Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner"

Transkript

1 Kunstkatapult Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner

2 Indhold Hvad er Kunstkatapult? Et anderledes undervisningsforløb En udveksling mellem fag og institutioner Hvad er Kunstkatapult også? Fordybelse i anderledes læringsprocesser Et enkeltstående forløb og/eller del af et større fagligt forløb Kunstkatapult historik Hvem har udviklet undervisningsforløbet Fra pilotprojekt til årlig tradition Oversigt over undervisningsforløb 5 workshops Om Kunstkatapult undervisningsdesign Aktiviteter og didaktik Fagmål for dansk, billedkunst og historie Dialogbaseret undervisning: variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed Faglige virksomhedsformer: oplevelse, færdighed, analyse, udtryk og kommunikation Undervisningsdesign: workshop 1 på skolen workshop 2 kunsten under lup workshop 3 jagten på fortællinger workshop 4 inden i og uden på workshop 5 evaluering og udstilling på skolen Økonomi og tidsestimering for Kunstkatapult Elever om Kunstkatapult Lærere om Kunstkatapult Kunstkatapult Kontakt

3 Hvad er Kunstkatapult? Et anderledes undervisningsforløb Kunstkatapult er et tværfagligt og anderledes undervisningsforløb for 5. klasse. Forløbet tilgodeser fagmål for dansk, billedkunst og historie og strækker sig over 5 workshops: 2 på skolen og 3 på Statens Museum for Kunst. Eleverne går på opdagelse i kunstens verden sammen med deres lærere, en museumsunderviser og en kunstner. De kommer helt tæt på kunstens historiske og kulturelle fortællinger i alt fra klassiske malerier og skulpturer til nye kunstformer som installationer og videokunst. De skal opleve og undersøge kunsten, samtale om den og analysere den. De skal arbejde praktisk med kunstens udtryk og indhold og lave deres egne produkter og fortolkninger ved hjælp af både digitalt og materielt billedarbejde. I Kunstkatapult vil vi gennem kunsten "katapultere" eller sætte gang i elevernes tanker om, hvem de er og om den verden, de lever i, om deres historie og kultur. Og måske endda vende deres tanker lidt på hovedet, vække deres nysgerrighed og kreativitet. En udveksling mellem fag og institutioner Kunstkatapult er resultatet af et samarbejde mellem grundskolen og Børn og Unge afdelingen/skoletjenesten på Statens Museum for Kunst. Projektet tilgodeser dels specifikke fagmål for dansk, billedkunst og historie dels folkeskolens formålsparagraf om "at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling" ( 1 stk. 1) og "udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle" ( 1 stk. 2). Forløbet tilgodeser også visioner for Statens Museum for Kunst, bl.a. målet om at "omsætte museets samlinger fra død kapital til ny erkendelse og nye oplevelser." I Kunstkatapult kobles 700 års kunsthistorier til elevernes nutidige kontekst og læringsprocesser. Kulturarv gøres til en levende størrelse og bliver genstand for refleksion for både elever og museum. Det er målet, at der gennem forløbet knyttes tætte bånd mellem folkeskolen og Statens Museum for kunst og at sikre en personlig og faglig udveksling mellem lærere, elever, museumsundervisere og kunstnere.

4 Hvad er Kunstkatapult også? Fordybelse i anderledes læringsprocesser Kunstkatapult handler om fordybelse. Mulighederne for fordybelse i det faglige stof er store, fordi undervisningsforløbet strækker sig over 5 workshops. Herigennem opnår eleverne på den ene side en fortrolighed med museumsunderviseren, museets rum og kunstværker, men de udfordres også i hver enkelt workshop til at udvide deres undersøgelser og udforske nyt fagligt stof og dermed hele tiden bygge videre på deres erfaringer og viden. Ved hjælp af stor variation i undervisningsformen og ved at indtænke elevernes forskellige læringsstile er både elever med et stærkt og et svagere fagligt og personligt udgangspunkt tilgodeset og har gode muligheder for at fordybe sig i læringsprocesserne. Et enkeltstående forløb og/eller del af et større fagligt forløb Kunstkatapult er udviklet som et selvstændigt undervisningsforløb, der ikke stiller krav til lærere og elever om særlig forberedelse eller efterbearbejdning. Men forløbet skal ikke nødvendigvis stå alene og fungere som en enkeltstående event. Mange fagligheder er i spil, og forløbet er dermed fleksibelt for lærere, der kan tænke det ind i skoleårets øvrige faglige forløb og trække tråde frem og tilbage i forhold til egne faglige målsætninger og årsplaner. Kunstkatapult kan også med fordel bruges som et forarbejde til udskolingens videre arbejde med billedanalyse og forståelse for visuelle udtryk.

5 Kunstkatapult historik Hvem har udviklet undervisningsforløbet I udviklingen af undervisningsforløbet har den primære arbejdsgruppe bestået af fem lærere fra Bavnehøj skole og Det Kongelige Vajsenhus alle faglærere i dansk, billedkunst og/eller historie samt museumsundervisere, en billedkunstner og en arkitekt fra Statens Museum for Kunst. Arbejdsgruppen har desuden haft stor glæde af faglig sparring med kritiske venner bestående af Kirsten Hanne Hansen, pædagogisk leder på Øster Farigmagsgades Skole, Kirsten Skov, lektor på Læreruddannelsen Zahle, og Anne-Marie Tyroll Beck, forsker i udeskoler/anderledes læringsrum fra Syddansk Universitet. Fra pilotprojekt til årlig tradition Kunstkatapult var i første omgang et 1-årigt pilotprojekt støttet af Kulturstyrelsen i I oktober 2011 begyndte projektet som et tæt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og lærere og elever fra to skoler i København. Målet var at indgå partnerskaber, der styrker en faglig dialog mellem skoler og museum og at gå sammen om at udvikle et undervisnings-forløb. I løbet af har lærere, museumsundervisere og kunstnere udviklet, afprøvet og evalueret et tværfagligt undervisningsforløb for 5.- klasser. Og de har undersøgt, hvordan undervisningsforløbet og partnerskaberne kan udmønte sig i en fast, årlig tradition for skole og museum.

6 Oversigt over undervisningsforløb 5 workshops 1. workshop På skolen Sted: Skolen/klasselokale. Varighed: 1½ time (klokketimer). Overordnet mål: At kickstarte og introducere projektet for eleverne. Hvorfor skal de møde nogen fra Statens Museum for Kunst, og hvad handler det egentlig om på det store museum? Faglige mål for dansk og billedkunst tilgodeses særligt, da arbejdet med billedsproglige udtryk/afkodning af visuel kommunikation introduceres. Aktiviteter: Samtale om museet og uddeling af ID-kort til alle elever med et billede af en detalje fra et af museets kunstværker. Herudover bliver eleverne bl.a. præsenteret for et billede af et af museets malerier, der i dagens anledning er lavet om til et puslespil. De får til opgave at digte historier ud fra billedet og ud fra de enkelte puslespilsbrikker. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. 2. workshop Kunsten under lup Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 2½ time (klokketimer). Overordnet mål: At introducere eleverne for Statens Museum for Kunst og lade dem opleve stedet - huset, arkitekturen, historien, kunsten. Refleksioner omkring: Hvad er og kan et kunstværk? Hvordan kan man tale om kunst og sætte ord på sine oplevelser? Vi undersøger kunstens mange udtryk. Faglige mål for historie og dansk tilgodeses særligt, da der arbejdes med at styrke elevernes historiske bevidsthed ved at opleve, undersøge, analysere, fortolke og perspektivere kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år. Aktiviteter: Eleverne bliver introduceret for både ældre og nye kunstværker på museet. Bl.a. oplever de det ægte (puslespils)værk, de arbejdede med i 1. workshop, og de skal på jagt efter detaljen på deres ID-kort. Gruppevis får de derigennem til opgave at finde og undersøge hver deres værk og præsentere det for hele klassen. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. 3. workshop Jagten på fortællinger Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne møde en nulevende kunstner. Sammen med ham/hende er målet at lade eleverne opleve og fordybe sig i flere kunstværker og på en sjov måde arbejde sig ind i og sætte ord på kunstværkernes visuelle udtryk og indhold. Særligt fokus på den personlige oplevelse og inspiration og på fortælling. Faglige mål for dansk tilgodeses især, da eleverne arbejder med at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i billeder og tekst. Aktiviteter: Med inspiration fra "deres" værk fra ID-kortet og 2. workshop skal eleverne selv vælge og fotografere kunstværker i museets samlinger. Ved hjælp af computerprogrammet Comic Life skal de med værkerne lave fortællinger i form af små tegneserier og tænke over handling og genre. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde med digitale medier. 4. workshop Inden i og uden på Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne opleve og arbejde med kunst fra deres egen samtid, installationskunst. Særligt fokus på oplevelsen af rum. Faglige mål for billedkunst er særligt tilgodeset i denne workshop, da eleverne her undersøger og eksperimenterer med teknikker, materialer og værktøjer i rumligt billedarbejde. Aktiviteter: Med inspiration fra museets installatoriske værker og rum skal eleverne lave deres egen mini-installation, hvor tegneserien, de lavede i 3. workshop, indgår. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde i værkstedet. 5. workshop Evaluering og udstilling Sted: Skolen/klasseværelse og skolebiblioteket. Varighed: 2 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne evaluere forløbet og præsentere deres nye viden og erfaringer på et par festlige timer for skolens 3. eller 4. klasser. De får status som "vidende", og deres stemme får synligt tyngde. Fagmål for dansk og billedkunst tilgodeses især, da eleverne skal udstille og mundtligt præsentere deres egne produktioner. Aktiviteter: Fælles evaluering med museumsunderviser. Herefter forbereder elever, lærere og museumsunderviser udstillingen af deres installationer og fremlæggelser for gæsterne.

7 Om Kunstkatapult undervisningsdesign Aktiviteter og didaktik Til hver workshop er udarbejdet et undervisningsdesign bygget op omkring den didaktiske model: hvad hvordan hvorfor. Undervisningsdesignet giver dermed indblik i konkrete aktiviteter i de 5 workshops og inkluderer faglige og didaktiske refleksioner. Fagmål for dansk, billedkunst og historie Kunstkatapult tilgodeser fagmål for dansk, billedkunst og historie. - Fagmål for DANSK og BILLEDKUNST er rigt repræsenteret, da forløbet i høj grad handler om at opleve, analysere, fortolke og perspektivere billedkunst som udtryksform og om at udtrykke sig i billeder og tekst. Forløbet kan bl.a. ses som et forarbejde til udskolingens videre arbejde med billedanalyse og forståelse for og indlevelse i visuelle udtryk. - Fagmål for HISTORIE: er repræsenteret mere indirekte i undervisningsdesignet, men forløbet tilgodeser historiefaget ved bl.a. at arbejde med elevernes historiske bevidsthed. Eleverne skal undersøge et historisk hus som Statens Museum for Kunst, der rummer kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år; fra 1300-tallet og frem til i dag. Dialogbaseret undervisning: variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed I udviklingen af det samlede undervisningsforløb og i designet for hver enkelt workshop er der lagt vægt på at skabe dialogbaseret undervisning med fokus på variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed. Undervisningen varierer derfor mellem mini-foredrag, værksamtaler med eleverne, små diskussionsøvelser og praktisk arbejde. Herved tilgodeses elevernes forskellige læringsstile, og det sikres, at eleverne er aktive deltagere i forløbet, og at flere faglige og personlige tilgange og stemmer er i spil - både elevernes, lærernes og museumsunderviserens og kunstnerens faglige "ekspertstemmer" og ikke mindst kunstværkernes forskellige udtryk. Faglige virksomhedsformer: oplevelse, færdighed, analyse, udtryk og kommunikation Fem faglige "virksomhedsformer" er brugt i udviklingen af hver enkelt undervisningsdesign. Virksomhedsformerne beskriver forskellige måder at tilgå det faglige stof og elevernes læring på: En oplevelsesmæssig, en færdighedsmæssig, en analytisk, en udtryksmæssig og en kommunikativ. De fem virksomhedsformer har fungeret som et redskab til netop at skabe balance mellem forskellige fagligheder i hver enkelt workshop. De overlapper hinanden i undervisningsdesignet og flere er ofte til stede samtidigt. DEN OPLEVELSESMÆSSIGE VIRKSOMHED: Beskriver en aktiv proces, der er kropslig, sansende og følende. Indeholder kvaliteter og sider, der ikke kan indfanges i analytisk rationelt sprog. DEN FÆRDIGHEDSMÆSSIGE VIRKSOMHED: Beskriver elevens evner til at vælge og bruge det sprog eller den form, der bedst muligt fremstiller det indhold, man ønsker at udtrykke. DEN ANALYTISKE VIRKSOMHED: Beskæftiger sig med sprog og begreber. På den ene side peger virksomhedsformen på, hvordan eleven med sproget kan navngive og tilegne sig arbejdsgange, redskaber, materialer og udtryk. På den anden side peger denne virksomhedsform også på den kritiske refleksion, dvs. hvordan eleven kan afdække åbne og skjulte værdier, hensigter og påvirkninger både i egne fremstillinger og i samfundsmæssige kulturprodukter. DEN UDTRYKSMÆSSIGE VIRKSOMHED: Ved at udtrykke sig om egne forestillinger og følelser udvikler eleven sin personlighed. Det er helheden, der skal overvejes, dvs. sammenhængen mellem erfaringens personligt følelsesmæssige sider og dens udtryksmæssige muligheder. DEN KOMMUNIKATIVE VIRKSOMHED: Evnen til at og erfaringer med at henvende sig til andre, både for at fortælle undervejs i læreprocessen, men også for at fortælle om færdige resultater. Den kommunikative virksomhed er et socialt aspekt, idet den informerer, skaber debat og diskuterer holdninger. Fra artiklen: "Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Erfaringer og perspektiver fra et udviklingsår" Carl Johan Schnedler i: Praktisk eksperimentel undervisning, Klim, 1997

8 Kunstkatapult workshop 1 - på skolen Sted: Skolen/klasselokale. Varighed: 1½ time (klokketimer). Overordnet mål: At kickstarte og introducere projektet for eleverne. Hvad og hvorfor skal de møde nogen fra Statens Museum for Kunst, og hvad handler det egentlig om på det store museum? Faglige mål for dansk og billedkunst tilgodeses særligt, da arbejdet med billedsproglige udtryk/afkodning af visuel kommunikation introduceres. Aktiviteter: Uddeling af ID-kort til alle elever med et billede af en detalje fra et af museets kunstværker. Herudover bliver eleverne bl.a. præsenteret for et billede af et af museets malerier, der i dagens anledning er lavet om til et puslespil. De får til opgave at digte historier ud fra billedet og ud fra de enkelte puslespilsbrikker. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Før workshop 1 danner lærer elevgrupper (max 5, gerne 4), der skal kunne fungere i 5 workshops. Hver gruppe får en gruppeidentitet ved hjælp af et ID-kort. Lærer sender liste over grupper og elevernes navne til museumsunderviser (i god tid), så han/hun kan lave og medbringe ID-kort. Museumsunderviser forbereder opgaver og faglige introduktioner og medbringer remedier til undervisningen. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SKOLEN 15 min. VELKOMST/ NAVNERUNDE og INTRODUKTION TIL STATENS MUSEUM FOR KUNST (SMK) NAVNERUNDE OG TID TIL SPØRGSMÅL: Præsentation af museumsunderviser og navnerunde med eleverne. Spørgsmål fra eleverne. FÆLLES SAMTALE OM SMK: Museumsunderviser introducerer til SMK et sted, der samler på kunst, 700 års kunst. Samtale med eleverne om, om de samler på noget? (hvad?). Museet samler på al slags kunst. Men hvad er kunst? Hvad kan man bruge kunst til? For at lære hinanden at kende. - Eleverne sætter ord på deres forhåndsviden og forventninger til museet. Underviseren får indblik i deres opfattelse af museet og kan justere forløbets faglige niveau. 10 min. INTRODUKTION TIL PROJEKTET UDLEVERING AF ID-KORT 25 min. PRÆSENTATION AF DE GODE HISTORIER PÅ SMK OPGAVE INTRO TIL PROJEKTET: Vi skal mødes på museet, undersøge stedet og kunsten som en slags "kunstdetektiver". Derfor skal de have et ID-KORT, der skal underskrives. På kortet er der en detalje fra et værk, de senere skal ind og finde på museet. Eleverne får tid til at se og prøve kortene (efter timen indsamles ID-kort. Der sørges for, at alle har dem til workshop 2). OPLÆG OM GODE HISTORIER: Museumsunderviser præsenterer, hvordan man på SMK kan finde kunst, der fortæller gode historier. Dem skal vi ind og finde. Men vi har allerede taget en god historie og et billede med. Samtale om, hvordan billeder kan fortælle historier uden ord. GRUPPEOPGAVE: Klassen deles i grupper (de faste ID-kort grupper). De får hver et udsnit/en detalje fra værket Salomons dom (Peter Paul Rubens, 1617). De skal digte deres egen historie ud fra den lille detalje. Hvad tror de, der sker? De skal notere stikord fra deres diskussioner på udleveret ark. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne afprøver deres ID-kort. De får ID-kort, ligesom de, der arbejder på museet for at give dem en følelse af ejerskab og særlig status på museet. Deres interesse og nysgerrighed vækkes og gør dem modtagelige for det, der kommer til at foregå næste gang på SMK. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre (billedkunst) ved at fordybe sig i visuelle udtryk og sætte ord på oplevelsen af detaljer, farver mv. Fokus på det udtryksmæssige - Arbejde med videredigtning/afkodning af visuelle udtryk. Eleverne udtrykker sig personligt igennem detaljen fra værket. - Styrke elevernes lyst og evne til at skabe historiske fortællinger (historie). Fokus på det analytiske - Spore eleverne ind på, hvad kunst bl.a. kan. - Arbejde med et udsnit af et kunstværk og hermed sætte fokus på detalje og helhed. - Samtale om og undersøge, analysere, vurdere billedsproglige udtryk (dansk og billedkunst). - Analysere eksempler på brug af historie (historie). - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Eleverne indgår i gruppediskussion og skal sammen finde frem til et resultat.

9 25 min. 10 min. ELEV- FREMLÆG- GELSER HELE VÆRKET SAMLES og HISTORIE- FORTÆLLING FREMLÆGGELSER og FÆLLES SAMTALE: Hver gruppe fremlægger, hvad de har set og talt om: Hvad viser deres billede? Hvilken historie fandt de på? Hvad sker der, hvis man sætter alle brikkerne sammen? Så er der endnu en historie. Hvad kunne den handle om? HISTORIEFORTÆLLING: fra Bibelen om kong Salomons dom. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetence i samarbejde med andre (billedkunst) ved at sætte fokus på del og helhed. Og fokus på fortælling uden ord/afkodning af visuelle udtryk. - Arbejdsformen tillader udveksling mellem lærer/museumsundervisers faglige viden og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvad tænker eleverne om projektet? Hvordan har det været at have besøg fra SMK? Næste gang mødes vi på museet for at undersøge, hvad det er for et sted. Og vi skal opleve det ægte maleri af kong Salomon. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

10 Kunstkatapult workshop 2 - kunsten under lup Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 2½ time (klokketimer). Overordnet mål: At introducere eleverne for Statens Museum for Kunst og lade dem opleve stedet - huset, arkitekturen, historien, kunsten. Refleksioner omkring: Hvad er og kan et kunstværk? Hvordan kan man tale om kunst og sætte ord på sine oplevelser? Vi undersøger kunstens mange udtryk. Faglige mål for historie og dansk tilgodeses særligt, da der arbejdes med at styrke elevernes historiske bevidsthed ved at opleve, undersøge, analysere, fortolke og perspektivere kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år. Aktiviteter: Eleverne bliver introduceret for både ældre og nye kunstværker på museet. Bl.a. oplever de det ægte (puslespils)værk, de arbejdede med i 1. workshop, og de skal på jagt efter detaljen på deres ID-kort. Gruppevis får de derigennem til opgave at finde og undersøge hver deres værk og præsentere det for hele klassen. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte til tiden. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), klargør opgavekonvolutter, forbereder faglige introduktioner og øvelser og booker lokale til frokostpause (fx Lab01). Og hjælper lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM KORT INTRODUKTION TIL MUSEET Husk indsamling af madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Alle har ID-kort på! FÆLLES SAMTALE: Hvordan oplever eleverne stedet/huset/arkitekturen? Opsamlende samtale (fra workshop 1): Hvad er det nu, SMK er for et sted (kongernes kunst, nu vores kunst). Hvilken slags kunst har museet? Hvad sker der på et kunstmuseum? Hvad kan man bruge kunst til? Osv. Medbring også gerne "spilleregler" til museet. For at give eleverne en idé om rammen og målet med dagens program. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne oplever et nyt sted, museets ældre og nye arkitektur og rum. Fokus på det analytiske - Ved at sætte fokus på elevernes oplevelse af museets rum og arkitektur skærpes elevernes opmærksomhed og blik på omgivelserne. Peter Paul Rubens: Salomons dom, Ca min. DET ÆGTE VÆRK FÆLLES SAMTALE: Kan de huske værket? Hvordan er det at sidde foran det? Fokus på oplevelsen af originalen og på billedets opbygning, farver mm. Fokus på museets "væsen" som hus for originale, historiske værker. Farvecirkel og maleplader medbringes for at sætte farvebrug og det taktile i centrum. Fokus på det oplevelsesmæssige - Oplevelsen af det historiske værk og det taktile i centrum. Fokus det det færdighedsmæssige - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst) ved at øve sig i "det tålmodige blik". Fokus på det analytiske - Opmærksomhed omkring forskellen på original og kopi og fokus på museets "væsen": Det er de ægte, originale og historiske værker, man kan opleve her. - Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere billedsproglige udtryk (billedkunst). Kirstine Roepstoerff: Desolation of the Beast, min. ET ANDET SLAGS KUNSTVÆRK/ SAMTIDSKUNST FÆLLES SAMTALE: Om oplevelse og udtryk. Hvordan oplever eleverne dette værk? Samtale om, hvordan det nyere værk adskiller sig fra Salomons dom. Fx: - Ikke maleri, men stof - ikke én fortælling, men mange - Ikke religion/bibelen, men vores hverdag/virkelighed - Intro til samtidskunst, kunstneren som en dj. Fokus på det oplevelsesmæssige - Mødet med og oplevelsen af et nyt/nutidigt og anderledes værk. Fokus på det færdighedsmæssige - Styrke elevernes historiske bevidsthed og give dem indsigt i, hvordan vores liv og samfund er historieskabt (historie) ved at sammenstille et ældre og nyere værk. Fokus på det analytiske - Ved både at vise et ældre og nyere værk gøres eleverne opmærksomme på kunstens (og museets) spændvidde og forskellige udtryk fra fortid og nutid, der kræver noget forskelligt af os som beskuere, og som repræsenterer forskellige værdier og hensigter.

11 PÅ TVÆRS AF SAM- LINGERNE 15 min. OPGAVE: PÅ JAGT EFTER VÆRKER INTRO TIL OPGAVEN: Eleverne skal på jagt efter hver deres kunstværk - ud fra det lille billede på deres ID-kort. De får en opgavekonvolut med sig, som de skal åbne, når de har fundet værket. Og de får et lille ur med sig, så de overholder tiden (ca min. i alt på egen hånd). Museumsunderviser sender elevgrupperne af sted i de forskellige afdelinger af museeet. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne går selv på opdagelse i museets rum. De skal ikke gå i hælene på voksne, men må vælge deres egne veje rundt på museet og ind i kunsten og kulturhistorien. De oplever andre værker på deres vej end det udvalgte værk, de er på jagt efter. SAMLING- ERNE Værker fra IDkort 15 min. Fx: C.N. Gijsbrechts: Trompe l'oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III s proklamation, 1670 OPGAVE: FORDYBELSE I VÆRKERNE OPGAVE: Når eleverne har fundet værket, skal de finde opgaverne frem i konvolutten. OPGAVEARK: Arket rummer spørgsmål, der klæder eleverne på til selv at se/opleve /undersøge værket og en lille tekst, der giver eleverne en særlig viden om værket, som de kan vælge at fremlægge for de andre. Fokus på det oplevelsesmæssige - Mødet med og oplevelsen af et nyt værk. Fokus på det færdighedsmæssige - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst) ved at øve sig i "det tålmodige blik". Gennem opgavearket bliver elevernes arbejde fokuseret omkring udvalgte emner/fagligheder (visuelle kompetencer), men de skal arbejde sig selvstændigt ind i stoffet og opleve værkerne. Fokus på det analytiske - Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder (billedkunst). - Fortolke, perspektivere og forholde sig til billedkunst som udtryksform ud fra både oplevelse og analyse (dansk). Niels Hansen- Jakobsen: Skyggen, 1897 Claus Carstensen: Æterlegeme, Indgå i gruppediskussioner om visuelle udtryk. - Der varieres mellem elevernes stemme og erfaringsverden og underviserens faglige stemme. Lilibeth Cuenca Rasmussen: Family Sha la la, 1998 LAB01, museumshaven el. lign. 15 min. SAMLING PÅ TROPPERNE og FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i LAB01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderobe. Vær opmærksom på, at det er en kort frokostpause. Ny energi. SAMLING- ERNE 55 min. ELEV- FREMLÆG- GELSER ELEVERNE FREMLÆGGER: Alle samles og går rundt til de 4-5 værker. Elevgrupperne fremlægger ved hver deres værk, hvad de har talt om i gruppen. MUSEUMSUNDERVISER OG LÆRER SUPPLERER med fagligt input. - Alle elever får taletid, og det bliver klart for dem, at deres idéer og analyser bliver taget alvorligt. - Faglig udveksling mellem underviserens faglige stemme og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at være på museet? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang mødes vi igen på museet. Vi skal på jagt efter flere billeder og selv lave en historie. OG vi skal møde en kunstner! For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

12 Kunstkatapult workshop 3 - jagten på fortællinger Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne møde en nulevende kunstner. Sammen med ham eller hende er målet at lade eleverne opleve og fordybe sig i flere kunstværker og på en sjov måde, lade dem arbejde sig ind i og sætte ord på kunstværkernes visuelle udtryk og indhold. Særligt fokus på den personlige oplevelse og inspiration og på fortælling. Faglige mål for dansk tilgodeses især, da eleverne arbejder med at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i billeder og tekst. Aktiviteter: Med inspiration fra "deres" værk fra ID-kortet og 2. workshop skal eleverne selv vælge og fotografere kunstværker i museets samlinger. Ved hjælp af computerprogrammet Comic Life skal de med værkerne lave fortællinger i form af små tegneserier og tænke over handling og genre. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde med digitale medier. Hvem underviser: Lærer, museumsunderviser og kunstner. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte planmæssigt. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), booker Lab01 og forbereder/klargør computere, kameraer, usb-kabler, projektor, printede tegneserieskabeloner, faglige introduktioner mv. Og hjælper lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" 5 min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM Husk indsamling af madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Og alle har ID-kort på! For at give eleverne en idé om ramme og mål med dagens program. LAB01 10 min. MØDE MED KUNSTNER Kunstner præsenteres. Han/hun viser egne værker og eksempler på, hvordan han/hun har ladet sig inspirere. Evt. spørgsmål fra eleverne. Eleverne møder en nulevende kunstner og får indsigt i kunstneriske processer og mulighed for at stille spørgsmål. PÅ TVÆRS AF SAM- LINGERNE - Ældre eur. kunst Ældre dk og nordisk kunst Dansk og international kunst efter min. PRÆSENTATION AF OPGAVE OPGAVENS 1. DEL: Find 3 værker, der passer godt sammen med gruppens værk fra workshop 2 tag et foto. GRUPPEOPGAVE: Eleverne skal arbejde i deres grupper og på jagt efter værker: De skal lade sig inspirere af deres ID-kort-værk. Måske er der en detalje, der vækker deres interesse, et mønster, en stemning, en krop, en bevægelse, en farve, en fortælling. Ud fra dette skal de finde 3 værker og tage et billede af det med digitalkamera. EKSEMPLER: Kunstner viser eksempler på, hvordan man kan gå til opgaven. For at sikre en intuitiv tilgang til kunsten, får eleverne ikke at vide, at værkerne senere skal bruges i en tegneserie. INTRO TIL KAMERA + husk 1 billede af værket på ID-kort og 3 værker, der vækker deres interesse. Eleverne skal bruge 4 billeder til sidst. OPFORDRING: Eleverne må være, hvor de vil på museet men de opfordres til at komme rundt i hele huset, før de vælger deres værker. Dvs. opfordring til at vælge værker fra både ældre og nyere tid. Lærere, kunstnere og museumsundervisere går rundt og samtaler med eleverne undervejs (og husk regler). Fokus på det oplevelsesmæssige - Arbejde intuitivt med kunsten. Elevernes umiddelbare og personlige tilgang tilgodeses. De er ikke styret af faglige rammer. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Udvælge, anvende, kombinere forskellige billedudtryk (billedkunst). Fokus på det analytiske - Samtale om billedkunst ud fra begyndende analytisk forståelse (dansk). - Hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst (billedkunst). - Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form (dansk) ved at indgå i gruppediskussioner om et fælles produkt. Tilbage i Lab01 får eleverne hjælp til at lægge deres billeder ind på computerne.

13 LAB01 15 min. FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i Lab01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderobe. Ny energi. LAB01 15 min. LAV JERES EGEN TEGNESERIE! PRÆSENTATION AF TEGNESERIE-OPGAVE: Eleverne skal lave en tegneserie ud fra de kunstværker, de har fotograferet. De skal derfor tænke over, hvad det er for en fortælling, de gerne vil have frem. Kunstner/ museumsunderviser viser eksempler. Men først skal eleverne finde ud af, hvilken stemning de vil skabe i deres fortælling Fagmål i rubrikken nedenfor. LAB01 15 min. 45 min. OPGAVE TEGNESERIE BRAINSTORM Opgave udleveres (om stemning/ genre) TEGNESERIE VALG AF SKABELON og BILLEDERNES RÆKKEFØLGE TEKST TIL BILLEDERNE FORKLARING: Eleverne får forklaret opgavens forskellige trin undervejs af kunstner eller museumsunderviser. BRAINSTORM I GRUPPERNE - STEMNING: Med udgangspunkt i opgaveark skal eleverne diskutere, hvilken stemning og fortælling de vil lave ud fra de 4 værker, de har samlet sig. GRUPPEARBEJDE - VÆLG SKABELON: Eleverne skal vælge en skabelon (skabeloner printet i A3 i Lab01). COMIC LIFE: Billederne sættes ind i skabelonen i programmet. Her skal eleverne vælge, hvilken RÆKKEFØLGE de vil indsætte billederne i. Hvilket værk skal komme først og sidst? Hvilken betydning har rækkefølgen for fortællingen? Og hvordan skal fortællingen tage form? SKRIV TEKST: Eleverne skal sammen diskutere, hvilken tekst der skal knyttes til de visuelle udtryk. Hele tiden med øje for fortællingens stemning og forløb. Fokus på det færdighedsmæssige - Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive genrer (dansk). - Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdigt værk (dansk). - Anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i digitalt billedarbejde (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder (billedkunst). - Udtrykke sig i billeder og tekst og i dramatisk form (dansk). - Skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper (dansk). - Deltage i billedarbejde sammen med andre (billedkunst). - Arbejde med multimediale udtryksformer, herunder kombination af tekst og billeder (billedkunst). Fokus på det analytiske - Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og billedkunst som udtryksform ud fra både oplevelse og analyse (dansk). - Argumentere, debattere og informere (dansk) i gruppediskussioner og samtaler med undervisere. - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). LAB01 30 min. FREMLÆGGELSER PÅ PROJEKTOR ELEVFREMLÆGGELSER: Hvilken historie fandt de frem til, og hvordan har de arbejdet med deres værker og fortællinger? HELE KLASSEN: Eleverne reagerer på hinandens produkter. KUNSTNER, MUSEUMS- UNDERVISER OG LÆRER: Agerer ordstyrer og supplerer med faglige input. Fokus på det analytiske - Forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner (dansk). - Vurdere egne og andres billedsproglige udtryk (billedkunst). - Præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger (billedkunst). Og diskutere deres tegneseries form og indhold med klassen og undervisere. - Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (dansk). LAB01 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at være på museet i dag? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang skal vi arbejde i et andet værksted. Det kommer til at handle om rum. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

14 Kunstkatapult workshop 4 - Indeni og udenpå Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne opleve og arbejde med kunst fra deres egen samtid, installationskunst. Særligt fokus på oplevelsen af rum. Faglige mål for billedkunst er særligt tilgodeset i denne workshop, da eleverne her undersøger og eksperimenterer med teknikker, materialer og værktøjer i rumligt billedarbejde. Aktiviteter: Med inspiration fra museets installatoriske værker og rum skal eleverne lave deres egen mini-installation/udstilling, hvor tegneserien, de lavede i 3. workshop, indgår. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde i værkstedet. Hvem underviser: Lærer, museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte planmæssigt. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), booker Lab01 til frokost og forbereder/klargør værkstedet med malede kasser til eleverne, A3-print af tegneserier klistret på skumpap osv. Museumsunderviser hjælper også lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" VELKOMST/ DAGENS PROGRAM Husk at indsamle madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Og alle har ID-kort på! For at give eleverne en idé om rammen og målet med dagens program. 5 min. Fx: FOS: One Language Traveller, 2011 Tomas Saraceno: Biospheres, 2009 Michael Elmgreen og Ingar Dragset: Please keep quiet, min. INTRODUKTION TIL INSTALLATIONSKUNST Eleverne oplever og samtaler om 3 værker og/eller rum på museet FÆLLES SAMTALE: Hvordan oplever eleverne det valgte værk? Hvordan er det forskelligt fra de værker, vi tidligere har set? FOKUS PÅ OPLEVELSEN AF RUM: Mini-foredrag og elevsamtale om installationskunst i forhold til rum og krop. Hvordan er stemningen? Hvordan bliver vi påvirket? Inspiration til det videre arbejde i værkstedet. OVERGANG TIL TEGNESERIERUM: Turen rundt i museets rum og installationer afsluttes med en samtale om elevernes tegneserier fra workshop 3 (evt. i Skulpturgaden). Hvilke stemninger er på spil, og hvordan kan de stemninger omdannes til rum? Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne bliver præsenteret for installationer og eller rum, der lægger op til individuelle sanseoplevelser, hele deres krop er involveret. Fokus på det færdighedsmæssige - Genkende forskellige billedkategorier og genrer (billedkunst). Fokus på det analytiske - Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billedkunst (billedkunst). - Kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Faglig udveksling mellem underviserens faglige stemme og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. LAB01 15 min. FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i Lab01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderoben. Ny energi.

15 VÆRKSTED PÅ SMK 90 min. LAV JERES EGET STEMNINGSRUM/ INSTALLATION Med tegneserien fra workshop 3. INTRO TIL ARBEJDET og GRUPPEARBEJDE: Eleverne skal arbejde med at omsætte følelser/stemninger til fysisk form. De skal lade sig inspirere af stemninger i deres tegneserie (fra workshop 3) og herudfra lave et rum inden i en (malet flytte)kasse. Opgaven opererer med to lag: 1:10 model indeni og 1:1 installation udenpå: 1:10 - indeni: I skalamodellen arbejder eleverne med at omsætte følelser/stemninger til fysisk form. De skal forholde sig til, hvordan andre oplever deres rum. Hvordan kigger man ind? Hvordan kommer lyset ind? Er der mange måder at se ind på eller kun en? Er kassen åben eller lukket? Hemmelig eller indbydende? Ved at indsætte en person (papfigur) i deres univers bevidstgøres de om kroppens position i forhold til rummet størrelsesforhold osv. Figurerne bliver et redskab til at beskrive rummene ved at lade eleverne forestille sig at stå i papfigurens sted. Fokus på det færdighedsmæssige - Eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Udtrykke sig i rumligt billedarbejde (billedkunst). - Fremstille værker i samarbejde med andre (billedkunst). - Hente inspiration fra den visuelle kultur og billedkunst (billedkunst). - Give udtryk for fantasi og erfaringer (dansk). - Eleverne indgår i gruppediskussion og skal sammen finde frem til et resultat. 1:1 - udenpå: De fire bearbejdede kasser stables til én sammenhængende figur. Et tårn, der, udover at indeholde elevernes stemningsrum, agerer tredimensionel ophængningsvæg for tegneserierne og skal (i sidste workshop 5) gå i dialog med biblioteksrummet som et rumskabende møbel. Tårnet fremstår trods sin sammensathed som én figur/krop - et objekt opbrudt af de 4 malede flader, monterede tegneserier og åbninger ind til stemningsrummene. Man skal bruge sin krop for at opleve hele værket. Ned og kravle, op på tæer, rundt om. Måske er der noget, man aktivt selv skal åbne? Låger osv. Placeringen af værket i biblioteket bliver også en del af oplevelsen. Hvis den fx stilles, så man skal kante sig omkring den eller den, danner et rum mellem væg og værk. Skulpturgaden eller et andet nyt rum 20 min. FREMLÆGGELSE ELEVFREMLÆGGELSER: Hvordan fremstår de forskellige rum/udstillinger? Tankerne bag præsenteres. Hvordan har de forskellige grupper arbejdet med rummet. Hvilke følelser og stemninger har de forsøgt at få frem, og hvordan/hvilke virkemidler har de brugt? Og alle kasser sættes sammen til én installation. - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Argumentere og informere (dansk). 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at arbejde med installationskunst? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang ses vi på skolen, hvor vi skal lave en udstilling og holde åbningsfest for 3./4. kl. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

16 Kunstkatapult workshop 5 - evaluering og udstilling Sted: Skolen/klasseværelse og skolebibliotek. Varighed: 2 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne evaluere forløbet og præsentere deres nye viden og erfaringer på et par festlige timer for skolens 3. eller 4. klasser. De får status som "vidende", og deres stemme får synligt tyngde. Fagmål for dansk og billedkunst tilgodeses især, da eleverne skal udstille og mundtligt præsentere deres egne produktioner. Aktiviteter: Fælles evaluering med museumsunderviser. Herefter forbereder elever, lærere og museumsunderviser udstillingen af deres installationer og fremlæggelser for gæsterne. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Før udstillingsfesten sørger lærer for at invitere 3. eller 4. klasse til at komme (afstem tidspunkt med workshoppens øvrige program). Lærer står for evt. traktement og for at finde lokale på skolebiblioteket eller lignende, hvor elevernes installation kan udstilles, og den lille fest kan holdes. Museumsunderviser sørger for at transportere elevernes installationer ud til skolen, forbereder evaluering med eleverne og medbringer gaver fra SMK. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SKOLEN 10 min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM MUSEUMSUNDERVISER/LÆRER: Velkomst og præsentation af dagens program. For at give eleverne en idé om rammen for dagen. KLASSEN 45 min. EVALUERING AF FORLØBET FORBEREDE FREMLÆGGELSE FÆLLES SAMTALE/GRUPPEARBEJDE: Små øvelser og oplæg til diskussion om elevernes oplevelse af forløbet. 1) Fælles gennemgang af forløb på tavlen: Hvad kan eleverne huske fra hver enkelt workshop? Museumsunderviser skriver elevernes ord på tavlen og slutter gerne hver workshop med at lave to linjer: Nævn/fremhæv 2 ting, I har lært i denne workshop! 2) Eleverne får hver især et ark med tegning af SMK og skal individuelt notere og reflektere over, hvad de har lært i løbet af de 5 workshops. Disse ark kan blive en del af udstillingen (brug derfor gerne farverige tusser). Evt. kort pause før: 3) Eleverne diskuterer og noterer i grupper, hvad de vil fremlægge for 3. og 4. klasse. Fokus på det analytiske - Eleverne reflekterer over, hvad de har oplevet og lært af hele forløbet. - Eleverne sætter ord på og diskuterer med hinanden og underviserne, hvad de har oplevet og lært. SKOLE- BIBLIO- TEKET 25 min. FORBEREDE UDSTILLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan skal udstillingen se ud? Og hvordan vil de præsentere deres installationer for gæsterne? OPGAVER UDDELEGERES: Eleverne fordeles på forskellige arbejdsopgaver, fx opstille installationen, lave saft etc. Fokus på det udtryksmæssige - Give udtryk for fantasi, erfaringer (dansk). - Bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen (billedkunst). - Eleverne planlægger udstillingen sammen med lærere og museumsundervisere. De skal formidle deres nye erfaringer videre og får ejerskab over udstillingen. 25 min. BESØG AF 3. ell. 4. KLASSE FREMLÆGGELSER og FREMVISNING Når alle gæster har sat sig på gulvet og er på plads byder museumsunderviser VELKOMMEN: Museumsunderviser fra SMK byder velkommen og forklarer kort om projektet, så gæsterne har en idé om, hvad der er foregået i løbet af de 5 workshops. HVER GRUPPE FREMLÆGGER. Herefter får GÆSTERNE lov til at stille spørgsmål og derefter gå rundt og undersøge installationen, drikke saft mv. Fokus på det oplevelsesmæssige - Deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen (billedkunst). - Det synliggøres for skolen, hvad 5. kl. har været i gang med. De bærer projektet videre til resten af skolen og bliver ambassadører for Kunstkatapult. Dermed tydeliggøres også for eleverne selv, hvilket forløb og hvilken læringsproces de har været igennem. - Præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger (billedkunst). 15 min. OPSAMLING/TAK FOR DENNE GANG Samling på gruppen: Hvordan har det været? Og en lille SMK-gave til alle. For at runde dagen af, lade eleverne reflektere over forløbet. Og for at sige tak for denne gang og opfordre dem til at besøge SMK med venner eller forældre.

17 Økonomi og tidsestimering for Kunstkatapult Pris for forløb Skoler og museum dækker i fællesskab udgifter for undervisningsforløbet (udgifter til materialer, løn og faglig og praktisk forberedelse for museumsunderviser/kunstner). Pris for forløb i alt: kr. Statens Museum for Kunst betaler pr. klasse, der deltager: kr. Skolen betaler pr. klasse, der deltager: kr. 2 klasser fra samme skole, skolen betaler: kr. Deltager 2 klasser fra samme skole reduceres prisen, da der hermed bruges færre forberedelsestimer for museumsunderviser. Kunstkatapult forberedelse og undervisning Deltagende lærere og museumsundervisere skal afsætte tid til følgende møder og workshops: Møde mellem lærere og museumsunderviser 1- times møde om praktiske og faglige forhold ved forløbet og forventningsafstemning. Mødet afholdes i god tid før forløbets start. 1. workshop på skolen Varighed: 1½ klokketimer 2. workshop på Statens Museum for Kunst Kunsten under lup Varighed: 2½ klokketimer 3. workshop på Statens Museum for Kunst Jagten på fortællinger Varighed: 3 klokketimer 4. workshop på Statens Museum for Kunst Inden i og uden på Varighed: 3 klokketimer 5. workshop på skolen Evaluering og udstilling Varighed: 2 klokketimer Datoer for workshops og planlægningsmøde aftales i god tid. Praktiske forberedelser før og efter workshops Lærere skal afsætte tid til enkelte praktiske forberedelser før og efter workshops (til fx gruppedannelse, transport til og fra museet, invitation til skolens 3. klasser til workshop 5 mv.). Dette er udspecificeret i undervisningsdesign for hver enkelt workshop. Her står også, hvilke forberedelser museumsunderviser og kunstner har før og efter hver enkelt workshop.

18 Elever om Kunstkatapult I forbindelse med pilotprojektet i blev elever interviewet om deres oplevelse af forløbet. De sagde bl.a.: " vi lærte bare en masse ting, men man tænker ikke rigtig over, at man lærer, men man har bare lært en hel masse om farver og rum og billeder. Jeg havde virkelig aldrig tænkt over det der med farverne før eller med historierne i billederne." Nadia, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Jeg har lært at kunst kan gøre ondt på to måder, både indeni med følelserne og på hånden, der hvor jeg brændte mig med limpistolen." Niels, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Jeg synes, jeg har lært at sådan leve mig ind i kunstværkerne på en måde. Altså at se lidt nærmere på dem. Fx hvad de er lavet af, og hvordan de ser ud og altså om de er sjove eller mere alvorlige i det, og fx hvordan farverne er." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Før ville jeg aldrig nogensinde finde på at gå ind på et museum. Det er alt for gammeldags. Men nu er det sådan faktisk ret okay Nu er museet faktisk sejt. Gammeldags og nymodags. Det er sejt." Youssef, 5.x Bavnehøj Skole "Det var rigtig sjovt, altså netop at være sammen så længe, så kunne man ligesom også lære museet at kende, fordi i starten kunne man jo slet ikke finde rundt." Nadia, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Man begynder at føle sig sådan lidt hjemme i det." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Altså på en måde er det [museet] moderne og umoderne. Fordi nogle af kunstværkerne er jo over 400 år gamle og nogle af dem er bare ét år. Ceren, 5.x, Bavnehøj Skole "Det var sjovt at se, hvordan en kunstner kan være sådan personlig, hvad han går og tænker på og laver." Emilie, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Det var sjovt det der med, at rum også kan være kunst." Holger, 5.x, Bavnehøj Skole "Jeg synes, det var helt vildt spændende at møde en arkitekt Jeg har selv tænkt på at blive arkitekt, når jeg bliver stor." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Kan man få nogle flere fribilletter, så man kan få nogle flere med?" Ceren, 5.x, Bavnehøj Skole

19 Lærere om Kunstkatapult I forbindelse med pilotprojektet i evaluerede lærergruppen forløbet. De sagde bl.a.: Forløbet har en virkelig god faglig dybde Rolf, lærer på Bavnehøj Skole "Der er så meget at arbejde videre med." Susanne, lærer på Bavnehøj Skole "Eleverne er blevet åbne, og de er blevet meget mere modtagelige. Det har simpelthen været så godt!" Susanne, lærer på Bavnehøj Skole Det har været en virkelig dejlig luksus i hverdagen! Sjældent man har tid til at bruge så lang tid på et projekt. Det er et luksusforløb!" Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "I en årsplan er det fantastisk at have det og se frem til ud af huset og fagmål er tilgodeset." Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Det har været fedt at se dem arbejde på den måde, også i fht. dansk og billedkunst. De har arbejdet en del med at skrive og også forfattet tegneserier, og det her med, at de hele tiden skal argumentere for deres projekter og for de produkter, de laver." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Et rigtig rigtig godt forløb, som eleverne har fået rigtig godt udbytte af. De har fået lov til at bruge Statens Museum for Kunst, hele huset, fået lov til at gå på opdagelse, bruge værkstedet. Det har været rigtig fedt at se dem arbejde i en anden sammenhæng. Og med masser af gruppearbejde og også arbejde lidt under pres, men også det her med at arbejde enormt kreativt og endda med inspiration udefra, fra en arkitekt og en billedkunstner." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Eleverne får så meget kulturel bagage med sig hjem, som de kan tage videre ud i livet. Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Ja, hvad har det gjort for eleverne? De er blevet rykket hver især. Det kan man næsten ikke sætte ord på. De bliver jo beriget. Og de har lyst til at komme ind på museet igen." Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Længden på forløbene giver gode rutiner, mindre tidsspild og har en god opdragende effekt. Rolf, lærer på Bavnehøj Skole "Alt i alt en skide god oplevelse. Eleverne har fundet ud af, hvad de også kan bruge et kunstmuseum til. Det er andet end nogle billeder, der bare hænger derinde, det er mere end et gammelt hus. Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Det har været vildt fedt. Det må I simpelthen aldrig holde op med. Der er alt for lidt af det her i skolen." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus

20 Kunstkatapult Kontakt Yderligere information om Kunstkatapult Kontakt Børn & Unge afdelingen/skoletjenesten på Statens Museum for Kunst: - Undervisnings- og udviklingsansvarlig Nana Bernhardt Tlf.: eller mail: - Undervisnings- og udviklingsmedarbejder Julie Maria Johnsen Tlf.: eller mail: Deltagere i Kunstkatapult pilot Mange har været involveret i udvikling, afprøvning og evaluering af Kunstkatapult i projektets pilotfase: Statens Museum for Kunst - Projektleder for Kunstkatapult, undervisnings- og udviklingsmedarbejder, Julie Maria Johnsen - Museumsunderviser/studentermedarbejder, Sara Worm Tighe - Billedkunstner og kunstformidler i Unges Laboratorier for Kunst, Nikolaj Recke - Arkitekt og underviser i værkstederne/billedskolen, Ida Flarup - Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten, Nana Bernhardt - Leder af værkstederne, Michael Hansen Skoleledere og lærere i dansk, billedkunst og/eller historie fra Det Kongelige Vajsenhus og Bavnehøj Skole - Eva Madsen - Kristian Makoben - Stig Larsen - Rolf Knudsen - Susanne Fisker - Martin Agerbak Madsen - Pia Grevelund Elever fra 5.Syd og 5.x. på Det Kongelige Vajsenhus og Bavnehøj Skole Emilie, Laura, Asiya, Nadia, Maria, Jasper, Niels, Absalon, Lucas, Mikkel, Valentin, Bastian, Roa, Line, Natasha, Nana, Nanna, Cecilie og Saffia, Igor, Thore, Andreas, Juliane, Ceren, Mathias, Emil, Emina, Julie, Holger, Igor, Costanza, Youssef, Victor, Maria og Cæcilie. Kritiske venner - Pædagogisk leder på Øster Farigmagsgades Skole, Kirsten Hanne Hansen - Lektor på Læreruddannelsen Zahle, Kirsten Skov - Forsker i udeskoler/anderledes læringsrum, Anne-Marie Tyroll Beck

Manual. for lærer, museumsunderviser og kunstner

Manual. for lærer, museumsunderviser og kunstner Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner indhold hvad er kunstkatapult? 4 Et tværfagligt undervisningsforløb En udveksling mellem fag og institutioner hvad er kunstkatapult også? 5 Fordybelse i

Læs mere

Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner

Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner Kunstkatapult Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner Indhold Hvad er Kunstkatapult? Et anderledes undervisningsforløb En udveksling mellem fag og institutioner Hvad er Kunstkatapult også? Fordybelse

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: 1.-6. Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Om undervisning på J. F. Willumsens Museum Undervisningen på J. F. Willumsens Museum er dialogbaseret og procesorienteret, og lægger

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Til skoler i Aarhus Kommune Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Kære (klasse)lærere i 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune Aarhus, d. 16.

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere