beboeren 04dec10 godt at bo i rabarberland mød kokskasteren fra hermodsgård tingbjergs indeklima - når varme møder kulde

Transkript

1 beboeren ghettohysteriet er for meget, mener anja fra blågården godt at bo i rabarberland mød kokskasteren fra hermodsgård tingbjergs indeklima - når varme møder kulde Har du styr på økonomien Metrobyggerod giver kaos Højtlæsning for voksne Integration er som hundetræning 04dec10

2 FSB BEBOEREN 04dec10 tallenes tyrani UDGIVER fsb Rådhuspladsen København V tel REDAKTIONSUDVALG Birthe Qasem Jana Semenova Lærke Larsen Ib Sørensen Laila Jølving REDAKTION Birthe Qasem (ansv.) Helle Sinding-Jensen Inge Schjødt Hansen DEBAT Alle opfordres til at deltage i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Send gerne på kommunikationsafdeling@fsb.dk Bladet udkommer fire gange årligt og uddeles til samtlige husstande i fsb. Forsidefoto Carsten Andersen Glimt fra fsb side Alle fotos er fra Tingbjerg, Blågården og Husumgård Fotos Alle fotos uden akkreditering er arkivfotos Layout Barbara Elbæk Tryk Mediefabrikken ApS Oplag NÆSTE NUMMER Udgives Primo marts Deadline 12. januar 2011 fsb er certificeret efter miljøstandarden EMAS I går boede de i en ghetto, men det gør de ikke i dag - selv om de ikke er flyttet. Det lyder absurd og er det også. Ikke desto mindre er det denne mærkværdige logik, vi alle har været vidne til i efteråret, hvor politikerne har stået i kø for at udtale sig om ghettoiseringen af visse almene boligområder. Det er nemlig simple tal, der afgør, om en boligafdeling er en ghetto eller ej. Et boligområde med mere end beboere er en ghetto, når den opfylder mindst to af disse tre parametre: Mindst 40 pct. af beboerne har ingen tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Mindst 270 ud af indbyggere har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Og mindst halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande. Lad os antage, at der pludselig er to personer færre, der er kriminelle. Ja, så vender billedet, og en-to-tre vupti er boligafdelingen ikke en ghetto mere. Nogle få personer kan altså skille en boligafdeling fra at være en ghetto eller ej. Det er ganske enkelt svært at tage seriøst. Og endnu sværere, når to af parametrene bygger på gamle gennemsnitstal fra henholdsvis og Er det rimeligt, at små forandringer i en statistik skal stemple en boligafdeling? Og bør man overhovedet lægge tal til grund, hvis afdelingen fungerer og er veldrevet? Svaret er et rungende nej. Debatten har i det hele taget været ude af proportion. Ikke nok med at vi er underlagt tallenes tyranni - det fremstår også som om, at kriminalitet kun foregår i de 29 almene boligområder, som er udpeget som ghettoer. Men kriminalitet findes alle steder og i alle samfundslag. Bevares - fsb har som alle andre sin andel, og vi skal overhovedet ikke finde os i kriminelle handlinger, men vi skal sandelig heller ikke finde os i, at et landsdækkende problem reduceres til et problem nogle få steder. Bedre bliver det ikke, at boligområderne konsekvent er blevet kædet sammen med, om man er dansker eller ej. Til det er der kun en ting at sige: boliger skal ikke inddrages i værdidebatter. Hold tingene adskilt, og er der problemer, skal de løses de rigtige steder og af de rigtige parter. Fx er det kommunens opgave at løse sociale problemer uanset, hvor folk bor, og ikke boligselskabernes. Vi kan åbenbart ikke slippe for begrebet ghetto og for debat om danske værdier. Men når politikerne lægger så stor vægt på at løse problemer i bestemte boligområder, ville vi gerne have haft en tone, der viste respekt for beboerne og for de boligområder, der gøres til problemet, bare fordi de gør det, de skal. Nemlig at stille boliger til rådighed også for ressourcekrævende borgere. Vores vigtigste opgave er og bliver at sørge for tag over hovedet på mennesker. Det forventer vi naturligvis respekt for. Birthe Qasem formand i fsb 02 fsbbeboeren

3 INDHOLD 04 dec10 09 Hvis overblikket over økonomien mangler 10 En festlig dag med lidt mere af det hele 12 dansk Integration er som hundetræning 17 Hvad betyder sollyset 20 Glimt fra fsb 22 Kundeservice - der, du henvender dig 25 Højtlæsning er også for voksne 06 godt at bo i rabarberland Vi skal nedtone ghettohysteriet og ikke tro alt det, der serveres i medierne. Læs hvad 33-årige sociolog Anja Marie Raagaard synes om at bo i Blågården. For 150 år siden var Blågården et kvarter beboet af fattige gartnere. Herfra kommer navnet: Rabarberland. 26 Trafikkaos i København 04 Kort Nyt 24 Kort Nyt 14 mød kokskasteren Sten Clausen har boet i Hermodsgård det meste af sit liv. Læs hvordan det var at vokse op i ejendommen, der blev kaldt taxagården. Glædelig jul og godt nytår Redaktionen ønsker alle beboere glædelig Jul og godt nytår! 18 når varme møder kulde I Tingbjerg har nogle af beboerne fået et bedre indeklima med et nyt ventilationsanlæg, som fjerner fugt. fsbbeboeren 03

4 kort nyt Tekst Trine Ravnsted, + Inge Schjødt Hansen, + Jann Jannsen, Rymarksvænget Unikke juletræer pryder København Fra lørdag den 13. november til og med lørdag den 25. december har du mulighed for at se en række udsædvanlige juletræer udstillet på Københavns gader, torve, pladser og andre åbne rum. Happy xmas trees er en stor offentlig udstilling af specialdesignede glasfiberjuletræer. Træerne er dekoreret af 40 danske og internationale kunstnere og designere, virksomheder, børn og unge. Kunstnere er blandt andre Thomas Hartmann, Jens Galschiøt, Frodo Mikkelsen, Bjørn Eriksen (ill.) og Jonna Pedersen. Mellem jul og nytår kan de 40 juletræer ses i Øksnehallen på Vesterbro. Alle træerne bliver bortauktioneret til højestbydende den 29. december. Overskuddet går til skovplantning i Mali i Afrika. Du kan læse mere om de specielle juletræer på www. - tra En stens historie I december 2009 stødte håndværkere på en sten, da de gravede ud til fundament til en affalds-ø ud for Rymarksvej 93. Stenen var knap to meter lang, godt en meter høj og vejede fire tons, da den kom fri af jorden. Stenen er af bjergarten gnejs, der minder om granit, men er mere sammensat af forskellige krystaller. Stenen er millioner af år gammel og er landet i Rymarksvængets grund i forbindelse med en af istiderne. I stedet for at få stenen kørt væk besluttede Beboerforeningen, at den skulle placeres som et kendemærke ved adgangsvejen til Rymarksvænget. Stenen kom til en stenhugger for at blive renset og klargjort, men da stenhuggeren begyndte at hugge den flad i bunden, flækkede stenen. Tværs gennem stenen var der en jernåre, der i årenes løb var rustet. Stenen blev til to, og midt i oktober kom de to sten endelig på plads ved Rymarksvænget. - Jan Jannsen Hvem kommer øverst på ventelisten? Siden 2006 har en forsøgsordning om fleksibel udlejning betydet, at en del af de ledige boliger blev tildelt efter en særlig række af kriterier, så beboersammensætningen blev blandet mere hensigtsmæssigt i de almene boliger. Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds har netop genforhandlet aftalen. Det betyder, at lejere med job, unge under uddannelse, personer berørt af skilsmisse, og pensionister, som ønsker at flytte nærmere på familien, også fremover kommer højere op på ventelisterne. I fsb er det afdelingsbestyrelserne i de enkelte boligafdelinger, der har valgt, hvilke kriterier, der udover kravet om at være i arbejde, er gældende på afdelingens venteliste. - ish 04 fsbbeboeren

5 kort nyt Tekst Stine Østergaard Petersen, + Trine Ravnsted, Rulleski er den nye motionstrend Det er populært som aldrig før at begive sig ud i det danske, flade land på rulleski. Motionsformen, som tidligere var forbeholdt professionelle sportsudøvere, er blevet en populær aktivitet for både kvindelige og mandlige motionister. At løbe på rulleski er den træningsform, som ligger tættest på skiløb. Selvom teknikken er lidt anderledes, styrker man de samme muskelgrupper, som man bruger i skiløb. Rulleski er et glimrende alternativ til løb, fordi det ikke belaster dine ben. Der er efterhånden en del klubber i Danmark, der tilbyder træning på rulleski, fx Københavns Skiklub ( - tra fsb holder julelukket Mellem jul og nytår holder fsb s administration lukket - det vil sige fra og med fredag den 24. december til og med fredag den 31. december. Den 3. januar 2011 åbner vi igen som sædvanlig. Vær derfor opmærksom på at få det ordnet inden jul, hvis du skal i kontakt med fsb, og det ikke kan vente til det nye år. Du finder os på Rådhuspladsen 59. Ekspeditionens åbningstider er: mandag til torsdag kl og fredag kl Der er både åbent for personlige og telefoniske henvendelser, telefon sop Spar på varmen uden at få kolde fødder Den kolde tid er over os. Vi hyller os i tæpper og skruer op for varmeapparaterne. Men hvordan varmer vi boligen korrekt op uden at fryse? Københavns Energi kommer med følgende gode råd til hjem med termostatventiler. Stil termostaten på trin 3 for en behagelig rumtemperatur på ca. 20 C. Husk, at radiatorer i sammenhængende rum bør stå på samme trin; det er billigere end at skrue en enkelt op på fuldt blus. Det er i øvrigt en dårlig idé at lukke helt for varmen i rum, der skal være kølige. Stil hellere termostaten på trin 1 og luk døren. Udluftning er vigtig hver dag. Luk for radiatorerne, og lav godt og grundigt gennemtræk med åbne vinduer i ti minutters tid. Tænd først varmen igen bagefter. Sidste råd med på vejen fra Københavns Energi er, at vådt tøj ikke må hænge til tørre på radiatoren. Det hindrer opvarmningen af rummet. - sop fsbbeboeren 05

6 Anja og Rune i haven på Nørrebro 06 fsbbeboeren

7 godt at bo i rabarberland Anja fra Blågården: Vi skal nedtone Nørrebro: Peblinge Dosseringen viser sig fra sin smukkeste side på en helt almindelig onsdag i oktober. Den lune formiddagssol har lokket mange mennesker ud. Allerede fra morgenstunden er bænke og caféer langs søen fyldt godt op. Ikke langt fra dette idylliske stemningsbillede ligger Nørrebrogade, Folkets Park, Blågårds Plads og boligafdelingen Blågården. Om dem tegner medierne et mere broget billede. Men hvad synes beboerne om at bo her? Mød 33-årige Anja Marie Raagaard fra Blågården. Tekst Trine Ravnsted, tra@fsb.dk Foto Carsten Andersen lågården er et alment boligbyggeri, der ligger på Indre Nørrebro. Bebyggelsen ligger spredt i 11 karreer i området mellem Nørrebrogade, Peblinge Dosseringen, Åboulevarden og Assistens Kirkegård. I en af Blågårdens stuelejligheder bor 33-årige Anja Marie Raagaard sammen med sin kæreste og Anjas 8-årige datter. Anja er uddannet sociolog og arbejder som underviser på VUC-uddannelsen i Hvidovre. I dag har hun fri fra skolen, for næste uges program skal planlægges. Anja har takket ja til en pause fra forberedelserne for at medvirke i dette interview. Hvorfor vil du dog bo her? Spørgsmålet har Anja efterhånden fået stillet mange gange. Ikke mindst fra hendes familie, som bor på Fyn. - De ser jo også fjernsyn og øjebliksbilleder af urolighederne i området. Mine forældre kunne ikke forstå, hvorfor jeg frivilligt ville flytte ind sådan et sted, siger Anja. I virkeligheden er forklaringen ret enkel: Kollegielejligheden på Solbakken var blevet for lille, da Anja ville flytte sammen med sin kæreste. Tilbuddet om lejligheden i Blågården var attraktivt. 85 kvadratmeter, tre gode værelser og et køkken med spiseplads. Fra stuen er der udgang til en lille have på ca. 20 kvadratmeter. Huslejen var rimelig, og da Anja stod på intern venteliste var det forholdsvist nemt at få lejligheden. - Givetvis også fordi der havde været skyderi fire dage før svarfristen. Det affødte avisoverskrifter som Krigszone Nørrebro. Det var med til at sætte en skræk i livet på min mor. Der gik et besøg og lidt tid med at mane fordomme og medieforvrængning i jorden, før hun kunne se alt det gode og fantastiske ved at vi bor her, siger Anja. Blågården ligger da også midt i et uroligt område. Folkets Park med pushere og hårde stoffer, Blågårds Plads, der har lagt navn til utallige bandeopgør og skyderier, Nørrebrogade, hvor der ofte er demonstrationer. Politiet er ofte til stede. Men fsbbeboeren 07

8 godt at bo i rabarberland Anja og Rune har bygget deres eget drivhus foran lejligheden. Især rabarberplanterne, som Anja delte ud til områdets børn, var et hit. bandeopgør og stoffer fylder meget lidt af dagligdagen i Blågården. - Det fylder i medierne, når der er ballade. Det er dét, der fylder, siger Anja. Borgerinddragelse skal ske der, hvor borgerne er Den lille familie har boet i Blågården i to år. Selvom fuldtidsjobbet som lærer og rollen som mor tager en stor del af Anjas tid, har hun gjort sit til at være en god nabo, som fx da hun og hendes kæreste holdt indflytningsfest i haven for de andre beboeres børn. Børnene mangler noget at foretage sig, mener Anja. Så da hun og hendes kæreste byggede drivhus og plantede tomater, og da de skulle så græs og ordne hegnet, blev nysgerrige børn budt ind for at hjælpe. - Især rabarberplanterne var et hit! Jeg gav børnene planter med, som de så har plantet i bedene i vores fælles gård, og hurtigt løb rygtet blandt de mindste børn: Anja forærer araberplanter! Siden oplevelsen med de populære rabarber er Anja blevet tilbudt lækre måltider fra naboer og andre venlige mennesker i Blågården. Drømmehaver og drømmeværksteder Ifølge Anja er det fælles liv, det fælles gode, dét, der skal frem, når borgerne skal inddrages. - I virkeligheden er det jo samtalen og diskussionerne om det gode liv, der er udgangspunktet for et demokratisk samfund, siger Anja. Og hun er ikke helt ukendt med rollen som initiativtager og igangsætter. Det er nu tre år siden, at Anja begyndte som projektmager som praktikant i Haraldsgade-kvarterets Områdeløft. - Mit drømmeprojekt for Blågården er Drømmehaver og drømmeværksteder, hvor beboerne skal bidrage med deres egne fortællinger, drømme og ønsker for fællesområderne, så gårdmiljøet bliver beboernes fælles projekt. - Historier om det gode liv er grundlaget for, hvordan vi kan finde ud af det til fælles bedste. De historier skal have et sted at vokse, og det kunne de få plads til i drømmehave-projektet. Men når man som Anja har fuldtidsarbejde og samtidig er mor, kniber det med at finde tiden. - Kunne jeg inddrage nogle af de beboere i Blågården, som ikke arbejder, er jeg sikker på, at det ville være en gevinst for såvel medvirkende beboere, deres familier, resten af beboerne og i det hele taget for samfundet. Men det må blive med nogle andre ved roret, for det kræver overskud og tid at lave borgerinddragelse og beboerprojekter, mener Anja. Et godt eksempel på, at boligsociale initiativer kan bidrage positivt til den kulturelle og sociale udvikling ses i projekt Rabarberlandet, der har til formål at skabe positive forandringer på Indre Nørrebro. Idékvinde bag projekt Mærk livet piger Anja ved, hvad det vil sige at inddrage, præge og involvere. Hun har udviklet og kørt projektet Mærk Livet Piger, og forankret det i RessourceCenter Ydre Nørrebro, RCYN. Projektet er rettet mod piger i alderen år, som bliver uddannet som rollemodeller for andre unge piger i Haraldsgadekvarteret. - Ideen bag projektet er, at der i de udsatte boligområder ligger en masse uudnyttede ressourcer. Dem skal man se og anerkende. Jeg definerer ressourcer som penge, tid, engagement og overskud, kort sagt, hvad har du givet til fællesskabet i dag? Vi misser rigtig mange ressourcer, hvis vi ikke som befolkning, politikere og projektmagere får øjnene op for at benytte os af det helt basale faktum, at langt de fleste mennesker gerne vil have det godt der, hvor de er, og gerne vil bidrage med det, de kan, og at det fx kan være historier og drømme fra hjemlandshaven i Syrien, hvor peberfrugterne dufter så sødt. Når man er på jobmarkedet på fuld tid, så når man bare ikke det andet, siger Anja. De har også noget at byde på Anja og hendes familie er blevet budt rigtig godt velkommen i Blågården. - Her hjemme er jeg jo bare en god nabo. Vi skal nedtone ghetto-hysteriet, hvor dem med anden etnisk baggrund er problemskabere, og de hvide, der flytter ind, er integrationens sande helte, siger Anja. - Vi er mange, som godt kan lide at være her, som er gode naboer, og som ikke går i panik over at bo i en såkaldt ghetto. Og ja, det er rigtigt, at her er en del socialt udsatte mennesker, som lever af sociale ydelser, men det betyder altså ikke, at de ikke har noget at byde på, slutter Anja. * 08 fsbbeboeren

9 få styr på privatøkonomien Hvis overblikket over økonomien mangler Her kan du få gratis rådgivning Frivilligcenter SR-Bistand yder social og juridisk rådgivning om blandt andet kontanthjælp, boligstøtte og skilsmisse. Tel mail Københavns Retshjælp yder juridisk rådgivning om blandt andet gæld, sociale sager og underholdsbidrag. Tel Københavns Kommunes servicebutikker yder rådgivning om fx sociale problemer og vejledning i at finde rundt i det offentlige system. Der er otte butikker i København. Se Københavns Kommunes borgerrådgiver er en uafhængig klageinstans. Er du utilfreds med behandlingen af din sag, kan du henvende dig her. Tel mail borgerraadgiveren@kk.dk Tekst Birgitte Thorsen, bth@fsb.dk Foto Arkiv Tendensen i dagens Danmark er, at flere almene beboere har svært ved at betale huslejen. Her kan en afdragsordning være en hjælp. Samtidig stiger brugen af private rådgivere i et forsøg på at få overblik over økonomien. Men når pengene er små, findes der også frivillig og gratis rådgivning. Flere almene beboere bliver sat på gaden, fordi huslejen ikke bliver betalt. Det viser de tørre tal. Også fsb s egne tal bekræfter tendensen. Et boligselskab må naturligvis overholde de formelle regler med rykkere osv., men nogle gange kan en afdragsordning gøre den store forskel. En billigere bolig kan måske også være løsningen, hvis det ofte kniber med at betale huslejen. Det kan kort sagt være en god idé at kontakte fsb for at høre om mulighederne, inden det går galt. Stigende brug af rådgivning Noget andet, der fortæller om situationen for mange mennesker i dag, er den stigende brug af private socialrådgivere til - mod betaling, naturligvis - at rådgive og bane vej for sig i det offentlige system. Også de frivillige organisationer, der yder gratis juridisk hjælp, melder i disse år om stigende efterspørgsel. Det er bladet hus forbi, som sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer, der har undersøgt området. Ifølge bladet er behovet for at betale en socialrådgiver vokset af flere årsager. Kommunalreformen har medført meget store forvaltninger, der kan være svære at finde rundt i. Øget fokus på økonomi og kontrol kan give pressede sagsbehandlere, og endelig kan sager trække i langdrag. Det handler om folks økonomiske situation, og det er derfor afgørende at få en afklaring. Ikke alle har råd Ifølge hus forbi føler de, der bruger private socialrådgivere ikke, at de har råd til at lade være. Men tendensen til at søge hjælp mod betaling kan gå hen og give social slagside, da ikke alle har økonomisk overskud til at betale sig til hjælp, når det sociale system skal håndteres. Der er da også gratis hjælp at hente flere steder. Se oversigten ovenfor. Socialministeriets pjece Udgivelsen af Socialministeriets pjece Har du tjek på huslejen er også et signal om de vilkår, der er for stadig flere. Her er rådene blandt andet at tilmelde huslejen til betalingsservice, så den betales automatisk, og spørge kommunen, om man har ret til boligstøtte. * fsbbeboeren 09

10 ÅBENT HUS OPLEV NORDVEST En festlig dag med lidt mere af det hele Lørdag den 11. september åbnede seks af fsb s boligafdelinger i Nordvest dørene for små og store nysgerrige. Arrangementet var et led i en landsdækkende imagekampagne for Danmarks almene boliger. Tekst Trine Ravnsted, tra@fsb.dk Foto Carsten Andersen 10 fsbbeboeren

11 e en bolig, spil fodbold, hør om delebiler, opsamling af regnvand og om det sociale liv i boligforeningerne. Det var blot nogle af tilbuddene, da seks af fsb s boligafdelinger i Nordvest åbnede dørene til et spændende arrangement, der gav de besøgende mulighed for at opleve mangfoldigheden i de almene boligområder. Det var fsb-afdelingerne Klerkegården, Dommerparken, Bispeparken, Degnegården, Rebslagerhus og Klokkergården, som inviterede indenfor og som havde tilrettelagt et spændende program med vidt forskellige aktiviteter. Stand-up og meget mere I Klerkegårdens Beboerhus indtog komikeren Mette Frobenius scenen og snakkede Åbent hus i gang med et muntert indslag om Mit liv i en lejebolig. Mette Frobenius har boet mange forskellige steder. Fælles for dem er, at de alle har været lejeboliger. Herefter var der mulighed for at gå rundt til de forskellige afdelinger, hvis man da ikke valgte en helt speciel ekstraservice: En cykeltaxa, der bragte de besøgende rundt til afdelingernes forskellige aktiviteter. Aktiviteterne i afdelingerne foregik løbende, så der var god mulighed for at nå rundt til dem. Arrangementerne startede på festlig vis, da Dommerparkens nye ejendomskontor og bestyrelseslokale blev indviet af fsb s administrerende direktør, Bjarne Larsson, der klippede den røde snor over og ønskede til lykke med de nye, flotte lokaler. Blandt de andre spændende aktiviteter kan nævnes en fodboldturnering i Dommerparken, som trak mange af områdets børn til. Der blev hurtigt dannet flere fodboldhold, og det hele sluttede naturligvis med flotte præmier til vinderholdet. I Rebslagerhus kunne gæsterne besøge Pensionistklubben i kælderen, i Klokkergården blev det flotte haveanlæg vist frem, og Bispeparken kunne byde på en interessant billedudstilling. fsb kunne godt have ønsket sig lidt større deltagelse i de forskellige arrangementer, men til gengæld kan man konstatere, at de, der mødte op, fik en række særdeles gode oplevelser. Lidt mere af det hele Arrangementet var en del af Boligselskabernes Landsforenings landsdækkende imagekampagne for Danmarks almene boliger. Kampagnen hedder 'Lidt mere af det hele' og fokuserer på mangfoldigheden og livet i de almene boligområder. Boligafdelinger over hele landet holdt åbent hus i weekenden den 11. og 12. september. Du kan læse mere om kampagnen Lidt mere af det hele på * fsbbeboeren 11

12 fredelig sameksistens Kristina Abu-Khader Aamand dansk integration er som hundetræning Tekst Janne Augustinus Johansen Foto Carsten Andersen 12 fsbbeboeren

13 Blå bog Kristina Abu-Khader Aamand er født i Danmark og er vokset op i Avedøre Stationsby i en dansk-arabisk, muslimsk familie. Hun rådgiver unge om problemer med seksualitet og familie og holder foredrag i folkeskolen om emnet. Hun er forfatter til bl.a. bogen Mødom på mode beretninger om traditioner og tabu blandt etniske minoriteter, foredragsholder og konsulent. Kristina Abu-Khader Aamand er oprindeligt uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Afbrænding af biler og utryghed i almene boligområder har sat integrationsdebatten på turbo og fået politikerne til at komme med forslag, der forsøger at gennemtvinge integration. Men er tvang vejen frem, og hvad kan vi ellers gøre for at alle kan leve fredeligt sammen i Danmark? fsb beboeren har talt med forfatter Kristina Abu-Khader Aamand. elastede familier skal tvinges til at sende deres børn i daginstitution. Sådan lød et lovforslag fra bl.a. Dansk Folkeparti sidste år. Partiets leder, Pia Kjærsgaard, lagde ikke skjul på, at forslaget især var møntet på danskere med anden etnisk baggrund, og hun var parat til for at stoppe børnechecken som sanktion, hvis forældrene ikke makkede ret. Den slags forsøg på at tvinge integrationen igennem får Kristina Abu-Khader Aamand til at ryste på hovedet og er et eksempel på det, hun kalder integration som hundetræning. - Man tvinger indvandrerne til at gøre noget bestemt, og så tror man, at integrationen lykkes på den måde, ligesom når man træner en lille hund til at tisse et bestemt sted. Men hvis folk ikke kan se ideen med det, så forandrer det ikke noget. De danske værdier gælder Kristina Abu-Khader Aamand bryder sig faktisk slet ikke om ordet integration. - Integration betyder at samle til et hele. Men hvis du har nogle puslespilsbrikker, der bare ikke passer sammen, så hjælper det ikke, at du hopper på dem for at samle dem. Til gengæld er hun er overbevist om, at det kan lade sig gøre, at alle lever fredeligt side om side i Danmark. - Det vigtigste er, at danskere og indvandrere er enige om, hvilke grundlæggende værdier og regler, der gælder, og det er de danske, for vi bor i Danmark. Herudover kan det være lige meget, hvordan vi klæder os, eller hvad vi spiser, bare vi selv har valgt det. Danskere for blødsødne Det er Kristina Abu-Khader Aamand holdning, at danskerne ofte er alt for blødsødne og ser gennem fingrene, når danskere med anden etnisk baggrund bryder reglerne. Et eksempel er, når muslimske piger får lov til at blive væk fra idræt og svømning i skolen. - Når pigerne ikke får lov at bevæge sig, opnår de ikke en god kropsfornemmelse, og samtidigt kan de se, at drengene må det hele. Det er med til at befæste deres opfattelse af, at de ikke er lige så gode som drengene. At tillade det, er at lukke øjnene for et kulturelt træk, der er hamrende undertrykkende, mener hun. Holder fast i offerrollen Hvis danskerne dumper ved at se integration som hundetræning, så dumper indvandrerne ved at se sig selv som ofre. Kristina Abu-Khader Aamand forklarer: - Mange indvandrere synger den evindelige offersang: danskerne er ude efter os, fordi vi er muslimer. De er racister. Det nytter ikke at sidde i sin lejlighed og klage over, at danskerne er dumme. Indvandrerne må være med til at løse de problemer, som de godt kan se, er der. Forandring indefra Det er Kristina Abu-Khader Aamands overbevisning, at rigtige forandringer i retning af en fredelig sameksistens skal kommer indefra, og hun bruger tørklædesagen som et eksempel. - Hvis man vælger at lovgive om, at muslimske kvinder ikke må bruge tørklæde offentligt, så sker der ingen ægte forandring. Men hvis man støtter forandringer indefra, så kan de unge piger selv mærke, om det er ok at gå med tørklæde eller ej. Hvis der skal ske forandringer indefra, så skal danskere med anden etnisk baggrund være med til at definere og lede integrationsprojekterne, mener Kristina Abu-Khader Aamand. - Det er indvandrerne, der ved, hvor skoen trykker og kan finde løsninger. Som det er i dag, ledes 99 pct. af integrationsprojekterne af danskere. Det er typisk en hvid kvinde med en mellemlang uddannelse, der sidder og skal finde på, hvordan man gør det godt for indvandrerne. Jeg tror ikke, vi kommer en fredelig sameksistens nærmere med endnu en kogebog om, hvordan man laver kebab, smiler Kristina Abu-Khader Aamand. * fsbbeboeren 13

14 livet i hermodsgård kokska er var engang, hvor man sagtens kunne bo fem mennesker på under 60 kvadratmeter, hvor græsset i gården ikke måtte betrædes, og hvor man var i krig med nabogården. Sådan var det, da Sten Clausen var barn. Han er 63 år og er bogstaveligt talt født i lejligheden i Haraldsgade, som fortsat er hans faste base. Sten blev født i 1947 som den yngste af - troede han - tre søskende. Forældrene var allerede flyttet ind i Hermodsgård omkring De boede i en lejlighed i stuen, men efterhånden som familien voksede, havde de brug for mere plads og rykkede derfor ind i en større lejlighed på første sal. Alligevel var kårene trange. - Vi sov på 20 kvadratmeter. Mine forældre sov i en dobbeltseng, min bror og min søster i hver deres seng og jeg i en udtræksseng, så der var ikke meget plads at bevæge sig på, siger Sten. Fætter eller bror? I virkeligheden havde han en bror mere, men det vidste Sten ikke, før han blev voksen. - Mine forældre fik min ældste bror, før de blev gift, og det var upassende dengang. Derfor blev han bortadopteret, og indtil jeg var 18 år, troede jeg, han var min fætter, fortæller Sten, der altså så sin hemmelige bror jævnligt alligevel. Sten blev født med en spastisk lammelse, og derfor lærte han først at gå, da han var omkring fire år. Det betød, at han ikke kunne komme ned i gården og lege, men det problem fandt hurtigt sin løsning. - Der var masser af børn. Der boede 10 i min opgang, og de kom op og legede med mig, når nu jeg ikke kunne komme ned og lege med dem, så jeg var bestemt ikke ensom, siger Sten. Hans handicap betød dog, at han ikke kunne gå i den børnehave, som ligger i Hermodsgård. - Jeg blev passet hjemme, men min bror gik i børnehaven. Jeg husker, at lederen hed Frøken Anni, og at hun var en lille, krumbøjet kvinde, fortæller Sten. Fodbold forbudt Børnene havde ikke så mange muligheder for at lege og have det sjovt, når børnehaven var lukket. For eksempel var det strengt forbudt at betræde græsset, og fodbold var også bandlyst. 14 fsbbeboeren

15 livet i hermodsgård steren fra taxagården Sten Clausen har boet i Haraldsgade 8 det meste af sit liv, og han fortæller om at bo fem mennesker i to værelser, og hvorfor han fortsat elsker Hermodsgård. Tekst Janne Augustinus Johansen Foto Carsten Andersen - Ejendomsinspektøren smed os ud. Faktisk måtte vi slet ikke være i gården efter kl. 20. Derfor blev vi nødt til at spille bold op ad en mur med et tegnet mål på i Hermodsgade, fortæller Sten. Ungerne fik også tiden til at gå med at drille de jævnaldrende i Sigurdsgade. Hermodsgård havde et stort skur fyldt med koks, som blev brugt til at opvarme boligerne. Engang imellem kom en lastbil og læssede nye forsyninger af. En del af koksene blev brugt som kasteskyts mod børnene i den anden gård. - Jeg husker ikke, at vi faktisk ramte dem med koksene, og i øvrigt tror jeg bare, de var glade for at få koks til deres egne ovne. Beboerne ved siden af sparede faktisk penge på den måde, griner Sten. Han husker også konflikterne med nogle børn, der boede i nogle nu nedrevne barakker længere oppe ad Haraldsgade. - Der boede nogle fattige og hjemløse, og da barakkerne lå lige ved siden af Klostervænget Skole, hvor jeg gik, kom vi tit op at slås med dem, fortæller Sten. Hermodsgård var dog bedst kendt for at være populær blandt taxachauffører. - Ejendommen blev kaldt taxagården, fordi her boede så mange, der kørte hyrevogn, men jeg ved faktisk ikke, hvorfor fsbbeboeren 15

16 livet i hermodsgård KOKSKASTEREN ejendommen var så populær i netop den faggruppe, siger Sten og trækker på smilebåndet. Høvding i Hermodsgård Højtiderne blev også fejret på behørig vis. Sten mindes især fastelavnsfesterne, som foregik i gården. Både han og hans søskende tog år efter år prisen for bedste udklædning. - Jeg havde en faster, som boede i Canada, og på et tidspunkt sendte hun min bror en høvdingedragt. Vi brugte den på skift til fastelavn, og vi vandt præmier med den hver gang, siger Sten. Nogle gange tillod vejret ikke, at festerne foregik udendørs, og da afdelingen ikke havde et beboerlokale, måtte man finde andre løsninger. - Vi lånte et lokale et sted i Valby, og det var enormt hyggeligt at tage turen derud sammen med alle de andre. Det blev altid en rigtig god fest alligevel, fortæller Sten. Nytårsaften blev naturligvis skudt ind med masser af fyrværkeri, men inden da gik Sten og nogle af gårdens andre børn rundt og bandt beboernes døre sammen med snor. - Når vi havde spændt snoren ud mellem dørene, ringede vi på og løb. Så stod folk og hev i håndtagene uden at kunne åbne. Det morede vi os meget over, smiler Sten. Da Sten blev voksen, fik han job i et vvs-firma og flyttede nogle år til Ishøj, men i 1984 returnerede han til lejligheden i Haraldsgade. - Jeg overtog den, da min far døde. Dengang var der ikke noget, der hed ventelister, så jeg kunne bare flytte ind. Det var dejligt at være tilbage, og jeg kendte jo de fleste af dem, der boede i ejendommen, fortæller Sten. Aktiv i bestyrelsen Siden 1991 har Sten været meget aktiv i bestyrelsesarbejdet og har været kasserer i mange år. Desuden brugte han meget tid i billardklubben og onsdagsklubben, som dog ikke eksisterer mere. - Jeg har altid været glad for at bo her. Det er nogle billige lejligheder, og folk har været gode til at tage del i det sociale liv, selvom det er knebet lidt med opbakningen til de fælles arrangementer de senere år. Men ellers er her ikke meget at klage over. Vi har mange butikker lige i nærheden, busser ind til byen og nu kommer der også snart en metro, slutter Sten. * 16 fsbbeboeren

17 om lys Hvad betyder sollyset? Tekst Inge Schjødt Hansen, Foto Arkiv Malere, digtere, naturen og religioner bruger det. Forskere bruger det - sollyset! Hvorfor er det så vigtigt for os? I den mørke måned december ser de fleste frem til solhverv og lysere dage. Og med god grund. eg vil male dagen blå, med en solskinsstribe på. Vælge lyset frem for skyggen, gi mig selv et puf i ryggen, tro på alting, selv på lykken. Jeg vil male dagen blå. Sådan lyder første vers fra sangen Regnvejrsdag i november af Ebba Munk Pedersen med melodi af Pia Raug. En sang, der er populær i radioens ønskeprogrammer. Lyset som inspirationskilde kendes også fra kunstmalerne på Skagen, hvor solens refleksioner i hav og himmel har sat sit præg på motiver og farver. Natur og religion bruger lyset Naturen venter på, at sollyset vender tilbage og kalder planternes spirer frem. Lyset er livets begyndelse. I mange religioner spiller solens gang over himlen en rolle som et grundelement i de myter, der fortæller om verdens skabelse. Det ses også i religionernes arkitektur, hvor fx templer og kirker placeres efter verdenshjørnerne sådan, at de besøgende vender ansigtet mod solens opgang i øst. Lys er sundt Siden en skibslæge i 1898 noterede sig, at mandskabet blev ramt af mathed om vinteren, har medicinske forskere op gennem tiden fået mere viden om, hvordan lys påvirker signalstoffer i hjernen hos ret mange mennesker. Undersøgelser af vinterdepressioner viser, at risikoen for nedtrykthed øges for folk, der bor nordpå. De har mindre energi, og de får øget appetit - blandt andet på søde sager. De har behov for mere søvn, og kvinder rammes hårdere end mænd, skriver to forskere, Henrik Dam og Erling T. Mellerup på hjemmesiden om lysbehandling af vinterdepression fra Psykiatrisk Center København. Så der er mange gode grunde til at fejre solhvervet 22. december og glæde sig til lysere dage. Det har stor betydning for vores velbefindende. * Råd mod vintertræthed 1 Gå ud og få så meget dagslys, du kan. Tag et frikvarter i det fri. 2 En særlig lampe til lysterapi er et godt supplement på kontoret eller hjemme. 3 Hold vinterferie og få sol. Planlæg noget, du kan gå og glæde dig til. 4 Spis sundt - rigeligt frugt, grønt, fisk og magert kød. 5 Gå eller løb en tur ude i det fri. Motion hjælper også mod stress. 6 Sex frigiver endorfiner i kroppen og hjælper på humøret. 7 Tænk positivt! Det gælder om at holde sig glad. 8 Nyd årstiden. Hyg indendørs med spil, leg og højtlæsning. 9 Erkend at vinteren får humøret til at dale. Spørg om hjælp og støtte. 10 Sov sundt og godt. Helst 7-8 timer hver nat. fsbbeboeren 17

18 Fra den runde luge over døren i Inge Andersons køkken føres frisk luft ind. Og via emhætten suges den varme og fugtige luft ud. Når varme møder kulde opstår fugt. For at få fugten ud er der sat små luftspjæld øverst i lågerne i skabet, bygget ind mod en kold væg. nge Anderson har boet i Tingbjerg lige siden indvielsen i Det var lykken for en familie med tre børn at komme fra en lejlighed i indre by, hvor der var toilet i gården, og flytte ud til en tre-værelses lejlighed med altan, rindende varmt vand og centralvarme. Gennem mere end 50 år har Inge Anderson og hendes familie generelt været glade for at bo i Tingbjerg. I soveværelset havde familien i begyndelsen et klædeskab stående op ad ydermuren. Det måtte de flytte, for der blev helt sort af mug bagved. Og inde i det indbyggede skab kunne Inge Anderson lugte, at tøjet tog skade af den fugt, som samlede sig ved ydermuren. De satte isolerende flamingoplader på den kolde mur inde i skabet, og det hjalp her. Men flere steder i lejligheden kom der mørke pletter, fx på loftet i hjørnet af stuen, hvor væggen stødte op mod den kolde tagflade. Det måtte jævnligt renses og males over. For en del år siden blev der skiftet køkkener, og der kom en emhætte op. Når emhætten var lukket og slukket, så var der ikke længere den naturlige luftudskiftning gennem aftrækskanalen. Det gav flere fugtproblemer. Et forsøg med ventilation For at komme fugtproblemerne til livs besluttede beboerne på et afdelingsmøde sig for at støtte et projekt om balanceret ventilation og varmegenvinding, som fsb s byggesektion foreslog. Med støtte fra Landsbyggefonden og tilladelser fra kommunen kom renoveringen i gang i en enkelt blok på Bygårdstræde i sommeren Udenfor blev gjort plads til en aftrækskanal oppe over vinduerne i opgangen. Alle fuger i murværket og altankanter blev skiftet ud, og gesimsen under taget blev isoleret og beklædt med aluminium for at fjerne nogle af de værste kuldebroer, de steder, hvor kulden når helt ind gennem de massive mure. Indendørs, øverst oppe i opgangene, blev teknikken til ventilationssystemet placeret. Og bag et nedsænket loft i entreen blev der skabt plads til rør til ventilationssystemet inde i lejlighederne. Den varme og fugtige luft suges nu ud gennem køkkenets emhætte og gennem udsugning i badeværelset, og derpå sendes den op forbi en varmeveksler øverst oppe i opgangen. Her genbruges varmen til at forvarme den friske luft, der så blæses ind i lejlighederne gennem små runde luger placeret over dørene inde i hvert rum. Derved er luftfugtigheden blevet nedsat betydeligt, og der er kommet frisk luft ind i alle rum. Har altid luftet meget ud Inge Anderson fortæller, at hendes mand var ryger, og at de altid har haft for vane at lufte godt ud, både i stuer, køkken og soveværelse. Det har holdt luftfugtigheden nede. - Støjen fra køkkenets udsugning skulle jeg vænne mig til, fortæller Inge Anderson. Den lyd er der hele tiden. Og selve emhætten er jeg lidt ked af. Den sidder lavt, og den er så stor, at jeg ikke kan røre rundt, når jeg har min store suppegryde i sving på komfuret. De måtte godt have taget noget af skabet, så den var kommet lidt højere op, mener Inge Anderson. - Inde i stuen har jeg skruet op for varmen, for der er stadig koldt ved ydervæggen, og så har jeg lukket en smule til på lugen, hvor luften blæses ind i rummet, for jeg syntes, det var kold luft, der kom ind her. Jeg har ikke lagt mærke til, om luften er blevet mere tør. Men det er nok fordi jeg af gammel vane lufter ud nogle gange om dagen. Det har jeg det bedst med, siger Inge Anderson. Mere varme, mindre fugt I fsb er sektionsleder Claus Olsen ved at lægge sidste hånd på den rapport, der fortæller om resultaterne af forsøget i Tingbjerg. - Vi kan se, at indeklimaet er blevet markant forbedret. Vi venter endnu på at få mere at vide om, hvordan det går med genbruget af varme fra udsugningen. Det er vores indtryk, at der er blevet en bedre opvarmning i de enkelte rum hos beboerne, siger Claus Olsen. Flere steder i fsb s boligafdelinger er balanceret ventilation og varmegenvinding på vej, og det er tænkt ind i alt nybyggeri med det seneste bygningsreglement. * 18 fsbbeboeren

19 indeklima En svær balance mellem varme og kulde Når varm og fugtig luft møder kolde vægge, så bliver den fugtige luft til vand. Fugtproblemet er fsb s byggesektion godt i gang med at få løst i et forsøgsprojekt i Tingbjerg. Et nyt ventilationssystem har givet et markant bedre indeklima, men forandringerne skulle beboerne lige vende sig til. Tekst Inge Schjødt Hansen, ish@fsb.dk Foto Carsten Andersen fsbbeboeren 19

20 Glimt fra Foto Niels Stockmarr fsb Ibrahim K. A. Masri 20 fsbbeboeren

21 fsbbeboeren 21

22 fsb s administration har til huse på Rådhuspladsen 59. Her har cirka 90 medarbejdere deres daglige gang. Men hvad laver de egentlig? Få svaret her og i de kommende numre af fsb beboeren, hvor vi tegner et portræt af de afdelinger, I som beboere møder, hvis I kontakter fsb. Vi starter med Kundeservice. Dér, du henvender dig Afdelingen kundeservice er fsb s administrations ansigt udadtil. Det er her, beboere eller folk på ventelisten ringer til eller møder op, når der er spørgsmål eller andre sager, der skal ordnes. Vi har talt med kundechef Glenn Michelsen og medarbejder bag skranken i ekspeditionen Annette Madsen. Tekst Stine Østergaard Petersen, sop@fsb.dk Foto Carsten Andersen Chefen bliver også kaldt til skranken Når du ringer til fsb s hovednummer, så er det afdelingen kundeservice, du får fat på. - Stort set alle henvendelser fra beboere og boligsøgende kommer ind hos os. Det er spørgsmål om alt fra betaling af husleje, lejekontrakter, opsigelse af lejemål mv. til at få at vide, hvilket nummer du er i køen til en bolig i en bestemt boligafdeling. For at arbejde her skal man kunne lide at snakke med mennesker, og man skal være serviceminded, siger chef for kundeservice, Glenn Michelsen og fortsætter: - Der er i alt 36 dygtige og engagerede ansatte i afdelingen. Kundeservice tager sig af personlige og telefoniske ekspeditioner, men afdelingen har også har andre opgaver. Fx er der nogle, der arbejder med it (bl.a. opsætning af computere på ejendomskontorer), sagsbehandling fylder en del (opkrævning af husleje, rykkergebyrer, varsler om huslejestigninger osv.), husets interne kontorservice hører til her og også synsinspektørerne, der tager ud og syner lejligheder ved fraflytning, har kontor i kundeservice. Service er et nøgleord i afdelingen. Som beboer eller boligsøgende er du kunde i fsb og skal føle dig godt behandlet. Glenn Michelsen fortæller, at afdelingen hele tiden arbejder på at give kunderne en endnu bedre service. - Vi er lige nu i gang med et projekt, hvor målet er, at den enkelte medarbejder skal vide noget om det hele, så du ikke skal stilles om flere gange, når du ringer ind for at få svar på dine spørgsmål. Can we do this in english? En del af fsb s beboere taler ikke dansk, så engelsk-kurser for medarbejderne er et hit. De ansatte vil gerne kunne give en god service - selvom det foregår på 22 fsbbeboeren

23 kend din administration kundeservice engelsk. Og telefonventetiden arbejdes der på at gøre kortere, så du ikke skal sidde i kø eller ringe forgæves. Med andre ord er der konstant nye servicetiltag på programmet. - Jeg har været chef for kundeservice i halvandet år, og jeg er meget glad for at være her. Afdelingen har en stor berøringsflade, og næsten alt, der vedrører beboerne i fsb, kommer denne vej forbi. Selv bliver jeg også kaldt ud til ekspeditionen fra tid til anden - det hænder jo, at der er nogen, som insisterer på at tale med chefen selv, og den snak tager jeg gerne, siger Glenn Michelsen. Kunder i butikken hele dagen fsb s ekspedition, som er en del af kundeservice, har åbent fra kl (dog kl. 14 fredag). Her kan du henvende dig personligt, og du kan ringe ind på hovednummeret. Bag skranken finder du Annette Madsen og hendes kolleger, som skiftes til at passe telefonen og tage sig af de personlige henvendelser. Om morgenen inden åbningstiden laver de sagsbehandling, fx ift. lejekontrakter, nye medlemmer på ventelisten osv. osv. - Vi har kunder i butikken hele dagen. Folk kommer ind i ekspeditionen, og telefonen ringer hele tiden, så der er travlt, fortæller Annette Madsen med et smil, der tager forskud på hendes næste bemærkning: - Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde. Jeg er glad for at hjælpe kunderne, og jeg har nogle søde kolleger. Vi håber altid, at folk synes, de har haft en god oplevelse, når de går herfra. fsb beboeren beder Annette Madsen fortælle om en god oplevelse, hun har haft på arbejdet i kundeservice. - Forleden kom der en mand ind og bad specifikt om at blive skrevet op til en bolig i Tingbjerg. Han havde boet derude i flere år, men kun til fremleje, og nu kunne han ikke bo der længere. Derfor ville han skrives op til sin egen bolig. Fordi han var glad for at bo der, men også fordi han gerne ville være med til at gøre en forskel i området. Ham blev jeg helt glad ved at snakke med, han var så positiv, siger Annette Madsen. Ekspeditionen i fsb er for nylig blevet sat i stand med nye skranker, nye stole og puder samt stearinlys på bordene. Farverne er fsb s grønne og sorte. Idéen er, at det skal være et rart rum at opholde sig i, når du som beboer eller boligsøgende venter på at blive ekspederet. Så kig ind forbi - du er velkommen! * fsbbeboeren 23

24 kort nyt Tekst Birgitte Thorsen, + Stine Østergaard Petersen, + Inge Schjødt Hansen, Jul på Frilandsmuseet Tag familien med til gammeldags julehygge. Den december fra kl er der juleåbent på det hyggelige Frilandsmuseum i Lyngby. Her er de gamle gårde pyntet op til jul, og juletræer, julemad og juleforberedelser sørger for julestemning som i gamle dage. Der er masser af aktiviteter, som børnene kan deltage i, fx juleklip i herregården, dans om juletræet ved den gamle Brugs, oplev en møller male mel og teater om bønder og nisser! Julecaféen sælger æbleskiver, gløgg og andre julegodter i samarbejde med Meyers Madhus, og du kan gøre julegaveindkøb i museets butik. Frilandsmuseet har adresse på Kongevejen 100 i Lyngby. Der er gratis adgang. - sop Københavns tage bliver grønne I fremtiden bliver der mere grønt på Københavns tagflader. Kommunen har nemlig besluttet, at der så vidt muligt skal plantes grønt på alle nyanlagte tage med en hældning på 30 grader eller derunder. Det gælder både ved nybyggeri og ved renovering af tage. Og det gælder både offentligt byggeri, privat byggeri og støttet byggeri. Det sidste betyder altså, at beslutningen også omfatter almene boliger. På grønne tage kan der plantes alt fra nyttige urtevækster til taghaver med træer. Når politikerne i Københavns Kommune har vedtaget dette, skyldes det kommunens klimaplan fra 2009, der har som mål at gøre kommunen CO 2 -neutral i Her kan grønne tage være med til at nå målet, fordi planterne fungerer som isolering i husene og dermed mindsker CO 2 -udledningen. Som en ekstra gevinst optager beplantede tage en stor del af det regnvand, der ellers vil belaste byens dræningssystemer. - bth Når regnen vælter ned Et skybrud ramte København i august Regnen satte mange kældre under vand, også i fsb. Både beboere og ejendomsinspektører fik travlt med at rydde op. Men hvem, gør egentlig hvad, når regnen vælter ned? Læs på www. fsb.dk, hvordan det foregik i Ryparken ll. Efter et skybrud kontakter ejendomsinspektøren Skadeservice, som får vandet væk og tørrer bygningerne. Fugtskadet træværk fjernes. Gulve og vægge gøres rene. Fra ejendomskontoret koordinerer inspektørerne, hvor der renses og hvornår. De anviser, hvor du kan komme af med skadede ejendele og affald. De informerer på ejendommens opslagstavler og med beskeder i din postkasse. Som beboer har du ansvaret for at flytte dine egne ting og at få ryddet op i dit kælderrum. Du skal også kontakte dit forsikringsselskab. Det er forskelligt fra forsikring til forsikring, om du fx får opbevaring og flytning dækket. Tjek din indboforsikring, så du er forberedt, hvis uheldet er ude en anden gang. - ish 24 fsbbeboeren

25 slip læsehestene løs Højtlæsning er også for voksne Tekst Stine Østergaard Petersen, Foto Arkiv Når vi læser højt for hinanden, opbygger vi fællesskab. Følelser, erindringer og undren fremkaldt af teksten samler de tilstedeværende, store som små. Både hjemme i stuerne og i egentlige læsegrupper kan vi dele litteraturen med hinanden og have glæde af det. sb beboeren har talt med litteraturforsker Mette Steenberg fra Århus Universitet. Hun forsker i højtlæsning og er pt. i fuld gang med at stable læsegrupper på benene rundt omkring i Danmark som en del af et større læseprojekt. Inspireret af godnathistorier Mange af os forbinder nok højtlæsning med, at forældre læser op for deres børn inden sengetid. Til dette siger Mette Steenberg: - Det er rigtig godt at læse højt for sine børn. Barnet lærer verden at kende gennem litteraturen samtidig med, at man deler en hyggelig stund. Men det samme fællesskab opstår også, når det er voksne, der læser bøger højt for hinanden. Du kan godt sige, at læseprojektet på den måde er inspireret af godnathistorieseancen mellem voksen og barn. Socialt udsatte kan læse sig glade I udlandet bruger man faktisk højtlæsning som behandling, fordi det har vist sig at have en terapeutisk effekt. Der bliver noget at snakke om, når man læser højt i en gruppe, og det skaber nærvær og fællesskab. Mette Steenberg fortæller, at hendes projekt primært handler om at få flere til at opdage, hvor fedt det kan være at læse en bog. Men da erfaringen viser, at fx deprimerede eller på LÆSEGRUPPER anden måde socialt udsatte personer får det bedre af at deltage i en læsegruppe - så er det klart en positiv sidegevinst ved projektet. - For øjeblikket samarbejder jeg bl.a. med Vollsmose Bibliotek om en læsegruppe, fortæller Mette Steenberg. - Og i foråret havde jeg en læsegruppe kørende i et større alment boligbyggeri i Århus. Her var det en lille håndfuld somaliske kvinder, der deltog og var glade for det. I den gruppe var det mest sproglige og kulturelle spørgsmål, som vi diskuterede under og efter højtlæsningen. Er I en gruppe interesserede beboere - måske mødes I i forvejen om andre Læs højt derhjemme Her i juletiden, hvor familien samles, er der en oplagt mulighed for at give højtlæsning en chance hjemme i dagligstuen. Vælg et kapitel eller to fra en spændende roman, en novelle eller et eventyr - så har I noget at snakke om og dele med hinanden. - Det er også en god idé med højtlæsning, hvis man hører til dem, der aldrig får taget sig sammen til at åbne en bog, men egentlig gerne vil. Litteraturen gemmer på en masse gode oplevelser, og når vi læser højt, kan vi så at sige følges ad og opleve teksten sammen. Spontane stemninger fremkaldt af teksten virker stærkt, når vi er fælles om dem, siger Mette Steenberg. * ting - og har I lyst til at lave en læsegruppe i jeres boligområde, så kontakt Læseforeningen på laeseforeningen@gmail.com. En række frivillige læsegruppeledere starter snart grupper op rundt omkring i landet, og måske kunne det blive hos jer. fsbbeboeren 25