Studienævnet ved INSS. Møde afholdt: 19. juni Sted:

Transkript

1 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 25. JUNI 2013 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: 19. juni 2013 NJALSGADE KØBENHAVN S Sted: DIR Referent: Christine Andersen csandersen@hum.ku.dk Til stede: Deltagere: Henrik Blicher, John Tøndering, Carsten Elbro, Mikkel Nordvig, Dorte Ostenfeld, Louise Lau Pedersen, Anne Mette Hansen, Ib Ulbæk, Katrine Poulsen. Annette Moe, Jens Erik Mogensen. De to sidstnævnte forlod mødet efter punkt 0b. Afbud: Sara Lee Naldal, Katrine Eiter, Sanjin Puskar, Gitte Gravengaard REF: CSA Dagsorden: 0a. Besøg af prodekan for uddannelse og studiechef om studieeffektivitet 0b. Statistik for specialeproduktion ved INSS. Fremlæggelse ved Dorte Ostenfeldt 0. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af referat af SN-mødet Orientering fra formanden 3. Orientering fra studielederen 4. Nyt fra fagrådene 5. Evaluering 6. KA og præsensregler. Fjernelse af krav om studierapport ved fravær skønnet større end 50% 7. Ændring af studieordningen for BA i Lingvistik 2008 (justeret og ændret 2008, 2010, 2011, 2012, 2013). Ordningen opfylder ikke kravet om 90 ECTS med gradueret bedømmelse. Eksamenformen for fagelement nr. 8 Lingvistiske metoder (HLIB00581E, 7.5 ECTS) ændres fra intern censur (ved eksaminator),

2 bestået/ikke-bestået til intern censur under medvirken af intern censor, 7-trinsskalaen. Herefter er 2/3 af ordningens 135 ECTS med gradueret bedømmelse. 8. Speed up-loven. Se bilag til 0a 9. KA i dansk Fortsatte drøftelser 10. Vejledning til synopsiseksamen timers ugeskemaer. Foreløbig status 12. Opgaveforslag fra underviserne på undervisernes medarbejderprofilsider 13. Eventuelt SIDE 2 AF 7 Ad 0a) Prodekan og studiechef er på besøgsrunde på fakultetets institutter for at drøfte studieeffektivitet og øget gennemstrømning på HUMs kandidatuddannelser. Baggrunden for runden er rektoratets og ministeriets undersøgelse af studieeffektiviteten på landets universiteter, herunder KU. KU opviser de længste gennemførselstider på KA og indenfor for KU har HUM de længste studietider. I gennemsnit producerer en KA-studerende 25 ECTS pr. år og gennemløbstiden ligger på ca. 4 år. HUM er fakultetet med flest studerende indskrevet, hvorfor HUM er i særligt fokus. Prodekanen bemærkede til ministeriets anvendte tal for gennemførelsestider på landets universiteter, at KUs tal ikke er renset for orlov. Prodekanen har fået oplyst at det er de andre universiteters tal heller ikke, men der er ikke helt klarhed om dette, og derfor forsøger KU at få spørgsmålet afklaret. Dekanen og prodekanen har udarbejdet et notat med forslag til tiltag, som har været hørt i direktionen, USK og Akademisk råd. Et møde mellem direktion, USK og rektorat har været holdt og nu høres HUM-rådet, studievejledningerne og studienævnene. Høringsprocessen løber til , hvorefter direktionen vil træffe beslutning om nødvendige tiltag. I notatet vurderes det, at en SU-reform-afledt stramning af studieaktivitetskravet med ½ år er realistisk, hvis et skærpet aktivitetskrav kobles med tiltag, som fungerer som gulerødder undervejs i studiet, der sikrer gennemførslen samt tiltag som understøtter de studerendes lyst til at studere på HUM på fuldtid. Tiltagene omfatter rammebetingelser, studievejledningstiltag og administrative tiltag, herunder etablering af fælles praksis i HUMs studienævn mht. femtegangs dispensationer. Udvalgte tiltag blev herefter præsenteret: Et tiltag vil være at understøtte fuldtidsstudier på KA-niveau. Der tales ikke om et fast undervisningstimetal (rektor har afvist at stille garantier om minimumstimetal for KA-uddannelser), men det skal sikres at der udbydes undervisning og at der er mulighed for HVIP-kontakt. HUM har meddelt rektor, at gennemførelse af dette tiltag nødvendiggør udnyttelse af dele af egenkapitalen, hvilket han ikke har afvist. Tiltag på specialeområdet omfatter administrativ opstramning, specialeworkshops og synliggørelse af specialeemner med vejlederkapacitet. Foreslåede studievejledningstiltag omfatter bl.a. indledningsvise studiegennemførelsessamtaler og vejledning om tilvalg ift. ønskede erhverv og studiefor-

3 løb, så studiet gives retning. Optagelseskriterierne skal undersøges og optagelseskriterierne for andre end fagets bachelorer skal skærpes. Dette sammenholdt med, at der ikke længere er mulighed for omfattende supplering vil få konsekvenser for optaget af professionsbachelorer, som ministeriet ønsker videreuddannet på kandidatuddannelser i større grad. Direktionen planlægger i efteråret et seminar om sammenhængen mellem studie- og eksamensformer samt de enkeltes hensigtsmæssighed ift. studiegennemførelse. Kan fx en øgning af prøveformen aktiv undervisningsdeltagelses styrke gennemførelsen? SIDE 3 AF 7 Nævnets medlemmer meldte herefter tilbage på notatet og de beskrevne tiltag: IU foreslog et alternativ til specialet, for at undgå studietidsforlængelse ifm. med specialet: et kumulativt speciale bestående af to KA-emner afleveret samlet og vedlagt en følgerapport. Derudover foreslog IU at ændre studieforløbet til fordel for en bedre overgang mellem BA og KA: hvis sidste BAelement og BA-projektet placeres efter tilvalget vil det give en bedre overgang til KA og en større modenhed til gennemførsel af KA-studiet. Studiechefen meddelte, at en undersøgelse er i gang af barriererne for studiegennemløb på tilvalg. En udfordring ved at lægge tilvalg tidligere på BA er, at sprogfagenes udlandsophold ofte gennemføres med ½ års BA-forløb i sammenhæng med ½ års KA-forløb. CE advarede mod en øgning af prøveformen aktiv undervisningsdeltagelse, idet de studerende opfatter fag med formen tilknyttet som mindre væsentlige. I stedet foreslog CE at anvende andre prøveformer, som kan udprøve den studerendes faglige kompetencer, fx multiple choice-formen. CE foreslog endvidere sommerskole indarbejdet i notatet, som middel til studieeffektivisering. Der undervises p.t. kun 28 uger om året og den traditionelle friholdelse af juli kunne udnyttes hertil. Prodekanen fandt det oplagt at indarbejde sommerkurserne, da de også er tænkt ind i SU-reformen. HB oplyste, at der på INSS arbejdes på realisering af en vinterskole januar KP ønskede at vide, hvordan man vil indføre automatisk tilmelding til 60 ECTS prøver på KA, som i hoveddelen består af frie emner. Studiechefen oplyste, at der er stillet forslag om, at studerende kan tilmelde sig 60 ECTS, som herefter tjekkes af administrationen. Hvis dette ikke godkendes af ministeriet, vil det nødvendiggøre obligatoriske forløb. HUM har i sit høringssvar til SU-reformen peget på dette forhold. Efter forslagets 3. behandling i folketinget den vil man vide nærmere.

4 Prodekanen oplyste, at HUM i høringssvaret også har foreslået at muliggøre deltidsstudier, så studiet kan kombineres med erhvervsarbejde. SIDE 4 AF 7 JT ønskede det præciseret, hvordan ministeriets ønske om åbenhed overfor udefrakommende, fx professionsbachelorer håndteres i en situation, hvor optagelseskriterierne foreslås skærpet? Prodekan og studiechef meddelte, at der tænkes i særlige forløb, som åbnes for professionsbachelorer (særlig juratoning for socialrådgivere, toning for sygeplejersker på SUND, toning for pædagoger på HUM og KA-fag som tilvalg for professionsbachelorer). Derudover kan optagelseskriterierne tilpasses det ønskede optag. JT ønskede dernæst at vide, om der var planer for formidlingen af de nævnte tiltag overfor HVIP? Prodekanen erkendte, at de studerende vil tilpasse sig forandringerne hurtigt, men at de vil udgøre en udfordring for mange HVIP. Efter høringsproces og beslutning i direktionen i august vil de studerende blive informeret, herunder varslet om ændrede studieaktivitetskrav og SUreform. Kommunikationen til HVIP er endnu ikke planlagt men vil naturligt kunne behandles i direktion i sammenhæng med andre indsatser for HVIPkulturen. Prodekanen tilbød at deltage på fx en institutforsamling, hvor emnet behandles. JT meddelte afslutningsvist, at høringsprocessen på INSS indbefatter, at notatet sendes i mailhøring i SN og hos fagkoordinatorerne. Ad 0b) Specialesekretær Dorte Ostenfeld fremlagde statistisk materiale ang. specialegennemførelsen på INSS. Statistikken baserer sig på STADS- og Captia-materiale i kombination på så stort et område som har været tilgængeligt. Tallene er korrigeret for orlov. Tallene siger ikke noget om studieforløbet før indgået specialekontrakt. På Dansk, Sprogpsykologi og Audiologopædi afleveres nok specialer til at materialet er repræsentativt. Hovedpointer i materialet er, at de der afleverer til tiden klarer sig karaktermæssigt bedre end forsinkede specialeskrivere, samt at 80% gennemfører specialet til tiden. Karaktergennemsnittet synes at stige for gruppespecialer, men datamaterialet er for småt til at være validt. Blandt de statistisk valide uddannelser er gennemsnittet højest på Audiologopædi. Også gennemførselstiden er bedst på Audiologopædi. Materialet viser at blandt forsinkede specialeskrivere afleverer størstedelen på en 2. kontrakt og 15% afleverer på en 3. kontrakt. 3. kontrakterne er ofte kombineret med sygdom og det vil være interessant at undersøge, hvad studietidsforlængelsen skyldes for 3. kontrakt-skribenterne. Fordelingen af forsinkelser på fagene er nogenlunde ligelig. Studiechefen fandt tallene interessante og fandt grund til at undersøge indikatorerne for den høje gennemførelse. CE vurderede, at en faktor, som kan forklare en høj gennemførelse er et højt karakteradgangskrav, som øger sandsynligheden for studieegnethed hos de optagne. IU pegede på at forkla-

5 ringen på flere forsinkede specialer på Sprogpsykologi kan skyldes, at de studerende på kort tid skal opbygge en faglig basis for specialet, fordi der ikke bygges på en forudgående BA i faget. Ad 0) Dagsorden blev godkendt. Ad 1) Referat af SN-møde blev godkendt. Ad 2) Formanden orienterede om at det ifølge nye retningslinjer og procedurebeskrivelse for studieordningsarbejdet tager mdr. at færdigbehandle en (ny) studieordning(srevision). Dernæst opfordrede han nævnets medlemmer til at tilmelde sig seminaret om forvaltningsloven den Ad 3) Studieleder orienterede om - at friske undervisningstilmeldingstal viser, at de studerende i stigende grad tilmelder sig gennem systemet. Det betyder, at der heri ligger et planlægningsredskab for studieledelsen. På baggrund af tallene kan studieleder i samråd med fagkoordinatorerne vurdere, om kurser skal oprettes eller nedlægges, hvorefter undervisere kan meddeles tilmeldingstal mhp. kompendiebestilling. Tilbage står endnu, at lære de studerende at afmelde sig kurser, de alligevel ikke ønsker at følge, så pladsen kan genanvendes i eftertilmeldingsperioden. LLP meddelte, at der består en talmæssig usikkerhed i, at KA-uddannelsesansøgere uden direkte adgangsgivende eksamen endnu ikke har fået tilsagn eller afslag og derfor ikke har kunnet undervisningstilmelde sig. - den igangværende akkrediteringsproces på Finsk, It & Cognition og Sprogpsykologi med forestående rapportaflevering 1. juli. Det er INSS sidste runde uddannelsesakkrediteringer inden man overgår til institutionsakkrediteringer. Kvalitetssikringsspørgsmålet behandles i processen og da det har relevans for nævnet, burde nævnet have været forelagt rapporterne inden aflevering, men det har planlægningen ikke muliggjort. Finsk og Sprogpsykologi søges genakkrediteret og skal redegøre for generationsskifte og kvalitetssikringsprocedurer hhv. for forholdet mellem antal HVIP og studerende. It & Cognition søges førstegangsakkrediteret. SIDE 5 AF 7 Ad 4) Nyt fra fagrådet på Sprogpsykologi: Kommunikation og sprog har sponsoreret magasinudgivelse af Spindet. Fagrådet planlægger et introarrangement i august. Initiativet til fællesfagrådet på INSS er blevet rost af HUM-rådet og ToRS er inspireret til at etablere eget fællesfagråd. Nyt fra fagrådet på Dansk: Fagrådet arbejder p.t. med indretning af lokale til fagrådslokale. Ad 5) KP og JT har gennemlæst de indleverede evalueringer af undervisningen og sammenfattet hovedtrækkene. Der er indleveret 54 midtvejsskemaer og da der vurderes udbudt 100 kurser er evalueringsgennemførelsen for lav. Slutevalueringen er kun medtaget i sammenfatningens optælling, da

6 slutevalueringsskemaerne indhenter meget lidt information. Nævnet overvejede om der i den lave svarprocent ligger en protest mod evalueringsmetoden, som nævnet heller ikke finder optimal. Indtil nævnet har udarbejdet en ny på SN-seminaret i efteråret, skal den eksisterende dog følges også i det forestående semester. JT vil derfor i næste semester kontakte underviserne direkte med påmindelse om evalueringsgennemførelse og orientering om eksamensforhold. De studerende skal desuden opfordres til at minde underviserne om at orientere om eksamen og gennemføre evaluering. SIDE 6 AF 7 Evalueringerne viser, at mange studerende føler sig usikre ang. faglige og tekniske eksamensbestemmelser. Nævnet drøftede, hvor meget og hvornår underviser bør orientere herom. Man var enige om, at informationen ligger for sent, hvis den først ligger til slut. Hvis der ikke orienteres i starten kan det skabe usikkerhed hos de studerende. Omvendt må eksamensdrøftelserne ikke fylde hele semesterplanen ud. MN pegede på opmærksomhedspunktet, at underviser ikke altid er ajourført. Evalueringerne viser problemet med forholdet mellem holdundervisning og fællesforelæsninger i Sprog 2-modulet, idet de studerende giver udtryk for at der ikke har været tid til at nå gennem pensum.. Underviserne får samtidig ros for at levere en god undervisning. HB undrer sig og vurderer, at der er behov for at indhente flere oplysninger fra den gennemgående, koordinerende HVIP tilknyttet modulet. Sammenhæng burde være sikret ved at sproglærergruppen har koordineret og leveret forelæsningerne. MN undrede sig også over evalueringerne, idet det fungerede godt da han fulgte Sprog 2. Han foreslog at en del af forklaringen er, at Sprog 2 begynder at introducere sværere sprogstof. Opfølgning: HB opfordres til at kontakte den gennemgående HVIP for flere oplysninger. Evalueringsdesignet tager ikke højde for koblingen af holdundervisning og fællesforelæsninger, hvilket skal indtænkes, når nævnet udarbejder nyt design. Det kan overvejes at lade evalueringen af fællesforelæsninger blive elektronisk. Dorthe Duncker kan ligge inde med nyttig viden herom fra DIT-forløbet. Ad 6) Jan Rosiek har rettet henvendelse til nævnet ang. uklare formuleringer om præsensregler og krav om studierapport for KA-studerende. I nævnets vejledning om studierapport, hedder det, at studierapport kan forlanges hvis KA-studerendes fremmøde skønnes mindre end 50%. Et sådant krav kan udfordre de studerendes retssikkerhed, når det fremsættes på baggrund af skøn. SN vil skulle indbygge et krav om tilstedeværelse i en ny studieordning for KA i dansk, hvis det skal kunne fremsættes. Opfølgning: Vejledningen fjernes fra web og selvstudievejledningen revideres.

7 Ad 7) Studieordningen for BA i Lingvistik 2008 opfylder ikke kravet om 90 ECTS med gradueret bedømmelse. Problemet kan løses med en ændring af eksamenformen for Lingvistiske metoder fra intern censur (ved eksaminator), bestået/ikke-bestået til intern censur under medvirken af intern censor, 7-trinsskalaen. Beslutning: Nævnet godkendte forslaget SIDE 7 AF 7 Ad 8) Punktet blev dækket under punkt 0a. Ad 9) På baggrund af lovændringerne drøftet under punkt 0a har HB og JT genovervejet spørgsmålet om valgfrie forløb i en ny studieordning for KA i dansk. Nævnet finder, at videre drøftelser må afvente konsekvenserne af sureform og lovændringer om studiegennemførelse, herunder en afklaring af hvordan automatisk eksamenstilmelding af frie emner på KA skal håndteres. Ad 10) KP og IU har formuleret en synopsisvejledning på baggrund af en beskrivelse i studieordningen for dansk KA samt praksis på Sprogpsykologi og anbefaling fra Martha Karrebæk om tidsangivelse for den studerendes præsentation. Nævnet ønskede punkt to omformuleret til kort redegørelse for teoretisk og metodisk udgangspunkt. Beslutning: Nævnet vedtog vejledningen med et rettet punkt 2 [vejledningen er publiceret på: og niveau fx dansk_ba]/kontakt/studienaevn/sider/default.aspx] Ad 11) JT har inddraget fagkoordinatorerne i udarbejdelsen af 37 t. ugeplaner. Der er ikke indsendt (nok) stof fra alle fag. Nævnet vedtog at indsende det modtagne stof til fakultetet til fristen 1.7, om end det nogle steder er ufuldstændigt. Det skal overfor de studerende betones, at planerne udgør eksempler på, hvordan en uge kan se ud. Det er foreslået, at tutorer med de nye studerende som øvelse fordeler/skemalægger de foreslåede aktivitetsblokke på en uges 37 arbejdstimer. IU pegede på inspirationsmuligheder i studievejledernes skemaer og CE i input fra faglige fora. Ad 12) JT foreslog, at underviserne indsætter opgave-forslag på deres profilside, som en hjælp til de studerende til at finde vejleder og projektemne. CE foreslog at forskergrupperne bedes melde emner ind. Opfølgning: JT og CA drøfter hvordan forslaget formidles til underviserne. Ad 13) På baggrund af skemaoplysninger planlægges efterårets møder afholdt torsdage kl Mødedatoerne er: 29. august, 19. september, 10.oktober, 14. november og 12. december.