Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstkatapult. Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner"

Transkript

1 Kunstkatapult Manual for lærer, museumsunderviser og kunstner

2 Indhold Hvad er Kunstkatapult? Et anderledes undervisningsforløb En udveksling mellem fag og institutioner Hvad er Kunstkatapult også? Fordybelse i anderledes læringsprocesser Et enkeltstående forløb og/eller del af et større fagligt forløb Kunstkatapult historik Hvem har udviklet undervisningsforløbet Fra pilotprojekt til årlig tradition Oversigt over undervisningsforløb 5 workshops Om Kunstkatapult undervisningsdesign Aktiviteter og didaktik Fagmål for dansk, billedkunst og historie Dialogbaseret undervisning: variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed Faglige virksomhedsformer: oplevelse, færdighed, analyse, udtryk og kommunikation Undervisningsdesign: workshop 1 på skolen workshop 2 kunsten under lup workshop 3 jagten på fortællinger workshop 4 inden i og uden på workshop 5 evaluering og udstilling på skolen Økonomi og tidsestimering for Kunstkatapult Elever om Kunstkatapult Lærere om Kunstkatapult Kunstkatapult Kontakt

3 Hvad er Kunstkatapult? Et anderledes undervisningsforløb Kunstkatapult er et tværfagligt og anderledes undervisningsforløb for 5. klasse. Forløbet tilgodeser fagmål for dansk, billedkunst og historie og strækker sig over 5 workshops: 2 på skolen og 3 på Statens Museum for Kunst. Eleverne går på opdagelse i kunstens verden sammen med deres lærere, en museumsunderviser og en kunstner. De kommer helt tæt på kunstens historiske og kulturelle fortællinger i alt fra klassiske malerier og skulpturer til nye kunstformer som installationer og videokunst. De skal opleve og undersøge kunsten, samtale om den og analysere den. De skal arbejde praktisk med kunstens udtryk og indhold og lave deres egne produkter og fortolkninger ved hjælp af både digitalt og materielt billedarbejde. I Kunstkatapult vil vi gennem kunsten "katapultere" eller sætte gang i elevernes tanker om, hvem de er og om den verden, de lever i, om deres historie og kultur. Og måske endda vende deres tanker lidt på hovedet, vække deres nysgerrighed og kreativitet. En udveksling mellem fag og institutioner Kunstkatapult er resultatet af et samarbejde mellem grundskolen og Børn og Unge afdelingen/skoletjenesten på Statens Museum for Kunst. Projektet tilgodeser dels specifikke fagmål for dansk, billedkunst og historie dels folkeskolens formålsparagraf om "at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling" ( 1 stk. 1) og "udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle" ( 1 stk. 2). Forløbet tilgodeser også visioner for Statens Museum for Kunst, bl.a. målet om at "omsætte museets samlinger fra død kapital til ny erkendelse og nye oplevelser." I Kunstkatapult kobles 700 års kunsthistorier til elevernes nutidige kontekst og læringsprocesser. Kulturarv gøres til en levende størrelse og bliver genstand for refleksion for både elever og museum. Det er målet, at der gennem forløbet knyttes tætte bånd mellem folkeskolen og Statens Museum for kunst og at sikre en personlig og faglig udveksling mellem lærere, elever, museumsundervisere og kunstnere.

4 Hvad er Kunstkatapult også? Fordybelse i anderledes læringsprocesser Kunstkatapult handler om fordybelse. Mulighederne for fordybelse i det faglige stof er store, fordi undervisningsforløbet strækker sig over 5 workshops. Herigennem opnår eleverne på den ene side en fortrolighed med museumsunderviseren, museets rum og kunstværker, men de udfordres også i hver enkelt workshop til at udvide deres undersøgelser og udforske nyt fagligt stof og dermed hele tiden bygge videre på deres erfaringer og viden. Ved hjælp af stor variation i undervisningsformen og ved at indtænke elevernes forskellige læringsstile er både elever med et stærkt og et svagere fagligt og personligt udgangspunkt tilgodeset og har gode muligheder for at fordybe sig i læringsprocesserne. Et enkeltstående forløb og/eller del af et større fagligt forløb Kunstkatapult er udviklet som et selvstændigt undervisningsforløb, der ikke stiller krav til lærere og elever om særlig forberedelse eller efterbearbejdning. Men forløbet skal ikke nødvendigvis stå alene og fungere som en enkeltstående event. Mange fagligheder er i spil, og forløbet er dermed fleksibelt for lærere, der kan tænke det ind i skoleårets øvrige faglige forløb og trække tråde frem og tilbage i forhold til egne faglige målsætninger og årsplaner. Kunstkatapult kan også med fordel bruges som et forarbejde til udskolingens videre arbejde med billedanalyse og forståelse for visuelle udtryk.

5 Kunstkatapult historik Hvem har udviklet undervisningsforløbet I udviklingen af undervisningsforløbet har den primære arbejdsgruppe bestået af fem lærere fra Bavnehøj skole og Det Kongelige Vajsenhus alle faglærere i dansk, billedkunst og/eller historie samt museumsundervisere, en billedkunstner og en arkitekt fra Statens Museum for Kunst. Arbejdsgruppen har desuden haft stor glæde af faglig sparring med kritiske venner bestående af Kirsten Hanne Hansen, pædagogisk leder på Øster Farigmagsgades Skole, Kirsten Skov, lektor på Læreruddannelsen Zahle, og Anne-Marie Tyroll Beck, forsker i udeskoler/anderledes læringsrum fra Syddansk Universitet. Fra pilotprojekt til årlig tradition Kunstkatapult var i første omgang et 1-årigt pilotprojekt støttet af Kulturstyrelsen i I oktober 2011 begyndte projektet som et tæt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og lærere og elever fra to skoler i København. Målet var at indgå partnerskaber, der styrker en faglig dialog mellem skoler og museum og at gå sammen om at udvikle et undervisnings-forløb. I løbet af har lærere, museumsundervisere og kunstnere udviklet, afprøvet og evalueret et tværfagligt undervisningsforløb for 5.- klasser. Og de har undersøgt, hvordan undervisningsforløbet og partnerskaberne kan udmønte sig i en fast, årlig tradition for skole og museum.

6 Oversigt over undervisningsforløb 5 workshops 1. workshop På skolen Sted: Skolen/klasselokale. Varighed: 1½ time (klokketimer). Overordnet mål: At kickstarte og introducere projektet for eleverne. Hvorfor skal de møde nogen fra Statens Museum for Kunst, og hvad handler det egentlig om på det store museum? Faglige mål for dansk og billedkunst tilgodeses særligt, da arbejdet med billedsproglige udtryk/afkodning af visuel kommunikation introduceres. Aktiviteter: Samtale om museet og uddeling af ID-kort til alle elever med et billede af en detalje fra et af museets kunstværker. Herudover bliver eleverne bl.a. præsenteret for et billede af et af museets malerier, der i dagens anledning er lavet om til et puslespil. De får til opgave at digte historier ud fra billedet og ud fra de enkelte puslespilsbrikker. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. 2. workshop Kunsten under lup Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 2½ time (klokketimer). Overordnet mål: At introducere eleverne for Statens Museum for Kunst og lade dem opleve stedet - huset, arkitekturen, historien, kunsten. Refleksioner omkring: Hvad er og kan et kunstværk? Hvordan kan man tale om kunst og sætte ord på sine oplevelser? Vi undersøger kunstens mange udtryk. Faglige mål for historie og dansk tilgodeses særligt, da der arbejdes med at styrke elevernes historiske bevidsthed ved at opleve, undersøge, analysere, fortolke og perspektivere kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år. Aktiviteter: Eleverne bliver introduceret for både ældre og nye kunstværker på museet. Bl.a. oplever de det ægte (puslespils)værk, de arbejdede med i 1. workshop, og de skal på jagt efter detaljen på deres ID-kort. Gruppevis får de derigennem til opgave at finde og undersøge hver deres værk og præsentere det for hele klassen. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. 3. workshop Jagten på fortællinger Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne møde en nulevende kunstner. Sammen med ham/hende er målet at lade eleverne opleve og fordybe sig i flere kunstværker og på en sjov måde arbejde sig ind i og sætte ord på kunstværkernes visuelle udtryk og indhold. Særligt fokus på den personlige oplevelse og inspiration og på fortælling. Faglige mål for dansk tilgodeses især, da eleverne arbejder med at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i billeder og tekst. Aktiviteter: Med inspiration fra "deres" værk fra ID-kortet og 2. workshop skal eleverne selv vælge og fotografere kunstværker i museets samlinger. Ved hjælp af computerprogrammet Comic Life skal de med værkerne lave fortællinger i form af små tegneserier og tænke over handling og genre. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde med digitale medier. 4. workshop Inden i og uden på Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne opleve og arbejde med kunst fra deres egen samtid, installationskunst. Særligt fokus på oplevelsen af rum. Faglige mål for billedkunst er særligt tilgodeset i denne workshop, da eleverne her undersøger og eksperimenterer med teknikker, materialer og værktøjer i rumligt billedarbejde. Aktiviteter: Med inspiration fra museets installatoriske værker og rum skal eleverne lave deres egen mini-installation, hvor tegneserien, de lavede i 3. workshop, indgår. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde i værkstedet. 5. workshop Evaluering og udstilling Sted: Skolen/klasseværelse og skolebiblioteket. Varighed: 2 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne evaluere forløbet og præsentere deres nye viden og erfaringer på et par festlige timer for skolens 3. eller 4. klasser. De får status som "vidende", og deres stemme får synligt tyngde. Fagmål for dansk og billedkunst tilgodeses især, da eleverne skal udstille og mundtligt præsentere deres egne produktioner. Aktiviteter: Fælles evaluering med museumsunderviser. Herefter forbereder elever, lærere og museumsunderviser udstillingen af deres installationer og fremlæggelser for gæsterne.

7 Om Kunstkatapult undervisningsdesign Aktiviteter og didaktik Til hver workshop er udarbejdet et undervisningsdesign bygget op omkring den didaktiske model: hvad hvordan hvorfor. Undervisningsdesignet giver dermed indblik i konkrete aktiviteter i de 5 workshops og inkluderer faglige og didaktiske refleksioner. Fagmål for dansk, billedkunst og historie Kunstkatapult tilgodeser fagmål for dansk, billedkunst og historie. - Fagmål for DANSK og BILLEDKUNST er rigt repræsenteret, da forløbet i høj grad handler om at opleve, analysere, fortolke og perspektivere billedkunst som udtryksform og om at udtrykke sig i billeder og tekst. Forløbet kan bl.a. ses som et forarbejde til udskolingens videre arbejde med billedanalyse og forståelse for og indlevelse i visuelle udtryk. - Fagmål for HISTORIE: er repræsenteret mere indirekte i undervisningsdesignet, men forløbet tilgodeser historiefaget ved bl.a. at arbejde med elevernes historiske bevidsthed. Eleverne skal undersøge et historisk hus som Statens Museum for Kunst, der rummer kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år; fra 1300-tallet og frem til i dag. Dialogbaseret undervisning: variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed I udviklingen af det samlede undervisningsforløb og i designet for hver enkelt workshop er der lagt vægt på at skabe dialogbaseret undervisning med fokus på variation, aktiv deltagelse og flerstemmighed. Undervisningen varierer derfor mellem mini-foredrag, værksamtaler med eleverne, små diskussionsøvelser og praktisk arbejde. Herved tilgodeses elevernes forskellige læringsstile, og det sikres, at eleverne er aktive deltagere i forløbet, og at flere faglige og personlige tilgange og stemmer er i spil - både elevernes, lærernes og museumsunderviserens og kunstnerens faglige "ekspertstemmer" og ikke mindst kunstværkernes forskellige udtryk. Faglige virksomhedsformer: oplevelse, færdighed, analyse, udtryk og kommunikation Fem faglige "virksomhedsformer" er brugt i udviklingen af hver enkelt undervisningsdesign. Virksomhedsformerne beskriver forskellige måder at tilgå det faglige stof og elevernes læring på: En oplevelsesmæssig, en færdighedsmæssig, en analytisk, en udtryksmæssig og en kommunikativ. De fem virksomhedsformer har fungeret som et redskab til netop at skabe balance mellem forskellige fagligheder i hver enkelt workshop. De overlapper hinanden i undervisningsdesignet og flere er ofte til stede samtidigt. DEN OPLEVELSESMÆSSIGE VIRKSOMHED: Beskriver en aktiv proces, der er kropslig, sansende og følende. Indeholder kvaliteter og sider, der ikke kan indfanges i analytisk rationelt sprog. DEN FÆRDIGHEDSMÆSSIGE VIRKSOMHED: Beskriver elevens evner til at vælge og bruge det sprog eller den form, der bedst muligt fremstiller det indhold, man ønsker at udtrykke. DEN ANALYTISKE VIRKSOMHED: Beskæftiger sig med sprog og begreber. På den ene side peger virksomhedsformen på, hvordan eleven med sproget kan navngive og tilegne sig arbejdsgange, redskaber, materialer og udtryk. På den anden side peger denne virksomhedsform også på den kritiske refleksion, dvs. hvordan eleven kan afdække åbne og skjulte værdier, hensigter og påvirkninger både i egne fremstillinger og i samfundsmæssige kulturprodukter. DEN UDTRYKSMÆSSIGE VIRKSOMHED: Ved at udtrykke sig om egne forestillinger og følelser udvikler eleven sin personlighed. Det er helheden, der skal overvejes, dvs. sammenhængen mellem erfaringens personligt følelsesmæssige sider og dens udtryksmæssige muligheder. DEN KOMMUNIKATIVE VIRKSOMHED: Evnen til at og erfaringer med at henvende sig til andre, både for at fortælle undervejs i læreprocessen, men også for at fortælle om færdige resultater. Den kommunikative virksomhed er et socialt aspekt, idet den informerer, skaber debat og diskuterer holdninger. Fra artiklen: "Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Erfaringer og perspektiver fra et udviklingsår" Carl Johan Schnedler i: Praktisk eksperimentel undervisning, Klim, 1997

8 Kunstkatapult workshop 1 - på skolen Sted: Skolen/klasselokale. Varighed: 1½ time (klokketimer). Overordnet mål: At kickstarte og introducere projektet for eleverne. Hvad og hvorfor skal de møde nogen fra Statens Museum for Kunst, og hvad handler det egentlig om på det store museum? Faglige mål for dansk og billedkunst tilgodeses særligt, da arbejdet med billedsproglige udtryk/afkodning af visuel kommunikation introduceres. Aktiviteter: Uddeling af ID-kort til alle elever med et billede af en detalje fra et af museets kunstværker. Herudover bliver eleverne bl.a. præsenteret for et billede af et af museets malerier, der i dagens anledning er lavet om til et puslespil. De får til opgave at digte historier ud fra billedet og ud fra de enkelte puslespilsbrikker. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Før workshop 1 danner lærer elevgrupper (max 5, gerne 4), der skal kunne fungere i 5 workshops. Hver gruppe får en gruppeidentitet ved hjælp af et ID-kort. Lærer sender liste over grupper og elevernes navne til museumsunderviser (i god tid), så han/hun kan lave og medbringe ID-kort. Museumsunderviser forbereder opgaver og faglige introduktioner og medbringer remedier til undervisningen. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SKOLEN 15 min. VELKOMST/ NAVNERUNDE og INTRODUKTION TIL STATENS MUSEUM FOR KUNST (SMK) NAVNERUNDE OG TID TIL SPØRGSMÅL: Præsentation af museumsunderviser og navnerunde med eleverne. Spørgsmål fra eleverne. FÆLLES SAMTALE OM SMK: Museumsunderviser introducerer til SMK et sted, der samler på kunst, 700 års kunst. Samtale med eleverne om, om de samler på noget? (hvad?). Museet samler på al slags kunst. Men hvad er kunst? Hvad kan man bruge kunst til? For at lære hinanden at kende. - Eleverne sætter ord på deres forhåndsviden og forventninger til museet. Underviseren får indblik i deres opfattelse af museet og kan justere forløbets faglige niveau. 10 min. INTRODUKTION TIL PROJEKTET UDLEVERING AF ID-KORT 25 min. PRÆSENTATION AF DE GODE HISTORIER PÅ SMK OPGAVE INTRO TIL PROJEKTET: Vi skal mødes på museet, undersøge stedet og kunsten som en slags "kunstdetektiver". Derfor skal de have et ID-KORT, der skal underskrives. På kortet er der en detalje fra et værk, de senere skal ind og finde på museet. Eleverne får tid til at se og prøve kortene (efter timen indsamles ID-kort. Der sørges for, at alle har dem til workshop 2). OPLÆG OM GODE HISTORIER: Museumsunderviser præsenterer, hvordan man på SMK kan finde kunst, der fortæller gode historier. Dem skal vi ind og finde. Men vi har allerede taget en god historie og et billede med. Samtale om, hvordan billeder kan fortælle historier uden ord. GRUPPEOPGAVE: Klassen deles i grupper (de faste ID-kort grupper). De får hver et udsnit/en detalje fra værket Salomons dom (Peter Paul Rubens, 1617). De skal digte deres egen historie ud fra den lille detalje. Hvad tror de, der sker? De skal notere stikord fra deres diskussioner på udleveret ark. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne afprøver deres ID-kort. De får ID-kort, ligesom de, der arbejder på museet for at give dem en følelse af ejerskab og særlig status på museet. Deres interesse og nysgerrighed vækkes og gør dem modtagelige for det, der kommer til at foregå næste gang på SMK. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre (billedkunst) ved at fordybe sig i visuelle udtryk og sætte ord på oplevelsen af detaljer, farver mv. Fokus på det udtryksmæssige - Arbejde med videredigtning/afkodning af visuelle udtryk. Eleverne udtrykker sig personligt igennem detaljen fra værket. - Styrke elevernes lyst og evne til at skabe historiske fortællinger (historie). Fokus på det analytiske - Spore eleverne ind på, hvad kunst bl.a. kan. - Arbejde med et udsnit af et kunstværk og hermed sætte fokus på detalje og helhed. - Samtale om og undersøge, analysere, vurdere billedsproglige udtryk (dansk og billedkunst). - Analysere eksempler på brug af historie (historie). - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Eleverne indgår i gruppediskussion og skal sammen finde frem til et resultat.

9 25 min. 10 min. ELEV- FREMLÆG- GELSER HELE VÆRKET SAMLES og HISTORIE- FORTÆLLING FREMLÆGGELSER og FÆLLES SAMTALE: Hver gruppe fremlægger, hvad de har set og talt om: Hvad viser deres billede? Hvilken historie fandt de på? Hvad sker der, hvis man sætter alle brikkerne sammen? Så er der endnu en historie. Hvad kunne den handle om? HISTORIEFORTÆLLING: fra Bibelen om kong Salomons dom. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetence i samarbejde med andre (billedkunst) ved at sætte fokus på del og helhed. Og fokus på fortælling uden ord/afkodning af visuelle udtryk. - Arbejdsformen tillader udveksling mellem lærer/museumsundervisers faglige viden og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvad tænker eleverne om projektet? Hvordan har det været at have besøg fra SMK? Næste gang mødes vi på museet for at undersøge, hvad det er for et sted. Og vi skal opleve det ægte maleri af kong Salomon. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

10 Kunstkatapult workshop 2 - kunsten under lup Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 2½ time (klokketimer). Overordnet mål: At introducere eleverne for Statens Museum for Kunst og lade dem opleve stedet - huset, arkitekturen, historien, kunsten. Refleksioner omkring: Hvad er og kan et kunstværk? Hvordan kan man tale om kunst og sætte ord på sine oplevelser? Vi undersøger kunstens mange udtryk. Faglige mål for historie og dansk tilgodeses særligt, da der arbejdes med at styrke elevernes historiske bevidsthed ved at opleve, undersøge, analysere, fortolke og perspektivere kunstværker og tanker og værdier fra de sidste 700 år. Aktiviteter: Eleverne bliver introduceret for både ældre og nye kunstværker på museet. Bl.a. oplever de det ægte (puslespils)værk, de arbejdede med i 1. workshop, og de skal på jagt efter detaljen på deres ID-kort. Gruppevis får de derigennem til opgave at finde og undersøge hver deres værk og præsentere det for hele klassen. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag og små elevopgaver. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte til tiden. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), klargør opgavekonvolutter, forbereder faglige introduktioner og øvelser og booker lokale til frokostpause (fx Lab01). Og hjælper lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM KORT INTRODUKTION TIL MUSEET Husk indsamling af madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Alle har ID-kort på! FÆLLES SAMTALE: Hvordan oplever eleverne stedet/huset/arkitekturen? Opsamlende samtale (fra workshop 1): Hvad er det nu, SMK er for et sted (kongernes kunst, nu vores kunst). Hvilken slags kunst har museet? Hvad sker der på et kunstmuseum? Hvad kan man bruge kunst til? Osv. Medbring også gerne "spilleregler" til museet. For at give eleverne en idé om rammen og målet med dagens program. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne oplever et nyt sted, museets ældre og nye arkitektur og rum. Fokus på det analytiske - Ved at sætte fokus på elevernes oplevelse af museets rum og arkitektur skærpes elevernes opmærksomhed og blik på omgivelserne. Peter Paul Rubens: Salomons dom, Ca min. DET ÆGTE VÆRK FÆLLES SAMTALE: Kan de huske værket? Hvordan er det at sidde foran det? Fokus på oplevelsen af originalen og på billedets opbygning, farver mm. Fokus på museets "væsen" som hus for originale, historiske værker. Farvecirkel og maleplader medbringes for at sætte farvebrug og det taktile i centrum. Fokus på det oplevelsesmæssige - Oplevelsen af det historiske værk og det taktile i centrum. Fokus det det færdighedsmæssige - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst) ved at øve sig i "det tålmodige blik". Fokus på det analytiske - Opmærksomhed omkring forskellen på original og kopi og fokus på museets "væsen": Det er de ægte, originale og historiske værker, man kan opleve her. - Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere billedsproglige udtryk (billedkunst). Kirstine Roepstoerff: Desolation of the Beast, min. ET ANDET SLAGS KUNSTVÆRK/ SAMTIDSKUNST FÆLLES SAMTALE: Om oplevelse og udtryk. Hvordan oplever eleverne dette værk? Samtale om, hvordan det nyere værk adskiller sig fra Salomons dom. Fx: - Ikke maleri, men stof - ikke én fortælling, men mange - Ikke religion/bibelen, men vores hverdag/virkelighed - Intro til samtidskunst, kunstneren som en dj. Fokus på det oplevelsesmæssige - Mødet med og oplevelsen af et nyt/nutidigt og anderledes værk. Fokus på det færdighedsmæssige - Styrke elevernes historiske bevidsthed og give dem indsigt i, hvordan vores liv og samfund er historieskabt (historie) ved at sammenstille et ældre og nyere værk. Fokus på det analytiske - Ved både at vise et ældre og nyere værk gøres eleverne opmærksomme på kunstens (og museets) spændvidde og forskellige udtryk fra fortid og nutid, der kræver noget forskelligt af os som beskuere, og som repræsenterer forskellige værdier og hensigter.

11 PÅ TVÆRS AF SAM- LINGERNE 15 min. OPGAVE: PÅ JAGT EFTER VÆRKER INTRO TIL OPGAVEN: Eleverne skal på jagt efter hver deres kunstværk - ud fra det lille billede på deres ID-kort. De får en opgavekonvolut med sig, som de skal åbne, når de har fundet værket. Og de får et lille ur med sig, så de overholder tiden (ca min. i alt på egen hånd). Museumsunderviser sender elevgrupperne af sted i de forskellige afdelinger af museeet. Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne går selv på opdagelse i museets rum. De skal ikke gå i hælene på voksne, men må vælge deres egne veje rundt på museet og ind i kunsten og kulturhistorien. De oplever andre værker på deres vej end det udvalgte værk, de er på jagt efter. SAMLING- ERNE Værker fra IDkort 15 min. Fx: C.N. Gijsbrechts: Trompe l'oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III s proklamation, 1670 OPGAVE: FORDYBELSE I VÆRKERNE OPGAVE: Når eleverne har fundet værket, skal de finde opgaverne frem i konvolutten. OPGAVEARK: Arket rummer spørgsmål, der klæder eleverne på til selv at se/opleve /undersøge værket og en lille tekst, der giver eleverne en særlig viden om værket, som de kan vælge at fremlægge for de andre. Fokus på det oplevelsesmæssige - Mødet med og oplevelsen af et nyt værk. Fokus på det færdighedsmæssige - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst) ved at øve sig i "det tålmodige blik". Gennem opgavearket bliver elevernes arbejde fokuseret omkring udvalgte emner/fagligheder (visuelle kompetencer), men de skal arbejde sig selvstændigt ind i stoffet og opleve værkerne. Fokus på det analytiske - Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder (billedkunst). - Fortolke, perspektivere og forholde sig til billedkunst som udtryksform ud fra både oplevelse og analyse (dansk). Niels Hansen- Jakobsen: Skyggen, 1897 Claus Carstensen: Æterlegeme, Indgå i gruppediskussioner om visuelle udtryk. - Der varieres mellem elevernes stemme og erfaringsverden og underviserens faglige stemme. Lilibeth Cuenca Rasmussen: Family Sha la la, 1998 LAB01, museumshaven el. lign. 15 min. SAMLING PÅ TROPPERNE og FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i LAB01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderobe. Vær opmærksom på, at det er en kort frokostpause. Ny energi. SAMLING- ERNE 55 min. ELEV- FREMLÆG- GELSER ELEVERNE FREMLÆGGER: Alle samles og går rundt til de 4-5 værker. Elevgrupperne fremlægger ved hver deres værk, hvad de har talt om i gruppen. MUSEUMSUNDERVISER OG LÆRER SUPPLERER med fagligt input. - Alle elever får taletid, og det bliver klart for dem, at deres idéer og analyser bliver taget alvorligt. - Faglig udveksling mellem underviserens faglige stemme og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at være på museet? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang mødes vi igen på museet. Vi skal på jagt efter flere billeder og selv lave en historie. OG vi skal møde en kunstner! For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

12 Kunstkatapult workshop 3 - jagten på fortællinger Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne møde en nulevende kunstner. Sammen med ham eller hende er målet at lade eleverne opleve og fordybe sig i flere kunstværker og på en sjov måde, lade dem arbejde sig ind i og sætte ord på kunstværkernes visuelle udtryk og indhold. Særligt fokus på den personlige oplevelse og inspiration og på fortælling. Faglige mål for dansk tilgodeses især, da eleverne arbejder med at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i billeder og tekst. Aktiviteter: Med inspiration fra "deres" værk fra ID-kortet og 2. workshop skal eleverne selv vælge og fotografere kunstværker i museets samlinger. Ved hjælp af computerprogrammet Comic Life skal de med værkerne lave fortællinger i form af små tegneserier og tænke over handling og genre. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde med digitale medier. Hvem underviser: Lærer, museumsunderviser og kunstner. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte planmæssigt. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), booker Lab01 og forbereder/klargør computere, kameraer, usb-kabler, projektor, printede tegneserieskabeloner, faglige introduktioner mv. Og hjælper lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" 5 min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM Husk indsamling af madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Og alle har ID-kort på! For at give eleverne en idé om ramme og mål med dagens program. LAB01 10 min. MØDE MED KUNSTNER Kunstner præsenteres. Han/hun viser egne værker og eksempler på, hvordan han/hun har ladet sig inspirere. Evt. spørgsmål fra eleverne. Eleverne møder en nulevende kunstner og får indsigt i kunstneriske processer og mulighed for at stille spørgsmål. PÅ TVÆRS AF SAM- LINGERNE - Ældre eur. kunst Ældre dk og nordisk kunst Dansk og international kunst efter min. PRÆSENTATION AF OPGAVE OPGAVENS 1. DEL: Find 3 værker, der passer godt sammen med gruppens værk fra workshop 2 tag et foto. GRUPPEOPGAVE: Eleverne skal arbejde i deres grupper og på jagt efter værker: De skal lade sig inspirere af deres ID-kort-værk. Måske er der en detalje, der vækker deres interesse, et mønster, en stemning, en krop, en bevægelse, en farve, en fortælling. Ud fra dette skal de finde 3 værker og tage et billede af det med digitalkamera. EKSEMPLER: Kunstner viser eksempler på, hvordan man kan gå til opgaven. For at sikre en intuitiv tilgang til kunsten, får eleverne ikke at vide, at værkerne senere skal bruges i en tegneserie. INTRO TIL KAMERA + husk 1 billede af værket på ID-kort og 3 værker, der vækker deres interesse. Eleverne skal bruge 4 billeder til sidst. OPFORDRING: Eleverne må være, hvor de vil på museet men de opfordres til at komme rundt i hele huset, før de vælger deres værker. Dvs. opfordring til at vælge værker fra både ældre og nyere tid. Lærere, kunstnere og museumsundervisere går rundt og samtaler med eleverne undervejs (og husk regler). Fokus på det oplevelsesmæssige - Arbejde intuitivt med kunsten. Elevernes umiddelbare og personlige tilgang tilgodeses. De er ikke styret af faglige rammer. Fokus på det færdighedsmæssige - Udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Udvælge, anvende, kombinere forskellige billedudtryk (billedkunst). Fokus på det analytiske - Samtale om billedkunst ud fra begyndende analytisk forståelse (dansk). - Hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst (billedkunst). - Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form (dansk) ved at indgå i gruppediskussioner om et fælles produkt. Tilbage i Lab01 får eleverne hjælp til at lægge deres billeder ind på computerne.

13 LAB01 15 min. FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i Lab01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderobe. Ny energi. LAB01 15 min. LAV JERES EGEN TEGNESERIE! PRÆSENTATION AF TEGNESERIE-OPGAVE: Eleverne skal lave en tegneserie ud fra de kunstværker, de har fotograferet. De skal derfor tænke over, hvad det er for en fortælling, de gerne vil have frem. Kunstner/ museumsunderviser viser eksempler. Men først skal eleverne finde ud af, hvilken stemning de vil skabe i deres fortælling Fagmål i rubrikken nedenfor. LAB01 15 min. 45 min. OPGAVE TEGNESERIE BRAINSTORM Opgave udleveres (om stemning/ genre) TEGNESERIE VALG AF SKABELON og BILLEDERNES RÆKKEFØLGE TEKST TIL BILLEDERNE FORKLARING: Eleverne får forklaret opgavens forskellige trin undervejs af kunstner eller museumsunderviser. BRAINSTORM I GRUPPERNE - STEMNING: Med udgangspunkt i opgaveark skal eleverne diskutere, hvilken stemning og fortælling de vil lave ud fra de 4 værker, de har samlet sig. GRUPPEARBEJDE - VÆLG SKABELON: Eleverne skal vælge en skabelon (skabeloner printet i A3 i Lab01). COMIC LIFE: Billederne sættes ind i skabelonen i programmet. Her skal eleverne vælge, hvilken RÆKKEFØLGE de vil indsætte billederne i. Hvilket værk skal komme først og sidst? Hvilken betydning har rækkefølgen for fortællingen? Og hvordan skal fortællingen tage form? SKRIV TEKST: Eleverne skal sammen diskutere, hvilken tekst der skal knyttes til de visuelle udtryk. Hele tiden med øje for fortællingens stemning og forløb. Fokus på det færdighedsmæssige - Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive genrer (dansk). - Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdigt værk (dansk). - Anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i digitalt billedarbejde (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder (billedkunst). - Udtrykke sig i billeder og tekst og i dramatisk form (dansk). - Skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper (dansk). - Deltage i billedarbejde sammen med andre (billedkunst). - Arbejde med multimediale udtryksformer, herunder kombination af tekst og billeder (billedkunst). Fokus på det analytiske - Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og billedkunst som udtryksform ud fra både oplevelse og analyse (dansk). - Argumentere, debattere og informere (dansk) i gruppediskussioner og samtaler med undervisere. - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). LAB01 30 min. FREMLÆGGELSER PÅ PROJEKTOR ELEVFREMLÆGGELSER: Hvilken historie fandt de frem til, og hvordan har de arbejdet med deres værker og fortællinger? HELE KLASSEN: Eleverne reagerer på hinandens produkter. KUNSTNER, MUSEUMS- UNDERVISER OG LÆRER: Agerer ordstyrer og supplerer med faglige input. Fokus på det analytiske - Forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner (dansk). - Vurdere egne og andres billedsproglige udtryk (billedkunst). - Præsentere egne og andres billeder mundtligt og ved udstillinger (billedkunst). Og diskutere deres tegneseries form og indhold med klassen og undervisere. - Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål (dansk). LAB01 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at være på museet i dag? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang skal vi arbejde i et andet værksted. Det kommer til at handle om rum. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

14 Kunstkatapult workshop 4 - Indeni og udenpå Sted: Statens Museum for Kunst. Varighed: 3 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne opleve og arbejde med kunst fra deres egen samtid, installationskunst. Særligt fokus på oplevelsen af rum. Faglige mål for billedkunst er særligt tilgodeset i denne workshop, da eleverne her undersøger og eksperimenterer med teknikker, materialer og værktøjer i rumligt billedarbejde. Aktiviteter: Med inspiration fra museets installatoriske værker og rum skal eleverne lave deres egen mini-installation/udstilling, hvor tegneserien, de lavede i 3. workshop, indgår. Arbejdsformen varierer mellem fælles samtaler, mini-foredrag, små øvelser og praktisk arbejde i værkstedet. Hvem underviser: Lærer, museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Transport til SMK er lærers ansvar. Lærer sørger for, at alle har været i garderobe og er klar til aftalt tid, så workshoppen kan starte planmæssigt. Lærer indsamler også elevernes madpakker, så der ikke senere skal bruges tid på at gå i garderobe. Vi starter ved det såkaldte "mødested" i museets skulpturgade. Museumsunderviser medbringer elevernes ID-kort (og indsamler dem igen efter workshoppen), booker Lab01 til frokost og forbereder/klargør værkstedet med malede kasser til eleverne, A3-print af tegneserier klistret på skumpap osv. Museumsunderviser hjælper også lærer af med madpakker, så de ligger klar til frokost. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SMK "Mødestedet" VELKOMST/ DAGENS PROGRAM Husk at indsamle madpakker før forløbets start. MUSEUMSUNDERVISER: Velkomst og præsentation af dagens program. Og alle har ID-kort på! For at give eleverne en idé om rammen og målet med dagens program. 5 min. Fx: FOS: One Language Traveller, 2011 Tomas Saraceno: Biospheres, 2009 Michael Elmgreen og Ingar Dragset: Please keep quiet, min. INTRODUKTION TIL INSTALLATIONSKUNST Eleverne oplever og samtaler om 3 værker og/eller rum på museet FÆLLES SAMTALE: Hvordan oplever eleverne det valgte værk? Hvordan er det forskelligt fra de værker, vi tidligere har set? FOKUS PÅ OPLEVELSEN AF RUM: Mini-foredrag og elevsamtale om installationskunst i forhold til rum og krop. Hvordan er stemningen? Hvordan bliver vi påvirket? Inspiration til det videre arbejde i værkstedet. OVERGANG TIL TEGNESERIERUM: Turen rundt i museets rum og installationer afsluttes med en samtale om elevernes tegneserier fra workshop 3 (evt. i Skulpturgaden). Hvilke stemninger er på spil, og hvordan kan de stemninger omdannes til rum? Fokus på det oplevelsesmæssige - Eleverne bliver præsenteret for installationer og eller rum, der lægger op til individuelle sanseoplevelser, hele deres krop er involveret. Fokus på det færdighedsmæssige - Genkende forskellige billedkategorier og genrer (billedkunst). Fokus på det analytiske - Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billedkunst (billedkunst). - Kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Faglig udveksling mellem underviserens faglige stemme og elevernes stemme og personlige møde med stoffet. LAB01 15 min. FROKOSTPAUSE Eleverne spiser sammen i Lab01 eller i museumshaven. Museumsunderviser og lærer har på forhånd indsamlet elevernes madpakker, så der ikke bruges tid på at gå i garderoben. Ny energi.

15 VÆRKSTED PÅ SMK 90 min. LAV JERES EGET STEMNINGSRUM/ INSTALLATION Med tegneserien fra workshop 3. INTRO TIL ARBEJDET og GRUPPEARBEJDE: Eleverne skal arbejde med at omsætte følelser/stemninger til fysisk form. De skal lade sig inspirere af stemninger i deres tegneserie (fra workshop 3) og herudfra lave et rum inden i en (malet flytte)kasse. Opgaven opererer med to lag: 1:10 model indeni og 1:1 installation udenpå: 1:10 - indeni: I skalamodellen arbejder eleverne med at omsætte følelser/stemninger til fysisk form. De skal forholde sig til, hvordan andre oplever deres rum. Hvordan kigger man ind? Hvordan kommer lyset ind? Er der mange måder at se ind på eller kun en? Er kassen åben eller lukket? Hemmelig eller indbydende? Ved at indsætte en person (papfigur) i deres univers bevidstgøres de om kroppens position i forhold til rummet størrelsesforhold osv. Figurerne bliver et redskab til at beskrive rummene ved at lade eleverne forestille sig at stå i papfigurens sted. Fokus på det færdighedsmæssige - Eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer (billedkunst). Fokus på det udtryksmæssige - Udtrykke sig i rumligt billedarbejde (billedkunst). - Fremstille værker i samarbejde med andre (billedkunst). - Hente inspiration fra den visuelle kultur og billedkunst (billedkunst). - Give udtryk for fantasi og erfaringer (dansk). - Eleverne indgår i gruppediskussion og skal sammen finde frem til et resultat. 1:1 - udenpå: De fire bearbejdede kasser stables til én sammenhængende figur. Et tårn, der, udover at indeholde elevernes stemningsrum, agerer tredimensionel ophængningsvæg for tegneserierne og skal (i sidste workshop 5) gå i dialog med biblioteksrummet som et rumskabende møbel. Tårnet fremstår trods sin sammensathed som én figur/krop - et objekt opbrudt af de 4 malede flader, monterede tegneserier og åbninger ind til stemningsrummene. Man skal bruge sin krop for at opleve hele værket. Ned og kravle, op på tæer, rundt om. Måske er der noget, man aktivt selv skal åbne? Låger osv. Placeringen af værket i biblioteket bliver også en del af oplevelsen. Hvis den fx stilles, så man skal kante sig omkring den eller den, danner et rum mellem væg og værk. Skulpturgaden eller et andet nyt rum 20 min. FREMLÆGGELSE ELEVFREMLÆGGELSER: Hvordan fremstår de forskellige rum/udstillinger? Tankerne bag præsenteres. Hvordan har de forskellige grupper arbejdet med rummet. Hvilke følelser og stemninger har de forsøgt at få frem, og hvordan/hvilke virkemidler har de brugt? Og alle kasser sættes sammen til én installation. - Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk (billedkunst). - Argumentere og informere (dansk). 5 min. OPSAMLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan har det været at arbejde med installationskunst? Hvad mener eleverne, de har fået ud af dagen? Næste gang ses vi på skolen, hvor vi skal lave en udstilling og holde åbningsfest for 3./4. kl. For at runde dagen af og lade eleverne reflektere over timen og det kommende forløb.

16 Kunstkatapult workshop 5 - evaluering og udstilling Sted: Skolen/klasseværelse og skolebibliotek. Varighed: 2 timer (klokketimer). Overordnet mål: At lade eleverne evaluere forløbet og præsentere deres nye viden og erfaringer på et par festlige timer for skolens 3. eller 4. klasser. De får status som "vidende", og deres stemme får synligt tyngde. Fagmål for dansk og billedkunst tilgodeses især, da eleverne skal udstille og mundtligt præsentere deres egne produktioner. Aktiviteter: Fælles evaluering med museumsunderviser. Herefter forbereder elever, lærere og museumsunderviser udstillingen af deres installationer og fremlæggelser for gæsterne. Hvem underviser: Lærer og museumsunderviser. Praktiske forberedelser: Før udstillingsfesten sørger lærer for at invitere 3. eller 4. klasse til at komme (afstem tidspunkt med workshoppens øvrige program). Lærer står for evt. traktement og for at finde lokale på skolebiblioteket eller lignende, hvor elevernes installation kan udstilles, og den lille fest kan holdes. Museumsunderviser sørger for at transportere elevernes installationer ud til skolen, forbereder evaluering med eleverne og medbringer gaver fra SMK. HVOR/ TID HVAD Tema for dagen HVORDAN Aktiviteter, opgaver, medier HVORFOR Mål og faglighed SKOLEN 10 min. VELKOMST/ DAGENS PROGRAM MUSEUMSUNDERVISER/LÆRER: Velkomst og præsentation af dagens program. For at give eleverne en idé om rammen for dagen. KLASSEN 45 min. EVALUERING AF FORLØBET FORBEREDE FREMLÆGGELSE FÆLLES SAMTALE/GRUPPEARBEJDE: Små øvelser og oplæg til diskussion om elevernes oplevelse af forløbet. 1) Fælles gennemgang af forløb på tavlen: Hvad kan eleverne huske fra hver enkelt workshop? Museumsunderviser skriver elevernes ord på tavlen og slutter gerne hver workshop med at lave to linjer: Nævn/fremhæv 2 ting, I har lært i denne workshop! 2) Eleverne får hver især et ark med tegning af SMK og skal individuelt notere og reflektere over, hvad de har lært i løbet af de 5 workshops. Disse ark kan blive en del af udstillingen (brug derfor gerne farverige tusser). Evt. kort pause før: 3) Eleverne diskuterer og noterer i grupper, hvad de vil fremlægge for 3. og 4. klasse. Fokus på det analytiske - Eleverne reflekterer over, hvad de har oplevet og lært af hele forløbet. - Eleverne sætter ord på og diskuterer med hinanden og underviserne, hvad de har oplevet og lært. SKOLE- BIBLIO- TEKET 25 min. FORBEREDE UDSTILLING FÆLLES SAMTALE: Hvordan skal udstillingen se ud? Og hvordan vil de præsentere deres installationer for gæsterne? OPGAVER UDDELEGERES: Eleverne fordeles på forskellige arbejdsopgaver, fx opstille installationen, lave saft etc. Fokus på det udtryksmæssige - Give udtryk for fantasi, erfaringer (dansk). - Bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen (billedkunst). - Eleverne planlægger udstillingen sammen med lærere og museumsundervisere. De skal formidle deres nye erfaringer videre og får ejerskab over udstillingen. 25 min. BESØG AF 3. ell. 4. KLASSE FREMLÆGGELSER og FREMVISNING Når alle gæster har sat sig på gulvet og er på plads byder museumsunderviser VELKOMMEN: Museumsunderviser fra SMK byder velkommen og forklarer kort om projektet, så gæsterne har en idé om, hvad der er foregået i løbet af de 5 workshops. HVER GRUPPE FREMLÆGGER. Herefter får GÆSTERNE lov til at stille spørgsmål og derefter gå rundt og undersøge installationen, drikke saft mv. Fokus på det oplevelsesmæssige - Deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen (billedkunst). - Det synliggøres for skolen, hvad 5. kl. har været i gang med. De bærer projektet videre til resten af skolen og bliver ambassadører for Kunstkatapult. Dermed tydeliggøres også for eleverne selv, hvilket forløb og hvilken læringsproces de har været igennem. - Præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger (billedkunst). 15 min. OPSAMLING/TAK FOR DENNE GANG Samling på gruppen: Hvordan har det været? Og en lille SMK-gave til alle. For at runde dagen af, lade eleverne reflektere over forløbet. Og for at sige tak for denne gang og opfordre dem til at besøge SMK med venner eller forældre.

17 Økonomi og tidsestimering for Kunstkatapult Pris for forløb Skoler og museum dækker i fællesskab udgifter for undervisningsforløbet (udgifter til materialer, løn og faglig og praktisk forberedelse for museumsunderviser/kunstner). Pris for forløb i alt: kr. Statens Museum for Kunst betaler pr. klasse, der deltager: kr. Skolen betaler pr. klasse, der deltager: kr. 2 klasser fra samme skole, skolen betaler: kr. Deltager 2 klasser fra samme skole reduceres prisen, da der hermed bruges færre forberedelsestimer for museumsunderviser. Kunstkatapult forberedelse og undervisning Deltagende lærere og museumsundervisere skal afsætte tid til følgende møder og workshops: Møde mellem lærere og museumsunderviser 1- times møde om praktiske og faglige forhold ved forløbet og forventningsafstemning. Mødet afholdes i god tid før forløbets start. 1. workshop på skolen Varighed: 1½ klokketimer 2. workshop på Statens Museum for Kunst Kunsten under lup Varighed: 2½ klokketimer 3. workshop på Statens Museum for Kunst Jagten på fortællinger Varighed: 3 klokketimer 4. workshop på Statens Museum for Kunst Inden i og uden på Varighed: 3 klokketimer 5. workshop på skolen Evaluering og udstilling Varighed: 2 klokketimer Datoer for workshops og planlægningsmøde aftales i god tid. Praktiske forberedelser før og efter workshops Lærere skal afsætte tid til enkelte praktiske forberedelser før og efter workshops (til fx gruppedannelse, transport til og fra museet, invitation til skolens 3. klasser til workshop 5 mv.). Dette er udspecificeret i undervisningsdesign for hver enkelt workshop. Her står også, hvilke forberedelser museumsunderviser og kunstner har før og efter hver enkelt workshop.

18 Elever om Kunstkatapult I forbindelse med pilotprojektet i blev elever interviewet om deres oplevelse af forløbet. De sagde bl.a.: " vi lærte bare en masse ting, men man tænker ikke rigtig over, at man lærer, men man har bare lært en hel masse om farver og rum og billeder. Jeg havde virkelig aldrig tænkt over det der med farverne før eller med historierne i billederne." Nadia, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Jeg har lært at kunst kan gøre ondt på to måder, både indeni med følelserne og på hånden, der hvor jeg brændte mig med limpistolen." Niels, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Jeg synes, jeg har lært at sådan leve mig ind i kunstværkerne på en måde. Altså at se lidt nærmere på dem. Fx hvad de er lavet af, og hvordan de ser ud og altså om de er sjove eller mere alvorlige i det, og fx hvordan farverne er." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Før ville jeg aldrig nogensinde finde på at gå ind på et museum. Det er alt for gammeldags. Men nu er det sådan faktisk ret okay Nu er museet faktisk sejt. Gammeldags og nymodags. Det er sejt." Youssef, 5.x Bavnehøj Skole "Det var rigtig sjovt, altså netop at være sammen så længe, så kunne man ligesom også lære museet at kende, fordi i starten kunne man jo slet ikke finde rundt." Nadia, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Man begynder at føle sig sådan lidt hjemme i det." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Altså på en måde er det [museet] moderne og umoderne. Fordi nogle af kunstværkerne er jo over 400 år gamle og nogle af dem er bare ét år. Ceren, 5.x, Bavnehøj Skole "Det var sjovt at se, hvordan en kunstner kan være sådan personlig, hvad han går og tænker på og laver." Emilie, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Det var sjovt det der med, at rum også kan være kunst." Holger, 5.x, Bavnehøj Skole "Jeg synes, det var helt vildt spændende at møde en arkitekt Jeg har selv tænkt på at blive arkitekt, når jeg bliver stor." Mikkel, 5. Syd, Det Kgl. Vajsenhus "Kan man få nogle flere fribilletter, så man kan få nogle flere med?" Ceren, 5.x, Bavnehøj Skole

19 Lærere om Kunstkatapult I forbindelse med pilotprojektet i evaluerede lærergruppen forløbet. De sagde bl.a.: Forløbet har en virkelig god faglig dybde Rolf, lærer på Bavnehøj Skole "Der er så meget at arbejde videre med." Susanne, lærer på Bavnehøj Skole "Eleverne er blevet åbne, og de er blevet meget mere modtagelige. Det har simpelthen været så godt!" Susanne, lærer på Bavnehøj Skole Det har været en virkelig dejlig luksus i hverdagen! Sjældent man har tid til at bruge så lang tid på et projekt. Det er et luksusforløb!" Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "I en årsplan er det fantastisk at have det og se frem til ud af huset og fagmål er tilgodeset." Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Det har været fedt at se dem arbejde på den måde, også i fht. dansk og billedkunst. De har arbejdet en del med at skrive og også forfattet tegneserier, og det her med, at de hele tiden skal argumentere for deres projekter og for de produkter, de laver." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Et rigtig rigtig godt forløb, som eleverne har fået rigtig godt udbytte af. De har fået lov til at bruge Statens Museum for Kunst, hele huset, fået lov til at gå på opdagelse, bruge værkstedet. Det har været rigtig fedt at se dem arbejde i en anden sammenhæng. Og med masser af gruppearbejde og også arbejde lidt under pres, men også det her med at arbejde enormt kreativt og endda med inspiration udefra, fra en arkitekt og en billedkunstner." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Eleverne får så meget kulturel bagage med sig hjem, som de kan tage videre ud i livet. Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus "Ja, hvad har det gjort for eleverne? De er blevet rykket hver især. Det kan man næsten ikke sætte ord på. De bliver jo beriget. Og de har lyst til at komme ind på museet igen." Eva, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Længden på forløbene giver gode rutiner, mindre tidsspild og har en god opdragende effekt. Rolf, lærer på Bavnehøj Skole "Alt i alt en skide god oplevelse. Eleverne har fundet ud af, hvad de også kan bruge et kunstmuseum til. Det er andet end nogle billeder, der bare hænger derinde, det er mere end et gammelt hus. Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus Det har været vildt fedt. Det må I simpelthen aldrig holde op med. Der er alt for lidt af det her i skolen." Stig, lærer på Det Kgl. Vajsenhus

20 Kunstkatapult Kontakt Yderligere information om Kunstkatapult Kontakt Børn & Unge afdelingen/skoletjenesten på Statens Museum for Kunst: - Undervisnings- og udviklingsansvarlig Nana Bernhardt Tlf.: eller mail: - Undervisnings- og udviklingsmedarbejder Julie Maria Johnsen Tlf.: eller mail: Deltagere i Kunstkatapult pilot Mange har været involveret i udvikling, afprøvning og evaluering af Kunstkatapult i projektets pilotfase: Statens Museum for Kunst - Projektleder for Kunstkatapult, undervisnings- og udviklingsmedarbejder, Julie Maria Johnsen - Museumsunderviser/studentermedarbejder, Sara Worm Tighe - Billedkunstner og kunstformidler i Unges Laboratorier for Kunst, Nikolaj Recke - Arkitekt og underviser i værkstederne/billedskolen, Ida Flarup - Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten, Nana Bernhardt - Leder af værkstederne, Michael Hansen Skoleledere og lærere i dansk, billedkunst og/eller historie fra Det Kongelige Vajsenhus og Bavnehøj Skole - Eva Madsen - Kristian Makoben - Stig Larsen - Rolf Knudsen - Susanne Fisker - Martin Agerbak Madsen - Pia Grevelund Elever fra 5.Syd og 5.x. på Det Kongelige Vajsenhus og Bavnehøj Skole Emilie, Laura, Asiya, Nadia, Maria, Jasper, Niels, Absalon, Lucas, Mikkel, Valentin, Bastian, Roa, Line, Natasha, Nana, Nanna, Cecilie og Saffia, Igor, Thore, Andreas, Juliane, Ceren, Mathias, Emil, Emina, Julie, Holger, Igor, Costanza, Youssef, Victor, Maria og Cæcilie. Kritiske venner - Pædagogisk leder på Øster Farigmagsgades Skole, Kirsten Hanne Hansen - Lektor på Læreruddannelsen Zahle, Kirsten Skov - Forsker i udeskoler/anderledes læringsrum, Anne-Marie Tyroll Beck

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter,

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, Middelfart invitation Kan vi mærke verden, nu hvor vi helst

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

HERLEV BILLEDSKOLE 2015-2016

HERLEV BILLEDSKOLE 2015-2016 HERLEV BILLEDSKOLE 2015-2016 1 PRAKTISKE OPLYSNINGER Adresse Herlev Billedskole Herlev Bygade 30,1 2730 Herlev www.herlevbilledskole.dk billedskolen@herlev.dk Billedskoleleder Niels Christensen Tlf.: 4452

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere