Bygningsreglement. - Om tilgængelighedskravene OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG

Transkript

1 Bygningsreglement Om tilgængelighedskravene! OPDATERET I OKTOBER OBER 2001 MED BY- OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG 3 TIL BYGNINGSREGLEMENT 1995

2 Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede, Bredgade 25, Sct Annæ Passage, Opg F, 4 sal, 1260 København K Tlf , teksttelefon fax: mail: clh@clhdk wwwclhdk Redaktion Dansk Handicap Forbund, Invalideorganisationernes Brugerservice, Hjælpemiddelinstituttet og Center for Ligebehandling af Handicappede Faglig koordination Arkitekt MAA Bjarne Kennig, Center for tilgængelighed og universel design Tegninger Arkitekterne Bahn MDD- MAA, Holbæk Tryk Scanprint Pjecen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe med deltagelse fra: De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Handicap Forbund, Gigtforeningen, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Hjælpemiddelinstituttet, Bygge- og Boligstyrelsen og Center for Ligebehandling af Handicappede Astma-Allergi Forbundets Indeklimaafdeling har bidraget med tekst til afsnittet om bygningsreglementets kapitel 11 Pjecen har desuden været til høring hos: - Danske Arkitekters Landsforbund - Landskabsarkitekt Foreningen - Bygningsinspektørforeningen - Selskabet for Bygge- og Anlægsteknik, Ingeniørforeningen i Danmark - IDA-BYG - Entreprenørforeningen Alle de nævnte organisationer tilslutter sig helt intentionerne med pjecen Pjecen er udgivet i samråd med Bygge- og Boligstyrelsen, som har støttet udgivelsen økonomisk Oplag 5000 stk Pjecen fås også på bånd og diskette ved henvendelse til Centret København, december udgave (elektronisk), oktober 2001

3 Forord 4 GRUNDENS UDNYTTELSE Oversigt over tilgængelighedskravene i bygningsreglementet 7 Bebyggelsesregulerende bestemmelser Parkeringsarealer 8 Bebyggelsesregulerende bestemmelser Adgangs- og tilkørselsarealer 10 BYGNINGERS INDRETNING Adgangsforhold Generelt om indretning 12 Adgangsforhold Generelt om elevatorer 14 Adgangsforhold Generelt om fælles adgangsveje 16 Adgangsforhold Gange og ramper 18 Adgangsforhold Trapper 20 Adgangsforhold Værn og håndlister 22 Beboelsesbygninger Beboelsesrum og køkkener 24 Beboelsesbygninger Bade- og WC-rum 26 Beboelsesbygninger Dørbredder og gangbredder 28 Andre bygninger Generelt om WC-rum 30 Andre bygninger Hoteller mv 32 KONSTRUKTIVE BESTEMMELSER Handicaptilgængelig indretning af konstruktioner og anlæg 34 BRANDFORHOLD Flugtveje Døre i flugtveje 36 Plejeinstitutioner - Flugtveje 36 LYDFORHOLD Generelt - Lydforhold 38 INDEKLIMA Generelt - Indeklima 40 Ventilation Generelt 42 Ventilation Beboelsesbygninger 44 Ventilation Andre bygninger 46 INSTALLATIONER Installationer - generelt 48 Installationer - tekniske hjælpemidler for handicappede 50 ANDET Litteraturliste 51 Bilag - Boligministeriets cirkulære nr 49 af 23 marts

4 Forord Obs 2001-note: By- og Boligministeriet har udarbejdet tillæg 3 til Bygningsreglementet 1995 I tillægget er der flere bestemmelser, der har betydning for tilgængelighedskravene Disse bestemmelser er indarbejdet i denne elektroniske udgave af Bygningsreglement 95 - om tilgængelighedskravene De nye bestemmelser trådte i kraft den 1 oktober 2001, dog med en overgangsperiode fra 1 oktober 2001 til 31 marts 2002, hvor ansøgeren kan vælge at overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller i kapitel 2A og 3A 4 Med virkning fra den 1 april 1995 fik vi et nyt og revideret bygningsreglement (BR 95) Det nye bygningsreglement ikke blot viderefører og skærper de krav, der stilles for at sikre handicappedes tilgængelighed til bygninger og tilstødende adgangsarealer, det tilføjer også nye krav Disse krav skal efterkommes ved nybyggeri, ombygninger og ved ændret brug af bygninger på samme måde som de krav, der stilles til feks brandforhold, varmeisolering og installationer Derved sikres tilgængeligheden for handicappede Det vil sige, at handicappede sikres den samme ret og mulighed som andre for adgang til bygninger og anlæg Det er vigtigt at være opmærksom på, at de bestemmelser i bygningsreglementet, som der fokuseres på i denne pjece, ikke kun sikrer størst mulig tilgængelighed for handicappede Bestemmelserne sikrer størst mulig tilgængelighed for alle Denne pjece udgives som supplement til BR 95 med det hovedformål at synliggøre og konkretisere de bestemmelser i bygningsreglementet, som sikrer tilgængelighed for handicappede Hensigten med pjecen er at give projekterende arkitekter, ingeniører, bygherrer, byggesagsbehandlere og andre parter i et byggeprojekt en overskuelig fremstilling af bygningsreglementets tilgængelighedskrav kombineret med referencer til relevante supplerende krav Pjecen gennemgår område for område de bestemmelser i BR 95, som omhandler tilgængelighed for handicappede I tillæg hertil anfører pjecen en række områder, hvor hensyntagen ud over bygningsreglementets krav er ønskelige, hvis byggeriet skal være reelt tilgængeligt for handicappede Pjecen gør dog ikke krav på at være udtømmende i forhold til det absolut tilgængelige byggeri, idet der i visse byggerier kan stilles skærpede krav Overskueligheden

5 Forord er søgt styrket gennem en række forklarende tegninger Pjecen er bygget op på den måde, at bygningsreglementets tekst er placeret på venstresiderne, mens beskrivelserne af de yderligere krav, det kan være ønskeligt at tage hensyn til, hvis byggeriet skal være reelt tilgængeligt, er placeret på højresiderne Hvert enkelt område kan således overskues i et opslag, med lovtekst til venstre og kommentarer til højre Referencer til mere vidtgående tilgængelighedskrav eller præciseringer af bygningsreglementets tilgængelighedskrav bygger alle på kendte publikationer, først og fremmest DS-105 Udearealer for alle Det fremgår klart af pjecen, hvornår der refereres til bygningsreglementet, og hvornår der refereres til andre publikationer Som bilag er gengivet Cirkulære nr 49 af 23 marts 1972 om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede Cirkulæret er stadig gældende og rummer en række anvisninger, som skal følges for statsligt byggeri og i de kommuner, hvor man ved politisk beslutning har tilsluttet sig cirkulæret Endelig afsluttes pjecen med en kommenteret litteraturliste, hvor man kan få råd og vejledning om, hvor yderligere relevant litteratur kan findes Brug pjecen - husk bygningsreglementets krav om tilgængelighed For store grupper af mennesker kan det gøre forskellen mellem deltagelse og udelukkelse København, december

6 6

7 Oversigt over tilgængelighedskravene i bygningsreglementet Kapitel 262, stk 3 (og kapitel 2A 23, stk 3) om parkeringsarealer Kapitel 263, stk 2 (og kapitel 2A 24, stk 2) om adgangsarealer og udearealer Kapitel 421, stk 2 om adgangsforhold og indretning Kapitel 421, stk 3 om elevator krav Kapitel 421, stk 4 om elevator specifikation Kapitel 421, stk 7 om døre og fælles adgangsveje Kapitel 422, stk 1 om gange og ramper Kapitel 422, stk 2 om gange og ramper Kapitel 422, stk 3 om gange og ramper Kapitel 422, stk 4 om gange og ramper Kapitel 422, stk 5 om gange og ramper Kapitel 423, stk 3 om trapper Kapitel 423, stk 4 om trapper Kapitel 424, stk 2 om værn og håndlister Kapitel 424, stk 3 om værn og håndlister Kapitel 424, stk 5 om værn og håndlister Kapitel 424, stk 6 om værn og håndlister Kapitel 432, stk 5 om køkkenindretning Kapitel 433, stk 2 om bade- og wc-rum Kapitel 434, stk 1 om dør- og gangbredder Kapitel 435, stk 1 om dør- og gangbredder Kapitel 441, stk 4 om wc-rum i offentlige bygninger Kapitel 444, stk 5 om wc-rum i offentlige bygninger Kapitel 447, stk 1 om hoteller og wc-rum Kapitel 447, stk 2 om hoteller og altaner Kapitel 54, stk 1 om konstruktive anlæg Kapitel 54, stk 2 om adgangsforhold til konstruktive anlæg Kapitel 54, stk 3 om højde på konstruktive anlæg Kapitel 655, stk 1 om brandforhold og døre i flugtveje Kapitel 655, stk 2 om brandforhold og døre i flugtveje Kapitel 6102, stk 2 om brandforhold og plejeinstitutioner Kapitel 6102, stk 5 om brandforhold og plejeinstitutioner Kapitel 91, stk 1 om lydforhold generelt Kapitel 111, stk 1 om indeklima generelt Kapitel 1121, stk 1 om ventilation generelt Kapitel 1121, stk 3 om ventilation generelt Kapitel 1122, stk 3 om ventilation i beboelsesbygninger Kapitel 1123, stk 2 om ventilation i andre bygninger end beboelsesbygninger Kapitel 1123, stk 3 om ventilation i andre bygninger end beboelsesbygninger Kapitel 121, stk 7 om tekniske hjælpemidler generelt Kapitel 1210, stk 1 om teleslyngeanlæg 7

8 Grundens udnyttelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser Parkeringsarealer Kapitel 262, stk 3 Kapitel 2A 23, stk 3 Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat Vejledning (262, stk 3), (2A 23, stk 3) DS-publikationen Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed Krav til parkeringsarealer fremgår af kapitel 1211 Parkering 8 Lovteksten

9 Grundens udnyttelse GANGSTI For hver 25 parkeringspladser skal der være 1-2 markerede handicapparkeringspladser Brugsarealet bør være min 3,5 m bredt Gangsti og lignende kan indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet Adgangen fra parkeringsareal til andet areal må ikke have et niveauspring højere end 2,5 cm af hensyn til kørestolsbrugere og ikke mindre end 2,5 cm af hensyn til synshandicappedes mulighed for at registrere kantstenen ved hjælp af deres blindestok og førerhund Kantsten og lignende udlignes med en max stigning 1:10 Den tiltagende brug af kassevogne med lift har øget behovet for plads i længderetningen ved parkering Parkeringspladser med længden 7,5 m dækker dette behov Handicapparkeringspladserne bør altid placeres så nær indgangen som muligt LITTERATUR: DS Håndbog 105, Udearealer for alle ALMINDELIG BÅSEPARKERING 750 HANDICAPPARKERING ARKERING MED KASSEVOGN MIN15O CM 2,5 CM HÆLDNING 1:10 NIVEAUUDLIGNING VED KANTSTEN TEN 150 CM Tilg ængeligt byggeri 9

10 Grundens udnyttelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser Adgangs- og tilkørselsarealer Kapitel 263, stk 2 Kapitel 2A 24, stk 2 Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er nedsat Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper Foran indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes passage- og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m MAX 1: CM UDLIGNING I TERRÆN Vejledende (263, stk 2), (2A 24, stk 2): DS-publikationen Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden indeholder anvisninger om udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed Krav til ramper fremgår af kap 422 og 424 Krav til reposer fremgår af kap 421, stk 2 10 Lovteksten

11 Grundens udnyttelse EKSEMPEL PÅ KOMBINERET RAMPE- OG TRAPPELØSNING TAKTIL BELÆGNING MIN 150 X 150 CM UDFORMNING AF HÅNDLISTER SE SIDE 21OG CM En jævn skridhæmmende belægning er af stor betydning for dårligt gående og kørestolsbrugere Hensynet til synshandicappede sikres med ledelinier og taktil belægning, således som skitseret i DS Håndbog 105 Udearealer for alle Cykel- og gangarealer bør adskilles tydeligt og taktilt af hensyn til personer, der ikke hurtigt kan registrere kommende cykler og dermed reagere hensigtsmæssigt Skiltning bør være velbelyst og let læselig og om muligt suppleres med letforståelige symboler 20 CM STIGNING MAX 1:20 (5%) 150 CM DOBBELT LEDELINIE ENKELT LEDELINIE TIL INDGANG MÆRKBART BELÆGNINGSSKIFT GANGSTI MED LEDELINIER 150 CM Tilg ængeligt byggeri 11

12 Bygningers indretning Adgangsforhold Generelt om indretning Kapitel 421, stk 2 Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer Umiddelbart uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau som gulv Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselsside Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn reguleres i adgangsarealet eller ved rampe 150 CM 170 CM 150 CM FORAREAL VED INDADGÅENDE DØR 150 CM FORAREAL VED UDADGÅENDE DØR Vejledende (421, stk 2): Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet Ramper skal udføres efter kap Lovteksten

13 Bygningers indretning Indgange bør være velbelyste og godt markerede med skiltning, farveforskel, lyssignal, ændret belægning eller lignende, så de er lette at finde for synshandicappede Skraberiste bør ikke have større åbninger end 15 mm x 30 mm Døre bør have tydeligt og letbetjente greb samt være lette at manøvrere af hensyn til mennesker med svage kræfter Nødvendig tryk-/ trækkraft bør ikke overstige 2,5 N Af hensyn til hørehæmmede og døve bør en eventuel porttelefon monteres med lyd- og lyssignal såvel oppe som nede Med en billedtelefon kan døve endvidere se hvem der kommer, inden døren åbnes LITTERATUR DS Håndbog 105, Udearealer for alle Tilg ængeligt byggeri 13

14 Bygningers indretning Adgangsforhold Generelt om elevatorer 140 CM CM MIN80 CM 130 CM CM BR-KRAV V TIL ELEVATORER Kapitel 421, stk 3 Ibygninger med 2 etager og derover (bygninger med 2 etager over stueplan) skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage Kapitel 421, stk 4 Ibygninger, hvor der installeres elevator, skal elevatoren udføres i overensstemmelse med DS 1125, Person-elevatorer, Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630 elevatorer Vejledende (421, stk 4): Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr 626 af 18 december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove og lignende samt nr 627 af 18 december 1980 om supplerende regler for indretning af elevatorer mv Opmærksomheden henledes på kap 127 om installation af elevatoranlæg 14 Lovteksten

15 Bygningers indretning DER SKAL ALTID VÆRE EN HÅNDLISTE I EN ELEVATOR 90 CM ISOMETRISK TEGNING AF ELEVATOR 170 CM BETJENINGSPANEL PLACERES VANDRET CA 1 M OVER GULV V OG MIN N 50 CM FRA HJØRNE 150 CM 150 CM FORAREAL Bygningsreglementets størrelseskrav til elevatorstolen på 1,1 m (bredde) x 1,4 m (dybde) er ikke tilstrækkelige til at omfatte alle kørestole For at sikre maksimal tilgængelighed bør der sikres en dybde af elevatorstolen på min 1,7 m Målene forudsætter, at man ikke skal dreje 90 0 for at komme ind og ud af elevatoren Gulv udføres med fast belægning Den effektive fri døråbning bør være min 80 cm Betjeningsknapper bør placeres ca 1 m over gulv på et vandret panel og min 50 cm fra hjørner Endvidere bør tallene udføres som relief og etageknapperne skal adskille sig mærkbart fra de øvrige knapper Der bør være akustisk etageangivelse Tilg ængeligt byggeri 15

16 Bygningers indretning Adgangsforhold 50 CM Generelt om fælles adgangsveje FRIPLADS VED DØRGREB MAX 2,5CM MAX DØRTRINSHØJDE Kapitel 421, stk 7 Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde på min 9 M, jf DS 1028 Indvendige, enfløjede døre Åbner døren imod personen, skal der være min 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside Højden af dørtrin må højest være 25 mm 16 Lovteksten

17 Bygningers indretning HULMÅL MIN 10 M MIN 77 CM VED SKYDEDØRE SKAL DER PÅREGNES 10 0 M HULMÅL FOR AT T OPNÅ FRI ÅBNING PÅ 77 CM FORSÆNKEDE BUND- ST YKKER ER EN FORDEL Dørtrin bør minimeres og helst undgås, idet højden på blot 2,5 cm kan være problematisk for kørestolsbrugere Nedsænkede bundstykker er en god løsning MIN 77 CM EFFEKTIV FRI DØRÅBNING Ved valg af dørtype bør det sikres, at døren ved et opsving på 90 0 har en fri passage på mindst 77 cm Hængslede døre vil som grundregel være at foretrække Tilg ængeligt byggeri 17

18 Bygningers indretning Adgangsforhold MIN 130 CM Gange k ramper RAMPE, MAX HÆLDNING 1:20 Kapitel 422, stk 1 Gange i fælles adgangsveje, herunder altangange, luftsluser og forrum og plads foran elevatorer samt ramper og reposer skal have en fri bredde på mindst 1,3 m Kapitel 422, stk 2 Igange mm skal højdeforskelle på indtil 0,35 m udlignes med ramper Kapitel 422, stk 3 Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m Ramper med en hældning på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning Kapitel 422, stk 4 Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 Kapitel 422, stk 5 Gange og ramper mm skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister Vejledende (422, stk 1): Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som feks trucks (422, stk 4): Ved valg af rampehældning bør der tages hensyn til de personer, der skal bruge ramperne (422, stk 5): Der henvises til kap Lovteksten

19 Bygningers indretning UDLIGNING I TERRÆN 150 CM 150 CM VANDRET FLADE MED TAKTIL BELÆGNING NIVEAUFORSKEL 7 CM, 1:7 RAMPELÆNGDE = 49 CM 150 CM 150 CM MAX HÆLDNING 1:25 LEDELINIE VANDRET FLADE MED TAKTIL BELÆGNING NIVEAUFORSKEL 15 5 CM, 1:15 RAMPELÆNGDE = 225 CM NIVEAUFORSKEL 19 9 CM, 1:19 RAMPELÆNGDE = CM EKSEMPLER PÅ SMÅ NIVEAUFORSKELLE Begyndelse og slutning af ramper bør markeres med farveforskel, feks kontrastfarver Ovenfor og ved foden af ramper bør der være en vandret taktil belægning på ca 1 m i længderetningen Den taktile belægning bør af hensyn til kørestolsbrugere ikke have niveauforskelle større end 2,5 mm Se i øvrigt DS Håndbog 105, Udearealer for alle BR 95 kravet om den udvendige repos på 1,5 m x 1,5 m foran indgangsdøre bør også gennemføres indendøre (elevatorer og andre døre) Det samme gør sig gældende før og efter ramper Trappelifte og løfteplatforme er nødløsninger, der kun må anvendes, såfremt der ikke kan skabes mulighed for at indpasse ramper eller elevatorer En situation der ikke bør opstå i nybyggeri I forbindelse med mindre ændringer ved eksisterende bygninger og anlæg, hvor stigning 1:20 ikke kan overholdes, kan der ved højdeforskelle mindre end 20 cm accepteres stejlere stigninger således 1: h, h = højdeforskellen i cm Kravene til de vandrette arealer før og efter rampen skal fortsat overholdes Tilg ængeligt byggeri 19

20 Bygningers indretning Adgangsforhold Trapper Kapitel 423, stk 3 Den fri højde over trapper skal være mindst 2,0 m Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være sådan, at trappen er sikker at gå på Stigningen må ikke være større end 180 mm Kapitel 423, stk 4 På ligeløbstrappe og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm I beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre end 250 mm På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm Vejledende (423, stk 3): Begreberne fri højde, ganglinje, grund og stigning refererer til DS 1107 om terminologi for trapper Højden måles over ganglinjen (423, stk4): Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højest 0,5 m fra den indre håndliste 20 Lovteksten

21 Bygningers indretning 100CM CA 90 CM 3 CM UDFORMNING AF TRAPPE 40 CM 100 CM 40 CM TAKTIL BELÆGNING Trapper bør bla af hensyn til blinde og svagsynedes orienteringsevne udføres som ligeløbstrapper med hvilemulighed på reposerne Trapper udføres med stødtrin, hvor nederste kant er trukket ca 3 cm tilbage i forhold til øverste kant Trinforkanter bør være uden fremspring og afrundede (radius ca 1 cm) Trinforkanterne markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde, at det kan ses både når man går op og når man går ned LITTERATUR: DS Håndbog, Udearealer for alle Tilg ængeligt byggeri 21

22 Bygningers indretning Adgangsforhold Værn k håndlister Kapitel 424, stk 2 Ved trapper og ramper skal højden af værnet være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over trappereposer Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende Kapitel 424, stk 3 Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en højde af mindst 0,8 m over gulv Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes Kapitel 424, stk 5 Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal forsynes med håndlister i begge sider Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højest 2,0 m afstand I beboelsesbygninger kan trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m Kapitel 424, stk 6 Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper og reposer Vejledende (424, stk 3): Der henvises til DS/INSTA 154, bygningsglas, sikkerhedsruder, modstandsklasser 22 Lovteksten

23 Bygningers indretning CM 65 CM 65 CM 20 CM 50 VÆRN OG HÅNDLISTER HÅNDLISTE MÅL I MM HÅNDLISTER Håndlister bør udføres med en diameter på ca 50 mm og opsættes med en fri afstand til væg på ca 40 mm Håndlisten kan suppleres med en ekstra håndliste, der opsættes i en højde af ca 65 cm over trinforkant Håndlisten føres ca 40 cm ud over trappens/ rampens begyndelse/slutning Håndlisten bør udføres i en farve eller materiale, der tydeligt markerer sig imod omgivelserne Håndlister bør udføres af et materiale, der ikke er varmeledende eller kan fremkalde allergi Træ er velegnet Ved trappeløb vil det være en fordel med lister i begge sider, da mennesker er forskellige med hensyn til stærkeste side (halvsidige lammelser mv) VÆRN Det er af stor betydning, at der tillige opsætttes et hjulværn i en højde af ca 20 cm over grund Tilg ængeligt byggeri 23

24 Bygningers indretning Beboelsesbygninger Beboelsesrum k køkkener Kapitel 432, stk 5 Ikøkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser Vejledende (432, stk 5): For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for bevægelseshæmmede 24 Lovteksten

25 Bygningers indretning MIN CM CM MIN CM CM ENSIDIGT T KØKKEN VINKELKØKKEN Ved indretning af køkkener er vinkel- og u-køkkener af funktionelle årsager at foretrække Det er vigtigt, at der mellem komfur og vask er en arbejdsplads på cm De målangivelser, som SBI-anvisning 146, Køkkener for bevægelseshæmmede angiver, er for små, til at en kørestol har mulighed for at vende i køkkenet Der bør ud for arbejds- og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 140 cm Dette giver mulighed for en vendediameter på 150 cm, hvis underskabene ved en senere indretning fjernes Vægge bør konstrueres, så de kan bære væghængte køkkener LITTERATUR BMH s pjece, Køkkener for alle Tilg ængeligt byggeri 25

26 Bygningers indretning Beboelsesbygninger Bade- k WC-rum Kapitel 433, stk 2 Imindst ét bade- og wc-rum skal der være niveaufri adgang, og der skal ud for håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m 26 Lovteksten

27 Bygningers indretning OPKLAPPELIG APPELIGT BRUSESÆDE MIN 180 MIN MIN 110 MIN Ø MIN 290 MIN Ø MIN 240 SIDESTILLET PLAN MÅL I CM VINKELSTILLET PLAN OPKLAPPELIG APPELIGT BRUSESÆDE MÅL I CM Et bade- og wc-rum med minimums målene 2,9 m x 1,8 m hhv 2,4 m x 2,0 m med indretninger som vist på tegningerne vil kunne anvendes af de fleste kørestolsbrugere Praksis viser, at hjørneløsningen har langt større anvendelighed for de fleste Det er vigtigt, at der ved den ene side af wc et er en fri afstand på min 0,9 m for at få plads til en kørestol Bruseplads kan indgå i det fri areal såfremt denne øges til min 1,2 m for eventuel senere montering af opklappeligt brusesæde - vist som stiplet på tegningen Skillevæg mellem wc og bruseplads bør være demonterbar Opkanter omkring bruseplads bør undgås, evt kan brusepladsen forsænkes med et niveauspring på max 0,5-1 cm Væggen bag wc et bør dimensioneres til evt opsætning af armstøtter, der kan bære en persons fulde vægt For bade- og wc-rum gælder, at anvisningerne i SBI-anvisning 98, 2 udgave, som på nuværende tidspunkt er under revision, samt SBI-anvisning 180 ikke opfylder handicappedes behov for selvhjulpenhed i bade- og wc-rum Tilg ængeligt byggeri 27

28 Bygningers indretning Beboelsesbygninger Dørbredder k gangbredder Kapitel 434, stk 1 Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 433, stk 2, skal have en bredde på mindst 9M Kapitel 435, stk 1 Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre kan udføres med en bredde på mindst 1,0 m 28 Lovteksten

29 Bygningers indretning GANGAREAL FORAN DØR MIN CM 50 CM MIN 150 CM Itilgængeligt byggeri bør alle døre udføres med en fri passage på min 77 cm ved 90 o opsving Det er vigtigt at sikre, at der foran døren er et friareal på 150 cm x 150 cm, der sikrer manøvreplads for kørestolsbrugere Tilg ængeligt byggeri 29

30 Bygningers indretning Andre bygninger Generelt om WC-rum Kapitel 441, stk 4 På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol Kapitel 444, stk 5 Ikontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol 30 Lovteksten

31 10 MIN Bygningers indretning HERRETOI LET MIN 200 Ø 150 HANDICAPTOILET DAMET AMETOI LET HANDICAPTOILET MÅL I CM ANBEFALET ALET OPDELING AF TOILET OILETGRUPPE Ved hver toiletgruppe bør som udgangspunkt indrettes minimum 1 handicapegnet toilet Hvis toiletgrupperne er opdelt i herre- og dametoiletter bør der af hensyn til handicappede med hjælper af et andet køn, være et handicapegnet toilet, der har direkte adgang Indretningen bør være som vist på tegningen For at være anvendeligt for personer i kørestol bør der være en fri manøvreplads på 1,5 m i diameter fri af dørens opsving og inventargenstande Åbner døren indad kræves således et større areal På den anden side af wc et bør der være en fri afstand på min 0,9 m med plads til en kørestol På væggen bag wc et bør der på begge sider af wc et opsættes armstøtter, der kan bære en persons fulde vægt Underkant og overkant af spejl bør være i en højde af ca 0,9 m og 1,9 m Håndvasken opsættes i en højde af ca 80 cm over gulv Betjeningshøjden for diverse udstyr er max 1,2 m over gulv Håndvask og wc bør placeres så man siddende på wc et har mulighed for at nå håndvaskens betjeningsgreb Dette opnås ved at placere håndvask og wc på hver sin væg omkring et hjørne jf tegning Højde til overkant på wc-sæde bør være ca 48 cm LITTERATUR DS Håndbog, Udearealer for alle og Dansk Handicap Forbunds huskeliste for handicaptoilet Tilg ængeligt byggeri 31

32 Bygningers indretning Andre bygninger Hoteller mv Kapitel 447, stk 1 Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal mindst 1/3 af værelsernes wc-rum være indrettet i overensstemmelse med 433, stk 2 Kapitel 447, stk 2 Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk 1 skal have en dybde på mindst 1,3 m og have gulv i samme niveau som gulv i værelse Altandøre skal have en fri bredde på mindst 8M 32 Lovteksten

33 Bygningers indretning TRINHØJDE MAX 25 MM FORSÆNKET BUNDSTYKKE VED BRAND- OG LYDDØRE For et fuldt tilgængeligt byggeri bør det sikres, at alle værelsers wc-rum opfylder betingelserne for bade- og wc-rum for kørestolsbrugere Se beskrivelsen på side 31 i denne pjece Opklappeligt brusesæde monteres i en højde af ca 50 cm over gulv Under bruseren monteres på væggen en håndliste i en højde af ca 80 cm over gulv Opklappelige armstøtter bør være permanent monteret på begge sider af wc Det et ligeledes vigtigt, at der foran døren til bade- og wc-rum er et frit areal på 1,5 m x 1,5 m, der gør det muligt for kørestolsbrugere at dreje ind i rummet I hotelværelset bør der på den ene side af sengen være en fri plads på 90 cm og der bør være et frit vendeareal på min 150 x 150 cm Altanen bør udføres, så den giver mulighed for, at kørestolsbrugere kan vende på den Altanen bør derfor have et areal på min 1,5 m x 1,5 m Adgangen til altanen skal udføres som min 9M dør med en effektiv fri åbning på min 77 cm Døren bør være let at betjene også for personer med svage kræfter Max nødvendig tryk- /trækkraft bør ikke overstige 2,5 N Dørtrin bør undgås Kan dette ikke lade sig gøre feks ved opfyldelse af brand- og lydkrav må de ikke overstige en højde på 2,5 cm De bør nedbygges i gulvkonstruktionen Tilg ængeligt byggeri 33

34 Konstruktive bestemmelser Konstruktive bestemmelser - Handicaptilgængelig indretning af konstruktioner og anlæg Kapitel 54, stk 1 Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat Vejledende (54, stk 2): Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 263, stk 2 Kravet kan bla opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 263, stk 2 omtalte ramper Vejledende (54, stk 1): De konstuktioner og anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelovens 2, stk 2 og 3 og undtagelsernes i kapitel 12 Kapitel 54, stk 2 Adgangsarealet foran de i stk 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes Kapitel 54, stk 3 (54, stk 3): De i stk 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol Vejledende (54, stk 3): Funktionskravet åbner mulighed for, at kravet enten kan opfyldes ved, at konstruktionen placeres i en højde, så den kan nås af en person i kørestol, eller ved, at selve konstruktionen kan sænkes eller hæves 34 Lovteksten

35 Tilg ængeligt byggeri 35

36 Brandforhold Flugtveje Døre i flugtveje Plejeinstitutioner Flugtveje Kapitel 655, stk 1 Døre i flugtveje skal let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj Kapitel 655, stk 2 To-fløjede døre skal forsynes med beslag, der åbner begge dørfløje ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde over gulv Vejledende (655, stk 2): Beslag som feks et trykgreb eller vandrette stænger, der åbner begge dørfløje ved tryk mod døren, eller en paskvil, der enten betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller ved et almindeligt vandret dørhåndtag, er eksempler på beslag, der kan anvendes til to-fløjede døre Hvor døre i flugtveje samtidig er branddøre, der ifølge DS 170 skal være selvlukkende, skal anvendes beslag, som ikke sætter lukkefunktionen ud af drift, feks selvlukkende paskvil Kapitel 6102, stk 2 Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og skal forsynes med håndlister i begge sider Trapper skal udføres, så de giver bekvem mulighed for båretransport Kapitel 6102, stk 5 Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let kunne betjenes af enhver person i institutionen 36 Lovteksten

37 Brandforhold Ved døre i flugtveje må dørtrin max være 2,5 cm Se tegning side 33 Ved bekvem højde bør man her tage hensyn til, at dørene også kan betjenes af personer i kørestol, hvilket forudsætter, at beslaget opsættes i en højde af max 120 cm over gulv Man bør ligeledes tage hensyn til, at beslaget skal kunne betjenes af personer med nedsat håndog armfunktion Vedrørende gange i flugtveje på plejeinstitutioner henvises til Bygningsreglement 95 Kap 6102, stk 2, jf modstående side, samt side 23 i denne pjece Brandalarmer/røgalarmer mm bør udføres, så de tager hensyn til døve, blinde og døvblinde Tilg ængeligt byggeri 37

38 Lydforhold Generelt Lydforhold Kapitel 91, stk 1 Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold Vejledende (91, stk 1): De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel, er luftlydisolation R w, trinlydniveau L n,w, efterklangstid T, støjniveau LA eq,t og lydabsorptionsareal A De er nærmere defineret i DS 2186 Akustisk Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996 Akustikmåling Beskrivelse af ekstern støj og DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, måleenheder og symboler Akustik Der henvises endvidere til SBI-anvisning 172, Bygningers lydisolering, nyere bygninger og SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre bygninger, hvori bla er angivet eksempler på forskellige bygningsdeles lydisolation For arbejdsrum- og pladser gælder endvidere Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 801 af 4 oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladser og Arbejdstilsynets anvisning nr 1101, december 1991 om akustik i arbejdsrum 38 Lovteksten

39 Lydforhold Det er vigtigt at være opmærksom på, at man i offentligt tilgængelige rum bør installere teleslynge For hørehæmmede gælder, at ikke alene efterklangstiden har betydning for hørehæmmedes mulighed for at høre Også andre akustiske forhold spiller en afgørende rolle LITTERATUR For yderligere oplysninger om de akustiske forhold henvises til den kommenterede litteraturliste Tilg ængeligt byggeri 39

40 Indeklima Generelt Indeklima Kapitel 111, stk 1 Bygninger skal opføres, så der under normal brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima Vejledende (111, stk 1): Den bygningsmæssige del af indeklimaet er først og fremmest fastlagt ud fra den anvendte ventilation og forureningerne indendørs, herunder fugtproduktionen Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære Der henvises til SBI-anvisning 182, Indeklimahåndbogen 40 Lovteksten

41 Indeklima Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygningerne bør indrettes så også personer med allergi, luftvejs-og lungesygdomme samt personer med gigtsygdomme kan færdes og opholde sig i bygningerne Tilg ængeligt byggeri 41

42 Indeklima Ventilation Generelt Kapitel 1121, stk 1 Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der er anført i 1122 eller Kapitel 1121, stk 3 Ved tilførsel af luft og ved bortskaffelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid, sikres, at der ikke i opvarmningssæsonen optræder træk i opholdszonen Vejledende (1121, stk 1): Boligenheder anses normalt for at være benyttet døgnet rundt For ventilation af rum med ildsteder henvises også til bestemmelserne i kapitel 10 samt til gasreglementet, afsnit A Bestemmelserne om ventilation i arbejdsrum varetager alene de almene ventilationsbehov, mens eventuelle yderligere krav vedrørende ventilationsbehov forårsaget af selve arbejdets art og udførelse, herunder behov for procesventilation, stilles i medfør af arbejdsmiljølovgivningen Der henvises til DS 447, norm for ventilationsanlæg, DS/ISO 7730, Termisk miljø, moderate omgivelser vedrørende placering af luftindtag og -afkast, filtrering af luft, lufthastigheder i opholdszonen og forskel i vertikal lufttemperatur, og AT-meddelelse nr 1018 december 1993, Ventilation på faste arbejdssteder Ventilationsanlæg udføres i henhold til kap 123 (1121, stk 3): For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen højst være 0,15 m/s 42 Lovteksten

43 Indeklima Ventilationsanlægget skal yde de luftmængder, som er beskrevet i kapitel 112 Erfaringer viser, at anlæggets volumenydelse reduceres med % efter 3-4 måneder på grund af tilsmudsning For at bibeholde den oprindelige volumenmængde anbefales hyppig rensning af anlægget For at mindske trækgener fra udeluftventiler i fyringssæsonen bør udeluftventiler være tallerkenventiler, der så vidt muligt er placeret højt på væggen over en radiator Denne type ventil og den høje placering giver færrest trækgener Tilg ængeligt byggeri 43

44 Indeklima Ventilation Beboelsesbygninger Kapitel 1122, stk 3 Kravene til ventilation i rum med normal rumhøjde anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres som angivet nedenfor Størrelsen af udsugningen er angivet som en volumenstrøm i l/s Vejledende (1122, stk 3): En udeluftventil bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør placeres, så den indkomne luft bliver mindst muligt forurenet Udeluftventilen bør kunne reguleres, og den bør kunne betjenes fra gulv Vedrørende træk se kap 1121, stk 3 Vedrørende støjisolering se kap 924, stk 1 Der henvises iøvrigt til SBI-rapport 196, Udeluftventiler 44 Lovteksten

45 Indeklima For at få tilstrækkelig ventilation med frisk luft i boligens opholdsrum bør der tages hensyn til, at der skal være fri luftpassage gennem boligen, også når dørene er lukkede Alle rumtyper bør udstyres med oplukkelige vinduer Tilg ængeligt byggeri 45

46 Indeklima Ventilation Andre bygninger Kapitel 1123, stk 2 Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg som et udsugningsanlæg Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr person, samt 0,4 l/s pr m 2 gulv Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som feks større rumvoluminer pr person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima Kapitel 1123, stk 3 For andre rum end de i stk 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse Vejledende (1123, stk 2): Ventilationsraten for bygningen er under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap 442, stk 2 (1123, stk 3): Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventilation i visse tilfælde kan dække behovet, i andre tilfælde bør der stilles krav om mekanisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation, kan feks være kontorrum til én eller få personer, hotelværelser og visse typer forretningslokaler Rum, der kan kræve mekanisk ventilation, kan feks være kontorrum til mange personer, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter og rum på hospitaler Ventilationens størrelse kan feks fastlægges på grundlag af DS 447, norm for ventilationsanlæg, afsnit 22 Vedrørende ventilation i affaldsrum og i elevatorer, se kap 126 og 127 Vedrørende ventilation i garageanlæg, se kap Lovteksten

47 Indeklima Det kan ikke anbefales, at mekanisk ventilation fraviges Der er ikke andre ventilationsprincipper, som kan tilføre undervisningslokalerne de nødvendige volumenmængder Korrekt drift og vedligeholdelse er dog en forudsætning for, at et mekanisk ventilationsanlæg fungerer efter hensigten Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation, bør minimum have en udeluftventil og oplukkeligt vindue med forskellige åbningsmuligheder Det er vigtigt, at brugeren har kombinationsmuligheder afhængig af behov Det er meget vigtigt, at der ikke forekommer uheldig varme- eller forureningspåvirkning, når rummet tilføres luft ved naturlig ventilation Tilg ængeligt byggeri 47

48 Installationer Installationer - generelt Kapitel 121, stk 7 Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der i bygningen muliggøres installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for handicappede Vejledende Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer, så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for handicappede kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre 48 Lovteksten

49 49

50 Installationer Installationer - tekniske hjælpemidler for handicappede Vejledende Kapitel 12 10, stk 1 I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biblioteker og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og feks mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet 50 Lovteksten

51 Litteraturliste Udearealer for alle : Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden DS-håndbog 105 Dansk Standard 1995 Tlf Bygningsreglementet henviser til denne publikation Bogen er udarbejdet i samarbejde med myndighederne og mange handicaporganisationer og angiver dels generelle funktionskrav ved forskellige handicaps, og dels specifikke krav ved udformning af opholdsarealer, veje og stier, parker, gader, naturområder mm Den er veldokumenteret med tegninger og fotos Egnet byggeri for ældre og handicappede : Ribe Amts Hjælpemiddelcentral 1993 Tlf Denne publikation angiver grundmål for manuelle og el-kørestole med og uden hjælper samt for lift og senge Den angiver indretningsanvisninger med forklaringer Til bogen fås en lille checkliste til afkrydsning ved udarbejdelse af planer Der er målskitser af alle forhold Denne publikation er anvendelig ved plejeboliger Boligbebyggelser for alle : SBI anvisning nr 98, Statens Byggeforskningsinstitut, 1983 Tlf Bygningsreglementet henviser til denne publikation, som dog er under revision Generelt er målanvisningerne i denne bog for små, idet der ikke er taget højde for, at handicappede nu til dags i større omfang bor alene og klarer sig selv, når blot boligen er indrettet til det Især er afsnittet om toiletter (side 51) u- tidsvarende Indretning af ældreboliger : Vejledning fra Boligstyrelsen nr 98, 1987 Købes hos Statens Information, Nørre Farimagsgade 65, 1009 København K Tlf Denne vejledning gælder specielt ældreboliger Den er afhængig af de bundne arealkrav ved denne boligtype Denne publikation er anvendelig ved plejeboliger Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende mv: : Vejledning fra Tilg ængeligt byggeri 51

52 Litteraturliste 52 Byg-ge- og Boligstyrelsen, der fokuserer på plejeboliger, hvor både hensynet til omsorgspersonalets arbejdsmiljø, boligens brugskvalitet og den nødvendige brandsikkerhed er behandlet Udkommer ca marts 1997 Tlf Køkkener for bevægelseshæmmede : SBIanvisning nr 146, Statens Byggeforskningsinstitut, 1983 Tlf Bygningsreglementet henviser til denne publikation Generelt er målanvisningerne i denne bog for små, idet der ikke er taget højde for, at handicappede nu til dags i større omfang bor alene og klarer sig selv, når blot boligen er indrettet til det Pjecer fra Bolig-, Motor- - og Hjælpemiddel- udvalget (BMH), kan rekvireres hos Invalideorganisationernes Brugerservice: Tlf : Anvendelse af internationalt symbol om brug af handicapsymbolet Boliger for alle om handicapegnet boligplanlægning Børneinstitutioner for alle om handicapegnet planlægning af børneinstitutioner Huskeliste for byggeri for alle om handicapegnet boligbyggeri Køkkener for alle om handicapegnet køkkenretning Rekreative områder om handicapegnede udearealer Idrætsanlæg for alle : En håndbog, Dansk Handicap-Idrætsforbund 1991 Tlf Heri gennemgås alle dele af idrætslivets faciliteter lige fra telefonbokse, baderum, svømmeride- og sportshaller mht handicapegnethed Boligplan og brugsværdi : SBI-anvisning 168, Statens Byggeforskningsinstitut, 1991 Tlf

53 Litteraturliste I denne bog findes et afsnit om boliger for ældre og bevægelseshæmmede Men målene skal generelt gøres ca 10 cm større, hvis alle handicappede, der vil leve selvstændigt, også skal kunne gøre det Smart Home for ældre og handicappede, Hjælpemiddelinstituttet 1995 Tlf Rapporten beskriver ved flere eksempler, hvordan ny computerteknik allerede fra start kan indbygges i boligen, og benyttes bla til fjernbetjening, der kan give mange handicappede flere funktionsmuligheder feks til betjening af døre, vinduer, belysning, musik- og edbanlæg Handicap, arkitektur og design : Christians Ejlers Forlag, Brolæggerstæde 4, 1018 København K Tlf: , fax: En CD-rom hvor der skildres dagligdags aktiviteter i og uden for boligen for en selvhjulpen kørestolsbruger ved hjælp af video, animation, tegninger og tale CD-rom en indeholder omkring 1000 sådanne sekvenser Akustiske forhold: DELTA Akustik og Vibration (Voetmann), Akademivej, 2800 Lyngby Tlf Huskeliste for handicaptoilet : Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 København Ø Tlf Et papir der i tekst og tegning angiver indretning af et alment handicaptoilet Dette handicaptoilet er ikke beregnet for boligbyggeri og medtager derfor ikke regler for bad 53

54 Bilag Boligministeriets cirkulære nr 49 af 23 marts 1972 Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede 1 Formålet med dette cirkulære er at gøre det muligt for bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse - at benytte bygninger og anlæg, hvortil offentligheden har adgang, eller hvor der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges 2 Nye statslige bygge- og anlægsarbejder skal udføres under iagttagelse af retningslinierne i den vejledning, der er optrykt som bilag til dette cirkulære Stk 2 I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme for andre nye byggeog anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet iøvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom Stk 3 Boligbyggeri er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr dog 4, stk 2 3 Ejendomme, som af staten købes, lejes eller ombygges i væsentlig grad, skal i det omfang, det kan ske uden urimelige omkostninger, udføres under iagttagelse af retningslinierne i vejledningen Stk 2 I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme, når der til ejendommes køb, leje eller ombygning ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når finansieringen heraf sker helt eller delvis over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom Stk 3 Boligejendomme er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr dog 4, stk 2 4 Boligministeriet henstiller, at cirkulærets bestemmelser følges for kommunale bygge- og anlægsarbejder, samt at bestemmelserne følges for alle sådanne bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, feks pengeinstitutter, hoteller, restauranter, biblioteker, butikker, forlystelsesetablissementer, sportspladser, parker, gangbroer, veje og stier mv Stk 2 Boligministeriet henstiller endvidere, at fælles faciliteter, som udføres i tilslutning til boligbyggeri, såsom vaskerier, selskabs- og klublokaler, hobbyrum mv, udføres i overensstemmelse med vejledningen i det omfang, dette er foreneligt med økonomisk projektering 5 For så vidt angår de i 2 og 3 nævnte arbejder skal den byggende eller støtteydende styrelse påse, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med cirkulæret og vejledningen 6 Tilladelse til at fravige cirkulærets bestemmelser for de arbejder, der er nævnt i 2, kan meddeles af boligministeriet, når opfyldelsen af bestemmelserne på grund af særlige forhold vil være urimelig byrdefuld Boligministeriet, den 23 marts 1972 Helge Nielsen /Einer Engberg 54 Boligmin 3kt jnr

55 Bilag Vejledning om bygge- og anlægsarbejders udførelse med hensyntagen til bevægelseshæmmede 1 Nye bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, eller hvori der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges, skal i passende omfang udføres således, at de kan benyttes af bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse Hertil vil det ikke altid være nødvendigt, at alle dele af institutionen opfylder de nedenstående krav, men blot at der findes tilstrækkelige lokaliteter, som er tilgængelige for og kan benyttes af bevægelseshæmmede, jfr feks pkt 4, sidste stk 2 Eksterne adgangsveje Til enhver bygning og ethvert anlæg skal anlægges mindst een tydeligt afmærket adgangsvej, der er så kort og regulær som mulig I umiddelbar nærhed af denne adgangsvej skal forefindes parkeringspladser til brug for bevægelseshæmmede Hvor adgangsvejen ikke kan anlægges uden niveauforskydning, må der indrettes rampe med supplerende trappe, udformet som anført under punkt 3 e Hvor irregulært forløb af adgangsvejen ikke kan undgås, skal gangstien forsynes med håndledere, jfr pkt 3 e, sidste afsnit, fra fortov og parkeringspladser til bygningens indgang Belægningen på adgangsvejen må ikke være glat eller ujævn, og adgangsvejen, herunder især eventuelle ramper og trapper, skal, såfremt de ikke er udført overdækkede, udføres således, at arbejdet med at holde adgangsvejen fri for sne og is bliver lettest muligt 3 Interne adgangsveje til brug for bevægelseshæmmede a Adgang Fra bygningens indgang til de lokaler, hvortil bevægelseshæmmede kan have behov for at komme, skal der være adgang i plan med indgangsniveauet eller adgang ved hjælp af elevator eller rampe med supplerende trappe Eventuelle dørtrin må ikke være højere end 25 mm b Belægning Interne adgangsveje skal udføres med belægning af skridsikkert materiale, og overfladen må ikke være tung eller vanskelig at gå eller køre på c Gange Gange skal være tilstrækkeligt brede til den forventede anvendelse og mindst 1,4 m brede d Døre For døre, herunder elevatordøre, fastsættes følgende bestemmelser: Til hvert lokale, hvor der ikke er automatisk virkende døre, skal der være mindst een dør, som kan åbnes på traditionel måde (almindelig sidehængt dør eller skydedør), selv om der desuden er adgang gennem karrusseldøre, svingdøre eller andre døre, som vanskeligt kan betjenes af bevægelseshæmmede Dørene skal være lette at lokalisere og åbne og skal have en bredde mindst svarende til DS 10282, byggemål 9 M Dørhåndtag skal være lette at betjene feks udført som ensidig vægtstangsarm Dørhåndtag skal, hvor døren åbner imod den gående eller kørende, være anbragt mindst 50 cm fra nærmeste lodrette afgrænsning (tværgående væg) Automatisk virkende døre, herunder elevatordøre, skal gives tilstrækkelig langvarigt åbningsinterval til, at bevægelseshæmmede uden besvær kan benytte dem Udføres døre som rammeløse glasdøre eller med glasfyldninger, skal dørene afmærkes tydeligt Døre (herfra undtaget døre i flugtveje) skal åbne ind i det rum, hvor der er bedst plads (ikke nødvendigvis det største rum) Skraberiste mv skal udføres i henhold til dansk standard 1072 og bør fortrinsvis placeres i forbindelse med dør eller anden markeret adskillelse Måtter skal være forsænkede eller skal være udført af tyndt og skridsikkert materiale e Ramper og trapper Ved en rampe forstås i det efterfølgende et køre- eller gangplan med en hældning på mere end 1:25 En rampe må ikke udføres stejlere end 1:12 og bør så vidt muligt ikke udføres stejlere end 1:20 Ramper skal forsynes med håndliste i begge sider i en højde over rampen på ca 90 cm, og hvor der ved den afgrænsning opstår niveauforskydning, skal den forsynes med rækværk Rampens bredde skal være afpasset efter færdslen og må ikke være mindre end 1,4 m Brede ramper skal opdeles med en eller flere håndlister Ramper, der er længere end 10 m, skal mindst for hver 10 m forsynes med repos, der i gangliniens retning er mindst 1,4 m Ved en rampes begyndelse og afslutning skal der være afsat vendeplads for kørestole, mindst 1,4 m X 1,4 m 55