Hvidbog for Roskilde Kommune

Transkript

1 Hvidbog for Roskilde Kommune 13. december 2012 over indsigelser og bemærkninger for 2. offentlige høring af forslag til Råstofplan for Region Sjælland Indhold Regionsrådets beslutning Hvidbogen for Roskilde Kommune o Hvidbogens opbygning o Sådan læses Hvidbogen o Kort over grave- og interesseområder i Roskilde Kommune o Hvidbogsskemaer o Liste over høringssvar vedrørende Roskilde Kommune 1

2 Regionsrådets beslutning Oversigten viser de områder og emner i Roskilde Kommune som Regionsrådet har truffet beslutning om. Nærmere oplysninger om emne, indsigere, arealudlæg og kortbilag fremgår af Hvidbogen og bilag til Hvidbogen. Område/emne Gundsømagle graveområde Glim graveområde Regionsrådet har besluttet at råstofplanen tilføjes, at regionen ved udpegning af graveområdet har forudsat, at kommunen i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse, foretager en konkret afvejning i forhold til vandindvindingsinteresserne. at den sydlige del fastholdes som graveområde, mens den nordlige del hvor der er flest interessekonflikter overgår til interesseområde. Den udlagte ressource vurderes at være tilstrækkelig. Giver mulighed for at andre graveområder i Roskilde regionale graveområde bliver hurtigere færdiggravet. at statens indsigelse i forhold til vejadgang/trafikale forhold imødekommes. Forudsætning for udlægget er indføjet i råstofplanen. Roskilde regionale graveområde Interesseområde ved Gundsømagle Interesseområde ved Jyllinge Interesseområde ved Vindinge Interesseområde ved Viby Sj. Graveområde ved Tjæreby Udtagning af færdiggravede arealer at ressourceopgørelsen og fremskrivningen af forventet råstofforbrug underbygger, at den foreliggende råstofplan med ressourcer til 19 år er tilstrækkelig robust, herunder forventede ressourcer til 13 år i Roskilde regionale graveområde. at interesseområde i den statslige Gulddysse Skov udtages. at interesseområdet umiddelbart øst for Jyllinge udgår, da området er en af de får muligheder for byudvikling ved Jyllinge. at interesseområdet ved Vindinge udgår, da området er en af de får muligheder for byudvikling ved Roskilde/Vindinge. at interesseområde udtages i afstand på op til ca. 500 meter syd for byen, inkl. lokalplanlagt areal. at forslaget ikke imødekommes, i det der planlægges en hovedtransmissionsledning for naturgas på langs af arealet. Når de planlægningsmæssige forhold er afklaret, revurderes mulighederne ved revision af råstofplanen. at større, sammenhængende, færdiggravede areal udtages, når dette ikke modvirker en ressourceudnyttelse i forhold til f.eks. gennemgravning. Gennemføres i samarbejde med erhverv og kommune. Oversigten viser Regionsrådets beslutninger og bemærkninger til høringssvarene. Eksisterende graveområder og forslag til nye grave- og interesseområder, hvor der ikke har været indsigelser, er ikke med i oversigten. Alle råstofplanens grave- og interesseområder fremgår dog af oversigtkortet og graveområderne fremgår endvidere af detailkort, ligesom interesseområder, hvor der er sket ændringer 2

3 Hvidbogen for Roskilde Kommune I dette afsnit i Hvidbogen kan du læse en opsummering af de enkelte høringssvar og regionens bemærkninger der vedrører forhold i kommunen. Høringssvarene er alle indkommet som reaktion på Forslag til Råstofplan , som Region Sjælland har haft i høring. Hvidbogen indeholder tilsvarende afsnit for de øvrige kommuner, hvor der har været indsigelser og bemærkninger. Hvidbogens opbygning Hvert afsnit i hvidbogen består af et skema. Skemaet er delt op efter temaer. Det betyder, at et konkret høringssvar er behandlet flere steder i skemaet i det omfang, at det forholder sig til flere temaer. Hvis høringssvarene indeholder temaer af mere generel karakter, er de opsummeret og besvaret i et særligt afsnit i Hvidbogen: Generelt. Alle skemaer i Hvidbogen er opbygget på samme måde: 1. Første del af skemaet indeholder høringssvar angående graveområder, der er områder, der bygger på faktuel viden om ressourcer, hvor lodsejere kan søge kommunen om gravetilladelse. I den del af skemaet der vedrører graveområde er først opsummeret de dele af høringssvarene som indeholder generelle indsigelser og bemærkninger til graveområder. Dernæst gennemgås høringssvar fordelt på de konkrete graveområder i kommunen. Alle graveområder er angivet med rød overskrift i skemaet. 2. Anden del af skemaet indeholder høringssvar angående interesseområder, dvs. foreløbige reservationer af områder, hvor der måske er egnede ressourcer og som evt. senere kan blive udlagt som graveområde. I den del af skemaet der vedrører interesseområder er først opsummeret de dele af høringssvarene, som indeholder generelle indsigelser og bemærkninger til interesseområder. Dernæst gennemgås høringssvar fordelt på de konkrete interesseområder i kommunen. Alle interesseområder er angivet med gul overskrift i skemaet. Et Hvidbogsskema indeholder 3 kolonner. Den venstre kolonne er inddelt i de temaer, som er taget op i høringssvarene for den enkelte kommune. Eksempelvis drikkevandsinteresser, naturbeskyttelse, trafik. I kolonnen er der anført et nummer; (xxx). Nummeret henviser til hvem der er kommet med indsigelse til emnet. Bagerst i hvidbogsafsnittet nedenunder skemaet, er der en liste med numrene fra kolonne 1 og oplysning om, hvem der er kommet med høringssvaret. Du kan finde de enkelte høringssvar på Regions Sjællands hjemmeside ved at bruge det 3-cifrede nummer, som er angivet i Hvidbogsskemaet. Link: Den midterste kolonne i hvidbogsskemaet indeholder ordlyden af høringssvaret til det pågældende tema eller en opsummering af høringssvaret. Det samlede antal af indsigelser i forhold til graveområder og interesseområder er ligeledes angivet i denne kolonne. Den højre kolonne er regionens bemærkninger og beslutninger til det pågældende tema og de høringsparter, som er anført i kolonne 1. 3

4 Sådan læses kortene hvidbogen Alle arealændringer og justeringer af såvel graveområder som interesseområder fremgår af kortbilag på de følgende sider inden hvidbogsskemaet. Kortbilagene indeholder et oversigtskort, der viser samtlige og endelige arealudlæg i kommunen. Graveområder er vist med rødt og interesseområder er vist med gult. Områder markeret med en grøn indramning er de områder, hvor der er sket ændringer i forhold til forslaget. Hver kortdel indrammet med sort henviser til detailkort, der dels viser forslagets arealudlæg og dels råstofplanens endelige udlæg af graveområder. Derudover er der anført detaljer omkring arealstørrelse og ressource. 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Interesseområdet ved Klosterskoven er skrevet under Køge Kommune, selvom en del af det nordlige område går ind i Roskilde Kommune. Omvendt er interesseområdet syd for Viby Sj. ned til omkring Valore Huse skrevet under Roskilde Kommune, selvom en del går ind i Køge Kommune. Indsigelser relateret til Greve Kommune (ang. grave- og interesseområder ved Tjæreby og Tune) er medtaget under Roskilde Kommune, da arealerne indgår i Roskilde regionale graveområde. Samlet antal høringssvar for Roskilde Kommune: ca. 55, heraf er 23 angående Viby Sj. og området med Klosterskoven. Generelt om graveområder Antal høringssvar: 5 Bemærkninger Regionens bemærkninger Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Miljøbeskyttelse: Luft Vand Jord Støjulemper (459) Vandværkerne Gundsømagle, Jyllingehøj, Jyllinge, Kastaniehøj, Nordmarken Vand og Værebro (inkl. Rapport fra COWI) (506) Bekymret for belastning med støj Det er uomtvisteligt at råstofindvinding har påvirkning på miljøet, herunder grundvandet. Enten i forbindelse med indvindingen eller ved påfyldningen eller i værste fald både/og. Ved ansøgning om gravetilladelse skal kommunen konkret vurdere en indvindings mulige miljømæssige påvirkninger, herunder ex. støjpåvirkning, påvirkning af grundvand. I en tilladelse kan kommunen f.eks. stille vilkår om støjregulering, vilkår til sikring af grundvandsinteresser m.m. Drikkevandsinteresser Roskilde Kommune (474) Vandværkerne Gundsømagle, Jyllingehøj, Jyllinge, Kastaniehøj, Nordmarken Vand og Værebro (inkl. Rapport fra COWI) (506) Københavns Energi (538) Med statens vandplaner er de tidligere kildepladszoner i kommunen erstattet af retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Tidligere var det ikke muligt at planlægge for råstoffer over en kildepladszone. Som følge heraf må det forventes, at der fremover kan opstå en konflikt mellem grundvandsinteressen og råstofinteressen hvor der er et sammenfald med de tidligere kildepladszoner. Til eksempel skal nævnes forslag til nyt graveområde nordøst for Gundsømagle som hidtil har været omfattet af kildepladszone. Kildepladszonen har været begrundet i Københavns Energis mange boringer langs Værebro å, cirka 150 meter fra graveområdet. Der har tidligere været lignende sager ved Naturklagenævnet, også i området omkring Gundsømagle. I disse tilfælde har nævnet afgjort, at der ikke er nogen risiko for grundvandet ved råstofindvindingen. I henhold til Råstoflovens 3, skal der ved lovens anvendelse på den ene side sikres en udnyttelse af råstofferne og tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse m.m. Det er regionens vurdering, at ex. miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresserne i de udlagte graveområder ikke udelukker en hel eller delvis udnyttelse af rå- 11

12 Hensigtsmæssig byudvikling (520) Øvrige lovpligtige hensyn og interesser Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Roskilde Kommune (474, 890) Lejre Historiske Forening (520) Friluftsrådets Kreds 15 vedr. Roskilde, Lejre, Solrød og Greve Kommuner (430) Danske Råstoffer (736) (533, 537,624, 630) Regionen må således påregne, at tolkning af statens vandplaner sandsynligvis vil blive afprøvet ved Natur- og Miljøklagenævnet i forlængelse af kommunernes myndighedsbehandling af gravetilladelser inden for de tidligere kildepladszoner. Regionsrådet er forpligtet til i henhold til Råstoflovens 3 at tage hensyn til bl.a. vandforsyningsinteresser, hvilket ikke er tilfældet ved udpegning af et graveområde og adskillige interesseområder op ad indvindingsboringerne på flere af KE s kildepladser, dvs. kildepladszonerne. Der bør tages hensyn når der udlægges graveområder eller interesseområder i nærheden af byer, så det ikke hindrer byudvikling samt udsyn fra byerne. Roskilde Kommune opfordrer Regionen til en fælles henvendelse til Miljøministeriet om en ændring af råstoflovgivningen, som kan muliggøre en rækkefølgeplanlægning af regionernes graveområder. Lejre Historiske Forening finder at det er et centralt punkt, at de eksisterende graveområder i Roskilde og Lejre kommuner skal tømmes og renoveres først. Når et graveområde først er udpeget, kan myndighederne ikke styre forløbet. Derfor bør entreprenørerne tvinges til at gøre de allerede godkendte graveområder færdige inden der bliver givet tilladelse til nye graveområder. I Roskilde området er der flere eksempler på påbegyndt gravning fra starten af 1980 erne, som ikke er gravet færdigt. Det er ikke til at holde ud og se på. Var det ikke bedre at få gravet færdigt og reetableret før man øde- stofferne. Det er kommunen der i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofgravning, skal foretagen nærmere afvejning af råstofinteresserne i forhold til øvrige interesser. Der er ved udlægning af graveområder taget hensyn til kommunernes planer for byudvikling. Såfremt en kommune konkret ønsker at planlægge i interesseområder, vil regionen vurdere om råstofinteressen umiddelbart skal vige i forhold til andre interesser, f.eks. byudvikling. I øjeblikket er der ikke mulighed for, at lave en egentlig rækkefølgeplan for udnyttelsen af udlagte graveområder. Region Hovedstaden og Region Sjælland har taget fælles initiativ til dialog med Miljøministeriet, om ændring af lovgivningen på området, herunder bl.a. muligheden for en rækkefølgeplan for udnyttelsen af udlagte graveområder. Hvor der er særligt behov for rækkefølgeplanlægning, er enkelte områder med viden om gode forekomster i første omgang udlagt som interesseområde i stedet for graveområde. Hermed fremmes muligheden for færdiggravning af øvrige graveområder. Ved at benytte de to planlægningskategorier graveområder og interesseområder som et forenklet rækkefølgeværktøj, imødekommes Roskilde Kommunes 12

13 lægger mere landskab, og få gravet de områder ud, som er udlagt inden man får udlagt nye graveområder. Fordelingen af graveområder vidner om at det fortsat er Roskilde og omegn der trækker det tunge læs når det kommer til regional råstofforsyning. Dermed synes den udvidede viden om råstofressourcen ikke at være udnyttet i tilstrækkelig grad til at aflaste Roskilde som førende råstofleverandør i Danmark. Det fremgår af råstofplanen at langt den overvejende mængde råstof som tænkes udvundet skal forsyne Region Hovedstaden. Det vil derfor være rimelig, at Region Sjælland i sin udlægning af graveområder ikke opmuntrer Region Hovedstaden til at holde igen. Nymølle Stenindustrier mener at Region Sjælland undervurderer råstofmængderne i Roskilde Kommune. Der er således betydeligt flere råstoffer end vurderet, og det er overflødigt at udlægge nye områder i Glim og Øde Hastrup, som i stedet foreslås udlagt til interesseområder med henblik på senere indvinding. Roskilde Sten & Grus mener at Region Sjælland overvurderer restvolumenet på m3 før nye udlæg i Roskilde. Det tal er langt større end det tal vi fra branchens side kan beregne os frem til. Vi mener at den tilgængelige ressource i Roskilde graveområdet er på max. 30 mil. m3. Mener endvidere at nogle af de udlagte graveområder i Roskilde regionale graveområde er færdiggravede. Vigtigt at nævne at en udlægning af nye områder ikke kan vente til de nuværende er helt færdiggravet. Dette skyldes at det administrative arbejde med bl.a. et gravetilladelse og muligvis en VVM undersøgelse tager mindst et år. Herefter skal der fjernes overjord ønske herom. Selvom der er lavet kortlægninger i hele regionen, så er potentialet for råstofindvinding stadigvæk stort i Roskildeområdet. Her findes de fleste og mest varierede materialer og her er det tættest på markedet. Regionen er i dialog med Region Hovedstaden om muligheden for, at der i Region Hovedstaden kan udlægges flere graveområder til aflastning af ex. det regionale graveområde ved Roskilde. Opgørelse af forventede råstofressourcer i udlagte graveområder er oftest behæftet med en betydelig usikkerhed, på grund af manglende detailviden om råstofudbredelse, kvalitet, overjordstykkelse m.m. Et bedre datagrundlag vil forudsætte betydelige omkostninger til detailkortlægninger. Det fremgår af indsigelserne at erhvervet har forskellige meninger om ressourcestørrelsen i de udlagte graveområder. Fremadrettet vil regionen derfor gerne deltage i et samarbejde med indvindere og kommuner, med henblik på at opnå en bedre ressourceopgørelse, herunder at graveområder der vurderes at være tømt, så vidt mulig udtages som graveområde. 13

14 i typisk store mængder og etableres støjvolde. Når dette arbejde er afsluttet er der i begyndelsen rent fysisk kun plads til en lille produktion. Råstofindvinding kræver med andre ord meget plads og derfor er udlæg af nye områder nødt til at overlappe med de nuværende råstofgrave. Vi vil med dette høringssvar understrege vigtigheden af at nye graveområder i nærhed til hovedstadsregionen udlægges. Det er endvidere uforståeligt for borgerne, at man ved planlægning af et så langt forløb slet ikke indtager det forhold, at ny teknik/teknologi kunne modvirke det langsigtede behov for råstoffer ved nyanlæg. Region Hovedstaden har i deres Råstofplan 2007 en vision om i højere grad at udnytte genbrugsmaterialer ved ny anlæg. Dette aspekt ses ikke at være inddraget i Region Sjællands udkast til råstofplan. Borgerne omkring Ledreborg Allé, Ny Glim og Glim finder det urimeligt at den anførte mængde ikke i første omgang hentes fra områder i Region Hovedstaden, hvor der ifølge Region Hovedstadens Råstofplan 2007 er dokumenterede reserver, og i anden omgang hentes fra de eksisterende gravefelter i Roskildeområdet, hvor den voldsomme indgriben i landskabet og landsbymiljøerne allerede er en realitet. Endelig finder borgerne, at det er uhensigtsmæssigt at udlægge et graveområde hvor en anden myndighed har udtaget en 1 km bred transportkorridor på en del af området. Roskilde Kommune og nu tillige Lejre Kommune synes at være de mest belastede områder, idet de er udlagt som regionale forsyningsområder for hovedstadsområdet med de deraf følgende ulemper for friluftslivet og sikkerheden langs vores veje. I Danmark genbruges allerede i dag langt de fleste materialer. Forbruget af råstoffer til nyanlæg er dog lang t større end det, som kan skaffes ved genbrug. Man arbejder stadigvæk på at blive bedre til at anvende dårligere materialer, men der er stadigvæk behov for kvalitetsmaterialer. Kortlægning af råstoffer i hele regionen viser, at der ved Roskilde findes de fleste og mest varierede råstofmaterialer i regionen. Der findes ikke i Region Hovedstaden tilsvarende, kendte store råstofressourcer. Regionen er imidlertid i dialog med Region Hovedstaden om muligheden for, at der i Region Hovedstaden kan udlægges flere graveområder til aflastning af ex. det regionale graveområde ved Roskilde. Reserveringen af en transportkorridor forhindrer ikke nødvendigvis indvinding indenfor korridoren, hvilket der vil blive taget stilling til i forbindelse med en konkret ansøgning om indvinding. Jf. oplysninger fra Vejdirektoratet er regionen af den opfattelse, at råstofgravning og transport korridoren godt kan forenes ved en hensigtsmæssig planlægning for efterbehandling, så længe der er 14

15 Rekreative værdier Friluftsrådets Kreds 15 vedr. Roskilde, Lejre, Solrød og Greve Kommuner (430) Trafik (459) Roskilde kommune mener at der kun bør udlægges råstofgarveområde til en 12-årig planperiode. Roskilde kommune ser med stor tilfredshed på at Region Sjælland og Region Hovedstaden har rettet fælles henvendelse til Miljøministeren. Savner fortsat en helhedsbeskrivelse mht. forekomster og behov for hele Sjælland, som tidligere foreslået af Roskilde Kommune. Danske Råstoffer har kommenteret i forhold til Roskilde kommunes anfægtelse af behovet for udlægningen af nye råstofområder. Danske Råstoffer mener at det er i strid med konkurrenceloven at der lovgives omkring en rækkefølgeplanlægning. Danske Råstoffer kommenterer på Nymølle Stenindustris indsigelse vedr. råstofopgørelsen. Ønsker at et graveområde kan ændres til mere rekreative formål frem for landbrugsjord også ud fra ønsket om større biodiversitet. Generelt medfører råstofplanen i visse områder begrænsninger og problemer for friluftslivet og beboerne i området. Friluftsliv burde behandles på samme måde som Natura 2000 hensyn. Bekymret for trafikpåvirkning. overjord nok til at efterbehandle til en meter over grundvandet. Regionen er i dialog med Region Hovedstaden om muligheden for, at der i Region Hovedstaden kan udlægges flere graveområder til aflastning af ex. det regionale graveområde ved Roskilde. Regionen søger gennem råstofkortlægning at få overblik over råstoffernes fordeling indenfor regionen. Der er endvidere indledt dialog med Region Hovedstaden, med henblik på en helhedsbeskrivelse af råstofforekomster og indvindingsmuligheder på hele Sjælland. Et efterbehandlet graveområde har potentiale som et fritidsområde/rekreativt område. Der et kommunerne der i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding, stiller både vilkår til efterbehandlingen og godkender en overordnet efterbehandlingsplan. Råstofrelateret trafik uden for graveområder er underlagt den almindelige lovgivning som vedrører kommunen som vejmyndighed og politiet og kan ikke reguleres af råstofplanen. Kommunen har dog mulighed for at planlægge anbefalede kørselsruter for tunge køretøjer. Gundsømagle Graveområde Bemærkninger Antal høringssvar: 6 Regionens bemærkninger Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) 15

16 Drikkevandsinteresser Roskilde Kommune (474) Vandværkerne Gundsømagle, Jyllingehøj, Jyllinge, Kastaniehøj, Nordmarken Vand og Værebro (inkl. Rapport fra COWI) (506) Københavns Energi (538) Der er forslag om nyt graveområde nordøst for Gundsømagle, som hidtil har været omfattet af kildepladszone. Eksisterende graveområde ved Gundsømagle Graveområde har berøring med vandværkernes indvindingsoplande. Forslaget til det nye graveområde vil ikke have indflydelse på indvindingsoplande. Råstofgravning ved Gundsømagle, Værebro Kildeplads vil kunne påvirke resursen af godt 2,2 mio. m3 rent drikkevand, svarende til ca personers årlige vandforbrug. Ved grusgravning vil der imidlertid ske en iltning af magasinet. I Regionens strategiske Miljøvurdering oplyses det, at det ikke kan udelukkes, at der er en negativ indvirkning på grundvandsresursen, hvis der graves under grundvandsspejlet, men samtidig angives indvirkningen i skemaet som neutral, hvilket ikke hænger sammen. Risiko for forurening med olieprodukter fra maskinpark, kemiske midler i form af bl.a. overflade stoffer, salte og polymerer til støvbinding og glatførebekæmpelse. Anmoder om at Gundsømagle Graveområde tages ud af råstofplanen p.g.a. drikkevandsinteresser. Ifølge miljøprojekt nr. 526 fra Miljøstyrelsen, udgør gravning under grundvandsspejlet normalt ikke en risiko for grundvand og vandindvinding. Endvidere kan kommunerne i en tilladelse stille vilkår, både vedrørende drift og efterbehandling, hvilket yderligere vil kunne imødegå risici for påvirkning af grundvand- og drikkevandsinteresserne. Det er regionens vurdering, at hvor der på landbrugsarealer graves under grundvandsspejlet og hvor der typisk efterbehandles til naturformål, vil der efterfølgende være en større beskyttelse af grundvandet. Såfremt man mener at råstofindvinding har påvirket egen vandforsyning kan der fremsættes krav om erstatning overfor indvinder jf. Vandforsyningsloven. Det er kommunen der i forbindelse med en konkret behandling af ansøgning om gravetilladelse, skal foretage en nære og detaljeret afvejning af interesserne, herunder grundvandsinteresserne. Ved udlægning af graveområder, der rummer eller ligger tæt på almene vandforsyningsboringer, har regionen forudsat, at kommunerne i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse, foretager en konkret afvejning i forhold til de vandindvindingsmæssige interesser. Kommunen kan i gravetilladelsen stille en lang række vilkår, der skal undgå forurening i forbindelse med driften. Det kan f.eks. være vilkår om, at brændstof skal opbevares ovenfor graven, at der ikke kan anvendes kemiske stoffer i graven osv. Imødekommes ikke jf. ovenstå- 16

17 Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Kulturstyrelsen (473) Naturbeskyttelse Roskilde Kommune (474) Vandværkerne Gundsømagle, Jyllingehøj, Jyllinge, Kastaniehøj, Nordmarken Vand og Værebro (inkl. Rapport fra COWI) (506) DN Roskilde (575) Det bør til oplysning af kommunerne fremgå af redegørelsen, at områderne A og B ligger inden for et kulturarvsareal, der angiver områder med særligt rige og vigtige forekomster af fortidsminder. Forslaget til nyt graveområde nordøst for Gundsømagle er delvist udlagt på fredskovarealer. Det udlagte graveområde er på to sider omgivet af det kommende fredningsareal. Mod vest Åmose, som er store fladvandede tørvegrave med omgivende sumpede græsarealer, til dels afgræssede. Artsrig vegetation og mosen er den eneste lokalitet i området hvor løvfrøen vides at have overlevet. Rigt fugleliv. Eksempelvis er Mosehornuglen set af adskillige og formodes at yngle der. Gravning vil påvirke naturen negativt. Søbeskyttelseslinje for put-andtake søen, er fejlagtigt angivet i SMV-skemaet som ikke relevant. ende angående minimal risiko for grundvandet ved råstofindvinding Det er kommunen der - efter høring af relevante myndigheder - konkret afvejer de forskellige interesser, herunder fredningsinteresser, i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse. I forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse, foretager kommunen en nærmere vurdering af bl.a. de naturmæssige interesser. I en tilladelse kan der indarbejdes vilkår til sikring af naturen, herunder f.eks. indarbejde afstande til naturområder i overensstemmelse med lovgivningen. Vilkår i en gravetilladelse eller afslag på indvinding i dele af udlagt område kan medføre, at dele af råstofferne indenfor et graveområde ikke kan udnyttes som følge af f.eks. naturområder. Der ændres ikke i SMV-skemaet. Forhold omkring søbeskyttelseslinjen vil kommunen behandle i forbindelse med ansøgning om gravetilladelse. Øvrige lovpligtige hensyn og interesser Trafik Vejdirektoratet (525) Vandværkerne Gundsømagle, Jyllingehøj, Jyllinge, Kastaniehøj, Nordmarken Vand og Værebro (inkl. Rapport fra COWI) (506) Gravefelt D grænser mod det statslige vejanlæg Frederikssundsmotorvejen. Gravefeltet vil således skulle afgrænses i forhold til motorvejens areal/byggelinje i henhold til vejlovens bestemmelser, bl.a. således, at der bliver mulighed for jordoplæg og afstandsbræmme langs motorvejen, og således, at gravefronten ikke anlægges stejler end anlæg 2 anlæg 5 under vand mod vejen hvilket bør fremgå af råstofplanen. Frederikssundsmotorvejen er udskudt til Ved ansøgning om råstofindvinding op til infrastrukturanlæg (veje, el-, naturgas-, telefonledninger, luftledninger osv.), skal kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen foretage høring af de relevante parter, herunder Vejdirektoratet, som i den forbindelse vil kunne stille de relevante krav i forhold til en konkret ansøgning. 17

18 Darup Graveområde Bemærkninger Antal høringssvar: 1 Regionens bemærkninger Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Andet Roskilde Kommune (474) Darup Graveområde, som for længst er udnyttet bør tages ud af råstofplanen, idet arealerne er udgravede, efterbehandlede og færdigmeldte. Større, sammenhængende graveområder kan udtages, når det ikke modvirker en ressourceudnyttelse i forhold til f.eks. gennemgravning af skel m.m. Dette vil ske i nærmere samarbejde med kommuner og indvindere for alle graveområder i regionen og vil blive revideret i næste råstofplan. Glim Graveområde Bemærkninger Antal høringssvar: 22 Regionens bemærkninger Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Drikkevandsinteresser Lejre Historiske Forening ønsker, Ifølge miljøprojekt nr. 526 fra at såvel interesseområdet som Miljøstyrelsen, udgør gravning Lejre kommune (643) graveområdet i Glim slettes. Området er et vigtigt drikkevandsre- ikke en risiko for grundvand og under grundvandsspejlet normalt Lejre Historiske Forening servoir. vandindvinding. (520) Der er store grundvandsressourcer i området. Logikken siger os, tilladelse stille vilkår, både vedrø- Endvidere kan kommunerne i en (537, 573) at der er mere beskyttelse med et rende drift og efterbehandling, lag grus og jord over sig, der samtidig filtrer det der kan komme degå risici for påvirkning af hvilket yderligere vil kunne imø- ovenfra end en stor åben sø. Læg grundvand- og drikkevandsinteresserne. mærke til hvor langt under grundvandsspejlet der skal graves. Vi vil vælge rent vand frem hvor der på landbrugsarealer gra- Det er regionens vurdering, at for grus. ves under grundvandsspejlet og 92% af udvindingen i Glim graveområde skal foregå under naturformål, vil der efterfølgende hvor der typisk efterbehandles til grundvandsspejlet. I den forbindelse håber vi at der er taget høj- grundvandet. være en større beskyttelse af de for at det er indvindingsopland for Lejre Vandværk. Det anses som givet at en tilladelse til at grave grus i området vil føre til blotlæggelse af store arealer af grundvandsreservoiret. Denne blotlæggelse anses øjensynligt af regionen for uproblematisk. Borgerne i området er uenig heri. Der er ingen som helst dokumentation for at en sådan blotlægning ikke på længere sigt forurener grundvandet. Hele området er udlagt som OSD og 18

19 Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Naturstyrelsen, Lejre Provsti (662 bilag) Lejre kommune (643) Roskilde Kommune (474) DN Lejre (429) (388, 520, 533, 537, 573, 575, 630) derved et område hvor blotlægning af grundvandsspejlet må være uønsket. Der er store vandindvindingsinteresser i Lejre kommune, 10 mio. m 3 vand om året. At udvinde råstoffer er altid forbundet med risiko for forurening af grundvandsressourcer. Glim området er et meget vigtigt kulturlandskab som danner overgangen fra de bakkede morænelandskab vest for Lejre over til den flade hedeslette øst for. Det er den sidste af denne slette der endnu ikke er ødelagt af grusgravning. Desuden danner det en helhed sammen med den fredede Ledreborg Allé. På grund af den rige kulturhistorie der knytter sig til Ledreborg Allé og Glim, samt den landskabelige storhed der præger området som kulturlandskab ønsker LHF, at såvel interesseområdet som graveområdet i Glim slettes. Området er i øvrigt udpeget som et område af stor kulturel værdi i Hovedstadsområdets planlægning. Det ansøgte areal ligger som tættest 550 meter fra Ledreborg Alle og lastbilerne kommer som tidligere nævnt ikke ud på denne, da ind- og udkørsel foregår direkte på Hovedvejen. Ledreborg Allé er fredet / bevaringsværdig, det er Danmarks/Europas længste allé. Undrer sig over at der i beskrivelsen af graveområdet ikke er nævnt at hele området er beskyttet som beskyttet kulturlandskab og at den nordlige del derudover yderligere er klassificeret som område med landskabelig værdi. Udlægning af de 121 ha i området omkring Ledreborg Allé, Ny Glim og Glim vil medføre total ødelæggelse af Ledreborg Allé i hele sit forløb samt af det landskab som omkranser Lejre/Ledreborgområdet mod øst. Landskabet Graveområdet er halveret i forhold til det graveudlæg, der fremgår af udkast til råstofplan. Den nordlige halvdel udtages, men forbliver interesseområde. Konsekvensen er, at andre graveområder i Roskilde regionale graveområder sandsynligvis bliver hurtigere færdiggravet. Desuden tages der hensyn til landskabelige forhold. Ifølge Roskilde og Lejres kommuneplaner er det alene den nordligste del af det foreslåede graveområde i udkast til råstofplan, der er udlagt som værdifuldt landskabsområde (med Ledreborg Allé som en særlig visuel oplevelsesmulighed), mens den sydlige del er omfattet af et kulturhistorisk interesseområde. Af kommunernes retningslinjer for administration af områderne fremgår, at i de værdifulde landskaber og kulturhistoriske interesseområder, må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer kan dog ske bl.a. hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de landskabelige værdier. Det halverede graveområde (i forhold til forslag til råstofplan) ligger ikke op til Ledreborg allé. Det er endvidere regionens vurdering, at det udlagte graveområde er af en karakter, hvor bl.a. de landskabelige og kulturhistoriske interesser ikke er til hinder for, at 19

20 omkring Ledreborg Allé og Glim er et kulturhistorisk værdifuld område bl.a. fordi det rummer en af de allerførste udskiftede landsbyer i Danmark. Hvis Glim delområde opretholdes så skal borgerne i området forlange, at graveområdets grænse ligger mindst 300 meter fra Ledreborg Allé af hensyn til de landskabsmæssige værdier. Det er helt uforståeligt for beboerne i området at Region Sjælland kan foreslå et graveområde der rækker ind i et kulturarvsareal som angivet i regionens SMV. Borgerne skal derfor forlange at graveområdet ikke udlægges tættere på Glim Landsby og dermed Glim Kirke end 300 meter. Kommunen er i samarbejde med Roskilde kommune ved at skabe et nationalparkområde (Skjoldelungelandet), hvis naturlige indfaldsvej er den 7 km lange fredede lindeallé. Langs alléen er gennemført en kamudskiftning. Glim er en gammel fortelandsby og dens jorde er præget af stjerneblokudskiftningen fra Råstofgravning vil ikke blot skæmme den kulturhistoriske bevaringsværdige landsby og dens jorde, skæmme landskabet langs Ledreborg Allé, men også ødelægge det flotte syn, som oplevelsen af Lejre højlandet er, når man kommer til området fra øst. Lejre provsti tager på det kraftigste afstand til at Glim kirke bliver en del af graveområdet eller direkte nabo hertil. Regionen har ikke taget højde for at Ledreborg Allé er bevaringsværdig. Området ligger i et kulturhistorisk landskab. Lejre Kommune indgår i området for en mulig udpegning af en nationalpark, der både baseres på naturtilbud og kulturtilbud med vægten på de geologiske betingede lokale forhold og de mange der vil kunne meddele gravetilladelse i hele eller dele af graveområdet. Der er 700 meter fra Glim kirke til graveområdet. En meget lille del af den sydligste del af graveområdet er beliggende indenfor udpeget kirkeomgivelse til Glim Kirke, jf. Lejres kommuneplan. 20

21 Naturbeskyttelse Naturstyrelsen (662, 940) DN Lejre (429) Danske Råstoffer (736) (537, 573) synlige spor efter års kultur i området. Disse værdier og dermed nationalparken er truet med udpegningen af de mange angivne interesseområder omkring Ledreborg Allé samt udpegningen af graveområdet ved Glim. Glim graveområde er beskrevet af Roskilde Kommune som et landskab præget af tungtvejende kulturhistoriske og landskabelige interesser som ikke bør tilsidesættes. Ledreborg Allé er fredet over den største strækning, men fredningen yder ikke en tilstrækkelig beskyttelse af det kulturlandskab som alléen gennemskærer hvorfor en gravning, der alene respekterer det begrænsede fredede område og ikke inddrager arealerne op til det fredede areal vil virke ødelæggende for oplevelsen af kulturlandskabet. Siden sidste råstofplan har Lejre og Roskilde kommuner arbejdet for at fremme nationalparkprojektet, Skjoldungelandet, hvor kulturlandskabet indgår som et vigtigt element. Desuden ligger området i nærheden af den fredede Ledreborg Allé, som udgør et kulturhistorisk element. Vi ved at her yngler mange forskellige rovfugle, tusser og frøer, alle slags hønsefugle, almindelige havefugle, pattedyr som f.eks. hare røv, rådyr og pindsvin. Her er mange remisser, læhegn og små beplantninger som forsvinder ved gravning. Da området er udlagt som beskyttet naturområde og delvist som område med landskabelig værdi virker det utroligt hvis der gives tilladelse til grusgravning. Roskildeområdet har i den grad holdt for og leverer 10 % af landets samlede forsyninger. På den baggrund synes vi godt man kan fravælge dette naturområde. Naturstyrelsen gør indsigelse, da der savnes en begrundel- Det er Lejre Kommune der i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofansøgning, skal vurdere kirkeinteresserne og stille eventuelle vilkår herfor i indvindingstilladelsen eller give afslag. I forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse, foretager kommunen en nærmere vurdering af bl.a. de naturmæssige interesser. I en tilladelse kan der indarbejdes vilkår til sikring af naturen, herunder f.eks. indarbejde afstande til naturområder i overensstemmelse med lovgivningen. Vilkår i en gravetilladelse eller afslag på indvinding kan medføre, at dele af råstofferne indenfor et graveområde ikke kan udnyttes som følge af f.eks. naturområder. 21

22 Landskabelige værdier Lejre kommune (643) (533) Infrastrukturanlæg (el-, naturgas- og telefonledninger) Vejdirektoratet (525) Roskilde kommune (736) Erhverv og indvindere (956, 957) (537, 388) se/redegørelse for konklusionen negativ/neutral påvirkning på Natura 2000-områder. Hvis det trods indsigelser fastholdes at der skal ske en udpegning til graveområde og området omkring fastholdes som interesseområde er det vores kommende krav til kommunen, at der via en VVM redegørelse fastslås hvilke naturmæssige hensyn der skal tages og hvilke krav der skal stilles. Danske Råstoffer kommenterer på Naturstyrelsens indsigelse. Råstofgravning vil skæmme landskabet langs Ledreborg allé og ødelægge oplevelsen af højlandet. Råstofindvinding er en tidsbegrænset aktivitet, som ikke er en hindring i den kommunale udvikling på sigt. Reetableringsmulighederne er mange og vi vil gerne deltage i en dialog med kommunen og borgerne, så området efterfølgende kan blive et flot og naturskønt landskab. Af råstofplanens afsnit om planmæssige forhold side 128 er beskrevet, at graveområdet er reserveret til transportkorridor jf. Landsplansdirektivet Fingerplan Det bør tilføjes, at gravefeltet vil således skulle afgrænses i forhold til motorvejens areal/byggelinje iht. vejlovens bestemmelser på vilkår bl.a. således, at der bliver mulighed for jordoplæg/afstandsbræmme langs motorvejen og således, at gravefronten anlægges stejlere end anlæg 2 - anlæg 5 under vand mod vejen. En stor del af området er udlagt til trafikkorridor hvor der alligevel ikke må graves dybere end 1 meter over grundvandsspejlet ifølge Miljøministeriet. Reduceringen af graveområdet vil vanskeliggøre planlægningen af hele området, da det havde været mest hensigtsmæssigt at udgrave det nordlige område først for efterfølgende at tilbageføre over- Efter en nærmere beskrivelse af råstofgravningens mulige indvirkning på Natura-2000 området, har Naturstyrelsen frafaldt sin indsigelse. Se punktet Arkæologiske interesser, arkitektoniske... herover. Ved ansøgning om råstofindvinding op til infrastrukturanlæg (veje, el-, naturgas-, telefonledninger, luftledninger osv.), skal kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen foretage høring af de relevante parter. Der foretages derfor ikke tilføjelse herom i råstofplanen. Reserveringen af en transportkorridor forhindre ikke nødvendigvis indvinding indenfor dele af korridoren, hvilket der vil blive taget stilling til i forbindelse med en konkret ansøgning om indvinding. Der kan godt graves i dybden under grundvandsspejlet, men er skal normalt ske genopfyldning til 1 meter over vandspejlet. Regionen har ud fra de indkomne høringssvar foretaget en samlet vurdering og afvejning af interesserne i området, omfattende land- 22

23 Jord- og skovbrugsmæssige interesser (483) Øvrige lovpligtige hensyn og interesser Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Roskilde Kommune (474) Erhverv og indvindere (941) (533, 537, 573) jord fra det sydlige område således at transportkorridoren sikres. Har økologisk gård på 30,5 ha., som grænser direkte op til det udpegede graveområde. Gør derfor opmærksom på, at det økonomiske fundament for vores økologiske landbrug/gårdbutik vil blive totalt ødelagt hvis der bliver givet tilladelse til at grave grus i Glim. Har 150 dådyr/hjorte under opdræt. Hjorte er af natur meget sky dyr som ved støj med medfører, at hjorte bliver stressede og utrykke, og derved kan miste orienteringen og vil forsøge at forcere hegnet på 2 meter. Desuden kan det ikke udelukkes at dåerne vil abortere. Meget støv i græsset vil medføre at vi mister dyr. Endvidere har vi 3000 økologiske jordbærplanter. Jordbærrene fra disse planter vil være totalt usælgelige hvis de er fyldt med støv fra grusgraven. Hele vores eksistensgrundlag vil være total ødelagt, hvis der bliver givet tilladelse til at grave grus i Glim. Glim området er et af de mest optimale graveområder blandt de foreslåede. Her er få barrierer i form af elmaster, kabler i jorden og lign. Afstanden til naboerne er også længere end i de fleste af de allerede udlagte graveområder. I den nordlige del af regionens forslag er der dog nogle barrierer såsom en transportkorridor og endvidere ligger den meget omtalte og delvist fredede Ledreborg Allé. Såfremt man skal grave i denne del af området vil afstanden til naboerne blive mindre og ressourcen kan på grund af korridoren ikke udnyttes helt optimalt. Derfor opfordrer vi regio- skabelige og kulturhistoriske forhold, ønsker om rækkefølgeplanlægning m.m. På den baggrund fastholdes det, at den nordlige del udtages af graveområdet. Ved ansøgning om gravetilladelse skal kommunen konkret vurdere en indvindings mulige miljømæssige påvirkninger af omgivelserne. I en tilladelse til råstofgravning kan kommunen stille vilkår til imødegåelse af en råstofindvindings mulige påvirkninger. Graveområdet er halveret i forhold til det graveudlæg, der fremgår af udkast til råstofplan. Den nordlige halvdel udtages, men forbliver interesseområde. Konesekvensen er, at andre graveområder i Roskilde regionale graveområder sandsynligvis bliver hurtigere færdiggravet. De geologiske data for området viser, at der ikke findes råstoffer i området syd for Kamstrupvej. Regionen ønsker en robust og bæredygtig råstofplan, der kan imødegå udsving i efterspørgslen. Opgørelse af forventede råstofres- 23

24 nen til at overveje den endelige fastsættelse af graveområdet. I planforslaget er det opgjort, at der i Glim Graveområde er en råstofressource på 13,9 mill. m 3, heraf ligger 12,8 mill. m3 under og 1,1 mill. m3 over grundvandsspejlet. Dette indikerer at transportkorridoren gennem Glim Graveområde reelt umuliggør en rentabel udnyttelse af råstofressourcen. I hvert fald for arealet omfattet af denne restriktion. I den strategiske miljøvurdering udsendt i forbindelse med forslaget til råstofplanen går arealet i den sydlige retning ned til Glimvej og mere mod vest. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en fastholdelse af den i SMVen sydlige og vestlige del af området samt en afgrænsning af arealet mod nord vil give en mere optimal udnyttelse af råstofforekomsten og genere borgerne mindst. Mellem jernbanen og Ringstedvej og specielt syd for Kamstrupvej ligger der et stort område uden beboelse. Hvis der er råstoffer i Glim, burde der også være i dette område. Indvindingen i årene giver et gennemsnit på ca. 5,75 mill. m 3 /år. Et forbrug over de næste 24 år baseret på det gennemsnit giver ca. 138 mill. m 3. Med disse tal virker det voldsomt at udlægge graveområder for 208 mil. m 3, og medtage nye områder som f.eks. Glim. Roskilde Sten og Grus Aps tilkendegiver at regionens forslag til reducering af graveområdet vil sikre at restressourcen bliver udnyttet optimalt. sourcer i udlagte graveområder er oftest behæftet med nogen usikkerhed, på grund af manglende detailviden om råstofudbredelse, kvalitet, overjordstykkelse m.m. Endvidere er der ikke nødvendigvis efterspørgsel/behov for visse råstofkvaliteter, der således ikke bliver indvundet, men figurerer i den samlede ressourceopgørelse. I de udlagte graveområde er det derudover alene lodsejerne, der beslutter om der skal foretages råstofindvinding. Alle disse usikkerheder m.fl. skal der tages højde for ved udlæg af graveområder, som derfor samlet skal indeholde betydelige større ressourcer end det forventede behov, så råstofplanen er robust. Regionen har på baggrund af høringssvar med spørgsmål til ressourceopgørelsen fået udarbejdet en vurdering af forventet råstofforbrug af sand og grus på land i perioden Prognosen tager udgangspunkt i den sammenhæng der forventes at være bl.a. mellem forbrug af råstoffer, økonomiens størrelse og væksten defineret ved bruttonationalproduktet (BNP). Ved fremskrivningen af økonomien for Region Sjælland er anvendt Den regionale Overvågningsmodel (SAM-K/Line), som er baseret på fremskrivning af befolkningsudvikling og vækst (ca. 1,5 %). Endvidere er fremskrivningen baseret på råstofindvindingen i perioden Fremskrivningen viser, at der for Region Sjælland som helhed vil være til ca. 19 års forbrug i de udlagte graveområder i råstofplanen, med en forventet samlet ressource på ca. 149 mil m³. I denne mængde er der taget højde for en usikkerhed på 20 % i den opgjorte mængde jf. ovenstående. En tilsvarende fremskrivning for 24

25 Rekreative værdier (537, 573) Ledreborg Allé er en del af marguerit ruten, som forbinder Roskilde og Lejre, hvor der i området er mange forhistorisk attraktioner. Hvad med nationalparkprojektet Skjoldungelandet? Hvad med den grønne ring rundt om Roskilde. De besøgende der kommer til Roskilde ser et månelandskab med nogle huse i midten. Roskilde var engang en smuk by, der trods alt stadig trækker turister til vores meget historiske by. Med tanke på at Ledreborg Allé er fredet og udlagt som en marguerit rute vil det være uheldigt med grusgravning og kæmpevolde som man f.eks. kan se ved den nystartede grusgrav på den anden side af Lindenborgvej. Roskilde regionale graveområde viser, at der er sand, grus og sten til ca. 13 års forbrug. Det er regionens vurdering, at disse fremskrivninger underbygger, at den foreliggende råstofplan er tilstrækkelig robust. Et efterbehandlet graveområde har også potentiale som et fritidsområde/rekreativt område. Kommunen har i forbindelse med en indvindingstilladelse, indflydelse på hvad råstofgraven efter endt gravning skal efterbehandles til. Kommunen skal således godkende en plan for efterbehandlingen inden gravningen påbegyndes. Bolig (537, 388, 946) Vi har købt hus for beliggenheden og ikke for at bo på en ø midt i en grusgrav. Dem der ejer jorden omkring os vil få meget store beløb for deres jord, så det er klart at de ikke har noget imod at deres jord bliver udlagt. De kan sælge når de vil og så flytte med stor fortjeneste. Vi får et hus som er usælgeligt med udsigten til at der kommer en grusgrav eller en gang en grusgrav. Hvem vil købe sådan et hus og vi får ikke en krone i erstatning og er stavnsbundet til ejendommen. Føler sig stavnsbundet på baggrund af udlægget, at hans ejendom har mistet værdi og at han vil have svært ved at sælge ejendommen så længe der er et graveområde til nabo. Der efterspørges erstatning til de menne- Boliger tæt på et graveområde kan eventuelt føre til værditab på ejendommen. Råstofplanens udlæg af graveområder er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Man kan som borger derfor normalt ikke få erstatning jf. råstofloven. I forbindelse med en tilladelse til indvinding, har kommunen mulighed for at stille forskellige vilkår, f.eks. om graveafstand til ejendomsskel, støjvolde og lignende foranstaltninger til imødegå gener fra råstofgravningen. Flere undersøgelser viser, at grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange borgere. Udsigt til natur gør boligområder attraktive og eksklusive. Undersøgelser viser at 25

26 Trafik Naturstyrelsen (662, 940) Friluftsrådets Kreds 15 vedr. Roskilde, Lejre, Solrød og Greve Kommuner (430) Danske Råstoffer (736) (533, 537, 573, 630) sker der bliver berørt af regionens planlægning. Naturstyrelsen gør indsigelse. Finder at der er behov for afklaring af hvilke forudsætninger vedr. vejadgang/trafikale forhold, regionen lægger til grund ved nyt udlæg af graveområde ved Glim. Trafikmæssigt er området rigtig godt placeret, da området vender direkte ud til den nyanlagte signalregulering ved Darup på Hovedvejen mellem Roskilde og Gammelgårdsvej mod Ringsted. Herfra skal lastbilerne køre 1,6 km på en stor statsvej og så er de på motorvejen mod København. Danske Råstoffer kommenterer på Vejdirektoratets indsigelse om vejadgang. Ledreborg Allé er en meget smal vej, to biler kan passere, men hvis der kommer en gående eller en cyklist, skal der stoppes op. Hvis jordejeren langs Ledreborg Allé vælger at få gravet grus er den eneste udkørselsmulighed via Ledreborg Allé, og det er den ikke bygget til. Det vil være til fare for alle trafikanter og gående med de tons tunge og brede lastbiler. På en smal vej hvor der er mange fodgængere og cyklister bl.a. pga. Landbrugsskolen og der i forvejen ikke er en cykelsti, hvilket betyder at der er fodgængere og cyklister på vejbanen vil det være meget uheldigt med yderligere trafik. Det er svært at se at man kan undgå at køre ad Ledreborg Alle såfremt der bliver gravet på en matrikel der kun har adgang fra denne side. Det anføres i den SMV som er udarbejdet at trafikken fra grusgravene kan føres ud til Ledreborg Allé. Det er efter borgernes boligers relative handelsværdi stiger, jo kortere afstand der er til grønne områder. Et graveområde der efterbehandles til naturformål vil derfor også på sigt kunne være medvirkende til stigende huspriser i området. Naturstyrelsen har ophævet sit veto på baggrund af nedenstående. Styrelsen henviser til, at Vejdirektoratet generelt forudsætter at vejadgang sker via enten eksisterende eller kommende overkørsler til kommunevej. Vejdirektoratet har telefonisk oplyst, at der principielt vil kunne meddeles vejadgang fra graveområdet til statsvejen Ringstedvej, men at dette endeligt vil afhænge af en konkret vurdering (også af Vejdirektoratet) i forbindelse med den kommunale sagsbehandling af en ansøgning om gravetilladelse. På baggrund af de statslige interesser omkring statsvejen, er det regionens vurdering, at udkørselsforholdene afhænger af en konkret vurdering, og at udkørsel som udgangspunkt skal ske til kommunevej. Kommunen vurderer de trafikale forhold i forbindelse med ansøgning om gravning. Trafikken i selve graveområdet kan reguleres gennem gravetilladelsen og der kan f.eks. stilles vilkår om placering og udformning af udkørslen. Råstofrelateret trafik uden for graveområdet er udelukkende underlagt den almindelige lovgivning som vedrører kommunen som vejmyndighed og politiet og kan ikke reguleres af råstofplanen. Kommunen har dog mulighed for at planlægge anbefalede kørselsruter for tunge køretøjer. Kommunen har endvidere mulighed for at meddele vilkår om såkaldt tvangsrute hen over anden mands ejendom. Det er udeluk- 26

27 Andet. Lejre kommune (643, 960) Roskilde kommune (474) Erhverv og indvindere (956, 957) (525, 537, 573, 593, 948) opfattelse ikke realistisk da en allerede eksisterende virksomhed har fået forbud mod at transportere deres produkter (asfalt) i Ledreborg Allé. Et tilsvarende forbud må gælde en grusgravsindustri. Henlede på den afledte svære trafik til og fra graveområderne. Der peges på Ledreborg Allé hvor der blandt andet er blød trafik til og fra Sagnlandet og hvor der bør etableres en regional cykelsti for at binde den kommende nationalpark samme. Ønsker at tilkendegive at han stiller sig positivt overfor de i forslag til Råstofplan foretagne udlæg til råstofudvinding. Udtagning af landbrugsareal til råstofindvinding kan have betydning for muligheden for opretholdelse af den nuværende svineproduktion. Hans Christian Jensen er indstillet på om nødvendigt at foretage en reduktion af besætningen, og/eller foretage tilkøb af tilsvarende landbrugsarealer. For nogle år tilbage havde vi en lejer til en lade, hvor han ville have entreprenørmaskiner til opbevaring. Dette fik vi afslag på fra Roskilde Kommune med begrundelsen at det ville genere naboerne om morgenen når de skulle ud, men der må gerne graves grus i vores baghave og larmes hele dagen. Mangler sammenhæng i myndighedernes sagsbehandling idet han af kommunen har fået oplyst, i forbindelse med forhold vedrørende ejendomme på Ledreborg Allé, at der ikke må udføres aktiviteter der kan støje og være til gene for naboerne og at der ikke uden særlig tilladelse må etableres udendørs oplag. Dette må opfattes som modstridende i forhold til udlæg af et graveområde. kende kommunen (der er vejmyndighed) og politiet, der stiller vilkår om udkørselsforhold. Taget til efterretning. Taget til efterretning. Ved tilladelse til råstofgravning, stiller kommunen vilkår om, at f.eks. støj overholder gældende normer, vilkår for gravens driftstider, vilkår om etablering af støjvolde så længe der indvindes osv. 27