radiatorer, hvor elefanten kan komme af med overskudsvarme til omgivelserne. il sammenligning er mammuttens ører små og dækket af pels. yrene har rigtig mange andre måder at regulere deres kropstemperatur på. Vi har kun arbejdet med nogle få af dem, så som isolering og varmeproduktion. ogle dyr bygger reder og går i hi i den koldeste periode, hvilket stiller helt andre tilpasningskrav. ndre dyr flyver syd på til varmere himmelstrøg, og det stiller også store krav til dyrene. er er rigtig mange forskellige strategier. egn/beskriv dit istidsdyr! u har nu lært lidt om hvordan istidsdyrene har tilpasser sig til kulden. Hvis du kunne skabe dit helt eget super tilpassede istidsdyr, hvordan skulle det så se ud? egn dit eget istidsdyr og beskriv, hvordan det er tilpasset til det kolde klima. 6
7 dskoling 3. ilpasning er en balancegang et er godt at have en god varm pels, når det er vinter, men den kan blive et problem om sommeren. ådan er der både fordele og ulemper ved de fleste strategier (langsigtet måde at løse problemer på). n varm pels betyder, at det er svært at komme af med den varme, som musklerne laver, når dyret f.eks. løber. r det et byttedyr, som forsøger at løbe fra et rovdyr, må det derfor forsøge at komme væk på en anden måde. r det et rovdyr, som jager, må det finde en anden jagtteknik. t tykt fedtlag holder også godt på varmen. il forskel fra pelsen kan dyret køle sig af ved at lade blodet strømme igennem huden, dvs. uden på fedtlaget, og således komme af med varmen. edt betyder også, at der skal ædes meget, og at dyret bliver større og derfor skal bære rundt på en større vægt. erved bliver det langsommere og et lettere bytte for rovdyrene. r det selv er et rovdyr, så får det sværere ved at løbe og jage. pgave 3.a: Prøv at finde fordele og ulemper ved de forskellige tilpasninger til kulde. Brug gerne bestemte dyr som eksempler. Husk at tage i betragtning, om det er rovdyr/planteæder, og om de færdes på land/i vand/i luften. e også på, om dyret har et specielt udseende eller en speciel adfærd, som en del af tilpasningen. dfyld kolonnerner i skemaet med dine bud, på fordele og ulemper. ilpasning ordele lemper Pels jer edt/spæk må ører ille hale orte ben tor kompakt krop amuflage Vinterhi/dvale 7
8 dskoling pgave 3.b: Prøv at tegne/beskrive dit eget supertilpassede istidsdyr en gang mere, hvor du tager højde for ulemperne ved en tilpasning. igner dit nye dyr det, som du tegnede før? igner det en af de dyrearter, som vi kender? Hvilket? 8
9 dskoling 4. ilpasning og isolering skaber arter aturen er god til at finde nye måder at løse problemerne på. et er denne opfindsomhed eller tilpasning, som over tid er med til at skabe nye arter. en er en af de mekanismer, der driver den udvikling, som vi kalder evolution. ilpasning er noget, der sker over meget lang tid, men nogle gange kan og skal det gå hurtigt. ksempel: sbjørne er udviklet fra den brune bjørn. en brune bjørn levede i skovene, som grænser op til tundraen og de kolde områder. åske var der nogle brune bjørne, som under en varmeperiode vandrede langt mod nord. a en efterfølgende kold periode satte ind, og isen kom tilbage, blev de isoleret i isen. en brune bjørnen er overvejende vegetar og bjørnene måtte hurtigt tilpasse sig til en ny fødekilde. u skulle den jage fisk og sæl. Ved tilfældig ændringer i arveanlæggene er lyse bjørne udviklet. ehavde mere held, når de jagede, fordi de var bedre kamuflerede. ordi de var bedre jægere, klarede de sig bedre end de andre, og fik dermed også flere unger som overlevede. isse unger bar de voksnes gener for lys pels, og nogle af ungerne blev endnu lysere i pelsen. ådan blev det ved, indtil alle unger blev født hvide. er var en selektion for hvid pels. år ydre forhold påvirker en arts udvikling, kalder vi det for et selektionstryk. rten bliver på en måde skubbet i en bestemt retning, fordi de individer, som har en fysisk fordel, som f.eks. hvid pels, lever bedre og får flere afkom. sbjørnen som art er kun år gammel, og det er meget ungt i evolutions-sammenhænge. pgave 4.a: an du nævne andre eksempler mellem de dyrearter, som vi har arbejdet med, hvor deres tilpasning kan forklares på lignende måde? 9
10 dskoling 5. år tilpasning ikke kan følge med ilpasning er en mekanisme, som normalt kræver meget tid. år det går meget hurtig, sker det over nogle få generationer, men for større dyr drejer det sig alligevel om mange, mange år. ogle arter, så som bakterier og virus, tilpasser sig meget hurtigt, mens andre arter, såsom de store pattedyr, tilpasser sig meget langsomt. et afhænger især af deres evne til at sætte unger i verden, og hvor hurtigt ungerne er til selv at få unger vi snakker om generationslængde. Chancen for, at der er en unge, som er lidt bedre tilpasset til en ny situation, er større, jo flere unger der bliver født, og jo kortere deres generationslængde er. pgave 5.1: ævn en art, som får mange unger, og som har en kort generationstid: ævn en art, som får få unger, og som har en lang generationstid: Jordens klima er lige nu under store forandringer. emperaturen er stigende global opvarmning og det medfører, at i de kolde områder, som fx rønland, smelter isen og der bliver mindre havis. limaændringen sker så hurtig, at ingen dyr kan nå at tilpasse sig. sbjørnen, som er afhængig af havisen for at kunne fange sæler, må derfor forsøge at finde nye fødeområder eller nye fødekilder. e fleste af de istidsarter, som ikke lever mere, uddøde, fordi de ikke kunne tilpasse sig de klimatiske forandringer, eller blev udryddet af mennesket. e sidste mammutter overlevede på Wrangeløen i ishavet nord for ibirien. Her levede de i år, efter at arten var forsvundet fra alle andre steder. ens de levede isoleret på øen, blev arten mindre og mindre. e sidste uddøde for kun år siden. pgave 5.2: Hvorfor blev mammutterne mindre på Wrangeløen? iskussion: På øer er der en tendens til, at store pattedyr bliver mindre, og små pattedyr bliver større. Hvad kan forklare denne tendens? e mere på: 10
11 dskoling roksen stammer oprindelig fra ndien, hvorfra den over en periode på år bredte sig over et kæmpe område mellem ngland i vest og til ina i øst. or 400 år siden, i 1627 blev den sidste ægte urokse dræbt i Jaktorów-skoven i Polen. pgave 5.3: iv din forklaring på hvorforuroksen forsvandt? ennesket har en helt speciel evne til at tilpasse sig alle former for miljøer. om menneske har vi ikke behov for at tilpasse vores krop for at klare os til nye omgivelser. Vi bruger i stedet vores hjerne til at udtænke måder at tilpasse os på: lave tøj, huse, mad og transportmidler. ller vi ændrer vores omgivelser, så de tilpasses os. et gør os til den hurtigst tilpassende og mest fleksible art, som nogensinde har eksisteret. pgave 5.4: Hvad er menneskets vigtigste evne i forhold til tilpasning? ennesket tilpasser sig, og breder sig mere og mere, ofte på bekostning af andre arter. enneskets behov for plads, mad og andre ressourcer gør, at der bliver mindre plads til andre arter. orandringer i naturen sker nu så hurtigt, at kun de arter, som er knyttet til mennesket eller til vores brug af naturen, kan følge med. pgave 5.5: Hvilke af følgende danske arter er truede eller uddøde pga. mennesket? rondyr: irkeugle: : Hasselmus: : lv: : rfugl: rævling: : dder: vane: ghjort: 11
12 dskoling ind dyrearter edenfor er dyr, der levede under eller lige efter istiden, skrevet ind på kryds og tværs, på skrå og bagfra. er er også 14 dyrenavne inklusiv et enkelt fantasidyr eller betegnelser for dyregrupper. pgave 6.1: ind de 19 istidsarter? Vandret fra venstre mod høje: Vandret fra højre mod venstre: kråt fra venstre mod højre: kråt fra højre mod venstre: odret ned: B Æ Å P Q Å B Æ Y Y B V X Y Å Å Å P H H Y Æ Ø H V H B J Ø B Z Æ P H J Å Y P H Ø J
ISTID OG DYRS TILPASNING
ærervejledning dskoling yrs tilpasning - undervisningsmateriale å de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne.
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDinosaurer og andre fortidsdyr
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereEmne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2
TIL UNDERVISEREN ISTIDENS KÆMPER TILBAGE TIL ISTIDEN 2 OPGAVESÆT TIL ISTIDENS KÆMPER Lærervejledning Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: 4. 6. klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereXTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og
6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereHvordan påvirkes din puls af at dykke?
Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids
Læs mereBlandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver
Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.
Læs mereDanmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION
Danmarksmesterskaberne i MORF Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til skolekonkurrencen DM i MORF. Konkurrencen henvender sig til 5.- 6. klasse og er målrettet faget Natur/Teknik. DM i MORF er en
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereFormat 3. klasse Facitliste Kopiark S R D C TALLERUP 7 KOPIARK CHANCE PÅ SPIL A C B D D E D F E F E A. nr. 10. nr. 11. nr. 13. nr. 17. nr. 15.
rafik vad betyder skiltene?. akse nr. Å X Q O Z Ø J Y Æ M R V N (,) (,) (,) (,) (,) (,) (,) O R (,) (,) (,) (,) (,) (,) O V V J (,) (,) (,) (,) (,) (,) (,) (,) Y (,) (,) (,) (,) (,) (,) (,) (,) R V O.
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereDykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?
Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereSÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen
SÆLER OG HVALER Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen SÆLER NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN 41 91 35 50, SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 2 HVALER Hvaler er pattedyr, der er tilpasset livet i de frie
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereFacitliste til MAT X Grundbog
Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereCirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev)
Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev) https://en.wikipedia.org/wiki/quadric#euclidean_space Ligning og parametrisering https://en.wikipedia.org/wiki/hyperboloid
Læs mereMatematik for malere. praktikopgaver. Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger.
Matematik for malere praktikopgaver 3 Tilhører: Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger 2 Indhold: Tegneopgave... side 4 Ligninger... side 8 Areal...
Læs mereProjekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr
Projekt 5.3. ropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr (Projektet er en let bearbejdelse af et materiale, der indgår i Væksthæftet, udgivet af matematiklærerforeningen, og som er stillet til
Læs mereHvilke geometriske figurer kender I?
A Hvilke geometriske figurer kender I? Fortæl hinanden hvad de forskellige geometriske figurer på væggen hedder og hvordan I kan kende dem. Kig jer omkring udenfor og find eksempler på: Fx: bordpladen
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereTip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen
Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en teoretisk indføring, men der i stedet fokus på
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mere0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1
0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA
GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt
Læs mereMODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN
MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereFunktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul
Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: tusch Til den voksne Mange børn har hørt
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereTAL OG ALGEBRA/GEOMETRI
Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 376 + 2489 = 2. 367 120 = 3. 16 40 = 4. 216 : 12 = Løs ligningen 14. x - 6 = 4 x = 15. 3x = 24 x = Afrund til nærmeste hele tal 5. 21,88 6. 3 3 1 16. 17. 1 4 + 6 6
Læs merePubertetsundersøgelsen. en undersøgelse i Bedre sundhed i generationer. Web spørgeskema
Pubertetsundersøgelsen en undersøgelse i Bedre sundhed i generationer Web spørgeskema Bedre sundhed i generationer Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S dnbc-research@ssi.dk www.dnbc.dk
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA
STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ 007 014 MATEMATIK A-NIVEAU Prøveform a 014 Kl. 9.00 14.00 GUX-MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 10 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereTruede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereLærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo
Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Torsdag den 31. maj 018 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX181 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 11 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereOM AL T D SKOLE PROGRAM VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE
OM AL T D 18 SKOLE PROGRAM y 1 X y 2 VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE OM AL T D y 1 18 SKOLE PROGRAM X y 2 DINOSAUREN HVAD SKETE DER? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Hæfte 1 terning? HVAD HANDLER
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mere