Ny beregning af bioforgasningens effekt på kvælstofudvaskning og gødningsvirkning
|
|
- Stefan Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny beregning af bioforgasningens effekt på kvælstofudvaskning og gødningsvirkning Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, AU Lars Stoumann Jensen, Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU PLANTEKONGRES 21. JANUAR 2016
2 Ove rsig t Hvad betyder afgasning for gødningens egenskaber? Afgasning og gødningsvirkning Ny mod e l for a fg a sning a f forske llig e b ioma sse r N udva skning e fte r tilførse l a f husd yrg ød ning Beregninger N udvaskning efter afgasning med ny model Anvendelse af energiafgrøde i biogasanlæ g 2
3 Effe kt a f a fga sning: 2 rapporter med nye beregninger 3
4 Bioforgasning ændrer gødningen: Mindre organisk N, mere ammonium Mindre omsætteligt kulstof. Kulstof omdannes til CH4 + CO2 Højere ph, mindre tørstof VS orga nisk stof 4
5 Bioforgasning ændrer gødningen: Mindre organisk N, mere ammonium Ammoniak tab Denitrifikation (N2 and N2O) Organisk N Mineralisering/ Immobilisering Ammonium (NH4) Nitrat (NO3) Udvaskning 5
6 Mine ra lise ring sforløb for org a nisk N i tilført gødning. Lang tidshorisont har betydning. Beregnet med husdyrgødningsmodel Mod e lne fte rvirkning. 22 % mine ra lise re t i 1. år (rød kurve-del). Samme forløb brugt for a lle typ e r gødning! 6
7 Øget frigive lse a f N e fte r tilførse l a fga sse t g ød ning til jord Laboratorieforsøg med g ød ning tilført til jord (Sørensen et al. 2012) 7
8 God sammenhæ ng mellem ammonium-a nd e l i husdyrgødning og væ rdital (ved lavt ammoniaktab) Væ rd ita l for ubehandlet g ylle (svine - og kvæ ggylle) sa mt væ ske - og fib e rfra ktione r, tilført ve d ne d fæ ld ning til vå rb yg e lle r ove rfla d e udla g t i vinterhvede med lavt tab (Sørensen, 2003; Sørensen og Thomsen, 2005) (Figur fra Jensen, 2015) 8
9 For mange biomasser er C/N bedre til at forudsige gødningsvirkning Væ rd ita l må lt i 2 slæ t a f ra jg ræ s som funktion a f NH 4 -N a nde l (ve nstre ), va nd op løse lig t N (mid t) e lle r C/ N-ra tio (højre ) (Delin et al., 2012) (Figur fra Jensen, 2015) 9
10 N mine ra lise re t und e r a fg a sning re la te re t til orga nisk stof re duktion Mine ra lise re t org a nisk N som funktion a f VS nedbrydning i en forsøgsbiogasreaktor fødet med kvæ ggylle og procesaffald (Food proce ssing wa ste, FPW: va lle, b lod, friture olie, kartoffelrester). (Yamashiro et al., 2013) N mineralisering under afgasning yderst varierende: 10-70% a f orga nisk N. I kvæ g g ylle 20-30% mine ra lise ring a f org a nisk N und e r a fg a sning. (Figur fra Jensen, 2015) 10
11 Om kring 25% m ine ra lise ring a f org a nisk N i kvæ ggødning under afgasning A - (Clemens et al. 2006). B fe m forske llig e gårdbiogasanlæ g med kvæ g g ylle (Sm ith e t a l., 2009). (Figur fra Jensen, 2015) 11
12 Simp e l b e re g ning a f mine ra lise ring a f org a nisk N under afgasning og gødningsvirkning i ny beregningsmodel (Jensen 2015) Potentiel gødningvirkning af afgasset gødning And e l a f org a nisk N mine ra lise re t und e r a fg a sning : Kvæggødning/ kvæggylle: 25% Andre biomasser: 40% Grundlag for beregning 1. å rsvirkning (væ rd ita l) = a m m onium a nd e l i afgasset gødning + eftervirkning (10 år) Modelberegnet e fte rvirkning a f org a nisk N i afgasset gødning = sa m le t virkning 12
13 Gødningsvirkning af afgasset og rå gylle målt efter nedfæ ldning til vårbyg og udlæ g ning i vinte rhve d e Stor risiko for a mmonia k-tab og lav virkning ved slangeudlæ g ning a f g ylle me d højt fib e r/ tørstof ind hold! (Sørensen et al., 2012; Jensen, 2015) 13
14 Typ e ta l for g ylle sa m m e nsæ tning og gødningsvirkning før og efter afgasning (Jensen 2015) Gylle som grundsubstrat Svinegylle Kvæggylle Rå gylle TS % Tot-N kg/t NH 4 - N kg/t TAN % Eftervirk. %tot N Værdital pot. % Udn. Krav % Diff % Bioforgasset gylle, beregnet NH 4 - N kg/t TAN % Eftervirk. %tot N Værdital pot. % Udn. krav % 4,31 4,24 3, % 81% 75% 6% 3,60 85% 4% 89% 75% 14% 7,41 3,65 2, % 70% 70% 0% 2,56 70% 8% 78% 70% 8% Diff % TAN = a mmonium/ tota l N p ote ntie l første å rsvirkning. Pote ntie lt væ rd ita l øg e s me d 8% p oint ve d a fg a sning. 14
15 Effekt af afgasning på N gødningsvirkning -beregnet af Sørensen & Børgesen, 2015 Gødning Øget gødningsvirk ning (1. år) Reduceret langsigtet N eftervirkning Samlet effekt (lang sigt) kg N/ DE kg N/ DE kg N/ DE 100% svinegylle 11-5,5 5,5 100% kvæggylle % dybstrøelse 75% kvæggylle 25% fiskeaffald 75% svinegylle 25% slagteriaffald 75% svinegylle 13-6,5 6,5 13-6,5 6,5 15-7,5 7,5 Øg e t la ng sig te t N virkning : 5-8 kg N/ DE (= % a f tota l N) - Mere N fjernes med afgrøder > mindre udvaskes (Sørensen & Børgesen, 2015) 15
16 Faktorer med potentiel effekt på N udvaskning efter afgasning Tilførse l a f tota l N (be ste mt a f udnytte lse skra v) Forhold e t me lle m mine ra lsk N og org a nisk N og mine ra lise ring sforløb a f d e t org a niske N På lang sigt større udvaskning fra organisk bundet N Ammoniak fordampning og andre lufttab (vi antager uæ ndre t ta b til a tmosfæ re ) 16
17 Udvaskning målt fra organisk N og m ine ra lsk N p å kort sig t Lysimeter forsøg (Askov), gns, 4 å rs g e nta g e n tilførse l (Fra Thomsen et al., 1993) 17
18 En ræ kke forsøg vise r a t udvaskningen er omtre nt e ns for uorg a nisk og orga nisk N i 1. å r e fte r tilførse l a f gødning (be ste mt a f tilført tota l N) Udvaskningen i 1. år beregner vi med N-LES4 m o d e l FARM-N (brugt til Miljøgodkendelser) og N-LES modeller er uegnet til at beregne udvaskningseffekter afgasset gødning og langtidseffekter af gødning! 18
19 Be dste e stima t for udva skning a f tilført uorganisk N (og total N): NLES4 model Mark Afgrøde N-norm kg N/ ha Marginal udvaskningsfaktor kg N/ kg N Planteavl/ svin JB3 vandet 1 Vinte rra p s 175 0,25 2 Vinterhvede 147 0,23 3 Vinterhvede m e fte ra fg 156 0,20 4 Vårbyg 129 0,21 Gns 152 0,22 Planteavl/ svin JB6 1 Vinte rra p s 181 0,13 2 Vinterhvede 147 0,13 3 Vinterhvede m e fte ra fg 156 0,11 4 Vårbyg 116 0,11 Gns 150 0,12 Marginaludvaskning: Andel udvasket ved tilførse l a f 1 kg N e kstra. (beregnet ved tilførse l p å 10 kg N/ ha ove r norm) (Sørensen & Børgesen, 2015) 19
20 Ét forsøg me d må lt udva skning fra afgasset gødning Re la tion m e lle m N udva skning og tilført tota l N m å lt i lysimeterforsøg med vårbyg i 1. å r e fte r tilførse l a f 100 kg uorganisk N/ha med både handelsgødning og husdyrgødning, JB4 (data fra Sørensen & Birkmose, 2002). Ud va skningsfa ktor for orga nisk N va r he r 18-25% i første å r. 20
21 La ng sig te t udva skning fra m ine ra lise re t organisk N: Dobbelt så høj som fra uorg a nisk N i g ød ning Vurderet ud fra beregninger med bl.a. FASSET modellen Udvaskning fra mineraliseret N er meget afhæ ngigt af mæ ngden af e fte ra fgrøde / vinte ra f- grøde 21
22 Effe kt a f bioforga sning på N udva skning beregnet i forskellige scenarier Efte r 10 å r: -1,0 til -2,7 kg N/ DE (le r og sa nd) Sandjord JB3. 75% TS fra g ylle i b la nd ing e r. 1år Fiske a ffa ld udnyt. kra v: 40% (det antages at fiske a ffa ld også kommer ubehandlet på jord, f.e ks. i g ylle ). 1. å r: 0 e ffe kt Re n Sv.g ylle (75%) Re n Kv.g ylle (70%) Dyb st. Kv.g ylle (67%) Fiske a f. Kv.g ylle (57%) Fiske a f. Sv.g ylle (65%) Sla g te ria f. Sv.g ylle (72%) Udnyttelseskrav i parentes 22
23 Hvis d e r a nve nd e s m a jse nsila g e tilføre s også me re tota l N dermed mere N udvaskning Tilførse l a f 12% vå d væ g t i ma jse nsila g e ind e hold e r: kg N per 100 kg N i gylle. Udnytte lse skra ve t til de tte N kun 40%. (20 kg N erstatter 8 kg N i handelsgødning) 23
24 Øget udvaskning ved afgasning sammen med energiafgrøder (majsensilage) Sandjord JB3 Udnyt. kra v ma js: 40% 25% majs Reference: ubehandlet gylle 25% majs 12% majs 12% majs Forhold på vådvæ gt basis Ma js N m e d i dyreenhed 0 e ffe kt a f afgasning når m a js-n udgør ca.10% af total N. Re n Sv.g ylle (75%) Re n Kv.g ylle (70%) 25majs Kv.g ylle (62%) 12majs Kv.g ylle (66%) 25majs Sv.g ylle (66%) Samme effekt med anden ny 12majs bioma sse. Sv.g ylle (71% udnytte lse skra v) 24
25 Ved N normer på økonomisk optimalt nive a u m ulig he d for yd e rlig re d uktion i udvaskning efter afgasning Hvis la nd m a nd m e d b iog a sg ylle re d uce re r tilført handelsgødning svarende til 8 kg N/DE (driftøkonomisk op tima lt): Opnås en yderligere reduktion i N udvaskning på: 1 kg N/ DE (le rjord) 1,8 kg N/DE (sandjord) 25
26 Konklusione r Med de nuvæ rende regler giver bioforgasning af organisk gødning både reduceret udvaskning på læ ngere sigt, samt mulig he d for me re tilg æ ng e lig t N til la nd ma nd. Gødningsvirkning øget med 5-8 kg N/DE (lang sigt) Ved anvendelse af majsensilage som energiafgrøde i biogasanlæ g (12% vådvæ gt) forventes øget udvaskning i de første å r og ca 0 effekt af afgasning på læ ngere sigt. Tilførse l til b iog a sa nlæ g a f ny bioma sse N (f.e ks. hushold ning sa ffa ld ), d e r e lle rs norma lt ikke tilføre s landbrugsjord, kan medføre øget N udvaskning. 26
27 Ta k fo r opmæ rksomheden
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereOPTIMERING AF BIOGASPROCESSEN
INDLÆG TIL SEMINAR OM ROBUST OG BÆREDYGTIG BIOENERGI IANDERS PETER ADAMSEN AU ENERGI / BIOENERGI p TATI RÆ SEN ON Bioga s e r sma rt: Ved våde biomasser: Husd yrg ød ning, g ylle, strøe lse mv. (p.t. ca.
Læs mereKVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE
KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE PETER SØRENSEN OG CHRISTEN DUUS BØRGESEN DCA RAPPORT NR. 065 SEPTEMBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereMETANISERING OG BIOGAS GRØN STRØM NÅR VINDEN IKKE BLÆSER
Gastekniske dage, 8.-9. maj, 2018 Billund METANISERING OG BIOGAS GRØN STRØM NÅR VINDEN IKKE BLÆSER Michael Vedel Wegener Kofoed mvk@eng.au.dk BIOGAS OG METANISERING Opgra de ring af biogas ve d me ta nise
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereFORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT
FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT SMÅ BØ RNS INSTITUTIO NS- OG HVERDAGSLIV BAGGRUND VIDA+ retter sig mod at uddanne ledere og pæ dagoger til a t medinddrage foræ ldre
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereUdtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb
Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:
Læs mereREDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET
REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET C HRISTEN DUUS BØRGESEN SENIORFORSKER CHRISTEN.BORGESEN@AGRSCI.DK FINN PILGAARD VINTHER SENIORFORSKER KIRSTEN SCHELDE
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereBRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN ELLER
BRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN ELLER DEN GENERELLE UDFORDRING I BYGGEBRANCHEN MED BRUG AF DRONER OG NYE TEKNOLOGIER, UDVIKLINGSCHEF, INGENIØRHØJSKOLEN UNIVERSIT ET INGENIØRHØJSKOLEN BRUG AF DRONER I BYGGEBRANCHEN
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,
Læs mereK.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie
Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen
Læs mereMARKFRØ UNDER NYE RAMMEBETINGELSER
MARKFRØ UNDER NYE RAMMEBETINGELSER RENÉ GISLUM OG BIRTE BOELT AGROØKOLOGI, AU 1 DISPOSITION Hvad menes med forslag til nye rammebetingelser? Fa cts om N ove rskud og udnytte lse i la ndbruge t sa mt økonomisk
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereBaggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet
P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereVa ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet
Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-La rsen & Nikola i Friberg Indhold Vandrammedirektivet og kvalitetselementer Ændret vandløbsvedligeholdelse
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereSkæring Skole 2018 (Aarhus)
SKÆRING SKOLE 2018 (AARHUS) / 10. DECEMBER 2018 Skæring Skole 2018 (Aarhus) ForældreForum er en ny praksis, der åbner mulig hed for at alle kan bidrag e til udvikling en på Skæring Skole. Skolens personale
Læs mereKLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL
KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereMarkforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereSÅDAN VIRKER NITRIFIKATIONSHÆMMERE SØREN O. PETERSEN INSTITUT FOR AGROØKOLOGI
SÅDAN VIRKER NITRIFIKATIONSHÆMMERE SØREN O. PETERSEN INSTITUT FOR AGROØKOLOGI OVERBLIK DYRKNINGSJORDENS KVÆLSTOFDYNAMIK NITRIFIKATIONSHÆMMERE, EGENSKABER EFFEKTER (UDENLANDSKE UNDERSØGELSER) NY ANVENDELSE:
Læs mereFRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereHjælp til min datter med dyspraksi
Hjælp til min datter med dyspraksi Om støtte til elev med dyspraksi S p ø r g s m å l : Je g hå be r virke lig, a t I ka n g ive m ig e t g o dt rå d ve dr. m in da tte rs s ko le g a ng, da je g e r s
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Læringsmiljøer i daginstitutioner
AARHUS UNIVERSITET Læringsmiljøer i daginstitutioner Disa dva nta ge d e a rly e nvironments a re powe rful pre dictors of a dult fa ilure...a child who falls behind may never catch up (Heckmann) Børn
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMiljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til
Læs mereFRA OMSORG TIL RESSOURCER
FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da
Læs mereLEDELSE AV INKLUDERING I SKOLEN
LEDELSE AV INKLUDERING I SKOLEN FORANDRINGSLEDELSE OG REFLEKSIVE METODER I HVERDAGENS ARBEID Helene Ratner (helr@edu.au.dk) 21. MARTS 2018 LEKTOR HVORFOR BLIVER REFLEKSION SVARET? Integration Inklusion
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereGram Skole 2018 (Haderslev)
GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?
Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs merePOLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen
P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet
Læs mereNotat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning
Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juli 2015 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereSTRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG INDSTILLING TIL BESTYRELSEN
D e n d a n s k e L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g 23. d e c e m b e r 1 9 8 0 s e k r e t a r i a t e t j r.n r. 0 1. 3. 1 4 ( 2 5 RAPPORT OM STRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereFRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER
FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted HVILKEN HISTORIE ER VIGTIG AT FORTÆLLE? Udvikling i produktion, efterspørgsel, a fregning Rammerne Produktionssystemer Produktionsresulta ter Den gode historie Udfordringer
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereMAGT, MINISTRE OG EMBEDSMÆND
MAGT, MINISTRE OG EMBEDSMÆND JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN HVEM HAR MAGTEN? 22 m inistre 18 m iniste rie r Med 11.900 embedsmæ nd (AC), heraf 3.200 i departementerne, resten i styrelserne Konklusionen
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mere