Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle."

Lærke Ipsen
8 år siden
Visninger:

1 Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

2 Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) Apopleksi eller stroke(blodprop i hjernen) Claudicatio ( tobaksben eller vindueskigger )

3 Hvorledes modvirkes udviklingen af aterosklerose? Modificering af risikofaktorer!!!

4 Risikofaktorer Flere studier har vist en konsekvent sammenhæng imellem en række karakteristika påét tidspunkt hos en række tilsyneladende raske personer og forekomst af hjertekarsygdom pået senere tidspunkt.

5 Risikofaktorer Alder Køn Arv Alkohol Rygning Hypertension (forhøjet blodtryk) Hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesteroltal) Overvægt Diabetes (sukkersyge)

6 Alder Højere alder er associeret til øget risiko for hjertekarsygdom

7 Køn: Mænd / kvinder Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag i DK ogsåhoskvinder. Kvinder udvikler hjertekarsygdom ca. 10 år senere end mænd. Før overgangsalderen er kvinder relativt beskyttet. Hos årige: lighed i risiko. Hos >85 årige: dør flerekvinder end mænd.

8 ARV Definition for fam. disp. til hjertekarsygdom: Myokardieinfarkt eller stroke før 55 års alderen for far og før 65 års alderen for mor. Risikoen for et kardiovaskulært event hos personer med fam. disp. til hjertekarsygdom er ca. dobbelt såhøjt sammenlignet med personer uden. Lloyd-Jones et al., JAMA. 2004; 291(18):2204.

9 Alkohol Personer der indtager 2-3 genstande dagligt, har nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer der ikke har et alkoholindtag. Data retfærdiggør dog ikke anbefaling af regelmæssig alkoholindtag.

10 Rygning Rygeophør medfører en halvering af risiko for hjerteinfarkt/død. Totalt rygeophør bedre prognosen bedre end gradvis reduktion. Motivation/tillid til egen formåen er en forudsætning. Nikotin erstatningsprodukter fjerner ikke trangen til hygge.

11 tobaksdødsfald i DK om året af hjertekarsygdomme af kræftsygdomme af kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger). 250 dødsfald om ugen.

12 Hvor mange danskere ryger? 24 % ( ) det laveste nogensinde mænd 24% kvinder 24% Storrygere ( 15 cigaretter): 13% Ufaglærte: 48% Højere funktionærer: 20% Andre lande: Sverige totalt: 18%. Finland totalt: 23%

13 Hvor mange af hjertepatienterne ryger? Ca. 70% af alle patienter indlagt med myokardieinfarkt er rygere, uanset uddannelse og socialt netværk!!!

14 Hypertension (forhøjet blodtryk) Hyppigste symptom: ingenting Senere: hovedpine, svimmelhed, næseblod, synsforstyrrelser, hjerteinsufficiens, AMI, apopleksi Profylakse: Jævnlig BT-kontrol, allerede mens man har det godt

15 Risikoen ved hypertension 4 RR for stroke DBP (mmhg) MacMahon S, Lancet 1990; 335(892):

16 Hypertension BT måling: personen skal sidde stille i 10 min. Skal måles på2 uafh dage. Diagnose Hos lægen: BT, sys 140 mmhg og/eller BT, diast 90 mmhg Hjemme BT-måling/døgn BT-måling: BT 135/85 mmhg EHS/ESC Guidelines, 2013

17 Hypertension Udredning Anamnese Blodprøver: Hgb, Na +, K +, creatinin, egfr, cholesteroltal Urinstix: proteinuri og mikroalbuminuri EKG EHS/ESC Guidelines, 2013

18 Hypertension EHS/ESC Guidelines, 2013

19 Hypertension Høj eller meget høj risiko Opstarter straks medicinsk behandling Lav eller moderat risiko Livsstilsændringer. Ved fortsat BT 140/90 mmhg efter mdr forsøg, da medicinsk behandling Ældre pt. (pt. >80 år) accepteres BT, systolisk 160 mmhg EHS/ESC Guidelines, 2013

20 Hypertension BT mål for behandlingen BT < 140/90 mmhg Diabetes: BT < 140/85 mmhg EHS/ESC Guidelines, 2013

21 Hypertension EHS/ESC Guidelines, 2013

22 Hypertension Tidligere AMI: Betablokker, ACE-I, ARB Hjertesvigt ACE-I, betablokker, spironolacton Diabetes: ACE-I, ARB BT-kontrol hos e.l. initialt efter 1 mdr, herefter x 1-2 årligt EHS/ESC Guidelines, 2013

23 Hypertension Tabl Hjertemagnyl 75 mg x 1 anbefales ved: Hypertension og samtidig: Tidl iskæmisk hjertesygdom Kronisk nyreinsuff. Høj kardiovaskulær risiko EHS/ESC Guidelines, 2013

24 Hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesteroltal) Veldokumenteret association til risiko for akut myokardieinfarkt, hjertedød og stroke. Indenfor de seneste år tilkommet undersøgelser, der dokumenterer prognostisk gevinst ved medikamentel (statin) behandling. Ved dokumenteret hjertekarsygdom er der indikation for diæt/statin behandling nedsat risiko for død, hjerteinfarkt og stroke

25 Hyperkolesterolæmi Diagnose og behandlingsmål Uden hjertekarsygdom (bør måles x 2 med mindst 1 uges interval) Total kolesterol: <5,0 mmol/l LDL-kolesterol: <3,0 mmol/l Hjertekarsyge og diabetes mellitus patienter LDL-kolesterol: <1,8 mmol/l Vigtigt: Skelne mellem raske og patienter der har dokumenteret hjertekarsygdom/diabetes

26 Overvægt Definition: Normal vægt: BMI: kg/m 2 Overvægt: BMI: kg/m 2 Fedme: BMI: >30 kg/m 2 Direkte virkn: belaster hjertet og lunger Indirekte virkn: Øger risiko for type 2 diabetes, hypertension, hypercholesterolæmi

27 Diabetes Mellitus Diagnosen Diabetes Mellitus HbA1c 6,5% (dog ikke ved kronisk nyreinsuff. eller hæmatologisk sygdom der påvirker erythrocytlevetiden) Faste p-glukose-konc. 7,0 mmol/l (2 målinger) 2 timers P-glukose-konc. 11,1 mmol/l efter OGTT P-glukose-konc. 11,1 mmol/l og symptomer på diabetes Klassifikation af Diabetes mellitus (ADA og WHO, 2009 og 2011) Type 1 diabetes mellitus Idiopatisk Immunmedieret Type 2 diabetes mellitus (fænotypisk: abdominal fedme, hyperinsulinæmi, dyslipidæmi og øget tendens til hypertension) Andre specifikke typer Gestationel diabetes mellitus HbA1c: måles med en cation-exchange chromatography, Tosoh G7 WHO, 2011 ADA, Diabetes Care, 2009;32(7):1327

28 Præ-diabetes Impaired glucose tolerance (IGT) Def: Faste p-glukose <7,0 mmol/l og 2 timers p- glukose mellem 7,8-11,0 mmol/l ved OGTT Impaired fasting glucose (IFG) Def: Faste p-glukose mellem 6,1-6,9 mmol/l WHO, 2011 ADA, Diabetes Care, 2009;32(7):1327

29 Type 2 Diabetes Mellitus Prævalens af T2DM Ca. 5% Pris for behandlingen af T2DM i DK Ca. 20 mia. kr. pr. år Sundhedsstyrelsen, Diabetes Foreningen, 2008.

30 Type 2 Diabetes Mellitus: Sendiabetiske komplikationer Nyrer Øjne Stroke IHS Makrovaskulær sygdom Iskæmisk hjertesygdom, stroke, perifer arteriel sygdom (PAD) Ca. 50% af T2DM dør af kardio-eller cerebrovaskulær sygdom Bonow et al. Am. J. Med. 1996; 101: 4A17s-22s. Schramm et al. Circulation. 2008;117(15): PAD Nerver Mikrovaskulær sygdom Diabetisk retinopati, diabetisk nefropati, diabetisk neuropati

31 Udviklingen af komplikationer ved Type 2 Diabetes Mellitus Prædiabetes Type 2 diabetes Insulin resistens Endogen insulin p-glukose Tid Makrovask. komplikationer År til dekader Diagnose af type 2 diabetes Mikrovask. komplikationer Laakso M et al. Eur Heart J Suppl 2003;5:B5-B13

32 Type 2 Diabetes Mellitus: Prognose Lancet. 1998; 339(4);

33 Haffner et al. Lancet. 1998; 339(4);

34 Type 2 Diabetes Mellitus: Iskæmisk hjertesygdom The Framingham Heart Study Diabetes mellitus er en selvstændig risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertesygdom Kannel et al. Diabetes Care, 1979; 2: Ved type 2 diabetes er der en 2 gange øget risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom Kannel et al. JAMA, 1979; 241 (19): Schramm et al. Circulation. 2008;117(15):

35 Osteoprotegerin (OPG) Indgår i tumor necrosis factor -familien Inhibitor af osteoklastogenesen Findes i arterievæv, specielt i relation til kalcificerede områder Målemetode: Plasma osteoprotegerin måles i EDTA-plasma med anvendelse af en immunoassay baseret sandwich ELISA-metode (R&D Systems, Minneapolis, MN, USA) med specifikke antibodies mod humant OPG. Analyseinterval: 6, ng/l med en intra-assay præcision på4% og en inter-assay præcision på 7%.

36 OPG-mekanisme Osteoblast OPG RANKL Blood plasma RANK Cytoplasm TRAF6 NF -êb Osteoclast precursor Stimulation of osteoclastogenesis Nucleus

37 OPG og iskæmisk hjertesygdom CAD: Ingen iskæmisk hjertesygdom CSA: Kronisk stabil angina pectoris NSTE ACS: NSTEMI Palazzuoli et al., Clinica Chimica Acta, 2008;391

38 OPG Jensen et al, J Intern Med, 2010; 267(4):410-7 Dahl et al, Am J of Cardiol, 2013; 112(9): Poulsen et al, Cardiovasc Diabetol. 2011; 10:76

Relaterede dokumenter

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme