Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG"

Transkript

1 Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

2

3 Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger ud til den vestlige kyst på Mors. Landskabskarakterområdet dækker næsset Vestermark, Rovvig, Skallerup samt områderne omkring Solbjerg. Området afgrænses mod nord af det stærkt kuperede randmorænelandskab på Nordmors, mod øst af Solbjerg ådal og mod syd af dels Jølby nor, dels Dragstrup vig. Mod vest afgrænses området af en bugtet kystlinje og Vildsund. Fig. 1 Karakterområdet Skallerup-Solbjerg. Den stiplede linje angiver kystforlandsgrænsen. 3

4 Landskabskarakterbeskrivelse Skallerup-Solbjerg Landskabskarakteren Landskabskarakteren i Skallerup-Solbjerg er især betinget af områdets bølgede til jævne terræn, intensivt dyrkede marker opdelt af jorddiger og hegn, spredtliggende gårde og husmandssteder, samt de 5 landsbyer Solbjerg og Sdr. Solbjerg, Torup og Skallerup samt V. Jølby. Landsbyerne har randbeliggenhed enten på overgangen fra morænen til ådale. Der er en relativt høj tæthed af gårde og husmandssteder spredt i hele området, for størstedelen uden noget markant mønster. Landsbyer og gårde er helt eller delvist omgivet af skærmende beplantning, og har et overvejende grønt udtryk. Landskabet fremstår enkelt og åbent til transparent afgrænset, præget af lange kig på tværs af området og til tilstødende områder og modstående kyster. Landskabet rummer lokalt særlige visuelle oplevelsesmuligheder, primært knyttet til kystforlandet og de afvigende delområder, som ligger herindenfor. Den ene af områdets 2 kirker, Solbjerg kirke, har en markant beliggenhed og ses på stor afstand. Kystforlandet er svagt bakket og jævnt faldende mod kysten i bunden af Rovvig, mens lave, stejle kystskrænter tilbagetrukket fra den nutidige kystlinje præger den resterende del af kyststrækningen. Kystskrænterne adskiller strandengene og kysten fra dyrkningslandskabet på morænefladen. Kyststrækningen er primært åben, dog stedvist skov-eller kratbevokset. Kystlinjen tegner et bugtet forløb omkring Rovvig, som dannes af de fremskudte halvøer Skallerup næs og Vestermarken. Det bugtede forløb giver mulighed for kig på langs af kysten. Modstående kyster ligger nært med stor betydning for den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet. De delvist afgræssede, delvist bevoksede strandengsarealer langs kysten fremstår som kontrasterende i forhold til hovedkarakteren i området. I bunden af Rovvig afgrænses strandengsarealet af en række fiskerhytter, der sammen med en række husmandssteder langs landevejen danner et småskalalandskab, som adskiller sig fra hovedkarakterområdets middelstore skala. På de fremskudte halvøer danner veje, diger og hegn et klart og relativt finmasket mønster, hvorved også disse områder adskiller sig fra hovedkarakterområdet. Størstedelen af området fremstår middel roligt og let forstyrret. Det rummer landskabelige oplevelser, som især knytter sig til kystforlandet og de afvigende delområder. Landskabskarakterens oprindelse Den dominerende landskabskarakter i Skallerup-Solbjerg har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen. De mønstre i landskabet, der herved blev skabt i form af jorddiger og spredtliggende gårde, er overvejende velbevaret. 4

5 Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Naturgrundlag Geomorfologi og terræn Skallerup-Solbjerg består af en bølget moræneflade, som skyder sig ud i 2 små halvøer, Vestermarken og Skallerup næs, hvorved der opstår en lille vig, Rovvig. Skallerup næs adskilles fra morænefladen af den nord-sydgående Skallerup ådal. Den centrale del af morænefladen orienterer sig med jævnt terrænfald imod Rovvig, mens terrænet på halvøerne falder fra en central akse til kysten. Hydrologiske forhold Omtrent halvdelen af karakterområdet afvandes via Skallerup bæk, som løber ud i Rovvig. Kystrelationer Kysten domineres af strandenge af varierende bredde på marint forland og tilbagetrukne lave fossile kystskrænter. Omkring Rovvig stiger terrænet jævnt ind mod baglandet. Strandbredden er overvejende smal og stenet. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Den dominerende arealanvendelse i området er intensivt dyrkede marker, mens dele af strandengene langs områdets kystlinje benyttes til græsning Bevoksningsstruktur Området er som helhed sparsomt bevokset, og overvejende præget af diger med spredt bevoksning samt skærmende beplantning omkring især husmandssteder og mindre gårde. Større gårde ligger delvis fri af beplantning. Især i den nordlige og centrale del af området er der meget åbent, mens den rumlige afgrænsning, skabt af levende hegn, er tættere på Vestermarken, syd for Torup og vest for Solbjerg. Omkring Rovvig samt i forbindelse med tidligere lavbundsområder er der stedvist mindre skovbevoksninger bestående af blandet løv og nål. Halvkultur- og naturarealer findes ved strandengene og Skallerup ådal. Bebyggelsesmønster (herunder beskrivelse af landsbyer) Bebyggelse i området består af landsbyerne/bebyggelserne Solbjerg, Sdr. Solbjerg, Torup, Skallerup og Vester Jølby. Foruden landsbyerne består bebyggelsen i området af spredtliggende, mindre til mellemstore gårde i en tæt struktur, samt husmandsbrug, der fungerer som beboelse/ fritidshuse, og som primært ligger langs landevejene ud mod kysten. Overordnet set er bebyggelsen i området af middel til god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Enkelte bygninger er meget forfaldne. 5

6 Landskabskarakterbeskrivelse Skallerup-Solbjerg På nær V. Jølby ved Jølby Nor ligger landsbyerne parvist, med Torup og Skallerup på hver sin side af Skallerup ådal, mens Solbjerg og Sdr. Solbjerg ligger på morænebakken vest for Solbjerg ådal. Solbjerg er den største af landsbyerne, en slynget vejby, der er opstået langs landevejen til Sundby. Bebyggelsen består overvejende af rødstenshuse fra århundredeskiftet og frem til 1950 erne, og fremstår i middel velholdt tilstand, med enkelte faldefærdige undtagelser. Landsbyen rummer en højtliggende kirke, en skole, teltplads og et traktorværksted/-museum. Byfronten langs A26 er relativt åben, ellers overvejende grøn. Sdr. Solbjerg er en yngre bebyggelse opstået efter århundredeskiftet omkring et vejkryds umiddelbart syd for Solbjerg. Bebyggelsen er overvejende fra erne og består af små huse, som vedligeholdelsesmæssigt er af middel standard, dog med flere dårligt vedligeholdte. Byranden er delvis grøn. Skallerup er en mindre bebyggelse, som er opstået, hvor flere landeveje mødes og samles i en vej, der fører over Skallerup bæk. Bebyggelsen rummer en lille kullet kirke og en friskole, tidligere har der været en smedie. Torup er ligeledes opstået omkring et vejkryds, og bebyggelsen er overvejende fra 1940 erne, dog med enkelte både ældre (fra før århundredeskiftet) og yngre huse. Den oprindelige smedie er stadig aktiv, derudover findes en moderne mølle. V. Jølby er en slynget vejby, og det bedste eksempel på en stjerneudskiftningsby på Mors. Hovedparten af bebyggelsen stammer fra erne, og består overvejende af enfamilies rødstenshuse som afspejler tidernes byggeskik, samt enkelte bondegårde. Både Skallerup, Torup og V. Jølby har overvejende grønne byfronter. Langs Rovvig ligger et lille sommerhusområde bag skærmende beplantning. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer V. Jølby og Vestermarken er det bedste eksempel på Mors på hhv. stjerne- og blokudskiftning. Selve Vestermarken er karakteriseret af lange lige veje, hegn og diger vinkelret på vejene, og gårde beliggende spredt i området. Vestermarken er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Området langs vejen fra Skallerup til Skallerup Hage bærer samme mønster, dog mindre markant. Vejen langs Rovvig til Torup er karakteriseret af små husmandssteder og fiskerhuse langs vejen. Der findes 2 kirker i området, Solbjerg og Skallerup kirker. Skallerup kirke er en beskeden bygning uden tårn, mens Solbjerg kirke med tårn og højere beliggenhed er mere markant. Den eneste gravhøj i området, Torshøj på Skallerup næs, fremstår ikke markant effekt i området. Enkeltelementer og tekniske anlæg En højspændingsledning på sydsiden af Vestermark er meget synlig i landskabet, mens der er en relativt stor tæthed af mindre ledninger samt en enkelt højspændingsledning i den nordlige del af området. Der er 2 vindmøller i den sydlige del af området, og kun ganske få møller i naboområderne. Møllerne er placeret enkeltvist eller parvist. Hovedvej A26, der via Vildsundbroen forbinder øen med Nordjylland, ligger i udkanten af området langs den østlige grænse. Torup mølle er med sine høje siloer en ganske synlig virksomhed i området. 6

7 Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Rumlige visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer Den spredte hegnsstruktur skaber et transparent afgrænset landskab med lange kig over et landbrugslandskab af middelstor skala med lange bløde bakker. De forholdsvist få landskabselementer i form af mange spredtbeliggende gårde og middelstore marker skaber et enkelt landskab, overvejende uden markante mønstre. Vestermarken og Skallerup næs skiller sig ud, ved at hegn og diger vinkelret på retlinede veje tegner et klart mønster. Fra den nordlige del af området er der god udsigt til det kuperede terræn på Nordmors, og forskellen i de 2 områders karakter træder tydeligt frem. Der er udsigt til Limfjorden fra en stor del af området, primært fra kystforlandet. Kirker Der findes 2 kirker i området, Solbjerg og Skallerup kirke. Solbjerg kirke er placeret højt og er desuden hvidkalket, hvilket gør den meget synlig i nærområdet, og som sådan fungerer som orienteringspunkt. Skallerup kirke ligger i udkanten af området i nærhed af kysten, og er med en lavere beliggenhed samt mindre iøjnefaldende facader mindre synlig. En fredning af omgivelserne bevarer indkigsmulighederne. Markante delområder og enkeltelementer En større sammenhængende del af karakterområdet, bestående af Vestermarken, kystlinjen op til Skallerup-Torup, samt Skallerup ådal og næsset syd for Skallerup, adskiller sig fra hovedkarakterområdet i kraft af kystnærhed, bebyggelses- og vejstruktur samt naturgrundlag. Vestermarken og Skallerup næs Vestermarken er en lille halvø, som skyder sig ud med Dragstrup vig på den sydlige side og Rovvig på den nordlige. Området tegnes af en blokudskiftning, og er karakteriseret ved en lang lige vej, som går igennem området ud til kysten, med et tæt net af hegn og diger placeret vinkelret på vejen. På Skallerup næs, som på samme måde skyder sig ud mellem Vildsund og Skallerup ådal, genfindes det samme mønster, om end mindre markant. Landskabeligt adskiller de 2 områder sig fra hovedkarakterområdet i kraft af det tydelige mønster, som veje, diger og hegn skaber. Vester Jølby Den tydeligste stjerneudskiftningsstruktur på Mors ses ved Vester Jølby, som ligger i bunden af Vestermarken. Bebyggelses-, dige- og hegnsstruktur er velbevaret og fortæller om udskiftningen, ligesom de fritliggende gårde, der dengang blev flyttet ud af landsbyen. Vejstrukturen kan endvidere genfindes på de historiske kort. Husmandssteder langs vejen fra Vester Jølby til Torup Langs vejen fra Vester Jølby til Torup og langs Skallerup ådal findes en koncentration af hus- 7

8 Landskabskarakterbeskrivelse Skallerup-Solbjerg mandssteder og enkelte fiskerhuse, samt et lille sommerhusområde. Fiskerhusene ligger i bunden af Rovvig på en bræmme mellem landevejen og fjorden, mens husmandsstederne fortsætter langs vejen til Torup. I dag fungerer de som beboelse og fritidshuse, mens strandengsarealerne og engarealerne delvis benyttes til græsning. Skallerup bækdal Imellem Skallerup og Torup løber Skallerup bæk, som danner et egentligt engområde ud til kysten. Engområdet adskiller husmandsstederne syd for Torup fra bebyggelsen på Skallerup næs. Strandenge - kystlinje Kystlinjen omkring Vestermarken og Skallerup næs er præget af flade strandengsarealer ud til kysten og tilbagetrukne og stejle, men lave kystskrænter samt enkelte klinter og strandvolde bagved. Rovvigs flade strandengsarealer danner en mere glidende overgang til baglandet. Strandengsarealerne benyttes delvist til græsning. Påvirkninger fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Området fremstår overordnet set relativt roligt med kun enkelte, stedvist forstyrrende elementer. De øst-vestgående højspændingsledninger, dels langs Vestermarkens sydlige kyst, dels i den nordlige del af området, samt flere mindre ledninger på kryds og tværs i området, virker visuelt forstyrrende i nærområderne. Landbrugsbedrifterne er overvejende af mellemstørrelse, men fremstår i tæthed og udformning forstryrrende i landskabet især i den nordlige og østlige del af området. Støj fra vindmøller skyldes primært en vindmøllegruppe i naboområdet nord for, som skæmmer udsigten til Solbjerg kirke fra syd samt udsigten over landskabet nord for området. Torup mølle ses på relativt stor afstand, og fungerer som orienteringspunkt, men har pga sin mørke overflade ikke en dominerende effekt på landskabet. Hovedvej A26 løber i udkanten af området langs den østlige grænse, og er lokalt et støjende element i landskabet. 8

9 Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Visuelle sammenhænge i kystlandskabet Figur 2. Visuelle sammenhænge i kystlandskabet. Det mørkeblå område viser kyster, som ligger mindre end 2,5 km fra karakterområdet, mens det lysere blå område viser kyster, som ligger mindre end 5 km fra karakterområdet. Kystforlandet Kystlinjen er overvejende karakteriseret af flade, stedvist brede strandengsarealer, som enkelte steder er bevokset med skov. Ved Rovvig er kystforlandet jævnt stigende ind til baglandet, mens kysten omkring Vestermarken og Skallerup vig er præget af tilbagetrukne og stejle, men lave kystskrænter og enkelte klinter. Mens strandengene udnyttes til græsning, indgår den resterende del af kystforlandet, som dækker Vestermarken og ved Rovvig når op til 1,5 km ind i karakterområdet, i den intensive landbrugsdrift. Ved Rovvig er der kort afstand til vigens modsatte kyst og til bunden af vigen, og man kan tyde detaljer som flagstænger, vinduer, forskelle i beplantningskarakter m.m. Endvidere er der udsigt på langs af kysten til Vildsundbroen og henover landskabet til det kuperede landskab på Mors nordlige kyst. 9

10 Landskabskarakterbeskrivelse Skallerup-Solbjerg Karakteristika for modstående kyster De modstående kyster befinder sig primært indenfor en afstand af 1,5 km, og kyststrækningerne danner tilsammen et lukket kystlandskabsrum. Med udsigt til Skyum bjerge fremstår den modstående kyst som et landskab med bølgende terræn, klinter, stedvis skovbevoksning og felter af dyrkede marker, hvor det er muligt at skelne spredtliggende gårde samt enkelte vindmøller. Mod sydvest er der udsigt til Visby Bredning og dennes kyst på ca. 10 km afstand, hvilket giver et lidt mere åbent landskab. Landskabskarakterens nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Landskabskarakteren i Skallerup-Solbjerg er især betinget af landbrugsdrift på morænebakken samt græsning på strandengsarealerne, og fortsat drift er vigtig for opretholdelse af karakteren. Udviklingstendenser Udviklingstendensen i landbruget i retning af større og færre bedrifter med nedlæggelse af mellemstore bedrifter afspejles ikke tydeligt i dette karakterområde, idet der ikke er foregået store udvidelser i landbrugets bygningsmasse eller større synlig sammenlægning af markfelter via nedlæggelse af diger. Planlagte ændringer Området fremstår stabilt uden tegn på planlagte ændringer eller udviklingsprojekter. 10

11 Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse 11

12 Landskabsvurdering Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterens styrke Figur 3 Karakterstyrke. Det lysegule er karakteristisk og det blå er kontrasterende. Karakteristisk Hovedkarakterområdet Landskabskarakteren i form af intensivt dyrkede marker på morænefladerne i et storbakket transparent landskab, som opdeles i middelstore markfelter af spredte, sparsomt bevoksede diger, fremstår tydeligt i hovedparten af området, dækkende områderne omkring Solbjerg hede, Solbjerg, Sdr. Solbjerg samt øst, syd og nord for Torup. 12

13 Skallerup-Solbjerg Landskabsvurdering Det karaktergivende mønster, dannet af de mange spredtliggende gårde, diger, et net af små landeveje i et bugtet forløb og landsbyernes beliggenhed på kanten af ådale, trukket tilbage fra morænefladen, afspejler landskabskarakterens oprindelige struktur. Dog har udviklingen skabt et mere åbent og enkelt landskab i forhold til hvad der afspejles af de historiske kort, hvor landskabet deles op i langt mindre markfelter af diger og levende hegn samt mindre gårde og husmandssteder. Landskabskarakteren vurderes derfor at være mindre intakt. Denne del af karakterområdet vurderes at fremstå karakteristisk. Kontrasterende Vestermarken og Skallerupnæs På Vestermarken og i området syd for Skallerup finder man et stringent mønster af retlinede veje, hegn og diger, som opdeler landskabet i middelstore markfelter. Digernes og hegnenes retning vinkelret på vejene skaber en tydelig orientering mod kysten. Det stringente og tætte mønster adskiller området fra hovedkarakterområdet med dets bugtede vejforløb og fravær af et entydigt mønster. Fjordkær Fjordkær i bunden af Rovvig er i kraft af en udstykning til små fiskerhuse bag strandengen samt husmandssteder langs vejen mellem Vester Jølby og Torup karakteriseret af et småskalalandskab. Imellem fiskerhusene og husmandsstederne ligger et sommerhusområde, som er omgivet af tæt beplantning. Områdets funktion og lille skala, som skabes af de små jordlodder, adskiller det fra hovedkarakterområdets landbrugslandskab med lange kig. Kyststrækningen Kyststrækningen præges af lave kystskrænter og flade og stedvist brede strandengsarealer med strandsøer og strandvolde. Strandengene samt engen omkring Skallerup å benyttes delvist til græsning. Rovvig og den korte afstand til de modstående kyster skaber et kystlandskab i lille skala. Arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold med kontakten til fjorden giver området en markant anderledes karakter end hovedkarakterområdet. Områderne vurderes hver for sig at være kontrasterende i forhold til karakterområdet i kraft af skala, mønstre og arealanvendelse, og samles i ét kontrasterende delområde. 13

14 Landskabsvurdering Skallerup-Solbjerg Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Figur 4 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Pilene angiver særlige udsigter til modstående kyster og naboområder. Vestermarken og Skallerupnæs Vestermarken fortæller med sit tydelige retvinklede mønster af vej, diger og hegn historien om en blokudskiftning. Mønsteret genfindes på Skallerupnæs. Kysten Kyststrækningen rummer en række visuelle oplevelsesmuligheder, med korte kig til modstående kyster samt henover Rovvig og strandengene omkring, og lange kig på langs af kysten til Vildsundbroen og bakkerne på Nordmors mod nordøst og Vils Bredning mod sydvest. Der er udsigt til Skyum bjerge og stejle kystskrænter på den modstående kyst. 14

15 Skallerup-Solbjerg Landskabsvurdering Tilstand Figur 5 Tilstanden af de karaktergivende elementer og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det mørke område er vurderet til middel tilstand, det lyse til at være i god tilstand. God tilstand Skallerup næs Landskabet på Skallerup næs og Skallerup ådal er relativt upåvirket af vindmøller, højspændingsledninger og andre tekniske anlæg, og fremstår visuelt roligt og uforstyrret. Den modstående kyst virker samlet rolig og uforstyrret af tekniske anlæg. De karaktergivende elementer fremstår i god vedligeholdelesmæssig tilstand. 15

16 Landskabsvurdering Skallerup-Solbjerg Middel tilstand Hovedkarakterområdet Landbrugsbedrifterne især i den nordlige og østlige del af området har en tæthed og udformning, som får dem til at fremstå visuelt forstyrrende landskabet. Enkelte bedrifter og/eller tilhørende anlæg er pga. deres udformning og materialevalg særligt forstyrrende i landskabet. De karaktergivende elementer fremstår i god/middel vedligeholdelesmæssig tilstand. Området omkring Solbjerg Hede Højspændingsledningen samt mindre ledningsføringer i den nordlige del af området, omkring Solbjerg Hede, virker visuelt forstyrrende i nærområderne. Endvidere er der visuel uro forårsaget af en vindmøllegruppe i naboområdet nord for, som skæmmer udsigten til Solbjerg kirke fra syd samt udsigten over landskabet nord for området. Øst for Solbjerg Hovedvej A26 løber i udkanten af området langs den østlige grænse, og er lokalt et støjende element i landskabet. Omkring Vestermarken og Rovvig På Vestermarken forstyrres landskabet af en højspændingsledning ført langs den sydlige side, mens en gård i udkanten af fiskerhusbebyggelsen ved Fjordkær virker let forstyrrende set både på afstand og lokalt. Da området er et småskalalandskab er det særligt påvirkeligt for tekniske anlæg, og vurderes derfor at være visuelt let forstyrret. Samlet vurderes tilstanden i området at være middel i forhold til påvirkning fra tekniske anlæg. 16

17 Skallerup-Solbjerg Landskabsvurdering Sårbarhed Figur 6 Sårbarhed. Det røde område vurderes at være særligt sårbart overfor markante ændringer i landskabet. Pilene angiver sårbarhed overfor ændringer i naboområder og på modstående kyster. 17

18 Landskabsvurdering Skallerup-Solbjerg Generelt Områdets terræn og åbne karakter, som muliggør lange kig over land betinger af nye anlæg vil komme til at fremstå tydeligt. Pga. områdets skala og enkle karakter rummer landskabet dog en vis kapacitet i forhold til større anlæg. Den allerede høje tæthed af spredtliggende gårde samt ledningsføringer over jord påvirker allerede landskabet og yderligere tilførsel af nye anlæg vil hvis de placeres uhensigtsmæssigt, få en meget negativ påvirkning af landskabet, pga. den kumulative effekt. Områder er således som helhed delvist sårbart overfor markante ændringer i form af nye anlæg eller andre større ændringer i området. Vestermarken og Skallerup næs Pga. de tydelige og intakte mønstre, som veje, diger og levende hegn danner i disse områder, samt de udsigterne til kysten er landskabet her særligt sårbart overfor ændringer, der bryder de eksisterende mønstre eller områdets skala. Kystforlandet Pga. de visuelle sammenhænge på langs og til modstående kyster, som ligger i så kort afstand, at gårde, markfelter mv. kan erkendes klart, er kystlandskabet særligt sårbart overfor markante ændringer som større beplantninger, bebyggelse og tekniske anlæg. 18

19 Skallerup-Solbjerg Anbefalinger til planlægningen Anbefalinger til planlægningen Landskab Området rummer en lang række landskabelige kvaliteter: Hovedparten af karakterområdet er vurderet som værende karakteristisk. Markante del - områder, beliggende i forlængelse af hinanden og derfor samlet i ét delområde, skiller sig positivt ud. Delområderne og kystforlandet rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tilstanden er overvejende middel. Udfra et landskabeligt synspunkt bør landskabet i delområderne, kystforlandet samt på de nærmest liggende kyststrækninger beskyttes mod ændringer, som vil svække eller udviske de eksisterende kvaliteter. Dvs. at etablering af større tekniske anlæg eller bygninger samt større samlede skovplantninger bør undgås. Vestermarken, som er udpeget som kulturmiljø i Morsø kommunes kulturmiljøatlas, er et tydeligt eksempel på blokudskiftning. Det stringente mønster af hegn og diger vinkelret på den centrale vej bør bevares, og gerne styrkes. Engen omkring Skallerup bæk bør friholdes for skovrejsning eller tilgroning, og bør ligesom strandengene omkring Rovvig fortsat græsses. Natur I Regionplan 2005 er der udpeget en økologisk korridor langs kysten samt i en sløjfe udfra Skallerup bæk til Solbjerg Hede og øst om Østergård. Hele kystlinjen er desuden udpeget som skovrejsningsfri zone. Bortset herfra knytter de naturmæssige interesser sig kun til overdrevsarealerne og engen langs Skallerup bæk samt til strandengene omkring Rovvig, og kystforlandet bør derfor indgå som et kerneområde i kommuneplanen, hvor der holdes fokus på naturkvaliteterne i området. Kultur Vestermarken er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneatlasset og bør som sådan sikres i kommuneplanen. Landbrug Udviklingstendensen indenfor landbrug i retning af større og færre bedrifter bevirker, at hele området pga. terrænet, transparens og muligheden for lange kig er sårbart overfor anlæg, som forstyrrer udsigterne eller bryder landskabets skala. Navnligt delområderne, hvor landskabet med de små rum er i lille skala, og kystforlandet med de visuelle sammenhænge til modstående 19

20 Anbefalinger til planlægningen Skallerup-Solbjerg kyster, er sårbart overfor udvidelser i landbrugsbedrifterne eller placering af tekniske anlæg iøvrigt, som bryder den lille skala. Her bør der tages særlige landskabelige hensyn ved udvidelser af bedrifterne. Udvidelser af eksisterende landbrugsanlæg, herunder gylletanke, samt nye bygninger og anlæg bør tilpasses landskabet både mht placering, skala, udformning og materialevalg, og bør som udgangspunkt ske i tilknytning til eksisterende byggeri. I hele området bør skærmende beplantning indgå som en del af tilpasningen. Det bør tilstræbes, at de eksisterende diger og hegn bibeholdes, således at der ikke sker yderligere sammenlægning af mindre markfelter til større markfelter. Overdrevsarealer og strandenge bør fortsat afgræsses. Beplantninger omkring gårde bør bibeholdes, og bør udvides til også at omfatte nye landbrugsbygninger ved landbrugsudvidelser. Husmandssteder bør bevares og vedligeholdes som små husmandssteder. Hvor der er visuelle sammenhænge på tværs af områdegrænserne bør der desuden vises samme hensyn ved eventuelle udvidelser af gårde i naboområderne. Tekniske anlæg Kystforlandet og det samlede delområde er særligt sårbare overfor tekniske anlæg og bør friholdes for yderligere anlæg. Højspændingsledningerne på kryds og tværs i området virker forstyrrende på landskabsoplevelsen, og kabellægning af ledningerne vil, særligt omkring Rovvig og Vestermarken, have en positiv effekt på oplevelsen af landskabet. Byer Ved eventuel udvidelse af V. Jølby bør dens karakter af stjerneudskiftningslandsby bevares, ligesom Solbjergs karakter af slynget vejby bør fastholdes. Byudvikling bør ske indenfor den nuværende byflade ved udfyldning af tomme huller i husrækken. Ved eventuel udvidelse af Torup bør det sikres, at landsbyen ikke vokser sammen med Skallerup. Ved udvidelser af Solbjerg og Skallerup bør kirkeindsigtsmulighederne bevares. Sidst skal det tilstræbes at bevare/styrke landsbyernes grønne byfronter. Friluftsliv og turisme Nedenfor angives de registrerede eksisterende faciliteter og potentialer knyttet til friluftsliv og turisme. Disse vurderes i forhold til de relevante turismekategorier, der er arbejdet med indenfor Visit Denmarks projekt Syv Danmarksoplevelser, som er en analyse af turisme i Danmark. De 2 kategorier, som knytter sig til bymæssige oplevelser, er ikke relevante for Mors. Sidst er der foretaget en vurdering af om et givent område er sårbart overfor forstyrrelser. Kategorierne er: Aktiv natur Naturens gratis glæder I ro og mag ved vandet Sjov i sommerlandet 20

21 Skallerup-Solbjerg Anbefalinger til planlægningen Det gode liv Sårbart overfor forstyrrelser (hører ikke til Visit Denmarks kategorier) Eksisterende faciliteter Solrute (Naturens gratis glæder) Shelter ved Rovvig (Naturens gratis glæder) Teltplads ved Solbjerg (Naturens gratis glæder) Landevejen fra Vester Jølby til Torup og videre mod nord til Sundby indgår i Solruten, som er en sammenhængende rute af eksisterende landeveje så nær kysten som muligt. Ved Rovvig er der mulighed for at overnatte i et shelter, mens der syd for Solbjerg findes en teltplads. Potentiale Området rummer potentiale for friluftsliv i form af vandre- og cykelture, kano- og havkajaksejlads samt andre former for friluftsaktiviteter. En teltplads i tilknytning til solruten vil i modsætning til den nuværende placering ved Solbjerg kunne understøtte denne. Der arbejdes med at etablere en vandrerute, som følger kysten hele vejen rundt om øen. Der er muligheder for at etablere/styrke støttepunkter for både vandreruten og solruten, som tillige vil være til gavn for svaneruten (øen rundt til havs), f.eks. ved Rovvig og/eller Rovvig efterskole. Rovvig efterskole tilbyder undervisning med fokus på sejlsport og natur- og friluftsliv, design og gastronomi, hvilket i princippet åbner for at tilbyde sommerferiekurser. Kystruten er en nyetableret vandrerute, der principielt følger kysten rundt om Mors. I Skallerup- Solbjergområdet udgøres den dog af landevejen et stykke inde i land (ligesom Solruten), og rummer ikke de samme muligheder for særlige visuelle og naturmæssige kystnære oplevelser som andre steder på Mors. Der er derfor potentiale for at etablere den efter samme princip, dvs langs kysten, som på resten af Mors. Aktiviteterne og potentialerne i området knytter sig til Naturens gratis glæder og I ro og mag ved vandet. 21

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV Ejerslev - Sejerslev Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sejerslev Ejerslev dækker

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Erslev Kær Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Erslev Kær strækker sig fra Dragstrup Vig i

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDMORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDMORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDMORS Sydmors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sydmors strækker sig fra Glomstrup Vig i vest til

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SALGJERHØJ-HANKLIT

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SALGJERHØJ-HANKLIT Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SALGJERHØJ-HANKLIT Salgjerhøj-Hanklit Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Salgjerhøj-Hanklit-området

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende kystnært landskabsstrøg domineret af strandengsarealer og oddedannelsen Buksør Odde. Pga. områdets form findes tydelig visuel sammenhæng mellem områdets

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen LEGIND BJERGE

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen LEGIND BJERGE Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen LEGIND BJERGE Legind bjerge Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Legind Bjerge

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS NORD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS NORD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS NORD Midtmors nord Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Midtmors nord området strækker sig fra

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 10 - JEGINDØ INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED Sønder Herred Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sønderherreds Plantage ligger midt på

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Helheder og kompetencer i det åbne land

Helheder og kompetencer i det åbne land Struktur og forløb Landskabsanalyse Kirstine Kjær, Byplan Omsat til kommuneplan 2209-21 Tidsplan og projektforløb Opstartsmøde Natur og miljø marts 08 workshops Feltbesigtigelse, analyse, beskrivelser,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Landskabsanalyse 2011

Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Strøby Småskala Landskab

Strøby Småskala Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Landbrugsfladen deles op i rektangulære små marker af levende hegn. Vejene flankeres af vejtræer som ses i landskabet som lange lige rækker af ensartede fritvoksende træer.

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013

LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E 7 - O D D E S U N D INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 1.1 et erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej Endeligt vedtaget af Byrådet d. xx.xx

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - THYHOLM INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Hesselager Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Fra registreringspunkt mod nordvest. Fra registreringspunkt mod vest. Billede af husdyrhold i dalstrøget. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S

LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye

Læs mere

Bovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23

Bovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23 Bovense-Kertinge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Landbrugsland i fladt til jævnt bølget terræn

Læs mere

Hårlev Landbrugsflade

Hårlev Landbrugsflade Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det flade, intensivt dyrkede morænelandskab opdeles af levende hegn og smalle landeveje. Der er små vandløb, landsbyer og spredte gårde samt husmandsudstykninger. Udsynet

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses

Læs mere

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker 2 Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere