kog, er Praktiserendes Dyrlægers Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening Beretning 2007/2008 Efter et par generalforsamlinger med turbulente emner, der har bragt sindene i kog, er Praktiserendes Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA) nu»back in business«med de håndteringer, udfordringer og opgaver, livet som selvstændig praktiserende dyrlæge rummer. Vet-Kom sagen har fundet sin afslutning med de sår, den nu måtte efterlade. Den uvildige advokatundersøgelse konkluderede, at selvom man i en række henseender kunne have ønsket sig et meget anderledes forløb af Vet-Kom projektet, og selvom der er anledning til at rejse kritik på visse punkter, er der samlet ikke et rimeligt grundlag for at gøre et juridisk erstatningsansvar gældende over for nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer i PDA. Den uvildige undersøgelse, som var vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. juni 2007, efterfulgtes af en regning på en million kroner, som blev opkrævet over et ekstraordinært kontingent i sidste kvartal af Den sidste sten i gravmonumentet for Vet-Kom blev lagt med likvidationen af Vet-Kom ApS. Selskabet kunne kun bruges til kommercielle aktiviteter, hvis det akkumulerede skatteunderskud skulle aktiveres, og da bestyrelsen måtte konstatere med sagkyndig bistand, at e-learningsplatformen var forældet, blev det besluttet at lukke selskabet. Det er ikke PDAs formål at drive forretning, men derimod at bidrage til at medlemmerne kan drive forretning. Ved generalforsamlingen i 2007 blev der efter flere års tilløb vedtaget etablering af et offentligt godkendt ankenævn for dyrlæger og de vedtægtsmæssige forhold, der var nødvendige. Der blev samtidig budgetmæssigt bevilget et beløb til driften af ankenævnet. Ankenævnet er en del af tiltag, der bliver sat i værk for at bedre den praktiserende dyrlæges image. Vi lever i et forbrugersamfund, hvor det er vigtigt at fastholde den tillid forbrugerne/klienterne trods alt har til dyrlægen. Desværre har bestyrelsen måtte konstatere en budgetmæssig overskridelse af advokatudgifter, da der er konstant pres på den praktiserende dyrlægers rettigheder og pligter. PDA går i principielle spørgsmål ind i økonomisk støtte af afklaring af problemerne, men det er en tung post, som løbende må vurderes. Strukturudviklingen i praksis fortsætter mod større enheder, som har mange rationelle fordele både fagligt og økonomisk. Men vi skal være opmærksomme på de monopollignende forhold, der etableres i visse geografiske egne. Konkurrencestyrelsen ånder os konstant i nakken. Rekrutteringen til produktionsdyrspraksis volder problemer, men der åbnes forhåbentlig op for nye muligheder med et ændret optagelsesmønster på KU LIFE med øget kvote 2 og interviewpanel, som vil kunne sikre en bredere optagelse på veterinærstudiet. Forsikringsaftalen Forsikringsaftalen fra 1. januar 2006 med TRYG/Willis overvåges løbende. Det må desværre konstateres, at ikke alle har tilsluttet sig de generalforsamlingsvedtagne, obligatoriske kollektive forsikringer (arbejdsskade og ansvar) nu 2½ år efter etableringen af aftalen. Der er praksis, der ikke har ansatte og derfor ingen lovpligtig arbejdsskadeforsikring, men det er en forpligtelse for PDA-medlemmer at være ansvarsforsikrede. De, der endnu ikke har tilmeldt sig, vil der blive fulgt op på, og de nødvendige konsekvenser draget. Ellers må det konstateres, at aftalen fungerer tilfredsstillende med en løbende tilpasning af forsikringsbehovene og præmierne. På grund af løbende indsigt i skadesstatistikken har en præmiestigning kunne undgås (pristalsstigning). En præmiereduktion har fundet sted på arbejdsskadeforsikringen, fordi dyrlæger åbenbart er gode til at passe på sig selv. Præmiebetalingen er solidarisk, dog med > Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 17 Årgang 91 57

2 en differentiering efter dyreart på både arbejdsskade og ansvar. På ansvarsforsikringen er der dyrearter, der trækker hårdere veksler end andre, hvilket må give anledning til justeringer af præmien. På det sidste er der kommet et ensidigt krav fra SPF-selskabet om en ansvarsdækning på op til fem millioner kroner for formuetab. Efter en nøje vurdering blev ekstrapræmien fordelt på besætninger med SPF-aftale. Det blev simpelthen den billigste løsning og giver samtidig praksis mulighed for at holde sig omkostningsdækket. Markedsføringsbidraget er hævet fra 2 til 3 pct., hvoraf den ene procent går tilbage til PDA-medlemmerne. Samarbejdet med Willis vurderes løbende, og bestyrelsen holder øje med andre muligheder. Advokatbistand Det må desværre konstateres, at advokatbistand belaster PDAs økonomi ud over det budgetterede. PDA er blevet gode kunder hos forskellige advokatfirmaer. PDA yder advokatbistand i retssager og tvistigheder, der har principiel betydning for PDA-medlemmer. Nogle af tvistighederne går på opløsning af samarbejde - enten er det kompagniskaber eller ansættelsesforhold, der skal opløses. Det understreger nødvendigheden af ved indledning af et samarbejde, at man omhyggeligt drøfter kontraktens punkter igennem, så man diskuterer mulige scenarier igennem. Det skal bemærkes, at kontrakterne (ansættelseskontrakt, interessentskabskontrakt, anpartshaver- og aktionæroverenskomst) ikke er skudsikre for fortolkninger. Det bliver der løbende arbejdet med, og kompagniskabskontrakterne forsøges opbygget med alternativer, der skal vælges imellem. Det kan også være nødvendigt at anvende advokater i sager fra offentlige myndigheder, hvor den praktiserende dyrlæges rettigheder skal forfægtes eller afklares. Klientklageudvalget Det seneste år frem til 1. juni 2008 er der indkommet (tallene i parentes er antallet i tilsvarende periode året før) 35(42) klager til Klientklageudvalget. Sagerne fordeler sig med 13(10) sager omhandlende heste og 22(32) omhandlende smådyr. Der har ikke været sager om produktionsdyr. I perioden blev 20 sager afgjort. Ni klager fik helt eller delvis medhold (45 %). 11 klagere fik ikke medhold (55 %). Dertil kommer fem sager, der ikke kunne behandles. Det er udvalgets opfattelse, at mange sager skyldes utilstrækkelig kommunikation klient og dyrlæge imellem. Klienten står ofte i en vanskelig og meget usikker situation med sit syge dyr og har svært ved at modtage måske komplicerede oplysninger. Dyrlægen er heller ikke altid fuldt bevidst om sine oplysningers betydning i forbindelse med det videre forløb om det eller de syge dyr. Klientklageudvalget anbefaler, at dyreklinikkerne i højere grad anvender skriftligt materiale til udlevering. Herved kan klienten i ro og mag læse materialet hjemme, og mange kommunikationsproblemer kan undgås. Klientklageudvalget behandler alle sager færdig, der pt. er under behandling samt alle, der modtages inden startdato for det nye klagesystem. Ankenævn for Dyrlæger Ankenævnet for Dyrlæger er en kendsgerning. Vedtægterne er godkendt af ministeren og etablering af Ankenævnet finder sted pr. 15. juli Men det har været en lang vej. Ændring af klagesystemet blev taget af dagsordenen ved generalforsamlingen i PDA nedsatte et udvalg bestående af dyreartssektionerne, Etisk Nævn, Klientklageudvalget og PDA. Udvalget anbefalede et offentligt, godkendt ankenævn, og beslutningen blev konfirmeret på generalforsamlingen 2007 med økonomiske bevillinger og vedtægtsændringer. Siden er der foregået tosidede forhandlinger med Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet, og det har været lange forhandlinger. Forbrugerstyrelsen skal stå for det uafhængige sekretariat til klagesagsbehandlingen, og Forbrugerrådet stiller to nævnsmedlemmer som forbrugerrepræsentanter. Der er oprettet en uafhængig hjemmeside, hvor oplysninger om klagegang, sekretariatet, nævnet og klagesagers afgørelse skal fremgå. Der er forhandlet vedtægter og samarbejdsaftale på plads. Vedtægterne gælder nævnets funktion, og samarbejdsaftalen er med Forbrugerstyrelsen om sekretariatsbetjeningen. Forhandlingen med Forbrugerrådet var en større hurdle end forventet. Ankenævn for Dyrlæger kommer til at bestå af fem personer. En juridisk dommer som formand, to forbrugerrepræsentanter (fra Forbrugerrådet) og to dyrlæger (en fra Sektion vedrørende Heste og en fra Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr). Desuden udnævnes fire suppleanter (to fra forbrugerside og to fra dyrlægeside). Nævnet er branchedækkende, hvilket er et krav. Det vil sige, der også kan klages også ikke-medlemmer. De bliver opkrævet omkostningsdækning for nævnsbehandlingen (Forbrugerstyrelsen). Klager over medlemmer betales af PDA. Det skal endnu en gang understreges, at det arbejde Klientklageudvalget har udført, har været upåklageligt. Klientklageudvalget vurderede klagerne fagligt. Det er ikke tilstrækkeligt forbrugerpolitisk. Der skal udmåles en erstatning, som kun en juridisk person kan. Da det uafhængige sekretariat i Forbrugerstyrelsen næppe vil kunne rose sig af veterinærfaglig indsigt, har PDA ønsket at inddrage Klientklageudvalget som rådgivere og udpegning af sagkyndige for sekretariatet, indtil de nødvendige kompetencer opbygges, og et empirisk grundlag for fremtidige behandlinger er til stede i Forbrugerstyrelsen. Medlemmerne skal her opfordres til, når det er muligt i bagatelagtige sager, at forsøge at finde en mindelig løsning med 58 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 17 Årgang 91

3 klienten, så klagen ikke kommer så langt som Ankenævnet, hvor det ikke bliver helt billigt, at få klagen behandlet. Goodwilludvalget Den i foråret 2007 justerede beregningsmodel for goodwill synes at fungere godt. To af udvalgets medlemmer skal forudsat der ikke er habilitetsproblemer - bidrage til den enkelte vurdering. Ansættelsen af goodwill foretages ved hjælp af en matematisk model, der hviler på historiske regnskabsdata. Vurderingsprocenten ansættes på grundlag af udvalgets kendskab til tilsvarende praksis og tendensen for handel med goodwill. Dette kræver et branchekendskab fra udvalgets side. For at opretholde dette kendskab refunderes en del af ansættelsesprisen for den vejledende goodwillpris, hvis der sker en tilbagemelding til Goodwilludvalget af den reelt handlede pris. Dette er sket i syv tilfælde. Der er i 2007 vurderet goodwill for 20 praksis, og i de første seks måneder af 2008 er der vurderet goodwill for otte praksis. Derudover besvarer Udvalget løbende henvendelser/spørgsmål vedrørende praksishandel og goodwillansættelse. Det faglige udvalg PDA har udpeget to repræsentanter til Det Faglige Udvalg vedrørende veterinærsygeplejerskeuddannelsen. Udvalget sørger efter Erhvervsuddannelsesloven for at godkende klinikker til at have elever og sikrer til stadighed, at uddannelsen er til glæde for erhvervet. Senest er sket en udvidelse af muligheden for at uddanne elever, så dette nu også bliver muligt i hestepraksis. Rekruttering Rekruttering til praksis har været ulige fordelt, hvilket har givet dyrlægemangel i produktionsdyrspraksis, især kvægpraksis har mærket det. DDD har drøftet problemet med KU LIFE, og ændrede optagelseskriterier er indført. Dels karaktertransformationen, der favoriserede især svenske ansøgere, dels fordelingen på kvote 1 og 2. Samtidig er der som forsøg etableret interviewpaneler til kvote 2 ansøgere, hvori der indgår praktiserende dyrlæger fra de berørte sektioner. Evalueringen af dette arbejde afventes med spænding. Aftale med Dyrenes Beskyttelse Der er ikke nogen gældende aftale med Dyrenes Beskyttelse om behandling af syge og tilskadekomne dyr. Det er uklart, hvad Dyrenes Beskyttelse egentlig vil. For PDA kunne det være ønskeligt, at private, der finder syge og tilskadekomne dyr og indbringer dem til den nærmeste dyrlæge, kunne sikre sig at dyrene ikke led unødigt. Det forhindrer ikke Dyrenes Beskyttelse i at lave aftale med enkelte klinikker, hvor Falck eventuelt kunne bringe dyrene hen. Der er stadig mange velmenende, private mennesker, der reagerer, når de finder et sygt eller tilskadekommet dyr. Dyrenes Beskyttelse har dog tilsyneladende betalt indsendte regninger fra praktiserende dyrlæger. Markedsføring PDAs markedsføringsudvalg nedsattes med en deltager fra hver af de dyreartsspecifikke sektioner med henblik på at skabe en idébank, der indeholder en række temaer. Der har tidligere været markedsføringskampagner specielt rettet mod kæledyrsejere - fx hundemarch,»det er sundt at holde dyr«mv. Siden er mange medlemmer blevet mere synlige qua hjemmesider, og der er derfor ikke et direkte behov for kun at have fokus på enkelte dyrearter som sådan, men måske snarere at sætte fokus på faget: At være praktiserende dyrlæge på godt og ondt. Den primære tanke hermed er, at projekter/ ideer skal kanaliseres ud via tv, derpå andre medier, foredrag osv. Vinklen skal umiddelbart være filmisk fx: Billedsprog = dagligdag = forløb. For at sælge disse historier/oplæg til medierne, uden at det skal vælte PDAs budget, vil den bedste vej være, at»kende nogen som kender nogen«princippet. PDAs markedsføringsudvalg er af den opfattelse, at vi fremover skal sælge den»gode historie«, selvom det oftest er lettere at sælge en dårlig historie. Dette kan nemmest implementeres i det lokale miljø - fx lokalt tv og radio samt lokalkendskab til lokale journalister osv. Siden hen kan indslaget måske blive så interessant, at det når de landsdækkende medier. Gode eksempler herpå er tidligere udsendelser som»dyrehospitalet i Gråsten«og»Dyrlæge vej KVL«, der kørte som landsdækkende serier med reality tv som baggrund. Idébanken består af en række temaer med tilhørende eksempler på, hvordan man kan få disse temaer ud over rampen. Idèbanken er tænkt som inspiration til medlemmer, der har behov for at markedsføre sig selv og standen som sådan. Metoden til en sådan promovering af dyrlægestanden er der ikke taget stilling til - det må være op til PDA/DDD, om man vil sætte midler/tid af til en egentlig kampagne med udvalgte temaer fra idébanken. Idébanken kan indgå som en del af den fremtidige markedsføringsstrategi for dyrlægefaget og dermed bidrage til, at rekrutteringen af nye dyrlæger bliver mere nuanceret og forhåbentligt kan dække de arbejdsmæssige behov, der er i fremtidens praksis. Barselsfond Der er fra barselsfonden i 2007 udbetalt refusion til 45 (38 kvinder og syv mænd). I 2008 er der udbetalt indtil juni refusion til 24 (21 kvinder og tre mænd). Den gennemsnitlige refusion udbetalt for kvinder er kr. og for mænd kr. Der skal for 2008 indbetales kr. pr. assistent ansat i februar Der har desværre været en forsinkelse i opkrævningen til barselsfonden for Bluetongue Der er vedtaget en bekendtgørelse om nødvaccination. Den ændrer ved prin- > Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 17 Årgang 91 59

4 cipperne i, hvad der er dyrlægearbejde og spiller hasard med det veterinærfaglige stade, fordi økonomiske interesser træder i forgrunden. Indsatsen mod disse ændrede principper er et DDD-spørgsmål. PDA har koncentreret sig om ansættelses- og forsikringsforhold for de hjælpere til vaccinationskampagnen, som praksis i beskyttelseszonen har brug for. PDA har ikke kompetence til at indgå lønaftaler med fx studerende uden urafstemning eller generalforsamlingsbeslutning, men er kommet med anbefalinger. Det er dog en oplagt chance for praksis til at introducere de veterinærstuderende i produktionsdyrspraksis. Så de skal behandles godt. Offentlige takster og timelønnet kødkontrol Der har i mands minde ikke været drøftelser med Fødevarestyrelsen om betaling for timelønnet kødkontrol, betaling for udøvelse af kødkontrol i godkendte slagtehuse af praktiserende dyrlæger samt de ensidigt fastsatte bestemmelser i bekendtgørelse om betaling af dyrlæger for udførelse af offentlige forretninger. Det er PDAs hensigt at få en aftaledækning, der skelner mellem om kontrollen/forretningen udføres af en dyrlæge personligt eller af en dyrlægepraksis, der stiller en dyrlæge til rådighed. Det er et udbredt ønske blandt medlemmerne, at når der stilles en dyrlæge til rådighed fra praksis, sker betalingen gennem en udfakturering fra praksis og ikke som en personlig udbetaling. De nævnte takster har været pristalsregulerede, men er ikke overenskomstmæssigt fastsatte. PDA har i henhold til vedtægterne kompetence til at indgå en dækkende aftale. Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet har ikke tidligere beskæftiget sig med dyrlægepraksis, men har indledt en kampagne, hvor hver eneste dyreklinik/dyrlægepraksis med ansatte besøges. Arbejdstilsynet lægger ud med et uanmeldt screeningsbesøg, hvor arbejdspladsens arbejdsmiljø vurderes, samt om klinikken lever op til arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstilsynet har tilkendegivet, at de gennem screeningsbesøgene vil skabe et empirisk grundlag for de senere tilpassede tilsyn (anmeldte besøg). Medlemmerne opfordres til at gennemgå arbejdspladserne med»arbejdsmiljøbrillerne«på, få udarbejdet arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for på den måde at forbedre arbejdsmiljøet i klinisk praksis og komme kontrollen i møde. PDA-Medlemsorientering Sekretariatet giver en kvalificeret rådgivning til medlemmerne i individuelle sager. PDA-Medlemsorientering supplerer og tager tråden op på emner, som sekretariatet og bestyrelsen modtager henvendelser om, samt orienterer om forhold af vigtighed for praktiserende dyrlæger. PDA-Medlemsorientering skrives af sekretariatet og udsendes til PDA-medlemmer fire gange årligt, men kan også findes i elektronisk form på hjemmesiden under PDA. Det er en god og påskønnet service fra sekretariatet. Afslutning Den praktiserende dyrlæges autenticitet bliver udfordret fra flere sider. Fra det offentliges side fra Konkurrencestyrelse og Arbejdstilsyn. På det sidste også på attestation af sundhed og bekæmpelse af sygdomme. Vi må arbejde for vore rettigheder og vedkende os vore pligter. I forbrugerkredse kan vi forhåbentlig løfte vores image med Ankenævnet og med blik for at forbedre gennemsigtigheden af vore ydelser. Overenskomsten med assistenterne står også for døren med en ny overenskomstperiode fra 1. april Den må landes fornuftigt, så vi fortsat kan til- 60 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 17 Årgang 91

5 trække assistenter til praksis og gennem en fordeling mellem dyrearterne, der dækker behovene. Markedsføring rettes ikke kun mod forbrugere og klientel, men også mod vore fremtidige kolleger. Honoreringen i praksis må sikre fornuftige forhold af arbejdsmæssig og lønmæssig art. Betalingen for offentlige forretninger må justeres, så den står mål med indsatsen og ansvaret. Måtte en konstruktiv generalforsamlingsdebat bringe os på forkant med udviklingen. Aktivitetsbudget 2009 Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening Regnskab 2007 Budget 2008 Budget 2009 Indtægter Kontingenter kr kr kr. Goodwill-udvalget kr kr kr. Fagligt udvalg vedr. veterinærsyge - plejerskeuddannelsen, refusion fra Dansk Funktionær Forbund kr kr kr. Klassesæt kr. 0 kr. 0 kr. Diverse indtægter 0 kr. 0 kr. 0 kr. Indtægter i alt kr kr kr. Udgifter Udvalg - Goodwill-udvalget kr kr kr. - Fagligt udvalg vedr. veterinærsygeplejerskeuddannelsen kr kr kr. - Ansættelseskontraktudvalg 0 kr kr kr. - Klientklageudvalg/ankenævn kr kr kr. - Forsikringsgruppe/forsikringsudvalg kr kr kr. Generalforsamlinger kr kr kr. Bestyrelsesmøder kr kr kr. Andre møder - Andre møder - løbende sager kr kr kr. - Kontraktforhandlinger 0 kr. 0 kr kr. - Arbejdsmarkedsorganisationer 234 kr. 0 kr kr. - Pension kr kr kr. - UEVP & FVE kr kr kr. Markedsføring kr kr kr. Praksisanalyse kr kr kr. Vet-Kom ApS kr. 0 kr. 0 kr. Klassesæt kr. 0 kr. 0 kr. Norske Veritas-projekt 0 kr kr. 0 kr. Administration og medlemsbetjening - Administrationsudgifter kr kr kr. - Advokatbistand kr kr kr. - Tabt arbejdsfortjeneste andre sektioner kr kr kr. -- Hovedbestyrelse kr kr kr. --- IU-udvalg kr kr kr. --- Etisk nævn kr kr kr. -- Sektion vedr. Svin kr kr kr. -- Sektion vedr. kvæg kr kr kr. -- Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr kr kr kr. -- Sektion vedr. Heste kr kr kr. -- Andre sektioner kr kr kr. Tab på debitorer 0 kr. 0 kr. 0 kr. Udgifter i alt kr kr kr. Resultat af ordinær drift kr kr kr. Finansielle poster Renteindtægter kr kr kr. Afkast investeringspulje 645 kr. 0 kr. 0 kr. Årets resultat kr kr kr. Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 17 Årgang 91 61