Bornholmske smagsoplevelser. fødevareudvikling
|
|
- Mia Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bornholmske smagsoplevelser fødevareudvikling
2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? Hvad er målet med strategien? Hvad tager strategien afsæt i Det vil vi Overordnede målsætninger (ryk ind) Fødevareudviklingen i Danmark og på Bornholm 9 Tal der taler Øget fokus på gastronomi og fødevarer i Danmark (ryk ind) Danmarks fødevarefortælling Fødevareudviklingen på Bornholm Fødevareudvikling som løftestang Hvornår er et produkt bornholmsk? Bornholmske milepæle Aktører på Bornholm 17 Organiseringen på Bornholm Den bornholmske fødevarekatalysator Konkrete delmål og indsatser 20 Delmål og fælles indsatser Fremtidens partnerskab Bag strategien 27 Hvordan er strategien produceret Den videre proces ARBEJDSVERSION Obs denne 1. version er en ufærdig arbejdsversion som de tre partnerne bruger i de respektive baglande til at afklare retning og indhold for hvert partners bidrag. Senere sammenholder partnerskabet deres input og ønsker til en samlet strategi og indarbejder det i et nyt udkast der sendes i høring. Gourmet Bornholm og Bornholms Landbrug har primo december vedtaget egne delmål, der er indføjet i denne version af strategien sammen med forslag til BRK mål. 2
3 Forord Fødevareudviklingen på Bornholm er et fælles ansvar Bornholm har i flere årtier været associeret med gode lokale fødevarer og smagsoplevelser, og er ofte omtalt som et af Danmarks bedste spisekamre. Lokale producenter og ildsjæle har i den grad ladet sig inspirere af manifestet for Ny Nordisk Mad (2004), og udnyttet det bornholmske terroir, de kolde vintre, lange sommeraftner, det rene vand og naturens mange muligheder. Dette kombineret med Bornholms unikke beliggenhed, de mange solskinstimer, passionen fra øens ildsjæle, viljen til innovation og lokal stolthed har skabt grobund for en sund fødevareudvikling på øen målt i øget produktivitet og værdiskabelse. I dag findes der mere end 75 fødevareforarbejdende virksomheder (primærproducenter er ikke medregnet) på Bornholm, hvoraf 39 sælger deres varer i hele Danmark og 13 eksporterer til udlandet. Derudover spirer omkring 20 nye fødevareiværksættere, som er i fuld gang med produkt og forretningsudvikling. Hertil kommer 449 landbrugsbedrifter (2015) med ca. 750 beskæftiget og ca. 110 beskæftiget indenfor fiskeriet (2013), som primært lever af eksport. Bornholm har gennem et bredt samarbejde allerede igangsat en række indsatser på fødevareområdet både offentlige og private. Bright Green Island strategien står som et naturligt pejlemærke for fødevarerelaterede initiativer, der med fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet, bærer udviklingen af det bioøkonomiske aspekt i fødevareproduktionen. Vi ser et stort potentiale i Bornholms fødevareudvikling, og mener, at det skal ske gennem et stærkere samarbejde mellem alle aktører i hele værdikæden. Derfor etablererede Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune (BRK) i 2015 et tværsektorielt partnerskab for udvikling og afsætning af lokale fødevarer. Partnerskabet skal styrke sammenhængskraften i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser samt fortsat styrkelse af øens stærke fødevareposition. Partnerskabet sørger i fællesskab for at iværksætte aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheder kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling, øger muligheden for afsætning og eksport. En klar strategi for de kommende års fødevareudvikling på Bornholm skal sikre sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer samt synergi mellem de mange tiltag, der er igangsat. Og ikke mindst skal et samarbejde sikre, at bornholmske fødevarers potentiale udnyttes optimalt. Lars-Ole Hjorth-Larsen Jens Borup Winni Grosbøll Formand, Bornholms Landbrug Formand, Gourmet Bornholm - Borgmester, Bornholms Regionskommune en del af regional madkultur 3
4 Indledning Bornholm er en ø fuld af muligheder, når det gælder lokal fødevareudvikling. Øens størrelse er en styrke i forhold til at samarbejde og få nye initiativer ud over rampen. Bornholm er lille nok og dermed ideel til opstart af nye projekter, og fungerer godt som testø for nye initiativer. Alt sammen fordi vi på den ene side er afgrænset som ø, og samtidig tæt på hinanden. Bornholm er en grøn og innovativ ø, hvor idéer og fortællinger inspirerer til nye idéer, som udover at udvikle øen er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Bornholm har formået at fastholde større forarbejdningsvirksomheder som eksempelvis Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Valsemøllen og Bornholms A/S. Bornholm vedtog Bright Green Island visionen i 2007 og har siden da arbejdet sammen om at sikre en bæredygtig udvikling bredt forstået; både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Et samfund hvor alle bærer, hvor vi tænker i selvforsyningsgrad både ift. arbejdskraft, fødevarer, energi og hvor vi arbejder for en ren infrastruktur og stor biodiversitet. Ovenstående er nogle af årsagerne til, at Bornholm i dag har et stærkt fødevarebrand og at der i dag på Bornholm eksisterer 449 landbrugsbedrifter*. Heraf 75 landbrugsbedrifter, der beskæftiger sig med svineproduktion og 32 aktive mælkeproducenter. Øvrige producenter beskæftiger sig primært med planteavl. Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? Samlet set står landbrug, fiskeri og fødevarefremstilling for ca. 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Selvom beskæftigelsen i den bornholmske fødevareindustri er reduceret med 225 job (ca. 26%) i perioden er værditilvæksten og produktiviteten steget også set i forhold til resten af landet. Det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister på Bornholm udgør ca mio. kr. årligt. For at bevare det bornholmske fødevaremomentum og udnytte det uforløste potentiale inden for udvikling og afsætning af de bornholmske fødevarer, er der behov for en fælles strategi for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm. En strategi der sikrer sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer og synergi mellem de mange tiltag, der igangsættes. Strategien skal skabe en fælles retning og en fortælling om, hvordan Bornholm vil udvikle sit fødevareerhverv med målsætningen om at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Med en klar og tydelig fødevarestrategi med ambitioner og visioner for de kommende års indsatser for fødevareudviklingen på Bornholm, er det ønsket, at denne strategi skal være omdrejningspunkt for en fælles fødevarefortælling for Bornholm. *En virksomhed eller landbrugsbedrift, der som minimum tæller 1 årsværk. 4
5 Råvaregrundlaget og eksport Dyrkningsfladen på Bornholm udgør i alt ha, hvilket svarer til ca. 56 % af arealet på Bornholm. Landmænd, fiskere og Bornholm er dybt afhængige af gode eksportmuligheder. Den afledte effekt af landbrugsproduktionen på Bornholm er, at der findes 449 bedrifter (2015) med 754 beskæftiget og 639 personer (2013) var beskæftiget med fødevarefremstilling i følgeerhvervene, herunder slagteri, fiskeindustri, mejeri, og bagerier mv. Hertil kommer øens mange små håndværkervirksomheder som også servicere landbrugs-kunder. Landbruget omsætter for hvad der svarer til 1,235 mia.kr, heraf udgør produktionen af slagtesvin en værdi på 830 mio. kr. Denne produktion kan forsyne ca. 1 mio. danskere, idet hver dansker i gennemsnit spiser ca. 35 kg svinekød/år. Til sammenligning er der ca malkekøer på Bornholm, som producerer 55,4 mio. kg. mælk i Langt størstedelen af den produktion ender som ost på eksportmarkedet. Fiskeriet landede i 2015 for ca. 39,4 mio. kr. på Bornholm. De Bornholmske fiskere foretog landinger inklusiv landinger udenfor Bornholm, som totalt set udgjorde ca. 93. mio. kr. Råvaregrundlaget spiller en afgørende rolle for, at fødevareproducenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og ægte historie. Det er derfor meget afgørende også i det lille lokale samfund, at synliggøre primærproduktionens rolle, der både i kg og kr. skal ses som et stort tandhjul i værdikæden for fødevareproduktion. Landmænd og fiskere producere mad til Bornholm, Danmark og verden og giver job til mange hænder og hoveder i følgeindustrien. Råvare-producenterne står for det ofte usynlige forarbejde med råvaregrundlaget, der spiller en afgørende rolle for, at fødevare-producenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og autentisk historie inden de forarbejdede varer havner på forbrugerens tallerken. 5
6 Det vil vi Vision, drømmen vi vil nå Bornholm skal syde som grøn og bæredygtige fødevare-ø med en stor produktdiversitet af høj kvalitet og med en autentisk fødevarefortælling. Mission, vejen vi vil gå Gennem koordineret samarbejde iværksættes aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheders kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling, øger muligheden for afsætning både lokalt gennem øget selvforsyning og til eksportmarkedet. Initiativerne skal styrke Bornholms stærke fødevareposition yderligere, og bidrage til vækst og flere bornholmske arbejdspladser. 6
7 Vi skal sikre en konkurrencedygtig fremtid I dag Fremtid Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Innovation Produktudvikling Bæredygtighed Kompetenceudvikling Skabe nye jobs Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Betragt den bornholmske fødevarebranche som et skib, hvor skroget er det, der gør, at det ikke synker sejlet er det, der driver os fremad. Det der skabte succesen for de bornholmske fødevarer, er nu flyttet ned i skroget. Og vi er nødt til at tilsætte noget nyt for at være konkurrencedygtige i fremtiden. 7
8 Overordnede målsætninger Overordnede målsætninger 1. Øen, der producerer Danmarks bedste kvalitetsfødevarer med en god og autentisk historie. 2. Øen, der tilbyder Danmarks bedste miljø for såvel iværksættere som etablerede virksomheder. 3. Øen, hvor den lokale råvare er det naturlige valg både i produktion og forbrug. 4. Øen, der fremtidssikrer samfund, miljø og produktionen gennem mangfoldighed og diversitet. 5. Øen der ser nye muligheder gennem stærke samarbejder. 6. *Øen, der bidrager til Danmarks attraktive image og store troværdighed med hensyn til kvalitetsfødevarer og madkulturoplevelser * OBS: 6. Målsætning er tilføjet primo december som forslag fra Gourmet Bornholm en del af Regional Madkultur for at imødekomme et behov for at integrere arbejdet omkring markedsføring og turisme. Målsætningen indgår først fuldt i strategien når det samlede partnerskab har taget stilling til den. Målsætninger tager udgangspunkt i disse fem nøgleord (uddybes på næste side): Terroir, jobskabelse, selvforsyningsgrad, bæredygtig produktion (herunder bl.a. økologi) samt relationer. På side 22 foldes disse målsætninger ud i delmål mm.. Målsætningen skal opnås gennem et tæt samarbejde i partnerskabet mellem BRK, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Men også ved at samarbejde med øens øvrige aktører inden for fødevareklyngen og øens fødevareerhverv. 8
9 Beskrivelse af de 5 nøgleord Terrior For at fastholde en autentisk fødevarefortælling er det væsentligt at fødevareklyngen har et fælles sprog, der klart og tydeligt definere Bornholms stedbundne kvaliteter. Smagen af Bornholm kan være med til at fastholde og understøtte en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. Jobskabelse Èn vigtig indsats er fortsat at sikre råvaregrundlaget til de eksisterende fødevareforarbejdnings virksomheder. Det er ganske unikt, at Bornholm fortsat har relativt store fødevareproducerende virksomheder, indenfor slagteri, fiskeindustri, mejeri og mølleri. For at fastholde eksisterende jobs, og skabe nye via iværksætteri, produktudvikling og innovation har Vækstplanen for Bornholm et ønske om, at skabe grundlaget for, at de Bornholmske virksomheder kan skabe yderligere 200 arbejdspladser på Bornholm frem mod Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden er et udtryk for anvendelsen af lokale råvarer i hele værdikæden fra jord til bord. En stor del af sammenhængskraften i lokalsamfundet består af, at se den lokale råvareproduktion i sammenhæng med de lokale fødevarevirksomheder. Det fordrer, at de Bornholmske fødevarer er tilgængelige i hele værdikæden, også for restauranter, forbrugere og det offentlige køkken. Anvendelsen af lokale råvarer styrker også den autentiske fødevarefortælling og bidrager således også til styrkelse en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. bæredygtig produktion (herunder bl.a. økologi). Det vurderes, at ca. 20 % af det dyrkede areal på Bornholm kan dyrkes økologisk, uden større konsekvenser for det nuværende konventionelle erhverv, herunder arealkrav for udbringning af husdyrsgødning. Landbruget spiller også en rolle ift. udviklingen af energisektoren samt den bioøkonomi ske værdikæde og cirkulære økonomi. Desuden implementerer fødevareklyngen, herunder landbruget til stadighed ny teknologi og produktionsteknik, som nedsætter ressourceforbruget. Disse nye tiltag er vigtige pejlemærker indenfor bæredygtig fødevareproduktion. relationer. Et lille samfund som Bornholm er meget afhængig af stærke samarbejdsrelationer både internt på øen og eksternt til det øvrige land. 9
10 Fødevareudviklingen i Danmark og på Bornholm
11 Tal der taler Gastronomi og fødevarer på Bornholm Den samlede fødevaresektor står for 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Inkluderes hoteller og restauranter bliver værdiskabelsen i den bonholmske fødevarerelaterede branche i alt mio. kr. (2015) svarende til 12%. 39 af de bornholmske fødevareproducerende virksomheder sælger deres varer i hele Danmark, mens 13 eksporterer til udlandet. 19 nye fødevareiværksættere er i gang med produkt og forretningsudvikling. Et stigende antal fødevareiværksættere er ikke uddannet inden for fødevareindustrien. I 2015 var 60% af maden i Bornholms Regionskommunes offentlige institutioner er økologisk med brug af flest mulige lokale fødevarer. På Bornholm skønnes forbruget af økologiske fødevarer at udgøre 52 mio. kr. (5%) af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister. Bornholms Regionskommune har i 2016 indgået ny fødevareindkøbsaftale, der giver mulighed for, at kommunens køkkener kan indkøbe lokale sæsonvare hos bornholmske producenter udenfor aftalen. Regionskommunen samarbejder med leverandøren om, at flere bornholmske fødevarer optages i sortimentet. I 2015 udgjorde det økologiske dyrkningsareal 1453 ha inklusiv jord under omlægning, svarende til 4,4% af Bornholms samlede dyrkningsareal. (Til sammenligning var det økologiske dyrkningsareal på landsplan 6,7%) (dobbettjek tal). Bornholms madkulturhus gaarden arrangerer mere end 140 arrangementer om året fordelt på workshops, gruppearrangementer, netværksarrangementer, festivaler m.m. Kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem tiltrækker mere end besøgende, og vises direkte på TV2. (5-600 besøgende i 2009). Bornholm har 1 michelinrestaurant (Kadeau, 2016) og 11 restauranter i Whiteguide 2016 (6 nye restauranter i forhold til 2015). 58 restauranter og fødevareproducenter er medlem af Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Gastronomi er et centralt tema i Destination Bornholms pressebearbejdning. I 2015 blev der skabt gastronomiomtaler til en værdi af 4,6 mio. kr., som nåede ud til mere en 4,2 mio. læsere, lyttere og seere. 11
12 Øget fokus på gastronomi og fødevarer i Danmark 1990erne erne 10erne Maden som udtryksform Kokkefaget får prestige. Tv-madprogrammer er populære. Alverdens køkkener bliver afprøvet, men mange kokke vender tilbage til fra jord til bord tankegangen med fokus på gode danske og lokale råvarer. Fødevareministeriet oprettes I 1996 bliver Landbrugs- og Fiskeriministeriet omdannet til Fødevareministeriet (Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Ny Nordisk Mad manifisteres En stor succes i hele Norden. Konceptet er demokratisk snarere end elitært. Landmænd, fødevareproducenter, politikere, hjemkundskabslærere, tjenestemænd, fødevareforskere, gourmetkokke og forbrugere er med til at udforme det nordiske køkken. (2005) Stafetten gives videre til Nordisk Ministerråd, som satte Ny Nordisk Mad på den politiske dagsorden. Mad bliver til oplevelser (2007) Smagen af Danmark med Claus Meyer vises i mere end 60 lande til over 100 mio. potentielle seere. Turisterhvervet får for alvor øjnene op for et nyt oplevelsesprodukt med fra jord til bord, gård eller bryggeribesøg. Eventen Sol over Gudhjem afholdes første gang i (2007) NOMA får 2 michelinstjerner, og kåres som verdens bedste restaurant i 2010, 2011, 2013 og Coop lancerer madmanifest Fokus på smag, det gode måltid og flere lokale varer på hylderne. Flere supermarkedskæder følger trop. (2011) Rasmus Kofoed vinder EM for kokke og Bocusé dor. (2015) Aarhus får sine første michelinstjerner. (2016) Michelinstjerner udbredes i hele Danmark bl.a. til Kadeau på Bornholm. Danmark får sin første trestjernede michelinrestaurant. 12
13 Danmarks fødevarefortælling Ligesom man på Bornholm har indgået et tværsektorielt partnerskab omkring fødevareudviklingen, arbejdes der også på national plan i regi af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet, FOOD og private fødevareproducenter på en national fødevarefortælling, som skal danne grundlag for en mere ensartet fortælling mellem de mange aktører inden for fødevarebranchen og den brede oplevelsesøkonomi. Fødevarefortællingen er skabt ud fra følgende vision. Kvalitet Udvikling Vækst Nye markeder Bæredygtighed Sundhed En bedre fremtid Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens udfordringer. Essensen i fødevarefortællingen er kvalitet, bæredygtighed og samarbejde, og ligger fint i tråd med ambitionerne for den bornholmske fødevareudvikling. Samarbejde Indsigt Innovation Bemærk at fødevarefortællingen endnu ikke er offentliggjort. 13
14 Fødevareudviklingen på Bornholm Den primære fødevareproduktion udgøres af landbruget og fiskeriet. Beskæftigelsesmæssigt har begge sektorer mistet en stor del af fordums styrke. Indenfor fiskeriet bl.a. på grund af et restriktivt kvotesystem, inden for landbruget på grund af omfattende rationaliseringer, der gør det muligt at producere de samme (stigende) mængder med færre arbejdskraftsressourcer. Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Bornholms A/S og Valsemøllen er eksempler på fødevarevirksomheder med stor eksport. Dertil komme en lang række små og mellemstore lokale fødevareproducenter, som bidrager til den øgede fokus på bornholmske kvalitetsprodukter og det fødevarebrand, som Bornholm har skabt. Langt hovedparten af disse virksomheder har mellem 1 og 9 beskæftigede. Hvert år dukker nye tiltag og initiativer op inden for fødevareproduktion, - forarbejdning og -forædling. Nogle producenter ønsker at holde deres produktion i det små, mens der hos andre er et ønske om udvikling og vækst med det rette set up. Fælles for udviklingen er, at produkterne tager afsæt i det lokale islæt og den gode historie. Bornholmere og turister på øen spiser og drikker årligt for mere end mio. kr., Heraf udgør forbrug af økologiske produkter ca. 5%. Hvor stor en del af fødevareforbruget, der dækkes af lokalt producerede varer, vides ikke. Væksthus Hovedstaden (Bornholm) vil med initiativet Bornholm ud i Verden udvælge 36 potentielle bornholmske fødevarevirksomheder, som skal skabe vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm. 14
15 Fødevareudviklingen som løftestang Den positive fødevareudvikling fungerer i dag som løftestang for Bornholm på tværs af brancher. Bornholms image generelt. Bornholm for tilflyttere. Bornholm som iværksætterø. Bornholm som Bright Green Island. Bornholm som turistø. Bornholm som gastronomisk skattekammer. Og måske allervigtigst fødevarebranchen som middel til at skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm. Bornholmerne er gode ambassadører Selvom mange bornholmere ikke køber lokalt i hverdagen oplever mange producenter, at der i befolkningen er en lokal stolthed omkring de bornholmske fødevarer. Særligt ved højtider, diverse anledninger og når der er inviteret middagsgæster, bliver der disket op med lokale specialiteter. De bliver også ofte brugt som gaver. Unge Bornholmere, der rejser over eller ud i verden, er også vigtige fødevareambassadører for Bornholm. 15
16 Hvornår er et produkt bornholmsk? Bornholm har i dag en stærk fødevareposition, og i mange produkter gøres brug af den bornholmske fødevarefortælling. Fødevaretrends 2016 Men hvornår er et produkt bornholmsk? Når der bruges bornholmske råvarer? Når forarbejdningen ligger på Bornholm? Når der produceres efter kulturhistoriske traditioner/opskrifter? I dag ligger svaret et sted midt i mellem. Bornholm bør være opmærksom på, at den øgede fokus på fødevarer i Danmark (generelt), også vil få en betydning for de bornholmske produkter. I tidens fødevaretrends er der et øget fokus på ægthed, troværdighed og høj kvalitet. Forbrugeren ønsker i højere grad gennemsigtighed og vil vide, hvor produkterne kommer fra, hvad de indeholder og hvor det er produceret. #1 Flere bliver foodies * #2 Clean eating: Ren og ægte mad #3 Convenience: Nemmere at være sund #4 Be the change: Et ansvarligt forbrug #5 Less is more: Mådehold er det nye sort #6 Location location location #7 Protein still going strong #8 Free from Kilde: 8 Fødevaretrends 2016, Landbrug & Fødevarer * De såkaldte foodies rejser næsten udelukkende for at få en specifik madoplevelse f.eks. et besøg på en kendt restaurant eller smage en bestemt råvare. 16
17 Bornholmske milepæle Bornholm - en del af regional madkultur Fødevareambassadør Gudhjem mølle Sol over Gudhjem afholdes for første gang (5-600 besøgende) Bornholms Madkulturhus - Gaarden Sol over Gudhjem tiltrækker ca besøgende og vises på TV2 direkte. Partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK etableres. Partnerskab mellem COOP og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur etableres. Borgmestrene i Lejre, KBH og Bornholm etablerer Madfællesskabet, der er et nyt og gensidigt udbytterigt samarbejde mellem by og land. BRKs økologisk omlægning af kommunens køkkener er steget fra et samlet indkøb på 5% til 60% siden Regionskommunen indgår ny fødevareindkøbsaftale, og har løbende dialog med leverandøren om udvidelser af sortimentet af bornholmske varer. Aftalen giver også mulighed for at indkøbe specialprodukter uden for aftalen, hvis leverandøren mod forventning ikke har eller ønsker at føre produktet i sit sortiment. Partnerskabet tager initiativ til en fælles fødevarestrategi for Bornholm. 17
18 Aktører på Bornholm
19 Organiseringen på Bornholm Hvorfor et partnerskab? Det tværsektorielle partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK blev etableret for at styrke sammenhængskraften og synergi i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe flere jobs. De tre parters styrker og forskellige kompetencer bringes i spil, da de tilsammen kan løfte fødevareudviklingen langt mere end de vil kunne alene. Landbrug & Fødevarer Gefion / Seges BC Catering / Ingwersen m.fl. Klyngeoperatør ERFA grupper I partnerskabet tages der initiativ til at iværksætte aktiviteter, der understøtter de lokale fødevarevirksomheders kompetenceløft, innovation, produktudvikling, øget afsætning (herunder eksport). Partnerskabet har også til formål at prioritere og målrette den bornholmske fødevareindsats, så vi ikke involverer os i for mange initiativer og projekter, men sikrer, at Bornholm får mest muligt ud af de projekter, vi vælger ud. Erfaringer? Partnerskabet har siden opstarten bevist, at der er et behov for koordinering og synergioptimering i den bornholmske fødevareindustri. Gennem den koordinerede indsats sikrer partnerskabet et fælles talerør, en optimering i forhold til indsatser og en større sammenhængskraft. En fremtidig mulighed er at partnerskabet orienterer sig bredere med relevante og interesserede partnere. Bright Green Island Resiliens /Bæredygtighed Madfællesskabet Fødevareuniversi tetet Destination Bornholm Bornholms Museum Madkulturhuset / Skafferiet Culinary Heritage CRT VHHR BCB LAG Bornholm COOP (afsætningskanaler) 19
20 Den bornholmske fødevarekatalysator Til det bornholmske fødevareerhverv og kommende fødevareiværksættere, er der iværksat en fødevarekatalysator, som stiller viden til rådighed for at booste virksomhedernes forretningsudvikling. Den bornholmske fødevarekatalysator består af et samarbejde mellem Business Center Bornholm, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Det vil sige fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere og hurtigere at komme fra jord til bord. Den bornholmske fødevarekatalysator vejleder, skaffer viden, finder pengetanke og tilskudsmuligheder, graver løsninger frem, tilbyder (kommende) virksomheder genveje, erfaringer, ny viden og netværk alt sammen med henblik på at booste forretningsudviklingen. 20
21 Konkrete delmål og indsatser
22 Delmål For at nå de overordnede mål (side 8) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 1) Øen, der tilbyder Danmarks bedste miljø for såvel iværksættere som etablerede virksomheder. Partnerskabets fælles indledende indsatser Afklaring af status nu (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Facilitere fælles produktions-faciliteter for små-skala producenter Tilbyde attraktive start-up rådgivningspakker for nye fødevareproducenter Tilbyde attraktive innovations- og produktudviklingsforløb for fødevarevirksomheder Fastholde fødevarerådgivning på Bornholm, der kan løse de praktiske udfordringer omkring fødevareproduktion. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Forpagtning og høj aktivitet i madkulturhuset Iværksætteri og tiltrækning af nye fødevareproducenter Partnerskab med relevante aktører i hovedstadsregionen Bidrage til at facilitere gode rammer til fødevareudvikling for producenter og iværksættere, eksempelvis fødevarecentral og rådgivning Bornholms Regionskommune Iværksætteri er fastholdt som et centralt fokusområde i den fælles erhvervsservice BRK understøtter som aktivitet i partnerskabet fremme af produktinnovation og iværksætteri BRK arbejder med egne fødevareindkøb som driver for udvikling af lokale fødevarevirksomheder 22
23 Delmål For at nå de overordnede mål (side 8) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 2) Øen, der producerer Danmarks bedste kvalitetsfødevarer med en god og autentisk historie. Partnerskabets fælles indledende indsatser Definition af det bornholmske terroir (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Undersøgelse og beskrivelse af den bornholmske terrior, med udgangspunkt i de lokale virksomheder Udbrede forståelses-kendskabet til den Bornholmske terrior både lokalt, nationalt og internationalt. Gennemføre praktiske dyrkningsforsøg, som kan bidrage til at videreudvikle den Bornholmske terrior. Styrkelse af virksomhedernes forretningsudvikling. F.eks. gennem agroturismen Gourmet Bornholm/Regional madkultur Lancering af en mærkeordning, som alle medlemmer tager ejerskab til. (mærke + skilte) Bornholms Regionskommune Afholder årlige kurser for køkkenpersonale, der sikrer at alle køkkenmedarbejdere er kvalificerede til at arbejde med råvarer, der understøtter målsætningen. Informerer om det bornholmske terroir til alle BRK måltidsmodtagere BRK har en mad- og måltidskonsulent der sikrer bevidsthed om det gode måltids betydning Fokus i egne måltider på kvalitetsfødevarer og betydningen af den lokale fortælling 23
24 Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 3) Øen, hvor den lokale råvare er det naturlige valg både i produktion og forbrug. Partnerskabets fælles indledende indsatser Igangsat måling af selvforsyningsgraden i hhv. detailhandler samt offentlige og horeca* køkkener (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Styrke tilgængeligheden og synligheden af lokale varer i hele værdikæden Øge selvforsyningsgraden både i produktionen, og for grossist, detailhandel og horecakøkkener Styrke forbrugernes motivation til at efterspørge lokale varer. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Bidrage til at Folkemødet på Bornholm i stor udstrækning anvender lokale råvarer Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til etablering af en fødevarecentral Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til udvikling af nye produktionslinjer fisk/kød Øge omsætningen af bornholmske produkter på Bornholm med 30 % fra ca. kr. 50 mio. til ca. kr. 65 mio. Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til at fiskerierhvervet bliver genopfundet/genopdaget Øge selvforsyningsgraden i HoReCa til 50 % * horeca = hoteller, restauranter og cafeer. Bornholms Regionskommune Fast monitorering af råvareindkøbet. 2020: 40% lokale råvarer i BRKs gryder. BRK vil med sin udbudsaftale være driver for et øget udbud og afsætning af lokale fødevarer Som en del af Madfællesskabet sikrer BRK lokale aftaler mellem producenter og aftager 24
25 Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år Partnerskabets fælles indledende indsatser (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Mål 4) Øen, der fremtidssikrer samfund, miljø og produktionen gennem mangfoldighed og diversitet Lav nulpunktsmålinger Bornholms Landbrug Udarbejdelse af grønne forretningsplaner/ bæredygtighedscertificering for mindst 2 Bornholmske virksomheder. Gennemføre 3 virksomhedsprojekter, som kan afdække deres forretningspotentiale ved cirkulær økonomi. Understøtte producenternes rådgivningsbehov for omlægning til økologi Udvælgelse af nøgletal, til monitering af den bæredygtige Gourmet Bornholm/Regional madkultur Understøtte medlemmers og fødevareproducenter i relevante tiltag, som bidrager til en bred fødevarefortælling, fx et korps af fødevare/smageguide Bidrage til at udvikle testmiljøer til fødevareudvikling og fødevarefortælling. Bornholms Regionskommune 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm generelt 60% økologiske varer i BRK gryder Bæredygtighedscertificering af 10 offentlige produktionskøkkener Strategisk arbejde med mad- og måltider på tværs af de kommunale centre, som proaktiv sundhedsindsats i relation til måltider til alle aldersgrupper. Alle BRKs forpagtningsaftaler indeholder krav om økologisk drift BRK arbejder aktivt for at tætne hullerne i værdikæden fra jord til bord BRK sætter fokus på relationen mellem by og land og vil som KBHs grønne baghave forsyne byen med lokale økologiske råvarer BRK indarbejder fødevarer centralt i andre strategier. 25
26 Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 5) Øen der ser nye muligheder gennem stærke samarbejder. Partnerskabets fælles indledende indsatser Fortsættelse af Partnerskabet samt andre relevante samarbejder på og/eller uden for øen Bornholms Landbrug Styrket samarbejde med 3 universiteter og/eller forskningsinstitutter. Styrket lokalt samarbejde med grossister og detailhandelen. Styrket samarbejde med andre foreninger om fødevarerådgivning. Gourmet Bornholm/Regional madkultur Udvidet og differentieret medlemskab af foreningen Bidrage med viden og netværk til etablering af en fødevareuddannelse for tilførelse af nye kompetencer Co-branding med og mellem producenterne. Min. 10 Co-brands i 2019 Afsøge mulighederne for flere fremtidige salgskanaler Bidrage med viden og kompetencer til etablering af et netværk med 20 medlemmer indenfor agroturisme Bornholms Fødevarer & Landbrug. Etablere et udvidet samarbejde med Bornholms Landbrug. Samarbejdet er understøttet af Bornholms Regionalkommune, men også eksempelvis Miljø- og Fødevareministeriet. Fortsat og udvidet samarbejde med Bornholms Museum m.fl. Bornholms Regionskommune Indgåelse af to nye nationale eller tvær-regionale samarbejder BRK udarbejder årlige handleplaner til realisering af fødevarestrategien 26
27 Delmål For at nå de overordnede målsætninger (side 9) er der opsat nedenstående delmål, der sammen med indsatser hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og erhvervsfremmeaktører skal sikre målopnåelsen. /delmål opdelt på år 6) Øen, der bidrager til Danmarks attraktive image og store troværdighed med hensyn til kvalitetsfødevarer og madkulturoplevelser OBS. Dette delmål er et nyt forslag fra Gourmet Bornholm en del af Regional Madkultur, der er tilføjet strategiudkastet efter deres bestyrelses-behandling af strategien og egne mål. Målet er endnu ikke godkendt og behandlet af de to andre parter Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune, hvorfor der ikke optræder delmål fra de to parter. Partnerskabets fælles indledende indsatser Markedsføring og synlighed (delmål som hver organisation går ind i partnerskabet med) Bornholms Landbrug Tilgår såfremt målet godkendes af det samlede partnerskab Gourmet Bornholm/Regional madkultur Bidrage til at Folkemødet på Bornholm i stor udstrækning anvender lokale råvarer Forpagtning og høj aktivitet i Skafferiet Udvikling af Terroir- & brandbook - Den bornholmske fødevarefortælling. Et redskab til producenter og restauranter, som definerer Smagen af Bornholm. Et redskab til foreningens medlemmer til at koordinere og tydeliggøre brandet Gourmet Bornholm/Regional madkultur. Co-branding med og mellem producenterne. Min. 5 Co-brands i Den bornholmske fødevarefortælling er Danmarks stærkeste turismebrand Bornholms Regionskommune Tilgår såfremt målet godkendes af det samlede partnerskab. 27
28 Egne mål og handlingsplaner Partnerskabet står bag denne strategi og har sat sig selv ambitiøse mål for egen indsats. Desuden laver vi hver især handlingsplaner der sikrer det løbende arbejde med at implementere de vedtagne mål. Men for at nå de overordnede mål indebærer det handlinger hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og hos øens erhvervsfremmeaktører. Hermed gives opfordring til, at I som aktører også forholder jer til disse mål og laver egne mål handlingsplaner over aktiviteter med udgangspunkt i egen virkelighed og gerne med inspiration fra Partnerskabets opsatte mål.
29 Bag strategien
30 Hvordan er strategien produceret Dette strategiudkast er udarbejdet af partnerskabet; BRK, Bornholms Landbrug, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur i samarbejde med konsulent Maria Barslund. Med etableringen af et tværsektorielt partnerskab er der behov for en fælles strategi og retning for den videre fødevareudvikling på Bornholm. Strategien er tænkt som både et internt og eksternt værktøj som grundstenene i en fælles fortælling om fødevareudviklingen på Bornholm og øens fremtidsambitioner. Strategien skal fungere som en fælles overlægger for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm, og dermed også som et konkret værktøj til prioritering af fremtidens indsatser og projekter. Strategien er baseret på samtaler og input fra BRK, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen (Bornholm), Destination Bornholm, VisitDenmark, FOOD, LAG Bornholm, Business Center Bornholm samt drøftelser i fødevareklyngen. Alle billeder stammer fra Destination Bornholm. 30
31 Den videre proces Foreløbig tidsplan for partnerskabets behandling af denne fødevarestrategi Partnerskabet drøfter et aller første internt arbejds-udkast Bornholms Landbrugs bestyrelse kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål Gourmet Bornholms bestyrelse kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål Kommunalbestyrelsen kommenterer en tilrettet 1. arbejdsversion og drøfter egne mål. Febr Parternes input til strategien drøftes i Partnerskabet, fælles mål kvalificeres og fælles indledende indsatser specificeres Marts 2017 Partnerskabet præsenterer fælles udkast. Strategien sendes samtidig i høring hos erhvervsfremmeaktører mm. April 2017 bestyrelser Endelig version vedtages af Partnerskabet og sendes efterfølgende til godkendelse hos respektive 2017 Alle parter og øvrige aktører laver egne handlingsplaner ift. eget arbejde for at opnå strategiens mål 2018 Partnerskabet reviderer mål og handlinger. 31
Bornholms fødevarestrategi
Bornholms fødevarestrategi 2017-2025 UDKAST TIL HØRING Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf Del 1 Forord Fødevareudviklingen på Bornholm er et
Læs mereFem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling
Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger
Læs mereBornholmske smagsoplevelser. fødevareudvikling
Bornholmske smagsoplevelser fødevareudvikling 2017-2025 Indhold Forord 3 Indledning 4 Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? Hvad er målet med strategien? Hvad tager strategien afsæt i Det vil vi Overordnede
Læs mereBornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf.
Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf. DEN EUROPÆISKE UNION SEPTEMBER 2017 / VERSION 1.0 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer
Læs mereFødevarepolitik og handlingsplan
1 Fødevarepolitik og handlingsplan 2019-23 Vision Et stærkt vestjysk fødevareerhverv, der gør sig gældende nationalt og internationalt til gavn for vores område. 1. Fødevarefortællingen Vores aktiviteter
Læs mereTurisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer. Vi arbejder for turismen
Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer Vi arbejder for turismen www.bornholm.info/erhverv Hvad gør vi/hvor er vi Vi har 75 fødevareproducerende virksomheder på Bornholm.
Læs merePARTNERSKABSAFTALE --o--
PARTNERSKABSAFTALE --o-- UDVIKLING OG AFSÆTNING AF BORNHOLMSKE KVALITETSFØDEVARER 1. PARTERNE Der er mellem parterne Gourmet Bornholm en del af regional madkultur Tornegade 4, 2. 3700 Rønne CVR-nr.: 27270859
Læs mereAnsøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet
Ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet Projektets titel: Etablering af partnerskab for udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer Bornholms varemærke i forhold til fødevarer er stærkere
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereIndhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8
1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om
Læs mereMikkel og Mads Marschall
Mikkel og Mads Marschall MADS MARSCHALL MIKKEL MARSCHALL Ejer og medstifter af Sol over Gudhjem Bestyrelsesmedlem i foreningen Folkemødet Ejer og medstifter af Sol over Gudhjem Generalsekretær Bocuse d'or
Læs mereTALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.
TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL. 16.00 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015. Jeg har allerede set mig lidt omkring på festivalpladsen. Og jeg må
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereOplæg til strategi for erhvervsudvikling
Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig
Læs mereBondens Marked v. Jette Højholdt Producenter Sjælland / Hovedstaden
Bondens Marked v. Jette Højholdt Producenter Sjælland / Hovedstaden Balancerer du rundt med et væld af forskellige kasketter og alt for mange opgaver der skal løses? Har du behov for input til forarbejdning,
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereDen bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj
Den bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj Den bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj Fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere, hurtigere at komme fra jord til bord. Vi vejleder, skaffer
Læs mereØstjyllands Spisekammer
Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,
Læs mereKøbenhavn og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Læs mereErhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017
Erhvervsfremmestrategi 2014-2018 Revideret udgave juni 2017 Indledning I foråret 2013 udpegede byrådet Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET) som tovholdere på udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi.
Læs mereMADKVALITET I DANSK TURISME
MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET
Læs mereSamarbejdsaftale for Madfællesskabet
Samarbejdsaftale for Madfællesskabet Indhold 1. Vision... 3 2. Fælles mål... 3 3. Forpligtigelse... 4 4. Partnerskabets organisering... 4 5. Økonomi... 5 6. Tiltrædelse... 5 Apendix I Madfællesskabets
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereDen bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj
Den bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj Den bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj Fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere, hurtigere at komme fra jord til bord. Vi vejleder, skaffer
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereSyddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser
Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser Andreas Cæsar Møller Jensen, Projektleder Kasper Aagaard, Programchef Syddansk Fødevareklynge - formål Formålet med Syddansk Fødevareklynge er, at arbejde
Læs merePræsentation af anbefalinger
Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereVækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling
Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereForslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm
19. maj 2014 Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm Baggrund I kommissoriet for arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm, står der overordnet som formål
Læs mereOpgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015
Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot
Læs mereFadebursloven Nyborg, april 2013
Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:
Læs mere3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen
Læs mereFødevarer som dynamo for regional udvikling. På forkant d. 19. april 2016
Fødevarer som dynamo for regional udvikling På forkant d. 19. april 2016 Fyrtårn: Udvikling af lokale fødevarer Der var en gang Grænseregionalt samarbejde Bornholm Sydøstre Skåne Start: 1995! LAG-Bornholm
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereVORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.
STRATEGI 2019-2020 Indholdsfortegnelse Vision og mission. side 3 Strategi, hovedlinjer..... side 4 Nyt erhvervsfremmesystem, ny strategi. side 5 Forretningsudvikling, indsatsområder.....side 6, 7 Figur
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereKort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll
Kort intro til Vækstforums arbejde 31. marts 2014 Borgmester Winni Grosbøll 1 Erhvervsfremmelov overordnet ramme Vækstforums opgaver: 1. Udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst-
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereKlog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011
Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mere12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016
12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 formulering Bornholms Regionskommune skal arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige rammer for BRK s personale, gennem en nødvendig optimering af de
Læs mereINDHOLD SIDE 4 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 22 SIDE 24 SIDE 26 SIDE 28 SIDE 30 SIDE 32
Region Midtjylland har et vækstlag af småproducenter og iværksættere, der fremstiller fødevarer med vægt på håndværk, økologi, lokalt tilhørsforhold og en kobling mellem fødevarer og oplevelser. Dét er
Læs mereStrategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Erhverv Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereVigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer
Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereForud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:
Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland
Læs mereINVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA
INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA Sønderjyske Fødevarer kvalitet og sundhed Aabenraa Kommune ønsker at styrke kendskabet til og skabe ny viden om sønderjyske fødevarer. Derfor sætter vi
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereSTRATEGI Sektor for Økologi
STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien
Læs mereGRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser
gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereVækstanalyse Bornholm
Vækstanalyse Bornholm 17. september 2013 Leif Jakobsen, Teknologisk Institut Anders Hedetoft og Tage Petersen, CRT Eftermiddagens program 13.00-13.10 Introduktion til Arbejdsdag 30-9-13 V/ Lars Nørby Johansen,
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereTilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereDrøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.
Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30
Læs mereLad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen
Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Læs mereEvaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereGodkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'
Punkt 3. Godkendelse af erhvervsstrategi 2019-2022 - 'Aalborg bygger bro' 2018-085541 Magistraten indstiller, at byrådet godkender Erhvervsstrategi 2019-2022. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereC4-medlemskab Viden Netværk udvikling
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for
Læs mereResultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)
Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereVelkommen til pressemøde
Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN
HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN Gældende fra 2015 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og skabe vækst
Læs mereFremtidsscenarier. For fødevareerhvervet
Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver
Læs mere