Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger"

Transkript

1 Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger L Mølhave KAUSALITET I MILJØMEDICIN Kausalitetens grundbegreber I bred videnskabelig forstand udtrykker kausalitet mellem to målbare størrelser (a og b), at en variation af a fører til en forudsigelig variation af b. dvs. der er en korrelation mellem de to variable a og b. En kausalitet anvendes i empirisk-videnskabelige modeller til at forudsige de ændringer, som vi kan observere i vore omgivelser. Videnskabeligt set kan en hypotese om en sådan kausalitet ikke bevises definitivt. Den kan kun underbygges med udsagn som: hypotesen gav rigtige forudsigelser i x antal forsøg og har ikke kunnet modbevises ved eksperimenter, som blev tilrettelagte til påvisning af en anden sammenhæng. Ved konsensus godtages hypotesen da indtil nye informationer nødvendiggør en revision. Kausalitet er derfor subjektiv og udtrykker: Indtil videre er vi overbeviste om, at.. Kausalitet er altså ikke en absolut størrelse, som går op gennem tiderne uden ændringer. Kausalitetens sammenhænge forklares oftest ved en fysisk eller biologisk model, som kan være opbygget af en kæde af processer, der fører fra a til b. Se figur 1., som viser hvordan eksponeringen fører til en intern dosis, som skaber en biologisk effektiv dosis i et specifikt organ. Dette fører til tidlige responser, som fører til sygdom der derefter bliver værre (progredierer). Hver af disse delprocesser er under indflydelse af en række faktorer, som kaldes respons-modificerende eller følsomheds faktorer. Kausaliteten er kun veldokumenteret, når alle disse delprocesser og modificerende faktorer er kendte, og deres indflydelse kan bestemmes. For enhver miljøforurening kan etableres en sådan model for hver af de effekter, som dette stof måtte forårsage. Disse modeller er ikke ens, de er sjældent alle kendte, og de få, der kendes, er oftest approksimationer med nedsat nøjagtighed.

2 Etablering af kausalitet Kausaliteten kan ikke bevises, men etableres ved afvisning (negering) af kausalitetshypotesen. Dette foregår i eksperimenter. Etablering af en kausalitet forudsætter derfor både en hypoteseskabende og en hypotesetestende forskning. Først etableres en eller flere hypoteser og biologiske forklaringsmodeller. Dette sker på basis af empiriske data eller hidtidige erfaringer. Hypotesernes forudsige hvilke ændringer, der kan observeres i et system under bestemte omstændigheder, hvis det påvirkes målbart. Denne forudsigelse testes derefter i laboratoriet gentagne gange under forskellige betingelser og omstændigheder. Passer forudsigelserne i flere forsøg etableres en konsensus om kausaliteten, som indtil videre accepteres. Hvis en modstrid findes modificeres hypoteserne, og man starter forfra med nye test. Kausalitet og biologiske modeller i miljømedicinsk og indeklimaforskning Etablering af miljølovgivning forudsætter oftest, at kausalitet og forklaringsmodeller er etableret for sammenhængen mellem en målbar eksponering og en målbar effekt. Uden målbare størrelser og modeller til forudsigelse af effekten af indgreb er en rationel forebyggelse svær eller umulig.

3 I indemiljøer har man ikke altid bevis for kausalitet mellem forureninger og sundhedseffekter. Dette skyldes mange faktorer. Den vigtigste er, at vi generelt mangler viden om hvilke faktorer, der er relevante. Derfor har vi ofte ikke en konsensus om kausalitet og hyppigt heller ingen biologisk model, som kan anvendes til risikoidentifikation og risikovurderinger. Eksponeringsniveauer i indeklimaet er ofte lavere end detektionsgrænserne for vore måleinstrumenter, og vi kender derfor ikke forekomst og koncentrationerne af mange relevante stoffer. Der er normalt samtidigt mange eksponeringskomponenter, og disse omfatter både kemiske, biologiske og fysiske eksponeringer. Multifaktorielle sammenhænge er måske mere reglen end undtagelsen og vi kender ikke alle relevante eksponeringer og deres mulige interaktioner i luften eller i kroppen. Konsekvenserne af eksponeringerne i indemiljøer er overvejende uspecifikke effekter med mange mulige biologiske årsager. Forekomst af en sundhedseffekt identificerer derfor ikke entydigt. årsagen Ofte bruges biomarkører til at indikere effekt, men disse er ofte ikke i sig selv sundhedsskadelige effekter. Hertil kommer, at de fleste effekter er subjektive. Vi mangler objektive effektmål, og effekterne er derfor svære at kvantificere. I indeklimaforskningen mangler vi også viden om mange biologiske reaktionstyper. Derfor mangler vi også viden om de relevante modificerende faktorer. Vi ved, at personlige følsomhedsfaktorer er af betydning, men de er stort set ukendte og kan derfor ikke kvantificeres. Kausalitetens validitet Uden målbare størrelser og veletableret kausalitet vurderes den eksisterende mangelfulde videns kvalitet eller validitet ud fra ønsket om på bedste måde at anvende den viden, vi nu engang har. Nogle af de aspekter, som anvendes i vurderingen af kvaliteten af den viden, som vi har, drejer sig om: 1. Associationens styrke (Strength): Ratio mellem syge i den eksponerede population og i den ueksponerede population. 2. Associationens konsistenthed (Consistency): Genfindes associationen i forskellige studier og populationer? 3. Hvor specifik er associationen (Specificity): Fører eksponeringen af en given størrelse altid til sygdom.

4 4. Tidsmæssig overensstemmelse (Temporality): Sygdommen optræder efter eksponeringen. 5. Biologisk gradient (Biologic gradient): bliver sygdommen mere intens ved stigende doser? 6. Er det rimeligt? (Coherence): Kan vi forklare kausaliteten med den nuværende biologiske viden. 7. Kan vi eksperimentelt eftergøre det? (Experimental evidence) Jo flere af disse kriterier, som kan besvares positivt, jo nærmere er vi på at have en anerkendt kausalitet. Epidemiologi versus eksperiment i grundforskning I miljømedicinsk forskning anvendes to hovedværktøjer: epidemiologiske undersøgelser og eksperimeter. Begge kan foregå som feltundersøgelser eller som laboratorieforsøg. Et klimakammerstudie i laboratoriet kan indeholde både epidemiologiske og eksperimentelle dele. Epidemiologiske undersøgelser er karakteriserede ved, at de kortlægger forekomst af eksponeringer, af prævalenser af sygdomme og af deres variationer i tid og rum. Epidemiologiske undersøgelser repræsenterer det virkelige liv og anvendes til at etablere associationer og korrelationer. De er derfor hypoteseskabende. Deres ulempe er, at de kun har få eller ingen kontrollerede variable, og at de derfor ikke kan teste hypoteser. Da de er hypoteseskabende er modellerne usikre og mange potentielt mulige faktorer må registreres eller måles, for at blive afprøvede i den efterfølgende statistiske analyse. Det er en statistisk nødvendighed, at jo flere faktorer, undersøgelsen indeholder, jo flere personer, skal den omfatte. Derfor bliver epidemiologiske indeklima undersøgelser meget omfattende og dyre. Eksperimentelle undersøgelser tester først og fremmest allerede etablerede hypoteser om kausalitet og biologiske sammenhænge. Eksperimentelle undersøgelser er fokuserede på kausalitet og ætiologi og er specifikt designet til at negere eller modbevise en bestemt hypotese. Ideelt er alle relevante modificerende faktorer identificerede på forhånd og deres indflydelse neutraliseret i forsøgets design. Der er kun en eller få variable faktorer, hvis kontrolledere variation man undersøger effekten af. Der er derfor færre variable at tage hensyn til og antallet af personer kan derfor reduceres. Hvis undersøgelserne foregår i laboratoriet, kan man ofte

5 anvende mere komplicerede og følsomme måleinstrumenter end i feltundersøgelser. Da forsøget tester hypotesen under veldefinerede omstændigheder, som den ikke har været prøvet under før, er resultaterne ofte ikke repræsentative for dagligdagen. Videnskabelig er både epidemiologiske hypoteseskabende undersøgelser og eksperimentelle hypotesetestende undersøgelser nødvendige for etablering af miljø-toksikologisk viden. De har begge fordele og ulemper, som nævnt ovenfor. Kun eksperimenter kan dog bidrage til alle syv typer validitet, som er nævnt ovenfor. Hvad er et klimakammerforsøg? I dette lys er et klimakammerforsøg først og fremmest et grundvidenskabeligt forskningsinstrument til kontrollerede laboratorietest af hypoteser om årsagssammenhænge og til at udvikle biologiske modeller for reaktionerne. Forsøgets faser omfatter ofte først at specificer hypotesen og identificer alle relevante variabler. Fasthold derefter alle faktorer på nær en, som varieres kontrolleret og antag så, at den observerede effekt skyldes denne kontrollerede variation. Sammenlign til slut med, hvad modellen havde forudsagt, og konstater om forudsigelsen var korrekt. Den biologiske model forudsiger hvilke reaktioner og deres størrelse, som kan forventes under bestemte påvirkninger, og testen består i at undersøge, om vi i klimakammeret under bestemte forsøgsbetingelser eller omstændigheder finder, hvad modellen forudsiger. Omstændigheden kan indeholde ekstreme klimabetingelser (fx temperatur og luftfugtighed) eller særlig følsomme persongruppe (e.g. risikogrupper). Fordelen ved kammerstudiet er, at man kan vælge omstændighederne for testen så udfordrende som muligt for teorien. Omstændighed vælges også, så man opnår størst mulig statistisk styrke i de statistiske beregninger ved at reducer spredningen (fx ved at vælge personer af samme køn, alder og ikke-rygere). Dvs. resultaterne er ikke nødvendigvis ikke repræsentative for normale betingelser. Indbygget i det samme forsøg kan være andre hypoteseskabende målinger. Laboratoriet har fx en række måleinstrumenter som ofte giver udslag under eksponering af mennesker for en miljøfaktor. Disse metoder er relaterede til mange forskellige typer reaktioner som sensoriske, inflammatoriske, allergiske etc. reaktioner. Ved at inkludere dem uden at have formodning

6 om, hvilke der er sandsynlige mekanismer teater man ikke en hypotese men indkredser for fremtidig forskning hvor fokus skal sættes. Dette kaldes ofte en hypoteseskabende fisketur. Herudover anvendes kammerforsøg til teknisk forskning f.x. at etablere toksikologiske data til grænseværdifastsættelse samt til afprøvning af præventive tiltag til beskyttelse af befolkningen ved reduktion af emission, af eksponering eller ved beskyttelse af den enkelte person. Forsøget kan også omfatte afprøvning af kurative behandling af miljøsygdomme og identifikation af risikogrupper. Endeligt kan målinger anvendes til at udvikle bedre målemetoder for effekt og eksponeringer. Dette sker fx ved at inkludere en i den givne sammenhæng ny uafprøvet målemetode og sammenligne resultaterne med veletablerede målinger. De fleste forsøg indeholder flere af disse elementer i den samme protokol. Det gælder også det eksempel, som jeg gennemgår nedenfor. Hovedformålet var at teste en hypotese. Herudover var der flere indlejrede hypoteseskabende målinger, og undersøgelserne havde et praktisk teknologisk perspektiv. ET KLIMA KAMMERFORSØG Hypotese test Baggrund for hypotesen: Vandskadede bygninger er mistænkt for at indeholde svampevækst, som kan være sundhedsskadelig. En mulig biologisk forklaring er at svampene afgiver stoffer, som gennem støv påvirker mennesker gennem immunologiske reaktioner. Dette studie fokuserede derfor på sammenhængen mellem luftkvaliteten i vandskadede bygninger og beboernes sundhed. De specifikke hypoteser: De to testede hypotese var, dels at støv fra bygninger i forsøg i klimakammer reducerer forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet og øger forekomsten af inflammatoriske symptomer hos personerne, og dels at reaktionerne under eksponering for støv fra vandskadede bygninger er kraftigere end de, der opleves under eksponering til støv fra ikke-vandskadede bygninger. Endeligt er indeklimaet ved lufttemperatur og fugtighed samt ventilation af betydning. All disse faktorer blev inkluderede i forsøget.

7 Biologisk model: Det antages, at forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet påvirkes gennem deres sanser, og at de oplevede inflammatoriske symptomer fra øjne, næse og hals er forårsaget af inflammatoriske signalstoffer, som bliver udløste i slimhinderne, og som iværksætter svage inflammatoriske reaktioner i disse slimhinder. Relevante modificerende variable: Det antages at de modificerende faktorer er personernes følsomhed i luftvejene, allergier, alder, køn, livsstil (eg rygevaner) og helbred i øvrigt. De vandskadede bygninger er definerede ved gentagne svære vandskader uden efterfølgende renovering af bygningen, forekomst af symptomer på de Syge bygningers Syndrom (SBS), synlige skader og svampevækst, og kondensering af vanddamp på vinduerne om vinderen. Andre væsentlige faktorer er den træning i forsøgsgangen som personerne fik i løbet af forsøget, den ændring af forsøgspersonernes følsomhed, som sker i løbet af dagen eller gennem året. Disse faktorer indgik alle i forsøget. Materiale og metode: Undersøgelserne blev lavede som provokationsforsøg i klimakammer. Forsøgsdesignet var et 3x3 Latin Square design (cross-over design). Forsøgspersonerne var deres egne kontrolpersoner (før-målinger) og indeholdt placebo eksponeringer (ren luft). Studiet var dobbelt blindt. Designet eliminerede effekten af indlæring og træning samt effekten af årstid og ugedag. Eksponeringerne skete med 3-4 ugers interval for at modvirke carry-over af effekt fra en eksponering til den næste. Det anvendte støv blev indsamlet i skolebygninger i Århus og Københavnsområderne. Halvdelen af bygningerne var klassificeret som vandskadede efter det ovennævnte sæt kriterier angående tegn på vandskade og vækst af skimmelsvamp. Sunde bygninger måtte ikke vise disse tegn. Indsamling og behandling af støvet fulgte en standardmetode. (Mølhave et al 1986). Fire skoler blev klassificeret som sunde og to som vandskadede. Af praktiske grunde kunne støvet fra de seks skoler ikke indsamles fra helt samme type rum. De sunde skoler omfattede flere servicerum og de vandskadede flere klasseværelser. De 27 forsøgspersoner blev udvalgte blandt deltagerne af et tidligere forsøg og fordelt på ni grupper balanceret med hensyn til alder og køn. Både rygere og ikke rygere deltog. De ni person grupper inddeltes på tilfældig vis i tre hold af tre grupper, som hver sammen gennemførte designet med

8 de ni forsøgsdage. Dvs. der var i alt tre gentagelser af det samme design og protokol. Forsøgspersonerne blev eksponerede for støv i luften fra vandskadede og ikke-vandskadede bygninger. Efter en akklimatisering på 60 min. i ren luft gik personerne ind i kammeret og støvgeneratoren startedes. Eksponeringen varede derefter tre timer inklusiv 30 min til opbygningen af ligevægtskoncentrationen. Derefter foretoges i 20 min en række subakutte målinger. Eksponeringerne foregik i et 32 m 3 rustfrit stål klimakammer (Mølhave et al 1986, 2000b) Generatoren er en svagt ændret model af en tidligere udviklet akustisk generator. Støvgeneratoren er beskrevet i (Mølhave et al 2000b). De gennemsnitlige eksponeringsniveauer var 140 μg/m μg/m 3 for normale bygninger, 121 μg/m μg/m 3 for bandskadede bygninger og 41 μg/m μg/m 3 under ren luft eksponering. Den stationære PM-TSP måling viste tilsvarende 443 μg/m μg/m 3, 361 μg/m μg/m 3 og 10μg/m μg/m 3, respektive. Støv eksponeringerne blev dokumenterede ved gravimetriske analyser af støvprøver opsamlede på filtre ved hjælp person bårne samplere. De personbårne prøvetagninger opsamlede over hele eksponeringsperioden inklusivt den fase, hvor ligevægt blev opbygget. Eksponeringen blev målt som total suspenderede partikler (TSP) μg/m 3. Målingerne omfattede også kontinuerlige målinger med en CLIMET partikel måler af størrelsesfordelingen og dens ændringer under eksponeringerne. Variationen af indeklimaets faktorer i kammeret blev holdt inden for forud fastsatte grænser på nær støvkoncentrationen, som ændredes efter et fast mønster. De indeklimafaktorer, som ønskedes fastholdte var lydniveau 63,7 db(a) db(a), lufttemperatur 23.0 o C +- 0,1 o C, luftfugtighed 24.4 % RH % RH under eksponeringer til støv fra normale bygninger 62,8 db(a) +- 2 db(a), 23.1 o C +- 0,1 o C, 26.7 % RH +- 8 % RH under eksponeringer til støv fra vandskadede bygninger og 63,2 db(a) db(a), 23.0 o C +- 0,1 o C, 27.3 % RH +- 8 % RH under eksponeringer til ren luft. Ventilationen var i gennemsnit 200 m 3 /h +- 0,1 m 3 /h. Effektmålingerne omfattede 29 spørgsmål om perception og oplevelse af symptomer og indeklima samt generelle symptomer (Mølhave et al 2000a;

9 2002, 2004), samt tidsforløbet af irritation målt på en VAS skala (Mølhave et al 2000a; 2002, 2004). De statistiske analyser omfatter præliminære analyser af datakvalitet og fordeling samt indledende analyser. Hvis en signifikant effekt af eksponeringen blev påvist blev mere detaljerede analyser foretaget. Analyserne omfattede GLM procedurer med parret data og subtraktion af basislinie. Resultater: Den initiale statistiske analyse med GLM procedurer af hver af effektvariablerne som uafhængige eksperimenter viste ingen effekter af støveksponeringerne undtaget i de subjektive vurderinger af luftkvalitet (korrigeret for basislinie). Både i de akutte reaktioner umiddelbart efter eksponeringens start og i de subakutte reaktioner ved eksponeringens slutning aftog den oplevede luftkvalitet (henholdsvis P = 0,044 og 0,013, se figur 1 og 2). Der var ingen signifikante ændringer af reaktionerne under eksponeringer til normalt støv og støv fra vandskadede bygninger. Da den gennemsnitlige oplevelse af irritation ikke afveg mellem de forskellige eksponeringer blev ingen yderligere analyser lavet. Diskussion: En del af studiets hypotese var at specielle stoffer i støv fra vandskade bygninger udløste inflammatoriske signalstoffer i forsøgspersonerne. Det var derfor en del af den oprindelige hypotese at undersøge støvet for disse signalstoffer og næseslimhinden for niveauer af signalstoffer. Der blev ikke bevilget midler til disse bekostelige analyser. Sådanne analyser er nødvendige før endelige konklusioner kan drages af studiet.

10 Figure 1 Effekten af støv eksponeringer på de akutte vurderinger af oplevet luft kvalitet. (A = Ren luft, B = Vandskadede bygninger, C = Normale bygninger),20 Change from baseline (percent of max.),10 0,00 -,10 -,20 A B C Exposures Figure 2 Effekten af støv eksponeringer på de sub akutte vurderinger af oplevet luft kvalitet. (A = Ren luft, B = Vandskadede bygninger, C = Normale bygninger),30 Change from baseline (percent of max.),20,10 0,00 -,10 -,20 A B C EXPOSURE

11 Den eksperimentelle plan blev i øvrigt fulgt uden afvigelser. Der var ingen signifikante forskelle mellem eksponeringsbetingelserne i de tre repetioner af designet eller andre overordnede faktorer. Støvkoncentrationerne afveg helle ikke mellem repetionerne. De to bygningstyper var forskellige efter de forud definerede kriterier. Antallet af forsøgspersoner var begrænset til 27, hvilket reducerer forsøgets følsomhed noget. Hertil kommer, at eksponeringstiden var få timer og at effekter, som måtte kræve længere eksponeringstid derfor ikke kunne observeres. Endvidere var de to typer bygninger af praktiske grunde ikke helt sammenlignelige fraset vandskader. Også dette kan have introduceret bias. Det konkluderes dog overordnet, at studiets design og organisering var egnet og at få tekniske eller forsøgsperson relaterede afvigelser optrådte. Det er interessant, at der ikke ses ændringer af lugtindtrykket under eksponeringerne. Dette er også tidligere observeret (Mølhave 2003). Lugtesansen betragtes normalt som den mest følsomme sans over for mange miljøpåvirkninger. Derfor er lugte ofte tydelige under udsættelse for støv i klimakamre eller i huse. Denne lugtopfattelse gør det vanskeligt at arrangere fuldstændigt dobbelt blindede forsøg. Mølhave et al (2000.a; 2002, 2004) fandt, at vurderinger af almindeligt velbefindende var korrelerede til irritation, lugtopfattelse, luftkvalitet og behovet for yderligere ventilation. Derfor kan ikke blot lugtopfattelser men også til lugten relaterede symptomer være biased af lugtopfattelserne. Denne bias blev ikke set i et andet studie, hvor der var ringe emission af odoranter fra det anvendte støv. I forsøget var irritation relateret til luft kvalitet, øjenirritation, og næse irritation men ikke til lugt oplevelse. Dette er senere set i andre studier (Mølhave 2003). Disse erfaringer tyder på at et lugtbias kan udelukkes i dette forsøg hvor der ikke blev registreret lugte under forsøget. Definitive konklusioner er dog ikke mulig på nuværende tidspunkt. I betragtning af de lave eksponeringsniveauer sammenlignet med tidligere forsøg var kun få effekter forventede. Påvirkninger af luftkvaliteten er tidligere set (Mølhave et al 2000a).

12 Med disse reservationer skal de fundne effekter betragtes som indikative, indtil de har været påviste i gentagne uafhængige forsøg og støttes af målinger af støvet og slimhindernes signalstoffer. Negationsanalyse: Forsøget tyder på, at luftkvaliteten er reduceret mere hos støveksponerede personer uanset støvtype end under renluft eksponering. Forsøget støtter derfor denne hypotese. Studiet er dog ikke konklusivt om dette. Forsøget tyder ikke på, at støv fra vandskadede bygninger i forsøg i klimakammer reducerer forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet og øger forekomsten af inflammatoriske symptomer hos personerne mere end støv fra normale bygninger. Teorien om at støv fra vandskadede bygninger er mere skadeligt kan derfor ikke understøttes. Studiet er dog ikke konklusivt om dette. Hypotesegenererende aktiviteter Hvis hypotesen vandskadede bygninger skulle være korrekt tyder undersøgelserne på, at definitionen af vandskadede bygninger efter de nævnte kriterier ikke er tilstrækkelig. Derfor virker støvet fra de to grupper ens. Nye og mere kvantificerbare kriterier er derfor nødvendige. Studiet er dog ikke konklusivt. Tekniske forskningsaspekter De sete effekter peger på, at støv er af betydning for indeklimaets kvalitet, og at fjernelse af støvets kilder fx. gennem rengøring og ventilation er af betydning for indeklimaet. Studiet peger i retning af at moderat vandskade ikke er af betydning for indeklimaet og at oplevet luftkvalitet og inflammatoriske reaktioner er ikke er væsentlige argumenter for at renovere og istandsætte efter vandskade. Studiet er dog ikke konklusivt. POST SCRIPTUM Finansieret af FORMAS 24.1/ , Co-finansieret med FORMAS No. 24.2/ Etnisk Komite ref. No.: med accepteret ændring af protokollen den 26/ Med speciel tilladelse fra Århus Universitet og det lokale Amtsråd, som tillod ansatte at opretholde normal løn under deltagelse i forsøget.

13 Studiet udførtes af et forskerhold med følgende medlemmer: L. Mølhave, S.K.Kjærgaard, T. Sigsgaard, E.B. Jørgensen, Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus, Jan-Erik Juto, Södre Stockholms Öron, Näsa, Halsklinik, Huddinge Sjukhus, Kjell Andersson, og Göran Stridh, Örebro University Hospital og Lennart Bodin, Örebro University, Department of Economics, Statistics and Informatics. REFERENCER Mølhave L (2003) Health effects of airborne dust and particulate matter indoors: A review of three climate chamber studies. In Indoor environment: airborne particles and settled dust. Morawska L, Salthammer T (Eds.) p Weinheim, Germany. Mølhave, L., Bach, B., and Pedersen, O.F. (1986). Human reactions to low concentrations of volatile organic compounds. Environm. Internat., 12: Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2000a) Sensory and other neurogenic effects of exposures to air borne office dust. Atmosph. Environm., Vol.34: p Mølhave, L., Schneider, T., Kjærgaard, S. K., Larsen, L., Norn, S., and Jørgensen, O. (2000b) House dust in seven Danish offices. Atmosph. Environm., Vol. 34: p Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2002) Effects in the eyes caused by exposures to office dust. Indoor Air J.; Vol. 12, p Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2004) Respiratory effects of experimental exposure to office dust. Indoor Air J.; Vol. 14, p

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Interventionsundersøgelser i indeklimaet

Interventionsundersøgelser i indeklimaet AMI DOKUMENTATION 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode AMI Dokumentation 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet?

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Om manglende responser i surveys: Spiritualitetsskalaen Svend Kreiner To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Hvilken betydning har de manglende svar

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere