Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger"

Transkript

1 Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger L Mølhave KAUSALITET I MILJØMEDICIN Kausalitetens grundbegreber I bred videnskabelig forstand udtrykker kausalitet mellem to målbare størrelser (a og b), at en variation af a fører til en forudsigelig variation af b. dvs. der er en korrelation mellem de to variable a og b. En kausalitet anvendes i empirisk-videnskabelige modeller til at forudsige de ændringer, som vi kan observere i vore omgivelser. Videnskabeligt set kan en hypotese om en sådan kausalitet ikke bevises definitivt. Den kan kun underbygges med udsagn som: hypotesen gav rigtige forudsigelser i x antal forsøg og har ikke kunnet modbevises ved eksperimenter, som blev tilrettelagte til påvisning af en anden sammenhæng. Ved konsensus godtages hypotesen da indtil nye informationer nødvendiggør en revision. Kausalitet er derfor subjektiv og udtrykker: Indtil videre er vi overbeviste om, at.. Kausalitet er altså ikke en absolut størrelse, som går op gennem tiderne uden ændringer. Kausalitetens sammenhænge forklares oftest ved en fysisk eller biologisk model, som kan være opbygget af en kæde af processer, der fører fra a til b. Se figur 1., som viser hvordan eksponeringen fører til en intern dosis, som skaber en biologisk effektiv dosis i et specifikt organ. Dette fører til tidlige responser, som fører til sygdom der derefter bliver værre (progredierer). Hver af disse delprocesser er under indflydelse af en række faktorer, som kaldes respons-modificerende eller følsomheds faktorer. Kausaliteten er kun veldokumenteret, når alle disse delprocesser og modificerende faktorer er kendte, og deres indflydelse kan bestemmes. For enhver miljøforurening kan etableres en sådan model for hver af de effekter, som dette stof måtte forårsage. Disse modeller er ikke ens, de er sjældent alle kendte, og de få, der kendes, er oftest approksimationer med nedsat nøjagtighed.

2 Etablering af kausalitet Kausaliteten kan ikke bevises, men etableres ved afvisning (negering) af kausalitetshypotesen. Dette foregår i eksperimenter. Etablering af en kausalitet forudsætter derfor både en hypoteseskabende og en hypotesetestende forskning. Først etableres en eller flere hypoteser og biologiske forklaringsmodeller. Dette sker på basis af empiriske data eller hidtidige erfaringer. Hypotesernes forudsige hvilke ændringer, der kan observeres i et system under bestemte omstændigheder, hvis det påvirkes målbart. Denne forudsigelse testes derefter i laboratoriet gentagne gange under forskellige betingelser og omstændigheder. Passer forudsigelserne i flere forsøg etableres en konsensus om kausaliteten, som indtil videre accepteres. Hvis en modstrid findes modificeres hypoteserne, og man starter forfra med nye test. Kausalitet og biologiske modeller i miljømedicinsk og indeklimaforskning Etablering af miljølovgivning forudsætter oftest, at kausalitet og forklaringsmodeller er etableret for sammenhængen mellem en målbar eksponering og en målbar effekt. Uden målbare størrelser og modeller til forudsigelse af effekten af indgreb er en rationel forebyggelse svær eller umulig.

3 I indemiljøer har man ikke altid bevis for kausalitet mellem forureninger og sundhedseffekter. Dette skyldes mange faktorer. Den vigtigste er, at vi generelt mangler viden om hvilke faktorer, der er relevante. Derfor har vi ofte ikke en konsensus om kausalitet og hyppigt heller ingen biologisk model, som kan anvendes til risikoidentifikation og risikovurderinger. Eksponeringsniveauer i indeklimaet er ofte lavere end detektionsgrænserne for vore måleinstrumenter, og vi kender derfor ikke forekomst og koncentrationerne af mange relevante stoffer. Der er normalt samtidigt mange eksponeringskomponenter, og disse omfatter både kemiske, biologiske og fysiske eksponeringer. Multifaktorielle sammenhænge er måske mere reglen end undtagelsen og vi kender ikke alle relevante eksponeringer og deres mulige interaktioner i luften eller i kroppen. Konsekvenserne af eksponeringerne i indemiljøer er overvejende uspecifikke effekter med mange mulige biologiske årsager. Forekomst af en sundhedseffekt identificerer derfor ikke entydigt. årsagen Ofte bruges biomarkører til at indikere effekt, men disse er ofte ikke i sig selv sundhedsskadelige effekter. Hertil kommer, at de fleste effekter er subjektive. Vi mangler objektive effektmål, og effekterne er derfor svære at kvantificere. I indeklimaforskningen mangler vi også viden om mange biologiske reaktionstyper. Derfor mangler vi også viden om de relevante modificerende faktorer. Vi ved, at personlige følsomhedsfaktorer er af betydning, men de er stort set ukendte og kan derfor ikke kvantificeres. Kausalitetens validitet Uden målbare størrelser og veletableret kausalitet vurderes den eksisterende mangelfulde videns kvalitet eller validitet ud fra ønsket om på bedste måde at anvende den viden, vi nu engang har. Nogle af de aspekter, som anvendes i vurderingen af kvaliteten af den viden, som vi har, drejer sig om: 1. Associationens styrke (Strength): Ratio mellem syge i den eksponerede population og i den ueksponerede population. 2. Associationens konsistenthed (Consistency): Genfindes associationen i forskellige studier og populationer? 3. Hvor specifik er associationen (Specificity): Fører eksponeringen af en given størrelse altid til sygdom.

4 4. Tidsmæssig overensstemmelse (Temporality): Sygdommen optræder efter eksponeringen. 5. Biologisk gradient (Biologic gradient): bliver sygdommen mere intens ved stigende doser? 6. Er det rimeligt? (Coherence): Kan vi forklare kausaliteten med den nuværende biologiske viden. 7. Kan vi eksperimentelt eftergøre det? (Experimental evidence) Jo flere af disse kriterier, som kan besvares positivt, jo nærmere er vi på at have en anerkendt kausalitet. Epidemiologi versus eksperiment i grundforskning I miljømedicinsk forskning anvendes to hovedværktøjer: epidemiologiske undersøgelser og eksperimeter. Begge kan foregå som feltundersøgelser eller som laboratorieforsøg. Et klimakammerstudie i laboratoriet kan indeholde både epidemiologiske og eksperimentelle dele. Epidemiologiske undersøgelser er karakteriserede ved, at de kortlægger forekomst af eksponeringer, af prævalenser af sygdomme og af deres variationer i tid og rum. Epidemiologiske undersøgelser repræsenterer det virkelige liv og anvendes til at etablere associationer og korrelationer. De er derfor hypoteseskabende. Deres ulempe er, at de kun har få eller ingen kontrollerede variable, og at de derfor ikke kan teste hypoteser. Da de er hypoteseskabende er modellerne usikre og mange potentielt mulige faktorer må registreres eller måles, for at blive afprøvede i den efterfølgende statistiske analyse. Det er en statistisk nødvendighed, at jo flere faktorer, undersøgelsen indeholder, jo flere personer, skal den omfatte. Derfor bliver epidemiologiske indeklima undersøgelser meget omfattende og dyre. Eksperimentelle undersøgelser tester først og fremmest allerede etablerede hypoteser om kausalitet og biologiske sammenhænge. Eksperimentelle undersøgelser er fokuserede på kausalitet og ætiologi og er specifikt designet til at negere eller modbevise en bestemt hypotese. Ideelt er alle relevante modificerende faktorer identificerede på forhånd og deres indflydelse neutraliseret i forsøgets design. Der er kun en eller få variable faktorer, hvis kontrolledere variation man undersøger effekten af. Der er derfor færre variable at tage hensyn til og antallet af personer kan derfor reduceres. Hvis undersøgelserne foregår i laboratoriet, kan man ofte

5 anvende mere komplicerede og følsomme måleinstrumenter end i feltundersøgelser. Da forsøget tester hypotesen under veldefinerede omstændigheder, som den ikke har været prøvet under før, er resultaterne ofte ikke repræsentative for dagligdagen. Videnskabelig er både epidemiologiske hypoteseskabende undersøgelser og eksperimentelle hypotesetestende undersøgelser nødvendige for etablering af miljø-toksikologisk viden. De har begge fordele og ulemper, som nævnt ovenfor. Kun eksperimenter kan dog bidrage til alle syv typer validitet, som er nævnt ovenfor. Hvad er et klimakammerforsøg? I dette lys er et klimakammerforsøg først og fremmest et grundvidenskabeligt forskningsinstrument til kontrollerede laboratorietest af hypoteser om årsagssammenhænge og til at udvikle biologiske modeller for reaktionerne. Forsøgets faser omfatter ofte først at specificer hypotesen og identificer alle relevante variabler. Fasthold derefter alle faktorer på nær en, som varieres kontrolleret og antag så, at den observerede effekt skyldes denne kontrollerede variation. Sammenlign til slut med, hvad modellen havde forudsagt, og konstater om forudsigelsen var korrekt. Den biologiske model forudsiger hvilke reaktioner og deres størrelse, som kan forventes under bestemte påvirkninger, og testen består i at undersøge, om vi i klimakammeret under bestemte forsøgsbetingelser eller omstændigheder finder, hvad modellen forudsiger. Omstændigheden kan indeholde ekstreme klimabetingelser (fx temperatur og luftfugtighed) eller særlig følsomme persongruppe (e.g. risikogrupper). Fordelen ved kammerstudiet er, at man kan vælge omstændighederne for testen så udfordrende som muligt for teorien. Omstændighed vælges også, så man opnår størst mulig statistisk styrke i de statistiske beregninger ved at reducer spredningen (fx ved at vælge personer af samme køn, alder og ikke-rygere). Dvs. resultaterne er ikke nødvendigvis ikke repræsentative for normale betingelser. Indbygget i det samme forsøg kan være andre hypoteseskabende målinger. Laboratoriet har fx en række måleinstrumenter som ofte giver udslag under eksponering af mennesker for en miljøfaktor. Disse metoder er relaterede til mange forskellige typer reaktioner som sensoriske, inflammatoriske, allergiske etc. reaktioner. Ved at inkludere dem uden at have formodning

6 om, hvilke der er sandsynlige mekanismer teater man ikke en hypotese men indkredser for fremtidig forskning hvor fokus skal sættes. Dette kaldes ofte en hypoteseskabende fisketur. Herudover anvendes kammerforsøg til teknisk forskning f.x. at etablere toksikologiske data til grænseværdifastsættelse samt til afprøvning af præventive tiltag til beskyttelse af befolkningen ved reduktion af emission, af eksponering eller ved beskyttelse af den enkelte person. Forsøget kan også omfatte afprøvning af kurative behandling af miljøsygdomme og identifikation af risikogrupper. Endeligt kan målinger anvendes til at udvikle bedre målemetoder for effekt og eksponeringer. Dette sker fx ved at inkludere en i den givne sammenhæng ny uafprøvet målemetode og sammenligne resultaterne med veletablerede målinger. De fleste forsøg indeholder flere af disse elementer i den samme protokol. Det gælder også det eksempel, som jeg gennemgår nedenfor. Hovedformålet var at teste en hypotese. Herudover var der flere indlejrede hypoteseskabende målinger, og undersøgelserne havde et praktisk teknologisk perspektiv. ET KLIMA KAMMERFORSØG Hypotese test Baggrund for hypotesen: Vandskadede bygninger er mistænkt for at indeholde svampevækst, som kan være sundhedsskadelig. En mulig biologisk forklaring er at svampene afgiver stoffer, som gennem støv påvirker mennesker gennem immunologiske reaktioner. Dette studie fokuserede derfor på sammenhængen mellem luftkvaliteten i vandskadede bygninger og beboernes sundhed. De specifikke hypoteser: De to testede hypotese var, dels at støv fra bygninger i forsøg i klimakammer reducerer forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet og øger forekomsten af inflammatoriske symptomer hos personerne, og dels at reaktionerne under eksponering for støv fra vandskadede bygninger er kraftigere end de, der opleves under eksponering til støv fra ikke-vandskadede bygninger. Endeligt er indeklimaet ved lufttemperatur og fugtighed samt ventilation af betydning. All disse faktorer blev inkluderede i forsøget.

7 Biologisk model: Det antages, at forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet påvirkes gennem deres sanser, og at de oplevede inflammatoriske symptomer fra øjne, næse og hals er forårsaget af inflammatoriske signalstoffer, som bliver udløste i slimhinderne, og som iværksætter svage inflammatoriske reaktioner i disse slimhinder. Relevante modificerende variable: Det antages at de modificerende faktorer er personernes følsomhed i luftvejene, allergier, alder, køn, livsstil (eg rygevaner) og helbred i øvrigt. De vandskadede bygninger er definerede ved gentagne svære vandskader uden efterfølgende renovering af bygningen, forekomst af symptomer på de Syge bygningers Syndrom (SBS), synlige skader og svampevækst, og kondensering af vanddamp på vinduerne om vinderen. Andre væsentlige faktorer er den træning i forsøgsgangen som personerne fik i løbet af forsøget, den ændring af forsøgspersonernes følsomhed, som sker i løbet af dagen eller gennem året. Disse faktorer indgik alle i forsøget. Materiale og metode: Undersøgelserne blev lavede som provokationsforsøg i klimakammer. Forsøgsdesignet var et 3x3 Latin Square design (cross-over design). Forsøgspersonerne var deres egne kontrolpersoner (før-målinger) og indeholdt placebo eksponeringer (ren luft). Studiet var dobbelt blindt. Designet eliminerede effekten af indlæring og træning samt effekten af årstid og ugedag. Eksponeringerne skete med 3-4 ugers interval for at modvirke carry-over af effekt fra en eksponering til den næste. Det anvendte støv blev indsamlet i skolebygninger i Århus og Københavnsområderne. Halvdelen af bygningerne var klassificeret som vandskadede efter det ovennævnte sæt kriterier angående tegn på vandskade og vækst af skimmelsvamp. Sunde bygninger måtte ikke vise disse tegn. Indsamling og behandling af støvet fulgte en standardmetode. (Mølhave et al 1986). Fire skoler blev klassificeret som sunde og to som vandskadede. Af praktiske grunde kunne støvet fra de seks skoler ikke indsamles fra helt samme type rum. De sunde skoler omfattede flere servicerum og de vandskadede flere klasseværelser. De 27 forsøgspersoner blev udvalgte blandt deltagerne af et tidligere forsøg og fordelt på ni grupper balanceret med hensyn til alder og køn. Både rygere og ikke rygere deltog. De ni person grupper inddeltes på tilfældig vis i tre hold af tre grupper, som hver sammen gennemførte designet med

8 de ni forsøgsdage. Dvs. der var i alt tre gentagelser af det samme design og protokol. Forsøgspersonerne blev eksponerede for støv i luften fra vandskadede og ikke-vandskadede bygninger. Efter en akklimatisering på 60 min. i ren luft gik personerne ind i kammeret og støvgeneratoren startedes. Eksponeringen varede derefter tre timer inklusiv 30 min til opbygningen af ligevægtskoncentrationen. Derefter foretoges i 20 min en række subakutte målinger. Eksponeringerne foregik i et 32 m 3 rustfrit stål klimakammer (Mølhave et al 1986, 2000b) Generatoren er en svagt ændret model af en tidligere udviklet akustisk generator. Støvgeneratoren er beskrevet i (Mølhave et al 2000b). De gennemsnitlige eksponeringsniveauer var 140 μg/m μg/m 3 for normale bygninger, 121 μg/m μg/m 3 for bandskadede bygninger og 41 μg/m μg/m 3 under ren luft eksponering. Den stationære PM-TSP måling viste tilsvarende 443 μg/m μg/m 3, 361 μg/m μg/m 3 og 10μg/m μg/m 3, respektive. Støv eksponeringerne blev dokumenterede ved gravimetriske analyser af støvprøver opsamlede på filtre ved hjælp person bårne samplere. De personbårne prøvetagninger opsamlede over hele eksponeringsperioden inklusivt den fase, hvor ligevægt blev opbygget. Eksponeringen blev målt som total suspenderede partikler (TSP) μg/m 3. Målingerne omfattede også kontinuerlige målinger med en CLIMET partikel måler af størrelsesfordelingen og dens ændringer under eksponeringerne. Variationen af indeklimaets faktorer i kammeret blev holdt inden for forud fastsatte grænser på nær støvkoncentrationen, som ændredes efter et fast mønster. De indeklimafaktorer, som ønskedes fastholdte var lydniveau 63,7 db(a) db(a), lufttemperatur 23.0 o C +- 0,1 o C, luftfugtighed 24.4 % RH % RH under eksponeringer til støv fra normale bygninger 62,8 db(a) +- 2 db(a), 23.1 o C +- 0,1 o C, 26.7 % RH +- 8 % RH under eksponeringer til støv fra vandskadede bygninger og 63,2 db(a) db(a), 23.0 o C +- 0,1 o C, 27.3 % RH +- 8 % RH under eksponeringer til ren luft. Ventilationen var i gennemsnit 200 m 3 /h +- 0,1 m 3 /h. Effektmålingerne omfattede 29 spørgsmål om perception og oplevelse af symptomer og indeklima samt generelle symptomer (Mølhave et al 2000a;

9 2002, 2004), samt tidsforløbet af irritation målt på en VAS skala (Mølhave et al 2000a; 2002, 2004). De statistiske analyser omfatter præliminære analyser af datakvalitet og fordeling samt indledende analyser. Hvis en signifikant effekt af eksponeringen blev påvist blev mere detaljerede analyser foretaget. Analyserne omfattede GLM procedurer med parret data og subtraktion af basislinie. Resultater: Den initiale statistiske analyse med GLM procedurer af hver af effektvariablerne som uafhængige eksperimenter viste ingen effekter af støveksponeringerne undtaget i de subjektive vurderinger af luftkvalitet (korrigeret for basislinie). Både i de akutte reaktioner umiddelbart efter eksponeringens start og i de subakutte reaktioner ved eksponeringens slutning aftog den oplevede luftkvalitet (henholdsvis P = 0,044 og 0,013, se figur 1 og 2). Der var ingen signifikante ændringer af reaktionerne under eksponeringer til normalt støv og støv fra vandskadede bygninger. Da den gennemsnitlige oplevelse af irritation ikke afveg mellem de forskellige eksponeringer blev ingen yderligere analyser lavet. Diskussion: En del af studiets hypotese var at specielle stoffer i støv fra vandskade bygninger udløste inflammatoriske signalstoffer i forsøgspersonerne. Det var derfor en del af den oprindelige hypotese at undersøge støvet for disse signalstoffer og næseslimhinden for niveauer af signalstoffer. Der blev ikke bevilget midler til disse bekostelige analyser. Sådanne analyser er nødvendige før endelige konklusioner kan drages af studiet.

10 Figure 1 Effekten af støv eksponeringer på de akutte vurderinger af oplevet luft kvalitet. (A = Ren luft, B = Vandskadede bygninger, C = Normale bygninger),20 Change from baseline (percent of max.),10 0,00 -,10 -,20 A B C Exposures Figure 2 Effekten af støv eksponeringer på de sub akutte vurderinger af oplevet luft kvalitet. (A = Ren luft, B = Vandskadede bygninger, C = Normale bygninger),30 Change from baseline (percent of max.),20,10 0,00 -,10 -,20 A B C EXPOSURE

11 Den eksperimentelle plan blev i øvrigt fulgt uden afvigelser. Der var ingen signifikante forskelle mellem eksponeringsbetingelserne i de tre repetioner af designet eller andre overordnede faktorer. Støvkoncentrationerne afveg helle ikke mellem repetionerne. De to bygningstyper var forskellige efter de forud definerede kriterier. Antallet af forsøgspersoner var begrænset til 27, hvilket reducerer forsøgets følsomhed noget. Hertil kommer, at eksponeringstiden var få timer og at effekter, som måtte kræve længere eksponeringstid derfor ikke kunne observeres. Endvidere var de to typer bygninger af praktiske grunde ikke helt sammenlignelige fraset vandskader. Også dette kan have introduceret bias. Det konkluderes dog overordnet, at studiets design og organisering var egnet og at få tekniske eller forsøgsperson relaterede afvigelser optrådte. Det er interessant, at der ikke ses ændringer af lugtindtrykket under eksponeringerne. Dette er også tidligere observeret (Mølhave 2003). Lugtesansen betragtes normalt som den mest følsomme sans over for mange miljøpåvirkninger. Derfor er lugte ofte tydelige under udsættelse for støv i klimakamre eller i huse. Denne lugtopfattelse gør det vanskeligt at arrangere fuldstændigt dobbelt blindede forsøg. Mølhave et al (2000.a; 2002, 2004) fandt, at vurderinger af almindeligt velbefindende var korrelerede til irritation, lugtopfattelse, luftkvalitet og behovet for yderligere ventilation. Derfor kan ikke blot lugtopfattelser men også til lugten relaterede symptomer være biased af lugtopfattelserne. Denne bias blev ikke set i et andet studie, hvor der var ringe emission af odoranter fra det anvendte støv. I forsøget var irritation relateret til luft kvalitet, øjenirritation, og næse irritation men ikke til lugt oplevelse. Dette er senere set i andre studier (Mølhave 2003). Disse erfaringer tyder på at et lugtbias kan udelukkes i dette forsøg hvor der ikke blev registreret lugte under forsøget. Definitive konklusioner er dog ikke mulig på nuværende tidspunkt. I betragtning af de lave eksponeringsniveauer sammenlignet med tidligere forsøg var kun få effekter forventede. Påvirkninger af luftkvaliteten er tidligere set (Mølhave et al 2000a).

12 Med disse reservationer skal de fundne effekter betragtes som indikative, indtil de har været påviste i gentagne uafhængige forsøg og støttes af målinger af støvet og slimhindernes signalstoffer. Negationsanalyse: Forsøget tyder på, at luftkvaliteten er reduceret mere hos støveksponerede personer uanset støvtype end under renluft eksponering. Forsøget støtter derfor denne hypotese. Studiet er dog ikke konklusivt om dette. Forsøget tyder ikke på, at støv fra vandskadede bygninger i forsøg i klimakammer reducerer forsøgspersoners oplevelse af luftkvalitet og øger forekomsten af inflammatoriske symptomer hos personerne mere end støv fra normale bygninger. Teorien om at støv fra vandskadede bygninger er mere skadeligt kan derfor ikke understøttes. Studiet er dog ikke konklusivt om dette. Hypotesegenererende aktiviteter Hvis hypotesen vandskadede bygninger skulle være korrekt tyder undersøgelserne på, at definitionen af vandskadede bygninger efter de nævnte kriterier ikke er tilstrækkelig. Derfor virker støvet fra de to grupper ens. Nye og mere kvantificerbare kriterier er derfor nødvendige. Studiet er dog ikke konklusivt. Tekniske forskningsaspekter De sete effekter peger på, at støv er af betydning for indeklimaets kvalitet, og at fjernelse af støvets kilder fx. gennem rengøring og ventilation er af betydning for indeklimaet. Studiet peger i retning af at moderat vandskade ikke er af betydning for indeklimaet og at oplevet luftkvalitet og inflammatoriske reaktioner er ikke er væsentlige argumenter for at renovere og istandsætte efter vandskade. Studiet er dog ikke konklusivt. POST SCRIPTUM Finansieret af FORMAS 24.1/ , Co-finansieret med FORMAS No. 24.2/ Etnisk Komite ref. No.: med accepteret ændring af protokollen den 26/ Med speciel tilladelse fra Århus Universitet og det lokale Amtsråd, som tillod ansatte at opretholde normal løn under deltagelse i forsøget.

13 Studiet udførtes af et forskerhold med følgende medlemmer: L. Mølhave, S.K.Kjærgaard, T. Sigsgaard, E.B. Jørgensen, Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus, Jan-Erik Juto, Södre Stockholms Öron, Näsa, Halsklinik, Huddinge Sjukhus, Kjell Andersson, og Göran Stridh, Örebro University Hospital og Lennart Bodin, Örebro University, Department of Economics, Statistics and Informatics. REFERENCER Mølhave L (2003) Health effects of airborne dust and particulate matter indoors: A review of three climate chamber studies. In Indoor environment: airborne particles and settled dust. Morawska L, Salthammer T (Eds.) p Weinheim, Germany. Mølhave, L., Bach, B., and Pedersen, O.F. (1986). Human reactions to low concentrations of volatile organic compounds. Environm. Internat., 12: Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2000a) Sensory and other neurogenic effects of exposures to air borne office dust. Atmosph. Environm., Vol.34: p Mølhave, L., Schneider, T., Kjærgaard, S. K., Larsen, L., Norn, S., and Jørgensen, O. (2000b) House dust in seven Danish offices. Atmosph. Environm., Vol. 34: p Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2002) Effects in the eyes caused by exposures to office dust. Indoor Air J.; Vol. 12, p Mølhave, L., Kjærgaard, S. K., and Attermann, J. (2004) Respiratory effects of experimental exposure to office dust. Indoor Air J.; Vol. 14, p

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Dansk Selskab for Indeklima

Dansk Selskab for Indeklima Dansk Selskab for Indeklima Introduktion til principperne bag Indeklimamærkningen 3. udgave, december 2005 Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Dansk Selskab for Indeklima Teknologisk Institut

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Udfordringer med indeklima ved energirenovering

Udfordringer med indeklima ved energirenovering Udfordringer med indeklima ved energirenovering Geo Clausen International Centre for Indoor Environment and Energy Department of Civil Engineering Technical University of Denmark Questionnaire survey Henrik

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Introduktion til epidemiologi

Introduktion til epidemiologi Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

Spørgeskema til FSV-studerende

Spørgeskema til FSV-studerende Statistikøvelser tirsdag d. 10. februar og torsdag d. 18 marts 2004 / hold 2003 Statistik FSV 2. semester Spørgeskema til FSV-studerende De følgende sider indeholder en række tabeller (to-vejs-tabeller),

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05 Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere