Håndbold i skolen - alle børn i spil
|
|
|
- Birgit Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndboldforløb klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1
2 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her materialer til et håndboldforløb for klasse. Materialerne er primært udviklet med henblik på det kommende samarbejde mellem foreninger og skoler. DHF ønsker med dette materiale at styrke elevernes viden, færdigheder og kompetencer inden for boldbasis og boldteknik i klasse i forhold til de nye fælles mål for faget Idræt. Forløbet er bygget op ud fra tanken om, at frivillige, lærere og pædagoger skal kunne udføre og undervise i de forskellige elementer i forløbet. Forløbet bør derfor også kunne udføres uden deltagelse fra foreningen og kun med skolens lærere og/eller pædagoger. Det er derfor ikke en forudsætning, at de frivillige, lærerne eller pædagogerne har en håndboldfaglig viden for at kunne gennemføre forløbet. Forløbet kan benyttes i sin nuværende fulde længde eller laves til et kortere eller længere forløb. Foreningen og skolen får mulighed for at benytte de enkelte lektioner til en introduktion af håndbold eller af boldspil og boldbasis overordnet. Hensigten med forløbets opbygning og indhold er, at eleverne i disse klassetrin skal opnå basale færdigheder inden for blandt andet kast, spring og løb, samt at eleverne opnår grundlæggende tekniske færdigheder med bolden. I lektionerne beskrives aktiviteter, hvori overvejelser omkring bane og boldvalg medvirker til at opstille udfordringer for både de uerfarne og erfarne elever. Forløbet ender ud i en præsentation af spillene Totalhåndbold og Street Handball. Det er vigtigt at få alle børn i spil. 2 Mål: At eleverne oplever og vænner sig til bolden som redskab. At eleverne opnår basale tekniske færdigheder med bolden. At eleverne opnår basale færdigheder inden for kast, spring og løb. At eleverne forstår ord og vendinger, som indgår i boldbasis og boldspil, eksempelvis hvad er en aflevering?. At give eleverne en introduktion til boldbasis og boldspil. At lave aktiviteter og spil med høj intensitet. At videregive glæden ved boldspil og særligt håndbold.
3 OPBYGNING Forløbet er bygget op om seks lektioner á 90 minutter. Hver lektion består á 60 minutters undervisning og 30 minutter til omklædning og bad. De seks lektioner er inddelt i tre hovedtemaer, og hvert hovedtema indgår i forløbet med to lektioner. Hovedtemaerne er; Boldtilvænning og boldteknik Kast, spring og løb Totalhåndbold og Street Handball Alle lektioner i forløbet er inddelt i tre lektionsdele á 20 minutter. De tre lektionsdele indeholder aktiviteter inden for tre underordnede temaer; Lege Teknik og motorik Boldbasis og spil Skolen eller foreningen kan også vælge at benytte en af de tre lektionsdele fra en eller flere lektioner til andre formål end selve forløbet. Skolen, skolens lærere og pædagoger kan eksempelvis benytte enkeltdelene som inspiration til; Bevægelsesbånd Bevægelse i den understøttende undervisning Bevægelse i den fagopdelte undervisning. 3
4 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER Forløbet og de forskellige dele i lektionerne kan som udgangspunkt udføres alle steder. Forløbsplanen og lektionsplanerne kan ændres eller sammensættes på flere forskellige måder. Lektionsdelene med temaet Lege kan med fordel benyttes som opvarmning. Herefter kan delen med Teknik og motorik udføres, og lektionen kan afsluttes med Boldbasis og spil. Ved denne opdeling kræver det, at pædagoger, lærere og frivillige kender alle delene i lektionen. Dermed har de også mulighed for at skifte mellem alle grupperne og sætte grupper i gang eller ændre på aktiviteten, hvis der er behov for det. Det er muligt at organisere lektionerne således, at underviserne kan placere sig imellem aktiviteterne eller i og omkring en aktivitet (se s. 5). Det er også muligt at lave lektionen ud fra et princip omkring stationstræning. Her skal man have for øje om det er nødvendigt med en anden form for opvarmning, inden aktiviteterne sættes i gang. Her kan læreren, den frivillige eller pædagogen være ansvarlig for en specifik del i lektionen afhængigt af antallet af voksne. Ved opstilling af baner er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring størrelsen af banerne. Små baner gør ofte spillet teknisk sværere, mens en (for) stor bane kan være uoverskuelig og gøre spillet relativt sværere. Vær opmærksom på at justere banerne til efter elevernes niveau og antallet af elever. Spil og lege med bolden foretrækkes i mindre grupper, så eleverne får mange boldberøringer og har færre medspillere og modspillere at forholde sig til. Boldvalget kan ændre sværhedsgraden eksempelvis er en volleyball nemmere at kaste op ad en væg og gribe igen, end en tennisbold. Igennem hele forløbet er der lagt stor vægt på, at bolden bliver præsenteret i forskellige størrelser og materialer, eksempelvis: Tennisbold Volleyball Street-bold Fodbold Håndbold, læderbold Tre-lags gummibold Skumbold Basketball 4
5 ORGANISERING En underviser per aktivitet. nderviser er placeret i eller omkring aktiviteten. Lege Teknik & motorik Boldbasis & spil Flere aktiviteter per underviser. nderviser er placeret imellem aktiviteterne. Lege Teknik & motorik Boldbasis & spil OPBYGNING ROTATION/STATIONSMODEL Eleverne roterer efter 20 minutter til en ny del. Lege 20 min. Boldbasis & spil 20 min. Teknik & motorik 20 min. TRINVIS MODEL Alle eleverne laver den samme del. Lege 0-20 minutter. Teknik & motorik minutter. Boldbasis & spil minutter. 5
6 BOLDBASIS OG BOLDTEKNIK 1. lektion - Boldtilvænning og boldteknik, del 1-3. Formål: At give eleverne erfaringer med bolden (forskellige størrelser og materialer). At italesætte hvad er en aflevering?. 2. lektion Boldtilvænning og boldteknik, del 4-6. Formål: At give eleverne basale færdigheder som kaste og gribe i spil. At italesætte betydningen af medspiller og modspiller. 3. lektion Kast, spring og løb, del 7-9. Formål: At udfordre elevernes motoriske færdigheder inden for kast, spring og løb. At introducere (små)spil med bolden, hvor der sættes fokus på bevægelse på en udfordrende måde. At italesætte betydningen af at bevæge sig uden bold. 4. lektion Kast, spring og løb, del Formål: At udfordre elevernes motoriske færdigheder inden for kast, spring og løb. At lave spil med fokus på præcision i skud (kast). At italesætte betydningen af Fairplay. 5. lektion Totalhåndbold og Street Handball, del Formål: At give eleverne erfaringer med elementerne skud på mål og angrebsspil. At italesætte hvad er et angreb?. At give eleverne erfaringer med Street Handball som et færdigt spil. 6. lektion Totalhåndbold og Street Handball, del Formål: At give eleverne erfaringer med forsvarsbevægelser. At italesætte hvad er et forsvar?. At give eleverne erfaringer med Totalhåndbold som et færdigt spil. 6
7 FAGLIGT INDHOLD I forløbet er der indtænkt elementer fra trinmålene (2009) for faget Idræt efter 2. klassetrin og 5. klassetrin. TRINMÅL FOR FAGET IDRÆT EFTER 2. KLASSETRIN. dføre enkle former for løb, spring og kast. dføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke. Aflevere og modtage med forskellige boldtyper. Spille enkle boldspil med få regler. TRINMÅL FOR FAGET IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN. Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop, hop-fald. dføre handlinger med forskellige boldtyper, hvor der bruges både hænder, fødder og slagredskaber. Deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil. Forstå betydningen af fairplay Der er i høj grad lagt vægt på, at lektionerne og undervisningen indeholder aktiviteter, der har fokus på områderne; Sundhed Læring Trivsel Høj intensitet Derudover at få Alle børn i spil. 7
8 DEN GODE BOLDOPLEVELSE DHF håber på med dette materiale at inspirere og gøre det lettere for skoler og foreninger at mødes i samarbejdet om at skabe gode boldoplevelser og læring for de danske skoleelever. Med materialet håber DHF at kunne bidrage med konkrete tiltag eller inspiration til de fremtidige samarbejder mellem foreninger og skoler, hvor viden og erfaringer vil blive videregivet fra begge parter. Vidensdelingen kan være afgørende for at få flere børn i spil. Håndbold er uden for skolen i høj grad en konkurrenceidræt, men det behøver det ikke at være i skolen. Håndbold i skolen skal i højere grad handle om at få alle børn i spil, blandt andet igennem legen med bolden. I skolen skal børnene opleve de mange muligheder, der opstår, når de spiller sammen med andre og mod andre. Street Handball giver i høj grad muligheden for at tænke håndbolden ind i nye rammer og ud af hallen samt væk fra konkurrencen og over i legen. Totalhåndbold giver i høj grad mulighed for at arbejde med håndboldens kerne inden for rammer, hvor eleverne, uanset niveau, kan blive en del af spil med andre og mod andre. INSPIRATION Find yderligere inspiration til netop jeres forløb eller samarbejde på Her kan man blandt andet finde videoer af lege og øvelser, eksempler på samarbejder fra andre foreninger og skoler eller blive klogere på spillene Totalhåndbold og Street Handball. 8
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
2.-3. klasse totalhåndbold & street handball Del 13: Lege
Del 13: Lege Fang slangens hale: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Fang slangens hale. Eleverne deles i grupper á 4-5 elever. Kegler/markeringer. 5x5 meter. Hver gruppe får et areal markeret
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne
Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne 2 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Årsplan idræt 2. årg. 2013-14
33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34-36 Atletik Løb 60 + 400 Boldkast Længdespring Kuglestød beherske flere former for løb, spring og kast
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
HÅNDBOLD I SKOLEN. Sådan spiller I Totalhåndbold og Street Handball
HÅNDBOLD I SKOLEN Sådan spiller I Totalhåndbold og Street Handball Kære idrætsundervisere og SFO pædagoger Dette hæfte har til formål at indføre dig i to let tilgængelige udgaver af håndbold, som er velegnet
totalhåndbold Del 1: Lege
totalhåndbold Del 1: Lege 0-15 minutter Forklaring og instruktion til Ståtrold med bold Antal elever Udstyr Bane Beskrivelse og regler Variationer Eleverne deles i grupper á 15-25 elever Kegler/ markeringer-
Undervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Årsplan for idræt i 0. klasse
Årsplan for idræt i 0. klasse Hensigtsmæssig påklædning og bad hører med til idræt og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning Uge Emne, indhold og Materialer Mål Evaluering
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Årsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Idræt i 4.-7. klasse Lærer: Christina Hintze Denne årsplan er sidst revideret d. 19. juni 2018 Generelt Der er 2 ugentlige lektioner om torsdagen i idræt i 4.-7. klasse. Timerne
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne
2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege
Del 7: Lege Apport Fido: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Apport Fido. Eleverne er sammen to og to. 1 bold. Bolde i forskellige størrelser og materiale. Ingen bane. Den ene elev er hunden Fido
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail [email protected] Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.
2.-3. klasse boldtilvænning og boldteknik Del 1: Lege
Del 1: Lege Transportbåndet: Start Mål 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Transportbåndet. Eleverne deles i grupper á 4-6 elever. 5-6 bolde i forskellige størrelser og materialer til hver gruppe.
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold
Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne
0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane
Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Boldbasis. Hvad er boldbasis?
Boldbasis Hvis man ser på de fleste af de såkaldt "traditionelle" boldspil, som f.eks. håndbold, fodbold, volleyball og basketball, vil man hurtigt opdage, at der er en række fælleselementer eller basisfærdigheder
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
DHF S BØRNETRÆNER UDDANNELSE
DHF S BØRNETRÆNER UDDANNELSE DHF s Børnetræneruddannelse tager afsæt i DHF s idégrundlag for børnehåndbold: Idéen med DHF s børnehåndbold er, at håndboldforeningernes børn får gode oplevelser og gennemgår
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
1. Når bolden er rund!
1. Når bolden er rund! Af Lene B. Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Boldspil er noget
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD
ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering
Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer
Roller og bold Klassetrin Tidsramme 10-12 lektioner Overskrift Quidditch - en konkurrent til fodbold Tema Idræt og samfund Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Kompetencemål
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2016/2017 Svendborg Erhvervsskole HHX Idræt C Thea Julie Rasmussen, Mette Koch Mørkenborg HH3IDRC Oversigt over gennemførte
F(ælles)-camps Manual
F(ælles)-camps Manual Forberedelse til stationstræning: (stationskoordinatoren tager stilling til) Stationsindhold (hvilke tema vil vi træne efter på den enkelte station). Gruppekonstituering: antal spillere
Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.
Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
håndboldkaravanen Håndbold i skolen alle børn i spil. gør det selv! Håndboldforeningen i samarbejde med skolen.
håndboldkaravanen gør det selv! Håndboldforeningen i samarbejde med skolen. Håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne HVAD ER HÅNDBOLDKARAVANEN? Håndboldkaravanen
4. Håndbold kan sagtens spilles i skolen
4. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig
DHF KORTBANE FOR BØRN
DHF KORTBANE FOR BØRN Denne folder fortæller, hvordan DHF Kortbane skal spilles I denne folder finder du regler og rammer for spillet på DHF Kortbane. Folderens formål er at gøre det nemt at være træner
TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk
TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk Kære forening, kære trænere, ledere, hjælpere og spillere Dette hæfte har til formål at give et indblik i totalhåndbold. Hvordan spiller vi totalhåndbold
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C Mads Schulz Nyholm
Småspil og volleyspecifikke lege
Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger
Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.
Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.
Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3
FC Skanderborg Teknikmærker FC Skanderborgs teknikmærke Spillernavn: Indholdsfortegnelse Baggrund side 2 Teknikmærkerne og afvikling side 3 Øvelse 1: Jonglering side 4 Øvelse 2: Løb/dribling med bolden
DEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.
DEN GRØNNE TRÅD 1 BØRNEFODBOLD U9-10 Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære. At lære nyt bliver motiverende for spillerne og den fysiske opbygning af kroppen begynder,
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen
5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen
U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste
U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på at gøre spilleren ven med bolden dvs. der en bold pr spiller. Det er vigtigt at spilleren har
2. Boldleg for begyndere
2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne
BALLEBALL REGELHÆFTE. Katkjærvej Skive Tlf
BALLEBALL REGELHÆFTE Katkjærvej 28 7800 Skive Tlf. 97 51 07 17 [email protected] www.a-sport.dk Balleball a game that sticks Introduktion af Balleball.... Side 3 Regler.... Side 4 Tilpasninger.... Side
Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier
Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen
Fælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Motorikken Børnehaveklasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier
Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori
[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis
[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...
Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub
Teknisk træning Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Boldmestring Europa udvikler færre fodboldtalenter end fx Sydamerika. Efter flere eksperters mening skyldes det blandt andet, at træningen
Workshop 9. Bevægelse og motion på skemaet - erfaringer, ideer og inspiration
Workshop 9 Bevægelse og motion på skemaet - erfaringer, ideer og inspiration Konsulent: Stig Guldberg, stigguldberg.com Sundhedskonsulent: Mette Bjerregaard - kernesundhed ApS, kernesundhed.dk Selvfinansieret
Årsplan Idræt 3-4 klasse på Herborg Friskole
Uge Emne Kompetenceområ der/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af løb Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge 33-40 Boldbasis og boldspil Ultimate Basket
Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016
Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem
