AKTIV RUNDT I DANMARK klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIV RUNDT I DANMARK 2006. 1.-2. klasse"

Transkript

1 AKTIV RUNDT I DANMARK klasse 3

2 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i den almindelige idrætsundervisning. Nogle af kapitlerne er også beregnet til undervisning i andre fag. Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Hovedsponsor er Arla Foods. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og Tress. Kampagnen er et tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 13. oktober For klasse varer kampagnen i 2 uger, fra oktober. Målet med kampagnen er, at hver elev skal være aktiv i mindst én time hver dag i de uger, kampagnen kører. Hver elev får et kontrolkort, hvor de påfører alle aktiviteter, som de har gennemført, - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Hver klasse får et Danmarkskort til at hænge op i klasseværelset. Hver dag eller mindst en gang om ugen skal klassens samlede aktiviteter regnes sammen. Målet er at bevæge sig rundt på Danmarkskortet i løbet af de uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres også undervejs på hvor man dagligt kan følge med på resultatlisten. Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere i klasse, både i den daglige undervisning og forbindelse med Aktiv rundt i Danmark. Der er lavet et eget hæfte for lærere i klasse. Hæftet er bygget op i 6 forskellige kapitler, i alle kapitler står legen centralt. Legen har en grundlæggende betydning for et menneskes udvikling og indlæring og er et ideelt værktøj i undervisningen. Flettet ind i andre undervisnings- og træningsteknikker føjer de en afveksling og en fleksibilitet til ens måde at gribe noget an på og kræver deltagelse af alle deltagere. I hvert kapitel tager vi udgangspunkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag, til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante internet sider. Kapitel 1, Leg på skolens udearealer Skolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få frisk luft og bevæge sig. I dette kapitel kommer vi med forslag til aktiviteter og lege, som kan leges på skolens udearealer. De forskellige lege er valgt på baggrund af, at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen, men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Kapitlet er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end 1. og 2. klasse. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne samt hvilke trinmål, aktiviteten lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. Kapitel 2, Boldleg for begyndere At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Dette kapitel giver bud på forskellige øvelser, hvor formålet er at give eleverne mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. 4

3 Kapitel 3, Leg i redskabsgymnastik Redskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at knække koder for bevægelsesmønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner er en mere udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen. Lege på redskabsbanen giver mulighed for alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling. Med en legende tilgang til redskabsgymnastik er underviseren frigjort fra modtagning. Derved bliver leg på redskabsbaner en mere tilgængelig tilgang for undervisere til at beskæftige sig med redskabsgymnastik, for man skal ikke nødvendigvis være en sikker modtager. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indskolingen. Mange trinmål under kroppen og dens muligheder efter 2. klassetrin henviser nemlig direkte til redskabsgymnastik. Kapitel 4, Bevægelse, leg og læring i klasselokalet Dette kapitel omhandler bevægelse, leg og læring i klasselokalet for 1. og 2. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til, at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, samt idræt og matematik. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis idræt, dansk og matematik. Kapitel 5, Leg og lær - også med maden Kapitlet Lær og leg - også med maden sætter fokus på råvarer og råvarekendskab og kommer med forslag til mange forskellige opgaver, som du kan bruge for at lade børnene blive kendt med forskellige råvarer på en sjov måde. I stedet for løftede pegefingre om alt det, der ikke er så godt at spise, lægger kapitlet op til, at der præsenteres en udførlig vifte af gode og sunde råvarer. Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Ligesom børn skal lære de enkelte ord, før de kan danne et sprog, skal de også have mulighed for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, de spises på, så de har mulighed for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt. Kapitel 6, Fælles oplevelses- og legedag kun fantasien sætter grænser Dette kapitel vil give et bud på, hvordan man i en indskoling (0.-2. klasse) med udgangspunkt i fantasien kan skabe en fælles oplevelses- og legedag for alle. Eleverne deles ind i 8 grupper, og skal i løbet af dagen igennem 8 forskellige lande blandt andet; Danseland, De stærkes land, Handicapland osv. I hvert lande skal eleverne igennem forskellige alternative og sjove aktiviteter. Indholdet i stationerne kan varieres afhængigt af skolens muligheder og fantasi. Formålet med dagen kan fx være at give indskolingen som helhed en anderledes oplevelse, der ville ændre den gængse opfattelse af, hvad ordet Idrætsdag betyder og indeholder. Altså få slået fast at idrætsdage også kan handle om andet end fodbold og rundbold. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Hilde Elise Hansen Projektleder, CVU Sønderjylland Aktiv rundt i Danmark 5

4 6

5 Indholdsfortegnelse Indledning Leg på skolens udearealer...9 Indledning... 9 Aktiviteter Alle mine kyllinger kom hjem Avanceret ståtrold...11 Jeg melder krig mod...12 Mur...13 En, to tre krone Evaluering...15 Litteratur Boldleg for begyndere Indledning...17 Øvelser Differentiering Evaluering Litteratur Leg i redskabsgymnastik...23 Indledning Gymnastiktræet Praksis Opvarmning Redskabsbanen Organisering af legen...26 Lege...27 Underviserrolle...27 Differentiering...27 Evaluering...27 Forslag til stationer i redskabsbanen...28 Litteratur Leg og lær, - også med maden...36 Indledning...36 Fælles Mål...37 Opgaverne...38 Evaluering Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer Fælles oplevelses- og legedag kun fantasien sætter grænser...42 Indledning Hvad siger fælles mål i idræt om leg m.m.? Selve oplevelses- og legedagen...43 På besøg i de 8 lande...44 Danseland...44 De stærkes land...45 Sanseland...46 Handicapland...47 Militærland...47 Gamle lege land...48 Atletikland...48 Akrobatland Evaluering Litteratur Bevægelse, leg og læring i klasselokalet...29 Indledning...29 Aktiviteter i 1. klasse...30 Talhop...30 Bogstavslopper...30 Rimstaffetten Aktiviteter i 2. kasse Talvaflen Talfrøen Kædeord...34 Evaluering...34 Litteratur

6 8

7 1. Leg på skolens udearealer Af Anders Flaskager Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. idræt. Master i idræt og velfærd, Institut for idræt Kbh. Universitet. Idrætslig baggrund: Tidl. prof. fodbold, udøver kajak, badminton og springgymnastik. Er projektleder for projekt Sportmix, tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme og Skoleidrættens Udviklingscenter på CVU Sønderjylland. Indledning Leg er ikke en luksus, men en nødvendighed. Det er barnelivets alvorlige arbejde. For småbørn er det livets selv. Salomons Leksikon (1924) Skolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få noget frisk luft og bevæge sig. Konsekvenserne af at børn ikke er fysisk aktive, i blandt andet frikvarteret, er dårlig kondition, overvægt og at indlæring ikke er optimal. 1 På sigt kan det at være fysisk inaktiv for børnene medføre alvorlige livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, knogleskørhed osv. 2 WHO har beregnet, at i år 2020 vil 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vores livsstil, men at disse sygdomme oftest kan forebygges eller behandles ved fysisk aktivitet. 3 Forskning peger på, at livsstil m.h.t. bevægelse grundlægges i barndommen, og at forandring af livsstil kræver tid, ressourcer og er en svær proces. Der al mulig grund til at fastholde blikket på børnene i indskolingen og fysisk aktivitet. Aktiviteterne på skolens udearealer kan være med til at få pulsen op hos eleverne, så energirigt blod kan strømme til hjernen. Desværre viser det sig, at hele 75 % af alle skolebørn ikke er udenfor i skolefrikvartererne og derfor ikke benytter skolens udearealer. 4 Årsagerne til at børnene ikke benytter skolegården er blandt andet larm, voldsomhed, altid koldt og mørkt, men også mangel på gode lege. 5 Det handler derfor om at gøre skolegården attraktiv at færdes i for børnene samt hjælpe børnene i gang med nogle aktiviteter. Ifølge sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst en time hver dag for at forebygge disse livsstilssygdomme, og den opgave skal frikvartererne samt idrætstimerne i skolen være med til at løfte. Ovennævnte er en fokusering på legens og idrættens sundhedsmæssige betydning et selvsagt vigtigt emne i den politiske diskussion, som er med til at legitimere frikvarteret og idrætstimernes betydning i vores skole og samfund. Idrættens sundhedsmæssige betydning er dog ikke central i børnenes egen diskurs om bevægelse, leg og fysisk aktivitet. I børnenes verden er sundhed en kognitiv dimension uden handlerelevant betydning. 6 Kort sagt så fremmer sundhedsdimensionen ikke børnenes motivation til at spille lege eller dyrke idræt. Det er glæden og engagementet, som er den centrale drivkraft i børns deltagelse i lege og idræt, og det er disse emotionelle dimensioner, der i bedste fald kan fremme børns sundhed. Det handler kort sagt om at ændre fokus fra den sundhedsmæssige dimension til at have fokus på selve aktiviteten, legen og de emotionelle effekter, der udspringer deraf. Legen er i hvilken som helst arena i første omgang motiveret af glæden ved den tilstand den iværksætter og af interessen for at udforske de udviklingsmuligheder, den rummer. Det er med andre ord de livgivende affekter, glæde og interesse der er på spil og er drivkraften i legen. Det er meget vigtig at tage forbehold for dette, inden legen påbegyndes, så legen bliver en succes og børnene fremover fastholdes i de forskellige lege. Derigennem opnår vi aktive og sunde børn. For når idræt er leg og levende glæde bliver mennesket bag det som en sol og lyslevende selv. (Helge Engelbrecht) 1 Froberg (2000) 2 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003) 3 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003) 4 Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen (2003): Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen, P (2003): Rønholt & Stelter (2003): 30 9

8 Nedenstående aktiviteter og lege er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end 1. og 2. klasse. De forskellige lege er valgt på baggrund af at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne samt hvilke trinmål aktiviteten lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. Aktiviteter Alle mine kyllinger kom hjem Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6-11 år Antal deltage: Varighed: min. Materialer: Ingen Beskrivelse: Der vælges en hønemor og en ræv. De resterende børn er alle kyllinger. Hønemor og kyllinger står overfor hinanden med en afstand af ca. 10 meter. Ræven er i midten. Hønen siger: Kom hjem alle mine kyllinger Alle kyllingerne siger i kor: Vi tør ikke Hønen: For hvem? Kyllingerne: For ræven! Hønen: Hvor er han? Kyllingerne: I Skoven! Hønen: Hvad laver han der? Kyllingerne: Plukker bær! Hønen: Hvor mange? Kyllingerne: 10 liter Hønen: Kom alligevel hjem Kyllingerne skal løbe hjem til hønemor og ræven skal prøve at fange dem. Man er fanget, når man bliver tikket på ryggen, og skal så være ræv! 10

9 Differentiering: Legen kan varieres med, at alle, der er fanget, forbliver ræve til sidste kylling er fanget. Ligeledes kan man lege, at hvis man bliver tikket, bliver man spist og må vente med at være med i legen igenfør alle er spist. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at legen alle mine kyllinger kom hjem lever op til følgende trinmål som børnene skal opfylde efter 2. klassetrin: Kroppen og dens muligheder dramatisere forenkle historier udtrykke forskellige figurer deltage aktivt i forskellige sanglege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer deltage i og forstå enkle idrætslige lege Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege Avanceret ståtrold Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: Varighed: 15 min Materialer: Ingen Beskrivelse: Almindelig fangeleg, hvor en skal fange de andre. Når en person bliver fanget, skal han/hun stå stille med spredte ben, indtil man bliver befriet af en, der endnu ikke er blevet taget. Man kan befries ved, at der kommer en fri person hen til en og gør 3 ting, som man skal efterabe, f.eks. hoppe, skrige og rode i håret. Herefter er den fangede fri. Differentiering: Man kan udvide antallet af fangere. Man kan også indskrænke eller udvide ting, der skal gøres, før en fanget kan blive fri til 1 eller flere end 3 ting. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at legen avanceret ståtrold lever op til følgende trinmål: Kroppens og dens muligheder deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. 11

10 Jeg melder krig mod Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: 3 6 Varighed: ca. 20 min. Materialer: Kridt Beskrivelse: Selv om navnet på denne morsomme leg lyder voldsomt, er det en fredelig leg, der lige som rulleskøjter er et sikkert forårstegn. Man tegner en stor kridtcirkel. Den må gerne være et par meter i diameter. I cirklens midte tegnes en mindre cirkel ca cm. i diameter. Cirklen inddeles i lige så mange lande, som der er deltagere. Hver deltager vælger hvad sit land skal hedde og skriver det i sit felt. Cirklen er nu inddelt i forskellige lande, og legen er nu klar til at starte. Når legen starter, står alle med det ene fod i navnefeltet klar til at spæne af sted. Hvis Danmark skal starte, siger den, som er Danmark f.eks. Jeg melder krig mod Kina! I samme øjeblik landet er nævnt, styrter alle af sted væk fra cirklen. Kina skal ikke styrte væk, men styrte ind i midten og råbe STOP!, når han har foden i midtercirklen. Nu tager Kina 3 skridt og en spytklat i retning af en af de andre. Det behøver ikke være hen mod ham som meldte krig. Fra spytklatten skal han nu prøve at røre ved den anden. Begge må gerne sno og vride sig, men foden skal være på det rigtige sted. Hvis Kina nu kan nå den anden, som f.eks kan være Finland, må han tage et stykke af Finlands område. Når man skal tage et stykke land fra en anden, skal man står på ét ben i midtercirklen. Herfra må man tegne en kridtstreg fra grænsen, og så langt man kan uden at miste balancen. Når man mister balancen eller ikke kan nå længere, tegner man en streg fra endepunktet og ind til midtercirklen. Dette land er nu erobret. Hvis Kina eksempelvis ikke kan nå Finland fra sit ståsted på spytklatten, skal Finland have et stykke af Kinas jord på samme måde. Den, som må afgive land, skal nu være den, som melder krig. Når man erobrer land, skriver man sit lands navn i de erobrede områder. I stedet for at stå i midtercirklen må man gerne stå i landområder, man har erobret. Man bliver ved til et land er udslettet, eller indtil der kun er et land tilbage, og resten er udslettede. Det vindende land må så kalde sig for en supermagt. Når man melder krig er det tilladt at narre ved f.eks. at sige laaaangsomt: Jeeeg meeldeer krriiig moooooood Spa - og så pludeselig råbe Finland! 12

11 Legen Jeg melder krig mod lever op til følgende trinmål efter 2.klasse: Kroppen og dens muligheder udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner deltage i og forstå enkle idrætslige lege Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturs lege og sanglege. Mur Kategori: Boldlege Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: Min. 2 Varighed: 5-20 min. Materialer: Bold Beskrivelse: På skift skyder man bolden mod muren. Når den første har ramt muren, skal bolden ligge helt stille, før nummer 2 må skyde. Hvis man ikke rammer muren, er man ude. Differentiering: Man kan også spille mur ved, at bolden ikke behøver ligge stille, før man sparker til den. Ligeledes kan mur spilles ved, at de, der ikke rammer muren, skal ind og står op af muren. Her kan man spille med, at man har 3 æg man mister et æg, hvis man bliver ramt af bolden. De, der står op ad muren, kan blive fri ved at gribe bolden. Den, man griber, dør og skal da ind og stå op ad muren. Vinderen er den, der er tilbage. Legen Mur lever op til følgende trinmål efter 2. klasse: Kroppen og dens muligheder spille enkle boldspil med få regler udføre enkelte handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast deltage i og forstår forskellige enkle idrætslige lege Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet. 13

12 En, to tre krone Kategori: Gemmelege Aldersklasse: 6 12 år Antal deltage: 5-20 Varighed: min. Materialer: Ingen Beskrivelse: Én person er den og tæller med lukkede øjne til hundrede ved et bestemmelsespunkt f.eks. en lygtepæl. Mens finderen tæller til hundrede ved lygtepælen, skal de andre gemme sig. Når finderen har talt til hundrede, råbes der højt, Nu kommer jeg. Finderen skal nu forsøge at finde de andre ved at liste rundt i området, hvor man må gemme sig. Området er på forhånd aftalt. Hvis finderen finder en og kan se hvem det er f.eks. Kim, løbes der hurtigt tilbage til bestemmelsespunktet som i dette tilfælde er lygtepælen og råber én, to tre krone for Kim (Navn). Kim skal da komme frem og stille sig ved lygtepælen. Hvis Kim kommer først i kapløbet til lygtepælen, råber han en, to, tre krone for mig selv. Hvis finderen taber 3 gange, hvor en person får råbt en, to, tre krone for mig selv, har finderen tabt. Finderen vinder ved at finde alle uden at tabe 3 gange. Den sidste, finderen mangler at finde, kan befri alle ved at komme først ind til lygtepælen og råbe en, to, tre krone for mig selv og alle fri legen starter da forfra med samme finder. Hvis finderen vinder, skiftes der finder. Differentiering: Afhængig af hvor lang tid børnene skal have til at gemme sig, skal man måske ikke tælle til hundrede men mere til 50 eller 25. Ligeledes kan man ændre legen til, at finderen skal finde alle for at vinde. Området børnene gemmer sig på kan ligeledes variere meget fra et stor område med mange skjul til et lille område med få skjul. Legen en, to, tre krone lever op til følgende trinmål efter 2. klasse: Kroppens og dens muligheder: deltage i og forstå enkle idrætslige lege kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. 14

13 Evaluering Når vi benytter leg på skolens udearealer, bruger vi leg som pædagogisk middel, idet vi oftest har en bestemt hensigt med aktiviteten. Hensigten og intentionen med aktiviteterne kan være mange. Leg på skolens udearealer kan bl.a. have til hensigt, at børnene skal øge deres sociale kontakter, skal samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten. Evalueres der på legene ud fra et sundhedssynspunkt er det vigtigt, at legene leges så ofte som muligt. Det handler derfor om, at børn gentager legene efter endt undervisning. Adfærd, herunder leg hos børn vil gentages, hvis børnene evaluerer legene positivt. Om børnene evaluerer legene positivt evalueres ved at stille spørgsmål som, Griner børnene er humøret positivt? er børnene optaget og engageret af legen? reagerer børnene negativt, når man stopper legen, eller er det dejligt at skifte aktivitet? Ligeledes er det vigtigt at observere om børnene begynde at lege legene i frikvarteret. Leger børnene legene i frikvarteret, er målet, om at blive sundere gennem fysisk aktivitet ved leg på skolens udearealer, nået. Litteratur Froberg, K: Fysisk aktivitet, fitness og børns sundhedstilstand hvad ved vi? Fokus nr. 5/6, årgang 24, 2000 Pedersen, BK og Saltin B: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2003 Rønholt, Helle og Stelter; Reinhard: Børn og idræt et psykosocialt perspektiv Artikel i fokus 2003, Nov. Nr. 5/6 27 årgang Schultz Jørgensen, E og Schultz Jørgensen, P: Politikkens bog om skolebarnet Narayana Press (2003) Links til aktiviteter Legedatabasen : (Her er 1087 forskellige lege til 380 timers koncentreret leg uden pauser) Legepatruljen : 15

14 16

15 2. Boldleg for begyndere Af Lene B. Terp Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Cand. Scient i Idræt & Sundhed fra Institut for idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Fodboldtræner og instruktør i Dansk Boldspil Union. Fodboldtræner for 1. div. kvinder, Sønderjysk Elitesport. Tidligere: Højskolelærer, Gymnasiehøjskolen i Ollerup, Landsholdsspiller i fodbold. Indledning At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet, og den reducerer risikoen for skader. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering og muskelstyrke, og muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for knogle-mineraliseringen i ungdomsårene 1. Under opvæksten sker en motorisk plasticitet i nervesystemet. Denne manifesterer sig i, at flere motoriske enheder kan aktiveres viljemæssigt. Dette relaterer sig til en forøget hastighed ved udledning af nerveimpulser, hvilket medfører en reducering af den tid, det tager at aktivere en muskel. Tilsvarende må det antages, at ledningshastigheden i de sensoriske nerver forøges, hvilket samlet giver en hurtigere og sikrere motorisk kontrol. Denne udvikling kan i børne- og ungdomsårene forstærkes med træning. Det ubesvarede spørgsmål er, om den plasticitet, der synes at være i nervesystemet under opvæksten, specielt hos børnene (< år), tillige udgør basis for en lettere indlæring af koordination og godt synkroniserede bevægelser 1. Selvom børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-12 år, må der tages hensyn til, at finkoordinationsevnen ikke er optimalt udviklet før 8-10-års-alderen, og udførelsen af mere komplicerede boldøvelser vil derfor også først kunne finde sted fra denne alder. Når de fysiologiske forudsætninger endnu ikke er til stede, vil der kun opleves en ringe eller ingen - fremgang efter træning af mere komplicerede bevægelser. I indskolingen skal fokus i stedet rettes mod at udvikle børnenes koordinationsevner optimalt ved at give dem alsidige bevægelsesopgaver, hvor den grovmotoriske boldleg er i centrum. Tabel 1 er en oversigt over, hvilke boldmotoriske færdigheder børn mellem 2 og 11 år kan forventes at have, men man bør altid huske, at hvert enkelt barns udvikling er unikt, og der vil således også opleves færdighedsmæssig spredning i en given gruppe børn på samme alder, men i tilrettelæggelsen af aktiviteter og i vurderingen af det enkelte barns færdigheder er oversigten ganske anvendelig. Generelt bør den overvejende del af idrætsundervisningen i den præpubertære periode være af koordinativ eller teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire, det vil sige mange former for balancer (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder (Team Danmark 2005). Fællesmål Hvad siger fælles mål i idræt om boldspil og kaste- og gribefærdigheder m.m.? Dette afsnit om boldleg for hele indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre følgende trinmål (undervisningsmål) jf. Fælles mål i idræt 2. Kroppen og dens muligheder Undervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og lege-lignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber 1 Klarlund Pedersen & Saltin Undervisningsministeriet

16 Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre overholde enkle spilleregler Tabel 1: Oversigt over motorisk udvikling 3 Alder Kaste Gribe Gribe og kaste Drible og studse Sparke 2-årige Barnet står stille og Barnet kan ikke følge Barnet kan gå rundt og kaster kun med armen en flyvende bold med sparke lidt til forskellige i bevægelse. øjnene og derfor kun genstande. Derefter laves tilfældigt gribe en stor sparkebevægelsen med bold inde ved kroppen. tilbagesving af underbenet 3-4-årige Ryggens muskler bruges Når en 3-årig begynder Kombinationen af at Den 4-årige slår bolden Når barnet kan stå på også lidt og armen at kunne gribe, røres kaste og gribe en i gulvet med begge et ben, bliver sparket strækkes i kastet. bolden først med bold er hos 4-årige hænder og griber igen mere sikkert. hænderne og trækkes i opdelt i to færdigheder. med begge hænder. den egentlige gribning ind til kroppen. 4-5-årige Der kastes med rotation Bolden gribes med Kastet forberedes Sparket udføres med af overkroppen og kastet hænderne alene, allerede lidt under begyndende afbalanefterfølges måske af et lille uden at bolden føres gribningen. Den cering af armene. skridt fremad. ind til kroppen. 5-årige behersker dog ikke kast med tilløb, og gribning under løb. 6-årige Der kastes med vægt- Magter bedst en hold- En del børn kan studse forskydning fra kaste- størrelse på 2-3 spillere en stor bold vedsidens fod til den anden i kaste/gribe og fodbold- varende med en hånd. fod. lignende spil. 7-8-årige Kastet bliver udviklet til et kast, hvor man bruger hele kroppen. Evnen til at kaste hårdt/blødt og præcist udvikles. Magter grovmotoriske aktiviteter sammen med kastet, fx løbe og kaste årige Klarer finere motoriske Kan overskue spil færdigheder sammen med med større hold end at kaste, fx hoppe og kaste, 5 spillere. klappe og sige remser. 1 Efter Temahæfte 5 Børns motoriske udvikling, DGI 18

17 Øvelser Formålet med øvelserne beskrevet i dette kapitel er, at eleverne får mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. Øvelserne kan udgøre en undervisningslektion eller være del af fx opvarmning. Jo flere gange øvelserne benyttes, jo mere fantasifulde bliver elevernes boldberøringer og bevægelser. Alle med bold. Brug store og små bolde prøv også med balloner. Aflevering og modtagning til sig selv. Brug forskellige kropsdele. Grib bolden mellem berøringer af forskellige kropsdele. Kast til sig selv spil bolden med en kropsdel grib bolden. Få eleverne til at spille med en ny kropsdel hver gang. Stående, gående og liggende på gulvet. Sørg for at eleverne bruger hele rummet. 1-2 kropsdele grib bolden. Stående og gående omkring til et nyt område, skift position knælende, stående, liggende. Trille bolden på kroppen. Spille/trille bolden under egen krop. Byt bold når to elever møder hinanden. Aflevering og modtagning efter spil op ad væg, dør, bande, loft, målstolpe, græs, hæk, andre elever. Sørg for, at eleverne kigger op og orienterer sig i rummet Spil bolden på en flade (gulv, væg, loft, andre elever) og grib returbolden. Spil bolden på to flader og grib returbolden. Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning. Hop inden modtagning fra flade. Spil bolden gennem dig. Dette kan ske ved, at eleven hopper over bolden, spiller bolden gennem ben, under arm, under kroppen med arme og ben i gulvet. Kast bolden op i luften, hvor mange gange kan du komme under den? 19

18 Parvis med bold A kaster til sig selv og spiller B med en ny kropsdel hver gang. B forsøger at gribe bolden, inden den rammer jorden. - Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning - Spejl, hvad den anden gør. A ligger ned. B løber rundt om A kaster bolden. B samler op eller griber - Lig i tre forskellige positioner. A sidder og kaster bolden. B skal hente og gribe. A og B triller bolden til hinanden. Med hænder og fødder. Tæt sammen og fødderne flyttes hurtigt fra side til side. A er foran B, mens de holder hinanden i hænderne. B spiller bolden gennem benene på A, mens de bevæger sig fremad. Bolden spilles med fødderne, og så snart A har kontrol over bolden med fødderne, slipper A og B hinandens hænder, og B løber op foran A. Nu er det B, der spiller bolden gennem A s ben. A og B står overfor hinanden på alle fire med vægten på armene (se billede) og triller bolden til hinanden. De kombinerede løbe- og boldøvelser beskrevet nedenstående, er alle relateret til de løb, der foretages i boldspil. Orientering efter redskab (bold), medspiller, modspiller, skifte tempo m.m. Løbe væk fra noget og hen imod noget andet, bevæge sig i forhold til medspiller og modspiller og med front imod modspiller. Eleverne starter med at jogge rundt i salen. Dette kan gøres uden bold i starten og derefter med bold ved enten hænder eller fødder. Skift tempo, når læreren fløjter. Fyld hele salen så tømmerflåden ikke kæntrer. Giv high-five og/eller anden hilsen, når to elever møder hinanden. Parvis sammen I de følgende øvelser løber to elever ved siden af hinanden, da man kommunikerer bedre end foran og bagved hinanden. A dribler med bolden med enten hænder eller fødder (begge elever løber evt. uden bold). B løber ved siden af uden bold. Når A siger enten farvel eller ses, løber B væk og kommer tilbage. Ved farvel løber B længere væk, end hvis der siges ses. Når B kommer tilbage, bytter de roller. A siger nu farvel og en farve. B løber væk og finder farven i lokalet, som skal røres, inden B må løbe tilbage til A. A siger farvel, farve og en aktivitet fx englehop, som skal udføres, inden B returnerer. A og B står med front mod hinanden. A bestemmer, hvorhen de skal bevæge sig. B skal hele tiden forsøge at holde samme afstand og position foran A. Denne øvelse kan udføres med og uden bold og evt. tre i en gruppe. 3-4 elever på række med bolde Trille til venstre, en af spillerne må løbe hele vejen rundt. Eleven yderst til højre, siger skift og alle triller bolden mod venstre, og A må hurtigt løbe i den anden ende af rækken, så han/hun kan modtage bolden fra eleven yderst til venstre. Kan også laves med underhåndskast op i luften eller evt. med dribling. Øvelsen starter stående, og efterhånden bevæger hele gruppen sig rundt i salen. 20

19 Stafetter Eleverne deles i hold på fire til fem. De enkelte hold grupperes, så der placeres to og tre elever over for hinanden. På denne måde vil der hele tiden være en, som man kan indhente fra den anden gruppe, uden at det ser ud som om, at man er håbløs bagud Ligesom tiden i kø er ganske kort. A løber over til B i rækken overfor og afleverer bolden. B løber til C og så fremdeles. Bolden kan trilles/skubbes med hænder, fødder, næse, øre, baller,.. (find selv på flere) Bolden kan dribles eller kastes op i luften Spilles gennem egne ben Balanceres på maven eller nakke/ryg. Differentiering Alle øvelser opfordrer mere eller mindre til, at eleverne selv bestemmer, hvilke bevægelser de udfører, og måder de modtager og afleverer bolden på. De skal bruge fantasien og prøve sig selv af. I starten vil man opleve, at nogle elever har lidt svært ved at komme i gang, men vær med som lærer og vis, at der hverken er en rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på. Man kan evt. differentiere i udleveringen af forskellige boldtyper, men arbejd både med store, små, hårde og bløde bolde. Evaluering Hos børn er det vanskeligt at adskille, hvorvidt de fysiologiske ændringer, man kan måle, er et resultat af den træning, de udsættes for, eller om en fremgang skyldes den vækst og modning, der sker samtidig. Der vil, sideløbende med træningen, ske en forandring af børnene som følge af den almindelige vækst og udvikling. De fysiologiske forandringer kan således lige så godt være forårsaget af en forandring af dimensionerne, en udvikling af funktioner eller en integration af de fysiologiske systemer (lunger, hjerte, muskler, nervesystem m.m.) 1. Dette, at selve væksten influerer på ydeevnen, betyder, at det er meget svært at evaluere på, hvorvidt og hvor meget forskellige aktiviteter påvirker børnene. Men det er ganske vist, at hvis evner af den ene eller anden slags skal forbedres eller vedligeholdes, så skal de trænes, og hvis børns boldkontrol og evnen til at modtage og aflevere en bold skal forbedres, så skal det trænes og øves, og en måde at evaluere boldaktiviteter på kunne evt. bestå i at: Tælle, hvor mange gange hver enkelt elev rører bolden per minut? Hvor mange muligheder og tid (sekunder, minutter, timer) har hver enkelt elev for at røre bolden? Er der mulighed for at eksperimentere for eleven? Hvem rører bolden mest? Er der lige muligheder for den øvede som for den uøvede? Teste evne til præcisions- og længdekast Hvor aktive har eleverne mulighed for at være? Litteratur DGI, Børns motoriske udvikling, Temahæfte 5 Klarlund Pedersen, Bente og Saltin, Bengt, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed, 2005 Team Danmark, Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, 2005 Undervisningsministeriet, Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Team Danmark,

