Nye interne kommunale strukturer

Transkript

1 Risikobaseret ledelse på direktionens dagsorden 14. april 2010 Nye interne kommunale strukturer Svend Tychsen, PRIMO Danmark

2 KL s temaguide om budgetoverholdelse i 2007 Temaguide med fokus på risikofaktorer i kommunernes økonomi i et overgangsår med en række ubekendte, ændret opgaveansvar, servicetilpasning og udligningsreform 10 centrale anbefalinger 1. anbefaling: Lav en risikoanalyse

3 Traditionel risiko-analyse

4 Aktuel risiko-analyse

5 Nye interne kommunale strukturer Baggrund, statslige krav Case: konkurrenceudsættelse Case: selskabsdannelse Case: kommunal styreform Behov for systematisk risikovurdering Drøftelse

6

7 Baggrund Nye interne kommunale strukturer, krav fra statens side Danmark 2020 administrationspolitisk tænkning uden risikovurdering Områder delvis bestemt af politisk ideologi Behov for systematisk risikovurdering ved implementering af større organisationsændringer i den enkelte kommune

8 Krav til intern kommunal struktur Afbureaukratisering Organisering af administrative opgaver, samle den objektive sagsbehandling Øget offentlig konkurrenceudsættelse Styreformen (i de større byer) Kommunale aktiviteter i selskabsform (lovkrav på vandområdet fra 2010)

9 Cases Øget konkurrenceudsættelse (samlet set mindst 26,5 % i 2010) Selskabsdannelse på vandområdet pr Ændring af styreformen for de større kommuner efter næste kommunalvalg

10 Case: konkurrenceudsættelse (1) Positive erfaringer med risiko-vurdering, herunder systematisk vurdering af om den fornødne ekspertise og kapacitet kan opretholdes efter en evt. udlicitering, således at tilbagetagelse er en reel mulighed, undgå monopoloverflytning opgaven er tilstrækkelig stabil over tid, og om der kan foretages fornøden kvalitetssikring Fungerer ved afgivelse af opgaver

11 Case: konkurrenceudsættelse (2) Men behov for at se risici og muligheder i f. m. alternative former for offentligt-privat samarbejde, herunder OPP i f. m. anlægsstyring, med henblik på optimering af fordelingen af risici over tid på forskellige parter OPS f.eks. i form af fælles offentlig-private selskaber Ikke alene jura, men direktionsanliggende

12 Case: Selskabsdannelse Positive erfaringer, jfr. f.eks. Odense Vandselskab, men risici forbundet med styringsmæssige forhold, politisk repræsentation i bestyrelsen, evt. holding m.v. kontrol over væsentlige kommunale forhold, herunder miljøpolitik og klimatilpasninger manglende ejerstrategi Mangelfuld risikovurdering af lovforslag om selskabsdannelser på vandområdet

13 Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner: For staten vil merudgifterne udgøre højst 10 mio. kr. pr. år i tre år til Teknologiudviklingsfonden. For kommunalt ejede vandselskaber vil der være følgende udgifter, der forudsættes dækket over vandprisen: Engangsudgift på ca mio. kr. Løbende udgifter på ca mio. kr. årligt. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner: Ingen Ingen Udgifter til Forsyningssekretariatet på 4,9 mio. kr. i 2009 og 10,8 mio. kr. pr. år fra og med 2010 forudsættes dækket af vandselskaber og dermed via vandprisen. For kommunerne (vandselskaberne) vil der være en let øget administrativ byrde med benchmarking. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Der forventes på længere sigt en forbedret konkurrenceevne i følgeindustri samt effektivisering af vandsektoren. Omfanget kan ikke anslås nærmere. Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Begrænset byrde for de private (herunder forbrugerejede) vandselskaber. Miljømæssige konsekvenser Vejledning om miljø- og energiledelse, benchmarking og etablering af teknologiudviklingsfond ventes at have positive miljømæssige konsekvenser. Ingen Administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Europa-kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning) men alene orienteres om, at forordningen anvendes. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.

14 Case: styreform Ovenpå kommunalreformen vil regeringen justere styrelsesloven, så de større byer efter næste kommunalvalg overgår til almindeligt flertalsstyre (Danmark 2020) Dette indebærer en lang række risici og muligheder, som bl.a. København, Århus og Odense har vurderet på, men Mangel på forudgående risikovurdering inden regeringsudmelding

15 Behov for systematisk risikovurdering Beslutninger om f.eks. konkurrenceudsættelse, selskabsdannelse og styreform vil ofte være stærkt præget af politiske holdninger Dette forstærkes i de situationer, hvor beslutningen træffes af staten, som et krav Behov for systematisk risikovurdering i den enkelte kommune, på samme måde som ved kommunal-reformen