Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse

Transkript

1 Notat Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse Dato: juni.2016 Ref.: Anna Salkvist Camilla Hay Lærke Ærenlund Fors A/S har i samarbejde med Dansk Affaldsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt affaldsselskaberne. Undersøgelsen skulle afdække, i hvor vid udstrækning affaldsselskaber i dag udleverer materiel til indendørs sortering blandt affaldskunderne og samtidig kortlægge, hvilke typer materiel der udleveres til kunder og hvad bevæggrundene har været for udleveringen. Undersøgelsen er en del af det MUDP-støttede demonstrationsprojekt Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald til husholdningsaffaldssorteringssystem, som Fors A/S gennemfører sammen med Schoeller Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Teknologisk Institut. Om undersøgelsen Undersøgelse er lavet i programmet Enalyzer med besvarelse over internettet, og alle deltagere har modtaget et link til undersøgelsen og en unik kode for at sikre, at hver respondent kun afgav én besvarelse. Spørgeskemaet blev sendt til 51 respondenter, 4 har svaret, at undersøgelsen ikke er relevant for deres selskab. Ud af den resterende base på 47 respondenter har 33 gennemført besvarelsen. Det giver en svarprocent på 70 %, hvilket vurderes som tilstrækkeligt til en valid undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at der er tale om en stikprøve, da ikke alle affaldsselskaber har været inviteret. Stikprøven er foretaget med repræsentation fra selskaber fra alle landsdele i Danmark for at opnå højst mulig repræsentativitet. Figur 1 viser den geografiske fordeling blandt de inviterede selskaber. Figur 1: Geografisk fordeling på landsdele af de 51 selskaber, der blev inviteret til undersøgelsen. Udlevering af materiel I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de har gjort noget aktivt for at få deres kunder/borgere til at sortere affaldet bedre inde i hjemmet fx ved udlevering af indendørs sorteringsmateriel. Ud af de gennemførte besvarelser har 22 respondenter svaret ja til, at de har gjort noget aktivt for at optimere sorteringen inde i hjemmet, svarende til 2/3 (67 %). 11 respondenter, svarende til 1/3 (33 %), har svaret nej til at have gjort noget aktivt for at forbedre sorteringen i hjemmet. Årsagen til dette har flere begrundet i fritekst. Et par selskaber svarer, at de enten ikke mener, det er deres opgave som affaldsselskab, eller at det er at gå for tæt på borgerne. Andre selskaber har ikke fundet tid og ressourcer til opgaven eller er ikke nået Fors A/S Betonvej Roskilde Tåstrup Møllevej Holbæk Tlf.: CVR: EAN:

2 til opgaven endnu. Af de 22 respondenter, der har svaret ja til at have gjort noget aktivt for at forbedre den indendørs sortering, svarer størstedelen, godt 95 %, at de har udleveret materiel til indendørs sortering. Én enkelt respondent har svaret nej til, at have udleveret materiel. Figur 2 viser udleveringen af materiel for delt på forskellige kategorier. Det skal bemærkes, at det har været muligt at sætte kryds ved flere muligheder, så flere af respondenterne har udleveret mere end én slags materiel. Figur 2: Fordelingen af svar blandt de 21 respondenter, der udleverer materiel til borgere/kunder De selskaber, der har angivet, at de har udleveret andet end de angivne kategorier har udfyldt et fritekst-felt med angivelse af, hvad det så er, de har udleveret. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at 39 % udleverer en form for beholdere. Fx uddeler en af respondenterne 15 l. spande med låg til genanvendelige fraktioner, så det er lettere at transportere affaldet til nedgravede affaldsøer. 31 % udleverer klistermærker til at sætte på eksisterende beholdere og 31 % har angivet forskelligt informationsmateriale. Fx omdeler et selskab sorteringsvejledninger til etageboliger, som skal lette sorteringen i køkkenet. Et enkelt selskab, som har angivet at de udleverer materiel, har bemærket, at de har været tilbageholdende med at arbejde med indendørs materiel som følge af en juridisk udredning. Udredningen konkluderede, at selskabet ikke måtte sælge materiel, der ikke er nødvendigt for indsamlingen. Særligt skulle selskabet være opmærksom på ikke at sælge løsninger, der i forvejen sælges af private. Motivation til udlevering af materiel Selskaberne er blevet bedt om at vurdere i hvor høj grad udleveringen af materiel skyldes forskellige faktorer. Resultatet kan ses i Figur 3. 2 / 6

3 I hvor høj grad skyldes udleveringen af materiel følgende faktorer? Figur 3: Motivationsfaktorer for udlevering af indendørs materiel blandt de 21 selskaber, der udøver denne praksis. Figur 3 viser, at de to topscorere (med en vurdering på ca. 6 på en skala fra 1 til 7) mht. motivationsfaktor motivationen for udlevering af materiel eller anden handling for at forbedre kundernes sortering er at gøre det nemt at sortere affald og at motivere borgerne/kunderne til at sortere affald. Derudover har yderligere tre faktorer ( at mindske fejlsortering, at yde god kundeservice og at skabe øget bevidsthed omkring affaldssortering ) opnået en score på ca. 5, hvilket også må anses som værende en høj motivationsfaktor. Kun i mindre grad er der iværksat tiltag på baggrund af ønsker om at overholde specifikke krav i lovgivningen eller leve op til regeringens ressourcestrategi. Det kan konkluderes, at selskaberne udleverer materiel til indendørs sortering, fordi det giver mening og ikke af juridiske årsager. Effekten af udlevering af materiel De respondenter i undersøgelsen, der har udleveret materiel til indendørs sortering, har vurderet, hvilke effekter indsatsen har haft. Resultatet kan ses i Figur 4. 3 / 6

4 Figur 4: Vurdering af hvorvidt udlevering af materiel har haft en effekt Figur 4 viser, at svarene spreder sig mere eller mindre ligeligt ud over de i spørgeskemaet nævnte kategorier, som alle ligger over middel. Der er således en overvejende positiv tilkendegivelse af, at der som følge af materialeudleveringen: Er opnået en større mængde genanvendeligt affald Er sket en øget motivation blandt borgere/kunder til at sortere Er opnået renere fraktioner med færre fejlsorteringer Er opnået en større bevidsthed om affaldssortering blandt borgere/kunder Er opnået større kundetilfredshed Modstand mod udlevering af materiel Selskaberne er spurgt om de har mødt modstand eller fået klager omkring udleveringen af indendørs materiel. Hertil svarer 86 % nej til at have stødt på modstand. Tre respondenter har stødt på modstand i forbindelse med udleveringen. Modstanden er vurderet som mild og ligger på en gennemsnitskarakter på 2,7 ud af 7 mulige point, hvilket tyder på at modstanden har været af ubetydelig karakter. I alle tre tilfælde er det selskabets egne kunder, der har klaget. Andet for at ændre sorteringsvaner Til spørgsmålet har I gjort andet for at få jeres borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner, fordeler svarene sig således: 4 / 6

5 Figur 5: Fordeling af svar på spørgsmålet Har I gjort andet for at få jeres borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner? Som det fremgår af grafen har flertallet (87,9%) af selskaberne udleveret trykt informationsmateriale til kunderne, som dermed er det mest anvendte middel til at få affaldskunderne til at ændre adfærd. Over 50 % af respondenterne svarer desuden, at de har etableret skoletjeneste/besøgstjeneste og 42% nævner dialog på de sociale medier som et middel til adfærdspåvirkning. Godt en tredjedel af selskaberne benytter sig af affaldsguider og/eller personlig rådgivning. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at de 30 % i grafen, der har gjort andet for at ændre borgere/kunders sorteringsvaner i overvejende grad har benyttet sig af en kombination af de nævnte muligheder i grafen. Fx nævnes deltagelse i møder hos foreninger, klubber og netværk, hvor de informerer om sortering (hvorfor og hvordan). Andre har lavet sorteringsfilm i form af små videoer til de sociale medier. Den daglige dialog på genbrugspladser og ved husstandende ved afhentning af affald nævnes også som eksempler på direkte dialog med borgere/kunder. Respondenterne er også blevet spurgt til årsagen til at de har gjort andet for at ændre deres borgeres/kunders sorteringsvaner. Til dette svarer størstedelen, at det er for at motivere borgerne/kunderne til at sortere, skabe øget bevidsthed om affaldssortering og for at mindske fejlsortering. Sekundære motivationsfaktorer er at overholde specifikke krav i affaldsordningen eller at nå i mål med regeringens ressourcestrategi. Respondenterne er over en bred kam enige om, at den alternative indsats for at få borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner har haft en effekt i form af øget bevidsthed, bedre sortering og større motivation. Nye indsatser En ting er den indsats, selskaberne allerede i dag gør for at påvirke deres borgeres/kunders sorteringsvaner en anden ting er planlagte aktiviteter, der ligger i støbeskeen. På spørgsmålet om respondenterne planlægger udlevering af materiel til indendørs sortering (som ikke allerede foregår i dag) svarer kun 24 % ja. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at det primært drejer sig om kasser til kemikalieaffald, udstyr til indendørs opbevaring af bioaffald og batteribokse. På spørgsmålet om selskaberne planlægger andre tiltag (som ikke allerede foregår i dag) for at ændre på borgerne/kundernes sorteringsvaner, svarer hele 84,8 % ja. Af fritekstbesvarelserne fremgår det at der primært er tale om trykt informationsmateriale eller 5 / 6

6 informationskampagner målrettet specifikke affaldsfraktioner. Fx udtrykker én respondent, at affaldsbranchen traditionelt har benyttet sig af negativ kommunikation i form af løftede pegefingre og irettesættelser, fx fejlsedler på affaldsbeholderne, når borgeren/kunden har sorteret forkert. Respondenten planlægger fremover at anvende en mere offensivt og i stedet påpege god adfærd, når borgeren/kunden har sorteret rigtigt. En anden respondent nævner planer om at udpege og anvende affaldsambassadører tæt på borgeren/kunden, fx viceværter, til at vejlede og rådgive i god sorteringsadfærd. Undersøgelsens konklusioner Undersøgelsen tegner et tydeligt billede af en stillingtagen blandt selskaberne til, at det er nødvendigt aktivt at vejlede og/eller påvirke borgernes/kundernes sorteringsvaner for at fremme en god sortering. Således har 2 ud af 3 selskaber angivet at de på den eller den anden måde gør noget aktivt for at påvirke deres borgere/kunder. Hovedparten af de tiltag, selskaberne anvender, retter sig mod kundernes/borgerne sorteringsindsats inde i hjemmet. Dette kan ses som et udtryk for at gode sorteringsvaner ikke opstår af sig selv og at mange borgere/kunder har brug for opfordring og vejledning for at sortere deres affald. Undersøgelsen viser også, at hovedparten af selskaberne vurderer, at deres indsats gør en forskel og rent faktisk sikrer en bedre sortering og en øget bevidsthed. 6 / 6