20 22

21 3. Leg i redskabsgymnastik Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev Uddannet cand.scient Idræt & Sundhed fra Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra Idrætslig baggrund: udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastik og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Indledning Redskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at knække koder for bevægelsesmønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. I så fald arbejdes målrettet, afgrænset og oftest anvendes modtagning og instruktion. Men en anden tilgang kunne være denne: Gymnastiksalen er fyldt med redskaber, og børnene bliver helt elektriske ved synet af den indbydende redskabsbane. Det kræver pædagogisk overblik for idrætslæreren at fastholde børnenes opmærksomhed under den grundige gennemgang af banen. På hvor mange måder kan I komme gennem banen på? spørger hun. Hun giver ingen svar, men forklarer færdselsreglerne i legen. Med færdselsregler sætter hun legen ind i en ramme, så legen ved nogle stationer målrettes efter en bestemt hensigt (bevægelsesmønster). Hun gør meget ud af at stimulere børnenes fantasi. Hun spørger til, hvad den enkelte station i redskabsbanen forestiller. Ét barn siger et isbjerg, et andet barn siger et vandfald. Børnene skal altså selv finde løsninger (viden) ud fra deres fantasi og kropslige intuition. Beskrivelsen ovenfor er transskriberet fra videooptagelser af undervisning i leg på redskabsbaner i indskolingen. Beskrivelsen giver mange oplysninger om underviserrolle, undervisningsprincipper, målretning af en legende undervisning, videnudvikling og andre forhold i undervisningssituationen, der har betydning for læringsmulighederne. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner, som skitseret i eksemplet, er en mere udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indskolingen. Mange trinmål under kroppen og dens muligheder efter 2. klassetrin henviser nemlig direkte til redskabsgymnastik: bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene Det ses desuden, at der er rig mulighed for at arbejde med de åbne opgaver, legen tilbyder. Også under idrættens værdier kan der arbejdes med mange trinmål: samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler. Fokus vil i dette kapitel være på trinmålene under kroppen og dens muligheder, der fortæller væsentlige motoriske mål, børnene skal arbejde hen mod i indskolingen. Gymnastiktræet nedenfor illustrerer, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med redskabsaktiviteter allerede i indskolingen. Træet er opdelt i en rod, en stamme og en forgrening: Roden i Gymnastiktræet udgøres af de grovmotoriske basiselementer, som udtrykker det motoriske fundament. Det er alle de naturlige bevægelsesformer som at trille, rulle, rotere, kravle, klatre, springe, svinge, støtte på armene osv. En stimulering og træning af de bevægelsesformer forbedrer paratheden til at lære nye bevægelsesmønstre. Stammen er bevægelsestyper, der anvendes i næsten al leg og idræt, men som har fokus på senere læring af gymnastiske øvelser. Bevægelserne er fx afsæt, svæv, landing, spænding, afspænding, svinge, kippe, støtte, rotere m.m. og foregår omkring alle 3 akser. I forgreningen arbejdes med metodisk læring af grundlæggende springtyper som rulle-salto bevægelser, håndstandoverslags bevægelser og trille-skrue bevægelser. 23

22 Udviklet af Finn Berggren, Michael Bjøern, Lars Elbæk og Nicolas Markvardsen. Gymnastiktræet Skal vi give barnet gode oplevelser med forgreningens færdige spring som vejrmølle og overslag, er det afgørende, at barnet har udviklet kropslige forudsætninger for at kunne udføre disse spring. Denne læringsparathed udgøres af erfaringer med og automatisering af en lang række grundlæggende bevægelsesmønstre fra roden og stammen. Er disse kropslige forudsætninger ikke på plads, har barnet ikke de fornødne redskaber til at mestre springene, og motivationen for deltagelse i idrætten vil falde. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst udvikler det nødvendige kropsligtmotoriske fundament for at kunne bevæge os ud af grenene og op i træets krone? Hvor der i mellemskolingen og udskolingen også lægges meget vægt på at lære og træne bestemte bevægelsesmønstre ud fra en metodisk og videnskabelig tilgang, er det holdningen her, at læringsparathed udvikles i et legende miljø, hvor mange gentagelser og mindre fokus på æstetisk udførsel og teknisk perfektionering af bevægelserne giver den bedste stimulering. Praksis Opvarmning Opvarmning kan springes over i indskolingen. Der er oftest kort tid, da der også skal bruges kræfter på at stille redskabsbanen op. Dog kan en mental forberedelse være at gå banen igennem og præsentere eleverne for færdselsregler m.m. (se indledende citat). En væsentlig del af den mentale forberedelse er stimuleringen af børnenes fantasi - fx via spørgsmål til barnets forestillingsevne. Herved sker også en iscenesættelse af legen, der er med til at engagere børnene. Alternativt kan man varme op med diverse kamplege, tillidsøvelser og lignende 1. Redskabsbanen Jf. trinmål og gymnastiktræet er det afgørende, at redskabsbanen giver mulighed for alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling. Det betyder, at man skal forsøge at stimulere alsidige bevægelser fra Gymnastiktræets rod og stamme. En mulighed kan være følgende opstilling: 24 1 Nielsen & Andersen 2005

23 1. Den umulige bro: (balance) 2. Indianer til hest: (svinge) 3. Vandløbet (koordination, afsæt, landing, balance) 4. Rutsjebanen (afsæt m.m.) 5. Hulen (krybe, kravle) 6. Linen (balance på bom eller bænk) Rutsjebanen: springbræt, bom, 3 bænke, nedspringsmåtte, rullemåtte (glat), måtte, reb til at fastgøre måtte m.m. Den umulige bro: 2 halve combiruller, måtte som underlag (gerne 1 meter bredere til alle sider) Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem - evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Andre forslag til stationer findes beskrevet bagerst i kapitlet, men grundlæggende tages der udgangspunkt i salens tilgængelige redskaber og underviserens fantasi. Har man en gruppe børn, som har specifikke motoriske mangler, kan man naturligvis se stort på alsidigheden og lægge et mere afgrænset fokus fx et balancetema, hvor der opstilles forskellige stationer med krav til balance i alle mulige højder og på alle mulige måder. 25

24 Organisering af legen Når legen sættes i gang, kan banen introduceres som beskrevet i indledningen: Underviseren beskriver færdselsregler ved den enkelte station, uden at vise hvordan stationen forceres. Dermed bevares friheden i legen, og barnet skal selv udvikle viden ud fra det induktive undervisningsprincip. Barnets oplevelse af frihed er et fundamentalt kendetegn ved leg. Her opfattes det altså ikke som leg, hvis underviseren begrænser barnets udfoldelse ved at instruere i, hvordan stationerne skal forceres. Færdselsreglerne er desuden med til at give legen sin orden. Når barnet har stor frihed til at finde kropslige løsninger til forcering af stationerne, bliver det vanskeligere at arbejde målrettet med bestemte kropslige færdigheder som fx en rulle. Hvordan kan man vide, om barnet nu også har forsøgt at udføre en rulle? Svaret er, at det kan man ikke vide! Grundlæggende udviser den legende tilgang stor tillid til, at børnene selv vil få erfaringer med fx ruller, når de er motorisk klar til det. De fleste redskabsbaner vil altid arbejde med at løbe, kravle, balancere, klatre, svinge, afsæt, flugt og landing med mere i et vist omfang, mens bevægelser som trille, skrue, rulle, støtte på armene m.m. i højere grad er op til børnene selv. Legen kan dog målrettes ved at give den enkelte station et navn, som appellerer til, at barnet træner bestemte motoriske færdigheder. En anden måde at målrette legen på er, at underviseren bruger eleverne til at vise hinanden løsninger. Løsningsmuligheder, der indeholder bestemte grundmotoriske bevægelser, som alle børnene gerne skal få erfaringer med, sørger underviseren for, at alle børnene ser, så de kan udveksle en bestemt viden og inspireres i en bestemt retning. Denne målretning er ikke hæmmende for legen, for det er stadig frivilligt for børnene, om de vil prøve kræfter med disse løsningsmuligheder. Redskabsbaner har den ulempe, at der skal slæbes en farlig masse redskaber frem eller tilbage. Det gør sig imidlertid altid gældende i redskabsgymnastik. For at spare tid kan underviseren ofte få hjælp fra kolleger eller større elever i opbygningen af banen. Alternativt kan underviseren uddele billeder af stationerne til grupper af børn, så de bedre kan hjælpe med at stille banen op. Det anbefales dog, at større redskaber allerede er sat op af underviseren, og allierer man sig med andre undervisere i faget, kan banen måske blive stående hele dage, så der ikke skal bruges så meget kostbar undervisningstid på at stille frem og rydde ud. Tjek altid om bom, ringe og tove m.m. er rigtigt indstillet, før aktiviteterne sættes i gang! At organisere legen i redskabsbaner skal helst medføre, at eleverne ikke skal stå på række og observere hinanden som ved stationstræning. Opstår der kø i redskabsbanen, kan det ofte afhjælpes med færdselsregler. Det kan foreslås, at der højst må være 5 elever ved hver station, eller der kan gives tilladelse til at overhale. Med leg på redskabsbaner er det desuden vanskeligere for eleverne at mobbe hinanden. For det første står de meget lidt i kø og kan ikke observere hinanden så meget, og for det andet skal aktiviteten ikke ligne et bestemt bevægelsesmønster, da eleverne har stor frihed til selv at bestemme, hvordan de vil forcere redskabsbanen. 26

25 Lege Børn kan godt lege frit på redskabsbanen i længere tid, men det er i høj grad muligt at igangsætte målrettede lege. Nedenfor er kort beskrevet eksempler på lege: Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller 3 og 3. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. Kongen byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på. Eleverne løber rundt på banen, og på signal fra underviseren løses opgaver som: Hæng i en arm, hæng med hovedet nedad, drej rundt om dig selv m.m. Sanse-leg: Eleverne er sammen 3 og 3. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselige er blinde. I grupper af 3-4 elever transporterer eleverne en bombe rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Alternativt kan læreren placere bomber forskellige steder på banen, som eleverne skal undvige. Andre lege: Forestil dig du er et bestemt dyr, en jægersoldat, en blind, en hoppebold, en trillebør (parvis øvelse) eller lignende, mens du gennemfører banen. Lad evt. eleverne gætte, hvad hinanden er. I kan også finde sammen parvis og forsøge at komme banen rundt synkront m.m. Der kan desuden sættes musik på eller anvendes udklædning for at stimulere og iscenesætte en fantasiverden ud fra et overordnet tema. Underviserrolle Med en legende tilgang til redskabsgymnastik er underviseren frigjort fra modtagning. Derved bliver leg på redskabsbaner en mere tilgængelig tilgang for undervisere til at beskæftige sig med redskabsgymnastik, for man skal ikke nødvendigvis være en sikker modtager. Underviserrollen ændrer sig dermed fra at være baseret på kendskab til redskabsgymnastikkens metodiske opbygning af spring og erfaringer med modtagning, til at underviseren skal forstå og organisere børns leg, stimulere børns fantasi og anvende metoder til målretning af leg (jf. ovenfor). Differentiering Observationer af leg på redskabsbaner har vist, at børn i indskolingen selv er i stand til at finde løsninger (udvikle viden), og at de selv differentierer undervisningen i legen. Uanset om det enkelte barns motoriske niveau er højt eller lavt, finder barnet mening og udfordringer i redskabsbanen. De næsten frie valg af alsidige, kropslige udfordringer betyder, at børnene kan afpasse udfordringer til egne evner. Det ses også, at de kropsligt erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er mere krævende. Således differentierer børnene selv undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kræver stor erfaring at efterkomme i en mere færdighedsorienteret tilgang til redskabsgymnastik. Evaluering I en tid hvor læring i højere grad skal måles og evalueres for at kunne kvalificeres (jf. Fælles mål), kan legen synes at have fået vanskeligere kår. Men i et fag som idræt hvor langt størstedelen af al læring er utydelig for os, kan det være frugtbart at forsøge på at gøre mere læring tydelig - og dermed målbart. En metode er at anvende samtalen i undervisningen. Videooptagelser af indskolingsbørn efter en lektion med leg på redskabsbaner viser, at børnene er i stand til at identificere forhold som hvad har I lært?, hvad var sjovt?, var der nogle steder, I lavede ruller?, hvorfor er det farligt, at? m.m. At skabe rum for en mere reflekterende undervisning giver således også børnene mulighed for at få mere tydelig læring med fra idrætstimen. Dialog om de kropslige og sociale oplevelser bør naturligvis ikke overdrives, så legeprocessen gang på gang brydes. Med legen som tilgang bliver det vanskeligere at måle, om eleverne bliver kropsligt dygtigere. Det er lettere at måle på, hvis man sætter dem til at udføre forlæns ruller. Men færdigheder er ikke det eneste, der skal måles på. Der skal også måles på deltagelse, aktivitetsniveau, humør, sociale forhold og lignende. Her bliver idrættens værdier mere tydelige for eleven. Så vær tålmodig og sæt legen i fokus i redskabsgymnastik i indskolingen. Så går det endnu hurtigere med at knække koder for bevægelsesmønstre, når børnene kommer i mellemskolens motoriske guldalder. 27

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

3. Leg på redskabsbaner

3. Leg på redskabsbaner 3. Leg på redskabsbaner Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

Aktiv Rundt. i Danmark. 0.-2. klasse

Aktiv Rundt. i Danmark. 0.-2. klasse Aktiv Rundt i Danmark 2007 0.-2. klasse 3 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i 1. -2. klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet

Læs mere

Diverse lege. Indholdsfortegnelse

Diverse lege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bjerget brænder... 2 Den landflygtige konge... 2 Sparke til dåse... 2 Kongens kæmper... 3 Jeg melder krig... 3 Rød, gul, grøn - stop!... 4 Morderleg... 4 Den blinde mand... 4 Bankebøf...

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret

Læs mere

PIGERAKET TRÆNINGSPAS

PIGERAKET TRÆNINGSPAS FODBOLDØVELSER PIGERAKET TRÆNINGSPAS EN DEL AF NOGET STØRRE 2 KÆRE TRÆNER Din klub har valgt at afholde Pigeraketten og derfor også valgt at sætte fokus på det fodboldtilbud, som netop jeres klub tilbyder

Læs mere

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret

Læs mere

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem

Læs mere

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi

Læs mere

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Snejbjerg Skole - En idrætsskole Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?

Læs mere

Idræt på Langmarkskolen

Idræt på Langmarkskolen Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. indholdsfortegnelse - hvorfor er idræt godt for dit barn - Idrætsundervisningen på SVMF - idræt i indskolet (0.-3. Klasse) - Idræt i mellemtrinnet

Læs mere

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC DBBF inspirationsmateriale Type Oprindelige forfatter Opsummering Målgruppe Krav Problemområder Materialer Arbejdskraft Faciliteter Senest opdateret Basketball øvelses ABC Øvelser og beskrivelse af Fundamentals

Læs mere

2.-3. klasse boldtilvænning og boldteknik Del 1: Lege

2.-3. klasse boldtilvænning og boldteknik Del 1: Lege Del 1: Lege Transportbåndet: Start Mål 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Transportbåndet. Eleverne deles i grupper á 4-6 elever. 5-6 bolde i forskellige størrelser og materialer til hver gruppe.

Læs mere

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv. Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen

Læs mere

Find vej gennem tunnelen

Find vej gennem tunnelen Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Husmands-rytme/Husmands-finte

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop

5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop 5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stepøvelser, hvor du bruger en stepbænk eller et trappetrin. Folderen er udarbejdet

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning.

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Teknikmærke 2000/2001/2002 Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Der kan opnås et af følgende teknikmærker: Spilleren opnår en samlet score > 9 point = Bronzemærke

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen Slackline Balance koordination motorik styrketræning højt humør - som en integreret del af idrætsundervisningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...2 Hvad er slackline?...2 Slackline

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse 9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Træningsøvelser til motorikpakken

Træningsøvelser til motorikpakken Dansk Squash Forbund Motorikpakken 1 Træningsøvelser til motorikpakken Rekvisitter Skumbold m. plasthud Navn & beskrivelse Stikbold Alle mod alle det gælder om at ramme de andre og selv undgå at blive

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT 42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen 5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig

Læs mere

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Frikvartersaktiviteter

Frikvartersaktiviteter Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Fangelege. Indholdsfortegnelse

Fangelege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Ulven kommer... 2 To mand frem for en enke... 2 Aberne i træerne... 2 Her kommer vi... 3 Sten-saks-papir... 3 Plat eller krone... 3 Alle-er-den-tik... 4 Katten efter musen... 4 Ståtrold...

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

totalhåndbold Del 1: Lege

totalhåndbold Del 1: Lege totalhåndbold Del 1: Lege 0-15 minutter Forklaring og instruktion til Ståtrold med bold Antal elever Udstyr Bane Beskrivelse og regler Variationer Eleverne deles i grupper á 15-25 elever Kegler/ markeringer-

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger! RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte. 8. Årgang Aktiviteter Mål Evaluering - Succeskriterier Opvarmning og leg deltage aktivt i lege med faste og sværere regler Forslag til indhold Fangelege Fantasilege Reaktionslege Gymnastik i og med redskaber

Læs mere

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale Nr.5623 Alder: 2-80 år - Tid: 10 min. Nr.5487 Alder: 6-80 år - Tid: 5 min. Skråtstillet springbord Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Abegang i bomme Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring,

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Move@School LEGEKATALOG

Move@School LEGEKATALOG Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Den Røde og Sorte Tråd

Den Røde og Sorte Tråd Den Røde og Sorte Tråd Indholdsfortegnelse: Forord Side 2 U6-U7 Side 3 U8 Side 5 U9 Side 8 U10-U11 Side 12 U12-U13 Side 18 U14-U15 Side 26 U17-U19 Side 36 Eksempel på træningspas U6-U7 Side 45 Eksempel

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Træningsøvelser til længdespring Indhold

Træningsøvelser til længdespring Indhold Træningsøvelser til længdespring Indhold Generelt om spring... 1 Lektion 1 afsættet... 3 Lektion 2 - tilløb... 4 Lektion 3 svævefasen... 6 Træningsøvelser og lege... 7 Konkurrencen... 9 Generelt om spring

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere