Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Transkript

1 Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

2 Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien?

3 Hvad er en psykose? En psykose kan forstås som en tilstand, hvor virkelighedskontakten er brudt, og tolkningen af omverdenen er blevet privat i så høj grad, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske

4 Udvikling af psykose En glidende overgang også for de unge Mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever også et sammenbrud, der udvikler sig akut

5 Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for

6 Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags

7 Filtermodellen Til sidst bryder filteret sammen og man overvældes af kaotiske indtryk

8 Hvad er helt almindeligt! Reaktioner ved : Brud i kæresteforhold Krise i familien Skoleudfordringer Problemer i omgangskreds De unge oplever at der stilles mange krav til dem i dagens samfund.

9 Irritabilitet Indesluttet Ked af det hed /gråd Humørsvingninger Reaktionerne:

10 Hvornår bliver det alvorligt? Når det ikke går over Når det ikke rigtig forandrer sig Når det ikke hjælper at snakke med andre om det Når den unge mister kontakten til sin omgangskreds og isolerer sig

11 Stadier i sygdomsudviklingen. Funktionsniveau premorbid prodromal psykose remission tilbagefald Psykose Prodromalfase Ubehandlet psykose alder sygdomsdebut start på episode Start på behandling

12 Domino effekten Føler sig forfulgt eller aflyttet af andre Snakker usammenhængende Hører stemmer Store humørsvingninger Ekstremt optaget af specielle emne Forsømmer skole, personlig hygiejn Koncentrationsbesvær Tristhed Angst Sover dårligt Isolerer sig

13 Barrierer for hurtig behandling I behandlingssystemet Manglende viden om advarselstegn ved psykose og viden om hvordan man får hjælp hos dem, der er tæt på de unge Før henvisningen (eks. skolelærere, sagsbehandlere) Henvisere (eks. praktiserende læger) Efter henvisningen langsom sagsbehandling Hos personen selv Hos de nærmeste

14 Dagligdagen Familien Undrer sig, er det pubertetsproblemer? Bliver utålmodig/irriteret Bekymrer sig, er der mon tale om misbrug? Den unge Ændrede madvaner Ændret døgnrytme Orker ikke at gå i bad eller rydde op Ændret opførsel Virker trist Humørsvingninger

15 Det sociale Familien Hvad laver han på Nettet? Hvorfor har han mistet tilliden til os? Er han slet ikke interesseret i familien? Den unge Trækker sig - isolerer sig mistroisk taler kun lidt Har ikke lyst til kontakt irritabel

16 Indre oplevelser hos den unge Familien hører ikke nødvendigvis om disse tegn, men hvis den gør, vækker det bekymring, uro og angst Ændrede/underlige sanseoplevelser Mange tanker om liv og død eller optagethed af lidt sære ideer/ magisk tænkning Følelse af uvirkelighed og tomhed Følelser af at blive forandret følelser af ikke at kunne kende sig selv

17 Barrierer hos den unge i forhold til at søge hjælp Som ung vil man helst være lige som de andre Jeg siger det ikke til nogen, de tror jeg er tosset - skammer sig over sine oplevelser Troede det var helt almindeligt Angst for at blive stemplet af kammerater Myter om psykisk sygdom Skyldfølelse over for familien, ikke gøre dem bekymrede Føler sig ikke syg Mangler viden om måder at få hjælp på

18 Barrierer hos familien Ønsket om at være helt almindelig Angst for at blive set ned på Skyldfølelse over at have gjort noget forkert Håbet om at det bare er en overgang - pubertetsproblemer Mangler viden om psykisk lidelse Mangler viden om måder at få hjælp på

19 At komme i behandling som ung Krise med blandede og svingende følelser og tanker At opleve sig meget alene At få identitet som patient At have skizofreni / at være skizofren Ønske om at genoptage det almindelige ungdomsliv, samtidig med at man ikke kan Ønske om at få opfyldt livsdrømmene om uddannelse, kæreste og fritidsaktiviteter, og samtidig ikke have energi

20 Følelsesmæssige reaktioner Bekymring - hvordan skal det gå mig? Angst- hvad er det der sker med mig? Bliver det værre endnu? Skyld - Hvad har jeg gjort forkert? Jeg belaster min familie Skam - det er så pinligt, at jeg ikke er som andre, kan de se det på mig? Jeg føler mig helt anderledes

21 At komme i behandling som familie Krise med blandede følelser og tanker Være bange for at miste drømmen om den ukomplicerede unges fremtid med uddannelse og familie At opleve sig meget alene At få identitet som pårørende til en med psykisk lidelse Orientere sig i behandlingssystemet - det første møde

22 De følelsesmæssige reaktioner hos familien Psykose påvirker hele familien Bekymring og angst for fremtiden Belastning - uro, stress, depression Skyldfølelse hvad har vi gjort forkert? Søskende til den unge og partner; dårlig samvittighed over at tilsidesætte de øvrige i familien

23 Processen i familien Som ungt menneske er man ved at separere sig fra sine forældre og ved at flytte hjemmefra både konkret og inde i hovedet Når den unge bliver psykotisk, har han igen brug for forældrenes støtte og bliver i en periode mere afhængig Forældrene må pludselig overtage mange funktioner og må involvere sig i den unges hverdagsliv Mange oplever det også positivt - at mærke at familien bliver tæt knyttet til hinanden over tid.

24 Familiens belastning I alle familier med alvorlig sygdom er der risiko for en for høj grad af belastning Familien har risiko for at udvikle stress førende til depression Det er vigtigt at aflaste familien, at overtage ansvar, at behandle Derigennem aflastes både familien og indirekte også den unge

25 Hvad familien kan gøre Praktisk hjælp Holde fat i nogle gode familieaktiviteter Holde kommunikationen i gang (SMS) Give små skub/ gøre ting sammen med Et skridt ad gangen, ikke stille for store krav Tjek med den unge, om det er ok

26 Hvad familien kan gøre Lære at forstå sammenhæng mellem stress og den unges sårbarhed Kunne handle på øget stress eller tidlige tegn Genkende tidlige tegn på psykose hos den unge

27 Elementer i behandling Samtaler med den unge Psykoedukation Social færdighedstræning Pårørende samtaler Gruppe forløb med andre familier (flerfamiliegruppe) Samtaler med familien og den unge i et forløb (enkeltfamilieforløb)

28 Fokus i familiebehandlingen Skabe tillid og alliance; behandleren kan overtage ansvar Almengøre reaktioner Lægge vægt på familiens ressourcer Hjælpe med at nedbringe stressniveau: Struktur på samtalen, struktur på forløbet, forudsigelighed, formidle viden

29 Fokus i familiebehandlingen Formidle viden om sygdommen Problemløsning Enkel og tydelig kommunikation Tilbyde forældre enkeltsamtaler, særlig ved konflikter

30 Fokus i familiebehandlingen Italesætte tab og sorg Relevant information på relevante tidspunkter Kriseplan Opfordre familien til at udvide netværk for at forebygge udbrændthed og social isolation Repræsentere håb

31 1/9/2014 Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.

32

33 Tidlig Opsporing af Psykose Undersøgelser har vist, at varighed af ubehandlet psykose har betydning for resultatet af behandlingsindsatsen Kort varighed giver bedre resultat på længere sigt

34 EKSEMPLER på konsekvenser af sen behandling ved psykoser øget risiko for selvbehandling (stofmisbrug) øget risiko for depression øget byrde for familie og øget stress dårligere accept af behandling forlænget periode med psykose længere hospitalsophold øget risiko for utilfredsstillende resultat

35 TOP-informationskampagne - PsykInfo

36 Hvem er TOP teamet? Sygeplejersker: Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen Psykolog: Mette Damsgaard Hansen Psykolog: Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske: Hanne Grethe Lyse Overlæge: Ulrik Haahr

37 Hotlinen Alle kan ringe ved mistanke om psykose. Den unge selv Forældre Venner Egen læge UU-vejleder Sagsbehandler eller andre tæt på den unge. Åben alle hverdage

38 Organisering og fleksibilitet Målgruppen år Mistanke om psykose Interview - inden 24 timer eller snarest derefter Gerne i lokalområdet Ved psykose, eller anden psykisk lidelse -hurtig henvisning til psykiatrien

39 Tak for opmærksomheden!

40 Ekstra materiale

41 Familiens belastning To tredjedele betydeligt belastede (Kuipers, 93) 1/3 mild depression (Kuipers & Raune, 2000) 1/3 opfyldte kriterier på PTSD (Barton, 2008) Pårørende ved førstegangspsykoser er ofte mere belastede end ved mere kroniske forløb (Addington, 2005)

42 Familiearbejde stor evidens Psykoedukativt familiearbejde er meget velundersøgt Det indgår derfor i nationale og internationale retningslinier, at familier til unge med førstegangspsykose skal inddrages, have undervisningstilbud og systematisk familiearbejde over tid (6 mdr. til 2 år)

43 Også samfundsøkonomisk interesse 1/9/2014 JE Jansen - Familieskolen