Fredensborg Byråd. Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester. Ulla Hardy-Hansen (C) 1. viceborgmester. Thomas Elgaard Larsen (V) 2.

Transkript

1

2 Fredensborg Byråd Ulla Hardy-Hansen (C) 1. viceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Thomas Elgaard Larsen (V) 2. viceborgmester Per Frost Henriksen (A) Ergin Øzer (A) Hans Nissen (A) Charlotte Sander (A) Carsten Nielsen (A) Pia Bødtker (A) Bo Hilsted (A) Rasmus Østrup Møller (A) Lars Simonsen (B) Kristian Hegaard (B) Christian de Jonquiéres (C) Hossein Armandi (D) Hanne Berg (F) Helle Abild Hansen (I) Flemming Rømer (O) Kim E. Jensen (O) Charlotte Bie (V) Lars Søndergaard (V) Tinne Borch Jacobsen (V) Thomas Bak (V) Knud Løkke Rasmussen (V) Carsten Wulff (V) Lars Egedal (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø)

3 Indholdsfortegnelse Beretningsdel - generel Forord...4 Ledelsens påtegning...5 Kommuneoplysninger...6 Økonomisk resultat Årets gang Beretningsdel - fordelt efter valg og poltikområde Bemærkninger og opfølgning på perspektiver og udfordringer i 2014 på drift og anlæg...13 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget...14 Politikområde Natur og Miljø...15 Politikområde Veje og Trafik...17 Politikområde Kommunale Ejendomme...19 Fritids- og Idrætsudvalget...21 Politikområde Fritid og Idræt...22 Børne- og Skoleudvalget...24 Politikområde Skole...25 Politikområde Unge og Medborgerskab...27 Politikområde Børn...28 Politikområde Udsatte Børn og Unge...30 Kulturudvalget...32 Politikområde Kultur...33 Social- og Seniorudvalget...35 Politikområde Sundhed og Frivillighed...36 Politikområde Pleje og Omsorg...38 Politikområde Handicap og Socialpsykiatri...40 Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget...42 Politikområde Beskæftigelse...43 Politikområde Erhverv og Turisme...45 Økonomiudvalget...46 Politikområde Beredskab...47 Politikområde Borgerservice, administration og politisk støtte...49 Politikområde Finansiering...51 Politikområde Anlæg...54 Hoved- og nøgletal...56 Anvendt regnskabspraksis...57 Regnskabsoversigt og noter Driftsregnskab...61 Balance...62 Noter til driftsregnskab og balance...63 Regnskabsoversigt

4 Forord Fredensborg Kommune i udvikling. Fredensborg Kommune er et attraktiv sted at leve og bo med unikke og forskelligartede bysamfund og landområder. Det ved de borgere, der allerede i dag bor i kommunen godt. Men nye tilflyttere kommer ikke af sig selv. De kommer kun, hvis vi de kan se, at vi er mere attraktive i konkurrencen med vores nabokommuner. Derfor har Byrådet iværksat en strategi Fremtidens Fredensborg Kommune. Med strategien ønsker vi sammen med borgerne at videreudvikle de unikke kvaliteter, der findes i vores fire bysamfund og i landområderne, så kommunen bliver endnu mere attraktiv som bosætningskommune. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Ved årsskiftet havde vi indbyggere, og vi nærmer os stille og roligt milepælen på indbyggere i kommunen. Byrådet har da også gennem de seneste år gjort en hel del for at investere i fremtiden og sikre høj kvalitet i kerneopgaverne. Vi er fx godt i gang med en succesfuld implementering af skolereformen. Vi er ved at bygge et nyt idrætscenter i Humlebæk, og i Asminderød i Fredensborg gøres der plads så, Lind & Risør snart kan begynde byggeriet af et helt nyt og fantastisk beliggende boligkvarter. Bare for at nævne tre aktuelle projekter, der er med til at gøre kommunen mere attraktiv for fx børnefamilierne. Men udviklingen, visionerne og ønskerne skal være funderet på en bæredygtig økonomi. I Fredensborg Kommune skal vi ikke leve over evne men sætte tæring efter næring. Det er også fundamentet for Fredensborg Kommunes Regnskab for Regnskabet viser et driftsoverskud på 75 mio. kroner. Men da vi samtidig har valgt at investere 117 mio. kr. i anlæg til udvikling af kommunen og fortsætte den afvikling af kommunens gæld, som blev påbegyndt i 2013, så har vi i 2014 tæret på kassebeholdningen. En af udfordringerne i 2014 har været uforudsete høje udgifter til blandt andet hospitalsindlæggelser og handicapområdet. Udgifterne på disse områder skal i de kommende år bringes tilbage til de oprindeligt budgetterede udgiftsniveauer, så ikke de store serviceområder skal spare yderligere var det første år for det nye Byråd, der trak i arbejdstøjet fra den første dag. Vi har i 2014 præsenterede en styrket indsats overfor erhvervslivet. Vi har åbnet Erhvervsservice på Rådhuset med én indgang for erhvervslivet og hurtigere og mere smidig sagsbehandling. Vi har styrket dialogen med virksomhederne, holdt erhvervskonference og fjernet byggesagsgebyrerne. Og her i 2015 åbner vi et iværksættermiljø. Kort sagt: Det skal være lettere at drive virksomhed i kommunen. Senere i år kan vi glæde os til åbningen af Humlebæk Idrætscenter. Det bliver et moderne multicenter med blandt andet unikke faciliteter for gymnastik og tennis. I Kokkedal fortsætter det store klima-tilpasningsprojekt, der begynder at tage mere og mere form. Forsyningen er i gang med at etablere rekreative opsamlingsbassiner ved Usserød Å, kunstnere skal udsmykke området mellem plejecenter, Holmegårdscenteret og skolen og planerne om Byens Hus tager form i tæt samspil med brugerne. I Fredensborg er der fremlagt et visionært forslag til, hvordan den historiske by kan udvikle sig i fremtiden og samtidig få større glæde af de mange turister ved slottet. I Nivå er der udarbejdet en potentialeplan for området ved havnen og strandparken og kommunen understøtter udviklingen af Nivå Centeret. Og her i foråret gennemfører Byrådet bymøder i alle fire bysamfund og i landområderne. Formålet er at inddrage og debattere visionerne i Fremtidens Fredensborg Kommune med borgerne. For vi ønsker en udvikling, der er i tråd med borgernes hverdag og hvor de kan genkende egne drømme og værdier. Der sker meget i vores bysamfund og i landområderne. Med en stram økonomistyring og 75 mio. kroner i budgettet til byudvikling til og med 2018, har vi alle forudsætninger for, at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv fremover. På Byrådets vegne Thomas Lykke Pedersen Borgmester 4

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsregnskab for 2014 for Fredensborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revisionen. Fredensborg Kommune, juni 2015 Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Kommunaldirektør Mads Toftegaard Økonomichef 5

6 Kommuneoplysninger Kommune Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon: Hjemmeside: Direktørkredsen Kim Herlev Jørgensen, Kommunaldirektør Morten Knudsen, Direktør for Borgerservice, Job og Velfærd Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Trine Holmberg, Direktør for Miljø, Kommunale Arealer og Digitalisering Borgmester Thomas Lykke Pedersen Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Ringstedvej 18, st. th Roskilde Tlf.:

7 Økonomisk resultat 2014 Det primære driftsresultat for 2014 viste et overskud på 75 mio.kr. Driftsoverskuddet er ca. 21 mio. kr. højere end forventet i korrigeret budget, men godt 10 mio. kr. lavere end i regnskab Resultatet af anlægsvirksomheden blev nettoanlæg på 117,5 mio.kr. hvilket stort set er på niveau med korrigeret budget. Overskuddet på den primære drift kunne dermed ikke fuldt ud finansiere udgifterne til anlæg, hvorfor det samlede resultat på drift og anlæg - det skattefinansierede område var et kassetræk på 42,2 mio.kr. Det har betydet, at kassebeholdningen igennem 2014 har været faldende. I 2014 blev den langfristede gæld nedbragt med 18 mio. kr. Bruttoafdragene på gælden var på 42,3 mio. kr., men samtidig blev der optaget nye lån for 32,4 mio.kr. Derudover blev øvrige komponenter i den langfristede gæld som leasingforpligtelser, gæld vedrørende selvejende institutioner og swap-aftaler nedbragt. Samlet blev den langfristede gæld således nedbragt med 18 mio.kr. Balanceforskydningerne gav en indtægt på 13,9 mio. kr. og er primært af teknisk karakter der afspejler betalingsforskydninger hen over årsskiftet. Indtægten skal ses i sammenhæng med en stor udgift på denne post i regnskab Budget og regnskab samt uddybende bemærkninger til tabellen fremgår af de følgende afsnit. Regnskabsresultat 2014 (1.000 kr.) Regnskab 2013 Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 I. Det skattefinansierede område Skatter, tilskud og udligning Driftsvirksomhed inkl. Statsrefusion Renter og kursregulering Primært driftsresultat Anlægsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg 0 Resultat af forsyningsvirksomheder III. Lån og balanceforskydninger Optagne lån (alm. Drift) Afdrag på lån Balanceforskydninger Resultat af lån og balanceforskydninger Ændringer af likvide aktiver* * + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide aktiver 7

8 Likviditet 2014 Millioner Kassekrediitregel Faktisk Kassebeholdningen Kassebeholdningen var primo 2014 på 38,4 mio.kr. Kassebeholdningen blev nedbragt med 16,5 mio. kr. i 2014 til 21,9 mio. kr. ultimo året. I 2014 var forventet en svag stigning i likviditeten, men resultatet blev et fald. Faldet skyldes en kombination af flere forhold. For det første, at driftsudgifterne blev 63 mio. kr. højere end oprindeligt budgetlagt. De højere driftsudgifter var blandt andet et resultat af konstaterede merforbrug på områderne handicap og aktivitetsbestemt medfinansiering (sygehus indlæggelser) (se nærmere i bemærkningerne til politikområde Pleje og Omsorg). For det andet betød ny registreringspraksis omkring Forsyningsvirksomheder en udgift 13,97 mio.kr. Sluttelig betød et større anlægsprogram end oprindeligt planlagt, med ekstra 37 mio.kr. som følge af overførte projekter fra 2013, at kassebeholdningen udviklede sig negativt. Kassebeholdningen opgøres som gennemsnit af indestående i bank gennem det sidste år. Det skattefinansierede område Kommunen valgte i 2014 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det vil sige at Staten garanterer for det beløb som kommunen modtager i skat, tilskud og udligning, og ikke risikerer efterregulering af disse. Ved valg af statsgaranti (i modsætning til selvbudgettering) er kommunen sikret mod efterreguleringer af indtægterne. Dermed er størstedelen af kommunens indtægter garanteret. Indtægterne fra skat, tilskud og udligning tilgik således også Fredensborg som planlagt. Indtægterne fra grundskyld og dækningsafgift blev dog 2 mio. kr. lavere end budgetlagt. Forklaringen var at den kompensation som Fredensborg modtog til tilbagebetalt uretmæssig opkrævet grundskyld, ikke dækkede udgifterne til tilbagebetaling. Fejlen var forårsaget af Skat. Desuden udviklede grundværdierne i kommunen sig lavere end skønnet på dækningsafgift området. Driftsvirksomhed Regnskab 2014 viser samlede driftsudgifter inklusiv statsrefusioner på 2.376,5 mio. kr., hvilket er en afvigelse på 20 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det endelige resultat afspejler et mindreforbrug på nogle områder og et merforbrug på andre. Mindreforbruget fordeler sig på politikområderne Kommunale ejendomme (1,7 mio. kr.), Skole (1,4 mio.kr.), Kultur (2 mio.kr.), Udsatte Børn og Unge (2 mio.kr.), Unge og Medborgerskab (0,5 mio.kr.). Der har omvendt været et merforbrug på andre politikområder f.eks. Handicap og Socialpsykiatri (0,8 mio. kr.) og Beskæftigelse (0,3 mio. kr.) og Pleje og Omsorg med (1 mio. kr.). En mere detaljeret gennemgang af de enkelte politikområders resultat for 2014 fremgår af de 8

9 kommende afsnit i beretningen. Her er der for hvert politikområde en forklaring på områdets opnåede resultater for 2014 samt en uddybende forklaring på mer- eller mindreforbrug på politikområderne. Udgifterne under den såkaldte serviceramme (eksklusiv aktivitetsbestemt medfinansiering) var i 2014 på 1.809,4 mio. kr., hvilket er 26,9 mio. kr. under det korrigerede budget. Fra 2014 til 2015 overføres 10 mio. kr. på områder med 100 pct. overførsel og 21,8 mio. kr. på områder med 5 pct. overførsel. Det resulterer i en samlet overførsel fra 2014 til 2015 på 31,8 mio. kr. Overførsler (Mio. kr. ) Til 2014 Til 2015 Mer-/mindreforbrug på 5 % 31,6 22,1 100 % overførsel 21,9 10,0 Ansøgning 1,8 0 I alt overførte driftsbevillinger til næste år 55,3 32,1 Anlægsvirksomhed Der blev i 2014 gennemført anlægsprojekter for 117,5 mio. kr. (netto) hvilket er 3,8 mio. kr. under korrigeret budget. Kommunen fortsatte i 2014 sine ambitiøse klimainvesteringer og valgte at investere 22 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger, investeringer der medvirker til at reducere kommunens CO 2 - udledning. Fredensborg kommune er i disse år ved at opføre en ny idrætshal i Humlebæk. Projektet blev igangsat i 2013 og forventes færdiggjort i Det oprindelige budget for 2014 var på 22,5 mio. kr., arbejdet er dog forløbet hurtigere end forventet, hvorfor budgettet i løbet af året blev øget til 29,1 mio. kr. Ved årets afslutning var der afholdt udgifter for 29 mio. kr. I budget 2014 var der afsat 8,1 mio. kr. til projektet Modernisering af Fiberingen som har til formål at give kommunens skoler, børnehaver og øvrige institutioner en tisvarende internetforbindelse. Der var ved årets udgang brugt 8,3 mio. kr. Projektet forventes afsluttet i Brugerfinansieret område Fra regnskab 2013 har der været krav om, at udgifter og indtægter vedrørende affaldshåndtering skal indarbejdes i det kommunale regnskab. Dette vedrører det brugerfinansierede område i regnskabsoversigten forrest i dette afsnit, men bogføres på Politikområde Natur og Miljø. Beløbet for 2014 udgør netto en udgift på 13,9 mio. kr. Lån og Balanceforskydninger Oprindeligt budget 2014 indeholdt en låneramme på 10 mio.kr. Lånerammen blev korrigeret til 26,5 mio. kr. som følge af lån til klimatilpasning og energioptimeringer. Til denne type investeringer er automatisk låneadgang. Det endelige låneoptag blev på 32,48 mio.kr. og altså 5,98 mio.kr. højere end korrigeret budget Forskellen skyldes at en lånedispensation til anlæg 2014 blev udnyttet med ekstra 4,1 mio.kr., således at der kunne skabes finansiering til kassebeholdningen til køb af en hidtil lejet institution (Fasangården). Derudover blev den endelige låneramme fastlagt efter de faktiske udgifter til indefrosne ejendomsskatter til pensionister. Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene. I regnskab 2014 er der primært tale om forskydninger i regningsbetalinger samt refusioner fra staten. Balanceforskydningerne har i 2014 påvirket likviditeten positivt med 13,6 mio. kr. 9

10 Årets gang var endnu et travlt år med mange nye projekter og initiativer til fortsat udvikling af kommunen til glæde for og i tæt samarbejde med kommunens borgere og foreninger. Her et lille udpluk fra 2014: Ældrepuljen I april 2014 igangsatte Ældre og Handicap 18 projekter på Ældreområdet som følge af tildelte puljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. De 18 projekter dækker over indsatser på træningsområdet, bedre forhold for de svageste ældre på plejecentrene og nye tilbud i hjemmeplejen. Det skønnes, at 75 pct. af de ældre borgere i kommunen, som har behov for hjælp, har modtaget en eller flere indsatser fra Ældrepuljen i Borgerne har gennem projekterne bl.a. modtaget tilbud om faldforebyggelse, der er etableret en demenscafé i Nivå, 250 medarbejdere har modtaget kompetenceudvikling i rehabilitering og alle relevante beboere på kommunens 5 plejecentre har fået hjælp til at forebygge og/eller reducere generne som følge af inkontinens. En evaluering viser gode resultater af de 18 projekter. I 2015 forsættes de fleste af indsatserne og der igangsættes nye initiativer. Rehabilitering og velfærdsteknologi Kommunen arbejder målrettet på at implementere rehabilitering som en gennemgående metode i arbejdet med de ældre. Formålet er at styrke borgernes muligheder for at leve det gode liv blandt andet ved at øge deres evne til at klare sig selv. På plejecentret Lindegården lærer de ældre sammen med personalet at anvende teknologien MOBI:DO, som et redskab til selvstændigt at håndtere hverdagsopgaver. Ved at scanne QR koder får borgeren en film på deres smartphone, som guider dem i f.eks. at lave kaffe og vaske tøj. Teknologien anvendes også andre steder end i ældreplejen. En borger med behov for støtte har bl.a. ved hjælp af MOBI:DO lært selv at tage tog og bus i skole hver dag, hvilket giver ham oplevelsen af selvstændighed og stolthed over at kunne håndtere væsentlige dele af hverdagen. Brugertilfredshed i hjemmeplejen I efteråret 2014 gennemførte vi en brugertilfredshedsmåling i hjemmeplejen med en svarprocent på 63. Undersøgelsen omfatter både de kommunale og private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Den viste stor tilfredshed med hjemmeplejen; 33 pct. er meget tilfredse, 44 pct. tilfredse og 19 pct. er både tilfreds og utilfreds. Kun 4 pct. er utilfredse og ingen er meget utilfredse. Derudover oplever mindst 80 pct. af borgerne, at hjælperne er venlige, at de udviser respekt og at samarbejdet er godt. Borgerne blev ligeledes spurgt om deres tilfredshed med den mad, de får leveret. Her svarer 70 pct., at maden fra kommunen er meget god eller god, mens kun 6 pct. svarer, at den er dårlig. Den samlede tilfredshedsscore i Fredensborg er på 4,1 på en skala fra 1-5. Hvilket er den højeste af de tilgængelige målinger på Ældreområdet på hele Sjælland. Digital post Alle danskere over 15 år fik pr. 1. november 2014 en digital postkasse. For Fredensborg Kommunes vedkommende er det borgere. Heraf har en aktiv digital postkasse. Resten er fritaget på grund af fx manglende IT kundskaber eller handicap. Iværksættelsen af digital post er med til at give borgeren en hurtig og sikker adgang til kommunen, samtidig med at det kan bidrage til en effektivisering. Salg af Asminderød Skole I sommeren 2014 blev grunden ved den gamle Asminderød Skole solgt til Lind og Risør. Derved er der givet plads til et kvadratmeter stort boligområde bestående af arkitekttegnede villaer og moderne rækkehuse. Boligerne kommer til at ligge centralt i et skønt område med kort afstand til daginstitutioner og skoler. Nyt Nordsjællands Park og Vej Den 1. januar 2014 trådte det nye tværkommunale fællesskab mellem Helsingør Kommunes og Fredensborg Kommunes materielgårde i kraft. Formålet med sammenlægningen er, at udvikle og forbedre vores kommunale serviceydelser overfor borgerne, samt en bedre udnyttelse af ressour- 10

11 cerne i de to kommuner med fælles mandskab og maskinpark til at løfte de mange opgaver. Humlebæk Idrætscenter Den 12. maj 2014 blev første spadestik taget til byggeriet af det nye Humlebæk Idrætscenter. Allerede dagen efter var gravemaskinerne i fuldt sving. Det nye idrætscenter forventes indviet i oktober 2015 og bliver et moderne og fleksibelt idrætscenter med plads til både motionslokale, bevægelses- og gymnastikrum, en springhal, tre indendørs tennisbaner og en dejlig gårdhave med fine opholds- og aktivitetsmuligheder. Det nye idrætscenter bygges i sammenhæng med Langebjerghallen og Langebjergskolen og indpasser sig i det omkringliggende landskab med respekt for arkitekturen. Med et kommende Humlebæk Idrætscenter forøges kommunens halkapacitet markant til gavn for hele idrætslivet i kommunen. Byens Hus i Kokkedal Visionen for Byens Hus er at skabe et kreativt samlingssted for alle borgere og foreninger i Fredensborg Kommune i forbindelse med Kokkedal Skole. Huset skal bl.a. rumme multiscene, mødefaciliteter og funktioner, der skaber spændende overgange mellem ude og inde. Projektet er tæt koblet til Klimatilpasning Kokkedal og er et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Realdania. I første halvår af 2015 gennemføres omfattende brugerinddragelse blandt kreative foreninger, børn og unge, lokale beboere, institutioner og andre interesserede i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram til politisk godkendelse i juni Medborgerskabskonference og frivilligcharter I november 2014 afholdt Børne- og Skoleudvalget sammen med Social- og Seniorudvalget en medborgerskabskonference, som både satte fokus på kommunens medborgerskabspolitik og var startskuddet til udarbejdelse af et lokalt charter for frivillig indsats i Fredensborg Kommune. Inspirationen til et lokalt frivilligcharter kommer fra det nationale charter for frivillig indsats, som blev lanceret for nogle år siden. Et lokalt charter har til formål at styrke aktivt medborgerskab og samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. Medborgerskabskonferencen blev afviklet som en workshop, hvor de ca. 100 deltagere kom med ideer og input til både, hvordan medborgerskabet kan udvikles i kommunen, og med input til det lokale frivilligcharter. Alle bidrag tages med i det videre arbejde med udarbejdelse af et lokalt frivilligcharter for Fredensborg Kommune. Det vil ske i et tæt samspil mellem kommunen og repræsentanter for frivillige borgere i kommunen både inden for fx det social-humanitære område og kultur. Arbejdet med udformningen af chartret begynder i starten af 2015 og forventes at vare et års tid efter ønske fra de frivillige. Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio Byrådet vedtog med Budgetforlig at omdanne Fredensborg Bio fra foreningshus til kulturhus. Til det formål blev der afsat 0,1 mio. kr. årligt til drift af Fredensborg Bio som kulturhus fra 2014 og årene frem. Endvidere blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til mindre anlægsinvesteringer i kulturhuset. I løbet af 2014 har administrationen sammen med en gruppe frivillige arbejdet på at etablere Fredensborg Bio som et frivilligt brugerdrevet kulturhus. Med udgangspunkt i et borgermøde i Fredensborg Bio i begyndelsen af 2014 har en gruppe frivillige borgere etableret Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Foreningen står for at afvikle kulturelle aktiviteter i biografen. Byrådet har politisk godkendt en driftsaftale med foreningen, som foreløbig gælder ét år. Aftalen skal herefter evalueres, inden den evt. forlænges. Foreningen har i 2014 brugt kræfter på at forbedre rammerne i biografen bl.a. gennem forbedret akustik, nyt lydanlæg og mørklægningsgardiner. Forbedringerne har kostet ca kr. og er finansieret inden for Kulturudvalgets ramme. Med forbedringerne er rammerne skabt for, at foreningen i 2015 kan gå i gang med at afvikle kulturelle aktiviteter. Ny struktur for Ungfredensborg Børne- og Skoleudvalget besluttede i oktober 2014 en ny struktur for kommunens arbejde med unge i aldersgruppen 13 til 17 år. Det er Ungfredensborg, der varetager denne opgave ( og en del af Ungfredensborgs arbejde foregår i kommunens ungdomsklubber. Imidlertid viser såvel kommunens egen erfaring som videns opsamling andre steder fra, at de unge i dag ikke i samme grad som tidligere benytter sig af et fast tilbud, som en ungdomsklub er, men i højere grad samles omkring aktiviteter, der kan finde sted mange andre steder end lige netop i klubben. Den nye struktur betyder, at der er frigivet ressourcer fra de lokale ungdomsklubber til arbejdet ude i det enkelte bysamfund, så medarbejderne kan møde de unge der, hvor de er og i samspil med de unge sætte aktiviteter i gang, som er baseret på de unges ønsker og behov. 11

12 Kokkedal Ungdomsklub I oktober 2013 åbnede Kokkedal Ungdomsklub på Broengen 2. Kokkedal Ungdomsklub har i 2014 været i drift med en ugentlig åbningstid på omkring 30 timer, og klubbens virke har været med til at skabe ro i området. Der kommer fast mellem 20 og 30 unge i klubben hver dag og personalet udgøres af en række fastansatte medarbejdere samt en række frivillige fra lokalområdet. Samarbejdet har en uvurderlig betydning for den positive udvikling, klubben befinder sig i. Klubben drives som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi. Tidlig tværfaglig indsats i forhold til udsatte børn og unge I Fredensborg Kommune er der gennem en årrække opbygget et netværk af tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og unge. Netværket har udgangspunkt i de fire bysamfund omkring skoler og institutioner. Samarbejdet, mellem medarbejdere i skolerne og institutionerne, psykologer fra PPR og sundhedsplejen og socialrådgivere fra rådhusets myndighedsområde har bevirket at mange familier med sociale vanskeligheder, får hjælp i form af rådgivningssamtaler i længere forløb. Denne metode har vist sig særdeles effektiv, således, at mange af disse børns trivsel bliver styrket, de kan fungere i deres skole og institution og det bliver ikke nødvendigt at underrette myndigheden. Brugertilfredshedsundersøgelser i Skoler og dagtilbud På skole- og dagtilbudsområdet er der i 2014 gennemført brugertilfredshedsundersøgelse. Særligt 0-6 års institutionerne får flotte svar fra forældrene. Den samlede tilfredshed med 0-6 års tilbud, det vil sige for såvel kommunale som selvejende samt dagplejen scores til 4,3 ud af 5. Også fritidshjem og klubber modtog flotte men mere blandede tilbagemeldinger. Kommunens skoler har en samlet score på 3,9. Forældrene vurderer blandt andet folkeskolerne højt på skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skolen eller til museer og på skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer. Skolereform 2014 stod i forberedelserne til skolereformens tegn. I Fredensborg Kommune deltog alle skoleledere og områdeledere i en samlet projektgruppe til implementering af skolereformen Grundlaget for reformen er, at folkeskolen er god til at udvikle eleverne som aktive medborgere og give dem gode sociale kompetencer, men det faglige niveau kan blive bedre og skolen kan blive bedre til at udvikle de fagligt svage og de fagligt stærke elevers potentialer. En række arbejdsgrupper arbejdede sammen med medarbejdere, elever og forældre på at forberede reformen, f.eks. rammer for lektiecafe, understøttende undervisning, den åbne skole og realiseringen af en transition fra fokus på undervisning til fokus på læring. Blandt en række følgevirkninger omlagdes fritidsinstitutionernes åbningstid og pædagogernes funktioner i skolen. 12

13 Bemærkninger og opfølgning på perspektiver og udfordringer i 2014 på drift og anlæg I det følgende afsnit vil hvert udvalg og de politikområder, der hører under udvalget blive beskrevet. Der vil for hvert bevillingsområde blive fulgt op på perspektiver og udfordringer i Områderne vil desuden følge op på regnskabsresultatet og afgive bemærkninger til hovedlinjerne i det økonomiske resultat for Opfølgning på perspektiver og udfordringer sker på baggrund af perspektivnotaterne for Økonomiopfølgningen er foretaget på de store linjer og forklarer således markante afvigelser i forhold til korrigeret budget. Politikområde Finansiering dækker primært over kommunens skatter, tilskud og udligning, lån, renter med videre, hvilket ligger ud over drift og anlæg. Overførslerne fra 2014 til 2015 bliver behandlet sideløbende med regnskabet og foreligger derfor ikke i vedtaget form. Beretningen forholder sig ikke til hvor stor en andel af resultatet for 2014 overførslerne udgør. Budget 2014 er korrigeret med 55,4 mio. kr. på driften og 10,5 mio. kr. på anlæg. Alle politikområder (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse mellem korrigeret budget og regnskab 2014 Forbrugsprocent 2014 (1.000 kr.) Beredskab Borgerser. Administrativ politisk støtte Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Skole Unge og Medborgerskab Børn Udsatte Børn og Unge Fritid og Idræt Kultur Sundhed og Frivillighed Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Beskæftigelse Erhverv og Turisme Anlæg Politikområderne total ,6 Heraf brugerfinansieret område Eks.anlæg og brugerfinansieret: Driftsresultat ,2 13

14 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Regnskab 2014 Korrigeret budget Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandler sager på politikområderne Plan og Miljø samt Veje og Trafik. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 145,6 mio. kr. fordelt med 64 mio. kr. til Kommunale ejendomme 7,5 mio. kr. til Natur og Miljø og 74,1 mio. kr. til Veje og Trafik. Regnskab 2014 viser et samlet forbrug på 97,3 pct. for udvalget. Fordelt med et forbrug på 62,3 mio. kr. på Kommunale ejendomme 7,6 mio. kr. Natur og Miljø og 71,8 mio. kr. på Veje og Trafik. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 99, ,3 96,9 Forbrugs-% Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik 14

15 Politikområde Natur og Miljø Natur og Miljø omfatter kommunens myndighedsbehandling indenfor natur- og miljøområdet, den generelle naturplejeindsats, vedligeholdelse af vandløb samt kommunens klimaindsats og klimatilpasning. Politikområdet inkluderer også kommunens klimaog energiindsats, der har fokus på klimatilpasning og på at nedsætte CO2-udslip for kommunen som virksomhed såvel som kommunens område med borgere og virksomheder. Det nåede vi i 2014 Affaldsplan 2014 Fredensborg Kommune har i samarbejde med Nordforbrænding samt Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner udarbejdet Affaldsplan Affaldsplanen blev vedtaget af byrådet d. 22. december I processen blev der afholdt to borgermøder samt to politikermøder, hvor de fire kommuners politikere og embedsmænd var inviteret for at drøfte de planlagte mål og initiativer m.m. Affaldsplan 2014 skal udmønte initiativer beskrevet i regeringens ressourcestrategi. Strategien blev vedtaget i maj Energi og varme fjervarme Fjernvarmekonvertering er et af de væsentlige tiltag for at opnå målene for reduktion af CO2- udledningen i henhold til kommunes "Klima- og Energistrategi 2020". Kommunen er i samarbejde med Nordforbrænding i gang med at konvertere flere naturgasområder til fjernvarme. Konverteringerne er primært rettet mod områder med høj varmetæthed, herunder etageejendomme, større bebyggelser, institutioner og virksomheder i industriområder. I 2014 er 2 områder i Humlebæk konverteret til fjernvarme. Klimatilpasningsplan I 2014 blev Fredensborg Kommunes første klimatilpasningsplan endelig vedtaget. Planen, som dækker perioden , angiver Fredensborg Kommunes og Fredensborg Forsynings prioriterede indsatser for at forebygge skader og gener af øget nedbør, havvandstigninger mv. Vandplanen I 2014 har kommunen deltaget i en helt ny planproces som optakt til næste generation vandplan. Processen indebar nedsættelse af et vandråd med repræsentanter fra erhverv og grønne organisationer i Øresundsoplandet, som gav indstilling til 15

16 kommunerne om indsatser for forbedring af vandløbene i oplandet. Indstillingerne er efter behandling i kommunerne indsendt til staten. Kongernes Nordsjælland I 2014 har Fredensborg Kommune været i personlig kontakt med omkring 85 ejere af landejendomme med henblik på at opnå en frivillig tilslutning til en kommende nationalpark. Det er blandt andet på den baggrund lykkedes styregruppen at aflevere et samlet forslag til nationalparkens afgrænsning til ministeren i december Grøn Mobilitet Medarbejderne på rådhuset kører nu i elbil til møder og tilsyn. De kører effektivt og klimavenligt rundt i kommunen, og kan samtidig cykle på arbejde. Elbilerne er finansieret via støtte fra energistyrelsen og sparede udgifter til godtgørelse for kørsel i egen bil. Energirenovering og Energicenter Fredensborg kommune gik i 2014 foran som pilotkommune i den statslige ordning Bedre- Bolig, der gør det nemmere for husejere at renovere boligen på en energirigtig måde. Borgerne blev også inspireret til at spare energi i deres boliger via energirådgivning på bibliotekerne, arrangementer i grundejerforeninger, rabat på BedreBolig-planer mm. Det lokale erhvervsliv var med i flere tiltag, som skal skabe grøn vækst. Fremadrettet vil indsatsen få rod i Energicentret, som åbner i foråret Energicenteret skal samle indsatsen med at inspirere og motivere borgere og virksomheder til energirenovering, grøn transport og klimatilpasning, i et styrket samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Økonomiopfølgning 2014 Natur og Miljø havde et oprindeligt nettobudget på 4,7 mio. kr. i Dette blev i årets løb korrigeret til 7,5 mio. kr. Budgetkorrektionen skyldes især overførsel af midler til Life-projektet. Life-projektet er et EUstøttet projekt omkring Usserød Å, som Fredensborg Kommune gennemfører i samarbejde med Rudersdal- og Hørsholm Kommuner. Samt intern flytning af opgaver der udføres af Nordsjællands Park og Vej. Fredensborg Kommune har i regnskabet for 2014 indarbejdet indtægter og udgifter vedr. affaldshåndtering. Der er i alt bogført indtægter for 30,5 mio. kr. og udgifter for 44,5 mio. kr. svarende til en nettoudgift på 14 mio. kr. Affaldsområdet er underlagt hvile i sig selv princippet. Nettoudgiften er derfor udtryk for at overdækningen fra de tidligere år tilbageføres til forbrugerne gennem lavere takster. Alle opgaver vedrørende håndtering af affald og fakturering af forbrugerne foretages af Fredensborg Forsyning A/S. Natur og Miljø (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Grønne områder og naturpladser Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Bærbare batterier Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Vejvedligeholdelse m.v Politikområdet total

17 Politikområde Veje og Trafik Området omfatter den trafikale infrastruktur samt busdriften. Vejnettet består af ca. 230 km offentlige veje, ca. 90 km stier samt 90 broer og tunneler. Endvidere er der ca. 40 km private fællesveje. Busdriften omfatter 7 buslinjer samt 2 natbusser, der også kører udenfor kommunen. Der er 3 lokale buslinjer samt mulighed for at benytte flextur. Det nåede vi i 2014 På vejområdet er der igangsat en genopretning af asfaltbelægningerne. I 2014 er der udlagt m 2 ny asfalt, som er finansieret dels af driftsbevilling dels af en særskilt anlægsbevilling. Vedligeholdelsen af vejnettet varetages nu primært af Nordsjællands Park og Vej, som dækker såvel Fredensborg som Helsingør Kommune. Det skulle på sigt give en billigere vedligeholdelse for begge kommuner. Trafiksikkerheden er fortsat højt prioriteret. Også i 2014 er der yderligere sorte pletter som er fjernet. Hastigheden er fortsat for høj på nogle veje i forhold til vejens udformning. Der er derfor i 2014 gennemført et arbejde med at identificere de steder, hvor der skal ske ændringer for at få en mere sikker vej. Busdriften tilpasses løbende i henhold til den vedtagne strategiplan. Det har i 2014 betydet at linje 384 er blevet rettet ud for at tilgodese pendlerne mellem Fredensborg og Kokkedal station. Flextur, som skal erstatte den dyre telebus, blev introduceret i slutningen af året. Et nyt fokusområde i 2014 har været cykeltrafikken. Det er et politisk ønske at få flere til at benytte cykel. Det forudsætter bl.a. gode forhold for cyklisterne og det er nu udmøntet i en cykelhandlingsplan, som bliver implementeret i de kommende år. 17

18 Der er i 2014 blevet gennemført systematiske eftersyn af alle broer så der fremover kan udarbejdes budgetter for brovedligeholdelsen baseret på en økonomisk optimal indsats. Økonomiopfølgning 2014 Veje og Trafik havde et oprindeligt nettobudget på 73,5 mio. kr. Dette blev i årets løb korrigeret til 74,1 mio. kr. Korrektionen skyldes b.la. oprettelse af et nyt område vedr. handicaptilgængelighed. Regnskabet viser et netto resultat på 71,8 mio. kr. og forbruget har i 2014 dermed udgjort 97 pct. af budgettet. Det dækker imidlertid over store udsving på de enkelte budgetposter. Der har således været større forbrug til belægninger og udgiften til gadebelysningen, som drives og vedligeholdes af DONG Energy A/S, har været væsentlig højere end budgettet. Endvidere er den endelige regning for stormen Bodil opgjort til godt 0,5 mio. kr. som er afholdt i Dette er så blevet opvejet af et mindre forbrug på andre områder b.la. den kollektive trafik. Veje og Trafik (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Offentlige formål Ubestemte formål Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Grønne områder og naturpladser Sandflugt Fælles formål Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Busdrift Politikområdet total

19 Politikområde Kommunale Ejendomme Politikområdet omfatter drift og vedligeholdelse af de 160 ejendomme, herunder kommunens institutioner og andre faciliteter (skoler, haller, daginstitutioner, ældre mv.). I alt er der tale om ca m 2 bygninger med tilhørende udearealer. Driften vedrører blandt andet Bygningers tekniske installationer Klimaskærm Sikkerhedsarbejder på legepladser (ved skoler og institutioner) Indvendig vedligeholdelse af nagelfast udstyr (ved skoler og institutioner) Fælles rengøringsaftaler Risikostyring Energistyring Tilsyn med til og fraflytning af kommunale udlejningsejendomme Budgetansvaret er forankret i afdelingen Kommunale Ejendomme, som har det overordnede ansvar for varetagelsen af opgaver i samarbejde med de enkelte institutioner og et antal eksterne leverandører. Kommunale Ejendomme står for energioptimering, bygningsgennemgang og tilstandsbeskrivelse af alle kommunale bygninger. Drifts og vedligeholdelsesarbejder samt anlægsarbejder udføres i samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører. Det nåede vi i 2014 Nyt Nordsjællands park og Vej Den 1. januar 2014 trådte det nye tværkommunale fællesskab mellem Fredensborg Kommunes og Helsingør Kommunes materielgårde i kraft. Formålet med sammenlægningen er, at udvikle og forbedre vores kommunale serviceydelser overfor borgerne, samt at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i de to kommuner med fælles mandskab og maskinpark til at løfte de mange opgaver. Humlebæk idrætscenter Med opvisning fra både Humlebæk Gymnastikforening og tennisklubberne blev første spadestik til det nye idrætscenter taget i maj måned. Centret er fleksibelt indrettet med både en bevægelseshal, en multihal og en springhal, der efter ønske kan slås sammen eller adskilles med mobile vægge. Projektet har endvidere tre tennisbaner, motionslokaler samt fællesområder. Byggeriet skrider planmæssigt frem og vil blive indviet i oktober Skolereform Med implementering af den nye skolereform blev der også stillet yderligere krav til indretning af kommunens skoler. I den forbindelse er der i sommerferien etableret forbedrede forhold med teamarbejdsrum og lærerarbejdspladser. På flere skoler er der samtidig opsat ny belysning. Dels for at forbedre indeklimaet, dels for at spare på energien. Optimal udnyttelse af vore bygninger De kommunale bygninger skal anvendes optimalt og tomme og uudnyttede bygninger skal undgås. I samarbejde med eksternt arkitektfirma er der i foråret 2014 foretaget en bygningsanalyse på skole og dagtilbud samt kultur og fritidsområdet. Analysen viser, at der er ledige lokaler i flere af vores bygninger og der skal fremadrettes arbejdes videre med bedre udnyttelse af arealerne, eksempelvis ved sammenlægning af flere funktioner i de enkelte bygninger. Salg af Asminderød Skole I sommeren 2014 blev grunden ved den gamle Asminderød Skole solgt til Lind og Risør. Derved er der givet plads til et kvadratmeter stort boligområde bestående af arkitekttegnede villaer og moderne rækkehuse. Boligerne kommer til at ligge centralt i et trygt område med kort afstand til daginstitutioner og skoler. Energi investeringer Gennem hele året er bygningernes energiforbrug fulgt via deres målere. Der er afsat et to-cifret millionbeløb til energirigtige investeringer i de kommunale bygninger i budget Målet er at reducere energiforbruget med 2 pct. årligt. I 2014 er der igangsat investeringer for 25.7 mio. kr. i energioptimering og den forventede årlige 19

20 besparelse på baggrund af investeringerne i 2014 er 2.3 mio. kr. Der er i løbet af året foretaget investeringer i både pillefyr, LED-belysning og efterisolering. Risikostyring Der arbejdes løbende på at forebygge skader i og på kommunens bygninger. Der er særligt fokus på brandsikring, tyverialarmer, mekanisk sikring, andre tekniske alarmer og videoovervågning. Herunder er samtlige tyverialarmer i alle institutioner og skoler opgraderet med nyt alarmudstyr. Kommunens biblioteker anvender i dag en række sikringstiltag, der gør det muligt, at bibliotekerne kan anvendes af borgeren uden at der er personale til stede. Teknologien gør det muligt at integrerer kommunens udlånssystem med adgangskontrol og den øvrige overvågning. Flere steder anvendes tyverialarmer endvidere i samspil med f.eks. styring af lys. Det skal nedbringe energiforbruget. Økonomiopfølgning 2014 Kommunale Ejendomme havde et oprindeligt budget for 2014 på 61,5 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 64,0 mio. kr. Korrektionen skyldes hovedsagligt overførsel fra 2013 samt prisregulering af rengøringen. Regnskab viser et samlet forbrug i 2014 på 62,3 mio. kr. Det vil sige et mindre forbrug i forhold til korrigeret budget på 1,7 mio. kr. I perioden har der været et merforbrug på 1,0 mio. kr. på ejendomsskat, mens de samlede omkostninger til drift og vedligeholdelse af Kommunens bygninger i alt har vist et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Omkostningerne til el, vand og varme har ligeledes været mindre end budgetteret. Endeligt er der overført 1,5 mio. kr. fra Kommunale Ejendomme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Personaleudgifter Aktivitets- og materialeudgifter Administrationsudgifter It, Inventar, biler og materiel Leje og leasing af grunde og bygninger Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af udenoms arealer Skatter og afgifter El Vand Varme Renovation Rengøring Salg af produkter og ydelser m.m Huslejeindtægter Tilskud stat, private og andre Interne regninger Øvrige indtægter Anlæg Budgetregulering Politikområdet total

21 Fritid- og Idrætsudvalget Fritids- og Idrætsudvalget Regnskab 2014 Korrigeret budget Fritid og Idræt Fritids- og Idrætsvalget behandler sager fra politikområdet Fritid og Idræt. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 28,6 mio. kr. Regnskabet viser et samlet forbrug på kr. 27 mio. kr. svarende til et forbrug på 94,4 pct. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit Fritids- og Idrætsudvalget 94,4 Fritid og Idræt Forbrugs-% 21

22 Politikområde Fritid og Idræt Området er rammestyret. Fritids- og idrætsområdet reguleres af rammerne i folkeoplysningsloven vedrørende tilskud til lokaler og aktiviteter til foreningslivet og aftenskoler samt sundhedsloven i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Fritidsområdet vedrører drift og administration af faciliteter, fritidsaktiviteter samt fritidsvejledning (Fritidsbutik). Det folkeoplysende område omfatter tilskud til foreninger, aftenskoler, lokaleudlån og ferieaktiviteter. Herudover dækker området Nivå Havn og den borgerettede forebyggende og sundhedsfremmende sundhedsindsats - inklusiv partnerskab med Naturstyrelsen i Gang i Fredensborg og midler afsat i budgetaftale til Forebyggelsesrådet. Fritidsfaciliteter omfatter, udover skoleidrætsanlæg og selvejende anlæg, faciliteter som Nivå Havn 4 fodboldanlæg (Karlebo Idrætsanlæg, Karsemosegaard, Humlebæk Stadion ved Bannebjerggaard, Fredensborg Stadion) 1 Atletikstadion (ved Fredensborg Stadion) 3 Idrætshaller (Humlebæk Hallen, Fredensborg Hallen og Egedalshallen) 4 tennisanlæg (Græstedgaard, Kastanievej, Gl. Strandvej og Karlebo tennis) 1 multibane (Mikkelborg) 1 Beachvolley bane (Nivå Strand) 2 skaterparks (Humlebæk Skaterpark ved Bannebjerggaard og Fredensborg Skaterpark ved Endrup Skolen) 1 udendørs motions- og legerum (Knurrenborg Vang) 1 udendørs svømmeanlæg (Bjerre Strand) 1 motocrossanlæg (Kejserdal) foreningshuse og fritids/klubhuse Der er ved at blive bygget et nyt Idrætscenter Humlebæk, som forventes taget i brug i oktober Politikområdet er omfattet af Kultur og Idrætspolitikken, Folkeoplysningspolitikken samt Sundhedspolitikken. 22

23 Det nåede vi i 2014 Der er i budget 2015 afsat midler til anlæg af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og på Karsemosegård. I 2014 har der været brugerinddragelse og projektet har været sendt i udbud. Der er blevet etableret et boldrum i Egedalshallen og som led i budgetaftalen for er foreningshuset Regnbuen åbnet. Derudover er Holmegårdshallen blevet omdannet til gymnastikhal med fastopstillede redskaber. Der er gennemført en intern analyse af energiforbedrende tiltag i kommunale fritidsbygninger. Resultatet af analysen har dannet grundlag for prioritering af energitiltag, hvor bl.a. Fredensborg Hallen og Baunebjerghallen er blevet energirenoveret i Der har sammen med fritidsbrugerne og Fritidsforum været arbejdet med en incitamentsmodel for øget anvendelse af fritidsfaciliteterne. Økonomiopfølgning 2014 Fritid og Idræt havde i 2014 et oprindeligt nettobudget på 27,5 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 28,6 mio. kr. Budgetopskrivningen skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 27 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,6 mio. kr. De 0,4 mio. kr. af de 1,6 mio. kr. er projektmidler fra Projekt Fritidsbro, hvor der er 100 pct. overførsel af rest budget til efterfølgende budgetår. Mindreforbruget på 1,2 mio. kr. ligger indenfor flere områder blandt andet følgende: Pulje til indvendig vedligeholdelse af fritidsfaciliteter, hvor der er et mindreforbrug på 0,25 mio. kr. Mellemkommunal refusion - voksen undervisning, hvor der er et nettomindreforbrug på 0,2 mio. kr. Området er efterspørgelsesstyret og i 2014 er der indtægtsført 0,5 mio. kr. mere end budgetteret og udgiftsført 0,3 mio. kr. mere end budgetteret. Fritid og Idræt (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Fælles formål Andre faste ejendomme Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Lystbådehavne m.v Museer Teatre Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Sundhedsfremme og forebyggelse Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Politikområdet total

24 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Regnskab 2014 Korrigeret budget Skole Unge og Medborgerskab Børn Udsatte Børn og Unge Børne- og Skoleudvalget behandler sager fra politikområderne Børn, Skole samt Unge og Integration. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 719,9 mio. kr. fordelt med 225 mio. kr. på Børn, 374 mio. kr. på Skole, 20 mio. kr. på Unge og Medborgerskab og 99,6 mio. kr. på Udsatte Børn og unge. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 99 pct. for udvalget. Fordelt med et forbrug på 223,7 mio. kr. på Børn, 372,7 mio. kr. på Skole, 20 mio. kr. på Unge og Medborgerskab samt 97,8 mio. kr. på Udsatte Børn og Unge. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende sider. Børne- og Skoleudvalget ,6 97,3 99,3 98, Forbrugs-% Skole Unge og Medborgerskab Børn Udsatte Børn og Unge 24

25 Politikområde Skole Skoleområdet omfatter kommunens folkeskoletilbud for børn og unge i alderen fra 6 16 år. Budgettet dækker ud over folkeskolerne inklusive specialområdet, kommunale og regionale specialskoler, bidrag til statslige og kommunale skoler og efterskoler samt befordring af elever på almenog specialområdet. Der er 6 folkeskoler i Fredensborg Kommune, en fælles 10. klasse med Helsingør Kommune samt en specialskole for autistiske elever. Der er ca børn og unge i alderen 6 16 år, heraf går ca i en kommunal folkeskole i kommunen. Den gennemsnitlige størrelse på folkeskolerne er 707 elever og der er gennemsnitlig 22,2 elever i hver almenklasse. Det nåede vi i 2014 Implementering af ny skolereform I sommeren 2013 vedtog Folketinget en ny folkeskolereform, der trådte i kraft den 1. august Skolereformen er den største ændring af folkeskolen i mange år og indeholder blandt andet: En længere skoledag, understøttende undervisning, mere bevægelse, pædagoger i skolen, samarbejde med eksterne parter, lektiecafé og et nyt læringssyn, hvor fokus flyttes fra undervisning og aktiviteter til den enkelte elevs læring. Med skolereformen fulgte en ny og epokegørende anderledes arbejdstidsaftale på lærerområdet. Forberedelse af kommunens implementering af reformen blev koordineret i et projekt, hvor styregruppen var sammensat af den kommunale ledelse, repræsentanter for skole- og områdeledere og fællesrepræsentanter for DLF, BUBL og FOA. Opgaverne i projektet var at udarbejde grundlaget for og indstilling til politisk beslutning vedrørende finansiering af reformen, principper for en ny skoledag, struktur for fritidstilbuddene, samarbejdsaftale med de faglige organisationer, en kommunal kompetenceudviklingsplan og etablering af lærerarbejdspladser på skolerne. På skolerne blev der sideløbende arbejdet med planlægning af det nye skoleår, herunder implementering af den nye arbejdstid, struktur for de nye elementer, pædagogernes rolle osv. Samtlige skoler i kommunen deltog som en del af forberedelsen i et pilotforsøg på Skolen i Virkeligheden, hvor 400 elever fordelt på 22 klasser, 27 lærere og 18 pædagoger fik mulighed for at drage erfaringer med den nye skoledag. Efter 1. august har der løbende været dialog med skolerne omkring implementeringen af reformen. Der er sat gang i en proces med fokus på at finde mulige effektiviseringer og nytænkning for at skabe det ressourcemæssige råderum, der gør det muligt for skolerne at gennemføre den ny reform på den bedst mulige måde. Tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn Der er etableret et tæt tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn i de forskellige bysamfund. I 2014 har der været fokus på at styrke dette samarbejde mellem de faggrupper, som har opgaven omkring forebyggelse hos børn og unge i udsatte positioner. Følgende er sat i værk: Procedurer på både institutions- og skoleområdet, der sikrer, at alle faggrupper omkring børn/udsatte børn ved, hvor de skal gå hen, når de får en bekymring for et barn. Redskaberne til opsporing af børn i udsatte positioner (Find Børnene-skemaer) er i brug på alle skoler og institutioner. Brugertilfredshedsundersøgelse Der er gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse blandt skolernes forældre. Undersøgelsen skal udgøre en 0-punkts måling i forbindelse med målopfølgning på skolereformens 3. mål om at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes genne respekt for professionel viden og praksis. Skoler og dagtilbud analyserer resultater fra egen enhed og udarbejder en handleplan med passende initiativer på de områder, hvor der er behov. Handleplanen skal ligge klar 1. maj Arbejdet med undersøgelsens resultater skal ske i samarbejde med LU (MED-organisationen) og bestyrelsen. 25

26 Økonomiopfølgning 2014 Politikområde skole havde et oprindeligt nettobudget på 361,3 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 374,2 mio. kr. Regnskabet viser et nettoresultat på 372,7 mio. kr. Regnskab 2014 viser således et netto mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,5 mio. kr. svarende til 0,4 pct.. Det mindre forbrug fordeler sig med 0,6 mio. kr. på det rammestyrede område og 0,9 mio. kr. på det indsatsstyrede område. På det rammestyrede område fordeler det sig med et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på fællesområdet og et merforbrug på 1,1 mio. kr. på kommunens skoler. På skolernes fællesområde skyldes det primært en omlægning af busruter samt generel opstramning på befordring af elever, mindre udgifter til sygeog hjemmeundervisning samt mindreudgifter til efter- og ungdomsskoler. Skolernes merforbrug skyldes primært en stor investering i arbejdspladser til lærerne. Der er vedtaget en økonomisk model for finansieringen af udgiften, der betyder at skolerne får en del af deres investering tilbage i Skole (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Stadion og idrætsanlæg Folkeskoler Syge- og hjemmeundervisning Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, Efter- og videreuddannelse i folke- skolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Fælles formål Særlige dagtilbud og særlige klubber Kommissioner, råd og nævn Indsatsstyrede område Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Politikområdet total

27 Politikområde Unge og Medborgerskab Området har ansvaret for en række forskellige aktiviteter: Koordinering og udvikling af Ungecenters aktiviteter og undervisningstilbud SSP Fredensborg Ungdomsskole almen undervisning og andre aktiviteter for unge Drift af ungdomsklubområdet (3 ungdomsklubber i kommunen samt en række andre klublignende tilbud for unge i regi af Ungfredensborg) Møllevejens Skole et alternativt undervisningstilbud for unge fra 8. klasse Fredensborg Kommunes samlede medborgerskabsområde. Det nåede vi i 2014 I 2014 har der primært været fokus på udvikling af ungdomsklubområdet. Kokkedal Ungdomsklub, som startede i efteråret 2013, har haft sit første hele år i drift. Klubben er etableret i et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi. Udviklingen har igennem 2014 været positiv. Klubben har opnået langt de fleste af de mål, der er opsat i partnerskabsaftalen, herunder primært målet om at forbedre trygheden i området ved blandt andet at reducere antallet af episoder med hærværk og anden kriminalitet og ved at medvirke til at forhindre tilgang til banderelateret virksomhed. På det øvrige ungdomsklubområde er der sket en del ændringer i Børne- og Skoleudvalget tog i efteråret 2013 beslutning om at indføre en ny struktur for Ungfredensborg i Nivå, således at medarbejderressourcerne i mindre omfang end tidligere bruges i den fysiske klub, og flere ressourcer anvendes der, hvor de unge er, og på aktiviteter, som de unge er medinddraget i og medskabere af. Denne struktur besluttede Børneog Skoleudvalget i slutningen af 2014 at indføre i kommunens øvrige bysamfund med virkning fra Økonomiopfølgning 2014 Det samlede regnskabsresultat for 2014 viser et mindreforbrug på 564 t. kr. i forhold til korrigeret budget. Dette svarer til en forbrugsprocent på 97,3 pct. Hovedårsager til mindreforbruget er uforbrugte midler fra Partnerskabsaftale med Social- og Integrationsministeriet og en vakant stilling på Møllevejens Skole. Unge og Medborgerskab (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Folkeskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Politikområdet total

28 Politikområde Børn Dagtilbudsområdet omfatter kommunens dagtilbud for børn og unge i alderen 0 til 14 år. I 2014 var der børn. Der var ca. 650 beskæftigede medarbejdere på området og dagtilbudspladser fordelt på: 719 vuggestue/dagplejepladser børnehavepladser fritidshjemspladser klubpladser. Budgettet dækker udgifter til dagpleje, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem og fritidsklubber. Der er en institution, der har tilknyttet en specialgruppe for handicappede børn. Derudover har kommunen udgifter til private pasningstilbud, samt fritvalgsordninger. Politikområdet dækker alle aktiviteter indenfor almen-området i forhold til driften af dagtilbudherunder dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklubber. Området dækker endvidere den faglige udvikling og kompetenceudvikling for medarbejdere ansat på børneområdet. Det nåede vi i 2014 Den faglige udvikling af området er centreret omkring udmøntning af kommunens Børne- og Ungepolitik og de heraf afledte strategier for skoler og dagtilbud. Særligt udviklingen af 0-2 års pædagogikken, kvaliteten i dagtilbud, inklusionsindsatsen og de tværgående tiltag på tværs af skoler og institutioner har haft fokus i Endvidere er et skærpet fokus på opsporing af effektiviseringspotentialer indledt i det forgangne år. Barnet i Centrum Med kommunens deltagelse i det tværkommunale projekt Barnet i Centrum har Fredensborg Kommune sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet og 20 andre kommuner i 2014 gennemført et større aktionsforsknings og læringsprojekt på 0-2 års området. Projektet har medført ændret praksis i dagpleje og vuggestuer på flere områder. Blandt andet er der udviklet ny og forbedret praksis i forhold til modtagelse af børn og familier i dagtilbuddene, forældresamarbejde, udnyttelse af læringsrum, forbedret trivsel og i arbejdet med voksen/barn relationer. Indsatsen på 0-2 årsområdet sker som følge af en evidensbaseret opmærksomhed på, hvor vigtigt tidligere indsatser er for børns læring og udvikling. Indsatsen i de tidlige år har på sigt betydning for børnenes fremtid, herunder f.eks. om de senere gennemfører en ungdomsuddannelse. Kvalitet i Dagtilbud I Fredensborg kommune har vi en vision om at give børn trivsel og livsglæde i sunde, trygge og udviklende rammer. Fra børns tidligste år understøttes børnenes udvikling og der skabes helhed og sammenhæng i det pædagogiske arbejde, så børnene kan springe videre ud i livet med nysgerrighed, glæde og virketrang i rygsækken. Nyere forskning fra både ind og udland beviser, at børn i højkvalitetsdagtilbud klarer sig bedre end andre børn, både på kort og lang sigt. Derfor har Fredensborg Kommune i de sidste to år prioriteret, at der bl.a. kommer ekstra ressourcer til at højne kvaliteten i kommunens daginstitutioner. I 2014 er introduceret et nyt kvalitetskoncept, der er gennemført en kvalitetskonference for bestyrelser og Børne- og Skoleudvalget og der er udviklet nye faglige læringsredskaber til brug i de daglige aktiviteter. Alle dagtilbud i Fredensborg Kommune arbejder nu målrettet på at understøtte udviklingen af kvaliteten i dagtilbuddene. Ved at opsætte parametre for kvaliteten på udvalgte fokusområder i Børne- og Ungepolitikken er der skabt fælles fokus og en retning for det pædagogiske arbejde. Med fælles kvalitetsparametre deler institutionerne den samme forståelse af kvalitet i institutionerne. Det giver et fælles udgangspunkt for arbejdet, et fælles opfølgningsog evalueringsværktøj og er med til at sætte retning for den forsatte udvikling af dagtilbud i Fredensborg kommune. 28

29 Effektiviseringer På politikområde arbejdes der vedvarende med at skabe løsninger, der kombinerer udviklingen af en høj faglig kvalitet med lave omkostninger. Med budgetforliget for blev igangsat en analyse af dagtilbudsområdet, med det formål at opnå en mere effektiv drift. Analysen skal vurdere om det fortsat er hensigtsmæssigt at have to områdeledelser i to af kommunens bysamfund. Analysen er udvidet til at inkludere andre bysamfund, samt en bredere vifte af aktiviteter og faciliteter på dagtilbudsområdet. I forbindelse med analysen inddrages forældre og medarbejdere, som hver især kommer med bidrag og input til, hvordan en omprioritering af indsatser, tiltag og aktiviteter kan understøtte de politiske målsætninger for dagtilbuddene samtidig med at de kan bidrage til effektivisering af området. Analysen færdiglaves i 2015 og resultaterne vil indgå som led i budgetforhandlingerne for det kommende budget Brugertilfredshedsundersøgelser På dagtilbudsområdet er der i 2014 gennemført brugertilfredshedsundersøgelse i seks områdeinstitutioner, seks selvejende institutioner samt i Puljeinstitutionen Skovlyset samt på de seks folkeskoler, specialskolen Ullerødskolen og Møllevejens Skole, der er et tilbud til skoletrætte børn/unge. Særligt 0-6 års institutionerne får flotte svar fra forældrene. Den samlede tilfredshed med 0-6 års tilbud, det vil sige for såvel kommunale som selvejende samt dagplejen er på 4,3 ud af 5. Også fritidshjem og klubber modtog flotte men mere blandede tilbagemeldinger. I foråret 2015 følges der op på tilfredshedsundersøgelserne, såvel i skoler som institutioner samt ved et fælles dialogmøde med Børne- og Skoleudvalget samt bestyrelserne. Økonomiopfølgning 2014 Politikområde 8 Børn havde et oprindeligt nettobudget på 221,4 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 225,4 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 223,7 mio. kr., svarende til et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,6 mio. kr. eller 0,7 pct. Fællesområdet. På fællesområdet er der et samlet merforbrug på 5,1 mio. kr. Der er merudgifter på 3,4 mio. kr. på kapacitetskontoen, som følge af flere passede børn end forudsat. Der er merudgifter til pasning af børn i andre kommuner på 1 mio. kr., heraf er de 0,7 mio. kr. regninger fra Der er en merudgift på 0,7 mio. kr. til uddannelse. Institutionerne. Institutionerne kommer ud med et mindre forbrug på 6,5 mio. kr. svarende til 2,7 pct. af korrigeret budget. Heraf udgør 1,7 mio. kr. mindre udgifter på den forældrebetalte madordning. Dagplejen kommer ud med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Børn (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner Øvrige Sociale formål Politikområdet total

30 Politikområde Udsatte Børn og Unge Familieområdet, der er en del af Center for Familie op Unge, arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn og unge og deres familier, herunder familier med børn med handicap. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter: Råd og vejledning i forbindelse med bekymring for et barn eller en ung. Rådgivningen kan foregå i tværfagligt regi og indgå som en del af et tværfagligt netværkssamarbejde Forebyggende foranstaltninger for at undgå, at barnet eller den unge anbringes uden for eget hjem. Hjælpen kan bl.a. være socialpædagogisk dagbehandling, familieog psykologbehandling samt kontaktpersoner Anbringelse af børn og unge uden for eget hjem ved omsorgssvigt og mistrivsel. Der kan også ske anbringelser, hvis barnet eller den unge har adfærdsmæssige van- skeligheder, eller hvis der er tale om egentlige behandlingsbehov Dag- og Døgninstitutioner - Særligt tilrettelagt undervisning og familiebehandling på Dagbehandlingsskolen Kejserdal - Ungeboligerne hvor unge anbringes som alternativ til mere kostbare anbringelsestilbud Det nåede vi i 2014 I 2014 havde administrationen bl.a. fokus på den tidlige indsats samt målsætning og opfølgning på iværksatte foranstaltninger. Tidlig indsats Målet er, at styrke den tidlige indsats i et tæt samarbejde med normalområdet. Den tidlige indsats er afgørende for på sigt at undgå dyrere foranstaltninger. 30

31 Det nåede vi i 2014: Der er udlagt økonomiske midler til normalområdet, hvilket har betydet, at der meget tidligt i et forløb har kunnet iværksættes et støtteforløb, der har betydet at en underretning har kunnet undgåes. Målsætning og opfølgning Målet er at lave tydelige målformuleringer i handleplanerne ved foranstaltninger til børn og unge for derved at sikre en bedre opfølgning, der har betydning for hvornår en foranstaltning kan ophøre. Det nåede vi i 2014: Økonomiopfølgning 2014 Oprindeligt budget 2014 udgjorde 128,2 mio. kr. incl. budget til handicappede børn, der i 2014 flyttede til politikområde 14. Det korrigerede budget udgør efter diverse korrektioner 99,6 mio. kr. Regnskab 2014 et resultat på 97,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr. Mindreforbruget ligger på det rammestyrede område, hvor forbrugsprocenten er på 95,5 pct. og skyldes mindre forbrug på pædagogisk psykologisk rådgivning (0,68 mio. kr.), fælles formål (0,39 mio. kr.) samt på forebyggende foranstaltninger for børn og unge (0,47 mio. kr.). I starten af 2014 blev implementeringen af ICS (Integrated Childrens System) påbegyndt og der har løbende været fokus på indarbejdelsen af metoden i det faglige arbejde. Udsatte børn og unge (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Fælles formål Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Indsatsstyrede område Indtægter fra den centrale refusionsordning Dagpleje Børnehaver 4 4 Integrerede daginstitutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale formål Kontanthjælp vedrørende isse grupper af flygtninge Sekretariat og forvaltninger Politikområdet total

32 Kulturudvalget Kulturudvalget Regnskab 2014 Korrigeret budget Kultur Kulturudvalget behandler sager fra politikområde Kultur. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 38,1 mio. kr. Regnskabet 2014 viser et samlet forbrug på 36 mio. kr., svarende til 94,6 pct. for udvalget. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit Kulturudvalget 94,6 Kultur Forbrugs-% 32

33 Politikområde Kultur Området er rammestyret. De styringsmæssige muligheder påvirkes af: En bibliotekslovgivning, der fastsætter, at kommunen skal have tilbud til folkebibliotek med tilbud til børn og voksne og indgå i en aftale om central biblioteks funktion. Gentofte Kommunes Biblioteksvæsen varetager opgaven som centralbibliotek for bl.a. Fredensborg Kommune. En musikskolelovgivning, der fastsætter, at kommunen skal drive en musikskole. En museumslov, der fastsætter rammerne for den kommunale medfinansiering af de statsanerkendte museer, der yder service til kommunerne. En lov om scenekunst, efter hvilken staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til køb af professionelle forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Indgåede aftaler i forbindelse med Venskabsbysamarbejdet. Området omfatter bl.a. drift af bibliotek og musikskole. Bibliotekerne servicerer borgerne i det fysiske rum og ved digitale løsninger. Endvidere tilbyder bibliotekerne en række kulturelle aktiviteter og har på Nivå Bibliotek etableret et medborgercenter. Musikskolen har et tilbud til børn og unge mellem 0-25 år. Kulturområdet yder tilskud til musik, kunst og kultur via bl.a. Kulturpuljen. Derudover ydes der støtte til museer (Museum Nordsjælland, Nivaagaards Malerisamling, Lokalhistorisk Museum og Ringovnen) samt til Lokalhistorisk Arkiv, Humle Bio, arrangementer på Fredtoften og venskabsbysamarbejdet. Kulturudvalget har derudover ansvaret for drift af en række kommunale bygninger, som er målrettet kulturelle aktiviteter (Fredensborg Bio, Byens Hus, Foreningshuset Nørredamsvej, Strandlyst samt Medborgerhuset Egedal). Politikområdet er omfattet af Kultur og Idræts politikken. 33

34 Det nåede vi i 2014 Musikskolen har i regi af folkeskolereformen indgået en række samarbejdsaftaler med kommunens skoler. I 2014 har bibliotekerne arbejdet intenst med at implementere den nye hjemmeside, som er en del af et nationalt samarbejde. Den nye hjemmeside gik i luften i januar Det Fælles Bibliotekssystem for alle landets 98 kommuner er i prøvedrift på udvalgte biblioteker. Det forventes, at Fredensborg Bibliotekerne tilsluttes omkring årsskiftet 2015/2016. Der har været en indledende brugerinddragelse om Byens Hus i Kokkedal, der bl.a. har medvirket til beslutning om, at Byens Hus etableres sammen med Kokkedal Skole. Realdania støtter projektet med 9 mio. kr. Byens Hus forventes taget i brug i Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio som led i implementering af budgetaftalen for om etablering af Fredensborg Bio til kulturhus. Der har som en del af budgetaftalen for været afholdt en stor koncert på Fredtoften i august 2014 med mere end 1200 tilhørere. Økonomiopfølgning 2014 Kulturområdet havde et oprindeligt nettobudget på 35,2 mio. kr., som i løbet af budgetåret er blevet korrigeret til 38,1 mio. kr. Budgetopskrivningen skyldes følgende to forhold: Overførsel af mindreforbrug fra Nedskrivning af Musikskolens indtægtsbudget på ca. 1,6 mio. kr. i 2014 pga. af ændret periodisering af elevbetaling. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 36,1 mio. kr., hvilket giver et samlet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på ca. 2 mio. kr. De største mindreforbrug er på følgende områder: Fredensborg Bibliotekerne, hvor der er et brugt 0,7 mio. kr. mindre end forventet, svarende til ca. 3 pct. af bibliotekernes budget. En del heraf er disponeret til nye møbler i bibliotekernes mødelokaler. Kulturpuljen, hvor der et forbrug på 0,3 mio. kr. mindre. Venskabsbysamarbejdet, hvor der er 100 pct. overførsel af uforbrugte midler til efterfølgende budgetår. Beløbet udgør 0,4 mio. kr. hvilket skyldes færre venskabsbyarrangementer/aktiviteter i 2014 end budgetteret og uforbrugte midler fra En væsentlig del af bevillingen i 2015 er afsat til afvikling af værtskab for venskabsbykonference i efteråret og udgifter til fejring af 40 års jubilæum i Bad Berleburg. Kultur (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Andre faste ejendomme Andre fritidsfaciliteter Folkeskoler Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Turisme Politikområdet total

35 Social- og Seniorudvalget Sundhed og Frivillighed Social- og Seniorudvalget Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Regnskab 2014 Korrigeret budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget behandler sager fra politikområderne, Sundhed og Frivillighed, Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 729 mio. kr. fordelt med 22,6 mio. kr. på Sundhed og Frivillighed, 419 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 287 mio. kr. på Handicap- og Socialpsykiatri. Regnskab 2014 viser et samlet forbrug på 100,85 pct. for udvalget fordelt med 22,1 mio. kr. på Sundhed og Frivillighed, 420 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 488,8 mio. kr. på Handicap og Socialpsykiatri. Politikområderne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Social- og Seniorudvalget ,8 100,2 100,6 Forbrugs-% Sundhed og Frivillighed Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri 35

36 Politikområde Sundhed og Frivillighed Området er rammestyret. De styringsmæssige muligheder på sundhedsområdet begrænses af rammer fastsat i sundhedsloven i forhold til tandplejetilbud til børn, unge, handicappede og visse ældre samt tilbud i den kommunale sundhedstjeneste til spæd-, småbørn og skolebørn. Fredensborg Kommune skal for eksempel: Tilbyde gratis tandpleje til børn og unge, herunder gratis tandregulering til børn og unge. Fredensborg Kommune har indgået 6-årig samarbejdsaftale med Helsingør Kommune om leverance af tandregulering. Have tilbud om omsorgstandpleje til visse ældre og tilbud om specialtandpleje til visse grupper af handicappede. Der er indgået 5-årig aftale med Gentofte Kommune om leverance af specialtandpleje. Aftalen skal fornyes fra Gennemføre ind og udskolingsundersøgelser af skolebørn i Sundhedsplejen. Herudover anbefales det, at der tilbydes et antal samtaler i løbet af skoletiden for at tjekke højde, vægt og syn. Som minimum have tilbud til behovsfamilier med spæd- og småbørnsforældre om hjemmebesøg af sundhedsplejen. Lovgivning fastsætter grænse for antal minimums besøg. Styrbarheden er endvidere reguleret af aftale med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om 50 pct. kommunal medfinansiering af Frivilligcenter Fredensborg. Der er afsat en 18 pulje i henhold til serviceloven, som i Budgetaftalen for blev opskrevet med 0,35 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015 og frem. Den ekstra bevilling er målrettet ældre. På området er der afsat en mindre bevilling til sundhedskoordination herunder til samarbejde med almen praksis. Politikområdet er omfattet af Sundhedspolitikken. 36

37 Det nåede vi i 2014 Der er i 2014 nedsat et 17 stk. 4. udvalg - Byrum og Boligsocial Indsats. Udvalget skal arbejde målrettet på, at der skabes mere tryghed i byrummet og at der sikres en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen. Der har i 2014 været afholdt en Medborgerskabskonference, som optakt til et kommende arbejde med formulering af et lokalt frivillighedscharter for Fredensborg Kommune. I 2014 er reglerne for tildeling af 18 midler blevet revideret. Som følge af den demografiske udvikling i kommunen vil der i de kommende år være behov for at se på, hvordan omsorgstandplejeopgaven kan løses i takt med det stigende antal ældre borgere. Tandplejen har i 2014 arbejdet med denne udfordring dels internt i Tandplejen med oplæg til en ny struktur for opgaveløsningen, dels eksternt i forhold til samarbejdspartnere på plejeområdet. Målet er at styrke tilbuddet gennem fokus på tidlig opsporing og intensiveret forebyggelse. Arbejdet videreføres i I Sundhedsplejen er der igangsat forsøg med konsultationer som erstatning for enkelte hjemmebesøg. Økonomiopfølgning 2014 Sundhed og Frivillighed havde et oprindeligt nettobudget på 22,7 mio. kr., som i løbet af budgetåret er blevet korrigeret til 22,6 mio. kr. Budgetnedskrivningen skyldes overførsel af merforbrug fra Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 22,1 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 0,5 mio. kr. Det svarer til, at 98 procent af det korrigerede budget 2014 er anvendt. Sundhed og Frivillighed (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Politikområdet total

38 Politikområde Pleje og Omsorg Pleje og Omsorg varetager kerneydelserne pleje, omsorg, rehabilitering, træning og patientrettet forebyggelse. Disse indsatser er rammestyrede. På det indsatsstyrede område varetager Pleje og Omsorg aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering, specialiseret genoptræning på hospitalerne og vederlagsfri fysioterapi. Myndighedsfunktionen, som visiterer ydelser til borgerne, varetages i Ældre og Handicaps rådhusdel. Ydelserne leveres af Ældre og Handicaps institutioner eller private og andre offentlige leverandører. Pleje og Omsorgsområdet løser opgaver som tager afsæt i Serviceloven og Sundhedsloven. Det samlede budget for politikområdet udgør 420 mio. kr. i Det nåede vi i 2014 Områdets dominerende temaer har gennem hele året været: Den demografiske udvikling med heraf følgende pres på kapaciteten på plejeboligområdet Den ældre medicinske patient herunder Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Rehabilitering og aktiv medinddragelse af borgerens ressourcer Vederlagsfri fysioterapi Implementering af ældrepuljens 18 projekter Vi er kommet langt med en række indsatser, som samlet set har bidraget til at antallet af de forbyggelige indlæggelser er reduceret gennem bl.a. tidlig opsporing af ændringer i borgerens helbredstilstand, velfærdsteknologiske løsninger og tilbud om faldforebyggelse. Processen med etablering af et nyt plejecenter er igangsat med involvering af borgere og øvrige interessenter i udformningen af plejecentret og dets profil, som et aktivt, levnede og teknologisk center, der på en og samme tid drager omsorg for de svageste og samtidig åbner for nærområdets deltagelse i det gode (ældre)liv. Rehabilitering og inddragelse af borgerne er under stadig udvikling som den bærende tilgang i mødet med borgerne i alle centrets enheder. Det har betydet nyt og tættere samarbejde mellem faggrupperne, kompetenceudvikling af plejepersonalet og aktiv medvirken fra borgerenes side i at skabe et for dem godt ældreliv. En brugertilfredshedsundersøgelse fra hjemmeplejen afspejler indsatsen, idet 26 pct. oplever deres evne til at klare sig selv har udviklet sig positivt i samarbejde med hjemmeplejen. Brugertilfredshedsundersøgelsen af hjemmeplejen viser derudover et flot billede af medarbejdernes indsats: 81 pct. er meget tilfredse eller tilfredse med medarbejdernes støtte til at blive mere selvhjulpne. 85 pct. mener at hjælperne er venlige, de udviser respekt og samarbejdet er godt. 96 pct. er alt i alt tilfredse med hjemmeplejen. Gennem frikommuneforsøget er kvaliteten i den vederlagsfri fysioterapi steget, samtidig med at kommunens styringsmulighed har reduceret udgiften med 10 pct. på området i En evaluering af de 18 projekter under Ældrepuljen viser, at de forventede mål er nået. Hovedparten af projekterne forsætter i Økonomiopfølgning 2014 Pleje og Omsorg havde et oprindeligt nettobudget på 403,1 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 419,2 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 420,1 mio. kr. Regnskab 2014 viser således et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 0,9 mio. kr. I dette merforbrug indgår et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. der er reserveret til dækning af udgifter forårsaget af tomgang i udlejning af ældreboliger, samt til Ældrepuljen som blev vedtaget med finansloven for Når der korrigeres for dette er det samlede merforbrug på 3,2 mio. kr. 38

39 Det samlede korrigerede merforbrug fordeler sig med et merforbrug på det rammestyrede område på 1 mio. kr. og et mindrerforbrug på 0,1 mio. kr. på det indsatsstyrede område. Procentuelt svarer dette til en budgetafvigelse på henholdsvis -0,4 og 0,04 pct.. Merforbruget på det rammestyrede område kan primært henføres til et merforbrug på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede i hjemmeplejen og på plejecentre mv.. På det indsatsstyrede område har kommunen, under Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet oplevet en markant udgiftsstigning i Udgiftsstigningen relaterer sig til sygehusmedfinansieringen i planområde Nord, hvorunder Fredensborg Kommune hører. Udgiftsstigningen ligger langt ud over hvad det er muligt at påvirke direkte og indirekte af kommunen. Der er derfor, i samarbejde med andre kommuner i planområde Nord, taget kontakt til Region Hovedstaden med henblik på yderligere afdækning af baggrunden for stigningen og tiltag for at ændre mønstret fremadrettet. Ovenstående merforbrug har kun delvis kunnet dækkes af et mindreforbrug på de øvrige områder, hvorfor det har været nødvendigt med en tillægsbevilling på 8,5 mio. kr. på området. Pleje og Omsorg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Øvrige sociale formål Indsatsstyrede område Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag og hjælp til sygeartikler ved pasning Politikområdet total

40 Politikområde Handicap og Socialpsykiatri Handicap og Socialpsykiatri omfatter sociale ydelser og socialpædagogisk støtte til børn, unge og voksne med handicap, sindslidelser eller særlige sociale problemer. Området omfatter ligeledes voksne borgere med misbrugsproblemer. Tilbuddene omfatter på voksenområdet botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, hjælpemidler, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt misbrugsbehandling. På børne- /ungeområdet omfatter tilbuddene behandling, aflastning, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, anbringelser og dækning af merudgifter. Handicap og Socialpsykiatris rådhusdel visiterer til ydelser til borgerne til enhederne under Handicap og Socialpsykiatri, private eller andre offentlige leverandører. Der benyttes bl.a. institutioner beliggende i kommunen, Lindegården (voksne udviklingshæmmede), Granbohus (aflastning til børn), Karlebo specialbørnehave, samt andre specialiserede institutionstilbud, fortrinsvis i regionen. Kommunens socialpsykiatri arbejder målrettet med borgere i eget hjem, samt med eksterne samarbejdspartnere herunder psykiatrisk center Nordsjælland, misbrugscentre, brugerorganisationer m.fl. Det nåede vi i 2014 For at sikre et sammenhængende forløb, er området for børnehandicap og voksenhandicap blevet fusioneret. Det omfatter også aflastningsinstitutionen Granbohus og specialbørnehaven Karlebo. Økonomien på området har været under pres, blandt andet på grund af stigende takster og stigende tilgang af borgere inden for målgruppen. Der er udviklet en budgetmodel, der på cpr.nr. niveau følges op en gang om måneden, og der afgives økonomisk status til SSU månedligt. Der er udarbejdet masterplaner med henblik på iværksættelse af indsatser, til at styre området. I slutningen af året er der iværksat en ekstern analyse af området ved BDO, som har givet en række anbefalinger til implementering i 2015 efter politisk beslutning. Der har desuden været samarbejde med 4 andre kommuner med henblik på sammenligning af serviceniveau. I efteråret er der etableret 3 rehabiliteringslejligheder for borgere, der hjemtages fra ophold på hjemløseherberg. Borgerne udredes og trænes med henblik på at kunne bo i egen bolig. På børne- og ungeområdet er der blevet implementeret en ny udredningsmetode, som sigter mod en helhedsorienteret indsats for handicappede børn og deres familier. På rusmiddelområdet bliver borgere, som ønsker misbrugsbehandling, tilbudt sundhedsscreening i forbindelse med udredning af borgeren. Økonomiopfølgning 2014 Handicap og Socialpsykiatri havde oprindeligt et nettobudget på 267,7 mio. kr. inkl. budget til handicappede børn. Differencen fra oprindeligt budget til korrigeret budget på 19,5 mio. kr. skyldes tillægsbevillinger til området, korrigeret budget udgør således 287,2 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 288,8 mio. kr. Regnskab 2014 viser således et merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et overskud på det rammestyrede område på 0,7 mio. kr. og et underskud på det indsatsstyrede område på 2,3 mio. kr. Procentuelt svarer dette til et mindreforbrug på 5,7 pct. på det rammestyrede område og et merforbrug på 0,8 pct. på det indsatsstyrede område. På det rammestyrede område er det Rosings Minde som har mindreforbruget. Det er opstået som følge af vakancer i løbet af året, hvilket også vil være gældende for Merforbruget på det indsatsstyrede område på 2,3 mio. kr. er nettoresultatet af delområder med mer- og mindreforbrug. De væsentligste bidragsydere til merforbruget udgøres af følgende områder: Alkoholbehandling 2,4 mio. kr. Hjælpemidler 2,3 mio. kr. 40

41 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 1,4 mio. kr. Botilbud for personer med særlige sociale problemer 1,4 mio. kr. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 1,2 mio. kr. Medfinansiering af sundhedsvæsnet for psykisk syge 0,7 mio. kr. Modsat disse merforbrug er der også områder der udviser et mindre forbrug, de væsentligste er: Behandling af stofmisbrugere 1,7 mio. kr. Aktivitets- og samværstilbud 1,3 mio. kr. Botilbud til længerevarende ophold 1,1 mio. kr. Botilbud til midlertidigt ophold 0,6 mio. kr. Området arbejder løbende med at få vedtaget og tilpasset kvalitetsstandarderne på området samt iværksætte handleplaner til reduktion i udgifterne. Der tages forbehold for at beregningen af statsrefusion på de særligt dyre enkeltsager samt at den endelige refusion til de hjemløse endnu ikke er bogført det vil ændre på regnskabsresultatet. Handicap og Socialpsykiatri (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Behandling af stofmisbruger Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Kommissioner, råd og nævn Indsatsstyrede område Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Komm. tilskud statsligt finansierede selvej. Udd.inst Aktivitetsbestemt medfinans. Af sundhedsvæsenet Indtægter fra den centrale refusionsordning Særlige dagtilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsg., boligindr. og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og beh.hjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbruger Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Øvrige sociale formål Politikområdet total

42 Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget Regnskab 2014 Korrigeret budget Beskæftigelse/Erhverv og turisme Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget behandler sager fra politikområde Beskæftigelse og Erhvervog Turisme. Udvalgets samlede budget var i 2014 på 441 mio. kr. fordelt med 438,7 mio. kr. på Beskæftigelse og 2,3 mio. kr. på Erhverv og Turisme. Regnskab 2014 viser et samlet forbrug på 441,3 mio. kr. svarende til et forbrug på 100 pct. fordelt med 439 mio. kr. på Beskæftigelse og 2,3 mio. kr. på erhverv og Turisme. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget , Forbrugs-% 99 99, Beskæftigelse Erhverv og Turisme 42

43 Politikområde Beskæftigelse Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at understøtte ledige og syge borgere i at få eller bevare fodfæstet på å arbejdsmarkedet og at sikre, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. Beskæftigelsesområdet har i 2014 været præget af regeringens omfattende reformer af området. Byrådet vedtager årligt beskæftigelsesplanen, som udover at leve op til ministerens mål også fastlæger lokale mål for indsatsen i jobcentret. Blandt disse lokale mål er det fortsat målsætningen, at Fredensborg Kommune skal have Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Det nåede vi i 2014 Beskæftigelsesområdet har i 2014 været præget af implementering af regeringens omfattende reformer på området. Således har der været fokus på implementering af såvel en reform af kontanthjælpsområdet og af sygedagpengeområdet. Ungeledighed på vej mod landets laveste Det er lykkedes, at nedbringe ungearbejdsløsheden i Fredensborg Kommune til 10,9% mod i gennemsnit på landsplan, hvor ungdomsledigheden er 12,2%. Det har betydet at Fredensborg Kommune nu har en placering som nr. 17 på landsplan ud af landets 98 kommuner. Placeringen bruges som afsæt for nye initiativer for at hjælpe flere unge i job eller uddannelse. Jobcentret i tæt samarbejde med virksomhederne i Fredensborg Kommune Der har i 2014 været øget fokus på at betjene virksomhederne i kommunen med den arbejdskraft de har efterspurgt. Der har været gennemført 2 phonerkampagner, hvor virksomhederne er blevet kontaktet direkte og resultatet har blandt andet været formidling af 191 ordinære job og indgåelse af 46 partnerskabsaftaler med virksomhederne - til gavn for at ledige borgere i kommunen kan komme hurtigere tilbage i arbejde. Nytteindsats Som en del af Kontanthjælpsreformen skal kommune tilbyde borgere som er parat til at gå i job mulighed for at deltage i nytteindsats som en del af det at modtage kontanthjælp. Der er i Fredensborg Kommune mulighed for at deltage i nytteindsats for unge i Jobhuset, og for øvrige borgere er der indgået samarbejde med Park & Vej på Møllevej. Mentorkorps til unge For at hjælpe unge under 30 år, er der etableret et mentorkorps, som kan støtte de unge som har 43

44 behov for særlig støtte. Herudover er det nu også muligt at tilbyde de unge som er påbegyndt en uddannelse, at få mentorstøtte i den første tid på uddannelsen, for derved at undgå frafald fra uddannelsen. Økonomiopfølgning 2014 Udgifterne til beskæftigelsesområdet følger tæt konjunkturerne på landsplan da det er en medvirkende årsag til at bestemme ledigheden. Overordnet er udgifterne på beskæftigelsesområdet karakteriseret ved, at der er tale om ydelser, der er bestemt ved lov og dette begrænser kommunens handlemuligheder. I 2014 have beskæftigelsesområdet et oprindeligt nettobudget på 443,2 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 438,7 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 439,1 mio. kr. Regnskab 2014 viser således et merforbrug i forhold til korrigeret budget på ca. 0,4 mio. kr. Det dækker over både mer- og mindreforbrug på enkelte områder. Merforbruget skyldes primært væsentligt højere udgifter til medfinansiering af A-dagpenge samt arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige, et område der finansieres via Beskæftigelsestilskuddet, hvis udmeldte beløb udgjorde 55,4 mio. kr., mens det faktiske forbrug blev på godt 65 mio. kr. Desuden har der været flere udgifter end budgetteret til førtidspensioner, der dog viser en negativ nettotilgang på ca. 40 personer i Beskæftigelse (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Beboelse Andre fritidsfaciliteter Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Botilbud for personer med særlige sociale problemer Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp udlændinge omfattet af integ. program Repatriering Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinans Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Dagpenge til forsikrede ledige Særlig udd.ordnning og midl. arbejdsmarkedsydels Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter til den komm. beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Politikområdet total

45 Politikområde Erhverv og Turisme Politikområdet Erhverv og Turisme dækker erhvervsindsatsen og indsatsen på turismeområdet. Fredensborg Kommune er en bosætningskommune og en erhvervskommune. Kommunen har et alsidigt erhvervsliv fra den store industrivirksomhed til den mindre butik. Virksomhederne understøtter beskæftigelsen i kommunen og bidrager til væksten. Erhvervsindsatsen er sammenfattet i dialog med erhvervslivet, service over for erhvervslivet og samarbejdet med andre aktører med det formål at tilvejebringe gode rammer og tilbud til iværksættere og virksomheder i kommunen. Turismen i Fredensborg Kommune er som det øvrige erhvervsliv alsidigt. Området spænder fra de internationale attraktioner til de mindre tilbud, der mere har en lokal appel. Turismeindsatsen varetages primært på kommunens vegne i VisitNordsjælland, som markedsfører kommunen som en del af Nordsjælland bl.a. på de digitale platforme og på internationale messer, turistbureauet i Fredensborg og turistinspirationsstederne i kommunen. Kommunen understøtter denne indsats og sikrer koordinering imellem VisitNordsjælland og kommunens erhvervsliv og de politiske målsætninger. Det nåede vi i 2014 Erhvervsindsatsen omfattede i 2014 bl.a. erhvervskonferencen, virksomhedsbesøg, informationsmøder og følge to indsatser som fremhæves: 1. I marts 2014 blev Én indgang til Fredensborg Kommune etableret. Én indgang er et tilbud til virksomhederne, som giver hjælp og vejledning i forbindelse med deres sagsbehandling i kommunen. Mere end 50 virksomheder benyttede sig i 2014 af Én indgang og oplevede dermed at få en tæt og smidig dialog med kommunen. 2. I samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen tilbyder Fredensborg Kommune rådgivning til vækstvirksomheder og- iværksættere. I regi af Iværksætterhuset, som Væksthuset Hovedstadsregionen driver, tilbyder kommunen rådgivning og kurser til kommunens iværksættere. 46 iværksættere har fået 1:1-sparring med Iværksætterhuset og 63 iværksættere har deltaget i Startup-cafeer, -møder og kurser i Fredensborg Kommune. I 2014 styrkedes båndene mellem VisitNordsjælland og Fredensborg Kommune bl.a. i forbindelse med udviklingen af potentialeplanen for Nivå og Humlebæk, der udpeger det særlige ved disse to områder sammenlignet med den øvrige nordsjællandske kyststrækning. I 2014 blev der etableret et helårsåbnet turistbureau i Fredensborg i et samarbejde med Store Kro, VisitNordsjælland og Fredensborg Kommune. I denne konstruktion har Fredensborg Kommune fået styrket sin service over for turisterne i byen året rundt. Samtidig er VisitNordsjællands tilstedeværelse i Fredensborg med til at styrke koblingen til erhvervslivet. Økonomiopfølgning 2014 Realiseringen af de planlagte projekter for 2014 på erhvervs- og turismeområdet er sket i overensstemmelse med det korrigerede budget. Erhverv og Turisme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Politikområdet total

46 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Finansiering Anlæg Regnskab Korrigeret budget Økonomiudvalget behandler sager fra politikområderne Beredskab, Borgerservice, administrativ og politisk støtte, Finansiering samt Anlæg. Udvalgets samlede budget udgjorde i 2014 netto en indtægt på 2.093,4 mio. kr. På Beredskab var der et udgiftsbudget på 8,7 mio. kr., på Borgerservice, Administrativ og politisk støtte på 266 mio. kr.. På politikområde Finansiering t var budgettet en indtægt på 2.489,9 mio. kr. Regnskab 2014 viser et forbrug på 8,8 mio. kr. på Beredskab, 276 mio. kr. på Borgerservice. Administrativ og politisk støtte, mio. kr. på Finansiering og 117,5 mio. kr. på anlæg. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 102 Økonomiudvalget Forbrugs-% Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Finansiering Anlæg 46

47 Politikområde Beredskab Det kommunale redningsberedskabs opgaver jævnfør beredskabsloven er at imødegå de ulykker, som rammer borgere, virksomheder og institutioner inden for den enkelte kommunes grænser det såkaldte afhjælpende beredskab. I Fredensborg er der indgået aftale med Helsingør Kommune, således at opgaven i begge kommuner varetages af Nordsjællands Brandvæsen. Det er brandvæsenets operative afdeling, der rykker ud, når der er brande, fastklemte ved bilulykker, voldsomme naturhændelser, akutte uheld med farlige stoffer mv. Endvidere varetager brandvæsenet dykkerberedskabet langs kysten, i havne og søer. Området er rammestyret og skal leve op til beredskabslovgivningens krav om at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. Antallet af hændelser ligger udenfor brandvæsenets direkte indflydelse, men en forebyggende indsat kan reducere antallet af hændelser. Brandvæsenets forebyggende afdeling gennemfører brandsyn på f.eks. hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker m.m. Formålet med brandsyn er blandt andet at motivere ejere og brugere gennem dialog at forstå nødvendigheden af at forebygge eller formindske brandfare. Det skal bemærkes, at antallet af påbud i forbindelse med brandsyn er faldende på trods af et stigende antal brandsynsobjekter. Nordsjællands Brandvæsen driver også en række serviceopgaver for de to kommuner, herunder en brandskole, Helsingør kommunes omstilling og en servicevagt, der støtter de to kommuners hjemmepleje med løft af borgere, og som kører til tyverialarmer i Fredensborg Kommune. Endelig driver Nordsjællands Brandvæsen en fælles hjæl- 47

48 pemiddelcentral for de to kommuner. Serviceopgaverne drives i modsætning til myndighedsopgaverne efter en forretningsmodel med en begrænset styrbarhed. Det nåede vi i 2014 Fald i udrykninger En stor del af beredskabets arbejde, såsom brandslukning og andre akutte ulykkeshændelser er svære at styre, idet hændelserne skal håndteres. Der har således været stort fokus på at styrke indsatsen på det forebyggende område, da det gerne skulle betyde en nedbringelse af hyppigheden og konsekvenserne af hændelser i kommunen. Der har samlet set været et fald gennem de seneste år på udrykninger til eksempelvis blinde alarmer. Men med stigning i antallet af anlæg, er antallet af udrykninger pr. anlæg i gennemsnit faldet. Brandkadetter Nordsjællands Brandvæsen har kørt ungdomsbrandvæsen i samarbejde Fredensborg kommune, som i løbet af 2014 er udvidet med Helsingør kommune. Hensigten med at uddanne brandkadetter er at nå ud til de unge og udvide paletten for brandvæsnets forebyggelsestiltag. Det er primært en indsats for områder, der har oplevet containerbrande, hærværk mv. Indsatsen har vist sig at være en god måde at komme i dialog med de unge. Nyt fælles beredskab På baggrund af Regeringen og KL s beslutning om, at reducere antallet af beredskaber i Danmark fra 86 til 20 enheder, er fem kommuner i Nordsjælland gået sammen i et fælles beredskab. Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg kommuner foretog i et analysearbejde med henblik på at belyse potentialerne i at samle de tre tidligere beredskaber i kommunerne. Et nyt fælles beredskab trådte i kraft pr. 1. januar 2015 under benævnelsen Nordsjællands Brandvæsen. Ved etablering af et fælles beredskabssamarbejde er der forventninger om effektiviseringsgevinster på områderne inden for det operative, forebyggende og administrative niveau på baggrund af en bedre ressourceudnyttelse på tværs af kommunegrænser. Ved at samle ressourcerne fra kommunerne er der en forventning om at forbedre udnyttelsen af de eksisterende ressourcer, styrke det faglige miljø og sikre en mere ensartet sagsbehandling for borgere og brugere. Økonomiopfølgning 2014 Det oprindelige budget for Beredskab var på 8,5 mio. kr. I løbet af året er budgettet korrigeret med et beløb på kr. Således er det korrigerede budget stadig på 8,7 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 8,7 mio. kr. Resultatet på regnskab 2014 for beredskabet viser et merforbrug på kr. Merforbruget på beredskabet ligger inden for reglerne om overførsel, og giver ikke anledning til yderligere tiltag. Beredskab (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Redningsberedskab Politikområdet total

49 Politikområde Borgerservice, administrativ og politisk støtte Politikområdet dækker aktiviteter rettet mod borgerne i f.eks. borgerservicecentret, jobcentret den sociale sagsbehandling, børn-, unge-, ældre- og sundhedsafdelingen samt byggesager og tekniskog miljømæssig sagsbehandling. Området omfatter også det politiske virke, dvs. udgifter til valg, byrådets vederlag, møder mv. og sekretariatsbetjening af byråd, borgmester, udvalg, råd og nævn. Hertil kommer de administrative støttefunktioner som økonomi, løn, ejendomsadministration og it. Politikområdet dækker således over mange forskellige områder og bliver dermed også rammesat af flere forskellige politikker. Derudover sættes retningen for udviklingen af administration og organisation af direktionens ledetråd. Det nåede vi i 2014 Effektiviseringer gennem intelligente løsninger Via digitalisering og ved at påvirke den måde borgerne henvender sig til kommunen på, arbejder Fredensborg Kommune med at effektivisere driften og frigøre ressourcer til de store velfærdsområder. Der er bl.a. vedtaget en ny digitaliserings- og kanalstrategi , som sætter rammerne og retningen for arbejdet med digitalisering i kommunen. Digitaliseringen skal effektivisere de administrative processer, men også forberede den oplevede service, blandt andet gennem velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger på f.eks. ældreområdet. Selvbetjening Fredensborg kommune har haft fokus på at levere en effektiv og tidssvarende service til borgere og virksomheder. Der er arbejdet på at sikre hurtig og fleksibel adgang til digital selvbetjening, medbetjening og betjening generelt. Områder inden for bl.a. miljø- og teknikområdet, der er omfattet af obligatorisk digital selvbetjening, er implementeret. I løbet af 2015 forventes det, at 80 pct. af borgernes og virksomhedernes kommunikation med det offentlige vil foregå digitalt. Kommunen har arbejdet målrettet med at leve op til at omlægge papirpost til digital post og kunne modtage post fra borgere og virksomheder i den digitale postkasse. Byggesagsgebyrer på enfamiliehuse I 2014 blev byggesagsgebyret sat ned til 0 kr. på énfamiliershuse, som led i at tiltrække nye borgere til kommunen. I 2014 blev der bygget 35 énfamiliershuse, hvilket var en stigning på 26 huse set i forhold til Fremtidens Fredensborg Fredensborg Kommune er en attraktiv kommune for børnefamilier og andre, der gerne vil bo i naturskønne omgivelser og samtidig være en del af hovedstaden. Byrådet ønsker, at disse kvaliteter skal gøres endnu tydeligere i kommunens prioriteringer og omdømme frem mod 2020, så vi også fremadrettet kan tilbyde gode muligheder for borgerne i Fredensborg Kommune. Byrådet har derfor i løbet af 2014 udarbejdet et udkast til en strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune. Strategien skal danne baggrund for en proces i 2015, hvor udviklingen af Fredensborg Kommune bliver drøftet i et samspil mellem borgere, politikere og professionelle. Styrket økonomistyring I 2014 blev etableret ny struktur i Center for Økonomi og Indkøb med det formål bl.a. at understøtte kommunens koncernfokus, øge analysekapaciteten og skabe større ensartethed i økonomicenterets produkter. Herudover er der i 2014 blevet etableret og implementeret ledelsesinformationssystemer med fokus på at kunne styrke fagcentrenes økonomistyring og økonomicenterets analysemuligheder. Der er også i 2014 implementeret nyt kontraktstyringssystem og E- handelssystem, som skal sikre at gevinsterne ved udbud opnås af kommunens institutioner. Den gode arbejdsplads I 2014 fortsatte det videre arbejde med at skabe en god arbejdsplads for de mange ansatte. Bl.a. har alle arbejdspladser drøftet, hvordan vi sikrer et godt og professionelt arbejdsmiljøarbejde. Her er arbejdsmiljørepræsentanterne en vigtig medspiller, og derfor har Fredensborg Kommune igangsat uddannelsesakademiet Fremtidens 49

50 AMR. Netop uddannelse og kompetenceudvikling var i fokus, da Fredensborg Kommune i foråret afholdt sin første uddannelsesmesse for alle medarbejdere. Det store fokus på et godt arbejdsmiljø bliver understøttet af, at Fredensborg Kommune gennem Forebyggelsesfonden har rejst kr. til at forbedre arbejdsmiljøet på plejecentre og daginstitutioner. Økonomiopfølgning 2014 Der er et mindreforbrug på politikområdet i 2014 på ca. 10 mio. kr. Mindreforbruget vedrører diverse puljer og tværgående projekter. Borgerservice, administrativ og politisk støtte (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Driftssikring af boligbyggeri Kirkegårde Andre kulturelle opgaver Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og navn Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområde Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Udvikling af menneskelige ressourcer Erhvervsservice og iværksætteri Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Forsikringer Politikområdet total

51 Politikområde Finansiering Politikområdet omfatter kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning samt pleje af kommunens aktiver og passiver. Passiverne omfatter bl.a. kommunens langfristede gæld, aktiverne dækker over kapitalforvaltning af obligationer og kassebeholdning. Området styres i henhold til kommunens vedtagne økonomiske politik. Mål for 2014 Et af målene i Fredensborgs økonomiske politik, er at nedbringe kommunens gæld. Målsætningen gælder den ordinære gæld. Undtaget herfor er gæld optaget til finansiering af pensionisters indefrosne ejendomsskatter og gæld optaget til rentable investeringer i klimaforbedringer og energibesparende tiltag. Endvidere har kommunen en politisk vedtaget målsætning om gradvist at afvikle kommunens to CHF-swaps (krone-lån omlagt til schweizisk rente), Opfølgning på målet om at nedbringe gælden I 2014 blev den samlede langfristede gæld nedbragt med netto 18 mio.kr. Nettoresultatet er virkningen af afdrag på eksisterende gæld, ny låntagning samt bevægelser på øvrig gæld som swaps og gæld til Forsyningen. Se alle bevægelser i afsnittet Regnskabsoversigter og noter under note 9 Langfristet gæld. Den ordinære gæld hos Kommunekredit blev i 2014 nedbragt med netto godt 31 mio. kr. Samtidig blev der optaget nye lån for knap 23 mio. kr. til energi- og klimainvesteringer. Endelig blev anden gæld (leasing, gæld til selvejende institutioner, Forsyningen mv.) nedbragt med 10 mio. kr. 51

52 Mio.kr. Udvikling i gæld Ultimo 2013 Ultimo 2014 Langfristet gæld i alt Kommunekredit Gæld (ex. SALB) Millioner Udviklingen i Fredensborgs langfristede gæld Swaps CHF aftaler Kommunen har to lån, der er omlagt til schweizisk rente (såkaldte CHF-swaps). Da der har været en stigning i kursen på CHF siden indgåelsen af disse har de to swaps i dag en betydelig negativ markedsværdi, der medregnes i kommunens samlede gæld, jf. afsnittet ovenfor. I løbet af 2014 faldt den del af gælden, der kan henføres til de 2 CHFswaps med knap 2 mio. kr. Se nærmere om disse aftaler i note 11 under afsnittet Regnskabsoversigter og noter. 52

53 Selskabsskat Nedenfor ses udviklingen i selskabsskat pr. indbygger fra i Fredensborg, samt nabokommunerne på diagrammet. Som det ses på diagrammet har Fredensborg igennem perioden, været inde i en positiv udvikling og befinder sig nu i den øverste ende af de fem kommuner. Udviklingen afspejler, at selskaberne i Fredensborg Kommune har forbedret deres indtjening i perioden, samt at antallet af virksomheder og selskaber i kommunen er i vækst Selskabsskat kr. pr. indbygger Fredensborg Allerød Helsingør Hørsholm Rudersdal På diagrammet kan det også ses, at indtægten fra selskabsskat kan variere meget fra år til år. Typisk opstår disse ekstra gode år når selskaberne sælger dele af deres virksomhed, patenter, eller andre særlige engangsindtægter Finansiering (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Udligning og generelle tilskud Kommunal indkomstskat, inkl. visse indkomster Selskabsskat Grundskyld og dækningsafgift Optagne lån Politikområdet total

54 Politikområde Anlæg Politikområdet dækker over alle anlægsinvesteringer i Fredensborg Kommune, kommunens køb og salg af grunde og ejendomme samt vedligeholdelse af kommunens eksisterende bygninger, veje og arealer. Det nåede vi i 2014 Det samlede anlægsbudget I 2014 afsatte Byrådet, i forbindelse med budgetvedtagelsen, et anlægsbudget på 80,3 mio. kr. til nye investeringer og genopretning af eksisterende anlæg i kommunen. Inklusive overførsler af ikke færdiggjorte anlægsprojekter i 2013 samt den løbende tilpasning af anlægsbudgettet i løbet af året, var det korrigerede anlægsbudget for 2014 på 121,2 mio. kr. Klimatilpasning i Kokkedal Klimatilpasning Kokkedal er et projektpartnerskab, som kører frem til og med I 2014 er der i forbindelse med afkobling af vand fra institutionerne på Broengen etableret en vandlegeplads ved Børnehusenes Grønne værksted og der er ved at blive etableret naturintegreret regnvandsforsinkelse i den østlige ådal. Projektet har i 2015 fået supplerende fondsstøtte med en bevilling fra Statens kunstfond på 2,8 mio. kr. Design og projektering af indsatsen i boligområderne og omkring bymidten er i gang med henblik på udbud i 2. halvdel af Opsporing af fejltilslutninger til kloakken I sommeren 2014 indgik kommunen efter udbud en 2-årig aftale med rådgivningsfirmaet Rambøll om at undersøge kloakkerne på ejendomme i kommunen for fejltilslutninger. Projektet er bestilt af Miljø- og Teknikudvalget for at minimere udledninger af urenset spildevand til vandløb og søer samt overløb fra kloakken til kældre og terræn. I 2014 blev ca. 600 ejendomme i Humlebæk undersøgt, hvoraf ca. 2 % var fejltilsluttede. Der blev brugt 2,2 mio. kr. i 2014 af et anlægsbudget på 10,1 mio. kr. i årene Bymidten i Fredensborg Fredensborg Kommune gennemførte sammen med Realdania konkurrencen om Fremtidens Fredensborg Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby. Der var stor interesse for at være med i konkurrencen og blandt 13 interesserede teams blev udvalgt fem til deltagelse i første fase. Blandt de fem blev to teams udpeget som vindere af konkurrencens første fase og inviteret til at arbejde videre med deres forslag til, hvordan moderne byliv i den historiske slotsby kan tegne sig i fremtiden. Forslagene tager specifikt fat i Fredensborg Bys unikke udfordringer og potentialer, men kan også ses som et bidrag til debatten om udviklingen af fremtidens provinsbyer i et nationalt perspektiv. Den endelige vinder af konkurrencen blev udpeget af dommerkomiteen i december 2014, og offentliggørelsen af vinderforslaget foregår den 26. februar Vedligeholdelse af vejkapitalen I foråret 2013 indgik kommunen efter EU-udbud, en 15 årig funktionskontrakt og en 4-årig rammeaftale med asfaltfirmaet Colas om vedligeholdelsen af asfalten på kommunens veje og stier. Kontrakterne omfatter - udover kommunens driftsbudget til løbende asfaltvedligeholdelse - et anlægsbudget på 30 mio. kr. til opretholdelse af serviceniveauet. Heraf anvendtes 11,6 mio. kr. i Cykelsti langs Egedalsvej Byrådet bevilligede 1,2 mio. kr. til anlæg af sti langs Egedalsvej i Bevillingen er anvendt til anlæg af fortov og cykelsti i sydsiden af Egedalsvej mellem Usserød Kongevej og Kokkedal Industripark. Stien er anlagt så den kan indgå i en etapevis udbygning med stier i begge sider i hele vejens længde. Stien blev åbnet for trafik i december Renovering af flisestier i Kokkedal og Nivå Der er konstateret et efterslæb på vedligeholdelsen af flisebelægninger i kommunen svarende til ca. 15 mio. kr. Byrådet bevilligede 5 mio. kr. til genopretning heraf 0,5 mio. kr. i 2013, 1,5 mio. kr. i 2014, og 3,0 mio. kr. i Midlerne blev i 2014 anvendt til renovering af fliser på de stier med mest trafik og lavest vedligeholdelsesstandard i Nivå og Kokkedal. Arbejdet fortsætter i 2015 med en bevilling på 3,0 mio. kr. Selve renoveringsarbejdet udføres af NSPV. 54

55 Økonomiopfølgning 2014 På anlægsområdet var der for 2014 et oprindeligt budget på 80,3 mio. kr., som i løbet af året blev til et korrigeret budget på 121,2 mio. kr. Regnskab 2014 viser et nettoresultat på 117,5 mio. kr. Regnskab 2014 viser således et mindre forbrug på 3,8 mio. kr. Idrætsfacilitet i Humlebæk Anlægsprojektet Idrætsfacilitet i Humlebæk vedrører opførslen af en ny idrætshal i Humlebæk. Ved starten af året var der et budget for projektet på 22,5 mio. kr. Projektet skred dog hurtigere frem end planlagt. Projektet er derfor i løbet af året blevet tilført midler så det korrigeret budget endte på 29,1 mio. kr. Ved årets udgang var der brugt 28,9 mio. kr. med at gennemføre klimatiltag i kommunens bygninger er således kommet op i gear sammen lignet med 2013 hvor der blev gennemført projekter for 9,6 mio. kr. Der er dog fortsat en del af 2014-projekterne der endnu ikke er afsluttet, der blev derfor, ved budgetrevision , flyttet 4,3 mio. kr. fra 2014 til 2015 til færdiggørelsen af disse. Modernisering af Fiberring Projektet Modernisering af Fiberring skal give kommunens skoler, børnehave og øvrige institutioner en tidssvarende internetforbindelse. Projektet løber i årene 2013 til I 2014 var der afsat et korrigeret budget på 8,1 mio. kr. og forbrugt 8,3 mio. kr., projektet er således forløbet planmæssigt om end der har været et mindre merforbrug. Lånefinansierede klimatiltag Der er i årets løb gennemført lånefinansierede klimatiltag for sammenlagt 22 mio. kr. Arbejdet Anlæg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Rammestyrede område Idrætsfacilitet i Humlebæk Lånefinansierede klimatiltag Bygningsvedligeholdelse Vedligeholdelse af vejkapitalen Modernisering af Fiberring Øvrige Anlægsprojekter Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Ombygninger vedr. skolereform Anlæg og vedligeholdelses af veje og stier Bymidten i Fredensborg Opsporing af fejltilslutninger til kloakken Klima og Energipulje Asminderød skole, pavilloner PCB Ombygning af Lindegården Div. anlægsprojekter på skoler og daginstitutioner Byens Hus Klimatilpasning i Kokkedal Kunstgræs Karsemosegård og Fredensborg Salg af grunde og bygninger Politikområdet total

56 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal (1.000 kr.) Løbende priser Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed (før anlæg) Resultat af det skattefinansierede område* Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Balance, aktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender* Værdipapirer Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristet gæld Langfristet gæld Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver i alt (mio. kr.) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld i alt Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,40 25,30 Grundskyldspromille 24,65 24,65 Indbyggertal

57 Anvendt regnskabspraksis 1. Driftsregnskabet Regnskabet aflægges i henhold til Styrelsesloven og gældende bekendtgørelser. Ud over denne beretning er der udarbejdet yderligere specifikationer og bemærkninger i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav. Totalregnskab Kommunens regnskab er totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægsog kapitalposter. I regnskabet indgår også udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, hvortil kommunen yder tilskud. Periodisering af indtægter og udgifter Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvor retten dertil er erhvervet eller optjent. Anlægsinvesteringer periodiseres som de øvrige udgifter og indtægter. Kontering i supplementsperioden Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Forsyningsvirksomhed Fra 2010 har affaldsområdet været organiseret i Fredensborg Forsyning A/S. Fra regnskab 2012 har Økonomi- og Indenrigsministeriet præciseret at kommuner der har affaldshåndteringen organiseret i et kommunalt aktieselskab, skal have registreringer af drift af affaldsordninger og mellemregningen i kommunens regnskab. 2. Omkostningsregnskabet Omkostningsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regler som Økonomi- og Indenrigsministeriets har fastlagt herom jævnfør Budget- og Regnskabssystemet. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden regnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav, skyldigt overarbejde og feriepengeforpligtelser under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balance- 57

58 dagens valutakurs. For finansielle instrumenter er valutaswaps teknisk omregnet til landfristet gæld (2011-regler). Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Immaterielle anlægsaktiver (udviklingsprojekter, patenter og licenser) Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans eksempelvis udviklingsprojekter, patenter og licenser. Indregning sker, hvis aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår og kostprisen overstiger 100 tkr. Udviklingsprojekter vedrørende ydelser og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i organisationen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende ydelse eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Måling sker som udgangspunkt til kostprisen for de medgåede eksterne ressourcer, der er til et udviklingsprojekt. Efter færdiggørelse af udviklingsprojektet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige 10 år. Erhvervede immaterielle rettigheder i form af patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år. Der foretages ikke opskrivning på immaterielle anlægsaktiver. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og omkostninger. Ejendomme erhvervet før måles til den offentlige ejendomsvurdering pr med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. For øvrige aktiver erhvervet før , hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Tekniske anlæg Maskiner Specialudstyr Transportmidler Inventar, IT-udstyr mv år år år 5-10 år 5-8 år 3-10 år Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret: Der foretages generelt ingen bunkning ved aktivering af aktiver. Der er ikke ændret praksis i forhold til de tidligere registreringer efter reglen. Aktiveringen af aktiver som bunkning har tidligere været afgrænset ud fra aktiver der enkeltvis havde en anskaffelsessum under 100 tkr. men var anskaffet til fælles formål for eksempel inventar og it-udstyr kunne indregnes og måles samlet i forbindelse med nybygning, tilbygning og modernisering. Der er ikke foretaget samlet registrering af små aktiver før Da ændringen foretages fremadrettet bevirker det, at der ikke er fortaget tilrettelse af nøgletal og sammenligningstal. Forholdet har ikke nogen virkning på kommunens sammenligningstal. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. 58

59 Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Nedskrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af anlægsaktiverne. Finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender) Tilgodehavender hos Landsbyggefonden er målt til 0 kr., da indskuddet er rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Øvrige finansielle anlægsaktiver måles til nominel værdi under de respektive regnskabsposter dertil. Der nedskrives på tilgodehavender hos grundejerne, udlån til beboerindskud samt andre langfristede tilgodehavender til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet. Omsætningsaktiver Varebeholdninger (kan fx være lagerbeholdning af maskiner eller inventar) Varebeholdninger indregnes såfremt værdien overstiger tkr. Udgør værdien mellem tkr. foretages kun indregning, såfremt der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene (væsentlige forskydninger er her defineret som 50 pct. af primobeholdningen og 10 pct. af omsætningen/bruttoudgiften på funktionen eller stedet, hvor forskydningerne skal registreres). Varebeholdninger under 100 tkr. indregnes ikke. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden (First In First Out). Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis der konstateres væsentlige, ikke forbigående, værdiforringelser af varebeholdningernes værdi foretages nedskrivning til forventet nettorealisationsværdi. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af varebeholdningerne. Omsætningsaktiver - Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg (typisk ved afgivelse af anlægsbevilling). Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før måles dog til ejendomsvurdering pr Den forholdsmæssige værdi af frasolgte arealer overføres til resultatopgørelsen i takt med at salget sker. Omsætningsaktiver tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Derudover indregnes mellemregning mellem indeværende og nyt år svarende til indbetalinger i nyt år vedrørende tilgodehavender i indeværende år. Periodeafgrænsningsposter og øvrige tilgodehavender måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (eksempelvis kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden). Kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Værdien af kapitalandelen bliver bogført et år bagud, da det ved kommunens regnskabsafslutning ikke er muligt at indhente regnskaber fra det afsluttede regnskabsår da de ikke er færdigudarbejdet på dette tidspunkt. Donationer Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af indskud på over 100 tkr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion indregnes aktivet til den kostpris, som der skulle betales for det, hvis det ikke var modtaget som donation (dagsværdi). Aktivet afskrives lineært og over samme årrække som et tilsvarende aktiv købt af kommunen. 59

60 Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. Måling for modpostkonti sker (med modsat fortegn) som angivet under materielle og immaterielle anlægsaktiver. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi (væsentligste afvigelse herfra er modsatrettede bevægelser vedrørende forskydninger i tjenestemandspensionsforpligtelsen jf. omtale heraf). Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Bagatelgrænsen er kr. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Forpligtelsen opgøres ved aktuarmæssig beregning på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år, Danmarks Statistiks seneste officielle levealderforudsætninger og en intern rentesats på 2 pct. Forpligtelsen beregnes minimum hvert 5. år. Forpligtelsen reguleres hvert år med tillæg af 20,3 pct. af den samlede lønudgift for tjenestemandsansatte og fradrag for løbende pensionsudbetalinger samt eventuel nettoudgift til pensionsforsikringspræmier. Pensionsforpligtelsen for lærere/pædagoger i den lukkede gruppe indgår i balancen beregnet med en forpligtelse op til de 63,5 år. Forpligtelsen reguleres med den årlige lønfremskrivningsprocent samt eventuelle diskonteringsprocent. Fra 1. juli 2013 er kommunen forpligtet til at medfinansiere pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger på henholdsvis trin 44 og 37 (statslige trin) og derover. Folkeskolelærere og pædagoger (ledergruppen) på hhv. skalatrin S48 og S46 og derover. For disse grupper afholder staten udgiften til med deres aktuelle skalatrin. Fra regnskab 2008 indregnes hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. I forhold til miljøforpligtigelserne, åremålsansættelserne og øvrige forpligtelser bliver årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften på de relevante funktioner. Miljøforpligtelser vil primært blive indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Fra regnskab 2010 registreres arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er eksternt forsikringsafdækket. En arbejdsskade registreres i regnskabet, når det er utvivlsomt, at fremtidige økonomiske fordele fragår kommunen. Arbejdsskadeforpligtelser skal minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert år. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles til nominel værdi. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Nettogæld vedrørende fonde, legater, deposita mv. Området omfatter ordninger, som ifølge vedtægt administreres, men ikke ejes, af kommunen. Området måles til nominel værdi. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser indregnes som udgangspunkt til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. 60

61 Driftsregnskab Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse) (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Noter A. Skattefinansieret område Indtægter i alt Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter i alt Note 1 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Statsrefusion i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse TOTAL DRIFTSVIRKSOMHED OG REFUSION Renter og kursregulering RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsvirksomhed i alt Note 2 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Jordforsyning i alt Note 3 RESULTATER AF SKATTEFINANSIERET OMRÅDE B. Forsyningsvirksomhed Drift forsyningsvirksomheder Anlæg forsyningsvirksomheder RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHED C. KOMMUNENS SAMLEDE RESULTAT (A+B)

62 Balance Balance, aktiver (1.000 kr.) Noter Anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 0 0 Finansielle anlægsaktiver Note 4 og 5 Omsætningsaktiver i alt Varebeholdning (funktion ) 0 0 Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Note 6 Aktiver i alt Balance, passiver (1.000 kr.) Noter Egenkapital Note 7 Hensatte forpligtelser Note 8 Gældsforpligtelser i alt Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Note 9 Passiver i alt Kautions- og garantiforpligtelser Note 10 Eventualrettigheder Note 10 Leasingforpligtelser Note 10 Operationel leasing Note 10 Obligationsbeholdning og deponi Note 11 Swapaftaler og valutaterminsforretninger Note 11 Fredensborg Kommune har ikke samhandel med nærtstående parter 62

63 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Personaleoversigt Personaleoversigten viser antallet af ansatte i kommunen, fordelt på de enkelte enheder. Tallene viser det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i regnskabsårene 2013 og 2014 samt udviklingen fra 2013 til Forskellen i udviklingen mellem de forskellige personalegrupper afspejler blandt andet udviklingen i befolkningssammensætningen i kommunen. Antal personaleenheder Udvikling Byudvikling, Bolig og Miljøforanstaltninger 6,42 6,98 0,56 Boligformål 0,97 0,90-0,07 Fælles formål 2,89 4,60 1,71 Stadion og idrætsanlæg 1,56 0,50-1,06 Andre fritidsaktiviteter -0,43 0,00 0,43 Vedligeholdelse af vandløb 0,43 0,00-0,43 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1,00 0,98-0,02 Vejvæsen 52,68 2,13-50,55 Driftsbygninger og pladser 2,35 0,05-2,30 Park og Vej 47,50 *0,00-47,50 Vejvedligeholdelse mv. 0,83 0,08-0,75 Lystbådehavne mv. 2,00 2,00 0,00 Undervisning og Kultur 643,43 674,67 31,24 Folkeskoler 442,72 **463,39 20,67 Ledelse og administration 29,92 28,47-1,45 Pædagogisk psykologiske rådgivning mv. 22,72 23,66 0,94 Kommunale specialskoler (Ullerødskolen, autismecenter m.m.) 50,85 54,84 3,99 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 16,76 16,64-0,12 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 0,96 1,00 0,04 Ungdommens Uddannelsesvejledning 1,19 1,44 0,25 Folkebiblioteker 28,53 28,82 0,29 Museer 0,02 0,00-0,02 Musikarrangementer/ Musikskole 14,74 21,49 6,75 Andre kulturelle opgaver 3,62 3,79 0,17 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 0,12 0,22 0,10 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0,13 0,19 0,06 Ungdomsskolevirksomhed 31,15 30,72-0,43 Sundhedsområdet 62,97 64,32 1,35 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 24,36 27,70 3,34 Ledelse og Administration 1,00 1,00 0,00 Kommunal Tandpleje 20,20 19,45-0,75 Sundhedsfremme og Forebyggelse 4,83 4,59-0,24 Kommunal Sundhedstjeneste 12,58 11,58-1,00 63

64 Antal personaleenheder Udvikling Social og Sundhedsvæsen 1.687, ,29-95,12 Fælles formål for børneområdet 51,21 48,58-2,63 Sprogvurdering af børn i førskolealderen 18,52 17,11-1,41 Sprogstimulering af børn der ikke er optaget i dagtilbud 0,05 0,05 0,00 Dagpleje 35,77 31,08-4,69 Ledelse og administration 57,64 54,87-2,77 Daginstitutioner 335,11 337,79 2,68 Fritidshjem 128,96 **115,63-13,33 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 38,60 **34,97-3,63 Særlige dagstilbud og særlige klubber 25,70 **21,07-4,63 Eget værelse, kollegier eller opholdssteder 1,00 1,00 0,00 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 34,87 29,88-4,99 Døgninstitutioner for børn og unge 156,60 151,70-4,90 Plejecentre og Dagscentre 110,15 118,72 8,57 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp 113,56 113,59 0,03 Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v. 25,58 26,63 1,05 Hjemmesygepleje 42,92 43,13 0,21 Plejecentre undtaget frit valg 260,74 264,41 3,67 Tværgående arbejdsopgaver og service i plejeboliger 3,19 3,11-0,08 Forbyggende hjemmebesøg 1,67 1,64-0,03 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer 2,77 1,91-0,86 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning 0,68 0,11-0,57 Løn og plejevederlag til pårørende 118 0,20 0,70 0,50 Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover 1,86 1,85-0,01 Botilbud Lindegården 122,01 ***56,96-65,05 Botilbud til midlertidigt ophold 11,53 11,32-0,21 Botilbud til midlertidigt ophold pers med nedsat fysisk/psykisk 2,76 3,04 0,28 Støtte og kontaktpersonordning for sindslidende 12,45 13,44 0,99 Aktivitets og samværstilbud 7,36 6,68-0,68 Sygedagpengeteam (jobrotation 100% refusion) 0,50 0,00-0,50 Løntilskud 22,71 25,09 2,38 Seniorjob 20,47 24,53 4,06 Kontakthjælp og Uddannelsesmodtagere (drift) 18,25 15,31-2,94 Beskæftigelsesordninger 5,82 5,51-0,31 Lønudgifter ved ansættelse af kontant og uddannelsesmodtagere 14,18 8,86-5,32 Vejledning og kvalificering af unge 2,01 2,00-0,01 Øvrige sociale formål 0,01 0,02 0,01 Administration, Planlægning og fællesudgifter 344,55 345,57 1,02 Valg 0,00 0,01 0,01 Sekretariat og forvaltninger -0,96 0,00 0,96 Myndighedsudøvelse 77,51 73,55-3,96 Øvrig administration 128,28 132,52 4,24 Fælles IT og telefoni 16,83 18,16 1,33 Jobcenter 70,06 72,98 2,92 Naturbeskyttelse 8,56 8,77 0,21 Miljøbeskyttelse 7,49 7,63 0,14 Byggesagsbehandling 5,41 6,53 1,12 Voksen, ældre- og handicapområdet 11,49 7,93-3,56 Det specialiserede børneområde 19,88 17,49-2,39 I alt 2.797, ,96-111,50 *** Park og Vej er overgået til at blive et 60 selskab. *** I forbindelse med den nye skolereform er der flyttet pædagogiske personale fra fritidshjem og klubber til skolerne. *** I 2013 opsagde Johannes Hages Hus driftsoverenskomsten fra den med Fredensborg Kommune. 64

65 Note 2 Anlægsregnskab 2014 Afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Skattefinansieret område Bygningsvedligeholdelse - Fritid 2011 XA Bygningsvedligeholdelse - Legepladser Skoler+SFO 2011 XA Belysning ved Rådhuset XA Vejanlæg gl. rådhusgrund XA Trafiksikkerhed skole & fritidsstruktur XA Sanering af boligveje XA Parkeringsrestriktioner XA Forsyningsvirksomhed 0 0 I alt Afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Skattefinansierede område Bygningsvedligeholdelse - Skoler + SFO 2011 XA Bygningsvedligeholdelse - Daginst XA Bygningsvedligeholdelse - Kultur 2012 XA Rundkørsel Nivåvej og Niverødvej XA Forsyningsvirksomhed 0 0 I alt

66 Note 3 Jordforsyning Fredensborg Kommune er ikke i besiddelse af jordforsyning Note 4 Aktier, andelsbeviser og ejerandele Aktier, andelsbeviser og ejerandele (1.000 kr.) Ejerandel i pct. Indre værdi Kommune andel I/S Nordforbrænding 2013* 20, HMN I/S 2013* 1, Fredensborg Forsyning A/S 2013* ** I alt ** Regnskaberne modtages efter teknisk lukning af Fredensborg Kommunes regnskab for 2014, ændringen i 2014 bliver derfor optaget som primokorrektion i ** Kommunens andel er reguleret med 31,4 mio. kr. idet denne sum står som et udestående på affaldshåndterings ordninger mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning A/S ultimo Note 5 Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender (1.000 kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Tilgodehavender hos grundejere 15 0 Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v. 0 *0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Andre forsyningsvirksomheder I alt *Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Økonomi og Indenrigsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. 66

67 Specifikation af indskud til Landsbyggefonden Indskud i Landsbyggefonden (Hele kr.) Ultimo 2014 Landsbyggefonden tilbagebetaling Niverød III Fagfor.Boligs.Egedalsvænge-omprioritering ABF Hørsholm/Fredensborg.-Skovengen afd Fredensborg Boligselskab Mergeltoften Boligselskabet, Lejerbo afd Asminderød boligselskab afd. Dannevang Humlebæk boligs.afd.4/11 Langebjergparken Humlebæk boligselskab Lillevang Humlebæk boligselskabet Langebjergparken afd.ii Asminderød boligs.mtr.2 ca Båstrup Lillev Boligselskabet Domea, Fredensborg afd Hejrevangens Boligselskab ældreboliger Oscar Bruun Fredensborg-Humlebæk ældreboliger Chr.Boecksvej Asminderød boligselskab afd. Asmundshøj Lejerbo plejecenter Øresundshjemmet Humlebæk boligselskabs seniorboliger Fredensborg-Humlebæk ældreboligselskab Teglgårdsvej Boligselskabet Borgerbo,afd. IV-lån til byg,sk Humlebæk boligs. ungdomsbol. Hesselhøj Domea boligselskab-salg af Brønsholmdal Borgerbo afd IV-driftslån Borgerbo afd IV-særstøttelån Vibo,Nivåhøj 1,Kapital tilførsel ved omprioritering Vibo,Nivåhøj 2,Indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 2,kapital tilførsel ved omprioritering Vibo,Nivåhøj 3, indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 3, Kapitaltilførsel ved omprioritering Byggeskader/miljøforbedring Skovengen afd 7,kapitaltilførsel ved omprioritering Skovengen afd Niverød 111, byggeskader/miljøforbedr Niverød 111, særlige driftstabslån Niverød Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Statb.ABF Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Byvejen Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Lejerbo/Lysth Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Domea 3.afd Grundkapitalindskud Landsbyggefonden H.Bolig.afd Grundkapitalindskud Landsbyggefonden VIBO Egedalsvænge Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Lejerbo/Lindeg Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Lejerbo/Hegelsminde Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Lejerbo/Benedik Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Boligf.3B,Egelun Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Frdb.bol.Niverødg Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Frdb.bolig afd Grundkapitalindskud Landsbyggefonden Lejerbo/Lystholm Driftsstøttelån-Bolig.Borgerbo-kaptilskud Driftsstøttelån-Domea,Fredb. Afd Driftsstøttelån-Fredensborg Boligselskab Niverødgård I alt

68 Note 6 Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt (1.000 kr.) Budget 2014 Korrigeret Budget 2014 Regnskab 2014 Korrigeret budget vs. regnskab Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån Likvide beholdninger ultimo Note 7 Egenkapital Udvikling i egenkapital (1.000 kr.) Egenkapital Primosaldokorrektioner til egenkapital 2014 *) Egenkapital * Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 208 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 490 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 Udvikling i balancekonto vedrørende hovedkonto Afskrivning af restancer Værdireguleringer Egenkapital * Af primosaldokorrektioner kan nævnes: Toftegårdsvænget (regnskab 2012) på -1,06 mio. kr. Regulering af ejerandele på -13,03 mio. kr. Kreditforeningslån Johannes Hages Hus på -2,87 mio.kr. Regulering vedr drift Fredensborg Forsyning på -3,08 mio. kr. 68

69 Note 8 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser (Hele kr.) Bonusbetaling vedr. Jobcentre Pensionsforpligtelser og tjenestemandspension Arbejdsskader Andre forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Fredensborg Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeforsikring. Puljen til selvforsikring er skabt i 2007 ved at reducere i budgetterne i hele organisationen. Andre forpligtelser består af åremålsansættelser, miljøforpligtelser, retssager, erstatningskrav og garantier. 69

70 Note 9 Langfristet gæld Langfristet gæld (1.000 kr.) Selvejende institutioner med overenskomst* Realkredit Kommunekredit Klimainvesteringer (Kommunekredit) Pengeinstitutter Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Finansielt leasede aktiver** Langfristet gæld i alt * I 2013 opsagde Johannes Hages Hus driftsoverenskomsten fra den med Fredensborg Kommune, og forpligtelsen på 2,9 mio.kr. bortfaldt dermed i ** I 2014 blev en del af kommunens finansielt leasede køretøjer overført til et nyoprettet 60 Selskab, Nordsjællands Park og Vej (NPV). Udvikling i langfristet gæld Den samlede langfristede gæld var ultimo 2013 på 612,05 mio. kr. Ved udgangen af 2014 var den faldet til 593,99 mio. kr. og den langfristede gæld blev således nedbragt med 18,06 mio. kr. i løbet af Den ordinære gæld hos Kommunekredit eksklusive energi- og klimainvesteringer var ultimo 2014 på 527,3 mio. kr. hvilket var et fald på 31 mio. kr. i forhold til ultimo året før. Medregnes lån til klimainvesteringer blev gælden til Kommunekredit nedbragt med 8,3 mio. kr. Der blev i 2014 også afdraget planmæssigt på den 10 årige gæld til Forsyningen A/S, samt på kommunens swap-aftaler i pengeinstitutter og derudover blev gælden vedrørende finansielt leasede aktiver nedbragt, da en række køretøjer blev overført til et nyoprettet 60 selskab: Nordsjællands Park og Vej. Sluttelig blev den langfristede gæld nedbragt med 2,8 mio. kr. som følge af at den selvejende institution Johannes Hages Hus opsagde driftsoverenskomsten med Fredensborg Kommune. En ny type Klimaprojekt til håndtering af overfladevand, der lånefinansieres af kommunerne, men efterfølgende betales 100 pct. af Forsyningen A/S, så dagens lys i 2014 jf. Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. I Fredensborg Kommune blev der derfor underskrevet kontrakt m.v. for Asminderødgrøft / Kratbjerg. Men den faktiske låntagning vedrørende dette projekt sker først i 2015 og det indgår således ikke i oversigten. Lånoptagelse Låneramme 2014 (1.000 kr.) Beløb Udnyttelse af dispensation samt indefrosne ejendomsskatter Klimatilpasning (Store projektplan) Lån i alt Der blev i 2014 optaget to nye lån, et på 22,61 mio. kr. til energi- og klimainvesteringer og et traditionelt lån på 9,87 mio. kr. til finansiering af indefrosne ejendomsskatter og køb af Fasangården. 70

71 Note 10 Kautions- og garantiforpligtelser Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Niverød by, Karlebo BRF 1cs Niverød by, Karlebo BRF 1cs Lindehøj II BRF 1cu 18, Lindehøj II BRF 1cu 18, Niverød IV BRF 1cz Mariehøj 101 m.fl. BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by, Karlebo BRF 1ge Niverød by, Karlebo BRF 1ge Nivåhøj BRF 1ge Lindehøj I BRF 1pg 18, Lindehøj I BRF 1pg 18, Endrup by,asminderød BRF 2bx 60, Delareal Niverød BRF 8dc 28, Delareal Niverød BRF 8bz 28, Mergeltoften BRF 8bz 28, Klinken II BRF 8cx 18, Mergeltoften BRF 8da 23, Mergeltoften - tillæg BRF 8da 23, Mergeltoften BRF 8dc 28, Mergeltoften BRF 8dc 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25b 23, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10ci 28, Asminderød by,asminder. BRF 10ck 97, Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Lillevangsvej 346 Realkredit , Teglgårdsvej,Humlebæk Realkredit , Nivåhøj 69 Realkredit Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b

72 Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Højsagervej 24, Langerød Nykredit 1n 45, Højsagervej 24, Langerød Nykredit 1n 45, Egedalsvænge Nykredit 3ir 28, Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Mergeltoften Nykredit 8dg 28, Mergeltoften, afd. 6 Nykredit 8dg 28, Byvej 8 Nykredit 6f 28, Byvej 8 Nykredit 6f Byvej 8 Nykredit 6f 28, Byvej 8 Nykredit 6f Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Baunebjergvej 201 Nykredit 4cn Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28, Benediktevej 30 Nykredit 5eu Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28,

73 Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Benediktevej 30 Nykredit 5eu Langerødvej Nykredit 6l 45, Oscar Brunsvej Nykredit 1ml 23, Øresundsvej 52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Øresundsvej 52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Øresundsvej 52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y Frdb.bolig.Niverødgården Realkredit Danmark 1fv 1 28, A/B Poppelhøj II Realkredit Danmark 1lo 1 18, Asminderød Boligsselsk. Realkredit Danmark 2d 3 28, NKK-Hallen Realkredit Danmark 8bø Afd. Mergeltoften V Realkredit Danmark 8cm 1 28, Domea Fredensborg Realkredit Danmark , Domea Fredensborg Realkredit Danmark , Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 3 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 4 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 5 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 6 28, afd.04/20 Ravnsbjerg II Realkredit Danmark 10cb 3 28, Fredensborg Vandrehjem Handelsbanken HMN Naturgas I/S Kommune kredit 1, Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , I alt * Regnskabet fra HMN Natur modtages efter teknisk lukning af Fredensborg Kommunes regnskab for

74 Eventualrettigheder Pantebreve og gældsbreve Pantebreve og gældsbreve er optaget med det oprindelige lånebeløb. Lånene henstår alle rente- og afdragsfrie. Pantebreve (Hele kr.) Restgæld pr Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave Jellerød Børnegård I alt Gældsbreve (Hele kr.) Hovedstol Restgæld pr Jellerød Børnegård * Jellerød Børnegård Nivågård Børnehave ** Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave II Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Birken) Bøgegården (Birken) Kastaniegården I alt ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 0 år ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 0 år Indskudsbeviser, Nivå Havn Movia *** I alt *** Movias lån pr er 558,1 mio. kr. (rejsekortlån) hvoraf *** Fredensborg Kommunens andel er 5,7 mio. kr. Eventualrettigheder i alt (Hele kr.)

75 Leasingforpligtelser Leasingforpligtigelser, Aktiv (Hele kr.) Leasingforpligtigelser Ultimo 2013 Tilgang 2014 Afdrag 2014 Leasingforpligtigelser Ultimo 2014 Rullende Materiel (Traktor) Skolemøbler IT-udstyr til ny kommune Timan Tool-Trac (fejemaskine) John Deere 5515 (traktor) John Deere 4720 (traktor) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Atleon (varevogn) Konica kopiudstyr Bichub 282 (kopimaskine) John Deere 4720 (traktor) Brugt Nissan Interstar (varevogn) Opgradering IT struktur Xerox 7120V_T stk. Mitsubishi ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Xerox 7535V_RL Mercedes Sprinter 316 CDI Græsklipper Nissan Cabstar Comfort Fiat Fiorino 1,3 MJT Professionel Xerox 7120V_T John Deere 4720 (traktor) John Deere VPM redskabsbærer stk. Mercedes sprinter Ricoh Maskiner IT-udstyr Citroën Jumpy L2H1bus Fiat Ducato L1H1 bus MPC Renault Zoe Renault Kangoo Z.E Renault Zoe Renault Zoe Ipad 383 stk Nissan Leaf Handicapbus Fiat Duc. 2, Handicapbus Fiat Duc. 2, Handicapbus Fiat Duc. 2, Handicapbus Fiat Duc. 2, I alt

76 Operationel leasing Toyota Financial Services pr (Hele kr.) Anvendelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Total kr. Mdl. ydelse Rest beløb Hjemmeplejen DG56416 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56415 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56414 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56413 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56411 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56412 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56410 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56409 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56408 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56407 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56406 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56405 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56404 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56403 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56402 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56401 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56400 Toyota Yaris I alt Kommune Leasing pr (Hele kr.) Beskrivelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Ultimo 2013 Afdrag 2014 Ultimo 2014 Nivå skole CW97829 Fiat Fiorino I alt Operationel leasing i alt (Hele kr.)

77 Note 11 Obligationsbeholdning og deponi Fredensborg Kommunes obligationsbeholdning er placeret i depot og forvaltes af to professionelle kapitalforvaltere, der tager sig af arbejdet med at få det størst mulige afkast på beholdningen. Udviklingen i 2014 i obligationsbeholdningen fremgår af opstillingerne nedenfor. Obligationsbeholdning (Hele kr.) Beholdning nominelt Kursgevinst / kursfortj. Beholdning kursværdi Vedhængende rente Realisationsværdi Gudme Raaschou Obligationsbeholdning Obligationsbeholdning 2014 Obligationer Udtrukne obligationer Kontantbeholdning I alt Samlet afkast Saxo Wealth Management Obligationsbeholdning Obligationsbeholdning 2014 Obligationer Udtrukne obligationer Kontantbeholdning I alt Samlet afkast Obligationsbeholdning i alt Ultimo 2014 havde Fredensborg en obligationsbeholdning på 89,32 mio. kr. svarende til kursværdien af beholdningen. Jf. lyseblå felt i oversigten ovenfor. Obligationsbeholdningen opgøres løbende gennem året og indgår i opgørelsen af kassebeholdningen. Efter modregning af deponi udgjorde beholdningen 86,76 mio. kr. Ved opgørelse af kassebeholdningen gennem 2014 blev anvendt obligationernes realisationsværdi, som var lidt højere end kursværdien var den 0,65 mio. kr. højere end kursværdien. Der burde i stedet have været anvendt kursværdien på obligationerne ved denne opgørelse, således at kassebeholdningen rettelig havde været 0,65 mio. kr. lavere pr Fremover i 2015 vil denne praksis blive ændret, således at der anvendes obligationernes kursværdi ved opgørelsen af kassebeholdningen, og vedhængende renter bogføres separat og indgår ikke i kassebeholdningen. Efter udbud er opgaven placeret hos to kapitalforvaltere Saxo A/S og Gudme Raaschou med en enslydende finansieringsinstruks. Obligationerne ligger fysisk i Værdipapircentralen, og er på den måde sikret. Ifølge den besluttede finansielle politik skal beholdningen bestå af danske stats- og realkreditobligationer, samt max. 20 pct. erhvervsobligationer. Afkastet i 2014 blev samlet på 2,9 mio. kr. svarende til 3,3 pct. og må betegnes som beskedent. Der budgetteres forsigtigt på dette område, hvor afkastet i budgettet sættes til 0 pct. 77

78 Deponi (Hele kr.) Beholdning kursværdi Vedhængende rente Realisationsværdi Ungecenteret 2004/ Vejbidrag 2011 (pr. 2014) Deponi i alt Der er i 2014 foretaget deponi på kr vedrørende Vejbidrag Årsagen til at dette deponi skulle oprettes skyldes en henvendelse fra ØIM / Forsyningssekretariatet der i 2011 havde konstateret at der fra Fredensborg Kommune til Fredensborg Forsyning A/S var blevet betalt et for lille bidrag for vejvands afvanding. Der skulle jf. landsplans udmelding betales 8 pct. og der var kun betalt 5 pct., så differencen afregnes nu på denne måde. De omtalte deponerede beløb vedrørende Vejbidrag samt Ungecentret kan pr. januar 2015 frigives da der opstod ledig låneramme 2014, se evt. note 9. Obligationsbeholdning og deponi i alt Beholdning kursværdi Realisationsværdi

79 SWAP-aftaler indgået hos Nordea Bank Finland Plc Markedsværdi af swaps ultimo (Hele kr.) Kontrakt nr. Valuta Indgået Udløber Renteforhold Nuværende rente Hovedstol DKK Nom. Restgæld Markedsværdi (netto) CHF Fra variabel til variabel 0,03 % DKK Fra variabel til indeksrente jf. særlig aftale 3,49 % EUR Fra variabel til fast 4,39 % EUR Fra variabel til fast 4,41 % CHF Fra variabel til variabel 0,01 % DKK Fra variabel til fast 5,19 % DKK Fra variabel til indeksrente jf. særlig aftalt 4,35 % I alt Heraf eksponering i fremmed valuta: Eksponeret i CHF 73,1 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Eksponeret i EUR 51,3 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Samlet markedsværdi af valutaswaps (Hele kr.) Heraf valutaswaps: CHF kr EUR kr Langfristet gæld ultimo 2014 (Hele kr.) Eksponering i udenlandsk valuta i procent af langfristet gæld er 20,8 pct. Tabellen viser Fredensborg Kommunes SWAP-aftaler pr. 31. december De oplyste priser vist i kolonnen yderst til højre markedsværdi afspejler situationen præcis 31. december 2014 og oplyser, hvad det ville koste at købe aftalerne tilbage. Det betyder, at det er rente- og valutaforhold dén dag, der er anvendt som beregningsgrundlag for priserne på tilbagekøb af aftalerne. Ved beregningen anvendes udløbstidspunkt, hovedstol og restgæld, samt oplysninger om for eksempel hovedstolsudveksling. Blandt kommunens swap aftaler er to CHF-swap der udløber i 2017 og to EUR-aftaler der udløber i I forhold til regnskab 2013 er sket en nedbringelse af denne gældspost, hvilket primært skyldes at aftalerne er kommet tættere på udløb. Det er en politisk målsætning gradvist at nedbringe valuta lånene, ligesom det er en del af den finansielle politik, at der ikke optages nye lån i fremmed valuta. Der er imidlertid ikke afdraget ekstraordinært på CHF-swap aftalerne i 2014, da der ikke har været en kassebeholdning, der var tilstrækkelig til at finansiere et tilbagekøb. 79

80 Regnskabsoversigt Regnskabsoversigt 2014 Forbrug 2014 Opr. budget 2014 Tillægsbevilling 2014 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt DRIFT Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Skole Unge og Medborgerskab Børn Udsatte Børn og Unge Fritid og Idræt Kultur Sundhed og Frivillighed Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Beskæftigelse Erhverv og Turisme ANLÆG ABA automatisk brandsikringsanlæg Anlægsreserven Asminderød skole, pavilloner Beach volley Nivå Strand Belysning af skaterpark ny Byens Hus, projektering Byg.vedl. Legepladser skoler og SFO Bygningsvedl Administration Bygningsvedl Administration Bygningsvedl Daginstitutioner Bygningsvedl Daginstitutioner Bygningsvedl Idrætsanlæg Bygningsvedl Kultur Bygningsvedl Legepladser Bygningsvedl Risikostyring Bygningsvedl Skoler Bygningsvedl Skoler SFO Bygningsvedl Udlejning Bygningsvedl Udlejning Bygningsvedl Uforudsete Bygningsvedl Uforudsete Bygningsvedl Ungdomsklubber Bygningsvedl Ældre Bygningsvedl. Kultur Bygningsvedl. Skoler og SFO Bygningsvedli. Daginstitutioner Bygningsvedligeholdelse Bygningvedl. Idrætsanlæg Bygningvedl. Udlejning Bygvedli. Legepladser og SFO Bygvedli. Skoler og SFO Bymidten i Fredensborg Byudvikling af Humlebæk Syd Cykelsupersti Diverse arealer til salg ej specificeret Egedalshallen - Forrum til boldbane Egedalsvej forskønnelse og stianlæg Egelunden - Efterbetaling Ekstraord vedl Humlebæk Station Energibesparende foranstaltninger Energicenter Energirigtige investeringer 2011 og Fejlkoblinger kloak - opspor. og genop

81 Regnskabsoversigt 2014 Forbrug 2014 Opr. budget 2014 Tillægsbevilling 2014 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Fodboldbane v Vilhelmsro, Frb skole Forundersøgelse vedr Byens Hus Genopretning af flisebelagte stier Genopretning Mikkelborg Strandpark Hastighedsdæmp Søholm Hævning af bygning Nivå Havn Idrætsfac. i Humlebæk (hovedprojekt) Kabellægning Gl. Karlebo Kommune Kameraovervågning ved Skovbrynet Kapacitetsudv Usserød Kongevej Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Klima og Energipulje Klimatilpasning i Kokkedal (hovedproj.) Kunsgræs Karsemosegård og Fredensborg Kunstgræsbane på Bannebjerggaard Kunstprojekt ved den Ny Fredensborg skole Kystsikring Kystsikring af Øresundskysten Legepladser skoler Lånefinansierede klimatiltag Lånefinansierede Klimatiltag Medborgerhus i Nivå Modernisering af Fiberring Multibane Nivå Klub Nyopførelse af Asminderød Skole, projekt 40 Ombygning af Lindegården Ombygning, sammenlægning af Fritidsklub Ombygninger vedr. skolereform Opførsel af Byens Hus Parkeringsrestriktioner PCB Pumper ved Usserød Å/Jellerød Reetableringstilskud til priv. børnehave Regnbuen, Anlæg Rent arbejdsmiljø for Brandmænd Reparation af drænledning ved Karlebo Rundkørsel Nivåvej og Niverødvej Salg af Asminderød Skole Salg af Hegels Minde Salg af Lindegården Salg af Tinghusvej Salg og nedrivning gl Asminderød skole Skolen ved Vilhelmsro Sti til Langkildeparken Strukturændring Fredensborg Skole Strukturændring Humlebæk Skole Strukturændring Kokkedal Skole Trafiksanering af Lågegyde Trafiksanering af Lågegyde 2. Etape Trafiksikkerhed omkring Humlebæk Skole Trafiksikkerhed skole- og fritidsstruktur Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Trafikændringer på egen grund Udearealer v Baunebjerg, Humlebæk Skole Udearealer v Baunebjerg, Humlebæk skole Underføring Ullerødvej - Forundersøgelse Vedligeholdelse af Humlebækhallen Vedligeholdelse af vejkapitalen Vejanlæg gl. rådhusgrund RENTER

82 Regnskabsoversigt 2014 Forbrug 2014 Opr. budget 2014 Tillægsbevilling 2014 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt BALANCEFORSKYDNINGER Forskydninger i tilgodehavender hos staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i aktiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING Forskydninger i langfristet gæld FINANSIERING Forskydninger i likvide aktiver Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Forskydninger i langfristet gæld TOTAL

83 De politiske udvalg Økonomiudvalget Thomas Lykke Pedersen (A) - formand Per Frost Henriksen (A) Hans Nissen (A) Lars Simonsen (B) Ulla Hardy-Hansen (C) - næstformand Hanne Berg (F) Helle Abild Hansen (I) Flemming Rømer (O) Thomas Elgaard (V) Thomas Bak (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen (B) - formand Ergin Øzer (A) Carsten Nielsen (A) Rasmus Østrup Møller (A) Ulla Hardy-Hansen (C) Hanne Berg (F) Flemming Rømer (O) - næstformand Thomas Bak (V) Lars Søndergaard (V) Social- og Seniorudvalget Hans Nissen (A) - formand Pia Bødtker (A) Kristian Hegaard (B) - næstformand Kim E. Jensen (O) Carsten Wulff (V) Lars Egedal (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Børne og Skoleudvalget Hanne Berg (F) - formand Ergin Øzer (A) - næstformand Charlotte Sander (A) Bo Hilsted (A) Lars Simonsen (B) Hossein Armandi (D) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Tinne Borch Jacobsen (V) Charlotte Bie (V) Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Thomas Elgaard (V) - formand Per Frost Henriksen (A) Pia Bødtker (A) - næstformand Rasmus Østrup Møller (A) Christian de Jonquiéres (C) Helle Abild Hansen (I) Knud Løkke Rasmussen (V) Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen (A) - formand Charlotte Sander (A) Bo Hilsted (A) Kristian Hegaard (B) Christian de Jonquiéres (C) Hossein Armandi (D) Flemming Rømer (O) Lars Søndergaard (V) - næstformand Lars Egedal (V) Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (C) - formand Bo Hilsted (A) - næstformand Carsten Nielsen (A) Kristian Hegaard (B) Helle Abild Hansen (I) Kim E. Jensen (O) Tinne Borch Jacobsen (V) 17 stk. 4: Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats Knud Løkke Rasmussen (V) - formand Hans Nissen (A) Hossein Armandi (D) - næstformand Hanne Berg (F) Henriette Pedersen (Ø) 17 stk. 4: Udvalget for Infrastruktur og Trafiksikkerhed Thomas Bak (V) - formand Carsten Nielsen (A) - næstformand Lars Simonsen (B) Flemming Rømer (O) Henriette Brandt Pedersen (Ø) 17 stk. 4: Venskabsbykomiteen Christian de Jonquires (C) - formand Carsten Nielsen (A) Tinne Borch Jacobsen (V) Hanne Berg (F) Flemming Rømer (O) - næstformand Lars Simonsen (B) Helle Abild Hansen (I) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Hossein Armandi ( D)

84