Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 letbanen

Transkript

1 MEMO TITEL Noter til vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 letbanen DATO 23. december 2014 TIL Region Hovedstaden ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk KOPI FRA PROJEKTNR Mette Mogensen, Mattias Enggaard, Annette Walter og Svend Erik Rolandsen, COWI A SIDE 1/26 Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 letbanen Dette notat rummer noter, uddybende info og kilder til præsentationen " "Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 letbanen". Angivelse af slides nr. nedenfor henviser direkte til slides i præsentationen. Slide 1 forside Letbanen i Ring 3 mellem Ishøj og Lyngby rummer potentialet til at blive en ny regional vækstdriver, der både skaber nye transportknudepunkter og udviklingsmuligheder i de byområder, den passerer. Region Hovedstaden har derfor en stor interesse i at medvirke til initiativer, som kan løfte letbanen op i et højere vækstgear, og dermed give den en succesfuld start allerede fra åbningen. Derfor er der i 2015 afsat 10 mio. kr. til udarbejdelse af et internationalt demonstrationsprojekt, der kan understøtte udviklingen og sikre passagerfremgang på letbane. Indsatsen skal bl.a. bidrage til at tiltrække investorer til regionen. Denne præsentation er udarbejdet som en del af forarbejdet til de initiativer, der sættes i gang i Præsentationen sammenfatter eksisterende materiale og viden

2 SIDE 2/26 om vækstpotentialerne i korridoren, men giver også bud på fremtidige muligheder, som kan vurderes nærmere i det videre arbejde. Der er samtidig indsamlet en række internationale eksempler, som kan inspirere i forhold til at skabe udvikling i de forskellige dele af korridoren. Slide 2 letbanens vækstpotentiale fra internationalt til lokalt niveau Oplægget er opbygget efter denne disposition, som dels går fra internationalt niveau til lokalt niveau i Ring 3-korridoren, dels fokuserer på såvel erhvervsmæssige vækstpotentialer som bredere vækstpotentialer i relation til forskning, uddannelse, kultur, offentlige institutioner osv. Slide 3 fremtidens vækst skabes i internationale byregioner

3 SIDE 3/26 For at forstå vækstpotentialet i en region er det nyttigt at se på hvordan urbaniseringen globalt ændrer hvor og hvordan væksten skabes. McKinsey har analyseret byernes roller i den globale udvikling, og peger på, at byerne i 2011 stod for 75% af verdensøkonomien. Fremadrettet forventer McKinsey at særligt de mellemstore byregioner vil spille en hovedrolle. Frem mod 2025 forventes 600 byregioner at stå for 60% af den globale vækst. De største vækstrater forventes i byregioner med mio. indbyggere. De største megabyer vil opleve relativt lavere vækstrater. McKinsey udpeger Øresundsregionen er udpeget som én af de mindre blandt 600 byregioner. Slide 4 hvad er opskriften på vækst? Det står samtidig klart, at særligt de europæiske byregioner står over for store udfordringer i relation til at skabe vækst. KPMG har i 2014 analyseret udviklingen i 200 større byer over hele verden for at skabe et billede af, hvordan byer der har haft succes har skabt vækst. KPMG når ligeledes frem til, at de største byer i høj grad tiltrækker vækst, men at der også er mange eksempler på, at mellemstore byer og byregioner også har skabt succes. KPMG har særligt fokuseret på at analysere et mindre antal byer, som er gået frem negativ til positiv vækst. - hvad har opskriften på vækst været, og hvilken rolle spiller infrastruktur som eksempelvis letbaner? Slide 5 KPMG 7 kendetegn ved Magnet Cities

4 SIDE 4/26 KPMG peger på syv kendetegn ved Magnet Cities, der har formået at gå fra negativ vækst til positiv vækst. Fysisk fornyelse og gode forbindelser er et nøglepunkt men skal ses i sammenhæng med en lang række andre indsatser. Vækst skabes ikke blot ved at investere i infrastruktur som eksempelvis letbaner, men ved i en overordnet bypolitisk strategi at sammentænke infrastrukturinvesteringer med en række andre vækstfremmende initiativer som eksempelvis forskning, uddannelse, kultur og udvikling af attraktive boligtilbud. Det betyder også, at fremtrædende, internationale eksempler på byer, der har skabt vækst i tilknytning til letbaner over tid også har fokuseret en række andre offentlige investeringer i tilknytning til letbanen. Slide 6 Et eksempel: Bilbao

5 SIDE 5/26 Bilbao er berømt for Guggenheim kunstmuseet og museets betydning for byens udvikling. Slide 7 Et eksempel: Bilbao Men KPMGs analyser viser, at Guggenheim blot er ét blandt en lang række tiltag, der har styrket byens udvikling. En ny sporvogns/letbanelinie etableret i 2002 har været et andet, væsentligt tiltag, der ligesom Guggenheim ikke kan ses som ét initiativ, der i sig selv har skabt vækst. Samtidig vurderer fagpersoner med lokalkendskab, at metroen i Bilbao har endnu større betydning for sammenhængen i byen end letbanen. Det er kombinationen af en lang række investeringer, der har skabt fremgang. Slide 8 Den regionale vækstudfordring

6 SIDE 6/26 Betragtes Hovedstadsregionen her vist som "Copenhagen" er det tydeligt, at regionen skal op i et højere vækstgear, hvis området skal opnå samme succes som nogle af de byer KPMG har undersøgt i forbindelse med Magnet Cities. Her ligger Copenhagen lavt målt på både befolkningstilvækst og vækst. Slide 9 Den regionale vækstudfordring Den regionale vækstudfordring afspejler sig også tydeligt i en sammenligning med de nærmeste, europæiske metropoler, hvor København-Malmø skiller sig ud med svag vækst. Ambitionen for det nye Copenhagen-samarbejde mellem regioner og kommuner på Sjælland i partnerskab med staten er således i 2020 at have en vækst der mindst er på niveau med andre sammenlignelige metropoler.

7 SIDE 7/26 Slide 10 Vækstudfordringer set i lyset af OECDs budskaber OECD gennemførte i 2009 et såkaldt "Terrirorial review" af Hovedstadsområdet, hvor Københavns evne til at drive vækst i regionen blev vurderet. OECD pegede bl.a. på en række udfordringer og anbefalinger spørgsmålet er, at hvordan Ringbyen kan spille en rolle både ifht. arbejdskraft og virksomheder? Jvf boksene til højre, som ikke stammer fra OECDs rapport, men er afledte spørgsmål. Slide 11 Ringbyen som en del af "Københavns omegn" Der er tegn på, at Ringbyen som en del af "Københavns omegn" har et godt udgangspunkt for at skabe mere vækst. En opgørelse fra Danske Bank viser således, at Københavns Omegn målt på en national skala slår alle andre landsdele målt på BNP i perioden fra også højere end Landsdel Byen København.

8 SIDE 8/26 Slide 12 Letbanens vækstpotentialer Ring 3-letbanen kan således spille en rolle set i et bredere vækstperspektiv. Med afsæt i de udenlandske analyser og erfaringer, der understreger at vækst i tilknytning til letbaner bl.a. skabes via et helhedsorienteret perspektiv på byudviklingsmulighederne, vil den næste del af oplægget rumme en række bud på letbanens vækstpotentialer i et helhedsperspektiv. Erhvervsudviklingen udgør et nøgleemne, men skal der opnås fuld udnytte af letbanens potentialer og et styrket passagergrundlag må vækstpotentialet betragtes bredere. Figurens temaer uddybes i de følgende slides med en særlig vækst på de erhvervsmæssige potentialer. Slide 13 Vækstbrancher og klynger Danmark har en sammensat erhvervsstruktur med høj grad af offentlige og private servicevirksomheder, der bidrager med mange arbejdspladser og værdiskabelse

9 SIDE 9/26 (værditilvækst pr. time). Hertil kommer en højproduktiv fremstillingsindustri og en mindre primærindustri. Figuren med værditilvækst fremhæver eksempelvis længst til venstre servicesektorer inden for finans, forskning, transport og handel som arbejdsgiver for knap 20 % af de beskæftigede og en værditilvækst på 565 kr. pr. time, som de ansatte arbejder. I disse brancher har en række studier fremhævet særlige vækstklynger i Region Hovedstaden. En vækstklynge består af virksomheder i samme forretningsområde, der er lokaliseret i samme region, hvorved der opstår intern konkurrence og samarbejde. Vækstklyngernes dynamik bygger på et netværk af virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner som udnytter og bidrager til regionens konkurrencefordel, hvilket kan udtrykkes som (Metropolitan Inc. m.fl. 2010): Specialisering (fx regionens andel af beskæftigelse i klynge sammenlignet med klyngens andel i andre regioner) Human kapital og avanceret viden (fx klyngens ansatte med videregående uddannelse og ph.d.-grader) Produktivitet (fx gennemsnitlige lønomkostninger) Eksport (fx andel af verdensmarked) Udenlandske investeringer Klyngebetegnelsen er mere end høj beskæftigelse - de skal også være specialiserede og konkurrencedygtige på internationalt plan. Region H beskriver på hjemmesiden de storkøbenhavnske klynger som: "Hovedstadsregionen har i sammenligning med 60 andre, europæiske metropoler otte brancher med så mange job i forhold til det samlede antal job i regionen (dvs. jobkoncentration der måles på specialiseringsgrad), at disse brancher ligger på den europæiske Top10. De otte brancher beskæftiger tilsammen en tredjedel af de privatansatte i hovedstadsregionen. Tre brancher ligger helt i europæisk top med 2½ til fem gange så mange job i disse brancher som i en almindelig, europæisk metropol: Biotech (R&D) Medicinalvarer Medico-teknisk udstyr. I regionen er "finansielle services" i absolutte tal med job den største af de otte brancher. Transport og logistik er nr. to med job." Slide 14 Hvor skabes beskæftigelsen i Region H

10 SIDE 10/26 Beskæftigelsen i regionen og Danmark generelt har gennemgået store udsving det seneste årti. I 2012-studiet "Erhvervsudviklingen i Østdanmark. Udviklingen i erhverv frem til 2020" ses der på efterspørgslen efter arbejdskraft de næste år. Det relative udvikling i beskæftigelsen (opgjort i procent) er angivet i figuren til venstre. Den forventede beskæftigelsesudvikling kan opsummeres som: Betydelig tilbagegang i landbrug og industri Beskæftigelsesvækst i en række serviceerhverv både de vidensbaserede og 'operationelle' serviceerhverv Af væksterhvervene er flertallet udprægede kontorerhverv, hvorfor behovet for denne type etagemeter må ventes at vokse I faktiske tal (boksen til højre) ventes der mange flere beskæftigede i både de højduktive brancher, hvor vækstklyngerne også befinder sig, såvel som i et bygge og anlæg, hvor beskæftigelsen bevæger sig tilbage mod før-krise-niveau. Slide 15 Ringbyen er hjem for innovative virksomheder og vidensinstitutioner

11 SIDE 11/26 Ovenfor blev det nævnt, at regionens vækstudfordringer kan ses i sammenhæng med manglende innovationsevne og ditto kvalificeret arbejdskraft. I Ringbyen og det øvrige af Københavns Omegn har de forskningstunge virksomheder hjemme, og er derfor også et centralt fundament for at fremme innovation og kvalifikation. Antallet af forsknings- og udviklingsmedarbejdere (FogU) er en parameter, der særligt er knyttet til fremstillingsindustrien samt vidensinstitutioner. I Københavns Omegn er der ca FogU-arbejdspladser, hvilket er mere end halvdelen af antallet for hele regionen. Innovation foregår naturligvis i mange niveauer og sektorer også hvor der ikke er ansat forskere i FogU-stillinger. Det samme er gældende for et høj kvalifikationsniveau, som ikke er snævert forbundet med eksempelvis højteknologisk produktudvikling. Ringbyen har desuden set i forhold til de mere centralt beliggende erhvervsområder en fordel af kombinationen af høj tilgængelighed og mulighederne for at holde omkostninger til lokaler nede, da lejeniveauerne i Ringbyen er lavere end eksempelvis i centralt beliggende kontorlokaler. Slide 16 Ringbyens styrker: Branchebeskæftigelse

12 SIDE 12/26 Betragtes erhvervsstrukturen på tværs af kommunerne i Ringbyen er det tydeligt, at antallet af arbejdsplader på brancheniveau varierer meget mellem Ringbyens kommuner. Kortene viser beskæftigelsen (tal) for udvalgte brancher, og i hvor høj grad beskæftigelsen er specialiseret (farvenuance) i hver kommune. Jo mørkere kommunefarven er, jo højere andel af beskæftigelsen af den pågældende branche. De mørke farver for Gladsaxe Kommune viser forholdsvis høj specialisering inden for fremstillingsindustri med mange arbejdspladser inden for fødevarer (873), kemi (1514), medicial (3502) samt maskin (1018). For kemi angiver farven konkret, at antallet af arbejdspladser svarer til 4-5 % af totalen for kommune. Slide 17 Ringbyens styrker: Branchebeskæftigelse

13 SIDE 13/26 Kortene viser, at der jævn, høj beskæftigelse i servicesektorerne på tværs af Ringbyen. Særligt fremgår hospitalerne som store arbejdsgivere, men eksempelvis også mange beskæftigede med undervisning i Ishøj. Flere af disse sektorer omtales sjældent i "vækst-øjemed", men udgør en stor del af de arbejdspladser, som vil betjenes af letbanen. Det er derfor relevant at påpege, at attraktive vilkår for sektorerne herunder infrastruktur er essentielt for arbejdsmarkedet i Ringbyen. Samtidig er sektorerne også arbejdssted for mange af nuværende og potentielle beboere i korridoren. Desuden fremhæver kortene det brede sæt af styrkepositioner, som Ringbyen også rummer. Slide 18 Erhvervsmæssige vækstpotentialer i Ringbyen Sliden opsummerer data og konklusioner vedr. erhverv og beskæftigelse. Erhvervsog beskæftigelsesmæssig vækst rummer flere lag, hvilket er væsentligt, når man taler vækst i Region H og Ringbyen generelt og hvordan letbanen kan være driver specifikt. Figuren er COWIs fortolkning af de tre lag vækstklyngerne, vækstbrancherne og brancherne med stor basisbeskæftigelse opdelt efter værdiskabelse og beskæftigelse i dag og i fremtiden. Vækst rummer i denne forstand både beskæftigelse og værdiskabelse. Slide 19 Lokalisering og rammebetingelser

14 SIDE 14/26 En række studier har forholdt sig til virksomheders rammebetingelser og lokaliseringsønsker sliden viser pointer fra tre eksempler på studier med forskelligt fokus. Begreberne er mangesidede og dækker både de forhold, som udenlandske virksomheder går efter i valget af lokalitet for eksempelvis et nordeuropæisk hovedkvarter, eller de parametre der skal til for at løfte virksomheders konkurrencevilkår (arbejdskraft, skatteforhold mv.) og sidst de kvaliteter, der gør en lokalitet mere attraktiv frem for en anden eksempelvis infrastruktur. En fællesnævner på tværs er "adgang", hvor der ikke kun er tale om ubesværet tilgængelighed (mobilitet) for medarbejdere, samarbejdspartnere, råvarer og produkter, men også om adgang til mennesker, viden, finansiering etc. Letbanen er i sin natur et mobilitetsprojekt, men i kraft af sin linjeføring, hvor byområder bliver forbundet på ny, skabes også forbedret adgang på de relationelle plan. Slide 20 Nye satsninger, nye vækstmuligheder?

15 SIDE 15/26 De viste oplysninger og data på eksisterende erhvervsstrukturer samt fremskrivninger i relation til det fremtidige antal arbejdspladser baserer sig i vidt omfang på kendskab til nuværende brancher og tendenser. Men fremskrivninger i antallet af arbejdspladser fortæller ikke hele sandheden de tager ikke højde for "spring" i udviklingen. Nye satsninger kan vise sig at skabe ny dynamik, nye arbejdspladser og dermed grundlag for mere byomdannelse i korridoren langs Ring 3. Ét eksempel er Copenhagen Photonics Science Park i Hersted Industripark: Et levende laboratorium for afprøvning af grøn teknologi, hvor virksomheder kan teste og fremvise hvordan smart city teknologier indenfor photonics (optiske teknologier) integreres i attraktive byrum i fremtiden. Med satsningen forsøger Albertslund Kommune at skabe international interesse for at anvende området som testområde for nye teknologier, og dermed også tiltrække nye virksomheder. Ét af de første tiltag er Danish Outdoor Lightning Lab, hvor en række virksomheder afprøver LED-teknologier til intelligent vejbelysning. Albertslund Kommunes mål er, at DOLL bliver det første af en række Living Labs, der kan give området en profil som ét af Europas førende testerhvervsområder for smart city-teknologier, og således være en grundsten i fornyelsen af Hersted Industripark. Satsningen har endnu ikke ført til markant øget efterspørgsel efter nybyggeri, men er ét eksempel på, at nye satsninger måske på sigt kan sætte nye byomdannelsesdynamikker i gang og dermed en langsigtet fortætning. Flere testområder for nye teknologier kan også understøttes af den styrkede tilgængelighed til arbejdspladserne, som letbanen skaber. Forudsat at de mest arbejdskraftintensive erhverv placeres tæt på letbanestationerne. Slide 21 letbanens vækstpotentialer et helhedsperspektiv

16 SIDE 16/26 Lad os vende tilbage til det brede vækstperspektiv hvilke andre muligheder tegner der sig for Ringbyen i korridoren langs Ring 3? Slide 22 forskning og uddannelse Letbanen styrker i høj grad også koblingen mellem erhvervsudvikling samt forskning og uddannelse som grundlaget for innovation. Her rummer Ring 3-korridoren vidt forskellige potentialer. I den nordlige del kan letbanen understøtte en stærke kobling mellem DTU og de mange nuværende og fremtidige vidensarbejdspladser i Lyngby. Dette understøttes både af letbanen, som kan bidrage til en højere koncentration af arbejdspladser inden for kort afstand. Men letbanen gør det ikke alene. Samarbejder som eksempelvis Lyngby Vidensby er én af flere forudsætninger for, at forskningsinstitutioner og virksomheder får udbytte af den nære samlokalisering. En videre udvikling af samspillet mellem forskning, uddannelse og vidensvirksomheder er et oplagt samarbejdsfelt i den nordlige del af Ring 3-korridoren.

17 SIDE 17/26 I den centrale og sydlige del af Ring 3-korridoren er der ikke samme, nære kobling mellem en stor forsknings- og uddannelsesinstitution samt lokale virksomheder. Denne del af korridoren har derimod en stor styrkeposition som et vigtigt område for bl.a. ungdomsuddannelser. Nogle af disse ligger allerede tæt på letbanetracéet mens andre ligger langt væk. Det er også en "sektor", hvor der løbende sker omlokaliseringer, fusioner og træffes andre former for beslutninger, som kan gøre det relevant at være i dialog med uddannelsesinstitutionerne om en evt. langsigtet placering ved letbanen måske endda ved ét af knudepunkterne i krydset mellem letbanen og én af S-togslinier, som vi give meget høj tilgængelighed til uddannelsesinstitutionen. Slide 23 Uddannelse - CBS og Viborg som eksempler Flere af de internationale eksempler viser netop på, at uddannelsesinstitutioner over tid lokaliserer sig i tilknytning til højklasset kollektiv trafik. Men der er også klare, danske eksempler. CBS satser på at udvikle et nyt "by-integreret campus" tæt knyttet til metrostationerne i området. Et dansk eksempel i mindre skala er Viborg, hvor uddannelsesinstitutionen Mercantec i forbindelse med et såkaldt kickstartprojekt i samarbejde med Realdania har besluttet at lokalisere sig ved stationen. I begge tilfælde spiller sammenhængen mellem station, uddannelse og byudvikling en central rolle. Slide 24 letbanen som transportkorridor også i fritiden

18 SIDE 18/26 Letbanens potentialer i relation til transporten til og fra uddannelsesinstitutioner understreger, at letbanen ikke blot er en mulig "vækstfremmer" i relation til erhvervsudvikling. Betragtes letbanen som transportkorridor i et bredere perspektiv er det tydeligt, at letbanen også vil kunne styrke sammenhængene på tværs i fritidstrafikken særligt hvis eksempelvis offentlige institutioner, kultur mv. på sigt i højere grad koncentreres omkring letbanen. Fritidstrafikken er således i vækst og dette underbygges af, at Danmarks Statistisks befolkningsprognoser for Ringbykommunerne viser, at kun en mindre del af den fremtidige befolkningstilvækst ventes at ske i aldersgrupperne af erhvervsaktive. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten ventes at udgøres af børn, unge og ældre, der som hovedregel er uden for arbejdsmarkedet og hvor en væsentlig del ikke har bil. En fokusering af offentlige institutioner, kultur mv. i tilknytning til letbanen vil således også kunne styrke passagergrundlaget på sigt og skabe bedre sammenhæng i hverdagen for mange befolkningsgrupper. Slide 25 mobilitet og tilgængelighed på tværs

19 SIDE 19/26 Letbanens betydning som kollektiv transportkorridor i både arbejds- og fritidslivet kan også betragtes i et større perspektiv. Ring 3-letbanen bliver en helt central, kollektiv infrastruktur, som skaber bedre sammenhæng mellem de radiale linjer både S-tog og regionaltog/nationale togforbindelser. Derfor er de seks krydsningspunkter mellem letbanen og de øvrige linjer særligt interessante også set fra et byudviklingsperspektiv. Glostrup Station rummer et særligt potentiale i kraft af koblingen til de regionale og nationale forbindelser. I gennemgangen af de internationale eksempler indgår også eksempler på kobling af letbaner med andre transportformer. Desuden er der danske eksempler på, at en station kan understøtte grundlaget for eksempelvis detailhandel med Bruuns Galleri i Aarhus som et stærkt eksempel på en meget tæt kobling mellem station og butikscenter. Slide 26 uddannelse, sundhed, kultur og idræt

20 SIDE 20/26 Med henblik på at vurdere mulighederne for ikke blot at tiltrække arbejdspladser til Ringbyen, men også på sigt at skabe en større koncentration af offentlige funktioner tæt på letbanestationerne har COWI lavet en kortlægning af en række offentlige og private serviceinstitutioner i Ringbyen, herunder offentlige og private hospitaler og uddannelses- og kulturinstitutioner. Kortlægningen viser, at der er et betydeligt potentiale for dels at skabe god forbindelse mellem letbanestationer og eksisterende, større funktioner eksempelvis hospitalerne men også for på sigt at tiltrække flere af de viste funktioner til områder tættere på stationerne. Dermed vil passagergrundlaget på sigt kunne styrkes, samtidig med at de pågældende offentlige og private funktioner kan opnå en højere tilgængelighed med kollektiv transport. Slide 27 handelsliv

21 SIDE 21/26 Handelslivet forventes også styrket ved etableringen af letbanen særligt de store, eksisterende koncentrationer af butikker, som får et potentielt større kundegrundlag. Tidligere gennemførte interviews med repræsentanter for markedet afspejler, at konkurrencen i detailhandlen er stærk: Der forventes ikke skabt grundlag for nye, meget store centre som følge af letbanen. Men ved de enkelte letbanestationer kan etablering af eksempelvis en dagligvarebutik (f.eks. en discountbutik på m²) spiller en væsentlig rolle i forhold til at "kickstarte" byudviklingen ved stationen. Evt. i kombination med enkelte, mindre udvalgsvarebutikker eller mindre servicefunktioner. Slide 28 Loop City - regional arbejdsdeling Disse forskelligartede styrkepositioner langs Ring 3 dannede i Loop Citybyvisionen fra 2011 baggrund for at "indskrive" de forskellige områder i en overordnet sammenhæng, samtidig med at de hver især udvikler og styrker deres lokale identiteter ud fra en række temaer baseret på deres individuelle potentialer, topografi og institutioner. Der vil være et behov for fortsat at arbejde med at omsætte disse til lokale forhold og "matche" det lokale marked for at realisere visionen. Slide 29 international inspiration til arbejdsdeling og lokale styrkepositioner

22 SIDE 22/26 Der er udarbejdet en særskilt præsentation, som rummer en række internationale eksempler på, hvordan letbaner kan understøtte byudvikling i bred forstand. Disse er vurderet og udvalgt i forhold til de konkrete, forskelligartede forhold i Ring 3- korridoren. Slide 30 i hvilket omfang kan erfaringerne overføres til Ring 3? Internationale eksempler kan i høj grad inspirere i relation til udviklingen langs Ring 3-letbanen. Det er også også vigtigt at være opmærksomme på, at Ring 3- letbanen også har nogle karakteristika, der adskiller den fra de fleste, internationale eksempler: Særligt at der er tale om en letbane, der forbinder en række forstæder på tværs i stedet for at forbinde bycentrum og forstad. Slide 31 hvordan er sammenhængen mellem vækst og udviklingen på ejendomsmarkedet?

23 SIDE 23/26 Det foregående overblik over letbanens vækstpotentialer i et helhedsorienteret perspektiv har alene fokuseret på virksomheder og institutioner der ofte lejer sig ind i bygninger, de ikke selv ejer (bortset fra nogle offentlige institutioner). Skal der reelt sættes gang i en byomdannelse, der understøtter letbanens passagergrundlaget, er det væsentligt at opbygge en stor forståelse for, hvordan ejendomsmarkedet i korridoren fungerer. Undersøgelser gennemført af Københavns Universitet de såkaldte "GEVIBBundersøgelser" viser en række sammenhænge mellem ejerboligers og virksomheders beliggenhed i forhold til infrastruktur og hhv. ejerboligpriser og lejeniveauer i kontorbyggeri. Undersøgelser af kontorvirksomheders "betalingsvillighed" med udgangspunkt i bl.a. S-togsstationer viser markante effekter af såvel stationer som knudepunkter, hvor flere linjer giver øget tilgængelighed. Effekterne er meget store, og kan potentielt set få væsentlig betydning for investeringslysten. I den aktuelle situation trækker det dog ned, at forstæderne i Hovedstadsområdet er præget af stor "tomgang" med meget tomt kontorbyggeri til leje. Baseret på en løbende dialog med markedet vurderes det således, at det i første omgang primært vil være Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommune og måske nogle af de sydligste kommuner, som vil få udbytte af letbanen set isoleret i forhold til kontorvirksomheder. Og værdistigningerne vil så længe forstæderne er præget af høj tomgang være mere moderate end de viste effekter. Slide 32 hvordan er sammenhængen mellem vækst og udviklingen på ejendomsmarkedet?

24 SIDE 24/26 Betragtes det tilsvarende billede for ejerboliger baseret på statistiske undersøgelser fremgår det, at stationer (her baseret på S-togsstationer og øvrige stationer) har en væsentlig betydning for ejerboligpriserne, dog relativt mindre end for kontorlejemål. Samtidig fremgår det, at "rækkevidden" af effekterne af metrostationer er væsentlig mindre end stationer i øvrigt; letbanestationer ligger formentlig et sted midt i mellem. Her er problematikken i forhold til "tomgang" ikke på samme vis en udfordring dog svinger kvadratmeterpriserne i udgangspunkt meget fra kommune til kommune. Slide 33 Synspunkter fra "markedet" Budskabet om at se på Ring 3-korridorens vækstpotentiale i bred forstand bl.a. set i lyser af den store tomgang i kontorudlejningen - understøttes også af marke-

25 SIDE 25/26 det. Tidligere gennemførte interviews og dialoger med private investorer og ejendomsselskaber har vist, at "markedet" tilsvarende ser bredere muligheder end eksempelvis kontorbyggeri, som implicit prioriteres i kraft af stationsnærhedsprincippet. Særligt i en tid, hvor kontorejendomsmarkedet er underpres. Denne tilgang understøttes af udsagn fra "markedet" i to interviews med hhv. en pensionskasse og et større ejendomsselskab gennemført i forbindelse med projektet "Fælles vidensgrundlag for byomdannelse i Ringbyen" samt løbende dialog med developere om mulighederne i Ring 3-korridoren. Her blev der opfordret til, at kommunerne tænker i skarpe visioner og ser bredt på udviklingsmulighederne særligt at have øget fokus på boliger. Slide 34 Kickstart af investeringer i forstæder Yderligere inspiration til, hvordan byomdannelsen i forstæderne omkring letbanestationerne kan understøttes kan bl.a. findes i Realdanias Kickstart-initiativ, hvor der i en tværgående erfaringsopsamling gives en række bud på, hvordan justeringer af bebyggelsesprocenter og parkeringskrav i kombination med strategisk placering af kommunale institutioner, almene boliger, dagligvarebutikker mv. kan være med til at fremme private investeringer, der uden en proaktiv indsats kan være vanskelige at trække til forstæderne. En anden erfaring er, at en vedholdende og opsøgende dialog med ejendomsmarkedets aktører er en forudsætning for at skabe interesse for investeringer i forstadsområder. Slide 35 Hvilke konkrete initiativer kan understøtte udnyttelse af vækstpotentialerne?

26 SIDE 26/26 På baggrund af erfaringsopsamlingen kan der gives en række umiddelbare anbefalinger til fremadrettede initiativer: En løbende dialog med ejendomsmarkedets aktører viser tydeligt, at der er et stort og løbende behov for at kommunikere og være i dialog med virksomheder, developere og investorer om de muligheder, som letbanen skaber. Det gælder de basale facts ifht. hvornår letbanen åbner såvel som de eksakte stationsplaceringer og byudviklingsplaner for korridoren. Denne viden skal "leveres" proaktivt til ejendomsmarkedets aktører, hvis letbanens potentialer skal udnyttes. Tilsvarende viser internationale erfaringer, at en massiv kommunikationsindsats i forhold til fremtidige passagere mv. er højt prioriteret i flere internationale projekter ligeledes for at understøtte passagergrundlaget og få fuldt udbytte af den store investering. Gennemgangen af vækstpotentialerne såvel som udsagn fra "markedet" understreger ligeledes behovet for en løbende drøftelse af arbejdsdelingen mellem kommunerne og en skærpelse af den enkelte kommunes strategi. Udvikling af eksempler på udnyttelse af lokale potentialer kan indgå heri. Endelig bør det overvejes, om der skal igangsættes en særskilt, samlet indsats i forhold til én af barrierer for vækst nemlig den store tomgang i kontorbyggeriet, som vurderes at hæmme byomdannelsen. Måske i form af områdefornyelsesprojekter, som fokuserer på renovering/nedrivning af utidssvarende byggeri i nogle af omdannelsesområderne?