KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi"

Transkript

1 KULTUR & SAMFUND KROP & kemi fysik matematik biologi 1

2 INDHOLD KAP 1 Hvad er alkohol? 04 KAP 2 Alkohol og kroppen 08 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 11 KAP 4 Kræft og alkohol 15 OPGAVER KAP 1 Hvad er alkohol? 19 OPGAVE 1 Struktur af alkoholer og deres fysiske egenskaber 19 OPGAVE 2 I hvilke produkter findes der alkohol? 20 FORSØG 1 Alkoholers opløselighed og egenskaber 20 FORSØG 2 Gæring af alkohol 21 OPGAVE 3 Hvad er gæring og hvor anvendes gæring? 22 KAP 2 Alkohol og kroppen 23 OPGAVE 1 Udskillelse af alkohol over tid 23 FORSØG 1 Blanding af vand og fedtopløselige væsker 24 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 25 OPGAVE 1 Volumen-procent og vægt-procent 25 OPGAVE 2 Beregning af alkohol promille 26 KAP 4 Kræft og alkohol 27 OPGAVE 1 Kræft i Danmark 27 KOLOFON REDAKTION Astrid Dybbro, Anne Friis Krarup, Per Kim Nielsen DESIGN & ILLUSTRATION LARSEN ET RASMUSSEN ved Lone Rasmussen FILMPRODUKTION Millstream Media ved Theis Mølstrøm. 2 FINANSIERING Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler samt TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) TAK TIL Troels Kjær, Alice Grønhøj, elever på Høje Taastrup Gymnasium og Alkohol & Samfund.

3 kemi fysik matematik biologi 3

4 KAPITEL 1. Hvad er alkohol? Lær om alkohols kemiske strukturer og fysiske egenskaber, samt hvordan alkohol fremstilles. Alkohol et molekyle Alkohol er en gruppe molekyler inden for det, man kalder organiske forbindelser. Alle alkoholer indeholder en eller flere OH-grupper (hydroxid), som er bundet til en kæde af carbonatomer. Den alkohol, der indgår øl, vin og spiritus, hedder ethanol. ETHANOL består af grundstofferne KUL (carbon = C), BRINT (hydrogen = H) og ILT (oxygen = O). ETHANOL skrives således: CH 3 OH. Ethanol er klart som vand. Ethanol har et kogepunkt på 78,4 C, det vil sige, at det koger ved en lavere temperatur end vand, der koger ved 100 C. Ethanol har et frysepunkt på ca -114 C. Ethanol har en massefylde (densitet) på 0,789 g/cm 3, det vil sige, at det er lettere end vand, som har en massefylde på 1g/cm 3. Desuden har ethanol en karakteristisk lugt og en brændende smag. Og der går let ild i ethanol, som brænder med en svag blålig farve. FIGUR 1 Sammensætningen af et ethanolmolekyle som streg- og kuglemodel. ET MOLEKYLE ER EN SAMLET ENHED AF ATOMER. KAP 1 / OPGAVE 1 / side 19 Struktur af alkoholer og deres fysiske egenskaber 4

5 Alkohol er et organisk opløsningsmiddel Alkohol har en speciel egenskab: Det kan både opløses i vand, og samtidig kan det opløse fedtstoffer. Det hænger sammen med alkoholmolekylets opbygning. I den ene ende er molekylet hydrofilt det vil sige vandelskende, og det gør, at denne ende kan binde sig til vand. I den anden ende er molekylet hydrofobt - det vil sige, at det hader vand. Denne ende er derfor vandskyende til gengæld kan det binde sig til fedt, som dermed kan opløses. Den evne udnytter man i rengøringsmidler. Alkohol er et godt rengøringsmiddel, fordi det både kan opløses i vand og opløse fedt. Når man f.eks. pudser vinduer, kan alkoholen i rengøringsmidlet opløse fedtpletter på ruden. Og samtidig kan fedtet og alkoholen opløses i vand, så man kan fjerne både fedt, vand og alkohol fra ruden. Det er den samme opløsende evne, der gør, at alkohol kan skade din hjerne. Dine nerveceller er nemlig isoleret med fedt. Det får bl.a. nervesignalerne til at løbe hurtigt og hen til de rigtige steder i hjernen. Hvis du har drukket alkohol, bliver det ført op i din hjerne via blodet. Her begynder det at opløse fedtet rundt om dine hjerneceller. Det kan forstyrre signalerne du bliver sløv, og din reaktionsevne bliver langsommere. KAP 1 / FORSØG 1 / side 20 Alkoholers opløselighed og egenskaber Alkohol i hverdagen Alkohol er et effektivt stof. Det findes i mange forskellige produkter, som ikke er beregnet til at spise eller drikke. Det er bl.a.: Husholdningssprit Brændstof, som bioethanol Benzin Sprinkler- og kølervæske Desinfektionsmiddel, f.eks. i hospitalssprit. Her er alkoholprocenten høj % da høje koncentrationer af alkohol dræber bakterier og andre celler. Parfume, lim og maling, hvor alkohol gør produktet mere flydende. Når man f.eks. har malet en væg, fordamper opløsningsmidlet, og derved hærder malingen. Når alkoholen fordamper, kan man få det ned i lungerne, hvor det bliver optaget i blodet. Derfor er det vigtigt, at man beskytter sig med åndedrætsværn, når man arbejder med maling, der indeholder alkoholer. KAP 1 / OPGAVE 2 / side 20 I hvilke produkter findes der alkohol? 5

6 Fremstilling af alkohol Man kan fremstille alkohol på mange forskellige måder. Den mest almindelige proces har været brugt i mange århundreder. Her tager man organiske produkter, der indeholder sukkerstoffer, og får dem til at gære. Det kan være kartofler eller frugt. For at lave alkohol, skal gæringen foregå uden ilt. Derfor skal gæringen ske i en lukket beholder. Ved gæring uden ilt bliver der dannet både alkohol og kuldioxid. Hvis gærcellerne får ilt, danner de vand og kuldioxid i stedet for alkohol og kuldioxid. Kuldioxid bliver til en gas ved stuetemperatur, og den fordamper i gæringsprocessen. GÆRING AF SUKKERSTOFFET GLUKOSE UDEN ILT C 6 H 12 O 6 2 CH 3 OH + 2 CO 2 Sukker gæring Alkohol + Kuldioxid GÆRING AF SUKKERSTOFFET GLUKOSE MED ILT C 6 H 12 O O 2 6 H 2 O + 6 CO 2 Sukker + Ilt gæring Vand + Kuldioxid Når en gærcelle forbrænder sukker, får den mest energi ud af det, hvis der er ilt tilstede. Så omdanner gærcellen sukkeret helt til kuldioxid og vand. Men i et lukket gæringskar opbruger gærcellerne ilten. Nu får de mindre energi ud af sukkeret, og i stedet for kuldioxid og vand dannes der alkohol og kuldioxid. Alkohol er giftig for gærcellerne. Så når koncentrationen af alkohol i gæringsbeholderen kommer op på ca. 12 %, stopper væksten af gærcellerne. Dermed dannes der ikke mere alkohol. Hvis man vil opnå en højere koncentration end 12 % alkohol, skal alkoholen destilleres. Destillation betyder, at man adskiller to eller flere stoffer ved kogning. 6

7 Destillation af alkohol Man har destilleret alkohol i mange hundrede år f.eks. når man har fremstillet stærke alkoholiske drikke som cognac ud fra vin og øl. Når man destillerer, skal man kende kogepunktet for de forskellige stoffer, der er i den blanding, man vil destillere. Når man f.eks opvarmer en blanding af vand og alkohol, begynder ethanolen at fordampe før vandet, fordi ethanol allerede koger ved 78,4 C. Nu kan dampen fra ethanolen opsamles i det, der hedder et svalerør. Det er en rørspiral, der ligger i et kar med koldt vand, og det gør, at ethanol-dampen kondenserer det vil sige, den bliver til væske igen. Væsken eller kondensatet er ethanol, som nu kan opsamles i et glas (SE FIGUR 2). Der kan opstå fejl i både gæringen og destillationen. Så kan der bl.a. dannes træsprit (methanol). Træsprit er svær at opdage, fordi det hverken har en speciel lugt eller farve. Det er farligt at drikke træsprit. I løbet af timer kan man få hovepine, kvalme, opkastninger og mavesmerter. Skaderne er alvorlige, og man kan risikere nedsat syn eller blindhed, skælven, stivhed, mekaniske bevægelser og ved større indtag koma og død. FIGUR 2 Opstilling af destillation i et laboratorium. KAP 1 / FORSØG 2 / side 21 Gæring af sukkerstof KAP 1 / OPGAVE 3 / side 22 Hvad er gæring og hvor anvendes gæring? HVAD ER EN ORGANISK FORBINDELSE? En organisk forbindelse består af en kæde af mindst to kulstof-atomer. Ethanol er en organisk forbindelse, som består af to kulstofatomer, der sidder sammen med fem brintatomer og en alkoholgruppe. De fleste organiske forbindelser er dannet af levende organismer. HVAD ER GÆR? Gær er en svamp, som også kaldes gærsvamp. Gærceller er ganske små. I en pakke bagegær på 50 gram er der ca. 500 milliarder gærceller. Svampene får energi ved at nedbryde organisk materiale. Det kan f.eks. komme fra sukker. Derfor får gær-svampe i alkoholproduktion typisk tilført sukkerstoffer som energi. 7

8 KAPITEL 2. Alkohol og kroppen Lær, hvordan alkohol optages og omsættes samt påvirker hjernen og kroppens øvrige organer. Optagelse af alkohol Alkohol (ethanol) er et lille molekyle. Det optages primært fra mavesækken (90 %) og resten i tyndtarmen. Herfra transporteres det over i blodbanen. Optagelsen sker hurtigt. Allerede fem minutter efter indtagelse kan man måle det i blodet. Optagelsen afhænger dog også af, hvor meget mad man har i mavesækken. En fuld mave tømmes nemlig langsommere, og det forsinker optagelsen af alkohol. Den maksimale koncentration er typisk nået efter min. Alkohol er både fedt- og vandopløseligt. Det betyder, at alkohol rent kemisk kan blandes med både vand og fedt. Derfor kan alkohol let passere over mave-tarm-slimhinden og videre ind i blodet. Derfra kan alkoholen blande sig med al vand i kroppen. Når man måler promillen hos en person, måler man hvor meget alkohol, der er i forhold til kroppens samlede vandmængde også kaldet kroppens vandfase. Hos mænd er cirka 68 % af kropsvægten vand hos kvinder er det ca. 55 %. Der er forskel, fordi mænd typisk har større muskelmasse og mindre fedtvæv end kvinder. Muskler indeholder ca. 80 % vand, mens fedtvæv indeholder ca % vand. Omsætning af alkohol Cirka 90 % af den mængde alkohol, man indtager, bliver omsat i leveren. De sidste 10 % bliver udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft. Det er derfor, man kan måle alkohol i et alkometer, som man puster i, hvis man skal testes for spritkørsel. Din lever omsætter alkohol ved hjælp af enzymer, og den kan kun omsætte en bestemt mængde alkohol i timen. Og du kan ikke få det til at gå hurtigere, selvom du danser eller løber. Under normale omstændigheder omsætter leveren 115 mg alkohol pr. kg kropsvægt pr. time. Kvinder omsætter normalt alkohol langsommere end mænd. Antabus Antabus er et lægemiddel, der bruges til at behandle alkoholmisbrug. Antabus virker ved at hæmme de enzymer i leveren, som skal nedbryde alkoholen. Derfor får man hurtigt kvalme, rødme i hovedet, hjertebanken og højt blodtryk, hvis man drikker alkohol, mens man bliver behandlet med antabus. KAP 2 / OPGAVE 1 / side 23 Udskillelse af alkohol over tid KAP 2 / FORSØG 1 / side 24 Blanding af vand og fedtopløselige væsker 8

9 Hvordan påvirker alkohol hjernen og kroppens øvrige organer? Alkohol er et giftstof, som både virker direkte og indirekte på flere af kroppens organer og funktioner. Alkohol bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression mv. Risikoen for de fleste sygdomme stiger med den mængde af alkohol, man indtager. FIGUR 3 viser, hvordan et stort alkoholforbrug kan påvirke kroppen. Demens, og hjerneblødning Alkoholisk psykose Blødning, åreknuder og kræft i spiserøret Centralnervesystemmet: Søvnforstyrrelser, forgiftning, abstinenser, kramper Kræft i mund og hals Vækst af bryst (for mænd) Brystkræft Fedtlever, leverbetændelse, skrumpelever og kræft i leveren Diarré Forhøjet blodtryk, forstyrrelse af hjerterytmen og svag hjertemuskel Knogleskørhed med brud Mavesår og -blødning Kræft i tykog endetarm Nerveskader Menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og fosterskader Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge og kræft i bugspytkirtlen Svækkelse af muskler Nedsat potens, nedsat sædkvalitet FIGUR 3 FIGUR 3 Konsekvenser for kroppen ved et stort alkoholforbrug Kilde: Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen

10 Alkohol og nerver Din hjerne og dine nerver er bl.a. med til at styre dine muskler og funktionen af alle dine indre organer i kroppen. Nervecellerne sender signaler med elektriske impulser. Nervecellerne består bl.a. af lange tråde, hvor signalerne løber. Nervetrådene er isoleret med fedt, og det gør, at signalerne kan løbe hurtigere. Alkohol er fedtopløseligt og kan derfor opløse fedtet rundt om nervetrådene. Det betyder, at de elektriske signaler mellem f.eks. nervecellerne og musklerne bliver forstyrret, bremset eller forsinket. FIGUR 4 En nervecelle AFHÆNGIGHED Alkohol kan skabe afhængighed. Risikoen for at blive afhængig af alkohol stiger, jo mere man drikker. Man kan både være psykisk og fysisk afhængig. Den psykiske afhængighed indebærer, at man opnår velvære ved at indtage alkohol, og at man ofte føler trang til at indtage det for at opnå velvære. Den fysiske afhængighed opstår, fordi kroppen har vænnet sig til store alkoholmængder. Det betyder, at man kan få kvalme, hovedpine og kramper, når man ikke længere har alkohol i kroppen. Disse symptomer kaldes abstinenser. VIDSTE DU, AT... Nogle mennesker har en arvelig enzymdefekt, der gør, at de ikke kan omsætte alkohol hurtigt nok, når de drikker alkohol. Det betyder, at de får kvalme, hjertebanken, blodtryksstigning og kraftig ansigtsrødmen, ligesom personer, der drikker alkohol, mens de er i behandling med antabus. ENZYM Enzymer er molekyler, som er nødvendige for, at der kan ske kemiske reaktioner i kroppens celler. Enzymerne har navne efter deres funktion i kroppen og de har endelsen -ase. Enzymet alkoholdehydrogenase er f.eks. med til at nedbryde alkohol i leveren. 10

11 KAPITEL 3. Alkohol, promille og procenter Hvad er promille, og hvordan beregner man mængden af alkohol i en væske? Hvor meget alkohol er der i? På flaskerne med øl, vin og spiritus står der, hvor mange procent alkohol, der er i produktet. Procent betyder antal pr. 100, og det skrives %. Men hvad betyder disse alkoholprocenter helt præcist? Procenten på alkoholprodukter kan være angivet på to måder hhv. som vægtprocent og volumenprocent. Procenten på alkoholprodukter kan være angivet på to måder: 1. SOM VÆGT % 2. VOLUMEN % VÆGTPROCENT = (massen (vægten) af alkohol) massen (vægten) af blandingen x 100 VOLUMENPROCENT = (volumen (rumfang) af stoffet) x 100 volumen (rumfang) af blandingen I Danmark er det mest almindeligt at bruge volumenprocent til at beskrive, hvor meget alkohol, der er i drikkevarer og det kan der være en grund til. En øl med en alkoholprocent på 5,6 % er udtryk for følgende: I 100 ml øl findes der 5,6 % ml ren alkohol, hvilket kaldes volumenprocenten. For at omregne volumen til vægt skal man gange de 5,6 % med alkohols massefylde på 0,789 g/cm 3. Man får altså et tal, der er mindre, hvis man regner i vægt (gram). Hvorfor tror du, at alkoholindustrien anvender volumenprocent frem for vægtprocent? Gå ind på og hør overlæge Troels Kjær fortælle om, hvordan alkohol påvirker kroppen og hjernen. KAP 3 / OPGAVE 1 / side 25 Volumen-procent og vægt-procent 11

12 Hvad betyder promille? Når man drikker alkohol, bliver man beruset. Det ændrer vores vurderinger og dømmekraft. Rusen afhænger af, hvilken promille man har, og hvor meget man er vant til at drikke. Men hvad betyder det, at have en promille på f.eks. 0,8? Promillen fortæller, hvor meget alkohol man har i blodet. Promille betyder antal pr enheder, og det skrives som. Hvis man har en alkoholpromille på 0,8, betyder det altså, at man har 0,8 ml alkohol pr. liter blod. Promillen afhænger af flere ting Hvis man drikker 3 almindelige øl, er der flere ting, der bestemmer hvilken promille, man får: Kroppens vægt: Større menneske har mere blod og væske i kroppen, som alkoholen kan fordeles i Køn: Mænd består ca. af 68 % kropsvæske (vand), mens kvinder består ca. af 55 % kropsvæske (vand). Mænd har altså mere vand i kroppen, som kan fortynde alkoholen Omsætning af alkoholen: Hvor god er leveren til at omsætte alkoholen? Har man en høj eller lav forbrænding? I gennemsnit forbrænder man 0,15 alkohol pr. time. Hvor stor forskel er der på mænds og kvinders promille? Her er et eksempel, hvor vi regner på promillen for en mand på 74 kg og en kvinde på 54 kg. De har begge drukket tre almindelige øl inden for en time. Må de køre bil? En almindelig øl indeholder ca. 12 gram alkohol. Det svarer til 1 genstand. De har altså indtaget 36 gram alkohol. KVINDENS PROMILLE = (36 gram / (54 kg x 0,55 % vand)) (0,15 pr. time) = 1,06 MANDENS PROMILLE = (36 gram / (74 kg x 0,68 % vand)) (0,15 pr. time) = 0,57 Hvis kvinden vejede 74 kg ligesom manden, ville kvindens promille være 0,73 For at udregne promillen skal man altså kende vægtprocenten i et alkoholprodukt. Den kan man selv udregne, hvis man har fået oplyst, hvor mange ml alkohol, man har drukket. For man kan omsætte ml til gram ved at gange med alkohols massefylde, som er 0,789 g/cm 3. (Ved promille-beregninger kan man runde op og bruge værdien 0,8) 12 KAP 3 / OPGAVE 2 / side 26 Beregning af alkoholpromille

13 Hvordan tester man en persons promille? Man får det sikreste mål for en persons promille ved at tage en blodprøve og måle mængden af alkohol i blodet. Det er den metode, færdselspolitiet bruger, når de har en stærk mistanke om, at en person har drukket mere alkohol, end det er tilladt i forhold til at køre i bil. Ude i trafikken bruger politiet dog et måleinstrument, der kan måle, hvor meget alkohol der er i udåndingsluften. I instrumentet sidder en elektrode, som kan måle, hvilken promille man kan forvente, personen har. Hvis denne måling viser, at personen har en høj promille, vil en læge tage en blodprøve, der viser den helt præcise promille. Der går som regel noget tid fra målingen af udåndingsluften til målingen af blodets indhold af alkohol. Derfor noterer politiet tidspunktet for målingen af udåndingsluften. Nu kan man beregne, hvor meget alkohol personen har forbrændt, frem til at der bliver taget en blodprøve. På den måde kan man regne tilbage til, hvor høj promillen var ved anholdelsen. VIDSTE DU, AT... Unge, som nedsætter deres alkoholforbrug, når de bevæger sig ind i den tidligere voksenalder, nedsætter samtidig deres risiko for alkoholrelaterede skader. VIDSTE DU, AT... Ved daglig indtagelse af alkohol øger leveren sin evne til at omsætte alkohol. Det sker fordi de enzymer, der nedbryder alkohol, øger deres kapacitet, så de kan omsætte mere alkohol pr. tidsenhed. Det kan være med til at forklare, at personer, der dagligt drikker meget alkohol, udvikler tolerans over for alkohol, og bliver alkoholikere. Alkohol kan give mange forskellige symptomer Rusvirkningen af alkohol sker 5-20 minutter efter, at man har drukket. Man kan få følgende symptomer, når man drikker: 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes 0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidigt udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres 0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid 1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balanceog bevægelsesevner 1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og maven sikkert også) 2,0: promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol 3,0 promille: Man har manglende kontrol med for eksempel urinblæren, og man kan blive bevidstløs 4,0 promille og derover: Man bliver bevidstløs, og man er i livsfare De fleste falder lettere i søvn efter at have drukket alkohol. Men søvnen er ofte urolig, man vågner ofte, og dagen efter er man ofte træt og uoplagt. Man kan få mareridt, fordi drømmesøvnen (REM-søvnen) undertrykkes i første del af natten. 13

14 Trafik En undersøgelse af trafikvaner blandt årige viser, at 17,5 % af drengene og 7,7 % af pigerne har kørt alkohol- eller narkokørsel. Alkohol er en af de væsentligste årsager til, at folk bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Alkohol er nemlig skyld i hver fjerde dræbte og hver sjette kvæstede i trafikken. To ud af tre dræbte eller kvæstede er spritbilisterne selv. Dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken. Promillegrænsen for at køre bil er 0,5. Se filmen Bare en lille tur fra Sikker Trafik, hvor Diana fortæller sin historie om alkohol og trafik og overvej, hvordan spritkørsel blandt unge kan forebygges. Foraeldremoedet/Oevrige%20film. SSTYRELSENS ANBEFALINGER OM ALKOHOL Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 (kvinder) / 21 (mænd) om ugen. Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Se mere på PROCENT OG PROMILLE Procent (%) og Promille ( ) bruges til at vise, hvor meget der er af et stof i en blanding. Hvis der er 10 % røde kugler i en blanding af kugler, betyder det, at 10 ud af 100 kugler er røde. Hvis der er 15 % fedt i brød, så betyder det, at der er 15 gram fedtstoffer i 100 gram brød. Hvis der er 10 røde kugler i en blanding af kugler er der 10 røde kugler ud af kugler. 14 UDREGN GENSTANDE En genstand er 1,5 cl eller 12 ml ren alkohol. En almindelig øl svarer til én genstand 1 flaske vin (75 cl) indeholder ca. 6 genstande 1 flaske spiritus (70 cl) indeholder ca genstande alt efter styrken af spiritussen

15 KAPITEL 4. Kræft og alkohol Lær om, hvad kræft er og sammenhængen mellem alkohol og kræft Hvad er kræft? Kræft er en sygdom, der starter i kroppens celler. Kræftceller opfører sig andeledes end normale celler. De kan dele sig og ødelægge de normale og raske celler. Der er mange forskellige former for kræft, som får navn efter det sted i kroppen, hvor kræften opstår. Det kan f.eks. være brystkræft, lungekræft eller hudkræft. Hver kræftsygdom har sine helt specielle kendetegn med hensyn til risikofaktorer, alder, køn, udbredelse, behandling og overlevelse. Klik på videoen og se, hvordan kræft opstår, og hvad man selv kan gøre for at forebygge kræft. Den normale celle Kroppen består af mange milliader celler, som kan have vidt forskellig størrelse og form. Hver celle har sin plads i kroppen og sin rolle f.eks. hudceller, hjerneceller, muskelceller osv. Cellerne blander sig ikke i hinandens arbejde, men koncentrerer sig om deres eget. Cellerne er specialister på hvert deres område, f.eks. bruger hjernecellerne udelukkende energi på hjernen. Cellernes liv er fastlagt på forhånd. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle med de samme egenskaber. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hver celle holder øje med og er i ligevægt med nabocellerne. Kræftcellen Kræftceller er asociale. Og i modsætning til normale celler, lytter de ikke efter kroppens signaler. De begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet for deler kræftceller sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange kræftceller, at de bliver til en kræftknude. Fejl i en celle kan opstå af sig selv eller pga. påvirkninger udefra f.eks. fra tobaksrøg, der ødelægger lungecellerne. Men der skal mange ændringer til, for at kræft kan opstå. Cellen arbejder hårdt for at forhindre, at den bliver til en kræftcelle. Cellerne er sociale og lytter til kroppens signaler. Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord. 15

16 Fra normal celle til kræftcelle Den normale celle har mange barrierer mod kræft. Man kan forestille sig barriererne som trappetrin. Der skal mange ændringer til, før kræftcellen er nået op på det øverste trappetrin. Hvis kræftcellen bryder den sidste barriere og når op på det sidste trappetrin, er der ikke flere naturlige barrierer. Kroppen kan ikke gøre mere for at forsvare sig mod kræftsygdommen. Derfor må lægerne træde til og bekæmpe kræftsygdommen ved hjælp af forskellige behandlingsmetoder, f.eks. operation eller kemoterapi. TRIN 8 TRIN 1 Én celle mister evnen til at reparere DNA-skader TRIN 2 Cellen får evnen til at skabe sit eget vækstsignal, men går i stå TRIN 3 Bremsen (tumorsuppressor) forsvinder, og cellen deler sig for en stund TRIN 4 Én celle undgår selvmord og deler sig igen TRIN 5 Én celle undgår immumforsvaret og deler sig igen TRIN 6 Én celle tiltrækker boldåre og overlever. Cellen deler sig igen TRIN 7 Én celle undgår slid på kromsomernes ender og overlever. Cellen deler sig igen Én celle får evnen til at sprede sig. Deler sig og bliver til flere. Cellerne spreder sig til andre dele af kroppen FIGUR 1 Udvikling af kræft 16

17 Hvad er sammenhængen mellem alkohol og kræft? Alkohol er kræftfremkaldende. Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Hvert år rammes ca personer i Danmark som følge af deres alkoholforbrug. Det svarer til 8 % af alle kræfttilfældene blandt mænd og 3 % blandt kvinder. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. KRÆFT A. SVULSTER I MUND I MUND OG OG HALS RR Mundhule RR Spiserør RR Strubehoved Alkohol ( g/dage ) Alkohol ( g/dage ) Alkohol ( g/dage ) ANDRE KRÆFTFORMER C. ANDRE SVULSTER RR Brystkræft RR Blære RR Livmoderslimhinde RR Æggestok 3,0 3,0 3,0 3,0 2,5 2,5 2,5 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 0, , , , Alkohol ( g/dage ) Alkohol ( g/dage ) Alkohol ( g/dage ) Alkohol ( g/dage ) RR Prostata RR Lunge RR 1,75 1,75 1,75 Bugspytkirtel 1,50 1,50 1,50 1,25 1,25 1,25 1,00 1,00 1,00 0,75 0,75 0,75 0, Alkohol ( g/dage ) 0, Alkohol ( g/dage ) 0, Alkohol ( g/dage ) FIGUR 2 Forholdet mellem niveauerne af alkoholforbrug og risikoen for 14 kræfttyper (tegnet efter Corrao et al. Addiction 2000;95(10): )) 17

18 RR betyder relativ risiko. I FIGUR 2 er RR afbilledet med de orange kurver og beskriver sammenhængen mellem alkoholindtag (gram/daglig) og risikoen for at få de forskellige former for kræft. RR for de forskellige kræftformer er 1 blandt de personer, der ikke drikker alkohol. Jo større værdi af RR, jo større risiko for de forskellige kræftformer. Eksempelvis er RR = 6 for mundhulekræft blandt personer, der drikker 100 gram alkohol om dagen. Det betyder, at personer, der drikker 100 gram alkohol om dagen har 6 gange så stor risiko for at få mundhulekræft sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol. KAP 4 / OPGAVE 1 / side 27 Kræft i Danmark KRÆFT Kræft er en sygdom, der starter i kroppens celler. Kræftceller opfører sig anderledes end normale celler. De kan dele sig og ødelægge de normale og raske celler. Med tiden kan kræftcellerne udvikle sig til en knude. BEHANDLING AF KRÆFT Der findes flere forskellige metoder til at behandle kræft. De mest almindelige er operation, strålebehandling og kemoterapi. Lægen vælger den bedst egnede behandling efter at have fundet ud af, hvad det er for en kræftsygdom. 18

19 OPGAVER & FORSØG KAPITEL 1. Hvad er alkohol? Lær om alkohols kemiske strukturer og fysiske egenskaber, samt hvordan alkohol fremstilles. KAP 1 / OPGAVE 1 / læs side 4-7 Struktur af alkoholer og deres fysiske egenskaber Der er forskellige typer af alkoholer. TABEL 1 viser nogle af de mest simple alkoholer og deres formel og fysiske egenskaber. Brug denne tabel til følgende: Byg de forskellige alkoholmolekyler med skolens molekylebyggesæt og tegn dem på en overskuelig måde, så I kan se hvordan atomerne er sat sammen. Prøv om I kan lave andre alkoholer med det samme antal atomer af C, H og O, i de modeller I har lavet. Hvordan ændres vægten af alkoholmolekylerne? Er der en sammenhæng mellem alkoholmolekylernes struktur og deres kogepunkt og massefylde? Kan I forklare denne sammenhæng? NAVN KOGEPUNKT VED 1 ATM VÆGT PR. MOL MOLEKYLER (G/MOL) MASSEFYLDE (G/ML) FORMEL Methanol Træsprit 64,6 o C 32,04 0,791 CH 3 OH Ethanol Alkohol Sprit 78,4 o C 46,07 0,789 CH 3 OH 1-Propanol 97,2 o C 60,11 0,804 CH 3 OH 1-Butanol 117,7 o C 74,21 0,810 CH 3 OH 1-Pentanol 138,0 o C 88,15 0,814 CH 3 OH 1-Hexanol 157,0 o C 102,18 0,814 CH 3 OH TABEL 1 Her er nogle eksempler på alkoholer, deres kemiske navne, deres hverdagsnavne, kogepunkt, vægt pr. molekyle, massefylde (vægt pr. ml), formel og struktur: 19

20 KAP 1 / FORSØG 1 / læs side 4-7 Alkoholers opløselighed og egenskaber FORMÅL: At undersøge forskellige alkoholers opløselighed i vand. MATERIALER: Find de alkoholer, der er i skolens kemikalieskab og en letflydende olie Reagensglas og reagensglasholdere 200 ml bægerglas med mulighed for at varme vand op til kogning (opvarmningen skal ikke foregå med åben ild) Termometer til over 100 o C FREMGANGSMÅDE: Bland de forskellige alkoholer i hhv. vand og den letflydende olie. Prøv om alkoholerne kan blandes med vand, når der også er den letflydende olie i blandingen. Opvarm de forskellige alkoholer i det kogende vandbad og iagttag om de koger og fordamper, samt hvilken temperatur vandbadet har opnået, når alkoholen koger. BEHANDLING AF RESULTATER: Hvad er forskellen på de forskellige alkoholer? Hvordan er sammenhængen mellem alkoholernes struktur og opløseligheden i vand? Kunne alkohol og vand blandes, når der var letflydende olie i vandet? Hvis ja, hvorfor? Hvordan er alkoholernes mulighed for at fordampe - og ved hvilke temperaturer? (se TABEL 1 s.19) KAP 1 / OPGAVE 2 / læs side 4-7 I hvilke produkter findes der alkoholer? Der er forskellige former for alkoholer i mange af vores hverdagsprodukter. Undersøg hjemme hos dig selv hvilke produkter på badeværelset, køkkenet, redskabsrum, kemikalieskab m.v., der indeholder alkoholer. Kig ikke kun efter ethanol, men også andre former for alkohol. 20 Se på varedeklarationen, hvad produkterne indeholder. Alkoholer har for det meste endelsen ol. Skriv ned, hvad du har fundet eller tag foto af produkterne. Medbring det til næste skoletime. Diskutér, hvorfor de forskellige alkoholer er i produkterne, og hvilken funktion de har.

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

KULTUR & SAMFUND KULTUR & SAMFUND. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND KULTUR & SAMFUND. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning Dansk Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD KAP 1 Er din sundhed dit eget valg? 03 KAP 2 Opfattelser og virkelighed 07 KAP 3 Fællesskab og forskellighed 08 KAP 4 Alkohol og reklamer 10

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE.

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. Enzym Klavs Ravn Gydesen Præstemoseskolen Hvidovre som Science kommune 2009/2010 1 Indhold Indledning:... 4 Første del vedrørende 8. kl.:... 4 Undervisningsmål

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Alkoholkompendium Glamsdalen HG

Alkoholkompendium Glamsdalen HG Alkohol - kendt fra hverdagen... 3 2. Ethanol - en kemisk forbindelse... 4 Modeller, formler og kemiske bindinger... 4 Lidt ekstra om bindinger... 4 Organiske forbindelser... 6 Ethanols fysiske egenskaber...

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Psykiatri KRAMHÅNDBOGEN

Psykiatri KRAMHÅNDBOGEN Psykiatri KRAMHÅNDBOGEN Se Karina i filmen om kost. [BILLEDE 1 af personer, der samtaler] Livsstilssamtalen LIVSSTILSSAMTALEN I KRAM-håndbogen får du inspiration til samtaler med patienten om kost, rygning,

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere