Dataunderstøttelse og læringsplatforme til fremtidens kompetencer og læring. Morten Misfeldt, AAU & Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU

Transkript

1 Dataunderstøttelse og læringsplatforme til fremtidens kompetencer og læring Morten Misfeldt, AAU & Uffe Thomas Jankvist, DPU, AU

2 Disposition Overordnet om brug af data (4 min) Første projekt (12 min) Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler Andet projekt (12 min) Data om elevers læring og progression Fælles betragtninger (10 min) Eksempler fra tidligere projekter Spørgsmål (6 min)

3 Digitalisering af undervisning og læring Nye informationer og data Nye evalueringsformer og processer Nye måder at planlægge og gennemføre undervisning Nye organisatoriske problematikker Nye teknologier og forskningsspørgsmål

4 Datatyper Eksempler på lokale data Data om elevernes faglige niveau og aktivitet (evt. fra digitale læremidler, læringsplatform, mv.) Data om elevernes arbejde med og opnåelse af Fælles Mål (lærerregistreret, evt. i en læringsplatform eller fra digitale læremidler) Data om elevernes trivsel og motivation (selv- og/eller lærervurderet) Registreringer af fravær og opgaveafleveringer Diverse lokale tests (analogt eller digitalt registreret) Eksempler på globale data Nationale test Årlig trivselsmåling

5 Kvantitative og kvalitative data Eksempler på kvantitative data Nationale test Årlig trivselsmåling Diverse data fra digitale læremidler, læringsplatforme, LMS-systemer Eksempler på kvalitative data Data kan også være kvalitative; fx elevproduktioner eller lærerens noter

6 Teknologier Læringsplatforme Digitale læremidler Digitale værktøjer Dataopsamling og indhøstning af data Visualiseringsværktøjer

7 Projekt ANVENDELSE AF DIGITALE LÆRINGSPLATFORME OG LÆREMIDLER

8 Udfordringen og projektet Alle kommuner og skoler skal anvende læringsplatforme Læringsplatformene er knyttet på brugerportals initiativet og er dermed alle nye Vi undersøger hvordan læringsplatformene bliver anvendt, samt hvordan de påvirker undervisningen. Tilgang: Fremtidsværksted: Kritikfase, fantasifase og realiseringsfase Global forandringsteori der er knyttet til lokale forandringsteorier

9 Viden vi står på og konsekvens af dette Rapporten Implementering af digitale læringsplatforme (EVA 2016) Medarbejderinddragelse, brugervenlighed og transparens Langsigtet fokus på kerneopgaven (didaktisk fokus) Teamstruktur og mulighed for at finde sin måde at bruge LP på sammen med andre Rapporten Digitalt understøttede læringsmål (Misfeldt 2016) Mulighed for kapacitetsopbygning i læringsplatforms arbejdet Platformenes plasticitet og de forskellige forståelser af kerneopgaven som platformene skal mediere imellem Litteraturen om LMS og om læreres og elevers teknologibrug i forbindelse med forberedelse og undervisning Design fortsætter i brug på to måder Betydning af ledelse, organisation og kapacitetsopbygning Ingen entydig implementeringsstrategi. Derfor bør brugsmønstre og problematikker i høj grad afklares i tæt tilknytning til praksis. Brugerinddragende designorienteret tilgang, Problematikker og ønsker, der opleves i praksis skal til dels være styrende for projektets indsatser.

10 Model for læringsplatforme i skolen Design og funktioner Læringsplatforme I skolen Organisation og forankring Pædagogisk praksis

11 Projektplan

12 Lokal og global forandringsmodel For at knytte de lokale indsatser sammen anvendes samspillet mellem en lokal og en global forandringsmodel

13 * Muligheder i læringsplatformene * Ønsker til læringsplatformene * Kreativ brug af læringsplatformene * Samspil med læremidler * Behov ift. teknologisk understøttelse * Udvikling af faglige forløb * Brug af læringsdata * Differentieret undervisning * Evaluering (formativ og summativ) * Elev- og årsplaner * Tværfagligt samarbejde * Organisatorisk forankring * Skolevisioner * Ledelsesansvar * Elevsamarbejde * Forældresamarbejde INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER 13

14 Leder interviews - eksempler Hvad er din oplevelse af fordele og ulemper ved Min Uddannelse? Jeg synes, at en af ulemperne det er, at der er så sindssygt mange klik og det er irriterende, når man arbejder med det. Fordele, så når lærerne bruger det på den rigtige måde, så er der en rigtig god sammenhæng mellem årsplaner, forløb og elevplaner, det kan jeg egentlig godt lide.. Hvor langt er i med implementeringen? Vi er i et frivilligheds år, hvor lærerne kan prøve af. Der er ikke stillet krav, men det er mange af dem, som er i gang og man skal holde dem lidt tilbage i forhold til inddragelse af forældre og elevplaner. Så nogle er rigtig meget fremme og andre de er noget mere tøvende

15 Workshop 1 fremtidsværksted Tre Temaer med kritikpunkter: 1. Platforme/teknik 2. Teamsamarbejde 3. Ledelse/implementering

16 Workshop 2 konkretisering Deltagerne er fortsat i 3 grupper. De tager fat i deres 3 (9 i alt) designidéer fra fremtidsværksted. I hver gruppe udvælger de én idé til det endelige designforløb, og de præsenterer idéen for resten af gruppen samt skoleleder.

17 Endelige designforløb/lokal forandringsteori 1. Dialog i mellem børn og forældre om barnets læring Spørgsmål skal sætte en retning for, hvor vi gerne vil hen i forhold til dialogen og bevidstgørelsen omkring barnets læring. Elev og forældre skal være aktive omkring barnets læring. 2. Alle fagvoksne tager ansvar for de digitale værktøjer. Teamsamarbejdet omkring brug af buskelundbogen skal være givende. Imødekomme udfordringen, at teamsamarbejdet omkring de digitale værktøjer nedprioriteres, fordi lærerne er på forskellige niveauer. Designet skal gavne lærernes samarbejde, men også elevernes bevidsthed om egen læring. 3. Opkvalificering af forældre-barn samtale om Buskelundbogen forud for en skolehjemsamtale Instruktionsvideo til forældre der viser, hvordan man samtaler med sit barn om indhold i portefolie med henblik på at få øje på læring.

18 Resultater Design og funktioner At gøre platformen til sin egen Dialektik mellem design og brug Ejerskab, demokrati, ledelse og samarbejde Krydspres Organisation og forankring Læringsplatforme I skolen Pædagogisk praksis Positive resultater knyttet til localisering Refleksivitet og samtale om platofrmens påvirkning af undervisningen

19 Projekt DATA OM ELEVERS LÆRING OG PROGRESSION

20 Oplæg for projektet Formål At levere videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes læring, progression, og trivsel, kan indsamles, kombineres, vises, og understøtte at alle elever bliver så dygtige, som de kan Slutprodukt for projektet Erfaringer og viden om, hvad der virker. Det vil sige i hvilke situationer, oplever læreren at adgang til nye datavisninger giver værdi i forhold til konkrete brugssituationer Visionen Vi skal hjælpe markedet til at udvikle værdiskabende datavisninger i læringsplatformene (Ørnsholt, DLF, 9. feb., 2017)

21 VisuLær Vi arbejder med (ideen om) et program kaldet VisuLær Dette tænkes i stand til at visualisere elevers læring og progression Og at gøre dette på baggrund af allerede eksisterende data: Globale såvel som lokale data Kvantitative såvel som kvalitative data

22 Projektets definition af progression Progression forstås i denne sammenhæng bredt som fremskridt i faglig læring, uddannelsesparathed og alsidig udvikling. Brugen af VisuLær tænkes at kunne understøtte: progression målt i forhold til specifikke videns- og færdighedsmål (fx afkodning i forhold til læsning i dansk) progression målt i forhold til både fagspecifikke og overordnede kompetencer (fx kommunikativ kompetence, problemløsning, samarbejdsevne og kritisk tænkning)

23 Beskrivelser af prototypiske situationer En prototypisk situation beskriver, hvordan brug af data ville kunne tage sig ud i en række ideal-situationer Disse beskrivelser er tænkt til at være visionære Dvs. at de kan tage udgangspunkt i situationer, der kan ligge et par år ude i fremtiden, hvor man har flere og nemmere adgang til data

24 Eksempel på prototypisk situation Fagprofessionelles evaluering og forberedelse Case og kontekst: Planlægning af et matematikforløb om funktioner midt i året på 7. årgang Læreren har overtaget klassen på 7. klassetrin og skal have dem til og med 9. klassetrin

25 f(x)=ax+b Funktionsbegrebet forudsætter viden om: Talbegreb Variabelbegreb Koordinatsystem Regningsarterne

26 Matematiske kompetencer Et forløb om funktionsbegrebet vil trække på: Symbol- og formalismekompetencen Repræsentationskompetencen Afhængig af hvordan man tænker forløbet: Problembehandlingskompetencen Modelleringskompetencen Kommunikationskompetencen Hjælpemiddelskompetencen

27 Traditionel forberedelse En lærer vil givetvis ofte planlægge som følger: I hvilken grad burde eleverne have opnået viden om de ting, som funktionsbegrebet bygger på I hvilket omfang burde eleverne besidde de nødvendige kompetencer Hvilke vanskeligheder plejer at være på tapetet, når vi har om funktioner i matematik på 7. klassetrin F.eks. skift mellem repræsentationsformer (forskrift, graf, tabel, )

28 Forberedelse med data Med brug af VisuLær kan læreren få: Et overblik over klassens samlede forståelse af de underlæggende begreber og kompetencer Viden om tidligere forløb, som klassen har haft F.eks. hvis de har haft et forløb i modellering, så kan dette måske bruges som en alternativ vej til at forstå funktionsbegrebet Eller måske har klassen haft flere forløb med GeoGebra, så man kan trække på det

29 Detailplanlægning og differentiering På klasseniveau Måske viser data, at klassens talbegreb overordnet set er en smule mangelfuldt Hvis eleverne har problemer med negative tal skal forløbet måske i første omgang tage udgangspunkt i funktioner med positive hældningskoefficienter Hvis eleverne har svært ved brøker, så skal der måske tages højde for det også På enkeltelev niveau Måske viser data, at et mindre antal elever i klassen har problemer med koordinatsystemet Der kan så planlægges en særlig indsats overfor disse elever forud for eller i begyndelsen af forløbet Måske viser data, at et par elever har haft om funktionsbegrebet før som del af skolens talentundervisning i matematik Dele af forløbet justeres, så disse elever også bliver udfordret

30 Løbende justeringer Måske fornemmer læreren undervejs, at nogle af eleverne har væsentlige problemer med den matematiske kommunikationskompetence De har svært ved, at læse og forstå matematiske formuleringer og ved selv at formulere sig matematisk Læreren kan konsultere data for at finde ud af om der er tilsvarende sproglige problemer i andre fag eller om det er specifikt for matematik Der kan endvidere undervejs opstå situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at vide noget om elevernes generelle trivsel

31 Udvalgte brugssituationer til VisuLær På baggrund af en erfaringsopsamling på skoler (EVA) og kvalitative interviews med fagprofessionelle (DPU) er følgende fire tidligere beskrevne prototypiske situationer valgt som faktiske brugssituationer ift. VisuLær: 1. Planlægning af konkrete undervisningsforløb 2. Klasse-/teamkonference 3. Skole-hjem dialog 4. UPV Uddannelsesparathedsvurdering I forskellige varianter relaterer disse situationer sig til: 2. og 8. klassetrin Musik, dansk, matematik og UPV en

32 Videre plan for projektet Afholdelse af workshops med fagprofessionelle i fem kommuner (Sjælland, Fyn og Jylland) Bredt spektrum ift. fagprofessionelles erfaringer med brug af (digitale) data Overvejende positive reaktioner fra de fagprofessionelle Undervejs udvikles en prototype af VisuLær Arbejdet med denne har til formål, at kvalificere og understøtte de endelige anbefalinger ift. en pædagogisk og didaktisk relevant visualisering af data

33 (Ørnsholt, DLF, 9. feb., 2017) Tidsplan

34 Fælles betragtninger EKSEMPLER FRA TIDLIGERE PROJEKTER

35 Visualiseringer i læringsplatforme erfaringer fra et tidligere projekt Har vi eksempler på visualiseringer der understøtter lærerarbejde fx I klassen læringsdata I teamsamarbejdet fagopfattelser Overordnet beskrivelse af mål Tegn Tegn Tegn

36

37 Eksempel på visualisering af fagforståelse Netværksanalyse af matematiske kompetencer to kompetencer ligger tæt hvis de er med I samme læringsforløb Lille datamateriale

38 Udfordringer Koordinering af teknologier Samkøring af data vs. samvisning af data Usability Ét login Bruger-ejerskab og implementering Langt til visionen Børnesygdomme Organisation og samarbejde

39 Tak for opmærksomheden Spørgsmål?