Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Transkript

1 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004

2 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet 2004 ISBN-nr Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

3 Forord Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en litteraturgennemgang, foretaget for Arbejdstilsynet, af studier, der beskriver mulige sammenhænge mellem lufttemperaturen inden døre og slimhindeirritation. Gennemgangen af den videnskabelige litteratur inkluderer studier fra 1982 til medio 2004, suppleret med en enkelt artikel fra Desuden er der lavet en analyse af sammenhængen mellem lufttemperatur og slimhindeirritation på baggrund af en undersøgelse i 22 kontorbygninger foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet (Pejtersen & Allermann, 2004). Der rettes en tak til Lektor Jørn Toftum fra International Center for Indeklima og Energi på DTU, for værdifulde kommentarer til rapporten. Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet December 2004 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 3

4 4 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

5 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL METODE RESULTATER OG DISKUSSION AMI S KONTORUNDERSØGELSE KONKLUSION REFERENCER...9 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 5

6 6 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

7 1. Formål Det var projektets formål at undersøge, hvilken indflydelse lufttemperaturen inden døre har på forekomsten af slimhindeirritation i det ikke industrielle arbejdsmiljø. 2. Metode Der blev foretaget en søgning i den videnskabelige litteratur i databasen PubMed. Desuden blev der lavet en analyse af sammenhængen mellem lufttemperaturen og forekomsten af slimhindeirritation baseret på AMI s undersøgelse af 22 kontorbygninger foretaget i 2001 (Pejtersen & Allermann, 2004). Der blev foretaget en litteratursøgning i PubMed med følgende søgeprofil: [indoor] OR [indoor climate] OR [indoor environment] AND [temperature] OR [heat] AND [SBS] OR [sick building] OR [health] OR [air quality] OR [mucous membrane] OR [BRS] OR [symptom] OR [symptoms] OR [perception] OR [comfort] 3. Resultater og diskussion Ved litteratursøgningen fremkom 352 titler, som blev screenet via abstract. Derudover blev der medtaget relevante artikler fra forfatterens egen database, selvom disse ikke fremkom ved litteratursøgningen. I alt blev 20 artikler fundet relevante for formålet, se referencer. Et kort resume af hver enkelt artikel er angivet i referencelisten. Da flere epidemiologiske studier af Sick Building Syndrome symptoms (SBS) også har omfattet effekten af temperatur, er Mendell s review af SBS-studier medtaget for at repræsentere disse studier (Mendell, 1993). Der er desuden medtaget studier af lufttemperaturens effekt på den oplevede luftkvalitet (Berglund & Cain, 1989), (Berg-Munch & Fanger, 1982) og (Fang et al., 1998). Af de reviewede artikler var der tre studier, der ikke var relevante for nærværende undersøgelse Editorial (1974), (Backman & Haghighat, 1999), (Bell et al., 1985)(Bell et al., 1985) og to studier, der var generelle review artikler om indeklima, og som ikke specifikt beskrev sammenhængen mellem temperatur og slimhindeirritation (Bolle, 2000), (Levin, 1995). I yderligere to studier var der ikke inkluderet målinger af lufttemperaturen (Skyberg et al., 2003), (Bachmann & Myers, 1995). Af de 20 studier var der 9 epidemiologiske studier og et klimakammer studie, der undersøgte lufttemperaturens indflydelse på SBS symptomer, herunder også slimhindeirritation. Af de 9 epidemiologiske studier var der kun ét, som foretog eksperimentelle ændringer på lufttemperaturen (Wyon, 1992). Wyon undersøgte effekten af at sænke temperaturen 1,5 o C i forhold til den normale rumtemperatur og fandt, at intensiteten af SBS symptomerne faldt signifikant. Han gennemførte i alt 9 tekniske ændringer i form af ændrede luftflow, rengøringsrutiner, antistatisk behandling, befugtning, ionisering, nedsat temperatur mv. og sammenlignede symptomintensiteten hos forsøgsgruppen med intensiteten hos en gruppe af personer, hvor der ikke blev foretaget ændringer. Men forsøget med temperaturændringen var det eneste forsøg, hvor han ikke havde en referencegruppe og generelt beskriver han ikke, hvordan han bruger referencegruppen, hvilket svækker undersøgelsen. Der er dog en generel kommentar om, at SBS symptomerne i referencegruppen ikke ændrede sig under forsøgene. Det er ikke specifikt beskrevet, hvilke af SBS symptomerne der ændrede sig, og således kan det ikke afgøres om det er slimhindeirritationen, der nedsættes eller om det hovedsageligt er intensiteten af almensymptomerne. Et andet, stærkere design er Mølhaves undersøgelse af lufttemperaturen og VOC ers effekt på symptomer og gener i et klimakammer (Mølhave et al., 1993). Imidlertid fandt Mølhave et al. ingen signifikant effekt af temperatur på slimhindesymptomer, hverken for de akutte Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 7

8 målinger efter få minutter i kammeret, de subakutte målinger efter længere tids ophold i kammeret, for overall løbende rating af slimhindeirritation gennem forsøget eller for objektive målinger af næsevolumen og tårefilm stabilitet. Mølhaves studie er uden sammenligning det stærkeste af de reviewede studier. Derimod finder Mølhave en signifikant effekt af temperaturen på oplevelsen af luftkvalitet, hvilket også er fundet af Berglund og Cain (1989) samt Fang et al. (Fang et al., 1998), men ikke af Berg-Munch og Fanger (1982), som også er eksperimentelle klimakammerundersøgelser. Den finske gruppe omkring Jaakkola og Reinikainen har specielt interesseret sig for betydningen af befugtning for SBS symptomer, da luftfugtigheden i finske huse generelt er meget lav, hvis der ikke befugtes(jaakkola et al., 1989; Reinikainen & Jaakkola, 2001; Reinikainen & Jaakkola, 2003). Jaakkola og Reinikainen gennemførte en række undersøgelser med stærke interventionsdesign, hvor luftfugtigheden ændres. Der er en række artikler fra disse undersøgelser, som alle er fra den samme bygning og i nogle tilfælde beskrivelser af de samme studier. Ikke alle artiklerne er medtaget i nærværende litteraturgennemgang, da de generelt beskriver interventioner med ændringer i luftfugtigheden. For en nærmere beskrivelse af disse studier henvises til litteraturreviewet af interventionsundersøgelser AMI Dokumentation 12 (Pejtersen, 2004). Men som en del af disse studier fandt de ud af at temperaturen i kontorerne varierede mellem ca o C, hvorfor de har skrevet en række artikler om disse forsøg med fokus på betydningen af temperatur på SBS. Selvom disse artikler er skrevet på baggrund af en række forsøg med stærke interventionsdesign med hensyn til fugtigheden, så har de ikke eksperimentelt ændret på lufttemperaturen og derfor er det at betragte som tværsnitsundersøgelser, når man undersøger effekten af lufttemperaturen (Jaakkola et al., 1989; Reinikainen & Jaakkola, 2001; Reinikainen & Jaakkola, 2003). De finder at den generelle SBS score stiger monotont med temperaturen også når de justerer for andre faktorer som køn, atopi, rygning og psykosociale forhold (Jaakkola et al., 1989; Reinikainen & Jaakkola, 2001). I en senere artikel, hvor de i detaljer kikker på enkelt symptomer er det ganske få af de undersøgte symptomer, der viser en signifikant association med temperaturen (Reinikainen & Jaakkola, 2003). I Nordströms tværsnitundersøgelse (Nordstrom et al., 1995) fandt man i første omgang ingen signifikant effekt af temperaturen på SBS. Men for at give mulighed for en U-formet dosisrespons sammenhæng blev symptomerne stratificeret med hensyn til temperatur i analysen og herved fandt man, at prævalensen af halssymptomer og hudsymptomer i ansigtet var højere ved både 22 og 24 o C end ved 22,5-23,5 o C. I Mendells review af SBS-litteraturen, hvor han reviewede 32 studier fra fandt han, at temperaturen var medtaget i 13 studier, heraf var der ingen association i 8 studier og en association mellem forhøjet prævalens af symptomer ved forhøjet temperatur i 5 studier (heraf 2 fra Rådhusundersøgelsen -ikke reviewet), men kun et var eksperimentelt (Wyon, 1992), mens de øvrige var tværsnitsundersøgelser (Skov et al., 1987;Skov et al., 1990) (Jaakkola et al., 1991), (Menzies et al., 1991). I Mendells senere undersøgelse af partikelfiltrering (Mendell et al., 1999) fandt han også, at temperaturen var signifikant, når den indgik i modellen sammen med andre faktorer. Også dette studie var et tværsnitstudie med hensyn til temperaturen. Det stærkeste studie i nærværende litteraturundersøgelse finder ingen sammenhæng mellem slimhindeirritation og lufttemperatur, mens flere af de relativt svage studier finder en positiv association mellem temperatur og slimhindeirritation. 4. AMI s kontorundersøgelse I AMI s tværsnitsundersøgelse af indeklimaet i 22 administrations- og kontorbygninger hos 20 virksomheder eller statslige institutioner i Storkøbenhavn blev der både lavet spørgeskema undersøgelse og målt temperatur. I hver bygning blev der udvalgt et kontorafsnit, der omfattede ansatte. Alle ansatte i kontorafsnittene modtog et retrospektivt spørgeskema, der omhandlede spørgsmål om det oplevede indeklima, arbejdsrelaterede symptomer og det psykosociale arbejdsmiljø. Lufttemperatur og relativ luftfugtighed blev målt hvert femte minut i løbet af måledagen i 10 udvalgte kontorer ved hjælp af Gemini Tiny 8 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

9 Tag Plus. Kontorerne blev udvalgt, så de repræsenterede kontortyperne i bygningen, ligesom de så vidt muligt blev udvalgt, så alle etager og facader i bygningen var repræsenteret. Middellufttemperaturen for hvert bygningsafsnit og dermed kontorer blev bestemt ud fra temperaturen i målelokalerne, således at lokaler på samme etage med samme orientering fik tildelt samme temperatur. Der blev foretaget bivariate analyse af lufttemperaturen og slimhindesymptomerne øjenirritation, irritation i næsen, stoppet eller løbende næse og irritation i svælget. Der blev ligeledes foretaget bivariate analyser af lufttemperaturen og oplevelsen af: For høj temperatur, skiftende temperatur og for lav temperatur. Bortset fra analysen med stoppet eller løbende næse var alle de bivariate analyser signifikante. Der blev desuden foretaget logistisk regression, hvor der blev justeret for køn, alder, jobkategori og type af kontor (1 person, 2 personer, 4-6 personer, 7-28 personer og mere end 28 personer). Resultatet af analysen er vist i tabel 1. Tabel 1 Effektvariabel Temperatur, p-værdi Slimhindeirritation - Øjenirritation Næseirritation Stoppet eller løbende næse Halsirritation Gener - for høj temperatur < skiftende temperatur for lav temperatur < Tabel 1. Analyse af association mellem effektvariabel og temperatur ved logistisk regression (multinomial), hvor der justeres for alder, køn, jobkategori og kontortype (1 person, 2 personer, 4-6 personer, 7-28 personer og mere end 28 personer). Det ses, at når der justeres for køn, alder, jobtype og specielt kontortype er temperaturen kun associeret med et af symptomerne nemlig næseirritation. Derimod er temperaturen både associeret med oplevelsen af for lav temperatur og for høj temperatur. De to effekter er ikke overraskende modsat rettet. 5. Konklusion Der er ikke fundet videnskabelig evidens for at slimhindeirritation stiger med stigende temperatur. De forsøg, der hovedsagelig har vist en association mellem lufttemperatur og slimhindeirritation har været tværsnitundersøgelser, som ikke er konklusive. Der bør foretages eksperimentelle studier, hvor man ændrer på temperaturen, for endeligt at kunne fastslå om forekomsten af slimhindeirritation stige med stigende temperatur. 6. Referencer Editorial: Indoor temperature and human health. J Am Coll Health Assoc 22(3), Notes: Editorial. Diskuterer meget kort sammenhæng mellem temperatur og sygdom, men finder ingen sammenhæng. Ikke undersøgelse af sammenhæng mellem temperatur og slimhindeirritation. Bachmann, M. O. and Myers, J. E. Influences on sick building syndrome symptoms in three buildings. Soc Sci Med 40(2), Notes: Ikke målt temperatur, men sammenligner indeks for fugt/temperatur bestående af 3 spørgsmål med symptomer. Finder at i den ene bygning ud af i alt tre er der sammenhæng mellem hudsymptomer og fugt/temperatur scoren. Backman, H. and Haghighat, F. Indoor-air quality and ocular discomfort. J Am Optom. Assoc 70(5), Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 9

10 Notes: Øjenirritation og IAQ. Svagt beskrevet studie. 44% af populationen har øjenirritation ved temperaturer mellem 22 og 26 o C. Ikke en undersøgelse af om der er en association mellem de to parametre. Bell, P. A., Hummel, C. F., and Fusco, M. E. Effects of high ambient temperature on judgments of air quality. Percept. Mot. Skills 60(2), Notes: Ikke indeklima. Vurderer billeder af landskaber (kaldet air quality) ved forskellige lufttemperaturer. Finder ikke forskel på bedømmelse af landskaber afhængigt af temperaturen. Berg-Munch, B. and Fanger, P. O. The influence of air temperature on the perception of body odor. Environment International 8, Notes: Undersøgelse af temperaturens indflydelse på oplevelsen af kropslugt foretaget i auditorium på DTU. Et eksponeringssystem tager luft ud fra et auditorium befolket med personer. I eksponeringssystemet deles luftstrømmen i to og den ene luftsstrøm kan opvarmes, så der opnås en temperaturdifference på fra 1 til 7 K. Begge luftstrømme kan så fortyndes med ren luft med samme temperatur som den ufortyndede luftstrøm. Forsøgspersonerne bliver så udsat for forskellige fortyndinger af både den opvarmede og den ikke opvarmede luftstrøm og skal ved hjælp af en reguleringsventil fortynde den opvarmede luft med ren luft af samme temperatur indtil lufgintensiteten bliver den samme i de to målestationer. Resultaterne viser, at der ikke er nogen effekt af temperaturen på oplevelsen af kropslugt. Berglund, L. G. and Cain, W. S. Perceived air quality and the thermal environment San Diego. IAQ. Notes: I et klimakammer blev 20 forsøgspersoner udsat for 3 forskellige temperaturer (20, 24, 27 o C) og 3 forskellige dugpunktstemperaturer (2, 11, 20 C) alle ved 3 forskellige aktiviteter (1, 2, 3 met). Spørgeskema om luftkvalitet og termiske forhold blev besvaret hvert 15. minut i mere end en time. Ingen effekt af tid efter 30 minutters eksponering. Bedømmelsen af fugtighed (dugpunktstemperatur) stemmer overens med de faktiske forhold, omend det er er meget komprimeret på skalaen i forhold til forskellen i fugtighed. Undersøgelsen viser indflydelse af temperatur på luftkvaliteten (acceptabilitet, friskhed og indelukkethed) således at luftkvaliteten falder når temperaturen stiger. Friskhed og indelukkethed korrelerer så kraftigt at det er det samme der måles. Temperatur har større effekt en dugpunktstemperatur. En ændring på 1 o C gav samme ændring i friskhed som 6 o C dugpunktstemperatur. Finder lineær sammenhæng mellem entalpi og friskhed. Bolle, R. Indoor climate and health. Int J Circumpolar. Health 59(3-4), Notes: Review artikel. Ingen information om sammenhæng mellem temperatur og slimhindeirritation. Fang, L., Clausen, G, and Fanger, P. O. Impact of temperature and humidity on the perception of indoor air quality. Indoor Air 8, Notes: Undersøger sammenhæng mellem temperatur (18-28 o C), fugtighed (30-70 % rh) og oplevelsen af luftkvalitet ved forskellige forureningsbelastninger i et klimakammer. Fyrre forsøgspersoner bedømmer luftkvaliteten fra et klimakammer i en diffusor. Finder at både temperatur og fugtighed har en indflydelse på acceptabiliteten af luftkvaliteten men ikke på bedømmelsen af lugtintensiteten. Acceptabiliteten af luftkvaliteten stiger når temperatur eller fugtighed falder. Effekten falder med stigende forureningsbelastning. Finder en korrelation mellem acceptabilitet og entalpi. Jaakkola, J. J. K., Heinonen, O. P., and Seppänen, O. Sick building syndrome, sensation of dryness and thermal comfort in relation to room temperature in an office building: Need for individual control of temperature. Environment International 15, Notes: Tværsnitsundersøgelse af SBS og temperatur i en 8 etagers mekanisk ventileret kontorbygning med 2150 ansatte. Studiet blev foretaget i den del af bygningen, hvor der ikke blev befugtet. En person i hvert kontor blev tilfældigt udvalgt til tværsnitsundersøgelsen. Spørgeskema om symptomer, gener, sygdomme, arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Der blev spurgt til 6 SBS symptomer (øjne-, næse- og halsirritation, træthed, hudsymptomer og hovedpine) og der blev spurgt om symptomerne var forekommet inden for de sidste 7 dage. 10 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

11 Der blev lavet et SBS indeks fra 0 til 6 og symptomet blev medtaget, hvis det forekom på arbejde eller lige meget på arbejde og derhjemme. Fysiske målinger blev foretaget i tilfældigt udvalgte lokaler (333). Målingerne omfattede luftstrøm, temperatur, RH, lufthastighed, kemiske og biologiske faktorer, partikler, ioner og radon. Temperaturen varierede fra o C i de undersøgte lokaler. Det blev fundet at symptomindexet steg monotomt fra en gennemsnitlig score på 2 ved temperaturer lavere end 22 C til en gennemsnits score på 3 ved temperaturer højere end 23 C. I kovarians analysen var den gennemsnitlige SBS score i de 4 temperaturgrupper (<22, 22-23, 23-24,>24) justeret for køn, atopi, passiv rygning, psykosocial attitude. Da det er en ikke befugtet del af bygningen vil en højere temperatur også være forbundet med en lavere relativ fugtighed. Finder god sammenhæng mellem målt temperatur og perception af temperatur. Finder at dem, der oplever temperaturen tilfredsstillende har lavere SBS score (2.5) end dem der oplever temperaturen for varm (3) eller for kold (3.4). Her er der lavet kovariansanalyse, hvor der er justeret for målt temperatur, køn, atopi, psykosocial attitude. Der laves delanalyse inden for den gruppe der oplever temperaturen tilfredsstillende. Her findes stadig en højere SBS score ved højere temperaturer. Også oplevelsen af tørhed var lineært relateret til den målte temperatur. Derimod var passiv rygning (OR=4.1) en langt større risikofaktor for oplevelsen af tør luft end høje temperaturer (OR=2) i den logistiske regression på kohorten, hvor der er målt temperatur. Har ikke anvendt fugtighed og luftskifte i analyserne selvom han i en tidligere artikel netop har fundet at lavt luftskifte er forbundet med forhøjet SBS prævalens. Jaakkola, J. J. K., Heinonen, O. P., and Seppãnen, O. Mechanical ventilation in office buildings and the sick building syndrome. An experimental and epidemiological study. Indoor Air Journal 2, Notes: Effekten af ventilationsrate blev undersøgt i en mekanisk ventileret kontorbygning med 2150 ansatte. Ventilationraten ændres i 3 forskellige fløje, med henholdsvis 60%, 75% og 100% og der sammenlignes med kontrol (0%). Fra baseline studiet (cross-sectional) er der en sammenhæng mellem temperatur og antal symptomer (justeret for køn, atopi, ETS, psykosociale forhold). Der var ingen sammenhæng mellem justeret SBS-score og ventilationsrate. Laver kovariansanalyse, som er en kombination af variansanalyse og regressionsanalyse. I stedet for at sammenligne middel for 2 grupper, sammenlignes 2 regressionslinier. Interventionen undersøges i en covariansanalyse, hvor der korrigeres for baseline målingerne og køn. Herved korrigeres for forskelle i de 2 grupper og for bias'en 'regression towards the mean'. Større reduktion af symptomer i kontrolgruppen end i de 3 interventions grupper, hvor ventilationsraten var blevet reduceret. Det konkluderes at luftstrømmen fra mekanisk ventilerede anlæg i sig selv ikke er årsag til SBS, men modsat at for lav ventilationsrate i mekanisk ventilerede bygninger kan være årsag til symptomer. Levin, H. Physical factors in the indoor environment. Occup Med 10(1), Notes: Review artikel. Ingen information om sammenhæng mellem temperatur og slimhindeirritation. Mendell, M. J. Non-specific symptoms in office workers: A review and summary of the epidemiologic litterature. Indoor Air 3, Notes: Review af SBS-litteraturen. Overhyppighed af symptomer er forbundet med airconditioning (ventilation med befugt el. køling), tæpper, flere personer i kontoret, VDU, ventilations rate under 10 l/s per person. Personlige faktorer såsom job, kvinde og asthma allergi var forbundet med flere symptomer. Referencer til studier med flere symptomer med stigende temperatur. Konkluderer generelt at effekten af de fysiske parametre er for inkonsistente til at drage konklusioner. Enkelte stærke studier finder en association mellem høj temperatur og forøget prævalens af symptomer (Wyon 1992). Mendell, M. J., Fisk, W. J., Dong, M. X., Petersen, M., Hines, C. J., Faulkner, D., Deddens, J. A., Ruder, A. M., Sullivan, D., and Boeniger, M. F. Enhanced particle filtration in a nonproblem office environment: preliminary results from a double-blind crossover intervention study. Am J Ind Med Suppl 1, Notes: Ændring af filtrering i ventilationssystemet fra konventionelt filter til HEPA-filter i double blind double cross-over design. Ændringen af filter har effekt på partikler specielt de mindste partikler 0,3-0,5 um. Reduktion i 10 ud af 13 outcome variable, men kun 'mental confusion' skala og oplevelse af indelukket er signifikant. Forsøget en del af et større studie. Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 11

12 Menzies, R., Tamblyn, R. T., Farant, J. P., Hanley, J., Tamblym, R. T., Nunes, F., and Macotte, P. The effect of varying levels of outdoor ventilation on symptoms of sick building syndrome. 1, Washington. Healthy Buildings '91. Notes: Interventionsundersøgelse på ventilationsrate. Undersøger effekten af at ændre ventilationsraten fra 20 cfm per person til 50 cfm per person i et dobbelt-blind cross-over design i 2 bygninger med ialt 740 personer. Ingen forskel på symptom prevalens mellem 20 (9,4 l/s) cfm per person og 50 (23,6 l/s) cfm per person. I det 6 uger lange forsøg faldt både symptomprævalensen og ratingen af det oplevede indeklima med tiden. Den bedste indikator for symptomer var oplevelsen af dårligt indeklima. Mølhave, L., Liu, Z., Jørgensen, A. H., Pedersen, O. F., and Kjærgaard, S. K. Sensory and physiological effects on humans of combined exposures to air temperatures and volatile organic compounds. Indoor Air 3, Notes: Klimakammerundersøgelse, hvor 10 forsøgspersoner udsættes for 10 mg/m 3 Mølhaves mixture af 22 VOC'er (samt ingen eksponering) ved 18, 22 og 26 o C. Spørgeskema om gener og symptomer samt objektive målinger i øjne og næse. Signifikant effekt (0.05) af temperatur på akut oplevelse af lufttemperatur, luftbevægelse, luftkvalitet, hudtemperatur, svedning, tør hud og ønsket om mere ventilation. Ved akut effekt forstås bedømmelsen efter kort tids ophold i klimakammeret korrigeret for baseline bedømmelsen før forsøget. Desuden en signifikant krydseffekt for tør hud i ansigtet og ansigtstemperatur. Der er således ingen signifikant akut effekt af temperaturen på øjenirritation, løbende øjne (p<0.09), halsirritation, irritation i næse, løbende næse, kløe eller hudkløe. For de subakutte bedømmelser, dvs bedømmelser foretaget efter længere tids ophold i kammeret korrigeret for de akutte bedømmelser, var der signifikant effekt af temperaturen på bedømmelsen af lufttemperaturen, luftbevægelse, hudtemperatur, svedning, hudtemperatur og ønsket om mere ventilation. Der var således ingen signifikant effekt af temperaturen på nogle af de subakute slimhinde symptomer. Der var signifikant effekt af koncentrationen af VOC på de akutte bedømmelser af luftkvalitet, lugt, løbende øjne og behov for ventilation. Desuden var der kun signfikant effekt af koncentrationen på luftkvaliteten. Ingen signifikant effekt af temperatur blev fundet på potentiometerålinger af slimhindeirritation, som blev foretaget hvert 15. minut i løbet af den time forsøgene varede. Derimod signifikant effekt af koncentrationen på potentiometermålinger af slimhindeirritation for alle 15. minutters målinger. Ingen signifikant effekt på tårefilmstabilitet, hverken for temperatur eller koncentration. Næsevolumen blev mindre med faldende temperatur. Nordstrom, K., Norback, D., and Akselsson, R. Influence of indoor air quality and personal factors on the sick building syndrome (SBS) in Swedish geriatric hospitals. Occup Environ Med 52(3), Notes: Indeklimaundersøgelse med spørgeskema om SBS og fysiske målinger på 8 hospitaler med 225 kvindelige hospitalsansatte som kohorte. Arbejder med symptomscore for SBS og de enkelte dimensioner. Temperatur, fugtighed, støj, exhaust airflow samt temperaturen i indblæsningen blev målt i 2 lokaler på hvert hospital. I den logistiske regression blev der ikke fundet sammenhæng mellem prævalens af nogle af SBS symptomerne og lufttemperatur, indblæsningstemperatur eller temperaturdifferens. For at give mulighed for en U formet eksponering-respons sammenhæng blev symptomer stratificeret med hensyn til temperatur (22; 22,5 ; 23; 23,5; 24). Herved blev der fundet en signifikant U formet sammenhæng mellem temperatur og henholdsvis halssymptomer og hudsymptomer i ansigtet, således at der var en højere prævalens af symptomer ved 22 C og 24 C i forhold til ved C. Pejtersen, J. Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. 12, Arbejdsmiljøinstituttet. AMI Dokumentation. Notes: Review af interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Der er medtaget studier fra 1982 til primo Pejtersen, J. and Allermann, L. Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Arbejdsmiljøinstituttet. Notes: Data fra denne rapport er anvendt til at vurdere en mulig sammenhæng mellem temperatur og slimhindeirritation. Reinikainen, L. M. and Jaakkola, J. J. Effects of temperature and humidification in the office environment. Arch Environ Health 56(4), Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation

13 Notes: Undersøgelse af relativ luftfugtigheds indflydelse på symptomer i et cross-over design, hvor der ændres på fugtigheden. Imidlertid er temperaturen så forskellig mellem kontorerne (ca o C) at de også vælger at kikke på denne effekt. Opdeler materialet i 5 temperaturgrupper inden for både den befugtede del og den ikke befugtede del. Finder højere symptomscore for samlet SBS indeks, for slimhindeirritation og i mindre grad for oplevelse af tørhed som funktion af stigende temperatur. Med hensyn til undersøgelse af temperaturen er det stadig en tværsnitundersøgelse da der ikke ændres på temperaturen, men kun ændres på fugtigheden. Reinikainen, L. M. and Jaakkola, J. J. Significance of humidity and temperature on skin and upper airway symptoms. Indoor Air 13(4), Notes: Undersøgelse af betydningen af relativ luftfugtighed. 6 period cross-over design, hvor der skiftevis befugtes i to forskellige fløje i den samme bygning. Der medtages data fra en tredje fløj hvor der ikke befugtes. Samme studie som 308. Finder generelt ikke signifikant effekt af temperatur på de forskellige symptomer. Undersøger enkelt symptomer og laver mange forskellige modeller. Konkluderer at i den ubefugtede del har små ændringer i temperatur og fugtighed ingen effekt på symptomer. Finder dog at befugtning ved fasthold temperatur har en postiv effekt på hudsymptomer, tør næse og stoppet næse. Konkluderer endvidere, at man kan få en positiv effekt af en øget fugtighed ved at sænke temperaturen, men dette er ikke vist. Skov, P., Valbjørn, O., and DISG. The "sick" building syndrome in the office environment: The Danish town hall study. Environment International 13, Notes: Rådhusundersøgelsen. Undersøgelse af indeklimaet blandt 3500 ansatte i 14 rådhuse i Storkøbenhavn. Ingen signifikant forskel på naturligt og mekanisk ventilerede bygninger, men den højeste prævalens blev fundet blandt de mekanisk ventilerede rådhuse. Størst variation blandt de mekanisk ventilerede, men både højst og lavest prævalens i mekanisk ventilerede rådhuse (både for slimhindeirritation og almensymptomer). Signifikant correlation mellem symptomer og køn, job, fotokopiering, VDU, karbonpapir. Indgår i Mendells review. Skov, P., Valbjorn, O., and Pedersen, B. V. Influence of indoor climate on the sick building syndrome in an office environment. The Danish Indoor Climate Study Group. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 16(5), Samme som Skov et al Indgår i Mendells Review. Skyberg, K., Skulberg, K. R., Eduard, W., Skaret, E., Levy, F., and Kjuus, H. Symptomprevalence among office employees and associations to building characteristics. Indoor Air 13(3), Notes: Tværsnitundersøgelse af oplevet indeklima, arbejdsbelastning, personlige faktorer, allergi og symptomer på 8 virksomheder med 32 bygninger, hvor der i alt blev svaret af 3562 ansatte (65%). Der blev ikke foretaget fysiske målinger, men bygningerne blev gennemgået og beskrevet ved hjælp af et bygningscheckskema. Viser individuelle symptomer og symptomindices indenfor generelle symptomer, slimhindeirritation og hudsymptomer i ansigtet. Der foretages logistisk regression med et dikotomiseret indeks. De fleste klager over indeklimaet (ikke vist i paper) var over tør luft, indelukket luft, støv og for høj temperatur. Der findes flere signifikante effekter, bla. flere symptomer hvis man er kvinde, har asthma, er ryger, er passiv ryger, sidder lang tid ved PC, har dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Men også overraskende fund. Lavere risiko for generelle symptomer når man må ryge i eget kontor i forhold til at ryge i specielle rum. Højere risiko for generelle symptomer når der ofte støvsuges. Flere generelle symptomer når der er højt luftskifte (ej målt) og bedre ventilationsfilter. Der er signifikant større risiko for slimhindeirritation, hvis man ikke har mulighed for lokal regulering af temperaturen. Wyon, D. P. Sick buildings and the experimental approach. Environmental Technology 13, Notes: Interventionsundersøgelse eller eksperimentel undersøgelse på hospital, hvor 9 forskellige eksperimentelle forhold blev undersøgt: lav luftstrøm, høj luftstrøm, luftrenser, ny rengøring, lav temperatur, antistatisk behandling, reduceret blænding, ionisering og befugtning. De 9 tekniske ændringer blev foretaget successivt på en afdeling og der blev anvendt en anden afdeling som reference, og i 3 tilfælde, hvor det var muligt, lavede man en Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation 13

14 placebo intervention i en tredie afdeling. Der er dog ikke beskrevet en referencegruppe for ændringen i temperatur, hvilket svækker designet betydeligt. For de øvrige ændringer er det ikke beskrevet, hvorledes referencegrupper er brugt i analyserne. Der blev fundet en signifikant (p<0.02) reduktion af SBS symptomerne (VAS skala) ved af sænke temperaturen 1,5 C. Ingen effekt af ventilationsrate eller af at nedsætte mængden af kemikalier ved rengøring eller ved at sænke den statiske elektricitet. Signifikant forbedring ved at nedsætte blænding og ved at befugte luften. SBS symptomerne forblev uændret i reference afdelingen. Ser ud som om det er en samtidig ændring i alle symptomerne der studeres. Analyse metode er ikke beskrevet. 14 Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation