Lise Dybkjær (ke), Helene Rude Reedtz (bi), Karina Elbrønd Jakobsen (ge)

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 16/17, eksamen maj-juni 17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF og VUC HF Naturvidenskabelig faggruppe Lise Dybkjær (ke), Helene Rude Reedtz (bi), Karina Elbrønd Jakobsen (ge) HF163 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Kemi Biologi Geografi Fællesfaglige emner og evalueringsopgaven Beskrivelse af det enkelte fags bidrag (1 skema for hvert fag) Titel 1 Indhold Kemi Undervisningen omhandler følgende emner, som alle (medmindre andet er nævnt) er læst efter: - Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (e-bog, nuværende udgave). - Aurum, Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg, Forlag Malling Beck, Intro-forløb: Naturvidenskabelig metode (fællesfagligt forløb) Indhold: Hvad er atomer? Forløb 1: Atomet og det periodiske system Indhold: Grundstoffer, atomer, det periodiske system, tilstandsformer. Kemisk Side 1 af 10

2 reaktion, afstemning af simple reaktionsskemaer. Basiskemi C: Afsnit 1.1 Atomteorien (fra side 7 Atomteorien er nøje knyttet til. ) Afsnit 1.2 Atomets opbygning (fra side 13 Atomkernen har en positiv elektrisk ladning til side 14 Oprindeligt troede man ). Afsnit 1.4 Grundstoffernes periodesystem (fra side 19 Vi forlader nu Mendelejevs system til side 20 I de fleste tilfælde sker der en gradvis udvikling ). Afsnit 1.5 Atomernes elektronstruktur Hjemmesiden fysik-kemi-tjek.dk Særlige fokuspunkter: introduktion til kemiens byggesten. Fortrolighed med kemiske fagudtryk og med principper for kemiske formler og navngivning. Symboler for tilstandsformer. Opskrivning og afstemning af simple reaktionsskemaer. Forløb 2: Kovalent binding og molekyler, samt organisk kemi (carbonhydrider) (del af det fællesfaglige forløb CO2 - er det godt eller skidt?, samt fællesfagligt emne Vand ). Indhold: Ædelgasregel (oktetregel). Molekylers opbygning, kovalente bindinger, Elektronprikformler og strukturformler, polære og upolære kovalente bindinger, blandbarhed, emulgator. Carbonhydrider: navngivning, anvendelse (olieraffinaderi, destillation, cracking, polymerisation), forbrænding, plastik. Basiskemi C: Afsnit 3.1 (side 53) Navngivning Afsnit 3.3 (side 56-57) Kovalent binding. Afsnit 3.4 (side 57-59) Eksempler på kovalente bindinger (indtil side 59 nederst Vi har indtil nu haft.. ) Afsnit 3.7 (side 67-70) Elektronegativitet. Afsnit 3.8 (side 71-74) Polære bindinger og polære molekyler. Afsnit 6.1 Organisk kemi (side ) Afsnit 6.3 Alkaner (side ) Afsnit 6.4 Alkaners egenskaber (kun fra side 127 til lige over figur 105 på side 130). Teori i vejledning til journaløvelsen Polære og upolære stoffer. Aurum: - side og 162(midt)-164. Teori i vejledningen til rapportøvelsen Plastik og forbrænding. Eksperimentelt: - Journaløvelser: Side 2 af 10

3 o Molekylers form (molekylbyggesæt) o Polære og upolære stoffer - Eksamensrapport 1: Plastik og forbrænding - Eksamensrapport 3: Fedt i chips (rapporten indgik i det fællesfaglige forløb Det gode liv ). Repetition indgik i det fællesfaglige forløb Det gode liv. Særlige fokuspunkter: Navngivning. Symboler og modeller. Fortrolighed med principper for kemiske formler og navngivning. Eksperimentelt arbejde med forståelse af kemiske arbejdsmetoder. Regler for god adfærd og sikkerhed i et laboratorium. Betegnelser på kemisk udstyr. Forståelse af kemiske arbejdsmetoder. Carbonhydriders opbygning, tilstandsformer, forarbejdning og anvendelse i hverdagen. Udformning af journal. Rapportskrivning. Fejlkilder. Forløb 3: Ioner og ionforbindelser (indgik i det fællesfaglige emne Vand ). Indhold: Forskelle mellem ionforbindelser og molekyler. Simple og sammensatte ioner, opbygning af ionforbindelser, let- og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktioner. Basiskemi C: Afnit 2.1 (s ) Natriumchlorid. Afsnit 2.2 (s ) Ionforbindelser med simple ioner. Afsnit 2.3 (s. 37) Eksempler på ionforbindelser (til I mange tilfælde sidder der vandmolekyler på side 37) Afsnit 2.5 (s ) ionforbindelsers egenskaber (dog ikke figur 31). Afsnit 3.7 Elektronegativitet (kun fra side 68 Denne ladningsfordeling i vandmolekylet til lige under figur 62 på side 69). Teori i vejledning til rapportøvelsen Måling af vands hårdhed. Animation af opløsning af NaCl i vand. Eksperimentelt: - Demonstrationsforsøg: o Let- og tungtopløselige ionforbindelser og fældningsreaktioner - Eksamensrapport 2: Måling af vands hårdhed Repetition indgik i det fællesfaglige forløb Det gode liv. Særlige fokuspunkter: forståelse af princip for elektroafgivelse og elektronoptagelse. Fortrolighed med principper for kemiske formler og navngivning. Ionforbindelsers opløselighed, betydning heraf i hverdagen. Forløb 4: Mængdeberegninger Side 3 af 10

4 Indhold: Mol, stofmængde, molar masse, stofmængdekoncentration, titrering. Basiskemi C: Afsnit 4.3 Stofmængde (læs fra side 84: Heraf kan vi se, at 1 mol..) Afsnit 5.3 Stofmængdekoncentration (side , stop under figur 90 Man fortynder en opløsning.. ) Egen oversigt Mængdeberegning. 1 side: Mængdeberegning metode til beregningsskema Teori i vejledning til rapportøvelsen Saltindhold i brød. Eksperimentelt: - Eksamensrapport 4: Opvarmning af natron - Eksamensrapport 5: Saltindhold i brød Særlige fokuspunkter: anvendelse af afstemte reaktionsskemaer og beregningsskema. Brug af formler og enheder. Sammenhæng mellem teori og observation. Forløb 6: Syre-basereaktioner Indhold: Syre og base, syre-base reaktioner, sur og basisk opløsning, ph, sur/basisk/neutral opløsning, syre-base-titrering. Basiskemi C: Uddrag af side Eksperimentelt: - Journaløvelser o Analyse af C-vitamin i en C-vitamin-tablet Særlige fokuspunkter: syrer og baser i hverdagen. Rapportsammenfatninger De 5 eksamensrapporter er gennemgået i koncentreret form Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 88 timer Se under de enkelte emner Klasseundervisning, gruppearbejde. Opgaveregning, quizzer, tests, eksperimentelt arbejde. Udarbejdelse af journaler og rapporter. Beskrivelse af det enkelte fags bidrag (1 skema for hvert fag) Titel 2 Biologi Side 4 af 10

5 Indhold Undervisningen omhandler følgende emner, som alle (medmindre andet er nævnt) er læst efter: Biologi i udvikling, i-bog, Marianne Frøsig et al., Nucleus, 2016 Intro-forløb: Naturvidenskabelig metode (fællesfagligt forløb) Indhold: Naturvidenskabelig metode, definition af liv Side 3-4 Note Naturvidenskabelig metode Journaløvelser: Spirings- og vækstforsøg med karsefrø Særlige fokuspunkter: Introduktion til eksperimentelt arbejde, induktiv metode, kvalitativ, kvantitativ metode. Forløb 1: Celler (enkeltfagligt forløb) Indhold: Bakterie- plante- og dyreceller, cellemembranen, diffusion, osmose. Side Journaløvelser: Mikroskopi af celler Eksamensrapport 1: Forsøg med osmose Særlige fokuspunkter: Introduktion til eksperimentelt arbejde, samt behandling og præsentation af biologiske data. Journal- og rapportskrivning. Brug af figurer og animationer til anskueliggørelse af biologiske processer. Forløb 2: CO2 er det godt eller skidt? (fællesfagligt forløb) Indhold: Økologi: Økosystemers struktur, abiotiske/biotiske faktorer, fotosyntese, respiration og vækst, nedbrydning og stofkredsløb. Fysiologi: Lungernes opbygning og funktion, respiration, blodkredsløb, blodets bestanddele, hjertet. Side 13, 15, Note Fotosyntese og respiration Note Blodets bestanddele Journaløvelse: Dissektion af svinehjerter Eksamensrapport 2: Fotosyntese og respiration hos vandpest Særlige fokuspunkter: Brugen af figurer og animationer til anskueliggørelse af biologiske sammenhænge. Det biologiske kulstofkredsløb. Sætte økologiske processer ind i en større sammenhæng. Sammenhæng mellem forskellige biologiske fagområder. Mundtlig formidling og præsentation. Side 5 af 10

6 Forløb 3: Vand (fællesfagligt forløb) Indhold: Nedbrydning, nedbryder- og græsningsfødekæder, vanddyr og iltoptagelse, rentvands og forureningsindikatorer, søen som økosystem, forurening, søens onde cirkler Biologi til tiden Lone Als Egebo et al., Nucleus, 2. udgave 2012: Side Side 126 (fra "At leve i vand") til s. 129 (til og med 1. spalte) s. 137 (fra "Søen som økosystem") til s. 140 Feltøvelse: Eksperiment med regnorme Særlige fokuspunkter: Brugen af figurer og animationer til anskueliggørelse af biologiske sammenhænge, herunder forurening. Sætte økologiske processer ind i en større sammenhæng. Refleksion over egne læreprocesser. Forløb 4: Krop og træning (enkeltfagligt forløb) Indhold: Hjertets arbejdsevne, blodkarnet, blodtryk, kondition, kondital, træning. Side 56-57, 61-63, 66. Eksamensrapport 3: Puls, blodtryk, kondital Særlige fokuspunkter: Anvende og analysere figurer og tabeller til forståelse af kroppens funktioner. Fysiologiske målinger. Reflektere over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og egen sundhed. Forløb 5: Det gode liv (fællesfagligt forløb) Indhold: Energi og energibalance, kulhydrat, fedtstof, protein, fordøjelse, enzymer, BMI, overvægt, livsstilssygdomme. Side 40-47, NF-grundbogen, Grosen, A. et al., Lindhardt og Ringhof, 2013: Side Artikel om Livsstilssygdomme af Lars Breuning, Note: Kram-faktorer Journaløvelse: Forsøg med fordøjelsesenzymer Eksamensrapport 4: Analyse af et burgermåltid Særlige fokuspunkter: Søgning på internettet, registrering af egne data og databehandling i forbindelse med kostundersøgelse, kostens betydning for sundhed og livsstil for det moderne menneske, projektarbejde med fokus på skriftlighed. Side 6 af 10

7 Forløb 6: Genetik og bioteknologi Indhold: Celledelinger, DNA, kromosomer, gener, alleler, genetiske grundbegreber, nedarvning, nedarvning af monogene sygdomme, blodtyper, mutationer, arv og miljø, genteknologiske undersøgelser side 48, 95-96, 98, , , Mennesket og naturvidenskaben -grundbog til NF Petersen, A. & Justesen, B.S. GO forlag 2015 Side , Note Blodtyper Note Genetisk fingeraftryk og DNA-profiler Artikel: Skal vi være bange eller glæde os? Politiken, Journaløvelse: Løsning af mordgåde (DNA profil, papirøvelse) Eksamensrapport 5: Bestemmelse af egen blodtype Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Særlige fokuspunkter: Forståelse af DNA s betydning for nedarvning, monogene sygdomme og mutationer. Anvendelse af krydsningsskemaer og stamtavler. Praktisk anvendelse af genetikken ved AB0- og rhesus-blodsystemet, blodtransfusioner. Anvendelse af gentest og etiske overvejelser. 82 timer Se under de enkelte emner Klasseundervisning, informationssøgning på internettet, opgaveløsning, journal- og rapportskrivning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, feltarbejde, projektarbejde, klassediskussioner. Mundtlig og skriftlig formidling om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber. Beskrivelse af det enkelte fags bidrag (1 skema for hvert fag) Titel 3 Indhold Geografi Undervisningen omfatter følgende emner, der alle er læst efter: Forskellige artikler Vand og vejr (del af det fællesfaglige om vand) Herunder ekskursion og målinger: Kolding Å Teorien til dette modul står under hovedafsnittene "Klima" og "Vand/Hydrologi" I afsnittet "Atmosfærisk cirkulation" læses: Atmosfærisk cirkulation Lufttrykkets variation Termiske tryk Side 7 af 10

8 Cirkulationsmodellen I afsnittet "Nedbør, fugtighed, skyer og fronter" læses: Nedbør, fugtighed, skyer og fronter Nedbør Luftmassevejr Fronter og frontvejr Oversigt over frontvejr I afsnittet "Tropisk vejr" læses: Tropisk vejr ITK Monsunsystemet I afsnittet "Vandets kredsløb" læses: "Vandets kredsløb" I afsnittet "Vandbalanceligningen" læses: "Vandbalanceligningen" "Vandbalanceligningens faktorer" "Overfladisk afstrømning" "Jordvand og grundvand" Udnyttelse af regnskoven (hæfte fra Randers Regnskov) Flodens landskaber (Systime, Vandet i det geologiske kredsløb) Note: Nedbørstyper Tv-udsendelse: Kurs mod fjerne kyster Borneos orangutanger. Særlige fokuspunkter: At sætte egne målinger i sammenhæng med geografisk teori Eksamensrapport 1: Måling af vandføring, nedbør, vands kredsløb Regnskoven Eksamensrapport 2: Regnskoven udnyttelse og klima Befolkning og bæredygtighed (Del af det fællesfaglige forløb om det gode liv) I afsnittet "Bæredygtighed" læses: "Bæredygtighed" "Begrebet bæredygtighed" "Mål for bæredygtighed" "Økologisk fodspor" I afsnittet "Befolkning og demografisk transition" læses: "Befolkning og demografisk transition" "Hvorfor interessere os for befolkningsudvikling" "Vandringer (migrationer)" "Den demografiske transition" "Den demografiske transition i ulandene" "Befolkningspyramider" "Fertilitet" "Befolkningens aldersfordeling" I afsnittet Mad til milliarder læses: Side 8 af 10

9 Mere mad til flere milliarder Mad nok Kampen om arealerne Jorde og plantenæringsstoffer i Danmark og troperne Jordbrug og klima Sunde fødevarer giver sunde mennesker Eksamensrapport 3: Befolkning og bæredygtighed Olie og energi (del af det fællesfaglige forløb om CO2 er det godt eller skidt) I afsnittet "Begrebet 'energi' " læses: "Energistrømme" "Udviklingen i det globale energiforbrug" I afsnittet "Kulstofkredsløbet og fossile brændstoffer" læses: "Kulstofkredsløbet og fossile brændstoffer" "Fossile brændstoffer" "Dannelse af olie og naturgas" "Olien i Nordsøen" "Verdens olieproduktion" I afsnittet Klima læses: Energibalancen I afsnittet Danmark fra fossile brændsler til vedvarende energi læses: Danmarks energiforsyning Den danske olie- og gasproduktion Vedvarende energi Særlige fokuspunkter: Arbejde med og forståelse af komplekse sammenhænge. Eksamensrapport 4: Oliedannelse, - forbrug og konsekvenser Jordbund, forurening og landbrug I afsnittet "Jordbundsforhold i Danmark" læses: Jordbundsforhold i Danmark Jordbundens opbygning Jordbundstyper i Danmark I afsnittet Produktion, teknologi, resurser og bæredygtighed læses: Erhvervsinddeling og hovederhverv I afsnittet Geomorfologi og det danske landskab læses: Danmark isdækket I afsnittet Danmark landskaber i evig forandring læses: Det danske landskab Landbrugets påvirkning af landskabet Side 9 af 10

10 I afsnittet Geologi og landskabsdannelse læses: Jordbundsforhold i Danmark Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Artikel: "Økosvin har flere bid og brud" - Politiken Særlige fokuspunkter: Samarbejde om fælles datasæt og forståelse for komplekse sammenhænge Eksamensrapport 5: Jordbund, forurening og landbrug 75 timer Se under de enkelte emner Klasseundervisning, informationssøgning på internettet, små opgaver, rapportskrivning, gruppearbejde Beskrivelse af det enkelte fags bidrag (1 skema for hvert fag) Titel 4 Indhold Fællesfaglige emner og evalueringsopgaven Fællesfaglige emner: I de 3 naturvidenskabelige fag har vi arbejdet under 3 fællesfaglige emner ud over introduktionsforløbet. Introduktionsforløb om naturvidenskabelig metode Vand CO2 er det godt eller skidt Det gode liv Evalueringsopgaven: problemformuleringer indenfor de 3 sidstnævnte fællesfaglige emner. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 9 timer + kursisttid Selvstændigt arbejde, skrivning af synopsis/disposition, målrettet IT søgning Gruppearbejde/individuelt arbejde under vejledning Side 10 af 10