Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse

Transkript

1 Ejerlauget Romerhusene Vejledning i bygningsvedligeholdelse November 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse Indledning Fredningen Tegningssættet Stramning af fredningen Vedligeholdelsesvejledningen Ansvar Efterskrift om myndigheder og BYFO Vedligeholdelsesvejledning Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen Helhed og principper Hvad er omfattet af fredningen? Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag) Tilbygning Ændringer af helheden indretning Retablering Økonomisk støtte Udvendige arbejder Udvendig sokkel Facademur Facadefuger Sokkelfuger Forskelling Tagsten på murkanter Sålbænke Rulle- eller standerskifter Vindues- og døroverligger Havemur omkring gårdhaven Rulleskifte i muråbning Afdækning af havemur Tagdækning Undertag Tag ved kip Inddækning af taget (forskelling) Tagfod Udhæng

3 Tagrende Nedløbsrør Skotrende Stålskorsten Udvendig aptering Havelåge tremmer foran vinduerne Udvendig belysning Postkasse/brevindkast Affaldsstativ Flisesti, kørespor og anden befæstigelse Udvendige døre, port og vinduer Hoveddør Havedøren mellem entré og gårdhave Havedør mellem stuen og terrassen Romerhusenes store vinduesparti den bærende konstruktion Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig udformning Romerhusenes store vinduesparti senere ændringer med termoruder Skydedør Vinduer, skydedør og eventuel anden dør i tilbygning Vinduer til værelserne Køkken- og badeværelsesvinduer Fugt i vinduer Glas, false og lister Garageport Partiet modsat garageporten Indvendige arbejder Vægge og lofter Gulve i beboelsesrum Indvendige døre Opvarmning De våde rum generelt Badeværelse Køkken Tidligere fyrrum Øvrige indvendige vedligeholdelsesarbejder Generelt

4 3.6.2 Brændeovn Malearbejde Maling og imprægnering udvendigt Indvendigt malearbejde Materialelisten Materialer, producenter og rådgivning Adresseliste vedrørende materialer Lovgrundlag Adresseliste

5 1 Forord 1.1 Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse Romerhusene, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opførtes i tidsrummet af boligforeningen Kingo, Helsingør. Den første erkendelse af at bebyggelsen var arkitektonisk bevaringsværdig fandt sted ved tinglysning af Partiel Byplanvedtægt nr.11 af 2.juli Som en af landets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggelse (60 huse) blev Romerhusene og deres friarealer bygningsfredet med virkning fra 30. juni Hensigten med fredningen var at bevare bebyggelsens ydre og indvendige udformning, således at de særlige arkitektoniske kvaliteter blev bevaret. Som ejer af et Romerhus har man glæde af at bo i et bygningsfredet hus med tilhørende fredede friarealer med de glæder og fordele det giver. Netop fordi der stilles krav til materialer, maling etc. har man den økonomiske mulighed for via forfald-pr-år at spare op til vedligeholdelse både af større og mindre bygningsdele. Ved at husejerne er frigjort for ejendomsskat og visse afgifter, har man endvidere et tilskud til den løbende vedligeholdelse. Med det formål at lette sagsbehandlingen og tydeliggøre, hvad man som ejer af et Romerhus skulle søge om tilladelse til, og hvad man kunne foretage sig uden videre når blot vejledningen blev fulgt blev der i 1994 udarbejdet en vedligeholdelsesvejledning i tæt samarbejde mellem Ejerlauget og fredningsmyndighederne. Vejledningen er dog aldrig blevet formelt godkendt af fredningsmyndighederne. Men ikke desto mindre, har vejledningen siden da, tjent sit formål ganske udmærket. Med baggrund i de løbende ændringer i vedligeholdelsen af vore huse samt, i de senere år, de skærpede krav fra fredningsmyndighederne, har bestyrelsen og bygningsudvalget under bestyrelsen, nu foretaget en revision og uddybning af den 1. udgave af vedligeholdelsesvejledningen. Vedligeholdelsesvejledningen er nu suppleret med en tegningssamling, som er til rådighed for den enkelte ejer til brug for den løbende vedligeholdelse samt ved ansøgninger til frednings- og byggemyndighederne efter retningslinjer, som er nærmere beskrevet. Naturligvis udelukker den nye udgave af vejledningen ikke kommende - 5 -

6 ændringer som følge af andre stramninger eller fælles erfaringer, og ligeledes kan ønsker om endnu ikke kendte muligheder for vedligeholdelse eller bygningsændringer ikke udelukkes. Ovenstående har løbende været drøftet i Ejerlauget Romerhusene og senest godkendt ved generalforsamlingen den 21. maj Bestyrelsen for Ejerlauget Romerhusene har efterfølgende, i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, gennemgået vedligeholdelsesvejledningen med diverse ændringer og tilføjelser til følge, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har godkendt denne. Det er vort håb, at den fremtidige vedligeholdelse af vore huse herved kan lettes og forenkles. På bestyrelsens vegne Anette Sjøl Formand for Ejerlauget Romerhusene November

7 2.0 Indledning 2.1 Fredningen Som ejer af et fredet hus er man generelt forpligtet til at vedligeholde sit hus og holde det tæt på tag og fag. Forfald-pr-år ordningen samt andre fradragsordninger kompenserer for denne forpligtelse. Ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der altid sendes ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. Det kan f.eks. være arbejder som ændring af overflader og farver, udskiftning af bygningsdele, nedragning af mur nagelfast inventar og ændring af skillevægge m.v. En fredet bygning må ifølge bygningsfredningsloven ikke ændres uden forudgående tilladelse fra fredningsmyndigheden (Kulturarvsstyrelsen) og Helsingør Kommune, hvorimod almindelig bygningsvedligeholdelse kan finde sted uden tilladelse. Det er ikke muligt at lægge faste rammer for, hvor meget der kan ændres på en fredet bygning, uden fredningsværdierne går tabt. Hertil er de fredede bygninger for forskellige. Derfor tager Kulturarvsstyrelsen konkret stilling fra sag til sag. Tegningssættet for Romerhusene og vedligeholdelsesvejledningen er udarbejdet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen for at sikre ensartet vedligeholdelse af bygningerne. 2.2 Tegningssættet I forbindelse med fredningen ønskede den daværende Planstyrelse at lade udarbejde et sæt tegninger over de udvidelser og ændringsmuligheder på husene, som Planstyrelsen umiddelbart kunne acceptere. bl.a. udformning af termovinduer samt mulige ændringer af planløsningen etc. Tegningssættet blev senere delvis gjort til virkelighed ved at fredningsmyndighedernes tilforordnede arkitekt Søren Lundquist foretog en generel registrering af Romerhusenes konstruktioner og anviste visse ændringsmuligheder for specielt vindueskonstruktioner med termoruder. Anden registrering eller anvisning af tilladelige bygningsændringer blev ikke udarbejdet men efterfølgende er Lundquist-tegningerne blevet redigeret af Ejerlaugets bygningsudvalg til Romerhusenes Tegningssæt, hvor hvert emne er behandlet for sig i tegning og med tilhørende beskrivelse (dør, vindue, osv.). Tegningssættet opdateres løbende, og tegningerne udlånes til ejerne som bilag til ansøgninger og aftaler eller som grundlag for aftaler med egne håndværkere eller rådgivere. Med hensyn til ansvar henvises til afsnit 2.6 i vedligeholdelsesvejledningen

8 2.3 Stramning af fredningen Da Romerhusene blev fredet med virkning fra den 30. juni 1987, skete det bl.a. med begrundelse i bebyggelsens fremragende arkitektoniske kvaliteter. Efterfølgende udsendte fredningsmyndigheden (daværende Planstyrelse) en redegørelse til samtlige husstande i Romerhusene, og i den kunne man læse: Planstyrelsen skal indledningsvis slå fast, at formålet med fredningen af Romerhusene hverken er at føre husene tilbage til deres oprindelige udseende eller at fastfryse de nuværende forhold, så der ingen ændringer må ske. Fredningen skal primært sikre, at alle fremtidige ændringer i bebyggelsen sker med den størst mulige respekt for den oprindelige arkitektur og ide. I 2003 meddelte fredningsmyndighederne imidlertid afslag på en konkret ansøgning fra en ejer om termoruder i det store vinduesparti. Afslaget blev givet i forlængelse af en generel stramning, hvor der for eksempel ikke længere sondres mellem fredning af udvendige og indvendige dele, men en bygning er fredet som en helhed ved sin ide, udførelse og historie. Afslaget på vinduesansøgningen blev givet på baggrund af en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn. Bygningsfredningsloven blev ændret i 1980 således at der ikke skelnes mellem A- og B- fredninger, hvor et B- fredet hus kun var beskyttet i det ydre. Herefter findes kun en slags fredning og en fredet bygning er derfor fredet i sin helhed, ude som inde. Men det betyder ikke, at alt er lige vigtigt at fastholde af hensyn til fredningsværdierne. Der blev ikke fra fredningsmyndighedernes side argumenteret for afslaget, men begrundelsen er forstået som et ønske om at bevare det oprindelige i størst mulig udstrækning, og det er ligeledes forstået, at glasvæggens tykkelse ønskes bevaret uden det dybe profil, som opstår på indvendig side, når vinduet med forsatsramme erstattes af en tolags termorude på udvendig side. Fredningsmyndighedernes afslag var imidlertid ikke absolut i første omgang, men blev betinget af, at pudsesikring kunne etableres af de eksisterende vinduer, og fredningsmyndighederne forestod selv en undersøgelse ved sin tilforordnede arkitekt. En løsning blev anvist 2006, men en tegning af løsningsforslaget er endnu ikke udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen. For at opnå en afklaring har Ejerlauget fremsendt forslag om en række forhold. Denne henvendelse er drøftet, men ikke skriftligt besvaret. Sideløbende har fredningsmyndighederne påtaget sig at anvise en konstruktion af Romerhusenes undertag med fritbærende dug. Løsningen er udarbejdet af - 8 -

9 arkitekt Søren Lundquist, hvis tegninger indgår i Tegningssamlingen og frit (men på eget ansvar) stilles til rådighed for romerne og disses respektive rådgivere. På denne baggrund har den administrative praksis vedrørende fredningen for en tid været præget af usikkerhed. Visse anvisninger er fortsat gældende, andre er sat ud af kraft eller behæftet med usikkerhed, og sideløbende har fredningsmyndighederne, som her nævnt, påtaget sig flere ganske store opgaver for at kunne give ejerne konkrete anvisninger. 2.4 Vedligeholdelsesvejledningen For at nå en afklaring på flere ubesvarede spørgsmål har bestyrelsen herunder bygningsudvalget valgt at udarbejde den hermed foreliggende revision af vedligeholdelsesvejledningen. Den reviderede vejledning er således ikke udtryk for nogen endnu endelig aftale med fredningsmyndighederne, men den er udtryk for, hvad Ejerlauget tror er rigtigt på baggrund af det erfaringsmateriale, der er opsamlet gennem årene af Ejerlauget bl.a. gennem Bygningsudvalget. Det er vedligeholdelsesvejledningens mål, at Romerhusene fortsat udmærker sig som en bebyggelse med et helt usædvanligt helhedspræg, på trods af at der er tale om individuelle ejerskaber og især indvendige ændringer, som helt naturligt er foretaget i årenes løb. Samtidig er der for så vidt det har kunnet lade sig gøre og som noget nyt lagt vægt på at beskrive de originale forhold og ideen bag, medens det er overladt til den enkelte ejer sammen med fredningsmyndighederne at afgøre i hvilken grad, man vil efterstræbe det originale. Vedligeholdelsesvejledningen er således bedste bud på, hvad der efter Ejerlaugets opfattelse kan/bør kunne lade sig gøre, når det drejer sig om vedligeholdelse af et fredet Romerhus, og den er sammen med tegningssættet, Ejerlaugets anbefalede grundlag for individuel henvendelse til fredningsmyndighederne. Samtidig er vedligeholdelsesvejledningen udtryk for den herlighedsværdi, som ejerne af et Romerhus i fællesskab værner om og forpligter sig på. 2.5 Ansvar Såvel Tegningssættet som vedligeholdelsesvejledningen repræsenterer den viden og erfaring som er opsamlet i Ejerlauget. Materialet står til rådighed for romerne som inspiration og vejledning, og som bilag for ansøgninger og aftaler. Ejerlauget har imidlertid ingen autorisation som grundlag for materialet, og - 9 -

10 Ejerlauget påtager sig ikke noget fagligt ansvar for de givne oplysninger og tegninger. Ansvaret for vedligeholdelse og eventuelle ændringer af hvert enkelt Romerhus påhviler til enhver tid de respektive ejere og deres eventuelle rådgivere. 2.6 Efterskrift om myndigheder og BYFO Da Romerhusene blev fredet med virkning fra 30. juni 1987 var det Planstyrelsen, der var fredningsmyndighed. Senere blev det Skov- og Naturstyrelsen, og derefter Kulturarvsstyrelsen Bygninger. Af andre organer findes Det særlige Bygningssyn, som er Kulturministerens særlige råd vedrørende bygningsbevaring. Rådet sammensættes for en periode på fire år, og det er under den seneste sammensætning, der er foretaget en stramning af fredningen, som er slået stærkt igennem i Kulturarvsstyrelsen. Ejere af fredede huse forhandler ikke med Det særlige Bygningssyn, men med Kulturarvsstyrelsen. Det Særlige Bygningssyn har udelukkende en rådgivende funktion i forhold til Kulturministeren. Lokalt sørger Helsingør Kommunes Teknisk Forvaltning, (Restaurering) for at lokalplanen overholdes. Man varetager således primært hensynet til Partiel Byplan nr.11 for Romerhusene, dvs. lokalplanen for området, og al anden byggesagsbehandling vedrørende Romerhusene. Bygningsfredningsforeningen BYFO er en interesseforening, som hver enkelt ejer af et fredet hus med fordel kan være medlem af. BYFO tilbyder bl.a. forskellig teknisk vejledning, men da Ejerlauget allerede repræsenterer en ganske omfattende og systematiseret viden, er det ikke umiddelbart indlysende, hvad man yderligere kan hente i foreningen. For ejerne af et fredet hus har BYFO derimod stor betydning i forbindelse med forfald-pr-år ordningen og den årlige skatteopgørelse. Medlemskabet af BYFO er en af de ting, der skattemæssigt kan trækkes fra. Ejerlaugets bestyrelse vil desuden på ethvert tidspunkt holde sig orienteret om særlige forhold vedrørende BYFO, som måtte være af interesse for romerne

11 3 Vedligeholdelsesvejledning 3.0 Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen Vedligeholdelsesvejledningen vedrører vedligeholdelse af det enkelte Romerhus i sin helhed og vedligeholdelse af bygningsafsnit og bygningsdele hver for sig. For de enkelte afsnit og bygningsdel er, hvor det er vel begrundet, givet en kortfattet redegørelse for bygningsdelens oprindelige udformning samt anvisning på anbefalet vedligeholdelse og eventuelt mulige ændringer. Vejledningen er inddelt i 8 afsnit som følger: 3.1 Helhed og principper (bl.a. vedr. tilbygning, indretning og retablering) 3.2 Udvendige arbejder (dvs. hovedsageligt murværk og tag) 3.3 Udvendig aptering (bl.a. lys og brevindkast) 3.4 Vinduer og udvendige døre 3.5 Indvendige arbejder 3.6 Øvrige indvendige arbejder (brændeovn) 3.7 Malearbejde (udvendigt og indvendigt) 3.8 Materialeliste Hvert afsnit er yderligere opdelt, således som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Ud for hver anvisning er der i venstre side angivet et A eller B. A: Vedligeholdelsesarbejder under bogstavet A kan efter Ejerlaugets opfattelse udføres uden at tilladelse skal indhentes fra fredningsmyndighederne, idet disse arbejder betragtes som vedligeholdelse af eksisterende forhold. B: Arbejdet nævnt under bogstavet B må ikke udføres uden tilladelse fra fredningsmyndighederne, men såfremt det ansøgte følger vejledningen forventer Ejerlauget, at det ansøgte vil blive godkendt, og Ejerlauget er desuden ved sit bygningsudvalg villig til at støtte det ansøgte. Under de givne omstændigheder mener vi med den her valgte fremgangsmåde giver ejerne den bedst mulige vejledning og fredningsmyndighederne det bedst mulige grundlag for stillingtagen

12 3.1 Helhed og principper Hvad er omfattet af fredningen? Et Romerhus er ikke blot fredet på grund af Jørn Utzons ide og husenes og bebyggelsens arkitektur, men også under hensyn til det faktisk udførte, som ligeledes er en del af historien. Romerhusene er i henhold til gældende regler fredet både udvendig og indvendig, og retningslinjer for vedligeholdelse og ændringer er fastlagt i følgende afsnit og Ejerlaugets tegningssamling, som visse afsnit henviser til. Ligeledes er adgangsvejene og fællesarealerne omkring husene omfattet af fredningen, og vejledningen herom er beskrevet særskilt i Den grønne Plan. Gårdhavens mure er omfattet af fredningen, men gårdhavens indretning og beplantning er ikke. Der skal dog ansøges om opstilling af skur i gårdhaven. A/B: Ejerlauget ved bestyrelsen og bygningsudvalget bistår gerne hver enkelt romer med råd og vejledning i forbindelse med overvejelser og eventuelle ønsker om bygningsændringer, samt vurdering af konkrete projekter forud for fremsendelse til myndighederne, hvis det ønskes. Ejerlauget kan dog i sagens natur ikke påtage sig egentligt ansvar i den forbindelse, men ansvaret må til enhver tid bero hos den enkelte ejer eller dennes eventuelle rådgiver (jvf. afsnit 2.6) Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag) Som ejer af en fredet ejendom er man forpligtet til at sørge for tilbørlig vedligeholdelse og drift, dvs. at bygningsdele skal vedligeholdes og om fornødent repareres eller udskiftes. Bygningen skal holdes tæt på tag og fag som det hedder, og den skal være tilbørligt opvarmet. Som kompensation herfor kan ejeren fratrække vise ejendomsudgifter, som bestyrelsen, bygningsudvalget eller BYFO kan redegøre nærmere for. A: Eksisterende bygningsdele, der er udformet som Romerhusene oprindeligt var udformet, må vedligeholdes uden at ansøge fredningsmyndighederne, når udformningen ikke ændres i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet og der ikke anvendes andre materialer end de oprindelige, uanset andre muligheder eventuelt er beskrevet i det følgende. B: Ønskes der foretaget vedligeholdelse, som medfører ændring af den eksisterende udformning, eller ønskes denne ændret af anden grund, er dette kun muligt, når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger

13 3.1.3 Tilbygning Det originale Romerhus er uden tilbygninger, men med Partiel Byplan nr.11 (2. juli 1971) blev der givet mulighed for at inddrage garagen i boligen og udbygge huset i begge ender. Bestemmelserne om tilbygning fremgår alene af bilag B til Partiel Byplan nr.11, hvor det fremgår, at en tilbygning skal udføres i samme bredde som garagen hhv. det yderste værelse. Tilbygningen kan føres indtil to meter ud fra facaden, idet hovedhusets tag forlænges ned over udbygningen med samme hældning. To meter udbygning svarer til syv rækker tagsten. Over udbygningens sidevæg afdækkes den frie tagkant med en vindskede, medens tagudhænget på udbygningens front udføres som på resten af huset. B: Bestemmelserne i Partiel Byplan nr.11 om tilbygninger til Romerhusene er fortsat gældende. Projekt skal fremsendes i forbindelse med ansøgning. Der foreligger ikke noget generelt godkendt forslag, men Ejerlauget kan oplyse om forskellige muligheder Ændringer af helheden - indretning Romerhuset er i sin oprindelige udformning disponeret med forstue/gang, opholdsstue, soveværelse og to mindre værelser, hvoraf enten begge ligger i værelsesfløjen eller det ene for enden af opholdsstuen afhængigt af garagens placering. Mange varianter er imidlertid opstået i tidens løb, idet en del romere har nedtaget (og undertiden igen opsat) en eller flere af de indvendige vægge, bl.a. i forbindelse med udbygning og den omstændighed, at garagen i en del tilfælde er inddraget i boligen. Forstuen er rummelig i sammenligning med, hvad man ellers ser i byggeri fra 50erne, og den giver ligeværdig adgang til gårdhaven og opholdsstuen. Fra forstuen giver en (skabs-)gang adgang til rummene i værelsesfløjen. Den lave lofthøjde (220 cm) i forstuen (og hele værelsesfløjen) er af betydning som kontrast til den højloftede opholdsstue. Opholdsstuen er Romerhusets helt centrale rum, og både højden, vinduespartiet, forholdet til køkkenet og udgangen til haven er af stor virkning. Opholdsstuen er i flere tilfælde lagt sammen med det tilgrænsende værelse, og nogle har udvidet dette med en tilbygning. Andre har garage på dette sted, og i flere tilfælde er denne ligeledes udbygget og inddraget i boligen. Værelserne i værelsesfløjen er i flere tilfælde lagt sammen, eller et værelse er inddraget i forstuen eller delt mellem det tilgrænsende værelse og forstuen

14 Køkken, bad og (tidligere) fyrrum udgør en helhed i hjørnet mellem husets to fløje. Denne helhed er et væsentligt element i Romerhusets idegrundlag, og princippet bør bevares. Se mere om indretning af køkken, bad og fyrrum i afsnittet om våde rum. Væggen mellem bolig og garage er 30 cm hul mur ligesom ydervæggene iøvrigt. Hvor garagen er inddraget i boligen er der normalt lavet dør i denne mur. Også væggene omkring de våde rum er opmuret af tegl. Øvrige indervægge er oprindeligt opmuret af slaggeplader. Efter ansøgning hos Kulturarvsstyrelsen kan vægge mellem værelser nedtages eller genopsættes, når blot det gøres på en sådan måde, at den oprindelige planløsning altid kan retableres. Muret væg mellem bolig og garage må ikke nedtages bortset fra, at dør kan etableres hvis garagen inddrages i boligen B: Enhver ændring af ruminddelingen - nedtagning af vægge, retablering eller opførelse af nye - kræver Kulturarvsstyrelsens og Helsingør Kommunes tilladelse Retablering Både før og efter fredningen (dvs. såvel uden som med fredningsmyndighedernes viden/tilladelse) er en del af Romerhusene i tidens løb undergået visse forandringer. Udvendigt drejer det sig i hovedsagen om diverse tilbygninger i den ene eller den anden eller begge ender af huset og om stålskorstene (for brændeovne), indtil denne mulighed bortfaldt. Indvendigt drejer det sig især om variationer i indretningen, såsom rumopdeling, indretning af køkken eller/og bad/fyrrum, og varianter af gulvbelægning, sænkede lofter i stuen, farvevalg eller andet. Som udgangspunkt er det Ejerlaugets opfattelse, at disse varianter IKKE skal rettes ind efter nugældende retningslinjer, endsige føres tilbage til det oprindelige. For det første er varianterne få og uden betydning for det samlede indtryk af bebyggelsen, og for det andet repræsenterer de den frihed indenfor egne vægge, som Utzon satte som mål allerede i den til grund liggende svenske arkitektkonkurrence med mottoet privatliv

15 Samtidig er det dog ikke hensigten at alt skal ende som variation, og fremtidige tiltag i forbindelse med ombygning, reparation og vedligeholdelse forudsættes at følge retningslinjerne i denne vejledning. Kulturarvsstyrelsen vil som udgangspunkt forsøge at bringe forhold, som er uheldige, i bedre overensstemmelse med bygningens fredningsværdier, når der udføres andre ombygninger på ejendommen. B: Forud for enhver retablering er det hensigtsmæssigt at forhøre sig hos Kulturarvsstyrelsen, og bestyrelsen/bygningsudvalget står desuden gerne til rådighed for indledende overvejelser Økonomisk støtte Kulturarvsstyrelsen kan yde tilskud til byggearbejder udover almindelig vedligeholdelse, såfremt arbejderne vil styrke eller understøtte de bærende fredningsværdier. Der træffes afgørelse i hvert enkelt konkret sag begrundet i den aktuelle ansøgning. Styrelsen vil endvidere kunne give tilskud til udgifter til konsulenter til undersøgelse af konkrete emner, som vedrører bebyggelsen som helhed

16 3.2 Udvendige arbejder Udvendig sokkel Romerhusene er udført med blankt murværk, der er ført ned under overkant terræn. Der er således ikke udført sædvanlig støbt og pudset sokkel, men murværk i jordlinjen og under terræn er opmuret af hårdtbrændte (frostfaste) teglsten og afdækket med murpap i overgangen til overliggende murværk. Se desuden afsnit og om fuger. A: Ved eventuel reparation af soklen er det nødvendigt at anvende hårdtbrændte (frostfaste) sten. Disse skal i udseende svare til facadens øvrige sten og adskilles omhyggeligt fra disse med murpap Facademur Til Romerhusenes murværk er anvendt gulflammede maskinteglsten i et specielt, såkaldt gotisk løber-kop forbandt. Om teglsten i jordlinjen: se ovenstående afsnit om udvendig sokkel. Se desuden følgende afsnit om fuger. A: Ved udskiftning af teglsten i eksisterende facademur skal der anvendes teglsten, der i overflade og farve nøje svarer til den eksisterende væg (se materialelisten). A: Ved reparation af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og med trådbindere i stedet for faste bindere. Frie murender skal dog opmures i forbandt. B: Ændring af murværk kræver godkendelse Facadefuger Romerhusene er opmuret og fuget med bakkemørtel med kornstørrelse 0-5, og fugerne er udkradset og afkostet, og fremstår med grov struktur. A: Til opmuring og fugning af facader anbefales hydraulisk blandingsmørtel KKh35/65/525 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min. 0-4). Hydraulisk mørtel omrøres i 20 min og anvendes indenfor 2 timer (se iøvrigt materialeliste). Fuger fyldes tæt og udkradses derefter ca. 10 mm (bedst med 3" søm i enden af en pind, således at sømmet rager et par cm ud)

17 Fugen afkostes (med stiv kost) før den er hærdet, og murfladen afsyres (saltsyre/vand 1:10) når den er tilstrækkeligt hærdet til ikke at løbe ud. Ved afsyring af optørret murværk forvandes, således at syren ikke trænger i dybden og svækker fugen. A: Ved reparation af fuger f.eks. efter murbier udkradses løse fuger, bigange og andet med fugejern, fugefræser, søm i pind, skruetrækker eller andet og ny fuge udføres som ovennævnt. Det pæneste resultat opnås ved at udføre arbejdet i sammenhængende partier. Note: Mange murere har den overbevisning, at der skal cement i en fuge, hvis den skal holde. Det er ikke rigtigt, og især forkert når det drejer sig om et Romerhus. Dels bliver fugen mere grå af cement og dels bliver den hård og skør, hvor den hydrauliske fuge er elastisk. En grund til modviljen er formentlig den mere omstændelige blandeproces Sokkelfuger Sokkelfuger må ligesom de hårdtbrændte teglsten ikke suge vand. De oprindelige fuger er formentlig blandet af bakkegrus og cement (her kan cement bruges), men hydraulisk mørtel kan ligeledes anvendes. A: Ved reparation af sokkelfuger anvendes fuger af bakkegrus og cement eller hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 (dvs. uden iblandet kulekalk men på basis af bakkegrus). I begge tilfælde med kornstørrelse 0-5 mm. Fuger udføres iøvrigt som facadefuger, men under jordoverfladen udkradses de ikke Forskelling Indmuring af tagflade i skorsten og gavle. Der anvendes en stærkere, hydraulisk blandingsmørtel: Kkh 20/80/475 (korn 0-5). A: Da tagfladen er elastisk i forhold til den stive mur tilsættes fæhår til mørtelen. I dag anvendes glasfiber som fås i tømmerhandlen. Af samme grund lægges et tyndt glidelag mod tagfladen (asfaltpapir eller en våd avis) således at tagflade og mur ikke limes sammen. Forskellingen trykkes så den bliver fast og tæt og hæfter godt til murfalsen. Den kradses ikke ud, men afkostes, så den får en tilpas rustik overflade. Note: Især ved forskelling kan det knibe at få mureren til at undlade cement og ligeledes at få ham til at udføre glidelaget. Resultatet bliver i givet fald en skør mørtel, som har bedst fat i taget, og som knækker fra muren, når de to bygningsdele bevæger sig i forhold til hinanden

18 3.2.6 Tagsten på murkanter Til afdækning af murkanter anvendes samme tagsten som på tagfladen. Bemærk dog at fri venstrekant så vidt muligt skal afsluttes med dobbeltvinget tagsten. Afslutninger, som er indmurede, udføres med forskelling. Der anvendes hydraulisk blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5). Fæhår er ikke nødvendig, da forbindelsen mur til mur er helt stiv. A: Tagsten på murkant lægges i samme mørtel som forskelling. Fæhår er ikke nødvendig her, og fugen kradses ikke ud, men afkostes til tilpas rustik overflade Sålbænke Under vinduerne til værelserne er det oprindelige Romerhus udført med en sålbænk af en specialudformet tegltagsten, der svarer til tagstenene på huset, men de er udført med et lodret spejl som er placeret under vinduets bundkarm. Frie sålbænksten i venstre side er med dobbelt bølge og bund. A: Ved reparation af disse sålbænke skal anvendes teglsten med bundstykke som svarer til de oprindelige, og disse skal henmures i mørtel som beskrevet for murafdækning med tagsten. Hvor originale sten ikke kan skaffes kan man som midlertidig løsning anvende tilskårne tagsten og udfører det lodrette spejl som forskelling og gerne af indfarvet puds Rulle- eller standerskifter Under køkkenvindue og badeværelsesvindue er udført 4" (108 mm) højt rulleskifte. Under vinduesfag til stue og under havedørene, samt under nogle af garageportene henholdsvis partiet modsat garageporten er udført rulle- eller standerskifte. I udvendig niche foran hoveddøren er ved nogle af Romerhusene udført et muret rulle- eller standerskifte i hele nichens udstrækning. Alle rulleskifter og standerskifter er udført af teglsten svarende til det øvrige murværk i hhv. facade og sokkel, og med tilsvarende mørtelfuger. A: Disse rulleskifter og standerskifter skal vedligeholdes som beskrevet for

19 facademur, facadefuger og sokkel, og de må ikke udskiftes. B: Ved udskiftning eller større reparation af eksisterende sokler, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan soklerne udføres med disse rulle- henholdsvis standerskifter, når fredningsmyndighedens tilladelse foreligger Vindues- og døroverligger Over køkken- og badeværelsesvinduet, over hoveddøren og over garageporten er der udført pudset overligger, der er 3 skifter høj (5 skifter for garageporten) og ca. 18 cm længere i hver side end vindues- henholdsvis dørhullet. A: Ved reparation af disse overliggere anvendes KKh-baseret puds af bakkemateriale. Her er der for øvrigt ikke problemer ved at tilsætte cement, hvis det ønskes. Hvor disse overliggere er malet vedligeholdes malingen med diffusionsåben hvid maling (se materialelisten). A: Hvor overliggeren fremstår pudset og uden maling, kan den vedligeholdes sådan, når blot det tilstræbes, at pudsfarven og -overfladen svarer til den eksisterende overflade Havemur omkring gårdhaven Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført som en 23 cm tykke, massive teglstensmure, der er opført af sten og med mørtelfuger svarende til det øvrige murværk. Murene er afdækket med tegltagsten svarende til stenene fra Romerhusenes tage og gavle, og afdækningerne er lagt i mørtel som beskrevet under tagsten på murkant. A: Reparation og vedligeholdelse af havemure udføres på samme måde som beskrevet ved facademur henholdsvis facadefuger. Ved reparation af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og med trådbindere i stedet for faste bindere, men frie murender skal dog opmures i forbandt. B: Vedligeholdelsesarbejder, der medfører ændringer af havemurenes udstrækning, højde eller form, herunder etablering af ny åbning eller lukning af en eksisterende, må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tilladelse

20 Rulleskifte i muråbning Bunden af muråbningen for havelågen er lukket med et rulleskifte af hårdtbrændte sten, og fugerne er udført som beskrevet for sokkel. A: Der skal ikke ansøges om tilladelse til eventuel omlægning af dette rulleskifte Afdækning af havemur For afdækning af havemurene anvendes samme tegltagsten som på selve huset. Bemærk at fri venstrekant på murafdækninger så vidt muligt skal udføres med dobbeltvinget tagsten. Ikke frie kanter indmures med forskelling. Hydraulisk blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5, mørtel uden fæhår). A: Ved reparation af havemure, der er udført med anden afdækning, kan denne anden afdækning ændres og udføres som her beskrevet Tagdækning Romerhusene er udført med gulflammede vingefalstagsten fra det nu nedlagte Nivå Teglværk (tagstenen kaldes fortsat Hillerødmodellen). Tagstenene er lagt uden understrygning og med selvbærende undertag. En ganske stor del af tagene er i tidens løb omlagt helt eller delvis i forbindelse med at undertaget har skullet udskiftes. Enkelte har i den forbindelse lagt fast undertag med asfaltpap, og alle øvrige har anvendt forskellige fabrikater af undertagdug. Fredningsmyndighederne har i 2006 anvist en generel løsning, som er udarbejdet af arkitekt Søren Lundquist, og som Kulturarvsstyrelsen godkender. Tegninger af denne løsning findes i tegningssættet. A: Ved udskiftning og reparation af eksisterende tagsten skal anvendes tegltagsten, som svarer til de eksisterende (se materialelisten). A: Ved udskiftning af tagsten på eksisterende tilbygninger skal bemærkes, at tagstenene mod venstrekant så vidt muligt skal være dobbeltvingede. B: Omlægning af hele det eksisterende tegltag, f.eks. i forbindelse med større reparation eller omlægning af undertaget, kan udføres når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger

21 En ansøgning forventes godkendt, når den udføres i overensstemmelse med fredningsmyndighedernes anvisning (se ovenstående og tegningssættet). Ansvaret for denne løsning påhviler dog ansøger og dennes eventuelle rådgiver. B: Lager af normaltagsten findes til dækning af mange års forbrug. Når/hvis denne situation med tiden ændrer sig, kan omlægning af begge tagflader på én gang foretages med anden falstagsten, når udformningen og ikke mindst farvenuancen svarer til de oprindelige tagsten (se materialelisten) og når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger Undertag Undertaget skal sikre at regn og fygesne som følge af utætheder i taget løber ud i tagrenden. A: Reparation af eksisterende undertag kan udføres, når den nuværende udformning ikke ændres. B: Udskiftning af eksisterende undertag kan udføres som beskrevet under Tagdækning Tag ved kip Romerhusenes tage er afsluttet ud over den høje mur med et ca. 3 cm fremspring. Tagsten på denne mur er udlagt i mørtel svarende til facademurværket. A: Ved reparation skal anvendes materialer, som svarer til de eksisterende, og udformningen må ikke ændres. Bemærk at den høje mur også skal afdækkes med tegltagsten ud for skotrende Inddækning af taget (forskelling) Tagflader mod opragende gavle, skorsten og facademure er indhugget i disse, og der er udført forskelling. Enkelte steder er disse samlinger i tidens løb udført med zink- og blyinddækning. A: Ved reparation af tagdækning/udskiftning af tagsten mod højereliggende murværk, dvs. mod nabomur, skorsten eller gavl, udføres reparationen med forskelling som beskrevet i afsnit

22 B: Ved reparation af eksisterende zink- og blyinddækning i samling mellem tagflade og murværk skal denne inddækning erstattes med forskelling (jvf. ovenstående). Kulturarvsstyrelsen kræver inddækninger udført med forskelling Tagfod Romerhusenes tage afsluttes forneden med et lille udhæng og en zinktagrende. Tagfladerne er udført med ensartet fald uden hældningsændring ved tagfoden. Bemærk at udhænget er udført uden sternbræt (lodret bræt på spærenderne), og det er tagrenden som lukker tagfoden. Tagrenden er derfor placeret forholdsvis lavt i forhold til tagstenene. A: For lukning af tagstenenes bølger mod fugleindtrængning må anvendes galvaniseret metalnet, imprægnerede træklodser (se materialelisten). Der må ikke anvendes tagkit eller lignende kunstprodukter Udhæng Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret underside og i ca. 35 cm bredde. Undersiden er beklædt med 1x2" (25x50 mm) ru udhængslister, der er opsat jævnt fordelt med ensartede luftspalter. Åbningen mellem udhængsbrædderne og nederste taglægte er skjult af tagrenden. A: Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde, at udformningen ikke ændres. B: Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført vandret, kan dette ændres når fredningsmyndighedernes godkendelse foreligger Tagrende For opsamling af regnvand er tagene forsynet med en 5" (125 mm) zinktagrende med indadgående rendevulster. Visse steder er renden dog kun 4" (100 mm) men det er for lidt, og sådanne render bør udskiftes til 5" ved passende lejlighed. A: Ved reparation skal tagrendens form bevares. A: Ved reparation af tagrender af andet materiale skal hele tagrenden

23 udskiftes og forsynes med indadgående rendevulster. Det anbefales at udføre tagrenden af zink nr. 14. A: Rendejern for tagrender skal være af galvaniseret jern med fjeder. Der må ikke anvendes konsolrendejern. B: For overgang mellem teglunderlaget og tagrenden udføres underlagsbræt og fodblik iht. tegningsanvisningen Nedløbsrør Begge tagrender for Romerhusenes tag er tilsluttet samme nedløbsrør, der er udført af zink. Nedløbsrøret er placeret midt for træstolpen mellem vinduespartiet og havedøren. Nedløbsrør for tilbygninger er udført på forskellig måde. A: Reparation af eksisterende nedløbsrør kan udføres på traditionel måde ved lodning. A: Ved større reparationer og ved udskiftning af nedløbsrøret anbefales røret udført af zink nr. 14. Røret skal være 76 mm i diameter. Mod tagrendes udløbstud udføres nedløbsrøret med et bajonetknæ, og mod tagnedløbsbrønden afsluttes med fodstykke centreret over brøndens muffe. Et bajonetknæ er i blikkenslagersprog to skarpe knæk på nedløbsrøret. Nedløbsrøret monteres til træværket med galvaniserede hængselstifter, som er nedløbsrørets fastholdebeslag. Der udføres modhold på nedløbsrøret over hængselstifternen, men egentlig vulst er en herregårdsløsning. A: Ved udskiftning af eksisterende nedløbsrør, der er udført af plast eller som eventuelt blot er en metalkæde, ændres disse til nedløb af zink som beskrevet ovenfor. Kulturarvsstyrelsen godkender kun nedløbsrør og render udført i zink Skotrende I hjørnet, hvor tagfladerne er skåret sammen er der udført traditionel zinkskotrende. A: Reparation af zinkrenden udføres ved lodning på traditionel måde

24 A: Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af zink 14 udlagt på 1x7" (25x175 mm) skotrendebrædder samt kantlægter (kantlægter kan undlades hvis den oprindelige skotrende ikke er forsynet med sådanne). A: Lukning for fugle af tagstenenes bølger mod skotrenden kan udføres som nævnt under Tagfod Stålskorsten Bestemmelser i Partiel Byplan nr.11 om opsætning af særskilt skorsten (stålskorsten) til brændeovn er efterfølgende omstødt af fredningsmyndighederne. Se mere herom i afsnit om brændeovn. A: Eksisterende særskilt stålskorsten til brændeovn kan vedligeholdes og om nødvendigt udskiftes, men nyopstilling må ikke foretages. 24

25 3.3 Udvendig aptering Havelåge Åbningen i havemuren i almindelighed forsynes med en havelåge, men dette er ikke oprindeligt og ingen betingelse. Havelågens udformning varierer en del fra hus til hus. A: Eksisterende havelåger kan vedligeholdes, når udformningen ikke ændres. A: Ved større reparation af eksisterende havelåge, bør lågens udformning bringes i overensstemmelse med tegningsanvisningen. B: Ny havelåge kan udføres, når denne udføres som beskrevet i tegnings-anvisningen, og når fredningsmyndighedernes godkendelse foreligger Tremmer foran vinduerne Køkkenvinduet og badeværelsesvinduet er afdækket med et tremmeparti.. A: Reparation/udskiftning af udvendige tremmer kan foretages, når intet ændres i forhold til det oprindeligt udførte. Tegningsanvisning foreligger. Foran køkken- og badeværelsesvindue skal der være tremmer Udvendig belysning Armaturet over hoveddøren udgør en væsentlig del af almenbelysningen. Det oprindelige armatur sidder endnu mange steder, men det laves ikke mere, og hvis den skal udskiftes, må man finde en anden løsning. Kulturarvsstyrelsen anviser et rundt, fladt opalglas armatur nr fra Bega, diameter 300 mm og højde 100 mm. Der anvendes 5-7 watt lavenergipære. A: Armaturet kan udskiftes, når Kulturarvsstyrelsens anvisning følges. Almenbelysningen udgøres af Herninglamper, som sidder på særligt udvalgte hushjørner. Forbruget trækkes over de respektive huses målere og afregnes årligt på Ejerlaugets initiativ. A: Herninglampen opsættes og vedligeholdes af Ejerlauget, men sparepære (7 watt) udskiftes efter behov af de respektive ejere. Udgiften godtgøres hos kassereren. 25

26 Helsingør kommune har opsat enkelte Albertslund lamper på de grønne strækninger. Eksisterende skotlamper svækker helheden og skal derfor fjernes skriver Kulturarvsstyrelsen i brev af 23.juni Postkasse/brevindkast Nye bestemmelser for opstilling af brevkasser (2006) gælder ikke for Romerhusene. Oprindelige sad brevindkast lodret i indgangsdørens hængselside. Efterfølgende har adskillige opsat selvstændig brevkasse f.eks. i forbindelse med udskiftning til dør uden brevindkast, og nogle har indmuret brevindkast eller en planforsænket brevkasse i døråbningens sidefals. A: Lodret brevindkast i dør som oprindeligt kan udføres uden ansøgning B: I skrivelse af 23.juni 2010 tilkendegiver Kulturarvsstyrelsen, at det er væsentligt for bevarelsen af helhedsindtrykket, at enkelheden bevares og understøttes ved minimering af unødigt inventar i det offentlige rum, herunder udsmykninger i adgangsnicherne. På den baggrund vil Kulturarvsstyrelsen derfor ikke kunne acceptere opsætning af postkasser hverken i nicher ved hoveddør, på mur eller på stativ. B: Brevindkast i dørnichens sidevæg kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse Affaldsstativ Affaldsstativet er tegnet specielt til Romerhusene, og det er leveret af Kommunen. A: Affaldsstativet vedligeholdes af hver enkelt romer med kulør og behandling, som svarer til garageparti eller/og vinduestremmer, afhængigt af, hvor affaldsstativet er placeret Flisesti, kørespor og anden befæstigelse Kørespor fra kørebane til garageparti og eventuel flise sti til indgangsdør. A: Sti og spor udføres og vedligeholdes individuelt iht. Den grønne Plan. Der anvendes 60x82 cm fortovsfliser, således som det er beskrevet i Den grønne Plan. A: Supplerende parkering i græsarealer kan udføres efter aftale med DgU. Der anvendes SFG-65 græsarmeringssten (65 % græs) eller chaussésten eller brosten af granit. 26

27 3.4 Udvendige døre, port og vinduer Hoveddør Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en indadgående trædørplade med udvendige lodrette profilbrædder. Oprindelig hoveddør var udført med lodretsiddende brevindkast i dørens hængselside. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt dørgreb, dørlås, ødelagt bundkarm, vandnæse eller et af de udvendige brædder, kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående malervedligeholdelse, se afsnit om udvendig malebehandling. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørlås anvendes almindelige coupégreb af metal (se materialelisten) henholdsvis almindelige indbyggede dørlåse, hvor nøglehullet, cylinderen og vrideren er placeret under dørgrebet. A: Ved større reparationer, f.eks. udskiftning af udvendige panelbrædder, skal døren udformes som angivet på tegningsanvisningen. B: For udskiftning af dør foreligger en tegningsanvisning. Ny dør skal udføres med lodret siddende brevindkast i hængselsiden. Fredningsmyndighedernes godkendelse skal indhentes for udskiftning af dør Havedøren mellem entré og gårdhave Havedøren i Romerhusene er udført som en almindelig rammedør af træ med midterpost og med ét lag glas, isat med udvendige glaslister. Dørrammen, der er indadgående, er monteret i almindelig dørkarm af træ. Udvendig på dørrammen skal lodrette tremmer af træ monteres. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt dørgreb eller dørlås, ødelagt bundkarm eller vandnæse eller de udvendige tremmer, kan disse dele repareres eller udskiftes på traditionel håndværksmæssig vis under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående malevedligeholdelse, se afsnit om udvendig malebehandling. 27

28 B: Det er Ejerlaugets opfattelse, at ruden i havedør kan ændres til termorude. I eksisterende ramme er der plads til fals for termorude med 2x3mm + 6-9mm luft, hvilket er tilstrækkeligt for at hindre dugdannelse, omend ikke egentligt energibesparende. For eksisterende dørs vedkommende kan dette opnås ved at opfræse glasfalsen til en bredde på 30mm, således at der foruden ruden bliver plads til fugebånd og fastgørelse af udvendig glasliste. Se iøvrigt særskilt note om glas Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørlås, anvendes almindelig coupégreb af metal, (se materialelisten), henholdsvis almindelig indbygget dørlås, hvor nøglehul, cylinder/vrider er placeret under dørgrebet. B: Udskiftning af havedøren kan udføres, når den nye dør udformes som Romerhusenes oprindelige havedør (dette kræver også tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen). B: Ny havedør kan udføres i henhold til den foreliggende tegningsanvisning når tilladelse er indhentet fra Kulturarvsstyrelsen. B: Tremmer for havedøren kan om ønsket monteres på aftagelig ramme for at lette pudsning. Tegning skal udarbejdes. Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes. Se iøvrigt særskilt afsnit om glas, termoruder, glaslister og false og afsnit om malebehandling Havedør mellem stuen og terrassen Døren er i sin oprindelige udformning udført som hoveddøren. A/B: Havedøren vedligeholdes og/eller udskiftes efter samme retningslinjer som hoveddøren. B: Ejerlauget vil gerne støtte eventuelle ansøgninger om at udføre havedøren som rammedør med glas ligesom havedøren mellem entre og gårdhave Romerhusenes store vinduesparti - den bærende konstruktion Romerhusenes store vinduesparti er opdelt i fem fag og sammensat af enkeltrammer. Det samlede vinduesparti bærer den overliggende tagkonstruktion, og dette forhold kræver nogen opmærksomhed, fordi råd i fodrem eller dele af rammen kan medføre alvorlig svækkelse. 28

29 Som en særlig modernistisk effekt er vinduespartiet i det originale Romerhus udformet som en fritstående glasvæg, idet terrassen er rykket tilbage, og hjørnestolpen danner vederlag for den fritliggende rem i terrassens bredde. Terrassedøren er skjult ved denne tilbagerykning. Bemærk i den forbindelse, at såvel den indvendige dør til stuen som havedøren og terrassedøren er hængslede således, at vinduespartiet står som helt fri væg, når disse tre døre åbnes. I tidens løb er denne effekt imidlertid ændret for en del Romerhuses vedkommende, idet der er foretaget udbygning (se afsnit herom), og i den forbindelse har flere desuden lavet skydedør i vinduespartiet som erstatning for terrassedørens bortfald. A: Enkelte fag i et vinduesparti kan udskiftes, når det nye fag udføres ligesom det oprindelige. B: Ved større eller fuldstændig udskiftning skal fredningsmyndighederne inddrages. B: Ved udskiftning af vinduer i det store vinduesparti kan indbygges et forstærkningsprofil (af 30x30x2 mm RHS-stålprofil med påsvejst 5x70x70 mm top- og fodplade) jf. forslag fra arkitekt Søren Lundquist (tegning i Ejerlaugets tegningssamling). Øvrige forhold vedrørende vinduespartiet (i oprindelig udformning eller med termoruder og evt. med skydedør) behandles i følgende afsnit Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig udformning Romerhusenes store vinduesparti er fra opførelsestidspunktet udført med forsats-rammer enten indvendig eller udvendig. Sandsynligheden taler for, at vinduerne oprindelig blev tegnet med indvendige rammer, men projektet blev ændret undervejs i byggeriet. En forklaring kan være, at indvendige forsatsrammer var en velkendt konstruktion, da husene blev projekteret, men netop på den tid bredte sig en forståelse af, at indeluft mellem rammerne afsatte mere fugt (dug) end udeluft, og at udvendige rammer derfor var at foretrække. En anden mulig forklaring er, at håndværkerne af den ene eller den anden grund har kunnet lave den udvendige konstruktion billigere. Indvendige forsatsrammer sidder i en fals i den faste ramme, og hver ramme fastholdes af 6 vridere. Glasset er trykket i kit og fastholdt med glaslister. I den faste ramme sidder glasset i en fals på ydersiden, hvor glasset er trykket i kit og fastholdt med glasliste-brædder i bredde med karmene og med forskellig tykkelse hhv. lodret og vandret. For at undgå dug mellem ruderne bør indvendig forsatsramme slutte tæt i fals. Udvendige forsatsrammer er fastholdt med 6 koblingsskruer, og i de faste 29

30 rammer sidder glasset i en fals på indersiden. Glasset trykket i kit og fastholdt med sædvanlige glaslister af træ. Pudsesikring er anvist af fredningsmyndighederne (2006). For de indvendige forsatsrammers vedkommende er løsningen efter Ejerlaugets opfattelse meget velfungerende. For de udvendige forsatsrammers vedkommende er den noget mere kompliceret, idet den foreslåede hængsling af rammer forudsætter hængsling af det vandrette dækbræt over vinduet. Løsningen forekommer måske noget mærkværdigt i forhold til den enkelhed, som karakteriserer den originale løsning, og som alternativ kan derfor nævnes et forslag fra en professionel vinduespudser om at lade to personer samarbejde om at pudse disse vinduer. Både faste rammer og forsatsrammer (udvendigt/indvendigt) er opdelt med en vandret sprosse (løsholt). Det var ikke fordi Utzon ønskede det sådan, men 2 stykker glas var billigere end ét stort, da husene blev opført, og opdelingen er nu blevet en del af historien. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele i vinduespartiet, f.eks. defekte eller rådne glaslister, karmstykker eller andet kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Vedrørende malevedligeholdelse, se afsnit om malerbehandling. B: Oprindeligt vinduesparti til stuen kan udskiftes, når det nye parti udformes ligesom det eksisterende, dvs. med ét lag glas i hhv. forsatsog fastramme. B: Pudsesikring af forsatsrammerne kan udføres jvf. ovennævnte omtale af den af fredningsmyndighederne foreslåede løsning. Pudsesikringen foregår ved hængsling af rammerne (tæt tilslutning anbefales). Tegningsanvisning skal udarbejdes. Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. Se desuden afsnit , hvor glas, termoruder, false og glaslister behandles for vinduer generelt Romerhusenes store vinduesparti - senere ændringer med termoruder Ejerlauget tager til efterretning, at termovinduer ikke længere kan godkendes, men det er Ejerlaugets opfattelse, at allerede udførte termoruder skal kunne bevares. Det skal dog samtidig nævnes, at der foreligger udsagn fra fredningsmyndighederne om mulighed for tilskud, hvis nogen skulle ønske at føre vinduerne tilbage til den oprindelige konstruktion. Denne mulighed skal dog undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. 30

31 A: Ved punktering eller ituslået rude i et af de eksisterende vinduespartier med termoruder, kan udskiftning af ruden foretages, når eksisterende udformning ikke ændres. B: Større reparationer eller udskiftning af vinduespartier med termoruder kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. I tegningssættet findes anvisning på udførelse af disse partier. Note: Producenter af termoruder anbefaler ofte, at glasfals i bundkarm udføres med smig. Dette er ikke tilladt jvf. tegningsanvisningen, og ideen er, at man anvender glaslister, som ligner de oprindelige mest muligt. Det er derfor heller ikke tilladt at anvende glaslister af andet materiale end træ. Se iøvrigt afsnit om glas, termoruder, glaslister og false Skydedør I tidens løb har en del Romerhuse etableret skydedør, når en udbygning forenden af stuen har fjernet terrassedøren og dermed vanskeliggjort udluftning. Det er Ejerlaugets opfattelse, at eksisterende skydedøre skal kunne bevares, og at skydedøre generelt er velmotiverede, når sådan udbygning er foretaget. A: Mindre reparation af eventuel eksisterende skydedør i opholdsstuens vinduesparti må udføres, når den eksisterende udformning ikke ændres. B: Ved større reparation eller udskiftning af eventuel skydedør i vinduespartiet skal fredningsmyndighedernes tilladelse indhentes. B: Det er Ejerlaugets opfattelse, at nye skydedøre skal kunne udføres, hvor forskriftsmæssig udbygning for enden af stuen er udført, men ellers ikke. Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. Se desuden afsnit om glas, termoruder, glaslister og false og om malebehandling Vinduer, skydedør og eventuel anden dør i tilbygning Tilbygninger er i almindelighed udført med skydedør i den lave endevæg, men der findes også eksempler på at der i stedet er isat fast eller tophængte vinduer som i det oprindelige hus. I sidevæggen har nogle isat én stor rude, medens hovedparten har valgt en 31

32 mindre rude og en dør svarende til en af Romerhusets to havedøre, men med skrå afskæring i toppen. Hovedparten af tilbygninger i Romerhusene er udført med termoruder, A: Mindre reparationer af en given tilbygnings vinduer, skydedør eller/og evt. anden dør kan efter Ejerlaugets opfattelse udføres på sædvanlig håndværksmæssig måde, når der ikke foretages ændringer i forhold til det tidligere udførte. B: Større reparation/udskiftning af en eller flere af disse dele kræver Kulturarvsstyrelsens godkendelse. Det er Ejerlaugets opfattelse, at detaljer (karm- og rammedimensioner, glaslister o.a.) udføres i overensstemmelse med tilsvarende detaljer i oprindeligt Romerhus. Se desuden følgende afsnit om fugt i vinduer, om glas, termoruder, glaslister og false og om malerbehandling Vinduer til værelserne Vinduerne til værelser i Romerhusene er udført i sammenhængende forløb uden mellemliggende murpiller. Ud for hver skillevæg er dog opsat et mellemstykke af træ for at give plads til skillevæggen og det udvendige dækbræt. Til hvert værelse hører 2 vinduer, ét tophængt og ét med fast glas. Det oplukkelige vindue er i den oprindelige udformning med koblet ramme, og det faste vindue er med indvendig forsatsramme. En del Romerhuse har i tidens løb fået termoruder i disse vinduer, nogle dog kun i de oplukkelige vinduer, andre i de faste og atter andre begge steder. Det er Ejerlaugets opfattelse, at eksisterende termoruder i disse vinduer skal kunne bevares og om fornødent udskiftes. Det er ligeledes Ejerlaugets opfattelse, at det fortsat bør være tilladt at sætte termoruder i disse vinduer, - i det mindste i de tophængte rammer. Imidlertid er fredningsmyndighedernes holdning til dette spørgsmål endnu ikke afklaret, jvf. indledningens omtale af fredningens stramning. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele, f.eks. defekte eller rådne glaslister, karmstykker mv. kan sådanne arbejder udføres eller delene kan udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde, når blot det sikres at vinduernes udformning ikke ændres. 32

33 B: Udskiftning af hele vinduespartiet eller dele heraf kan udføres, når de nye partier udformes som Romerhusenes oprindelige vinduespartier til værelserne. Kulturarvsstyrelsen skal ansøges først. B: Eksisterende vindueskarme med et lag fast glas og med indvendig, aftagelig forsatsramme med glas har hidtil kunnet ændres til to lags termoruder, når tegningsanvisningerne for nye vinduer følges, og den Indvendige forsatsramme kunne i givet fald tillades afmonteret. Ejerlauget finder, at denne løsning fortsat bør være tilladt. Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes. Se desuden følgende særskilte afsnit om fugt i vinduer, om glas, termoruder, glaslister og false og om malebehandling Køkken- og badeværelsesvinduer Disse to vinduer i Romerhusene er udført med karm og tophængt, indadgående ramme(r) med et lag glas. Køkkenvinduet er forsynet med lodret post i karmen, og der er to rammer i dette vindue. Vinduerne er placeret i plan med murens inderside. På ydersiden af mur er opsat et lodret trægitter som omtalt under udvendig aptering (afsnit 3.4.2) En del vinduer til køkken, bad og havedør har i tidens løb fået udskiftet rammer til rammer med termoruder, andre har fået termoruder med 6-9 mm luftrum i eksisterende rammer, og atter andre har fortsat kun ét lag glas. A: Ved reparation eller udskiftning af beskadigede eller rådne dele, f.eks. defekte eller rådne karmstykker, rammer mv. kan disse arbejder udføres på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at udformningen ikke ændres. B: Udskiftning af vinduerne kan udføres, når de nye vinduer udformes som Romerhusenes oprindelige vinduer til disse rum. Kulturarvsstyrelsen skal ansøges. B: Disse vinduer bør efter Ejerlaugets opfattelse fortsat kunne udføres med termoruder. I eksisterende rammer kan glasfalsen øges til 30 mm, hvorved der bliver plads til en termorude (2x3mm+6-9mm luft) som isættes med glasliste og fugebånd i stedet for det oprindelige enkeltlagsglas, som var isat med kit. Dette er ikke meget i henseende til isolering, men tilstrækkeligt til at holde ruden fri for dug. - Tegningsanvisning findes i samlingen. Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. 33

34 B: Disse vinduer bør alternativt fortsat kunne udføres med nye rammer med plads til termorude med 2x3mm glas + 12 mm luft, således som det tidligere er blevet godkendt. - Tegning findes også af denne løsning. Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes. B: Farvet glas må ikke monteres uden Kulturarvsstyrelsens tilladelse. Se desuden særskilte afsnit om glas, termoruder, glaslister og false og om malebehandling Fugt i vinduer En del romere i tidens løb boret huller eller truffet andre foranstaltninger for at hindre dug mellem ruderne ved at sikre tilgang af udeluft i vindueskonstruktionen, og dette har utvivlsomt haft nogen betydning for dug i egentlige frostperioder. Det almindelige problem er imidlertid, at dug opstår, når solen skinner på et vindue, og årsagen er, at den fugt, som altid findes i hulrummet mellem de to vindues-rammer samles i rammetræet, hvis dette ikke er mættet med linolie. Især ved solbestråling frigøres denne opsamlede fugt til hulrummet, hvor den sætter sig som dug glasfladerne, som ikke varmes op af solen. Når solen er væk, opsuges fugten igen i rammetræet. Den samlede løsning er derfor at gøre, hvad man kan for at sikre udeluft med lavt fugtindhold imellem ruderne, men især at sørge for at rammetræet er fuldstændig mættet ved oliebehandling. A: Vindueskonstruktion med udvendige forsatsrammer. Forsatsrammerne friholdes 1-2mm fra den faste bærende vindueskonstruktion. Det kan f.eks. gøres ved at påsømme stumper af et plastprofil i den rette tykkelse umiddelbart ved siden af hver af de seks koblingsskruer, således at der skabes en luftsprække hele vejen rundt. Dette reducerer ikke vinduets isoleringsevne i nogen væsentlig grad. A: Vindueskonstruktion med indvendige forsatsrammer. - Hulrummet mellem ruderne kan kun ventileres udad med borede huller i den fast ramme. Disse huller vil i sagens natur være af begrænset antal og ringe effekt, men dog bedre end ingenting, hvis den indvendige forsatsramme slutter tæt i fals og eventuelt tættes med gummilister. A: Det egentligt afgørende er mætning af alt ramme- og karmtræ med olieholdig træimprægnering (sagtens 1 liter linolie pr vindue), i særdeleshed på løsholt og bundstykkers opadvendende flader, fordi disse flader i særlig grad udtørres af solen (se iøvrigt afsnit om malebehandling). 34

35 Glas, false og lister Da Romerhusene blev bygget anvendte man såkaldt trukket glas, som gav ruderne en let bølget karakter. Siden udviklede man floatglas, som er fuldstændig plant, og floatglas er den almindelige glastype i dag. I almindelighed anser man denne udvikling for et gode, idet floatglas er helt uden forvrængninger, men floatglas giver samtidig et andet og skarpere spejlbillede end trukket glas, og når man først får øje på det, er det et tydeligt stilbrud i forhold til ældre huse. Særlig grelt bliver det, når floatglas udføres som coated glas, og især når glasset indgår i termoruder, som bliver konvekse/konkave efter trykforholdene. Ruderne kommer i disse tilfælde til at ligne barberspejle eller sæbehinder. Trukket glas leveres fortsat i den fornødne størrelse og tykkelse (3 mm) til at kunne anvendes i Romerhusenes store vinduer. Trukket glas er i dag en nicheproduktion, og til termoruder leveres det kun efter aftale. Prisen for trukket glas oplyses at være den dobbelte af prisen for almindeligt glas, men til gengæld er der kun mening i at anvende trukket glas i den yderste af to ruder, idet forskellen ikke vil kunne ses indefra. A: Ved udskiftning af enkeltlagsruder anbefales det at anvende trukket glas til udvendige ruder, medens indvendige ruder med al rimelighed kan være af floatglas. Termoruder Som beskrevet i indledningen er der nu stop for tilladelser til termoruder i det store vinduesparti, men indstillingen er fortsat uafklaret mht. vinduer i værelsesfløjen, og for al rimeligheds skyld må man antage, at termoruder fortsat vil være tilladt i de små vinduer i køkken, bad og havedør, så meget mere som de alle sidder bag tremmer. Fordelene ved termoruder i forhold til forsats/koblede rammer diskuteres, men i forhold til enkeltglas er selv termoruder med ringe luftmellemrum (6-9 mm luft) at foretrække, da de holder ruden fri for dug. Dette har særlig betydning for Romerhusenes små ruder i køkken, bad og havedør. Der er ikke klart, hvor meget besvær der vil være forbundet med at få termoruder leveret med trukket glas i den yderste rude, men det er værd at forsøge for så vidt angår vinduer mod gårdhaven. Coatede ruder er i sine kendte former uegnede pga. øget spejling. Det anbefales at undgå de sædvanlige blanke metalkantlister i termoruderne, dels pga. den forringede isolering og dels på grund af udseendet. I stedet skal peges på nye typer indfarvede kantlister af kunststof. 35

36 A: Ejerlauget er af den opfattelse, at eksisterende termoruder skal kunne bevares/udskiftes efter behov. B: Samlet udskiftning, f.eks. i forbindelse med et vinduesparti, kræver Kulturarvsstyrelsens godkendelse. I øvrigt henvises til ovenstående betragtninger om glas og rudetyper. Glasfalse Glasfalse i et Romerhus er retvinklede, og hvor de øges for isætning af termoruder, bør dette udføres således, at falsene kan føres tilbage til sin oprindelige dimension ved at ilægge en liste bag glasset. Fabrikanter af termoruder kræver ofte, at den nederste glasfals skal udføres med smig for afvanding, for at der gives garanti. Denne udformning er ikke egnet for anvendelse i et Romerhus, dels pga. udseendet, og dels pga. ovennævnte hensyn til retablering. A: Glasfalse i nye vinduesdele kan frit udføres, hvis de udføres retvinklede og således, at det er muligt at føre falsene tilbage til oprindelig størrelse ved at ilægge en liste. B: Enhver ændring af glasfalsene i forhold til det oprindelige kræver frednings-myndighedernes tilladelse. Glaslister Ruderne i Romerhusenes oprindelige vinduer var trykket i kit og fastholdt med glaslister af træ. Undtaget herfra var ruderne i de små vinduer i køkken og bad, idet disse var isat med stifter og kit alene. I dag er det hensigtsmæssigt at isætte samtlige ruder med glaslister og fugebånd i stedet for kit, hvad enten der er tale om enkeltlagsglas eller termoruder. Glaslister skal være af træ, ikke aluminium eller kunststof. Hvis glaslister i de ønskede dimensioner kun kan fås uden imprægnering, anbefales det at anvende lister af teak i stedet, efter fornøden overfladebehandling er det ikke til at se forskel. Se iøvrigt afsnit om malebehandling. A: Eksisterende glaslister kan udskiftes efter behov, når nye lister overholder samme profil og mål som de oprindelige. Oprindeligt kit kan erstattes af fugebånd. 36

37 B: Ved udskiftning af vinduespartier, enkeltvinduer eller havedør udføres glaslister iht. tegningssættet. Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes Garageport Garagen var oprindeligt tænkt som en køreport til den indre gårdhave, men med Utzons egne ord kan man bruge den, som man vil. Vippeporte er i mange tilfælde udskiftet med vægparti med dør, for eksempel når garagen er blevet inddraget i boligen. Vippeporte er udformet med fast karm uden bundstykke og et tæt portblad med lodrette, udvendige, profilerede brædder samt et vandret bundbræt. Portbladet er uisoleret og karmen tilbagerykket i forhold til facadeflugten. Vægpartier med dør er beklædt med profilerede brædder. Partierne kan være med isolering. Døren i et sådant vægparti er udadgående. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele, f.eks. defekt greb, beslag eller rådne karmstykker, profilerede brædder mv. kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at porten eller partiet ikke ændres. B: Større reparation eller udskiftning af port eller vægparti kan udføres, hvis den nye port/vægparti udføres ligesom det tidligere. B: Portpartiet kan ændres til vægparti med dør og beklædning med profilbrædder, således som det er beskrevet på tegningsanvisningerne. Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes Partiet modsat garageporten Med få undtagelser har romerne lukket køreporten/garagen mod gårdhave med vippeport eller vægparti. I huse med garagen for enden af opholdsstuen er lukning mod gården lykkes bedst, når lukningen er rykket ca. 1 meter ind, således at der skabes en overdækket terrasse, som det er tilfældet i den anden hustype med værelse for enden af stuen. I huse med garagen i værelsesfløjen er lukning i facadeflugten uden problemer, men også her findes eksempler på en indrykning, således at køreporten antydes. Hvor køreporten/garagen er inddraget i boligen er den typisk bygget ud i gårdhaven og oplysninger herom findes i afsnit om tilbygning, om indretning og om det store vinduesparti. 37

38 A: Vippeport/vægparti mod gård vedligeholdes, som det er beskrevet for vippeport/vægparti mod vej. B: Større reparationer af dette parti kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse - i særdeleshed når der findes vinduer i dette parti. B: Ny vippeport/vægparti mod gårdhave kan udføres, når Kulturarvsstyrelsens tilladelse foreligger. 38

39 3.5 Indvendige arbejder Vægge og lofter Indvendige vægge (undtagen våde rum ) var i sin tid foreskrevet pudsede og med limfarve. Flere har straks eller senere tapetseret som underlag for limfarve og senere plastmaling. Oprindelige lofter er alle pudsede på træforskalling med rør eller lignende. I tidens løb er en del af disse lofter underklædt/nedforskallet med glasfilt, gips eller profillister. Køreport/garage er udført med blank mur og tremmelisteloft svarende til det udhæng. A: Indvendige pudsede vægge og lofter kan repareres med kalkmørtel på sædvanlig håndværksmæssig måde. A: Eksisterende vægge og lofter, som ikke er pudsede, kan vedligeholdes med materialer og på håndværksmæssig måde, som svarer til det udførte. A: Malerbehandlinger af indvendige væg- og loftoverflader kan udføres med limfarve eller nutidige malerprodukter (se materialelisten). A: Større reparation af eksisterende, indvendige slaggevægge kan udføres med letbeton (se materialelisten). B: Ved ændring af eksisterende listelofter eller nedforskallede lofter anbefales pudsede lofter. I hvert enkelt tilfælde skal der foreligge en konkret ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. B: Nedforskalling af det skrå loft i stuen er problematisk, fordi loftet kommer tæt på køkkenudbygningens hjørne og delvis dækker eludtag og panelet over vinduespartiet. Hvis problemet er revner i den oprindelige loftspuds kan det anbefales at tapetsere loftet med glasfilt før maling Gulve i beboelsesrum Gulve i det oprindelige Romerhus er belagt med linoleum eller korkfliser direkte på ca. 5 cm pudslag. I det underliggende betondæk er indstøbt varmeslanger. Enkelte har fra starten fået lagt gulv af teglklinker, og flere er siden kommet til, andre har i tidens løb lagt trægulve, eller der er lavet en kombination af disse gulve. Gulvet i badeværelse og fyrrum omtales i afsnit om våde rum. 39

40 A: Almindelig vedligeholdelse af den eksisterende gulvbelægning (uanset om denne er korkgulv eller anden gulvbelægning) kan udføres på sædvanlig håndværksmæssig måde. B: Udskiftning af eksisterende belægning med f.eks. gulv af træ, gulvklinker eller andet kan foretages, når fredningsmyndighedernes tilladelse er indhentet Indvendige døre De indvendige døre i Romerhusene er udført som traditionelle, glatte døre i trækarme med indfatninger. I følge det oprindelige projekt var både døre og indfatninger malede, men nogle fik efter ønske malede døre med ubehandlede indfatninger, og andre har i tidens løb fået lyse, finerede døre med malede indfatninger. Oprindelige greb til indvendige døre var alm. coupégreb i sort plastik. Sideindfatningerne (28x46 mm) er ført fra gulv helt til loft. Dels antages det, at Utzon hermed har ønsket at udgå de tilfældige udskæringer i vægfladerne, som døre i normalhøjde altid repræsenterer, og dels vil listerne skjule eventuelle revner mellem vægfladerne og andet materiale over dør. Indfatningen over dør (19x46 mm) er opsat mellem sideindfatningerne. A: Reparation eller/og udskiftning af døre kan udføres, når udformningen ikke ændres i forhold til de eksisterende døre. A: Dørene vedligeholdes med almindelige, nutidige malerprodukter med ensartet farve. A: Som dørgreb kan anvendes almindelige coupégreb af plast eller metal. B: Andre dørtyper/greb må ikke anvendes uden fredningsmyndighedernes tilladelse Opvarmning Det originale Romerhus opvarmes ved varmtvands gulvvarme med jernrør indstøbt i betondækket, og der er ingen steder opsat radiatorer. I eventuelle tilbygninger (tidl. garage eller/og udbygning) er gulv i almindelighed udført uden gulvvarme, og sådanne rum er i almindelighed opvarmet med radiatorer (elektriske eller tilsluttet varmeanlæg). 40

41 A: Gulvvarmeprincippet skal bevares, men ved reparation/omlægning er det hensigtsmæssigt at udskifte eksisterende jernrør med gulvvarmerør af ny type. Gulvvarmesystemet kan sektioneres efter behov, og forsynes med termostatstyring, hvis det ønskes. A: Rum i tilbygninger kan efter ønske opvarmes med el-radiatorer, el-gulvvarme eller med tilslutning til varmeanlæg De våde rum generelt De såkaldt våde rum dvs. køkken, bad og (oprindeligt) fyrrum, udgør en helhed i hjørnet mellem husets to fløje, og med et par varianter som udtagelsen, er denne disposition karakteristisk for samtlige Romerhuse. Væggene omkring og mellem de våde rum er opmuret af teglsten, - herfra dog undtaget køkkenets panelvæg mod stuen. Et supplerende karakteristisk træk ved de våde rum er, at alle vandinstallationer i det oprindelige Romerhus er ført i fyrrummet med korte stik gennem væggene til henholdsvis køkken og bad, men denne disposition er omlagt for en del Romerhuses vedkommende, således som det fremgår af afsnittet om badeværelset. Køkken og bad er med gulvvarme. Fyrrummet er uopvarmet. A: Aftræk til skorsten er disponeret for hvert enkelt af de våde rums vedkommende, men ikke udført i alle tilfælde. Således er aftræk fra bad ikke i alle tilfælde ført gennem fyrrummet til skorstenen. I givet fald kan denne kanal laves af ikke brændbart materiale, og ventil kan om fornødent sættes i badeværelsesvæggen ind mod fyrrum. Der må ikke opsættes ventiler i ydervæggen. B: Vægge omkring de våde rum påregnes ikke at kunne flyttes, men vægge som eventuelt er flyttet (f.eks. køkkenvæg mod stue) kan reetableres. B: Rummene kan vedligeholdes/ombygges iht. retningslinjer som er specificeret for hvert enkelt rums vedkommende i det følgende Badeværelse Det oprindelige badeværelse var udført med terrazzogulv og pudsede og oliemalede vægge. Adskillige badeværelser er forsynet med fliser på gulv og vægge, og nogle vægge er ført tilbage til puds og maling. 41

42 Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at det oprindelige terrazzogulv og de malede vægge reetableres. Saniteten er i det oprindelige hus monteret på indervæggen med rørtrækning i fyrrummet. Saniteten omfattede wc, plads til vaskemaskine, håndvask og bruser med installation fælles med håndvasken. Adskillige fik desuden fra starten opstillet badekar, og en del af disse er atter fjernet og erstattet af bruser eller brusekabine under en eller anden form. I badeværelset er vaskemaskine kun opstillet ganske få steder, idet de fleste finder fyrrummet mere velegnet til dette formål efter at fjernvarmen har frigjort rummet. En del har i årenes løb omdisponeret badeværelset med installationerne langs ydervæggen. Dette giver umiddelbart en friere ganglinje ud for døren, men det fraviger den oprindelige ide med rørtræk i fyrrummet. En alternativ mulighed er at give mere plads i rummet ved at disponere med vaskemaskinen i fyrrummet og trække resterende installationsgenstande fri af døren. A: Almindelig vedligeholdelse af badeværelserne kan udføres, når eksisterende forhold ikke ændres. A: Fliser kan opsættes. Bygningsudvalget anbefaler hvide eller meget lyse, ikke mønstrede fliser som bedst i overensstemmelse med Romerhusets stil og alder. Nedtagning af eksisterende vægfliser og etablering af pudsede vægoverflader kan ligeledes udføres. A: Opsætning af nyt sanitetsinventar kan udføres, hvis det svarer til det oprindelige B: Nedtagning af eksisterende siddebadekar og etablering af bruseinstallationer (og omvendt) kan udføres. B: Omdisponering af badeværelset i forbindelse med større reparation eller/og ønske om fornyelse må ikke foretages uden fredningsmyndighedernes tilladelse. B: Kulturarvsstyrelsen ser gerne ny gulvbelægning med terrazzo Køkken Køkkenet i det oprindelige romerhus er disponeret med to parallelt placerede 42

43 køkkenborde med underskabe. Det ene langs væggen til fyrrummet, og det andet danner adskillelse til stuen. Over køkkenbordene er der i begge sider opsat overskabe i et sammenhængende forløb, som udspænder rummets fulde længde. Aftræk til skorstenen er indbygget i dette forløb. Overskabene går fra loft til overkant vindue, hvilket er en ganske høj placering af et overskab, men vinduet får hermed mulighed for frit at udspænde rummet i bredden. Der findes ikke en traditionel væg mellem køkkenet og stuen, men alene en skeletvæg med fyldinger. Mod stuen er der mellem overskab og køkkenbord opsat skydelåger i køkkenets fulde længde. Køkkeninventaret er udført af træ, som er malet. De oprindelige bordplader var dog af lakeret fyr og 35 mm tykke. Skydelågerne mod stuen og tilsvarende skydelåger i underskabene er i den oprindelige udformning af 3 mm masonit, som får styrke og stivhed af en pålimet og sømmet håndlister. Alt i alt er det oprindelige køkken ganske funktionelt, stilrent og minimalistisk udformet med enkle virkemidler, og samtidig var udførelsen den billigst mulige på opførelsestidspunktet. Skydelågerne af masonite, er således valgt som en billig løsning, men de har samtidig vist sig ganske hensigtsmæssige i det smalle køkken. Retningslinjer for fremtidige køkkenindretninger Med baggrund i opmåling og registrering af et af de oprindelige køkkener har Kulturarvsstyrelsen Bygninger ved Arkitekter MAA Mette Maegaard Nielsen og Sünje Rüter udarbejdet analyse og projektforslag til ny køkkenindretning, der kan give ejerne bedre overblik over mulighederne for at skabe et køkken i størst overensstemmelse med de oprindelige køkkener. Kulturarvsstyrelsen vil give økonomisk støtte til udskiftning, hvis ovennævnte køkkenmodel anvendes. Det vil i fremtiden kunne tillades at udskifte køkkenelementerne og opbygge et nyt køkken med respekt for ovenstående kvaliteter, som kan gentages i en nyindretning. I forslaget fra Kulturarvsstyrelsen, som kan lånes hos Ejerlaugets Bestyrelse eller hos Bygningsudvalget beskrives to forslag, opbygget som et forrammekøkken og et elementkøkken. Ved nyindretning bør følgende principper overholdes Køkkenets placering i mødet mellem de to husfløje: køkkenet lapper ind i stuen med den enkelt opdelte og lette skillevæg med skydelåger, der fletter de to vinkler sammen. 43

44 Køkkenets opbygning med to lange borde på hver sin væg og vinduet friholdt for enden. - Væggen mod stuen - skal have en uopdelt bordplade, holdt fri for eventuelle højskabe, hvidevarer og installationer. - Modstående væg mod fyrrummet - karakteriseres ved, at her samles funktioner med vask og kogeplader, gerne i en gennemgående rustfri stålbordplade, som er tidstypisk, funktionel og flot. Placeringen af kogeplader og vask her gør, at man til emhætte kan anvende den eksisterende kanal op i husets karakteristiske skorsten og vandhanen, der sidder i muren fra fyrrummet. Ovn placeres under bordpladen med kogeplader. Et stort køleskab er uomgængelig i dag. Derfor foreslås et højskab med køl og fryser placeret det eneste mulige sted - i hjørnet ved døren. Som det er nu, slår køkkendøren op foran denne placering - derfor kunne man tillade at lave en skydedør her i stedet - hvilket er i køkkenets ånd - hvis ejeren skulle ønske det. Det tager lidt plads, men til gengæld spærrer døren ikke for noget. Væggen mod stuen: Mod stuen bør man dog holde fast i, at væggen skal opdeles som nu og med opdelingen i 4 skydelåger. Man kan risikere at måtte bygge væggen op fra ny, når man nedriver køkkenet. I så fald vil det være rimeligt med en lille ændring i form af en højere brystning, der muliggør en rimeligere arbejdshøjde i køkkenet. Standardelementer er tilladt: De mål, køkkenet har, gør at man kunne arbejde med 5 standardelementer på 60 cm. i bredden. Det bryder dog 4-delingsprincippet på væg mod stue, men til gengæld kommer man ikke på afstand af denne væg og oplever ikke denne 4-deling særlig stærkt i køkkenet. Men skydelåger med den nuværende grebsliste er ikke egnet til 5-deling. Det må således kunne tillades i køkkenelementerne at fjerne sig fra skydedørsprincippet og i stedet arbejde med skuffer, (med lågeagtige fronter), der giver nemmere adgang til skabets indhold og let lukkes med de nye sug. Jørn Utzon har jo også arbejdet med mange skuffer på modstående side. Overskabene kan fås i standardelementer med tophængte låger, der vippes op eller kan udføres med skydelåger. De skal holde sig over vindueshøjde. Det er vigtigt at de tophængte vinduer skal kunne åbnes. Egentlig kunne man vel også få lov til at lave en eller to hylder, hvis man hellere vil det end overskabe. Der er et problem med emhætteplaceringen i højden; kan man finde et træknedsystem, så vinduet ikke blokeres, hvis den sidder i udsugningsrigtig højde over bord (ca.60 cm.). 44

45 Køkkenets materialer og overflader bør være: Bordplade mod stuen i lakeret fyrretræ, der spejler vinduet. Bordpladen overfor - med vask(e) og kogeplader - foreslås i rustfrit stål. Malede låger skal helst være lysegrå, som oprindeligt. Linoleumsgulv, ensfarvet. Rustfri stål bøjlegreb. Glaskuppel i loft, suppleret med lys under overskabe. Ingen hylder over vinduet. Ingen højskabe ind mod stuen. Ansøgning om tilladelse til ændring af køkken Ved retablering, ændring eller ombygning af køkken skal Kulturarvsstyrelsens tilladelse indhentes. A: Uanset ændringer, som kan være foretaget i tidens løb, kan eksisterende væg mellem stue og køkken vedligeholdes på almindelig håndværksmæssig måde, når der ikke foretages ændringer i forhold til det bestående. B: Ændringer af skillevæggen mellem stue og køkken kræver fredningsmyndighedernes tilladelse. Retablering af skillevæggen til oprindelig udførelse har været nævnt som eksempel på, hvad fredningsmyndighederne eventuelt vil kunne give tilskud til. En oversigtstegning af denne væg i original udformning findes i tegningssamlingen. A: Uanset hvilke ændringer køkkenet må være undergået i tidens løb, kan eksisterende køkkeninventar vedligeholdes, når udformning og materialer ikke ændres. B: Ændringer af køkkenet kræver fredningsmyndighedernes tilladelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at tilbageføring af køkkenet til den oprindelige udformning har været nævnt som eksempel på, hvad fredningsmyndighederne eventuelt vil kunne give tilskud til Tidligere fyrrum Tidligere fyrrum er fortsat installationsrum for så vidt gælder indføring og styring af husets varmeforsyning og vand til køkken og bad. Fyrrummet anvendes i dag i vid udstrækning til opstilling af vaskemaskine og evt. tørretumbler. Væggene er kun nødtørftigt berappede, og gulv er fra opførelsen med puds. A: Varmeinstallationen kan om fornødent omlægges eller sektioneres, hvis det ønskes. 45

46 A: Rummet kan i øvrigt indrettes efter ønske. Aftræk fra eventuel tørretumbler kan føres ind i aftræk til skorsten. A: Kulturarvsstyrelsen anbefaler at bibeholde støbt gulv. 46

47 3.6 Øvrige indvendige vedligeholdelsesarbejder Generelt Andre vedligeholdelsesarbejder kan udføres, når de pågældende arbejder vedrører vedligeholdelse af eksisterende forhold uden at ændre disse. Bygningsudvalget og fredningsmyndighederne vil kunne rådgive om, hvorvidt et konkret vedligeholdelsesarbejde kan betragtes som vedligeholdelse eller som en ændring af de bestående Brændeovn. Før fredningen og i henhold til Partiel Byplan nr.11 (2. juli 1971) kunne brændeovn med skorsten gennem tages opsættes indenfor et nærmere bestemt område. Denne mulighed er efter fredningen begrænset til, at brændeovn kun kan opsættes med tilslutning til røgrøret i den murede skorsten. En ofte foretrukket mulighed er at opsætte brændeovnen i indgangsrummet med trækning af røgrøret gennem fyrrummet. Bygningsudvalget, leverandøren eller/og skorstensfejeren kan oplyse om de nærmere vilkår. Et af disse vilkår er, at et uisoleret røgrør skal holde en afstand af 30 cm fra alt træværk, herunder dørindfatninger, og det er et forhold som finder sin løsning enten ved skrå indføring af røgrøret eller ved at udskifte dørindfatningen med et stålprofil. Eksempler på disse løsninger findes i tegningssamlingen. B: Tilladelse skal indhentes fra fredningsmyndighederne og Kommunen/skorstensfejer. 47

48 3.7 Malearbejde Maling og imprægnering udvendigt Oprindelig behandling - nederste (synlige) taglægte var strøget med brun Solignum - udhængsbrædderne var ubehandlede - hoveddøren var oliebehandlet eller lakeret (uden pigment) for at reflektere lys fra dørlampen - tophængte vinduer mod have var hvidmalede - faste vinduer samt have- og terrassedør var (udvendigt) med mørk brun Solignum. - vinduer til køkken og bad var med brun Solignum (udvendig karm og ramme) - vinduestremmer og garageport var med brun Solignum. Solignum var et oliebaseret produkt, som ikke længere markedsføres af miljømæssige grunde. I tidens løb er der sket et skift Andre og nutidige behandlinger har været bragt i anvendelse, og også hoveddøren er siden blevet foreskrevet som mørk brun (nød/mørk dodenkopp). Behandlingerne varierer fra oliebaseret ikke-dækkende træimprægnering til olie- eller vandbaseret dækkende træimprægnering, alt sammen af mærkerne: Gori, Flügger, Nordsjö eller tilsvarende. Hvide vinduer kan være behandlet med samme produkter eller med alkyd-oliemaling. Disse behandlinger tørrer hurtigt og de dækker godt, men de binder ikke til underlaget som gammeldags linoliemaling gjorde det, de kræver grundig forbehandling og omhyggelig vedligeholdelse for at undgå råd, idet indtrængende vand har svært ved at slippe væk. Eventuel tilbageføring til oprindelig behandling kræver afrensning helt i bund. I tidens løb er der desuden foretaget en del udbygninger, og alt træværk er her behandlet i lighed med det oprindelige hus. Evt. skydedøre er behandlet mørkt brune. Skraldestativet er i tidens løb leveret af Kommunen, og det har fået en af de her nævnte nutidige behandlinger. For nuværende Ejerlauget fastholder muligheden for at anvende nutidige behandlinger, og især er det nødvendigt at videreføre behandlinger, som én gang er påbegyndt med mindre man foretager et meget grundigt afrensningsarbejde. 48

49 Ved start på en frisk eller efter grundig afrensning er der dog ingen tvivl om, at den bedste behandling for udvendigt træværk er en oliebaseret, indtrængende imprægnering. Fredningsmyndighederne konsulenter har i den forbindelse foreslået imprægnering med linolie (med fungisider), gammeldags linoliemaling, eller/og behandling med milebrændt trætjære. A: Det oprindelige kulørvalg fastholdes, dvs. mørk brun (nød eller mørk dodenkopp) til alt udvendigt træværk bortset fra: - udhængslister, som kan stå ubehandlet, - hoveddør, som kan stå oliebehandlet/lakeret uden pigment, og - gående vinduer mod gårdhaven som skal stå hvide. A: Til behandling af udvendigt træ anbefales: - Pigmenteret, oliebaseret, ikke-dækkende træimprægnering af gængs fabrikat, efterbehandling/senere vedligeholdelse kan eventuelt foretages med linolie eller evt. trætjære. - Linolie (med fungisid), grundingsolie + efterfølgende linolie med pigment (linolie-maling). Note: Grundingsolie gives indtil træet er mættet, men overskydende olie fjernes fra overfladen. Efterfølgende behandling med pigmenteret linolie/linoliemaling påsmøres tyndt og evt. af flere gange. Linolie/linoliemaling hærder langsomt (flere døgn). Gammel linolie/-maling kan friskes op med et tyndt lag grundingsolie, evt. påsmurt med en klud. Note: Trætjære er en lys gullig væske, som kan tilsættes pigment eller købes farvet (tjærefarve). Tjæren er i sig selv en fungisid. Tjæren hærder i princippet ikke, men den brænder af og bliver herved noget mørkere. Herunder afgiver den sin karakteristiske tjærelugt. Tjære kan anvendes ovenpå linolie eller omvendt. Tjære kan anvendes ovenpå anden oliebaseret, indtrængende, ikke-dækkende træimprægnering, som således kan bruges til at give den ønskede kulør, medens tjæren giver den egentlige imprægnering. A: Til maling af udvendig puds dvs. vindues- og døroverliggere (hvide) anvendes silikatmaling (som kan ånde). 49

50 3.7.2 Indvendigt malerarbejde Oprindelig behandling Følgende oplysninger er hentet fra den oprindelige byggebeskrivelse: - Opholdsrum + gang: finpuds, sæbe og limfarve - Køkkenskabe (bagvæg): kalk - Garderobe (bagvæg): plastikmaling - Køkken og bad (vægge): oliemaling (alkyd?) - Fyrrum (vægge): kalk - Døre, skabslemme mv.: fuldspartling, 3 x oliemaling (alkyd) - Dørindfatninger, trægreb på skydelåger og paneler over vinduespartier blev i prøvehuset og en del tilfælde leveret uden malebehandling - Standardkulør for vægge var hvid, og for døre og skabslemme: lys grå. - Vinduer/vinduespartier, som udvendigt står i brun Solignum er på indvendig side givet brun træbejdse. I tidens løb er sket et skift i valget af malebehandlinger I dag anvendes især: - Vægge og lofter: Plastikmaling, evt. på bund af grundpapir eller glasfilt. - Evt. listelofter som er udført i tidens løb: Plast- eller alkydmaling. - Døre/paneler/gående vinduer: Alkyd eller anden nyere maletype (polyuretan oa). - Faste vinduespartier: Træimprægnering (interiør), alkyd-oliemaling eller anden nutidig malingstype. - Indvendigt snedkerarbejde iøvrigt: Alkyd-oliemaling eller anden nutidig malingstype. - I køkken og bad har flere i tidens løb opsat fliser, og nogle har omvendt fjernet disse igen og retableret malede vægge som oprindeligt udført. For nuværende Indvendig vedligeholdelse kan tage udgangspunkt i eksisterende forhold eller et ønske om at retablere mere oprindelige forhold. A: Som udgangspunkt kan man vedligeholde eksisterende malebehandlinger i overensstemmelse med det allerede udført. A: I forbindelse med mere omfattende istandsættelsesarbejder kan følgende muligheder overvejes: Vægge i boligrum og gang: Vægplast eller naturmaling (kalk + linolie) eller evt. limfarve (se speciallitteratur), - hvid. Vægge (uden fliser) i køkken og bad: vådrumsmaling - hvid. Pudsede lofter: som væg, men evt. på en bund af glasfilt (ikke 50

51 glasvæv!), som skjuler revner uden selv at kunne skelnes fra loftets puds, - kulør: hvid. Evt. listelofter kan med fordel udskiftes med plast eller naturmaling på bund af glasfilt. Døre, skabslemme/skydelåger, paneler: Alkyd eller anden nyere maletype til (polyuretan oa), - hvid eller evt. lys grå. Dørindfatninger føres helt til loft og males i fuld længde uden skift i kulør. Dørindfatninger, trægreb på skydelåger og paneler over vinduespartier kan evt. afrenses og stå ubehandlet (som i prøvehuset oprindeligt). Gående vinduer: alkyd-oliemaling eller anden nutidig malingstype, - hvid. Faste vinduespartier: Træimprægnering (interiør), alkyd-oliemaling eller anden nutidig malingstype. 51

52 3.8 Materialelisten Materialer, producenter og rådgivning Facadeteglsten Normalformsten i farve og struktur som eksisterende. Teglsten til sokler, dvs. under murpap skal være frostsikre (hårdtbrændte). Ejerlauget er ikke bekendt med, hvor sådanne sten på nuværende tidspunkt kan købes. Center for Bygningsbevaring anviser bl.a. links til forhandlere af brugte bygningsmaterialer. Murmørtel Til opmuring og fugning af facader anbefales hydraulisk blandingsmørtel KKh35/65/525 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min. 0-4). Til forskelling og tagsten på mur anbefales hydraulisk blandingsmørtel KKh20/80/475 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min 0-4). Hydraulisk mørtel skal omrøres i 20 minutter og anvendes indenfor 2 timer. Til fugning af sokkel (dvs. murværk under murpap), dørtrin og rulle-/stander-skifter under snedkerpartier anvendes bakkegrus og cement eller hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 (dvs. uden iblandet kulekalk, men på basis af bakkegrus). I begge tilfælde med kornstørrelse 0-5 mm. For supplerende oplysninger henvises til Skandinavisk Jura-Kalk hvor der findes forskellige forslag til mørteltype, afhængig af anvendelsesområde. Mange af produkterne findes i sække af 25 kg (tørblanding) hvor der ved anvendelse kun skal tilsættes vand. Tagteglsten Gulflammede vingefalstagsten fra Nivå Teglværk (Hillerød modellen). Nivå Teglværk er nedlagt. Teglstenene kan købes af Ejerlauget så længe lager haves. Teglunderlag Der henvises til DUKO s hjemmeside, DUKO er en uvildig klassifikation af underlagsmaterialer. På hjemmesiden findes information om underlagsmaterialer. Sålbænk af teglsten Gulflammede vingefalstagsten som tagsten og med lodret bundstykke. Ejerlauget bekendt kan disse sten ikke fremskaffes. Indtil videre må det anbefales almindelige tagsten med pudset bundstykke. 52

53 Træ Der henvises til Træbranchens oplysningsråd, Glas Glasindustriens hjemmeside Producenter: Scanglas, Scanglas lagerfører trukket glas på deres afdeling i Esbjerg. Pilkinton, Maling Der henvises til følgende producenter: Flügger, (Flügger 95, 96, 97 og 98 mfl) Gori, (Gori 11, 12, 22, 44, 88, 99 og 100 mfl) Sadolin, (Pinotex- Base, Classic, Solid Superdec mfl) Vedrørende linoliemaling, trætjære mv. henvises til Center for Bygningsbevaring, Maling af vindues- og døroverligger: Diffusionsåben hvid maling (Silikat maling). Vægge (indvendige) Gipsvægge, Gasbeton (multiplader, murblokke mv.); Produkterne forhandles af trælasthandlere. Beslag Carl F, Beslaco, Beslag fås hos trælasthandler og isenkræmmer. Lamper Lampe over hoveddør. Kulturarvsstyrelsen anbefaler et rundt, fladt opalglas armatur nr fra Bega. Der anvendes 5-7 watt lavenergipære. Herninglamper (almenbelysning), reservearmaturer findes hos Ejerlauget. 7 watt lavenergipære Adresseliste vedrørende materialer Tagsten Katrinedal Tagstensdepot aps Katrinedal 7, 4520 Svinninge 53

54 Tlf: , Falkenløwe Løntoft 9, 6400 Sønderborg Tlf: , Lafarge Roofing A/S Postboks 1120, 9100 Aalborg Tlf: , Jacobsen & Søn A/S Fragtvej 9, 2450 Kbh SV Tlf: , Teglsten Gamle Mursten Skotlandsvej 16, 5700 Svendborg Tlf: , Falkenløwe Løntoft 9, 6400 Sønderborg Tlf: , Randers Tegl (salgsorganisation) Mineralvej 4, 9220 Aalborg Tlf: , Hammershøj Teglværk (hører til ovenst. Randers Tegl) Tindbækvej 36, Hammershøj, 8830 Tjele Tlf: , Vesterled Teglværk A/S Vandmøllevej 1, Nybø, 6400 Sønderborg Tlf: , Kalk-/mørtelprodukter Skandinavisk Jurakalk A/S Postboks 54, 4660 Store Heddinge Tlf: , Helsingør Trælast - BYGMA Energivej 2, 3000 Helsingør Tlf: , Thomas Watson Strandvejen 148, 3070 Snekkersten 54

55 Tlf: Skruer m. lige kærv Tibberup Høkeren Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr og lø Tlf Gammelt glas Glarmester Kai Nielson Frederiksdalsvej 137, 2830 Virum Tlf: og Tibberup Høkeren Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr og lø Tlf Linoliemaling Auroa sortiment - naturmaling Lyngby Hovedgade 9A, 2800 Lyngby Tlf: , Linolie Dam Enge 5, 3660 Stenløse Tlf: , Magdalenas Brunhøjvej 51, 3660 Stenløse Tlf: , Tibberup Høkeren Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr og lø Tlf

56 4.0 Lovgrundlag Som ejer af et Romerhus er man forpligtet til at overholde nedennævnte (kopi findes hos formanden): A. Lov om Bygningsfredning af 29. august Uddrag af loven omfattende: Kapitel 3 - Fredningens retsvirkninger: Paragraf 9: En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag. Paragraf 10: Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladelse fra Kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner og lignende, samt skilte på facader, herunder tagflader. Stk. 2: Ansøgninger om tilladelser efter stk.1 skal være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet. Tilladelse kan gøres betinget af foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen. Stk. 3: Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgninger om tilladelse efter stk.1 samt om, at ansøgninger skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen. Stk. 4: Såfremt der ikke inden tre måneder, af Kulturministeren, er taget stilling til en ansøgning efter stik.1, kan de af ansøgningen omfattende arbejder iværksættes. B. Partiel Byplanvedtægt nr.11 for Romerhusene i Helsingør, tinglyst 2. juli Bestemmelse fra Helsingør Kommune 17. maj 1982 vedrørende placering af pejse/brændeovne og tilhørende skorstene (senere ophævet af Kulturarvsstyrelsen). C. Gældende Bygningsreglement D. Gældende småhusreglement E. Cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger. Vejledende pjecer 56

57 Fredningsmyndighedernes informationsblade om bygningsbevaring. Kan købes i Byggecentrums Boghandel og downloades fra Når bygningen er fredet. Kulturarvsstyrelsen. Pjecen udleveres eller tilsendes gratis fra Kulturarvsstyrelsen. Heri findes en Cd-rom med ovennævnte informationsblade. Diverse cirkulærer Kan købes i Schultz boghandel, København. 57

58 5.0 Adresseliste Kulturarvsstyrelsen Bygninger HC Andersens Boulevard København Tlf Sagsbehandler arkitekt m.a.a. Lisbeth Pepke Tlf [email protected] Helsingør Kommune Teknisk Forvaltning Mørdrupvej Espergærde Tlf Fredningssager sorterer under Restaurering som en del af Bygningsinspektoratet. Sagsbehandler arkitekt m.a.a. Jens Riis Jørgensen Tlf [email protected] Bygningsfredningsforeningen (BYFO) Borgergade København K Tlf