Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen"

Transkript

1 Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer:

2 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side Emne, målgruppe og begrundelse...side Mål og evaluering...side Tidsestimering...side Undervisningsformer...side Kompetenceudvikling...side Hjemmearbejde...side Differentiering...side Anvendelse af IKT...side Sikkerhed...side 3 2 Lektioner...side Lektion side Lektion side Lektion side Lektion side 8 3 Kildefortegnelse...side 9 4 Bilagsliste...side 10

3 1 Fagdidaktiske overvejelser I dette afsnit vil jeg fokuserer på de rent fagdidaktiske overvejelser. Efterfølgende vil en lektionsplan i stikord fremkomme i form af 4 sider, som danner udgangspunkt for undervisningen. 1.1 Emne, målgruppe og begrundelse Dette undervisningsforløb omhandler alkohol og henvender sig til eleverne på folkeskolens 9. klassetrin. Det er en forudsætning, at eleverne har en forudgående viden omkring elementer fra fysik/kemi. Nedenfor har jeg forsøgt at redegøre for hvad eleverne skal kunne, for at få fuldt udbytte af undervisningen. Det periodiske system Alkaner, alkener og arener Kemisk tegnsprog og terminologi m.m. Syre og baser Grundstoffer, atommodel, stoffers egenskaber. Navngivning, Simple reaktionsskemaer, betegnelser for grundstoffer Surt / basisk miljø ph-værdi. Hensigten er, at eleverne fra og med 7. klasse og frem til 9. klasse skal gennemgå de vigtigste af kemiens grundelementer, sådan at de både får kendskab og forståelse for de processer der foregår heri. Derved kan den videre undervisning bygge herpå. 1.2 Mål og evaluering 1 Temaet Alkohol er valgt i overensstemmelse med og på baggrund af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der gør sig gældende i folkeskolen, herved forsøges følgende trinmål opfyldt under klassens arbejde med emnet Alkohol : Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til... Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund o kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer. Her mener jeg eleverne skal opnå forståelse for hvordan man fremstiller og anvender et produkt som alkohol. Forløbet vil primært beskæftige sig med ethanol, men også hvordan alkohol indgår i andre produkter. Arbejdsmåder og tankegange o benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. o vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Her mener jeg, at eleverne skal kunne benytte deres teoretiske og praktiske viden, når de skriver deres rapport. Endvidere skal eleverne selv skal kunne læse og forstå forsøgsbeskrivelsen til at finde rundt i laboratoriet uden at spørge hvor tingene står. Helt centralt står kravet om, at eleverne bliver klædt på, så de kan klare FSA. Derfor vil jeg løbende føre logbog over min undervisningen i klassen, hvor der evalueres om de opsatte mål, for det enkelte forløb men også for året, bliver nået på tilfredsstillende vis, eller om der efterfølgende skal 1 Afsnittet tager udgangspunkt i UVM s faghæfte Fælles Mål. Side 1 af 9

4 hentes op på noget. Ligeledes skal der evalueres på hvornår undervisningen gik ekstra godt/dårligt for på den måde at finde klassens foretrukne læringsstil. 1.3 Tidsestimering Der afsat 6 lektioner til gennemførelsen. På et 9. klasses skoleår består fysik/kemi faget typisk af 60 lektioner fordelt ved 30 ugers reel undervisning, med 1 dobbeltlektion om ugen. Ved at anvende 6 lektioner til dette forløb, vil det tage 3 uger at gennemfører, hvilket igen passer med 7-9 emner på årsbasis. Når man planlægger skoleåret bør man overveje, om eleverne skal have emnet alkohol som et tværfagligt forløb. Ligeledes skal man være opmærksom på at planlægge ekstratimer, som kan anvendes til opsamling eller uddybning undervejs. 1.4 Undervisningsformer I alle lektioner vil der indgå to eller flere undervisnings/arbejds-former, hvilket sikrer afveksling. Herunder klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, forsøg og rapportskrivning. Grunden til der veksles mellem de forskellige undervisningsformer, er for at undgå ensformig og kedelig undervisning. Dog vil det være hensigtsmæssig at starte hver lektion med klasseundervisning, så roen får lov til at lægge sig over eleverne. Således tager man ikke frikvarterets uro med ind i timen. Desuden giver det størst udbytte i nogle opgaver hvis man tænker to og diskutere det man kommer frem til og i andre tilfælde er det bedst at arbejde selv. Jeg vil under beskrivelsen af de enkelte lektioner, skrive hvorledes undervisningsformen er. 1.5 Kompetenceudvikling Opgaveløsning og rapportskrivning skal tjene: Elevernes skriftlige færdigheder og refleksion. En rapport som et produkt eleverne kan anvende til eksamen. Udarbejdelsen af rapporten hjælper ligeledes eleverne til at arbejde med begreberne i fysik/kemi. Man skal ikke glemme, at der med faget fysik/kemi følger et helt sprog, som kan være vanskeligt at huske. Ligeledes kan det øve elevernes formuleringer gennem et korrekt og præcist sprog. Forsøgene skal tjene: En praktisk forståelse af teorien. Elevernes omgang i et laboratorium. Elevernes nysgerrighed og refleksion. At eleverne læser og forstår en opskrift. At vurderer fejlkilder. Gruppesamarbejdet skal tjene: At materialerne er begrænset, alle kan ikke lave hver sit forsøg. At man kan reflektere sammen og agerer sparringspartnere i gruppen. At elevernes samarbejdsevner styrkes. o Er alle i gruppen deltagende? o Er gruppemedlemmerne lyttende? o Hvordan kommunikerer eleverne sammen? o Hvilke roller besiddes i gruppen? Side 2 af 9

5 Ved gennemgang af opgaver Kan det styrke elevernes mundtlige præsentationsevner, hvis de trækkes op til tavlen for at vise hvad de har lavet. Her er det vigtigt at lægge vægt på øvelsen i at anvende de korrekte udtryk. 1.6 Hjemmearbejde Fagligt svage elever skal have mulighed for at orienterer sig i stoffet hjemmefra. Derfor mener jeg det er vigtigt at oplyse eleverne om planen for det næste forløb de skal igennem og fortælle om det vi skal i gang med næste gang. Ligeledes kan det være svært at opnå forståelse for et emne, hvis ikke man arbejder reflekterende med det. Dette danner grundlaget for rapportskrivningen. Her får eleven mulighed for at formulere sig i skrift og forholder sig derved aktiv til stoffet. Herigennem får man som lærer også mulighed for at bedømme udbyttet af emnet. Hvis der efterfølgende er generelle huller kan man vælge at tage en ekstra opsamling på dette. 1.7 Differentiering Under opgaveregning og forsøg vil det være hensigtsmæssig at rette sin opmærksomhed og tilstedeværende mod de svage elever. Idet alle eleverne er optaget af deres eget arbejde bemærkes det i mindre grad, at man som lærer tilbringer mere tid hos de svage elever. Man skal være opmærksom på om nogle elever er tilbageholdende i forhold til forsøg. Det kan tænkes, at deres opgave ikke skal være at løse den stillede opgave, men i stedet at opnå en tryghed ved laboratorieudstyret, f.eks. ved at tænde en bunsenbrænder. Sidst i timen skal der samles op på opgaver og forsøgs resultater, således får alle eleverne resultaterne med. Her kan man ligeledes starte med at høre de svage elever og derefter de stærke. Derved hører alle eleverne i klassen, at de svage elever var med og havde noget at byde ind med. Forskellen mellem stærk og svag kan derved opleves mindre. Dette kan variere meget, men det er vigtigt at man tager stilling til disse ting når man står i klassen og oplever eleverne, da det er meget afhængigt af klassesammensætningen. 1.8 Anvendelse af IKT I forbindelse med beregning af promiller kan eleverne anvende IKT. Jeg har udarbejdet en dynamisk promille tabel, der på baggrund af Widmarks formel fra 1932 beregner elevens promiller. o 1.9 Sikkerhed Grænseværdier for Ethanol i luften 1900 mg/cm 3 o Under arbejdet med alkoholer og benzin bør man sørge for udluftning og bruge små mængder af væskerne, og man bør ikke arbejde for længe ad gangen med forsøgene. Brandfare o Omgang med alkohol kræver særlig forsigtighed, så man ikke får antændt dampe af alkohol. o Eleverne skal vide hvor brandsluknings materiel befinder sig. Side 3 af 9

6 Hjælp ved forsøg Hvis eleverne skal tage væskerne direkte fra store flasker, kommer de let til at hælde for meget op i deres glas. Man kan derfor hælde væskerne op i små glas med etiketter på, og stille en pipette i hver, så eleverne kan tage små, afmålte portioner. I stedet for pipetter kan eleverne bruge små engangssprøjter. Eleverne skal vide, at de aldrig må hælde noget tilbage i den beholder, de har taget det fra. Hvis de gør det, bliver indholdet alt for let forurenet. Rester af væskerne bør ikke hældes i vasken, men i dunken med organiske opløsningsmidler. 2 Lektioner Her følger slides over forløbets 6 lektioner. De er sådan tilrettelagt, at der er et nyt emne med forbindelse til alkohol hver uge. Side 4 af 9

7 2.1 - Lektion 1-2 Disse lektioner skal se nærmere på Alkohol, dets egenskaber og anvendelse. Teori om alkohol Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Introduktion til hele forløbet, samt præsentation af indholdet i lektion 1-2 Brainstorming Anvendelse Alkohol en organisk forbindelse Opbygning primære, sekundære og tertiære alkoholer Navngivning Massefylde Brandfare Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Bilag 1: Molekyler af alkohol. Bilag 2: Fremstilling af alkohol Side 5 af 9

8 2.2 - Lektion 3-4 I disse lektioner skal der ses nærmere på Alkohol produktion Teori om alkohol Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 1-2 samt introduktion til indhold af lektion 3-4 Fremstilling af alkohol Destillation herunder lovgivning Denaturering Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Bilag 3: Undersøgelse af forskellige alkoholer Opstart på teori om alkohols betydning for helbredet Fakta om alkohol Ethanol som rusmiddel, herunder promille beregning. o Bilag 4 - Beregning af alkoholpromiller o Bilag 5 - Beregningsopgaver Side 6 af 9

9 2.3 - Lektion 5-6 I disse lektioner skal se nærmere på Ethanols betydning for helbredet. Undervisningsforløbet afsluttes med, at eleverne skriver en rapport. Teori om alkohols betydning for helbredet Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 3-4 samt introduktion til indhold af lektion 5-6 Methanol og ethanol herunder opgaven om forbrænding af ethanol og methanol i kroppen. Følgevirkninger, herunder korte og langvarige skader Forebyggelse af tømmermænd Antabus Opgave Fremstil en række af molekylmodeller, der viser hvordan glukose omdannes til ethanol og nedbrydningsrækken fra ethanol til CO 2 + H 2 O. 1. C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 Glukose til ethanol C 2 H 5 OH + O 2 2 CH 3 CHO + 2 H 2 O Ethanol til ethanal CH 3 CHO + O 2 2 CH 3 COOH Ethanal til eddikesyre. 4. CH 3 COOH + 2 O 2 2 H 2 O + 2 CO 2 Omdannelse af edikesyre Fremstil en række af molekylmodeller der viser methanols nedbrydning til CO 2 + H 2 O CH 3 OH + O 2 2 HCHO + 2 H 2 O Methanol til methanal. 2. 2: 2 HCHO + O 2 2 HCOOH Methanal til methansyre. 3. 3: 2 HCOOH + O 2 2 H 2 O + 2 CO 2 Omdannelse af Methansyren. Belys herunder hvornår giftstoffet fremkommer i de to alkoholer og reflekter over hvorfor man ikke skal forveksle dem. Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Bilag 6 - Omdan ethanol til ethanal Rapportskrivning Eleverne arbejder selvstændigt med et af følgende emner. (Se bilag 7 for vejledning) Afleveringsfristen er 1 uge. Fremstilling af alkohol Alkohols betydning for helbredet Side 7 af 9

10 3 Litteraturangivelse / Kildeangivelse Bøger Fælles Mål Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 13 Fysik/Kemi 1. udgave, 1. oplag, 2004 UVM Forlag ISBN Ny Prisma 9 ISIS Kemi B ISIS Kemi C Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup og Peter A. Thorsen 1.udgave, 1 oplag Forlag Malling Beck, 2000 ISBN Kim Bruun & Hans B. Jensen Systime 1. udgave 2. oplag 2002 ISBN: Kim Bruun & Hans B. Jensen Systime 1. udgave 2. oplag 2002 ISBN: Spørg naturen - tema Gunnar Cederberg Alkohol Gyldendals undervisning - også et kemikalie Nordisk forlag A/S ISBN Internet adresser Opgaver og informationer om alkohol Hjemmelavet promilleberegner Side 8 af 9

11 4 Bilagsliste 1 Bilag 1 - Molekyler af alkohol...side 1 2 Bilag 2 - Fremstilling af alkohol...side 2 3 Bilag 3 - Undersøgelse af forskellige alkoholer...side 3 4 Bilag 4 - Beregning af alkoholpromiller...side 4 5 Bilag 5 - Beregningsopgaver...side 5 6 Bilag 6 - Omdan ethanol til ethanal...side 7 7 Bilag 7 - Rapport...side 8 Side 9 af 9

12 Bilag Bilag 1 Molekyler af alkohol 1 Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg alkoholmolekyler med 4 C atomer og 1 OH gruppe. Hvor mange forskellige kan du lave? Tegn deres stregformler her: Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C 6 H 12 O 6 ). Tegn herunder hvordan glukose molekylet omdannes til ethanol og kuldioxid ved gæringen: 1 Ny prisma 9B opgave 7.1 Side 1 af 8

13 Bilag Bilag 2 - Fremstilling af alkohol 2 Omdan sukker til alkohol og kuldioxid ved hjælp af gær. Materialer Konisk kolbe, 500 ml Prop m. 1 hul 2 glasrør Slange Bægerglas, 100 ml Rørsukker, stødt melis Gær Evt. forskellige slags søde frugter Kalkvand el. CO 2 -indikator Vægt Forsøgsbeskrivelse Fyld 200 ml vand i kolben. Opløs 25 g almindeligt sukker i vandet, og tilsæt g frisk bagegær. Byg opstillingen som vist på tegningen. Sæt den et lunt sted, o C. Hvad sker der? 2 Ny Prisma 9B opgave 7.12 Side 2 af 8

14 Bilag Bilag 3 Undersøgelse af forskellige alkoholer 3 Undersøg om forskellige alkoholer indeholder denatureringsmiddel. Materialer Reagensglas Pipette ALON indikator Kølervæske (Ethandiol) Propanon (Acetone) Kogesprit (Methanol) Husholdningssprit (Denatureret ethanol) Butanon (Denatureringsmiddel) Snaps (Ren ethanol) Forsøgsbeskrivelse Hæld en lille smule af hver væske op i hver sit reagensglas. Undersøg om de er denatureret ved at tilsætte lidt ALON indikator i hvert glas. Hvis der kommer gult bundfald er spritten denatureret. Resultatskema Væske Denatureret Hvad er formålet med at anvende denaturering? 3 Spørg naturen Tema: Alkohol - også et kemikalie, side 50 Side 3 af 8

15 Bilag Bilag 4 Beregning af alkoholpromiller 4 Beregn en persons promille ud fra det, han drikker. Du skal først beregne mængden af ethanol, en person har indtaget. Som eksempel tages en mængde på 200 ml af en drink med et alkoholindhold på 7,0 vol. %. Først beregnes rumfanget, V, af ethanol i glasset ud fra volumenprocenten og størrelsen, V d af drikken: V = p% V d = 7,0% af 200 ml. = 7,0/ ml. = 14 ml. Dernæst beregnes vægten, m, af ethanol ved at gange rumfanget med massefylden, d, som er 0,79 g/ml: m = V d = 14 ml 0,79 g/ml = 11,06 g = 11 g Antallet af genstande bliver m/12 g = 11 g/ 12 g = 0,9 1. Beregn indholdet af ethanol i hver af følgende drikke: Drik Vol. % Størrelse, V d ml Rumfang ethanol, V ml Masse, m g Antal genstande Eksempel ,9 1 hel pilsner 4, whisky flaske vin 11,5 750 For at beregne promillen skal du også kende personens vandindhold, M,: Det findes ud fra personens vægt, M. Formlen er lidt forskellig for mænd og kvinder. For mænd: M v = 0,68 M. For kvinder: M v = 0,55 M. Koncentrationen i blodet er så m/m v. 2. Find promillen for en mand på 75 kg, når han har drukket 3 øl og 1 whisky. 3. Find promillen for en kvinde på 60 kg, når hun har drukket 1/2 flaske rødvin. Til at udregne vejledende promiller kan den Sweitzhiske kemiker Erik M. P. Widmarks( ) formel fra 1932 anvendes. Der er dog faktorer som Widmarks formel ikke hensyn til, som har indflydelse på alkoholpromillen. Herunder tiden (promillen falder med ca. 0,15 i timen), alder, søvn, maveindhold mv. Alkoholpromillen = A / (p r) A = mængden af ren alkohol i gram p = kropsvægten i kilo r = reduktionsfaktor (0,68 for mænd og 0,55 for kvinder) Besøg: og se hvordan du selv reagerer på alkohol. 4 Ny prisma 9B opgave 7.19 Side 4 af 8

16 Bilag Bilag 5 - Beregningsopgaver Promiller, massefylde og procenter Opgave 1: Hvis der på en flaske vin står, at den indeholder 12 vol. % Hvor mange ml. ren alkohol indeholder den så, hvis hele flasken indeholder 70 cl.? Hvor mange genstande svare dette til? Opgave 2: Da Jens gør sig klar til at tage til fest stiller han sig lige på vægten inden, den viser 67 kg. Da han er klar tager han 4 guldøl (af 33 cl. disse indeholder 5,5 vol. %) i køleskabet samt flasken med vin fra 1. opgave. Hvor mange ml. rent alkohol er der i de 4 øl? Hvor mange genstande svare dette til? Opgave 3: Til festen der startede kl har Jens drukket de 4 dåse øl fra opgave 2 samt halvdelen af den flaske vin fra opgave 1. Han har drukket det jævnt siden kl Klokken er nu hvad er Jens promille? Hvad tid er Jens ændru? Opgave 4: Den næste morgen har Jens det ikke så godt. Nævn nogle mulige årsager hertil: Side 5 af 8

17 Bilag Løsninger Promiller, massefylde og procenter Opgave 1: Hvis der på en flaske vin står, at den indeholder 12 vol. % Hvor mange ml. ren alkohol indeholder den så, hvis hele flasken indeholder 70 cl.? V = p% V d = 12,0% af 700 ml. = 12,0/ ml. = 84 ml. Hvor mange genstande svare dette til? m = V d = 84 ml 0,79 g/ml = 66,36 g Antallet af genstande bliver m/12 g = 66,36 g/ 12 g = 5,53 genstande Opgave 2: Da Jens gør sig klar til at tage til fest stiller han sig lige på vægten inden, den viser 67 kg. Da han er klar tager han 4 guldøl (af 33 cl. disse indeholder 5,5 vol. %) i køleskabet samt flasken med vin fra 1. opgave. Hvor mange ml. rent alkohol er der i de 4 øl? V = p% V d = 5,5% af 4*330 ml. = 5,5/ ml. = 72,6 ml. Hvor mange genstande svare dette til? m = V d = 72,6 ml 0,79 g/ml = 57,354 g Antallet af genstande bliver m/12 g = 57,35 g/ 12 g = 4,77 genstande Opgave 3: Til festen der startede kl har Jens drukket de 4 dåse øl fra opgave 2 samt halvdelen af den flaske vin fra opgave 1. Han har drukket det jævnt siden kl Klokken er nu hvad er Jens promille? A = 57, ,18 = 90,534 gram ren alkohol p = 67 kg. Vægt i kg. r = 0,68 reduktionsfaktor, da Jens er en mand A/(p*r) = 90,534 / (67*0,68) = 1,98 Fra er der 5 timer. Promillen falder med 0,15 i timen, derfor 5 * 0,15 = 0,75 I alt er Jens promille på 1,98 0,75 = 1,23 kl Hvad tid er Jens ændru? 1,23 / 0,15 = 8,2 timer til han er ædru dvs. kl næste dag Opgave 4: Den næste morgen har Jens det ikke så godt. Nævn nogle mulige årsager hertil: Han har ethanal i kroppen Væskemangel Søvnunderskud Side 6 af 8

18 Bilag Bilag 6 - Omdan ethanol til ethanal. 5 Materialer Ren ethanol Evt. også andre alkoholer Reagensglas Kobbertråd ca. l mm tyk Grillhandske Bunsenbrænder Forsøgsbeskrivelse Sno den ene halvdel af kobbertråden om en blyant, så der dannes en spiral. Dryp 5-10 dråber (højst ½ ml) ethanol i reagensglasset. Ryst glasset, så der kommer ethanoldampe i det. Lugt til glasset, så du ved hvordan ethanol lugter. Øv dig i at stikke spiralen hurtigt ned i reagensglasset til ca. 1 cm over væsken. Den må hverken røre sider eller væske. Før den ind og helt ud nogle gange i træk. Påvirker det lugten i glasset? Tænd bunsenbrænderen, og varm spiralen, til den gløder lidt. Før den varme spiral ind og ud af glasset som før. Læg mærke til trådens udseende. Er der nu en ændring af lugten? Hvis ikke, så varm tråden, og prøv igen. Beskriv med egne ord hvad det sker 5 Ny Prisma 9B opgave 7.16 Side 7 af 8

19 Bilag Bilag 7 - Rapport Dette er en opsummering af forløbet. For hvert emne der bliver gennemgået vil i således have et eksamensnotat, som i kan medbringe. Deri vil alle centrale teorier og forsøg være beskrevet og så vil i være fri for at bladre så meget i bøger mv. Krav: Forside indeholdende: Emne Hvem der har lavet det? Dato, måned og år. Teoridel indeholdende: De vigtigste begreber o Hvad er det vigtigste, der er blevet gennemgået? o Lav en grundig beskrivelse af de udvalgte begreber? o Findes der et forsøg, som viser at teorien har ret? Forsøgsdel indeholdende: Formål o Hvad er det forsøget skal vise os noget om? Hvad er det vi skal finde ud af? Forventninger o Hvad tror i forsøget vil vise os? Hvad tror i resultatet bliver? Opstilling o Hvordan var forsøget stillet op og hvilke materialer brugte vi? Lav en tegning samt en materiale liste. Beskrivelse o Hvordan lavede vi forsøget? Hvad gjorde vi? Beregninger o Har vi brug for at lave nogle beregninger for at kunne lave / for at få et resultat? Resultat o Hvilket resultat fik vi rent faktisk? Fejlkilder o Kan der være en grund til, at i fik nogle mærkelige resultater? Jeres tanker o Var der noget der undrede jer? Skete der noget i ikke havde forventet? Konklusion o Kan i nu ud fra jeres resultater sige noget om det forsøget skulle vise os jf. formål? Hvad var det egentlig forsøget viste os? Side 8 af 8

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 14/15

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Maja Døvling

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi C Peter Lindhardt 2k ke C Oversigt over planlagte gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Susanne Bay Thomsen

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Marianne

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidover Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Lars Meinild Hold

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE.

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. Enzym Klavs Ravn Gydesen Præstemoseskolen Hvidovre som Science kommune 2009/2010 1 Indhold Indledning:... 4 Første del vedrørende 8. kl.:... 4 Undervisningsmål

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Alkoholkompendium Glamsdalen HG

Alkoholkompendium Glamsdalen HG Alkohol - kendt fra hverdagen... 3 2. Ethanol - en kemisk forbindelse... 4 Modeller, formler og kemiske bindinger... 4 Lidt ekstra om bindinger... 4 Organiske forbindelser... 6 Ethanols fysiske egenskaber...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Fysik/kemi i hverdagen, historien og samfundet Indledning: Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at koble

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger Opgaver til: 5. Mængdeberegninger 1. Beregn molarmassen for følgende forbindelser: a) SO 3 b) N 2 O 3 c) Na 2 CO 3 d) Fe 3 (PO 4 ) 2 e) Cl 2 O 7 f) (N 4 ) 2 CO 3 g) C 3 C 2 O 2. Beregn stofmængden, n,

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest Stx, Hfe Kemi C Jane Harbo (JHA)

Læs mere