Bilag 1. Tværfaglig arbejdsgruppe, videnskabelig følgegruppe og vejledergruppe Bilag 2. Oversigt over projektets sponsorer...
|
|
- Amanda Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Tværfaglig arbejdsgruppe, videnskabelig følgegruppe og vejledergruppe Bilag 2. Oversigt over projektets sponsorer Bilag 3. Hjerterehabiliteringsteamet Bilag 4. Forfatterliste Bilag 5. Bilag og værktøjer tilgængelig på hjemmesiden Ordliste
2 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste 192
3 Bilag 1 TVÆRFAGLIG ARBEJDSGRUPPE, VIDENSKABELIG FØLGEGRUPPE OG VEJLEDERGRUPPE Intern tværfaglig følgegruppe 1997 Overlæge Bjarne Sigurd 1. Reservelæge Søren Højbjerg Reservelæge Ann-Dorthe Zwisler Klinisk oversygeplejerske Leif Degn Afdelingssygeplejerske Agnete Lou Afdelingssygeplejerske Kirsten Jeppe Afdelingssygeplejerske Camilla Fabricius Projektsygeplejerske Jeanette Larsen Projektsygeplejerske Lone Schou Fysioterapeut Trine M. Carstensen Fysioterapeut Claus Bull Andersen Ledende fysioterapeut Birgit Mathiasen Diætist Tine Bjerre Christensen Socialrådgiver Anne Ahlgreen Sekretær Kirsten Ravn Praksiskoordinator Karsten Kihl Professor Lars Iversen Videnskabelig følgegruppe Klinikchef Jørgen Fischer Hansen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Overlæge Bjarne Sigurd, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Kontorchef, professor Lars Iversen, Ribe Amt Statistiker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Klinisk oversygeplejerske Leif Degn, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Lektor Lars Bo Andersen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Lektor Peter Marckmann, Institut for Human Ernæring, Landbohøjskolen Læge Troels Thomsen, Center for Sygdomsforebyggelse, Glostrup Konsulent Pia Bruun Madsen, Center for evaluering og medicinsk teknologivurdering Overlæge Hanne Tønnesen, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital Økonom Jacob Kjellberg Christensen, DSI Institut for Sundhedsvæsen Seniorforsker Lis Wagner, Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeog omsorgsforskning, RH Økonomichef Stefan Hochstrasser, Bispebjerg Hospital 193
4 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Vejledergruppe Vejleder for hovedstudiet og ph.d.studium om hjerterehabilitering ved læge Ann-Dorthe Zwisler Klinikchef Jørgen Fischer Hansen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Overlæge Bjarne Sigurd, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Kontorchef, professor Lars Iversen, Ribe Amt Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Statistiker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Vejleder for ph.d.studium om diabetes ved læge Anne Merete Boas Soja Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Overlæge Eva Hommel, Steno Diabetes Center, Gentofte Overlæge Thomas Melchior, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Amtssygehus 194
5 Bilag 2 OVERSIGT OVER PROJEKTETS SPONSORER Ekstern støtte H:S Forskningspulje Forskerakademiet Hjerteforeningen Apotekerfonden af 1991 Hovedstadens sabbatordning for overlæger Villadsen Family Foundation Indenrigs- og sundhedsministeriet Københavns Kommune Eva og Henry Frænkels Mindefond Sundhedsstyrelsens MTV-pulje Murermester LP Christensens Fond Dyrenes Beskyttelses Forsøgsdyrspris Bristol Myers Squibb Merck Sharp & Dohme Astra Zenica Intern støtte fra Bispebjerg Hospital Direktionen Kardiologisk Klinik Y Medicinsk Center Reumatologisk Klinik H Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Den interne forebyggelsespulje 195
6 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Bilag 3 HJERTEREHABILITERINGSTEAMET (oktober 1999 til marts 2003) Læger Stilling/kvalifikationer Tidsperiode Bjarne Sigurd Projektansvarlig overlæge Ann-Dorthe Zwisler Projektleder/læge/ph.d. stud./ rygestopinstruktør Sadollah Abedini Læge Jon Appel Læge/ph.d. stud Marianne Frederiksen Projektleder/1.res.læge/master.stud Hanne Rasmusen Læge/ph.d Anne Merete Boas Soja Læge/ph.d. stud Sygeplejersker Lone Schou Projektleder/kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør/stud.scient.soc Jeanette Larsen Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør Lene Thuesen Kardiologisk sygeplejerske Lone Brunse Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør/hjertestopinstruktør/ MPK-stud Gitte Harboe Kardiologisk sygeplejerske Malene Ejlertsen Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør 2003 Fysioterapeuter Thomas Hvass Villadsen Fysioterapeut John B. Kristensen Fysioterapeut Diætister Tine Bjerre Christensen Klinisk diætist Inger Bols Jeppesen Klinisk diætist Mette Dupont Klinisk diætist Pernille Østergaard Klinisk diætist 2003 Socialrådgivere Else Krag Socialrådgiver Dorete Gad Socialrådgiver 2003 Sekretærer Pernille Kriegsbaum Lægesekretær/IT-superbruger Marian Olsen Receptionist/sygeplejesekretær/ sygehjælper Andet personale Simon Serbian Studentermedhjælp/stud. med Peter Gørtz Studentermedhjælp/stud. med Eva Margrethe Holst Studentermedhjælp/stud. med./ scolar stud Maria Drewes Nielsen Studentermedhjælp/sygepleje stud Ann-Katrine Madsen Studentermedhjælp/stud. med Anja Nissen Studentermedhjælp/stud. med Lotte Vind Sørensen Redaktør/mag.art
7 Bilag 4 FORFATTERLISTE (alfabetisk rækkefølge) Birket-Smith, Morten Overlæge, Liaisonpsykiatrisk afsnit, Afdeling E, Bispebjerg Hospital. Mail: mbs01@bbh.hosp.dk Brunse, Lone Kjems Kardiologisk sygeplejerske, MPK-stud, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: lb07@bbh.hosp.dk Ejlertsen, Malene Kardiologisk sygeplejerske, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: me10@bbh.hosp.dk Frederiksen, Marianne 1. reservelæge, speciallæge i intern medicin, Master.stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg hospital. Mail: egakiri@dadlnet.dk Jeppesen, Inger Bols Klinisk diætist, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Privatpraktiserende, Hørsholm/Amager. Mail: bachbols@tiscali.dk Kriegsbaum, Pernille Lægesekretær, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: pk01@bbh.hosp.dk Kristensen, John Fysioterapeut, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: mrjohnk@sport.dk Larsen, Jeannette Kardiologisk sygeplejerske, Bristol-myers Squibb, Denmark. Mail: jeannette.larsen@bms.com 197
8 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Schou, Lone Kardiologisk sygeplejerske, stud.scient.soc., Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. Mail: Soja, Anne Merete Boas Læge, ph.d. stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: Sørensen, Lotte Vind Mag. art., Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. Mail: Villadsen, Thomas Hvass Fysioterapeut, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: Zwisler, Ann-Dorthe Olsen Projektleder, Læge, ph.d. stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. Mail: 198
9 Bilag 5 BILAG OG VÆRKTØJER TILGÆNGELIGE PÅ HJEMMESIDEN På hjemmesiden findes links til relevante hjemmesider om hjerterehabilitering. ARBEJDSMETODE Tilrettelæggelse af det individuelle forløb Velkomstbrev Pjecer Interviewguide til individuel samtale med læge Interviewguide til individuel samtale med fysioterapeut Interviewguide til individuel samtale med diætist Interviewguide til individuel samtale med sygeplejerske Patientoverblik arbejdspapir for sygeplejersken Mødekort til intensivt 6 ugers forløb Filmstumper og billedmateriale Patientundervisning Undervisningsprogrammer til de enkelte undervisningsgange Oversigt over hjertemøderne Fysisk træning Intern procedure for funktionstest på ergometercykel Evalueringsskalaer til individuel evaluering Interviewguide til opfølgende samtaler med fysioterapeut Støtte til kostomlægning Aftaleskema for vægttab Instruks for screening af patienter med risiko for underernæring Oversigt over medicin med kendt indflydelse på kost og ernæring Støtte til rygestop Interviewguide for rygeanamnese Fagerströms test Balanceskema Rygestopskema Instruks for kuliltemåling Rygestopdiplomer 199
10 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Psykosocial støtte Registreringsskema ved akut henvendelse Screeningsskema for angst og depression Uddrag fra aktivitetsmappen Regler for tilskudsordning til medicin Systematisk risikofaktorkontrol og -opfølgning Interviewguide til opfølgende lægesamtale Interviewguide til 12 måneders afsluttende lægesamtale Oversigt over rutineblodprøver Retningslinjer for henvisning til invasiv udredning og behandling Afdelingens instruks for medicinsk behandling Særlige forhold hos PCI-patienter Særlige forhold hos CABG-opererede Særlige forhold hos ICD-bærere Særlige forhold hos CHF-patienter Diabetes mellitus Interviewguide for diabetessamtale hos lægen Interviewguide for diabetessamtale hos sygeplejersken Beskrivelse af OGTT-proceduren Patientvejledning for glukosebelastning Beskrivelse af paraklinisk undersøgelse af diabetespatienter Blodsukkermålinger Instruks for insulinopstart Patientvejledning for insulinopstart Undervisningsprogram til diabetesmøderne Tværfaglig organisering og arbejdstilrettelæggelse Funktionsbeskrivelser Arbejdsplan og arbejdsplansbeskrivelse Instruks for avanceret hjertestopbehandling Medicinfortegnelse over medicin i Hjerterehabiliteringen EPJ og andre computerbaserede støtteprogrammer STUDIERELATERET MATERIALE Bred evalueringsmodel Videnskabelig følgegruppe Sponsorer Budget Protokol for DANREHAB-studiet Inklusions- og eksklusionskriterier Litteraturdatabase 200
11 Kapitelnavn BILAG 5 Registreringsskemaer og spørgeskemaer Publiceringsliste Mundtlig formidling (foredrag og undervisning) Pressedækning Besøg i Hjerterehabiliteringen Filmstumper og billedmateriale PUBLIKATIONER Opdateres løbende Rapporter og bøger (pdf-format) Olsen AD, Degn L, Sigurd B. Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital Zwisler ADO. DANREHAB-studiet. Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. Status. Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L. Hjerterehablitering Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L, editors. København, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed Cardiac Rehabilitation Rationale, working methods and clinical experiences from Bispebjerg Hospital. Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L, editors. Copenhagen, Denmark, Bispebjerg Hospital og National Institute of Public Health
12 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste 202
13 ORDLISTE Aerob træning: Iltkrævende træning, konditionstræning. Modsat anaerob træning, styrketræning. AMI: Akut Myokardie Infarkt. Blodprop i hjertet. Angina pectoris: Hjertekrampe. Anfaldsvis knugende smerte med eventuel udstråling til venstre arm. Kan opstå i hvile (ustabil) eller ved fysisk og psykisk anstrengelse (stabil). Ankel-brachial indexmåling: Forholdet mellem det systoliske blodtryk målt på ankelniveau delt med det systoliske blodtryk på samsidige overarm. Hvis indeks findes mindre end 0,85, tyder dette på betydende iskæmi til underekstremiteterne, der ikke nødvendigvis behøver at være symptomgivende. Arteriel hypertension: Forhøjet tryk i det systemiske kredsløb, som ikke må overstige 140/90 mmhg. Arteriosklerotisk stigmatisering: I hvor høj grad arteriosklerosen findes udbredt. Apoplexia cerebri: Slagtilfælde i form af en blodprop i hjernen (infarctus cerebri) eller en blødning i hjernen (haemorrhagia cerebri). Autonom neuropati: Påvirkning af kroppens autonome (selvstyrende) nervesystem. Ballonudvidelse (PTCA/PCI): Mekanisk udvidelse af et forsnævret hjertekar med et kateter, som indføres via et større kar som oftest fra lysken eller fra en pulsåre på underarmen. Beat-to-beat variation: Beregning af variationen i hjertefrekvensen ud fra hjertekardiogram ved aflæsning af den største og den mindste afstand mellem hjerteslagene. 203
14 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste By-pass operation: Aflastende, revaskularisering ved hjælp af kar (graft) udtaget andetsteds i kroppen, der indsys som omløb direkte på koronarkarrene uden om forsnævringerne med henblik på opretholdelse af blod- og iltforsyningen til hjertevævet. BMI: Body Mass Index (vægt (kg) / højde). Normalværdi mellem CCS: Canadian Cardiovascular Society. Klassifikation af symptomer på angina pectoris. CCS klasse 0: ingen symptomer, CCS klasse IV: svære symptomer i hvile. Claudicatio intermittens: Smerter i benene på grund af kredsløbsforstyrrelser. Forkalkede arterier i underekstremiteterne. Anvendt benævnelse er ofte vindueskiggersyndrom, som relateres til de hyppige pauser under gang, en klassisk patient med claudicatio intermittens må gøre. Kuliltemåling: Måling af kulilte i udåndingsluften. Ejection Fraction (EF): Uddrivningsfraktion. Den blodmængde, der drives ud i det systemiske kredsløb under systolen (når hjertet trækker sig sammen). Normalværdi 55-70%. Fedtenergiprocent: Udtryk for hvor stor en del af energien i vores føde der stammer fra fedt. Føling: Benævnelse for karakteristiske symptomer på for lavt blodsukker i form af øget svedtendens, vredladenhed, fjernhed og bevidstløshed. Opstår oftest ved blodsukkerværdier < 3,0 mmol/l, men hos sukkersyge patienter, der længe har gået med meget højere blodsukkerværdier, kan føling opleves ved højere blodsukkerværdier. Gangræn: Koldbrand. Truet væv grundet kompromitteret iltforsyning. Glomerulær skade: Utæthed i nyrevævets kapillærslynger (karnøgler). 204
15 Kapitelnavn ORDLISTE Graftudtagelse: Udtagelse af et stykke kar (vene eller arterie), som kan anvendes som anastomose mellem to kar eller mellem to steder på samme kar. HDL: High Density Lipid, lipidpartikel, der transporterer bl.a. kolesterol væk fra blodbanen. Ofte benævnt som det Herlige kolesterol. Hyperglykæmi: For højt blodsukker. ICD-implantation: Indoperering af en IntraCardiac Device, hvor ICD-enheden ved en mindre operation placeres i en muskellomme højt på brystet fortil med afgang af ledninger til hjertets hovedkammer på højre side. Hjertesvigt: Nedsat hjertepumpefunktion, hjerteinsufficiens. Klinisk syndrom med nedsat funktion af hjertet, som ikke er i stand til at viderebefordre den mængde blod, som det modtager. Det fører til nedsat minutvolumen, nedsat iltforsyning til organer og muskler og stase/ødemer i lunger, lever og perifert. De kliniske symptomer er bl.a. træthed og åndenød. IFG: Impaired Fasting Glucose. Fastende blodsukker mellem 6,1 og 6,9 mmol/l men med normal 2-timers værdi ved en oral glucose tolerans test (en kapillærblodsværdi < 7,8 mmol/l). IGT: Impaired Glucose Tolerance. Forhøjet 2-timersværdi ved en oral glucose tolerans test med blodsukkerværdier målt på kapillærblod beliggende mellem 7,8-11,0 mmol/l. IHD: Iskæmisk hjertesygdom. Iltmangel i væv, her hjertets væv, oftest grundet forkalkning og/eller karspasmer. Invasiv: Begrebet refererer i medicinsk kardiologisk sammenhæng til behandling med et kateter, som indføres via et kar. Kargebeter: Område af kar inklusiv kapillærer som forsyner et vævsområde. 205
16 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Kapillær respons: Fyldningshastigheden af kapillærerne efter slip af induceret tryk. KOL/COLD: Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). Chronic Obstructive Lung Disease. Kronisk bronkitis, ofte grundet rygning (rygerlunger). LDL: Low Density Lipid, Lipidpartikel der indeholder relativt store mængder kolesterol, og som transporterer kolesterol fra leveren ud til organerne. Ofte benævnt som det Lede kolesterol. Makrovaskulære komplikationer: Komplikationer relateret til sygdom. Påvirkning af kroppens større kar, oftest på grund af åreforkalkning, som resulterer i f.eks. hjerte- og karsygdom og underekstremitetsiskæmi. Mikroalbuminuri: Udskillelse af æggehvidestoffer i urinen i størrelsesordenen > mg/24 timer. Mikrovaskulære komplikationer: Komplikationer relateret til sygdom. Påvirkning af kroppens mindre/små kar, oftest på grund af åreforkalkning, som resulterer i f.eks. nefropati og retinopati. MUFA: MonoUnsaturated Fatty Acids. Findes overvejende i raps og olivenolie. Nefropati: Nyrepåvirkning i form af vedvarende udskillelse af protein i flere prøver. Senere kan der opstå forhøjede nyretal og begyndende nyresvigt. Nikotinsubstitution: Nikotinerstatning. Anvendes for at mindske abstinenser ved rygeafvænning. Nitroglycerin: Medicin der udvider blodårerne, bl.a. koronarkarrene, bruges ved hjertekramper. NYHA I-VI: New York Heart Association I-VI. Gradinddeling af symptomer på hjerteinsufficiens. Grad I: ingen symptomer, grad VI: symptomer i hvile. 206
17 Kapitelnavn ORDLISTE OGTT: Parakliniske parametre: Oral Glukose Tolerans Test, sukkerbelastnings test. Test til undersøgelse for tilstande som sukkersyge, IGT og IFG. Undersøgelsesresultater, som stammer fra f.eks. røntgen-, kliniske, biokemiske og klinisk fysiologiske afdelinger. Perifer neuropati: Påvirkning af nerver, oftest med symptomer fra tæerne i form af føleforstyrrelser og ændret vibrations- og smertesans. Ses særligt hos patienter med sukkersyge. Polyfarmaci: Behandling med flere medikamenter samtidigt. Postmenopausal status: Tilstand efter overgangsalderen hos kvinder med ophør af menstruationscyklus. PUFA: Poly Unsaturated Fatty Acids. Findes overvejende i fed fisk, nødder og visse olier. Randomisering: Tilfældig fordeling ved lodtrækning. Anvendes ved sammenligning af forskellige behandlinger (lodtrækningsforsøg). Retinopati: Påvirkning af øjets nethinde bl.a. i form af småblødninger, stive kar og karnydannelser. Ses særligt hos patienter med sukkersyge. Risikofaktorer: En faktor, der har en ugunstig indvirkning/ indflydelse på en bestemt sygdom. Risikopatient: En patient, der i hjertemæssig sammenhæng har 3 eller flere risikofaktorer. Symptomlimiterende: Begrænsning af symptomer. Her refereres især til standsning af cykeltest ved opståen af symptomer (træthed i benene, angina pectoris). TCI: Transistorisk Cerebral Iskæmi. Kortvarig iltmangel til områder af hjernen med svind af symptomer inden for 24 timer, oftest grundet små blodpropper der opløses igen. Thorax: Brystkasse. 207
18 HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Triglycerider: Fedtstoffer i blodet. Vasokonstriktion: Sammentrækning af blodkar. 208
Ordliste. Akut Myokardie Infarkt. Blodprop i hjertet
Ordliste og forkortelser AMI Angina pectoris Ankel-brachial indexmåling Arteriel hypertension Arteriosklerotisk stigmatisering Apoplexia cerebri Autonom neuropati Ballonudvidelse (PTCA/PCI) Beat-to-beat
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereRationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen
Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereKort fortalt. Følgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereKomplikationer til diabetes
Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereS T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 n.ejskjaer@rn.dk
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereRådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereKend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb
DK.RIM.07.03.06 Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige)
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereLivsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning
Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereKAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereRisikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred
Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereRådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereVIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME
VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME FAKTA OM SYGDOMMENE Hjerte-karsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop
Læs mereHøjt blodsukker hyperglykæmi
Højt blodsukker hyperglykæmi Side 2 Hvorfor får man hyperglykæmi? Man får hyperglykæmi pga. insulinmangel. Årsagen kan være: Insulindosis er for lille Mere mad end sædvanligt i flere dage Mindre mad end
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereN O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud
N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereTil deltagerne i Randersklyngen* UDKAST
Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mere