Kommunikation/it C - Htx Undervisningsvejledning Juli 2006

Transkript

1 Kommunikation/it C - Htx Undervisningsvejledning Juli 2006 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer i vejledningen vil blive foretaget pr. 1. juli. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Forord Det er primært vejledningernes opgave at give konkrete forslag om, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de kompetencemåle, som er formuleret i læreplanen. Der er ikke tale om juridisk normative skrifter men derimod om forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Denne vejledning skal ses i sammenhæng med følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 823 af 17. juli 2006 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htxbekendtgørelsen), herunder læreplanen bilag nr. 19: Kommunikation/it C. Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse. (Gammel) Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse. (Gældende) 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål Forskellen mellem A- og C-niveau 2. Faglige mål og fagligt indhold Generelt 2.1 Faglige mål 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3. Tilrettelæggelse 3.a Forudsætninger 3.b Didaktiske principper 3.b.1 Synliggør de faglige mål 3.c Arbejdsformer Portfolio i kommunikation/it C 3.d IT 3.e Samspil med andre fag 3.e.1 Fagets fagligheder 3.e.2 Studieområdet i grundforløbet 3.f Undervisningsmaterialer 3.g Progression 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering 4.2 Prøveform 4.3 Bedømmelseskriterier 5. Paradigmatiske eksempler 6. Eksempler på oplæg til afsluttende opgave i Kommunikation/it C 2

3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer såsom lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter. Samspillet mellem producent og bruger er centralt og danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af kommunikationsopgaver. Kommunikation/it forener teoretiske, analytiske og anvendelsesorienterede elementer i det praktiske arbejde med kommunikationsopgaver og tilfører en kommunikativ kompetence til de humanistiske, samfundsfaglige og teknologiske fagområder. 1.2 Formål Kommunikation/it bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke it-kompetencer med henblik på at gennemføre en gymnasial uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde med kommunikationsopgaver i relation til de øvrige fag, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter. Formålet er endvidere, at eleverne opnår baggrund for at planlægge og gennemføre projektforløb, som involverer en it-baseret medieproduktion med inddragelse af teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Derudover er formålet, at eleverne får erfaring i analyse og vurdering af kommunikationsprodukter, og at fremme bevidsthed om etik, æstetik og design, herunder betydningen for effektiv og målrettet kommunikation. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres kompetencer til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Forskellen mellem A- og C-niveau Kommunikation/it har overordnet til formål at styrke elevernes generelle og specifikke itkompetencer så eleverne, i sammenhæng med de øvrige fag, bliver i stand til at gennemføre den valgte uddannelse. Dette gælder uanset om faget gennemføres på C- eller A-niveau, men alt efter det pågældende niveau er sigtet med faget forskelligt. Den centrale forskel mellem kommunikation/it på henholdsvis A- og C-niveau er det til niveauet hørende anvendelsesaspekt for faget, samt bredden på disse aspekter. Faget har på C-niveau til formål at eleverne bliver i stand til at arbejde med kommunikationsopgaver i relation til de øvrige fag. Det er centralt, at C-niveauet ses i sammenhæng med de øvrige fag i uddannelsen. Faget får derfor mulighed for at arbejde med formidlingen af viden og resultater som fremkommer i forbindelse med elevernes arbejde med de øvrige fag. Samtidig har faget et selvstændigt indhold og kernestof, som ikke bør nedprioriteres for at tilgodese det tværgående samarbejde. Det vil være hensigtsmæssigt at definere selve den redskabsmæssige side af faget sammen med de fag som der sammenspilles med. 3

4 2. Faglige mål og fagligt indhold Generelt Den punktvise beskrivelse af de faglige mål og det faglige indhold er ikke et udtryk for, at hvert punkt er isolerede områder for undervisningen, men en beskrivelse af de kompetencer, som eleverne skal opnå, og for kernestoffets og det supplerende stofs vedkommende af de områder, som eleverne arbejder med. De faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof vil naturligt integreres i undervisningsforløbet. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til kommunikationsdesign, herunder kommunikationsteori : Eleverne skal have forståelse for den forskel der ligger i at kommunikere traditionelt kontra digitalt, at der nu findes mange former for medier det talte ord, det skrevne ord (papirbaseret), det skrevne ord (digitalt) og de levende skærmbårne medier samt den stigende mulighed for at tilføje ægte interaktivitet til medierne. Eleverne skal præsenteres for gængse kommunikationsmodeller, og derefter være i stand til at udnytte denne viden til at vælge og udføre et kommunikationsprodukt herunder fremstille og redegøre for det valgte design i forhold til kommunikation. Eleverne skal kunne vælge medie og it-værktøjer til enkle kommunikationsopgaver : Eleverne skal have en grundlæggende forståelse for målgrupper og deres segmentering, således at de er i stand til at vælge de medier der mest optimale for en given formidlingssituation. Eleverne skal på et grundlæggende niveau være i stand til at formgive og planlægge udviklingen af digitale formidlingsredskaber eksempelvis Powerpoint præsentationer, web-sider, diagrammer i regneark og, simple animationer samt kunne redegøre for deres valg af medie til en bestemt kommunikationsopgave. Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre produktion af enkle kommunikationsprodukter : Eleverne skal indføres i og kunne anvende planlægnings- og samarbejdsværktøjer, så de bliver i stand til at planlægge og gennemføre et projekt. Desuden skal de forstå værdien af procesevaluering og erfaringsudveksling og brugen heraf. Eleverne skal kunne anvende værktøjer såsom billedbehandlingsprogrammer, webeditorer, videoredigeringsprogrammer, lydredigeringsprogrammer, regneark og forfatterværktøjer på et niveau der svarer til fagets timetal. Heri ligger selvfølgelig at eleverne skal kunne anvende de grundlæggende funktioner i de enkelte programmer, f.eks. findes der videoredigeringsprogrammer og lydredigeringsprogrammer der kun indeholder mulighed for sammenklipning af lyd og billeder og med en meget høj grad af brugervenlighed. Disse programmer er som oftest indbygget i de nyere versioner af computerens styresystem. Tilsvarende findes der på markedet meget brugervenlige web-editorer ligesom der findes forfatterværktøjer der tillader programmering af simpelt interaktivitet. 4

5 Eleverne skal kunne præsentere og formidle data og informationer under anvendelse af informationsteknologiske værktøjer : Eleverne skal kunne bruge de mest gængse præsentationsværktøjer herunder de præsentationsmuligheder der ligger i f.eks. regneark, og skal desuden have kendskab til et bredere udbud af præsentationsværktøjer, og herunder have forståelse for anvendelsesområder for disse. Eleverne skal kunne arbejde med systematiske søgestrategier til indsamling af informationer samt undersøge og evaluere informationen kritisk : Eleverne skal kunne afprøve og sammenligne forskellige søgemaskiner i forbindelse med samme søgestreng med og uden søgeoperatorer. De skal kunne vurdere resultatet og brug et illustrativt eksempel fra afprøvningen, og skal være i stand til at sætte fokus på fordele/ulemper ved målrettet søgning. At kunne vurdere resultatet af informationssøgning kræver kendskab på it-niveau omkring funktionen af databaser og søgning i disse. Kendskab til internettets opbygning, herunder domænehierarki og registrering af relevante domænenavne, giver f.eks. en relativ objektiv mulighed for at vurdere troværdigheden af en funden kilde. Dette kan dog ikke stå alene og det er oplagt at lave et samarbejde i grundforløbet mellem et fag som f.eks. samfundsfag C eller et andet obligatorisk fag og kommunikation/it C hvor det obligatoriske fag kan bidrage med sin faglighed til at kvalificere de fundne resultater i forhold til den faglige viden faget indeholder. Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til it, herunder dets bestanddele, anvendelse, terminologi, brugervenlighed og funktionalitet : Eleverne skal have kendskab til kravspecifikation, herunder de terminologier der stilles ved analyse af it/software. Eleverne skal ligeledes være i stand til at analysere brugervenlighed og funktionalitet af softwareapplikationer. Eleverne skal have et bredt kendskab til computeres opbygning, interfacemuligheder, netværk og forskellige programtyper og deres anvendelse. Det er væsentligt at huske på, at en stor del af målene i kommunikation/it C nås i samspil med andre af uddannelsens fag i studieområdet i grundforløbet, 2.2 Kernestof Design form og farver eksempelvis farvesystemer (RGB, CMYK og NCS) og deres indbyrdes forhold samt deres anvendelse skrifter og typografi - eksempelvis serif og sans serif og de meste almindelige typografiske grundbegreber, og deres betydning for det samlede grafiske udtryk. billeder og illustrationer eksempelvis simpel billedanalyse samt symboler, håndtegnede skitser og piktogrammer komposition og layout eksempelvis simple kompositionsprincipper og miniskitser. 5

6 brugervenlighed f.eks. nærhed, lighed og lukkethed Informationsøgning informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning. Produktion fremstilling, bearbejdning og samling/montage af materialer til brug på papir og digitale medier netværkskommunikation f.eks. ethernet, internet, TCP/IP og en eller flere overordnede protokoller som f.eks. http. Udtryksformer journalistisk bearbejdning af tekst til papir og digitale medier. Informationsteknologi informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel - f.eks. databaser og udtræk fra disse og efterfølgende præsentation i på web eller i et regneark, sammensætning af forskellige programmer ved hjælp af de indbyggede programmeringsværktøjer i f.eks. Officepakken og mulighed for opsamling af eksterne data via computerens eksterne porte og efterfølgende behandling i et program. informationsteknologiske metoder, herunder it-sikkerhed. - f.eks. betydningen af genbrug af data, tilrettelæggelse af arbejdgange. Netværkssikkerhed og de vigtigste begreber og komponenter knyttet til dette, f.eks. brugerrettigheder og firewalls. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det understøtter de øvrige fag i studieområdet og perspektiverer faget i forhold til samfundets anvendelse af kommunikationsprodukter. I samarbejde med de øvrige fag i grundforløbet udvælges emner der kan belyse anvendelsen af viden om kommunikation, såvel praktisk som teoretisk. Eksempelvis er præsentation et væsentligt element i hele grundforløbet herunder studieområdet i grundforløbet. Det supplerende stof kan f.eks. samspille med arbejdsformer omkring projektarbejde, med informationssøgning sammen med f.eks. samfundsfag C eller andre fag hvor søgning af informationer til belysning af aktuelle problemstillinger er relevant, i naturvidenskabelig metode vil det være naturligt at inddrage regneark til testning af modeller og simpel analyse, i fysisk udfoldelse og sundhed kan der f.eks. arbejdes med udvikling af simpel software til beregning af body mass index eller dataopsamling evt. som en netapplikation eller beregning af kondital. Endelig kan den sproglige dimension og studieteknikken tilgodeses ved at arbejde med at introducere eleverne for processkrivningsværktøjer. 6

7 3. Tilrettelæggelse 3.a Forudsætninger Fagets placering i grundforløbet og 2.semester betyder at faget giver alle elever mulighed for at opnå et vist niveau indenfor it-baseret kommunikation. Det betyder bl.a. at andre fag i uddannelsen kan trække på den viden når eleverne senere i deres htx-uddannelse skal arbejde med it og kommunikation. Det kan være et problem at en del elever der starter på htx-uddannelsen især har it-erfaringer fra underholdningsindustrien (spil, musik, video, piratkopiering etc.) og derfor vil have en række af dårlige vaner, som det er nødvendigt at gøre op med. Mange elever har ligeledes en forestilling om at de it-baserede værktøjer kan lave kommunikationsprodukter bare ved at trykke på nogen knapper. Det er derfor afgørende at faget både tilfører gode arbejdsvaner med hensyn til it og bringer eleverne en indledende forståelse for sammenhængen med kommunikationsmål, forundersøgelse, produktion og evaluering. Det er derfor ligeledes afgørende at fagets forberedende indhold med hensyn til overgang fra folkeskole til gymnasium prioriteres meget højt i undervisningsplanlægningen. 3.b Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til elevernes individuelle forudsætninger fra grundskolen og som private it-brugere. Undervisningsformen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, målrettede opgaver og projekter. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde med kommunikationsopgaver i relation til de øvrige fag, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter. Erfaringsmæssigt har eleverne vidt forskellige informationsteknologiske forudsætninger ved starten af forløbet, og undervisningsdifferentiering er et vigtigt redskab til at fastholde en tilstrækkelig individuel progression. Differentieringen kan eksempelvis ske gennem udstrakt inddragelse af eleverne i undervisningen gennem valg af emner, opgaver, eksempler, elevoplæg mv. Elever med erfaring kan udnyttes som en vigtig ressource for undervisningen i kommunikation/it. Der bør tilsvarende arbejdes indgående med individuel evaluering. Elevernes forudsætninger vil ved starten af undervisningsforløbet være meget forskellige, og behovet for undervisningsdifferentiering vil i starten være øget. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt redskab til at fastholde en tilstrækkelig individuel progression. Differentieringen kan eksempelvis ske gennem udstrakt inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen gennem valg af emner, opgaver, eksempler, elevoplæg mv. Elever med erfaringer inden for fagets område kan være en ressource for undervisningen. Der bør tilsvarende arbejdes indgående med individuel evaluering, se kap b.1 Synliggør de faglige mål Med udgangspunkt i de forskellige forudsætninger vil det være formålstjenligt at anvende den indledende tid til at skabe klarhed og overblik hos eleverne om fagets mål og indhold. Såvel øvede som mindre øvede elever kan have udbytte af dette, f.eks. med henblik på faglig strukturering, bevidstgørelse af eleverne om deres medansvar for udbytte af forløbet og justering af den 7

8 efterfølgende undervisning. Det er dog vigtigt at den allerførste præsentation af faget lægger vægt på succesoplevelser, eksempelvis at afslutte et lille og simpelt kommunikationsteknologisk projekt, selvfølgelig i samspil med de andre fag i grundforløbet. 3.c Arbejdsformer Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Undervisningen tilrettelægges, så der anvendes forskellige arbejdsformer, hvor fagets teori og de it-baserede værktøjer er omdrejningspunktet. Der lægges vægt på elevernes selvstændige arbejde med produktion af kommunikationsprodukter Uddannelsen lægger op til arbejdsformer, der styrker kompetencer som samarbejde, planlægning og selvstændighed. Projektarbejdsformen er en form, der understøtter de bredere indlæringsmæssige kompetencer og derfor brugbar også i dette fag. Set i forhold til, er meget produkt orienteret, er det klart at udgangspunktet med grupper og dermed projekter bliver den foretrukne arbejdsform. Der skal selvfølgelig ske en individuel tilgang, men arbejdet styrkes og effektiviseres ved at arbejdet kan foregå imellem de enkelte elever. Den projektorganiserede undervisning vil kunne sikre, at eleven kommer til at arbejde med fagets metoder og værktøjer i fagligt samspil og realistiske sammenhænge. Den projektorganiserede undervisning skal indeholde en progression så man sikre sig den faglig bredde, den faglig dybde og selvstændighed hos eleven. Der vil være flere emner, som fortrinligt kan fremlægges for klassen som helhed. Den arbejdsform er stadig anvendelig til mange ting, da klassen stadig er et kollektiv og kræver rammer og muligheder lagt frem. Eleverne arbejder med den skriftlige dimension af faget og med mundtlig formidling i centrale dele af stoffet. At det mundtlige aspekt er sidestillet med det skriftlige og det praktiske, angives ved at den mundtlige præstation er bedømmelsesgrundlaget til eksamen, mens ebetydningen af den skriftlige og den praktiske side, kan argumenteres i, at den afsluttende opgave i faget er selve grundlaget for denne mundtlige præstation. Portfolio i kommunikation/it C Portfolio-begrebet kendes fra mange sammenhænge, men forbindes ofte med kunstnere og arkitekter, hvor begrebet dækker over en samling værker til dokumentation af egen stil og udvikling. Imidlertid har begrebet portfolio vundet indpas i uddannelsesverdenen, hvor portfolio især anvendes med henblik på at dokumentere elevernes udvikling, som et lærings- og styringsredskab, som evalueringsredskab og til at styrke elevernes selvstændighed og evne til refleksion over deres udbytte af undervisningen. Der findes ingen entydig definition af portfolio i undervisningssammenhæng, dog dækker den følgende beskrivelse den konkrete og praktiske anvendelse af portfolio i mange uddannelser: En portfolio udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken 8

9 ved valget af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet. (Portfoliometoden, Karin Taube, Kroghs Forlag, 1999) I læreplanen for kommunikation/it C nævnes portfolio i forbindelse med Arbejdsformer og som element i Løbende evaluering : Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. Portfolien kan have mange praktiske udformninger fra en mappe af pap eller en kasse til en digital portfolio, det vigtige er, at portfolien passer til indhold og funktion. I kommunikation/it C vil det være hensigtsmæssigt og naturligt, at eleverne arbejder med en digital portfolio suppleret med mulighed for samling af evt. fysiske produkter. Også på indholdssiden er der mulighed for variation og portfolien kan således indeholde: Færdige arbejder (rapporter, synopser, posters, programmer m.m.) Skitser og udkast til produkter Oversigter over arbejdsgang fra idé til færdigt produkt Evaluering af projekter (både elevens egen evaluering og andres) Refleksioner over egen udvikling og opfyldelse af faglige mål Når der vælges indhold skal det selvfølgelig være i overensstemmelse med den pædagogiske anvendelse af portfolien. Når portfolien f.eks. anvendes til dokumentation af elevens udvikling er det vigtigt, at eleven kan synliggøre og fastholde sin personlige og faglige udvikling, så kan portfolien ikke udelukkende indeholde elevens bedste arbejder, men bør derimod stræbe mod at være en komplet samling af elevens arbejder. Det bør være tydeligt for både elever og lærere hvad portfolien skal anvendes til og i kommunikation/it nævner læreplanen flg. funktioner: dokumentation af undervisningsforløb dokumentation af elevens faglige udvikling elevens selvevaluering udgangspunkt for evalueringssamtaler med læreren udgangspunkt for udvælgelse af arbejder til prøvemappen Med den digitale portfolio er der endvidere mulighed for, at portfolien kan danne udgangspunkt for vejledning i det virtuelle rum. Portfolioen sammensættes på baggrund af en systematisk samling af elevens arbejder i løbet af uddannelsen. Eleverne medvirker ved valg af indhold, opstilling af kriterier for valg, udformning af fælles kriterier for bedømmelse af indholdet i relation til mål fra undervisningsplan og læreplan. Der er mulighed for, at eleven arbejder parallelt med to portfolioer: 1) en privat portfolio der er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der efterhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at lægge over i undervisnings portfolien til diskussion med læreren eller evt. andre elever. 9

10 2) en undervisningsportfolio som indeholder alle elevens arbejder og som afspejler progression og refleksion Privat portfolio Undervisnings Portfolio Elev x x Lærer x Det forudsættes, at skolen tilrettelægger den løbende evaluering og arbejdet med portfolio så det bliver tydeligt for eleven hvordan og hvorfor, denne arbejdsform anvendes. Da portfoliometoden også anvendes i studieområdet i grundforløbet og i flere af htx-uddannelsens andre fag vil det være hensigtsmæssigt, at fagene samarbejder om indførelse af metoden. 3.d IT Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation af kommunikationsprodukter. Det er derfor vigtigt for udformningen af faget kommunikation/it C, at skolen it-mæssigt er tilstrækkeligt udstyret både med hensyn til AV udstyr, computere og programmel, så det kan være til rådighed i undervisningen. Endvidere er det ønskeligt at skolen råder over udstyr der kan anvendes til at eksemplificere kommunikation mellem computere og deres omgivelser i praksis. Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af kommunikationsprodukter. De informationsteknologiske værktøjer er af en standard, som gør det muligt at arbejde med kommunikationsløsninger. Det er ikke altid forudsigeligt hvilke programmer, der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for, ofte vil det derfor ikke være tilstrækkeligt med en fast softwarepakke. På internettet er et væld af programmer for afprøvning og benyttelse enten gratis eller begrænset af en prøveperiode. Det stiller nogle krav til strukturen af de it-miljøer, der er til rådighed. Der kunne f.eks. være itudstyr, som kan eksperimenteres med, og andet med faste programpakker. Det vil sige mulighed for at installere og afinstallere programmer og eventuelt andet udstyr, som ikke er standard. Der bør under alle omstændigheder være mulighed for at udføre modifikationer af opsætninger og hardware. Mange lærere anvender projektor til præsentationer og oplæg, hvilket også vil være naturligt i kommunikation/it. Et andet argument for anvendelse af projektoren og tilsvarende metoder er den enestående mulighed for erfaringsudveksling, ikke mindst eleverne imellem. Der findes også software baserede løsninger som giver mulighed for at veksle mellem lærercomputerens og elevcomputernes skærmbilleder så det vises samtidig på alle elevernes computere. Der kan ligeledes etableres hardware baserede løsninger hvor en projektor kan benyttes skiftevis fra flere forskellige computere. Netop det fælles overblik i klassen skaber gode muligheder for at eleverne kan engagere sig i hinandens og fælles problemstillinger og indgå i en kollektiv kreativ proces omkring progressionen i forskellige projekter. 10

11 3.e Samspil med andre fag 3.e.1 Fagets fagligheder Kommunikation/it er et profilfag i htx-uddannelsen og det går på tværs af traditionelle gymnasiale faggrænser. Faget udfoldes i en praksisorienteret sammenhæng og i den forbindelse er samspil med andre fag nødvendigt, men det er vigtig at holde sig øje, at kommunikation/it ikke er tænkt som redskabsfag for de øvrige fag. Faget er i sit udgangspunkt tænkt bredt og på tværs, og det har iboende elementer fra flere traditionelle fagområder, f.eks. humaniora og teknik, herved dannes fagets egen faglighed. 3.e.2 Studieområdet i grundforløbet I htx-bekendtgørelsen 59, stk.2 anføres: I grundforløbet anvendes mindst 270 timer af uddannelsestiden til studieområdet, herunder indgår mindst 15 timer til undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed. Endvidere anføres i læreplanen for studieområdet i grundforløbet bl.a.: Samspillet mellem fagene, herunder også særfagene dansk, engelsk og matematik vægtes meget højt, bl.a. af hensyn til studieområdets metodiske mål. Undervisningen tilrettelægges så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål i de fag, som ved siden af særfagene indgår i studieområdet efter følgende vægt: Det naturvidenskabelige område: pct. Det teknologiske område, herunder kommunikation/it C: pct. Det samfundsvidenskabelige område og sprog: ca pct. Og endelig i htx-bekendtgørelsens 11, stk. 2: I fag, der afsluttes på C-niveau efter 1. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. 10, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til studieområdet, jf. 58. I lyset heraf vil undervisningen i studieområdet i grundforløbet bidrage til målopfyldelse i kommunikation/it C i et omfang svarende til ca. 30 timers uddannelsestid. I læreplanen for studieområdet i grundforløbet skrives bl.a. under formålet: Sprog og kommunikation indgår i samarbejdet med naturvidenskab, teknologi og samfundsfag med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring og opretholder deres reelle muligheder for at vælge 2. fremmedsprog. Undervisningen i studieområdet kan bidrage til kommunikation/it C ved at eleverne arbejder med kommunikationsprodukter i samspil med andre fag. Et sådant samspil kunne fx sigte på at afdække forskelle og ligheder mellem kommunikationsformer og -udtryk indenfor hhv. humaniora, samfundsfag, naturvidenskab og teknologi. At indgå i samspil med andre fag betyder en tæt koordinering af planlægningen af undervisningen i grundforløb og den studieretning som kommunikation/it C indgår i, jfr. ovenstående. Da det er mange og forskellige studieretningskombinationer, der gennemføres på skolerne, bør det være lærerteamet i grundforløbet og studieretningsklassen, der sammen formulerer relevante projekter. 11

12 3.f Undervisningsmaterialer For at kunne opnå målene for faget, er man nødt til at tage mange forskellige undervisningsmidler i brug. Der er brug for undervisningsmidler der kan give en sammenhængende introduktion til kommunikation herunder medietyper, forundersøgelser, og kommunikationsplanlægning. Niveauet for programkendskab i faget kan i flere tilfælde nås ved at benytte de små hæfter der findes på markedet. De dækker mange forskellige emner og mange af dem er velegnede til eleverne kan arbejde selvstændigt ved hjælp af disse. Sidst men ikke mindst kan en samling af eksemplariske links på internet/intranet være en mulighed. 3.g Progression I faget skal eleverne lære at løse kommunikationsopgaver og anvende it i sammenhæng med andre fag. Herved forstås at eleven skal have kendskab til forundersøgelser, kommunikationsplanlægning, teknisk udførelse og evaluering af it-baseret kommunikation og kunne anvende disse på et niveau der svarer til fagets timetal. De skal ligeledes kunne anvende it i sammenhæng med andre fag. Progressionen består i at eleverne går fra at have et kendskab til it, til at kunne anvende it som en naturlig mulighed i andre fag, og får en forståelse for hvordan man tilrettelægger it-baseret kommunikation med inddragelse af målgrupper og efterfølgende design af medier. 12

13 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden flere kommunikationsopgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Læreplanen angiver, at der lægges vægt på en evalueringsform som løbende kvalificerer elevens præstation og faglige niveau. Hensigten er altså at evalueringerne kan fungere konstruktivt for elevens fremtidige arbejde. At evalueringerne skal være løbende, kan forstås på to måder: For det første kan det anskues ved, at eleven vurderes flere gange gennem hele året, eller måske flere gange inden for samme projekt, opgave eller aflevering. For det andet kan man se den løbende evaluering som en progression, således at man indarbejder et stigende niveau i de krav, der ligger til grund for evalueringerne og hvor de øgede krav tydeliggøres for eleven. Ved evalueringssamtaler, der gennemføres 3-4 gange i løbet af undervisningen, diskuterer elev og lærer i fællesskab elevens evne til at nå de faglige mål, elevens faglige udvikling og indsatsområder. Læreren giver sin vurdering af elevens individuelle faglige standpunkt og vejleder eleven om muligheder for forbedring af dette. Evalueringen fastholdes på digital form, både hos elev og lærer, så det til en hver tid vil være muligt at evaluere det samlede forløb. 4.2 Prøveform Udgangspunktet for prøven i kommunikation/it C er en mundtlig prøve på grundlag af en afsluttende opgave, suppleret med et eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator. Opgaven er formuleret lokalt af skolen, her forstået som underviseren. Der er afsat 24 minutter til eksaminationen, og der er ingen forberedelsestid. I læreplanen nævnes, at eksaminanden kun må medbringe sin afsluttende opgave til prøven. Begrænsningen skal forstås således at eleven ikke kan medbringe lærebøger, tillæg til opgaven eller lignende, derimod er det tilladt at eleven medbringer nødvendigt udstyr til fremlæggelse af opgaven. Opgaven der fungerer som eksaminationsgrundlag, er skitseret i læreplanens afsnit om arbejdsformer (Læreplanen 3.2), hvori det formuleres: Der udarbejdes en skriftlig rapport i forbindelse med afslutningen af studieområdet i grundforløbet og en afsluttende opgave i faget. Opgaven er ikke rettet eller kommenteret af underviseren/eksaminator før eksaminationen. Som udgangspunkt er der altså ikke knyttet særlige krav til opgavens omfang, udformning eller indhold. For at indkredse disse forhold, må man således gøre sig klart hvad prøven egentlig har som sit formål. En afsluttende prøve må nødvendigvis handle om at evaluere i hvilken grad, eleven har opnået de faglige mål der er opstillet for faget. Disse mål er formuleret i læreplanens afsnit 2.1, hvor der er opstillet i alt syv mål for elevens kunnen i faget. Hvad der skal lægges vægt på ved den mundtlige prøve, angives i læreplanens afsnit om bedømmelseskriterier (Læreplanen 4.3), som siger, at elevens præstation vurderes ud fra de overordnede faglige mål, som nævnt ovenfor, men at 13

14 man skal vægte eksaminandens evne til at demonstrere overblik over faget samt besvare uddybende og supplerende spørgsmål. Opgavens indhold skal altså rumme mulighed for at eleven kan bedømmes på sit overblik og sin kunnen indenfor fagets områder. Der er så spørgsmålet om formuleringen; hvor bred eller hvor smal skal en sådan eksamensopgave formuleres. Der er ikke angivet krav til formuleringen af opgaven i læreplanen. Men da det er de faglige mål, der er udgangspunktet for eksaminationen, så må opgaven, der er grundlaget for denne eksamination, derfor kunne give eleven mulighed for at inddrage overvejelser indenfor disse målområder, i større eller mindre grad. Der kan gives flere eksempler på opgaveformuleringer. I den ene ende, har man en opgaveformulering der er bred, at eleven har frihed til at vælge, på tværs af kommunikationsformer og udtryk. Her kan man så supplere opgaven med en opstilling af krav til løsningen: At den indeholder argumentation for kommunikationsdesign og medie. I den anden ende kan man formulere en opgave, hvor det mere præcist angives hvilket kommunikationsprodukt der skal udarbejdes, og derved valg af medie, samt hvilke kommunikationsanalyser, der forventes at være dokumenteret i opgaven. Begge opgavetyper vil kunne danne grundlag for en vurdering af elevens evne til at demonstrere overblik og besvare supplerende og uddybende spørgsmål indenfor fagets mål. Omfanget af opgaven er ikke angivet i læreplanen. Det er fordi opgaven, som sådan, ikke bedømmes. Det er udelukkende elevens mundtlige præstation, der evalueres. Som udgangspunkt er det derfor op til eleven, hvor omfangsrig opgaven skal være. Men der er visse hensyn at tage. Opgaven skal således indgå i grundlaget for elevernes årskarakter. Det må derfor forventes at eleven eller gruppen i opgaven har formuleret besvarelser, der opfylder alle eller dele af de ovennævnte faglige mål for faget. Den afsluttende opgaves omfang og størrelse skal altså omfatte de samme faglige kriterier, som den mundtlige præstation evalueres ud fra. Man bør medtænke, at faget er på C-niveau, og at skriftligheden derfor ikke kan være for omfattende. Denne prøveform og opgavetype lægger op til, at man mundtlig præciserer sine tanker. Men man skal huske på at opgaven jo er en del af grundlaget for årskarakteren, og da underviseren ikke har muligheden for at kommentere og rette, så kan eleven reelt ikke uddybe uklarheder mundtligt før den endelige eksamen. Derfor må det tilstræbes, fra elevens side, at opgaven gøres skriftlig i en eller anden form, som kan dokumentere overvejelserne bag. Ofte vil det skriftlige arbejde ledsages af et tilhørende kommunikationsprodukt. Det eller de supplerende spørgsmål, som stilles af eksaminator, er forberedt inden eksaminationen. Dvs. at eksaminator er bekendt med opgaven, men ikke har kommenteret eller rettet opgaven inden selve eksaminationen. De supplerende spørgsmål kan derfor fungere som oplæg til en uddybende samtale om de punkter som ikke er berørt, eller der ikke fyldestgørende er redegjort for i opgaven. Af hensyn til bedømmelsesgrundlaget, så kan de supplerende spørgsmål have deres grundlag i et eller flere af de faglige mål, som er angivet i læreplanen (Læreplanen 2.1). 4.3 Bedømmelseskriterier Som nævnt ovenfor, så er grundlaget for bedømmelse af eleven, at i hvilken grad eleven ved den mundtlige prøve opfylder de faglige mål, som angivet i læreplanen 2.1. Hvad der er indeholdt i disse krav er sammenfattet i afsnit 2.1. Dertil angives i forbindelse med prøven at man evaluerer i 14

15 forhold til: evnen til at demonstrereoverblik over faget, samt besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål til opgaven i relation til de faglige mål. Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Da censor skal medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, har censor en kontrollerende funktion i forhold til eksaminators faglige vurdering af eksaminanderne absolut og i forhold til uddannelsesmålene. Mange eksamensklager har udgangspunkt i, at eleven føler sig uretfærdigt bedømt i forhold til sine kammerater. Det er derfor vigtigt, at eksaminator og censor i enighed fastlægger fælles kriterier og et fast niveau ved bedømmelsen og at eventuelle kommentarer over for eleverne altid har udgangspunkt heri. Der gives efter 7-trinsskalaen en prøvekarakter i faget. Der henvises til karakterbekendtgørelsens bestemmelser om karakterskalaen. Til støtte for karaktergivningen er nedenfor anført en beskrivelse for 3 karakterer: Karakter Beskrivelse Kommunikation/it C 12 Fremragende Eksaminanden argumenterer velbegrundet for det faglige indhold i opgaven og demonstrerer med uvæsentlige mangler overblik over faget. Eksaminanden præsenterer opgaven meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt Eksaminanden redegør for det faglige indhold i opgaven og demonstrerer i rimelig grad overblik over faget. Eksaminanden præsenterer opgaven sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 2 Tilstrækkeligt Eksaminanden beskriver det faglige indhold i opgaven og demonstrerer i mindre grad overblik over faget. Eksaminanden opgaven noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 15

16 5. Paradigmatiske eksempler Webdesign og formgivning Beskrivelse Internettet/web-sites anvendes mere og mere brugt til at præsentere og lancere forskellige produkter. Det er vigtigt at få skabt opmærksomhed om produktet og at nå ud til et stort og bredt kundegrundlag. Ved lancering af nye produkter, fylder markedsføringsdelen traditionelt meget. Fordelen ved internettet som redskab til markedsføring kan bl.a. være en stor besparelse i det markedsføringsmæssige produktionsapparat. I dette paradigmatiske eksempel, er det tanken at eleverne skal udvikle et web-site, for et produkt der indgår som en del af faget teknologi. Der skal inden for tidsrammen gennemføres et tegnekursus/skitseringskursus (papir og blyant). Tanken er at eleverne bliver i stand til formgive ved hjælp af traditionelle grove håndlavede skitser. Tegnekurset skal naturligt føre over i grundlæggende forståelse for opbygning af web-sites. Mål: I dette forløb vil mange af de grundlæggende faser i en digital produktion blive gennemgået. Eleven forventes at være den der skal udvikle og tilpasse produktet til målgruppen, som netop er defineret af det produkt der skal sælges og samtidig have øje med hvilken rolle netop dette produkt spiller i en større sammenhæng. Samtidig indføres eleverne i de grundlæggende designaspekter, som er nødvendige for at kunne udvikle et web-site, som tilgodeser den kommunikation der er nødvendig, set i forhold til modtagergruppen. Desuden er muligheden tilstede for at indføre et regulært tegnekursus, under supplerende stof. Dokumentation: Projektet dokumenteres gennem det færdige produkt, Dvs. at der på det web-site(produkt) der er fremstillet er et site-element, som indeholder dokumentation af projektet. Produktet afleveres digitalt til underviseren i kommunikation/it. Produktet oploades også til intra- eller internet og der afleveres et link til de undervisere der er del af projektet, så disse har mulighed for at rette og kommentere deres del, og give digital respons. Evaluering: Underviserne i alle fag som indgår i projektet afleverer respons til eleven/eleverne, på digital form. Den enkelte elev opbevarer responsen i sin undervisnings-portfolie, så eleven sammen med underviserne løbende kan følge op elevens faglige standpunkt i forhold til målene i faget. Tidsforbrug: Kommunikation/i t Samfundsfag Dansk Teknologi Tegnekursus Uge x Uge x Uge x Uge x Uge x 1./2. Semester 16

17 Materialer: Da udviklingen i software sker ret hurtigt og er ret alsidig og derfor meget differentieret på de forskellige skoler, er det en fordel for skolen at investere i undervisningsmaterialer, der er til at uskifte uden de helt store økonomiske udgifter, en mulighed kan f.eks. være billig hæfterne, der løbende opdateres. Der ud over skal der suppleres med lærerens egne noter og gerne en egentlig fagbog tilpasset niveauet. Desuden vil det være nødvendigt at anskaffe et professionelt materiale ang. grundlæggende tegning, hvis dette skulle indføres i forløbet. Samspil: Kommunikation/it samspiller med det tekniske samt Digital formgivning. Samfundsfag samspiller med kulturforståelse blandt målgruppen. Dansk samspiller med kommunikationsdivergensen mellem det skrevne ord og det digitale ord. Teknologi samspiller med det projekt/produkt der skal markedsføres/informeres om. Pædagogisk tilrettelæggelse: Eleverne arbejder overvejende selvstændigt, og i grupper ang. selv sitet, da det vil være hensigtsmæssigt med sparring. Læreren fungere i stor grad som påfylder, men mod slutningen mere som vejleder. Den faglige dosering vil være intensiv i starten og aftage i progressionen med elevernes projekter. Sluttelig vil den faglige dosering være differentieret i forhold til elevernes projekt indhold. Opsamlinger på klassen et par gange undervejs såvel som løbende individuel evaluering. Forbedring af en fodboldklubs hjemmeside Beskrivelse: Der ønskes foretaget en analyse af en fodboldklubs hjemmeside, med forslag til forbedringer. Desuden ønskes der fremstillet en forbedret udgave. Arbejdet falder naturligt i 4 faser: 1. Forberedelse Målgruppeanalyse på brugerne af en fodboldklubs hjemmeside. Er der flere målgrupper? Det er her vigtigt at få fastlagt hvad brugerne lægger vægt på. Stikord kunne f.eks. være: aktualitet, hastighed, indhold, overskuelighed, troværdighed, oplevelse. Resultaterne af fase 1 diskuteres i klassen. Når fase 1 er overstået udleveres der klubnavne til grupperne. 2. Klientanalyse på fodboldklubben: Her er det vigtigt at få fastlagt hvad klubbens budskab er elite kontra socialt f.eks. 3. Analyse af fodboldklubbens eksisterende hjemmeside: Her skal der laves en analyse af hjemmesiden i forhold til målgruppeanalysen og klientanalysen. Foreslå forbedringer i prioriteret rækkefølge. 4. Fremstilling af ny hjemmeside: Lav en ny forbedret udgave af hjemmesiden, hvor der tages hensyn til resultaterne af analysen i 3. fase. Status: Dette forløb gennemgår alle faserne i en digital produktion baseret på et eksempel, hvor man tager eksisterende hjemmesider af meget forskellig standard og analyserer dem i forhold til indhold 17

18 (herunder tekst) og design. Denne analyse fører frem til nogle forbedringsforslag, der efterfølgende skal udføres i praksis. Forløbet er velegnet til at gennemgå de enkelte elementer med stop og opsamling undervejs. Rapportform: Eleverne dokumenterer hele forløbet i en tekstbehandlingsfil der afleveres elektronisk på samme måde som en traditionel rapport. Vægten ligger på dokumentation af de enkelte trin i processen. Evaluering: Læreren leverer tekstbehandlingsfilen tilbage med kommentarer indsat i filen. Da der i dette forløb er mulighed for at se et meget stor antal websider inden for det samme emne er det oplagt at lave mundtlig præsentation af oprindelige og ændrede hjemmesider, samt evt. samle disse som eksempler på skolens intranet. Tidsforbrug: Omkring 25 t, mere hvis man kombinerer det med dynamisk web (ASP el. PHP og databaser). Placering: Da forløbet indeholder de fleste elementer i et kommunikationsprojekt på overordnet niveau og introducerer fagets arbejdsmetoder er det velegnet til at ligge på 2/3. semester. UV-materialer: Ingen specielle. Samspil: Projektet kan med fordel indgå i samarbejde med dansk og her f.eks. arbejde med hvordan man skriver til internettet i modsætning til f.eks at lave et klubblad Pædagogisk tilrettelæggelse: Eleverne arbejder overvejende selvstændigt med læreren som vejleder. Opsamlinger på klassen et par gange undervejs - se ovenfor. Anvendelse af it i forbindelse med fysik og matematik Indledning: I fysik B arbejdes der indledningsvis med varmekapacitet /specifik varmekapacitet i forbindelse med termodynamikken. De eksperimentelle forsøg der ofte udføres i forbindelse med dette (kaloriemeterskål, bunsenbrænder, kogende vand, en isterning og hvad forventes sluttemperaturen at være). Den teoretiske sluttemperatur kan beregnes, men er ikke den samme som den praktiske grundet ydre faktorer som f.eks. varmetab. Data fra det eksperimentelle arbejde kan enten direkte indføres i et regneark eller kombineres med direkte dataopsamling via en temperaturføler koblet til computeren via en datalogger. Der kan f.eks. udregnes forskelle på den teoretiske temperatur og den faktisk målte, varmekapacitet, kan smeltevarmen for is ikke også beregnes!!! og tegnes kurver der illustrerer forløbet. Evt. kan projektet kombineres med en præsentation. Status: Dette forløb illustrerer anvendelsen af it i forbindelse med andre fag og kan udvides med præsentation, dataopsamling af store mængder data med efterfølgende inddragelse af databaser. 18

19 Rapportform: Eleverne kan med fordel afslutte projektet med en elektronisk rapport og evt. efterfølgende præsentation. Evaluering: Projektet rettes af læreren elektronisk (kommentarværktøjer), en evt. præsentation giver omgående svar på om eleven har anvendt it fornuftigt i forhold til projektets mål og har forstået fysikken omkring varmekapacitet. Tidsforbrug: Afhænger af om anvendelsen af dataloggere og præsentation inddrages. UV-materialer: Der kan anvendes et hæfte omhandlende regneark. Afhængig af hvilken type datalogger der anvendes, skal der også bruges undervisningsmaterialer om kommunikationen mellem datalogger og computer. Der findes på markedet både dataloggere der leveres med færdige programmer der kan skabe kontakt med computeren og mere generelle dataloggere der kræver en smule programmering. Disse kan til gengæld anvendes til mange andre formål end temperaturmåling. Samspil: Fysik B Pædagogisk tilrettelæggelse: Den eksperimentelle verificering af fysisk teori er det centrale i dette projekt. Der skal nok introduceres i fysik til begreberne og bruges tid i kommunikation/it C til at arbejde generelt med regneark før projektet sættes i gang. 19

20 6. Eksempler - afsluttende opgave i Kommunikation/it C I dette kapitel findes eksempler på oplæg til den afsluttende opgave. Oplæggene er udarbejdet af undervisere, de er skrevet til elever og de har været anvendt i undervisningen. Tidsforbruget til de enkelte opgaver varierer mellem 8 og 15 timer uddannelsestid. Eksempel A Kommunikation/it C - Afsluttende opgave Her følger tre oplæg til den afsluttende opgave hvoraf du vælger et (og kun et). Uanset hvilket oplæg du vælger, gælder følgende: Du skal lave et medieprodukt, som løser et kommunikationsmæssigt problem indenfor det valgte oplæg. Vælg selv det medium, du finder mest hensigtsmæssigt for sammenhængen. Problemet og målgruppen skal defineres. Der skal argumenteres for, at problemet faktisk er et problem for målgruppen. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper med max. tre (3) lærende. Hvis der arbejdes i grupper, så skal arbejdet fordeles tydeligt mellem gruppens medlemmer, således at den enkeltes bidrag til projektet kan vurderes. Du skal dokumentere arbejdet og det færdige produkt på StudieWeb'et. Denne dokumentation kan tage afsæt i de fire systemudviklingsaktiviteter, nemlig planlægning, design, implementering og afprøvning. Man har individuelt ansvar for aflevering af produkt og dokumentation også i tilfælde af gruppearbejde. Produkt og dokumentation skal være afleveret på StudieWeb senest dd.mm.åå 1. Teknologisk formidling Vores samfund fungerer som en maskine med mange tandhjul, som griber ind i hinanden. Det er vores teknologi som gør, at det hele kører, og derfor kan denne sammenligning også opfattes som en primitiv model for vores teknologi. Den repræsenterer selvfølgelig en kraftig forenkling af virkeligheden, og i faget Teknologi B arbejder vi med en mere nuanceret model for begrebet, teknologi. Vi siger, at teknologi består af fire delelementer: teknik, produkt, organisation og viden. Det er kombinationen af disse elementer som definerer vores teknologi. Hvis du vælger dette oplæg for din opgave, kan du for eksempel arbejde med formidling om forurening, kulstofkredsløbet, energibehovet til udvinding af bestemte materialer (Fe, Al, Cu, Ag, Au), produktionsmetoder, organisering af arbejde i en bestemt branche (fabriker, skoler, kontorer) før og nu, samt visualisering af den fysiske opbygning af et produkt (computer, bil, fly, brevklemme). Fremstil et medieprodukt, der formidler en teknologisk problemstilling eller tema til en veldefineret målgruppe. Vælg selv det medium, du finder mest hensigtsmæssigt for sammenhængen. 2. Fortællinger i nye medier Fortællinger har vi traditionelt mødt som tekst og måske billeder og i medier som bøger, blade, TV, spillefilm o.s.v. Normalt forstår vi fortællingen som et enten fiktivt eller virkeligt forløb med en begyndelse og en afslutning, der er formidlet af en afsender til en modtager. Med de nye medier som f. eks. computerspil, multimedie- og webprodukter, hvor der er anderledes interaktionsmuligheder for modtageren, ser vi nye måder at lave fortællinger på. Nu har vi eksempler på fortællinger, hvor læseren/brugeren på forskellig vis har indflydelse på 20

21 handlingsforløbet, f.eks. ved at kontrollere en figur eller foretage valg undervejs. Der er desuden nu rigere mulighed for at kombinere flere forskellige udtryksformer som f. eks. tekst, tegning, animation, foto, film o.s.v. Med andre ord kan man nu som bruger opleve fortællinger på en måde, der adskiller sig fra det traditionelle Der var engang.... Der bliver talt til flere sanser - og vi kan nu selv deltage! Skab selv en mindre fortælling eller -genfortælling, hvor du benytter dig af nogle af de særlige muligheder, nye medier giver. 3. Naturvidenskabelig formidling Indenfor kemi, biologi, fysik, matematik o.s.v. møder vi faglige temaer, der ville være vanskelige for mange at forstå, hvis den eneste adgang til viden var et stykke tekst. Vi oplever derfor ofte, at formidlingen af naturvidenskabelige problemstillinger indeholder en række visualiseringer i form af f. eks. diagrammer, grafer, og illustrationer. Afhængig af hvem, der er målgruppe for formidlingen, kan det være nødvendigt at konstruere forskellige former for anskueliggørende elementer. Der er forskel på, hvordan og hvor godt vi forstår en forklaring. Det er ikke usædvanligt, at det er en kombination af flere former for forklaring, der skal til, før man opnår den faglige forståelse. Billeder, animationer, sammenligninger, demonstrationer o.s.v. er eksempler på virkemidler, der kan indgå i den naturvidenskabelige formidling og som på forskellig vis kan anskueliggøre en måske kompliceret problemstilling. Med informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er vi givet en vifte af værktøjer, der kan anvendes til at fremstille formidlingsprodukter, der på mange forskellige måder kan anskueliggøre data, information og viden...det kunne også være indenfor naturvidenskaben. Vælg en faglig problemstilling eller tema, du er stødt på i forbindelse med et af fagene: kemi, biologi, fysik eller matematik. Fremstil et medieprodukt, der formidler det faglige tema til en veldefineret målgruppe. Vælg selv det medium, du finder mest hensigtsmæssigt for sammenhængen. Eksempel B Min by Du skal fremstille et kommunikationsprodukt, der enten reklamerer for din by eller viser problemer i din by. Det kan være en problematisering af et udvalgt aspekt i forhold til din by. Eksempelvis, for mange ældre indbyggere i forhold til hele befolkningen i byen. Eller butiks- og fabrikslukning på grund af geografisk placering (byer i randområder). Det kunne også være promovering af din by. Eksempelvis, en kampagne der skal få flere turister til byen, eller få børnefamilier til at flytte til byen osv. Du skal besvare opgaven med et kommunikationsprodukt og en skriftlig dokumentation, hvor du argumenterer for afsender, målgruppe, medievalg, farver, typografi mm. Derudover skal du trække på al den viden, du har akkumuleret i løbet af året i faget. Krav til produktet Produktet er valgfrit. Det skal naturligvis vælges ud fra målgruppe og kommunikationssituation. Krav til den skriftlige dokumentation Rapporten skal fylde maksimum 10 sider. Rapporten skal ses i sammenhæng med produktet, som hører til rapporten. 21