Affaldsordning i sommerhusområder. Kommunepuljeprojekt

Transkript

1 Affaldsordning i sommerhusområder Kommunepuljeprojekt

2 2

3 Affaldsordning i sommerhusområder Kommunepuljeprojekt Pulje til implementering af ressourcestrategien Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommunepuljen. Det skal bemærkes at offentliggørelsen af projekterne ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Rikke de Neergaard, Langeland Kommune 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Forord Konklusion og sammenfatning Formål Baggrund Forsøget Forsøgsområderne Forsøgsområde Forsøgsområde Metode Sorteringseffektivitet Tid/drift i områderne Kommunikation, design og brugertilfredshed Resultater Affaldsmængder og variation Sorteringseffektivitet Genanvendelsespotentiale og genanvendelsesprocent Tid/drift i områderne Kommunikation, design og brugertilfredshed Konklusion

5 1 Forord Der bliver forsket meget i affaldshåndtering, da de hastigt stigende affaldsmængder er en voksende udfordring både på landsplan og globalt. For at imødekomme EUs affaldsdirektiv om genanvendelse af minimum 50 % af husholdningsaffaldet i 2020, skal genanvendelsen i kommunerne forbedres væsentligt. Langelands største industri er turistindustrien og med overnatninger i 2015, er vi den fynske kommune med næst flest kommercielle overnatninger 1. Hovedparten af disse tilfalder vores sommerhuse. Langeland Kommune har 2133 sommerhuse, der ligger i vores 12 udlagte sommerhusområder. Affaldet fra sommerhusene er derfor en vigtig del af kommunens samlede affaldspotentiale. For at Langeland Kommune kan nå målet i den nationale ressourcestrategi, skal sortering derfor også omfatte kommunens sommerhusområder. For at øge genanvendelsen i sommerhusområder kræver det en tilpasning af affaldssystemer, der tilgodeser de problemstillinger, der er tilknyttet sådanne områder. Det er udfordringer som forskellige tømningsfrekvenser, variable affaldsmængder, små veje med dårlig manøvremulighed for renovationsbilerne og kommunikationsproblematikker omkring sorteringsmuligheder i nærområdet. Desuden er mange af vores turister udenlandske, hvorfor der ligger en stor kommunikativ opgave med at formidle affaldsløsninger til turister. Ordninger i sommerhusområder med centralt placerede affaldsstationer viser sig at være mere fordelagtige end ordninger med husstandssortering 2. Vi ønsker derfor, at anvise dagrenovation til centrale affaldsøer, som placeres i mindre gåafstand fra sommerhusene. Affaldsøerne skal udover dagrenovation fra sommerhusene rumme sektioner med udvalgte, genanvendelige fraktioner. Herefter vil sommerhusbrugerne kunne aflevere deres genanvendelige affald samtidig med deres dagrenovation. Nærværende projekt er en forsøgsordning, der skal finde optimale løsninger, der er tilpasset problematikkerne i sommerhusområder og som sikrer mere genanvendelse. Projektet gennemføres med henblik på udbredelse i kommunens øvrige sommerhusområder. 1 Danmarks Statistik 2 sommerhusomraader/ 5

6 2 Konklusion og sammenfatning Langeland Kommune har indført centrale affaldsøer, med mulighed for sortering, i to udvalgte sommerhusområder. Projektet er gennemført i som et kommunepuljeprojekt og har modtaget kr. i støtte fra Miljøstyrelsen. Forsøget har vist, at indførsel af centrale affaldsøer i sommerhusområder af både privat og kommerciel karakter øger genanvendelsesprocenten, giver renere og færre mængder dagrenovation, øger brugertilfredsheden og giver en bedre og mere omkostningseffektiv drift. Ved at give sommerhusgæster mulighed for at sortere deres affald i dagrenovation og 4 genanvendelige fraktioner, opnåede forsøgsordningen en genanvendelse på 37,7 %. Sammenlignet er genanvendelsen for private husstande på Langeland 17,4 % (2015) beregnet ud fra samme fraktioner som i projektet. Dette tyder på, at der ligger et væsentligt genanvendelsespotentiale i kommunens sommerhusområder. Forsøgsordningen med centrale affaldsøer i sommerhusområder giver flg. fordele: øger genanvendelsen giver en renere og mindre mængde dagrenovation øger brugertilfredsheden giver en omkostningseffektiv drift løser problemer med varierende mængder affald giver mindre kørsel på de små veje i sommerhusområderne forbedrer arbejdsforholdene væsentligt for renovationsfolkene Den simple kommunikation og det intuitive design, der henvendte sig til både danske og udenlandske turister gav høj sortering og høj brugertilfredshed. Projektet viste desuden, at der er et højt potentiale for en organisk fraktion i udlejningsområder, hvor især de udenlandske gæster er mere tilbøjelige til at smide fødevare ud ved hjemrejse. 3 Formål Hovedformålet med projektet er at belyse, om opstilling af centrale affaldsøer med mulighed for sortering, kan give en højere genanvendelsesprocent i sommerhusområder og dermed imødekomme ressourcestrategiens målsætning. Fraktionerne der ønskes udsorteret er: glas pap og papir plastik folie og småt plastik metal 6

7 Projektet skal belyse om affaldsøer i sommerhusområder giver: mere genanvendelse samt reducering af dagrenovation god brugertilfredshed driftsbesparelser ved færre tømninger og mindre kørsel i sommerhusområderne 4 Baggrund I sommerhusområderne på Langeland er der i dag husstandsindsamling i uge-, 14. dags- og henholdsvis 36 ugers- og helårstømning. Dertil kommer en bringeordning til miljøstationer i nærområdet af glas, papir og i nogle tilfælde metaldåser. På nuværende tidspunkt kræver sortering til genanvendelse derfor kørsel til nærmeste miljøstation eller genbrugsplads. Det er Langeland Forsyning, der står for driften på Langeland mens Langeland Kommune er myndighed på området. Turister har en anden adfærd end helårsbeboere og har som oftest ikke fokus på affaldssortering eller opsøgning af information omkring affald, når de er på ferie. Til sommerhusområder med udlejningshuse, hvor gæsterne er i kort tid, vil oplysninger om god affaldssortering på internettet være spildt. Henstillinger vedrørende sortering og bortskaffelse vil derudover også være spildt, da de går pr. brev til ejerne af huset. Omvendt er mange af Langelands turister tyske, der som oftest har god sorteringsadfærd. De oplever derfor problemer med at komme af med deres sorterede affald og henstiller det som oftest ved siden af husets dagrenovationsbeholder. Det skaber forringet brugertilfredshed. En anden udfordring i sommerhusområderne er konflikten mellem tømmedag og skiftedag i husene. Det indebærer at mange turister bliver mødt af overfyldte affaldsbeholdere, når de kommer til deres feriehus. Skiftedag i sommerhusene ligger som oftest om lørdagen, mens tømmedag ligger en hverdag. I lavsæsonen og ved de private sommerhuse, genereres der i perioder ikke affald, hvilket skaber forgæves kørsel til tomme affaldsbeholdere. Dette giver en urentabel affaldsordning, især hvis renovationsbilen skal køre flere gange for hver genanvendelig fraktion. Sommerhusene ligger ofte i områder med dårlige adgangsveje for renovationsbilen. Her er det svært at sikre renovationspersonalets arbejdsmiljø i forhold til standpladsafhentning, snerydning mm. Kørsel med store renovationsbiler skaber desuden støjende kørsel og slid på de små sommerhusveje. Det centrale element er derfor, at der grundlæggende skal laves omkostningseffektive sorteringsløsninger, der samlet set øger genanvendelsen og imødekommer lokale praktiske udfordringer. 5 Forsøget 5.1 Forsøgsområderne 7

8 Overvejende privat brug Overvejende udlejning Forsøget dækker 2 forsøgsområder, hvor der før forsøget var standpladsafhentning: Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening med 51 huse og Ristinge Fælled Grundejerforening med 24 huse Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening er et område bestående overvejende af udlejningsejendomme mens Ristinge Fælled Grundejerforening overvejende bruges privat. Sidstnævnte har desuden en miljøstation for enden af vejen, der modtager pap/papir, metaldåser og glas. Til forsøget er udvalgt to kontrolområder, der mest muligt ligner forsøgsområderne: Udsigten Grundejerforening med 16 huse og Banken Grundejerforening med 20 huse Udsigten Grundejerforening består overvejende af udlejningsejendomme mens Banken Grundejerforening overvejende bruges privat. Kontrolområderne bruges til at sammenholde mængdevariationen af affald over forsøgsperioden samt tiden brugt i de 4 områder. I de to udlejningsområder Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening og Banken Grundejerforening blev sommerhusene primært brugt af tyskere heraf mange fisketurister. I de 4 områder er tømmeordningen differentieret i uge-, 14. dags- og henholdsvis 36 ugers og helårstømning. Affaldsbeholderne varierer fra sække på 110 liter til containere på 770 liter. Forsøgsområde 1 Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening 51 huse Kontrolområde 1 Udsigten Grundejerforening 16 huse Forsøgsområde 2 Ristinge Fælled Grundejerforening 24 huse + miljøstation Kontrolområde 2 Banken Grundejerforening 20 huse Figur 1: Forsøgs- og kontrolområder. 8

9 Forsøgsordningen med affaldsøer i forsøgsområderne strækker sig fra 1. juni august 2017 mens dataindsamling foregår i perioden fra april til september I Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening er der med placeringen af affaldsøerne mulighed for at gøre ordningen permanent. I Ristinge Fælled Grundejerforening er affaldsøen placeret med dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og skal derfor fjernes eller flyttes ved forsøgets afslutning. Under hele forsøgsordningen opbevarer Langeland Forsyning A/S affaldsbeholdere fra samtlige husstande i de to forsøgsområder for at undgå unødig brug af disse. De 4 områder vil i det efterfølgende hovedsageligt blive omtalt som Spodsbjerg- Longelse, Ristinge Fælled, Udsigten og Banken Forsøgsområde 1 I Spodsbjerg-Longelse området opstilles 3 affaldsøer strategiske steder i området, så alle tilgodeses med en maksimal gåafstand til nærmeste ø på 150 meter. Figur 2: Placering af affaldsøer i Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening. Hver af de 3 affaldsøer består af: 3 x 770 liters beholdere til dagrenovation 1 x 770 liters beholder til pap og papir 1 x 240 liters beholder til metal 1 x 240 liters beholder til plastik 1 x 240 liters beholder til glas 1 x batteribeholder en trækvogn til transport af affald 9

10 Figur 3: Én af tre affaldsøer i Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening Forsøgsområde 2 Ristinge Fælled består af en enkelt vej med meter fra sommerhusene til nærmeste miljøstation. Mellem sommerhusene og miljøstationen blev der opstillet en enkelt affaldsø med 3 x 770 liters beholdere alene til dagrenovation, hvilket giver en maksimal afstand på 300 meter til dagrenovationsbeholderen. Figur 4: Placering af affaldsø (rød) og miljøstation (blå) ved Ristinge Fælled Grundejerforening. I kraft af den nærtliggende miljøstation skal affaldsøen kun modtage dagrenovation. Forsøget skal derfor også vise, om man fra grundejerforeningen oplever en øget affaldssortering, når man skal til at gå med sit affald. 5.2 Metode Metoden i forsøget blev opstillet omkring 3 parametre: - Sorteringseffektivitet - Tid/drift i områderne - Kommunikation, design og brugertilfredshed 10

11 For alle 3 parametre gælder, at der blev foretaget målinger af affaldsmængder og sorteringseffektivitet før og efter opstilling af affaldsøerne. Før-målinger lå i april-maj uden for sommersæsonen. Alle før-målinger blev derfor udført efter en række helligdage, for at have et sammenligningsgrundlag med data målt i sommerens højsæson. Desuden blev samtlige 4 områder pejlet hver uge for affaldsmængde gennem hele forsøgsperioden dels for at tage højde for sæsonvariation og dels for at kunne påvise et eventuelt fald i mængden af dagrenovation over tid. Under pejlingerne blev beholderstørrelse noteret og affaldsmængde kategoriseret i: tom (0), ¼ fuld, ½ fuld, ¾ fuld og fuld (1). Herefter blev den totale mængde affald i liter omregnet til kilo for hvert område. Affaldsøerne blev taget i brug i forsøgsområderne 1. juni Sorteringseffektivitet En uges dagrenovation fra de 2 forsøgsområder blev indsamlet og håndsorteret før og efter opstilling af affaldsøerne. De udsorterede fraktioner glas, plastik, pap/papir og metal samt den resterende mængde affald blev vejet og procentdelen af genanvendeligt affald i dagrenovationen fundet. Figur 5: Usorteret husstandsaffald fra Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening før forsøget Tid/drift i områderne Tid brugt på kørsel og tømning i samtlige 4 områder blev målt med stopur fra renovationsbilen kørte ind i et af de 4 områder til den igen kørte ud. Tidsmålinger blev udført før og under forsøget Kommunikation, design og brugertilfredshed Kommunikation. I Spodsbjerg-Longelse blev information omkring projektet kommunikeret via e-boks samt på et borgermøde mens projektet i Ristinge Fælled kun blev kommunikeret over e-boks. Forud for projektet blev der afholdt informationsmøder med repræsentanter for grundejerforeningernes respektive bestyrelser. Materiale til sommerhusene blev sendt pr. post. Dette inkluderede en A3 plakat med en 11

12 sorteringsvejledning og et kort med placering af affaldsøerne i området. I Ristinge Fælled var der på denne plakat yderligere information omkring placering af miljøstationen og de genanvendelige fraktioner, der kan afleveres der. Al materiale blev formidlet på dansk, tysk og engelsk. Til alle sommerhuse i projektet modtog man yderligere et klistermærke med sorteringsvejledning, til opsætning ved sommerhusets affaldsstativ i køkkenet samt mindre klistermærker med piktogrammer over de forskellige genanvendelige fraktioner. Sidstnævnte som en hjælp til eget privat sorteringssystem i sommerhuset. Projektet involverede ikke udlevering af et privat sorteringssystem til sommerhusene. Det var op til den enkelte ejer, at lave et system tilpasset eget hus. Dog viste vi forskellige mulige løsninger til inspiration på borgermødet. Samtlige udlejningsbureauer, der har huse til udlejning i forsøgsområderne modtog et brev med information om projektet, som lejere fik udleveret, når de hentede nøgle til deres sommerhus. På den måde sikrede vi, at lejerne havde kendskab til affaldsordningen, allerede inden de ankom til området. Til videns- og erfaringsdeling blev der tilknyttet en følgegruppe til projektet bestående af repræsentanter fra Langeland Kommune, grundejerforeningernes bestyrelser, Langeland Forsyning samt repræsentanter for udlejningsbureauer med virke i forsøgsområderne. Kommunikation Information om projektet via e-boks og borgermøder Videns- og erfaringsdeling i følgegruppe Brugerundersøgelse skema via e-boks Informationsbrev til lejerne ved afhentning af nøgle hos udlejningsbureau Plakat til sommerhuset med sorteringsvejledning og placering af affaldsøer i området Lille klistermærke med sorteringsvejledning til affaldsstativet i køkkenet Piktogrammer klistermærkeark til eget sorteringssystem i sommerhuset Evalueringsskema skema via e-boks 12

13 Design. Design af affaldsøer og indkasthuller samt al kommunikativt materiale til brugerne var udarbejdet med ønsket om at etablere enkle og intuitive løsninger, som gør det nemt for brugerne at orientere sig i affaldssorteringssituationen. Figur 6: Indkast til dagrenovation Metal Plastik Glas Pap/papir Ved affaldsøerne blev informationsniveauet holdt simpelt med en enkel lille sorteringsvejledning samt små piktogrammer, der understøttede de intuitive indkasthuller. Lille rundt hul til glas, et ovalt hul til plastik samt et større rundt hul til metal, der var dimensioneret efter tyskernes 5 liters dåser. Indkastet til pap og papir blev bredt ovalt, mens de 3 indkast til dagrenovation var med låge for at begrænse lugtgener. Standard låger til etagebyggeri blev valgt til dagrenovationsindkastene. Brugertilfredshed. Spørgeskemaer blev brugt før og efter indførsel af affaldsøer til at måle på sommerhusejernes tilfredshed. I skemaerne før forsøgsstart blev der stillet spørgsmål til belægningsgrad i sommerhusene i ugerne 22-35, tilbøjelighed til sortering, sorteringsadfærd og tilfredshed. I skemaerne efter sommersæsonen, blev der stillet spørgsmål til tilfredshed, tilbøjelighed til sortering, ønske om affaldsøer som permanent løsning, om kommunikationsniveauet under projektet og ved affaldsøerne samt om materialet til sommerhusene. 13

14 6 Resultater 6.1 Affaldsmængder og variation Mængden af dagrenovation blev pejlet hver uge og omregnet fra volumen til kg Opsætning af affaldsøer Spodsbjerg 600 Ristinge Udsigten 400 Banken 200 Kg Figur 7: Mængde af dagrenovation pejlet i de 4 områder. I Spodsbjerg-Longelse ses et kraftigt fald i mængden af dagrenovation med indførsel af affaldsøer sammenlignet med Udsigten (figur 7). Gennem hele forsøgsperioden var der i begge disse udlejningsområder en høj og ens belægningsgrad på %. Ingen målinger i sommerens højsæson i Spodsbjerg-Longelse kunne sidestilles med målinger udført inden indførsel af affaldsøer. I ugerne varierede mængden af dagrenovation i Spodsbjerg-Longelse mellem 347 kg 693 kg, mens variationen forud for forsøget lå mellem kg. Det er et fald i mængden af dagrenovation på 46,9 %. Sammenlignet med Banken ses der i Ristinge Fælled en stigning i mængden af dagrenovation ved indførsel af affaldsøen. Denne stigning afspejler en højere belægningsgrad af sommerhusene i sommersæsonen, idet belægningsgraden forud for indførslen af affaldsøen var meget lav. 6.2 Sorteringseffektivitet Den håndsorterede dagrenovation fra uge 19 og 32 viser, at der i affaldet fra de to forsøgsområder er sket en reduktion af samtlige genanvendelige fraktioner på hhv. 19,4 % i Spodsbjerg-Longelse og 27,5 % i Ristinge Fælled (figur 8). Plastikfraktionen er den fraktion, som viser den mindste reduktion i dagrenovationen. 14

15 12 10 Spodsbjerg-Longelse Ristinge Fælled % Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter 0 % Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Pap/papir Plastik Metal Glas Pap/papir Plastik Metal Glas Figur 8: Andel af fraktioner i dagrenovationen før og efter indførsel af affaldsøer. 6.3 Genanvendelsespotentiale og genanvendelsesprocent Det håndsorterede affald viser, at indførsel af affaldsøer i både Spodsbjerg-Longelse og Ristinge Fælled resulterer i en renere dagrenovation med færre andele af genanvendeligt affald (figur 9 og 11). Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening Fra de to sorteringsdage blev affaldets genanvendelsespotentiale fundet som andelen af genanvendelige fraktioner i dagrenovationen. Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen før indførsel af affaldsøer Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen efter indførsel af affaldsøer Andel af regulær dagrenovation 14 % 33 % 67 % Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen 86 % Figur 9: Spodsbjerg-Longelse. Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen før og efter indførsel af affaldsøer. Efter indførsel af affaldsøer i Spodsbjerg-Longelse er dagrenovationens genanvendelsespotentiale faldet fra 33 % til 14 % (figur 9). Dagrenovationen er tilsvarende blevet renere og mindre og en stor del af de genanvendelige fraktioner er blevet udsorteret i affaldsøerne af sommerhusgæsterne (figur 10a). Vægten fra sommerhusgæsternes udsorterede genanvendelige fraktioner i affaldsøerne er brugt som mål for projektets genanvendelsesprocent sammenholdt med den totale mængde affald (udsorterede genanvendelige fraktioner + dagrenovation). Med affaldsøerne i Spodsbjerg-Longelse har man på baggrund af forsøgets parametre opnået en genanvendelse på 37,7 % (figur 10a). Med udgangspunkt i samme fraktioner ligger genanvendelsen i 2015 for private husstande på Langeland til sammenligning på 17,4 % (figur 10b). 15

16 Fordeling af dagrenovation og udsorterede fraktioner efter indførsel af affaldsøer i Spodsbjerg-Longelse Fordeling for private husstande 2015 Andel af regulær dagrenovation Glas 26 % Plast 62,3 % Metal 82,6 % Pap/papir a b Figur 10: a) Procentvis fordeling af dagrenovation og udsorterede fraktioner fra Spodsbjerg-Longelse sammenlignet med b) fordelingen for private husstande i Genanvendelsespotentialet og genanvendelsesprocenten er alene et udtryk for projektets 4 definerede genanvendelige fraktioner. Den reelle genanvendelse i Spodsbjerg-Longelse er 3,3 % lavere. Trods vejledning i sommerhusene om rengøring og sortering af plasten, var denne fraktion behæftet med stor fejlsortering. Fraktionen var kontamineret med dagrenovation og metal og dermed uegnet til genanvendelse. De øvrige fraktioner metal, pap/papir og glas var derimod kun behæftet med en lille eller ingen fejlsortering. I de nærtliggende miljøstationer i Spodsbjerg-Longelse kunne der ikke registreres signifikante forskelle i mængden af glas (miljøstationens målbare enhed) leveret før og efter forsøgsperioden. Ristinge Fælled Grundejerforening I Ristinge Fælled er andelen af genanvendelige materialer i dagrenovationen faldet med 27,5 % efter indførsel af affaldsøen (figur 11). Ved placering af affaldsøen i nærheden af en miljøstation, er der skabt et større incitament til at affaldssortere. Alligevel har der i forsøgsperioden ikke kunne påvises en stigning i glasfraktionen (miljøstationens målbare fraktion) i den nærtliggende miljøstation for enden af Ristinge Fælled i forholdt til samme periode året forinden. Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen før indførsel af affaldsø Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen efter indførsel af affaldsø Andel af regulær dagrenovation 18 % 45,5 % 54,5 % Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen 82 % Figur 11: Ristinge Fælled. Genanvendelsespotentiale i dagrenovationen før og efter indførsel af affalds-øer. 16

17 Minutter 6.4 Tid/drift i områderne For begge forsøgsområder i projektet giver indførsel af centrale affaldsøer en tidsbesparelse i driften. Jo større området er des større bliver besparelsen. En yderligere tidsbesparelse kan opnås i Spodsbjerg-Longelse ved at reducere antallet af affaldsøer fra 3 til 2 eller til blot én enkelt med større kapacitet, hvilket vil betyde en større gåafstand. Med de 3 affaldsøer i Spodsbjerg-Longelse sommerhusområde er der en maksimal gå afstand fra samtlige sommerhuse i området på 150 meter til en given affaldsø. I dette område ville én enkelt og større affaldsø give en gå afstand på ca. 400 meter. Den fulde omkostningseffekt af anvisningsordningen i sommerhusområderne vil først kunne ses efter et års drift. Der er store driftsbesparelser at hente i vinterhalvåret, hvor man undgår forgæves kørsel til tomme affaldsbeholdere Før Efter 5 0 Spodsbjerg Ristinge Udsigten (kontrol) Banken (kontrol) Figur 12: Driftsbesparelse i minutter pr. tømning før og efter indsættelse af affaldsøer. 6.5 Kommunikation, design og brugertilfredshed Overordnet har sommerhusejerne været positive overfor affaldssystemet med øerne. Før og efter indførsel af affaldsøer blev sommerhusejerne spurgt om deres sorteringsadfærd og tilfredshed med ordningen. Svarene havde følgende fordeling: Før Efter Sorterer slet ikke 26 % 0 % Sorterer lidt 13 % 19 % Sorterer meget 5 % 75 % Brugertilfredshed 74 % 92 % 17

18 Dette resultat ses i forlængelse af, at 79 % forinden havde afkrydset, at de forventede at sortere mere ved indførsel af affaldsøerne. Sommerhusejerne blev desuden bedt om at give en overordnet succesvurdering af projektet ved at give det en scoring på mellem 1-10, hvor 10 er bedst. Sommerhusejernes mindste scoring lå på 8. Dertil var der 100 % tilfredshed med kommunikationsniveau og materiale både før og efter projektstart. De fleste bemærkninger vedrørte størrelsen af indkasthullerne til dagrenovation, som mange fandt for små. Størrelsen af indkastet blev dels valgt for at mindske risikoen for fejlsortering af større emner og dels for at sikre, at lugtende fiskeaffald, ikke blev tømt direkte ned i affaldsbeholderen. Resultaterne fra brugerundersøgelserne er baseret på en lav svarprocent. På spørgeundersøgelsen inden forsøget lå svarprocenten på 25 % mens den på den efterfølgende spørgeundersøgelse lå på 21 %. Det er primært sommerhusejere, der ikke lejer deres sommerhus ud kommercielt, der har svaret på undersøgelserne. I følgegruppen blev der ligeledes meldt positivt tilbage. Til udlejningsbureauerne blev der anmeldt langt færre klager fra lejere vedrørende fulde beholdere ved husene på skiftedage samt andre gener med affald. Udlejningsbureauerne oplevede mindre kørsel i forbindelse med affaldsproblemer i sommerhusområderne. Trods brugernes bemærkninger om for små indkasthuller til dagrenovation oplevede Langeland Forsyning og udlejningsbureauerne kun få problemer med henstillede affaldsposer ved sommerhusene eller ved affaldsøerne. Langeland Forsyning oplevede, at de store problemer ved husstandsafhentning i sommerhusområder løses med centrale affaldsøer. Affaldsbeholdere ved sommerhuse er ofte placeret på græs, sand eller grus, der ikke blot gør affaldshåndteringen problematisk, men også er i konflikt med arbejdsmiljøbestemmelser for renovationspersonalet. Desuden løser affaldsøerne problemerne med de ofte svære adgangsforhold på de små sommerhusveje samt, at der køres forgæves efter tomme sække/beholdere. 7 Konklusion Projektet viser, at centrale affaldsøer i sommerhusområder af både privat og kommerciel karakter øger genanvendelsen, giver renere og færre mængder dagrenovation, øger brugertilfredsheden og giver en bedre og mere omkostningseffektiv drift. Ved sortering af affald i genanvendelige fraktioner faldt mængden af dagrenovation markant i udlejningsområdet Spodsbjerg-Longelse Grundejerforening, mens mængden af affald steg i den private Ristinge Fælled Grundejerforening fordi belægningsgraden inden indførsel af affaldsøen var meget lav. Resultaterne i Spodsbjerg-Longelse er et udtryk for den affaldsgenanvendelse man med denne forsøgsopsætning kan opnå i et udlejningsområde, hvor gæsterne kun opholder sig kortvarigt. Hvis genanvendelsen skal øges yderligere, skal der justeres på forsøgsparametrene. Muligheden for sortering ved de centralt placerede affaldsøer i Spodsbjerg- Longelse resulterede i en genanvendelse på 37,7 %. Sammenlignet med en genanvendelse på 17,4 % for de private husstande på Langeland, beregnet ud fra samme fraktio- 18

19 ner, ligger der et væsentligt genanvendelsespotentiale i kommunens sommerhusområder. Sommerhusgæster der lejer sommerhus og især de udenlandske gæster er mindre tilbøjelige til at tage fødevarer med sig ved hjemrejse, hvorfor der i Spodsbjerg-Longelse blev fundet store mængder organisk affald i dagrenovationen. Der ligger derfor et stort potentiale for indsamling af organisk affald i udlejningsområder. En organisk fraktion kunne øge genanvendelsen betragteligt i et område som Spodsbjerg-Longelse, der i kraft af fisketurismen tilmed har store mængder fiskeaffald. Resultaterne i Ristinge Fælled viser et billede af mulighederne for øget genanvendelse i et privat sommerhusområde. Til forskel fra affaldsøerne i Spodsbjerg-Longelse fik Ristinge Fælled en affaldsø alene til dagrenovation pga. den nærtliggende miljøstation for enden af vejen, der giver mulighed for sortering. I Ristinge Fælled var der en forventning om, at der ville være en større tilbøjelighed til at sortere ved den nærtliggende miljøstation, når man alligevel skulle ud og gå med sit affald. At vi ikke kan påvise en stigning i mængderne ved miljøstationen, skal nok ses i sammenhæng med det store opland som miljøstationen betjener. Genanvendeligt affald fra de 24 sommerhuse på Ristinge Fælled forsvinder i mængderne. Dog er det væsentlige, at det overordnede billede viser en positiv fremgang i genanvendelsen for det private sommerhusområde. Fremgangen i Ristinge Fælled og det øgede fokus, der har været på affaldssortering har skabt større bevidsthed og incitament til at affaldssortere. For at opretholde eller øge genanvendelsen yderligere i Ristinge, skal dialogen med sommerhusejerne vedligeholdes. Hvis ordningen skal være permanent i Ristinge Fælled, skal der findes en alternativ placering af affaldsøen uden for strandbeskyttelseslinjen. Den nye placering skal samtidig betjene et større opland, idet forsøget viser, at der er en positiv sammenhæng mellem de driftsmæssige fordele og områdets størrelse. Det er altså nødvendigt med et større opland pr. affaldsø, hvis en større genanvendelsesprocent skal følge en omkostningseffektiv drift. Genanvendelsessuccesen afhænger ikke alene af kvantitet, men i høj grad af kvaliteten af de indsamlede fraktioner og deres egnethed til genanvendelse. Fejlsortering følger ofte fraktionen, og som set i lignende projekter, var det især indsamlingen af plastaffald, der skabte problemer. Resultatet fra forsøget tyder på, at der er store udfordringer i forhold til formidling af hvilke plasttyper, der er med i ordningen samt at få plasten rengjort inden sortering. Med den nuværende behandlingsteknologi og de mulige afsætningsordninger for kommunen er indsamling af plastaffald ikke rentabel. Mens affaldsøerne løser problemer med varierende affaldsmængder ved at have større kapacitet i højsæsonen, er løsningen ligeledes fleksibel i vinterhalvåret. Her kan indkasthullerne til dagrenovation delvist blændes af eller øer lukkes ned. Det vil give yderligere driftsbesparelser. I sommerhusområdet i Spodsbjerg-Longelse er driftstiden og dermed driftsomkostningerne for tømning mere end halveret ved indførsel af centrale affaldsøer. 19

20 En væsentlig positiv effekt ved centrale affaldsøer er et stærkt forbedret arbejdsmiljø for renovationsfolkene. Ved at skabe gode arbejdsvilkår ved affaldsøerne, får man løst de store sundhedsmæssige udfordringer, der er ved f.eks. kørsel med tunge affaldsbeholdere på ujævnt underlag samt håndtering af mange enkelte affaldsbeholdere og sække. Dette kan på den lange bane betyde store besparelser i driften. De centrale affaldsøer har også løst problemet med tunge og støjende renovationsbiler i området. Udlejningsbureauerne melder om et markant fald i klager vedrørende affald ved sommerhusene. Ved husstandsindsamling før forsøget brugte udlejningsbureauerne store ressourcer på at hente affaldssække ved sommerhusene. Bureauerne modtog førhen også mange klager fra gæster, der ankom til et sommerhus med fyldte affaldsbeholdere fordi tømmedag og skiftedag i sommerhuset ikke lå samme dag. Affaldsordningen med centrale affaldsøer har været en succes hos brugerne. Der har gennemgående været stor tilfredshed med både løsning, kommunikation og det intuitive design, der har gjort det nemmere for brugerne i sorteringssituationen. Mens 26 % før forsøget svarede, at de slet ikke sorterede, havde 75 % efterfølgende svaret, at de sorterede meget. Samtidig var brugertilfredsheden steget til 92 % med den nye affaldsordning. Kommunikationen og designet har fungeret 100 % for brugerne. Det skal vurderes, hvor vidt der skal tages højde for de små indkasthuller til dagrenovation, hvis affaldsøerne skal udbredes til andre sommerhusområder. Størrelsen af hullerne har haft en positiv effekt på de gode resultater. Ved at begrænse størrelsen af indkasthullet begrænses fejlsortering. Dels er det svært at få sin affaldspose gennem hullet, hvis der er store emner i posen, som med fordel kunne sorteres ud, og dels forårsager hulstørrelsen at fiskeaffald ikke tømmes direkte i beholderen uden korrekt indpakning. Sammenhæng mellem hulstørrelse og fejlsortering bør undersøges nærmere i den fremtidige udbredelse af affaldsøer i sommerhusområder på Langeland. Langeland Kommune kan med udbredelse af centrale affaldsøer i sommerhusområderne øge genanvendelsen betydeligt. Denne type affaldsordning er derfor væsentlig for kommunens indfrielse af målet i den nationale ressourcestrategi om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. 20

21 Affaldsordning i sommerhusområder KOMMUNEPULJEPROJEKT Pulje til implementering af ressourcestrategien Ønsker du mere information om projektet, kan du kontakte Helle Foged, miljømedarbejder i Langeland Kommune hefo@langelandkommune.dk, Tlf Fredensvej Rudkøbing Tlf Langelandkommune.dk 21