Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner
|
|
- Lone Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner af Alireza Afshari og Claus Reinhold, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Introduktion Bygningsreglementet har siden 1995 krævet, at opholdsrum i dag- og døgninstitutioner skal ventileres med mekaniske ventilationsanlæg, der har både indblæsning og udsugning. Der er dog i de seneste år opført nogle institutioner, hvor kravene i Bygningsreglementet fraviges og naturlig ventilation anvendes, uden at der findes nogen systematisk dokumentation for hverken påståede energibesparelser eller opnåelse af et tilfredsstillende indeklima. Afdelingen for Sundhed og Komfort Alireza Afshari Claus Reinhold 30. oktober 2006 Dette er muligvis en positiv udvikling, som kan give energibesparelser i form af sparet el til ventilatorerne, mindre kanaltrækning og dermed mindre varmetab fra kanaler, reduceret pladsbehov og lavere anlægsomkostninger. Men forudsætningen er, at en sådan løsning også er energibesparende ud fra en total betragtning af institutionens energiforbrug, og at denne løsning ikke forringer sundheden og komforten for de børn og voksne, som opholder sig i institutionen. Et frit valg af ventilationsteknisk løsning til en konkret institution bør optimere valget efter løsningens ydeevne på punkter som energiforbrug (til ventilation, plads til ventilation, opvarmning), ventilationseffektivitet (fx CO2, fugt), termisk indeklima (temperaturforhold), lufthastigheder ( træk ), luftkvalitet (gas, partikler), støj (fra anlæg, udefra) og driftssikkerhed. Derudover bør løsningen tilpasses de lokale forudsætninger, for eksempel udemiljøet (by/land), forureninger og støj (trafik, industri). Endelig kan valg af løsning påvirkes af en eventuel pædagogisk holdning, ligesom den tekniske løsning påvirker/påvirkes af facadeudformning, som igen påvirker lysmiljøet osv. De sidstnævnte faktorer behandles ikke i dette projekt. Der findes altid flere mulige ventilationstekniske løsninger, som kan opfylde en kombination af krav, som stilles af hensyn til aktiviteter og bygningsudformning. Det er ikke umiddelbart indlysende, at det økonomisk mest fordelagtige altid vil være at vælge mekanisk ventilation, uden at der er foretaget en analyse af bl.a. energiforbrug og brugernes sundhed og komfort. På den anden side er der en risiko ved at anvende moderne naturlig ventilation som alternativ til den mekaniske, hvis der ikke forinden foretages en analyse af alle de krav, som ventilationen skal opfylde, og hvilket bygningsmiljø den skal fungere i. I de seneste år er børns livsvilkår taget op i mange sammenhænge. Vi tilbringer % af tiden indendørs, og småbørn opholder sig fra 25 og helt op til 50 timer om ugen i institutioner [1]. Børns eksponeringsmønster adskiller sig fra voksnes, selv om viden på dette område er begrænset [2, 3]. Småbørn opholder sig mere i nærheden af gulvet end voksne. Børnene ligger eller kravler ofte på gulvet, hvor de er mere udsat for ophvirvlet støv. Børns åndedrætsmønster er desuden anderledes, og deres lunger er under udvikling, hvilket bidrager til en øget udsættelse for luftforurening.
2 Indeklimaet i børneinstitutioner påvirkes af mange faktorer, en af disse er luftbårne forureninger. Disse forureninger tilføres med ventilationsluften og indtrængende udeluft. Ud over de forureninger, der tilføres udefra, genererer børn, voksne og aktiviteterne en del forureninger indendørs. Indholdet af forureninger, både udendørs og indendørs, er typisk betydeligt højere i bymiljø end på landet. Tidligere studier viser, at man med forbedret ventilation kan formindske frekvensen af astmasymptomer, der er relateret til opholdet i skoler og institutioner. Resultaterne fra et nyligt publiceret amerikansk skolestudie tyder på en sammenhæng mellem sygefravær og forringet ventilation, målt som højt indhold af CO 2 i klasseværelserne. Side 2 af 7 Lydforholdene i daginstitutioner har betydning for både voksnes og børns miljø, og Bygningsreglementets bestemmelser omfatter begge parter. For alle ansatte og børn i institutionerne vil utilfredsstillende lydforhold betyde en ekstra belastning af hørelse, stemme og velbefindende i dagligdagen, for børnene herudover en række risici med hensyn til udvikling, herunder sproglig udvikling [6]. Derfor stiller Bygningsreglementet krav om lydisolation mellem forskellige rum og mellem inde og ude. Dette får speciel betydning for ventilationsanlæggene i institutionerne, især hvis ventilationen forudsætter åbninger mod det fri eller mellem rummene for at kunne fungere. Eksisterende kriterier for vurdering af ventilationens betydning for komforten er baseret på mange års forskning i indeklima. Denne forskning omfatter voksne personers oplevelse af komforten sammenholdt med de målelige, fysiske parametre, som kan beskrive tilstanden; for eksempel temperatur og lufthastighed. Der findes også forskning, der omfatter større børns oplevelse af komforten, men der findes ingen forskning i småbørns oplevelse af komforten. Da dette projekt netop har fokus på ventilationen i institutioner for småbørn, anser vi det for nødvendigt at kombinere eksisterende vurderingskriterier med nye metoder til vurdering af småbørns reaktioner. Der er derfor indarbejdet begrænsede studier baseret på observationer i de aktuelle institutioner. Pilotprojekt Metoder SBi gennemfører i 2005 et pilotprojekt for at afdække nogle af de specielle krav til naturlig ventilation i børneinstitutioner. Undersøgelsen blev udført i to danske bygninger under normale betingelser. Den ene af bygningerne var udstyret med et hybrid ventilations anlæg (bygning A), hvorimod den anden bygning (bygning B) var udstyret med et anlæg udelukkende for naturlig ventilation. Måleresultater omfattede lufttemperatur, relativ luftfugtighed, lufthastighed, turbulensintensitet and CO 2 -niveau. PerFluorcarbon Tracer (PFT) metoder [4] blev anvendt til at undersøge luftskifterater. Målingerne blev foretaget om vinteren i udvalgte dele af bygningerne. Der bliver lagt særlig vægt på indeklimaperspektiver der er relateret til børn i alderen 0-6 år. Toiletterne og køkkenet i bygning A var udstyret med mekanisk ventilation. Indblæsningsluften passerede gennem en klimazone i glasfacaden placeret langs med sydsiden af bygningen for at opvarme indblæsningsluften foran luftindtagene i opholdsrum. Indblæsningsluften til andre rum (kontor, på-
3 klædningsværelse mv.) blev blæst ind gennem indblæsningsanordninger placeret bagved radiatorerne. Udsugning sker via skorstene over garderobernes tag ved den naturlige ventilation og eventuelt forstærket med ventilatorer. Man skal lægge mærke til at anordningerne til indblæsningsluften i bygning A ikke virkede i måleperioden. Derfor er kun CO 2 -koncentrationen og den gennemsnitlige luftskifterate relevant for denne præsentation. Side 3 af 7 Bygning B var udstyret anlæg med udelukkende naturligt ventilation, hvorimod toiletter og køkken var udstyret med mekanisk ventilation. Den naturligt ventilerede del af bygningen var inddelt i fire forskellige zoner. Udeluften blev tilført rummene gennem vinduer placeret i facaderne i 2 m højde over gulvniveau og strømmer ud vi luger i taget. Det var muligt at styre indblæsningsluften enten manuelt eller automatisk. Det bemærkes, at om vinteren blev der tilført udeluft til alle zoner i bygningen efter et bestemt tidsskema (kl. 08:00, 10:00, 12:00, 14:00 og 16:00), og kun hvis CO 2 koncentrationen var over en fastsat grænseværdi dvs. 700 eller 800 ppm. I det tilfælde var de højtsiddende vinduer åbne i 10 minutter i hver periode. Derudover åbnede personalet vinduerne, hvis der var ekstra behov. Den termiske komfort blev målt i et ubeboet rum og et af de højt placerede vinduer blev tvangsåbnet manuelt under målingerne. Lufthastighederne og lufttemperaturerne blev mål i 48 forskellige positioner i en afstand af 0,5, 1,0, 1,5 og 2 m. De 12 sensorer blev placeret i henholdsvis 0,1, 0,6 1,1 og 1,7 m højde over guldniveau. Man gør opmærksom på at målezonen er en del af det areal, der normalt benyttes i en børneinstitution. Man skal lægge mærke til at denne del af bygningen forventes at være mere udsat for træk pga. den ydre glasvæg og indblæsningsluften fra det højtsiddende vindue. Luftskiftet og udvekslingen af luft mellem de forskellige rum blev bestemt i hele bygning A og halvdelen af bygning B. For at kunne studere det totale luftskifte og luftbevægelserne mellem rummene blev målingerne gennemført med passiv sporgasteknik (PFT) [4]. emissionskilderne blev placeret samme dag som adsorptionsrørene, hvorefter disse blev eksponeret igennem en uge. Bygningerne er begge i brug kl i måleperioderne. I hver af bygningerne måltes luftskiftet i det rum, hvor det termiske indeklima også blev undersøgt. I disse rum blev luftskiftet også målt ved dosering af sporgas og analyse af henfaldet. For at måle henfaldets forløb blev der brugt en Brüel & Kjær analysator type Målingerne blev gennemført i et punkt igennem en periode på en time. Parallelt med sporgasmålingerne måltes temperaturen i de forskellige zoner for at muliggøre en bestemmelse af sporgaskildernes afgasningshastighed. Samtidigt måltes ude- og indetemperaturerne med en temperaturlogger af typen TinyTag Ultra (Intab, 2006). Resultat Måleresultaterne for termisk komfort og luftkvalitet præsenteres i det følgende for hver bygning:
4 Det termiske indemiljø bestemmes af adskillige parametre. De termiske komfort parametre, der blev målt i denne undersøgelse, var lufthastighed, lufttemperatur og turbulensintensitet. Som grundlag for vurdering af et af kriterierne for termisk komfort kan der benyttes et velkendt kriterium for trækrisiko udtrykt DR indeks [5] (se figur 2). Side 4 af 7 I bygninger som disse er det interessant at måle CO 2 koncentrationen, da CO 2 kan betragtes som en indikator for indeluftkvaliteten. Figur 1 viser registreringerne af CO 2 koncentrationerne for henholdsvis bygning A og bygning B. Som forventet varierede CO 2 koncentrationerne væsentligt i løbet af dagen i disse bygninger. Den gennemsnitlige luftskiftrate målt over en uge med den passive sporgasteknik (PFT) i Bygningerne A og B lå på ca. 0,5 h -1. Børnehave A CO2 koncentration (ppm) :00 12:00 12:00 12:00 12:00 Tid (h) Børnehave B CO2 koncentration (ppm) :30 20:30 20:30 20:30 Tid (h) Figur 1. CO 2 koncentrationer målt i indeluften i bygning A og B. Børnehave B Højde over gulv (cm) DR indeks (%)
5 Figur 2. DR-indekset blev beregnet ud fra de målte værdier i en afstand af 0,5 m fra den ydre glasvæg, når vinduerne/luftindtagene var helt åbne. Side 5 af 7 Diskussion og konklusioner Hvis det fremover skal blive muligt at opføre naturligt ventilerede børneinstitutioner, bør disse designes, så de leverer termisk komfort og opnår tilstrækkelige ventilationsrater og forureningsniveauer for både børn og ansatte. Desuden bør det være et mål, at det samlede energiforbrug er lavere end for mekanisk ventilerede institutioner. Denne artikel præsenterer et pilot-feltprojekt, der blev udført for at undersøge indeluftkvaliteten og den termiske komfort i to naturligt ventilerede børneinstitutioner. Undersøgelsen er en forløber for mere omfattende studier, der retter sig mod en bedre forståelse af konsekvenserne af at skifte fra et mekanisk ventilationssystem til andre former for ventilationssystemer, når der lægges speciel vægt på indeklimaperspektiver relateret til børn i alderen 0-6 år. Som tidligere nævnt, var ventilationssystemet i bygning B aktivt om dagen i overensstemmelse med en styringsstrategi baseret på en fast tidsplan og CO 2 niveau. Når der var behov for yderligere ventilation, åbnede de ansatte vinduer for at få frisk luft i rummene. Udover den styrede, naturlige ventilation bør den naturlige ventilation i rum øges, ved at åbne vinduer, så ofte der er behov, og når det er muligt uden ubehag for rummets brugere. Det var derfor vigtigt at undersøge om der ville være træk i rummene. Resultaterne viste, at DR-indekset var 29 % beregnet ved de målepunkter med højeste lufthastighed målt i en afstand af 0,5 m fra den ydre glasvæg. DR indeks højere end 20 % bedømmes som uacceptabelt efter DS474. Målepunktet lå i luftindtagets nærområde i bygning B. Luftskifteraten i det undersøgt rum var 0,6 h -1. Den gennemsnitlige temperatur i bygning A og B var ca C. Resultaterne af lufttemperaturens fordeling målt i periode på en uge gennem adskillige rum i bygning A og B viser, at lufttemperaturen i disse rum var ensartet undtagen for klimazonen i bygning A, som ikke var udstyret med noget varmeanlæg. CO 2 -koncentrationernes niveau giver en god ide om indeluftens kvalitet. De målte CO 2 koncentrationer i bygningerne var ofte tæt ved eller over 1000 ppm, den højeste accepterede værdi for børneinstitutioner i henhold til de fleste standarder. En måde at skabe god luftkvalitet i disse bygninger var ved at øge luftstrømmen i bygningerne. Resultaterne viste imidlertid, at der ikke kunne skabes et luftskifte på selv 0,6 h -1 uden at lufthastigheden blev for høj og dermed øgede risikoen for træk. Spørgsmålet er, om vi altid kan eller bør designe for mindstekravene? Burde vi ikke hellere designe et system, der giver den bedste luftkvalitet for børnene? Disse pilotundersøgelsesresultater indikerer, at der er behov for yderligere undersøgelser for at etablere en viden, der omfatter naturligt ventilerede børneinstitutioner, termisk indeklima og luftkvalitet, ventilationskapacitet og energibehov.
6 Derfor er der efterfølgende blevet igangsat et projekt, som gennemføres af en tværvidenskabelig gruppe bestående af Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Afdelingen for Sundhed og Komfort, Aalborg Universitet, Institut for Bygningsteknik, Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Curriculumforskning, WindowMaster og Exhausto A/S. Projektet støttes af Energistyrelsen gennem energiforskningsprogrammet EFP2005 og afsluttes i Side 6 af 7 Dette projekt har til opgave at skabe et helhedssyn og en viden om, hvilke ventilationstekniske løsninger som kan anvendes for at give den bedste løsning på langt sigt ud fra en afvejning af en række relevante parametre, når der tages særligt hensyn til børnene og de forhold, som gælder i børneinstitutioner. Referencer [1] M. Berglund, B. Lind, S. Sörensen and M. Vahter. Impact of soil and dust lead on children's blood in contaminated area of Sweden. Archives of Environmental Health 2000; 55: [2] N. S. Tulve, J. C. Suggs, T. McCurdy, E. A. Cohen Hubal and J. Moya. Frequency of mounthing behaviour in young children. Journal of Exposure Analysis and Environmental Epidemiology 2002; 12: [3] C. F. Bearer. How are children different from adults? Environ Health Perspect 1995; 103 (Suppl 6): [4] R. N. Dietz, R. W. Goodrich, E. A. Cote and R. F. Wieser. Detailed description and performance of a passive Perfluorocarbon tracer system for building ventilation and air exchange measurements. Presented at the Symposium on Measured Air Leakage Performance of Buildings, American Society for Testing and Materials, Philadelphia, PA April 2-3, [5] P. O. Fanger, A. K. Melikov, H. Hanzawa and J. Ring. Turbulence and draft. ASHRAE Journal. 31, 4 (1989) [6]Erhvervs- og Boligstyrelsen. Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, 2004.
7 Figurtekster og fototekster Alireza Afshari, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort, og docent ved Chalmers Tekniske Universitet. Side 7 af 7 Claus Reinhold, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Figur 3: Børn eksponeres anderledes i indeklimaet end voksne men der er begrænset viden om indeklimaets virkning på de små børn. (Model og foto af Katrin Barrie Larsen). Figur 4: Af etiske grunde fotograferer (og offentliggør) vi ikke børn i børneinstitutionerne men benytter os af tegninger og modeller. (Tegning af Katrin Barrie Larsen)
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereVALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?
VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mere4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.
- vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus
Læs mereFutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler
FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereHistorisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme
Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereErfaringsopsamling om indeklimaproblematikker
Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker Dette appendiks præsenterer indeklimaudfordringer, som kan opstå, og som er observeret i nybyggeri og renoverede bygninger. Det er ikke formålet med appendikset
Læs mereIndeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det
Læs mereDebatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereLøsningen ligger i luften...
Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mereIndeklima i skoler Status og konsekvenser
Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene
Læs mereGeo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereHvad er kilderne til forurening i vores boliger?
Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereVejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og
Læs mereEnergirenovering af boliger og indeklima
Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan
Læs mereIndeklima og børns sundhed
Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger
Læs mereHer...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M
Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! Dårligt indeklima giver træthed, koncentrationssvigt og et utilfredsstillende arbejdsmiljø... Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed M A G A S I N O M B E D R
Læs mereNaturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point
Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, som bl.a. anvendes i Tyskland
Læs mereLuftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?
Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers
Læs mereAfprøvning af InVentilate Ventilationssystem
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mereBy og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002
By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen
Læs mereVentilation på faste arbejdssteder
1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel
Læs mereIndeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.
1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet
Læs mereBørnene bliver født.
Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig
Læs mereNy Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C
Frederiksberg Kommune Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej 3 1855 Frederiksberg C INDEKLIMAUNDERSØGELSE Rekvirent Susanne Eriksen Rådgiver Orbicon A/S Linnés Allé 2 2630 Taastrup Projektnummer 3651700193
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER
BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER Indhold Bilag 1: Projektskabelon... 3 Bilag 2: Uddrag fra høringsnotat vedr. udkast til BR15... 5 Bilag 3: Uddrag fra teknisk notat... Fejl! Bogmærke er
Læs mereLevende Kulturarv - på bygningens præmisser
Levende Kulturarv - på bygningens præmisser Strategier for fremtidsikring af historiske bygninger Morten Ørsager Arkitekt maa / Partner Erik Møller Arkitekter Bevaring / Bæredygtighed / Mennesker / Teknologi
Læs mereBETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU
BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU H.C. Andersens Prinsessen på ærten OPTIMALT INDEKLIMA Sundhedsmæssigt tilfredsstillende, komfortabelt og produktivt / stimulerende...ved
Læs mereVagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima
Velkommen til seminar om Effektiv Ventilation Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima Henning Grønbæk, hg@exhausto.dk 1 PV Turné 10.2008 - Henning Grønbæk Dagens præsentation Personlig Ventilation
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereSkoleventilation Fokus på godt indeklima
Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereIndeklima. i min bolig
Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet
Læs mereHVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN
HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereBR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav
DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs mereIdrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima
Idrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima WindowMasters styresystemer NV Advance og NV Comfort til regulering af naturlig ventilation anvendes i dag
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereKomforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst
Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk
Læs mereDe Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation
De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)
Læs mereAktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning
Læs mereRenovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2019 Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereNYHED Røddikvej Galten - Tlf:
NYHED 2017 Røddikvej 70-8464 Galten - Tlf: 24 60 18 60 Har du problemer med dårlig luftskifte/-cirkulation? Er der fugt-/skimmelpletter på dine vægge? Er der dårlig, ubehagelig luft i huset? er løsningen!
Læs mereNilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge
MARKEDSFØRENDE BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge indeklima med trivsel teknologi der begejstrer Følgerne af dårligt indeklima kan ikke længere
Læs mereEgenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016
Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereNOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereVentilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereNaturlig ventilation med varmegenvinding
Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig
Læs mere3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger
BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereØland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.
Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereIndeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000
Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereNedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.
Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.
Læs mereSUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG
SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen
Læs mereInnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes
InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher
Læs mereSTADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN
Læs mereLufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland
Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs mereMåleprogrammet i Komforthusene
Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/
Læs mere