Kulturplaner. fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling. bogværket
|
|
- Georg Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling bogværket
2 nd- hold
3 Kulturplaner 3 4 Indledning 80 Del 2 Kulturel byudvikling i Køge Del 1 perspektiver på byudvikling Carsten Thau Arkitekturen i kulturens strømme betragtninger i anledning af nutidig byudvikling Henrik Reeh Kulturplan for en købstad bagtanker og forhistorier Køge Kommune Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge Jens Kvorning (interview) At reagere på byen fra den bare mark til den globale by Peter Schultz Jørgensen Den foranderlige by midt i paradigmeskiftet Rune Fjord og Helene Øllgaard Den levende by kreativitet som katalysator Del 3 Kulturel byudvikling i Danmark Sønderborg Havn mens vi venter på Gehry Trekroner bydelen og danmarkshistorien Odense Havn byen, der ville have en havn Christine Buhl Andersen Mellem poesi og brutalitet når kunst møder byplanlægning Per Schulze Bevægelseskulturen i byens rum Christian Pagh Et spørgsmål om værtskab om samspillet mellem kulturudvikling og byliv Michael Lauenborg Havne udvikling og afvikling DVD Kvarterløft Nordvest fra Nordværst til Nord Best Byudviklingens politikker parterne og pengene Konklusioner Bidragyderne Litteratur Kenneth A. Balfelt og Ulrik Weck En ny bydel
4 ndledning I
5 ndledning
6 6 indledning Indledning Af Jan Bruun Jensen Kulturafdelingen, Køge Kommune I Danmark har mange havne gennem de seneste år mistet deres oprindelige funktion som fiskeri- eller industrihavn. På den baggrund har organisationen Bygningskultur Danmark foretaget en undersøgelse af danskernes forhold til udvikling og bevaring af havneområder. Den viser, at ca. halvdelen af danskerne mener, at de tidligere havneområder skal bruges til boliger. Lige så mange lægger vægt på, at de samtidig bruges til rekreativ havnekultur, og faktisk lige så mange ønsker også cafeer, restauranter og kulturinstitutioner. Kun lidt færre ønsker sig produktions- eller videnserhverv. Dette siger naturligvis ikke, at halvdelen af danskerne ønsker at plastre en hel havn til med boliger. Eller med kulturinstitutioner. Men undersøgelsen viser, at stort set alle danskere ønsker sig levende byområder med en mangfoldighed af funktioner og tilbud, mens en god del af det oprindelige miljø bevares. Der er ingen grund til at tro, at dette forhold alene gælder for havnene. En undersøgelse af danskernes ønsker til omdannelse af fx bynære industriområder må umiddelbart antages at tegne samme billede. Imidlertid har der været tendens til under de senere års omlægning af de funktionstømte havne at fokusere på at udnytte mulighederne i et stærkt boomende boligmarked. I indledningen til undersøgelsen siger Thomas Martinsen, direktør i Bygningskultur Danmark: Havnen er det perfekte sted at bo. Man har frit udsyn til himmel og hav, og man er tæt på byens liv. Men der er et alt for ensidigt fokus på boliger med god udsigt, som langt fra er nok til at genskabe havnens puls. Der er brug for helhedstænkning og ambitioner om at gøre havnen til en levende bydel, hvor boliger og erhverv ligger side om side med caféliv og rekreative tilbud. Projekteret på den rigtige måde er en havn også med til på en gang at bevare og udvikle hele byens egen karakter. Denne udfordring har Køge Kommune taget op under udviklingen af tre centrale byområder Søndre Havn, Stationsområdet og Collstrupgrunden. Områderne skal udtrykke den traditionelle bys kvaliteter med både funktionsblanding og funktionstæthed. De skal på samme tid repræsentere en bevaring og en udvikling af byens og havnens karakteristika. Og så skal de byde på ideale løsninger på det moderne livs behov i forhold til bolig, handel, service og transport samt naturligvis oplevelse og udfoldelse inden for kultur, kunst og idræt samt rekreative muligheder. Udfordringerne i Køge Siden indvielsen af S-banens sidste strækning fra Solrød i 1983, kan Køges udvikling ikke længere betragtes alene under købstadens synsvinkel, men må i stadigt højere grad anskues som en del af og en konkurrent til hovedstadsområdets samlede tilbud inden for bolig, erhverv og kultur. Køges bymæssige profil kan således karakteriseres som en købstad i hovedstadsområdet. Køge blev tildelt sine købstadsprivilegier i 1288 og rummer en mængde historiske kvaliteter med torvet og omkringliggende bygninger, hvoraf en del heriblandt Køge Rådhus stammer fra 1500-tallet. Selve bystrukturen for det centrale Køge antages at være den samme som i 1400-tallet. Køge har stadig en velbevaret midtby, som i sammenhæng med moderne institutioner, god tilgængelighed og nærheden til hovedstaden gør byen attraktiv for både nuværende og tilflyttende borgere og virksomheder. Samtidig står Køge over for en række æstetiske og funktionelle udfordringer. Udfordringerne er de samme som for de fleste andre danske byer, som er både begunstiget med og belastet af det 20. århundredes industrialisering og sådan set også af dét, man kunne kalde opsvingets æstetik. Tiden har været nådig ved den gamle midtby, mens den nyere midtby med blandt andet Stationsområdet er hår-
7 Kulturplaner 7 Kalvebod Brygge i København, hvor man har suppleret kontorbyggeriet med en publikumsrettet funktion dere ramt af 1960 erne og 1970 ernes tilfældige og lidt for pludselige tilbygninger. Køges nuværende stationsområde er således præget af dårlig arealudnyttelse og af en udtalt mangel på et sammenhængende æstetisk udtryk. Søndre Havns historie går ikke helt så langt tilbage. Den industrielle anvendelse indledtes med åbningen af Codanværftet i 1918, og i løbet af 1920 erne etableredes en række brændsels- og foderstofvirksomheder, blandt andre Øernes Andels Foderstofforening, hvis silopakhus blev taget i brug i 1926 og stadig udgør et markant element i havnens profil. Før den industrielle anvendelse lå området væsentligst hen som uudnyttede strandenge, mens det gennem de seneste 150 år og helt frem til i dag har tilbudt forskellige rekreative muligheder. Fx etableredes den første søbadeanstalt på Søndre Strand allerede i midten af 1800-tallet.
8 8 indledning Nederst i billedet ses Køges Søndre Havn. Sammen med Stationsområdet og Collstrupgrunden udgør byudviklingsområdet 25 ha Målsætningerne for byudviklingen Det samlede udviklingsområde på 25 ha byder på enestående muligheder for en væsentlig opgradering og udvidelse af de bymæssige funktioner. Udviklingsområdet består af de tre delområder: Søndre Havn, som er et industriområde under afvikling, men med fortsat drift af havnerelaterede erhverv i delområder i de næste år. Tanken er her at skabe en helt ny bydel med mange boliger, en del kontorerhverv og derudover en række kulturelle funktioner. Bebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i de kvaliteter, som allerede findes i området, herunder nærheden til vandet, både som havnekaj og som strand. Stationsområdet, som er en knopskydning på den historiske bymidte og som sådan skal rumme en markant udvidelse af bymidtens nuværende detailhandel. Derudover skal der være plads til kontorerhverv og et mindre islæt af boliger. De trafikale sammenhænge for fodgængere, cyklister og bilister skal sikres, og der skal tages vidtgående hensyn til integration mellem nuværende og historiske bygninger. Endelig skal der etableres gode, sammenhængende parkeringsløsninger. Collstrupgrunden, hvis særlige kvalitet er den stationsnære beliggenhed, der specielt i en fremtidig situation med hurtige togforbindelser til København vil give en unik mulighed for udvikling af et moderne, bæredygtigt erhvervsområde.
9 Kulturplaner 9 Køge Byråd har gennemført en proces, som foreløbigt er resulteret i Visionsplan Stationsområdet og Søndre Havn og Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet. Begge plandokumenter indgår som en del af arbejdsgrundlaget, når man går i gang med den fysiske planlægning og udvikling. Under dette forarbejde har det blandt andet været en gennemgående målsætning ikke at udpege særlige kulturstrøg eller omvendt særlige boligkvarterer eller handelsområder for således at undgå zoneplanlægning og monofunktionalisme. Det har tværtimod været målsætningen at lade de forskellige funktioner blande sig for hermed at skabe levende byområder, hvor alle byens borgere og besøgende har et potentielt ærinde. Tilsvarende er der anlagt et helhedsperspektiv på den eksisterende by og dens funktioner med henblik på, at de nye byområder skal repræsentere en videreudvikling og en kvalificering uden samtidig at udkonkurrere allerede etablerede tilbud og aktiviteter. Endelig har det været en af de absolutte prioriteter under den indledende planlægning, at udviklingen skal råde bod på byens afskårethed fra havnen og stranden. Som i mange andre danske havnebyer har adgangen til vandet været spærret af en jernbanelinje og én eller flere stærkt trafikerede veje. Det er derfor paradoksalt, hvordan man under omdannelsen af de danske havne gennem de senere år har budt muligheden for inddragelsen af de attraktive arealer og genetableringen af forbindelsen mellem byen og vandet velkommen. For herefter igen at afskære udsyn og adgang med massivt boligbyggeri. Man har nok anlagt en promenade, så også den almindelige borger kan nyde udsynet, og måske er der endda en bænk, så borgeren tillades at dvæle et par minutter, men det er ikke byen og dens liv, som har fået adgang til vandet. Omdannelsen af de tre områder i Køge tager således udgangspunkt i og har på samme tid som sit slutmål, at der er tale om bynære områder med helt særlige muligheder i kraft af de historiske og geografiske forudsætninger. Det vil sige, at både den tidligere industrielle anvendelse og de særlige karakteristika ved beliggenheden mellem strand, havn og bymidte skal udnyttes og afspejle sig i de praktiske løsninger for byggeri og bystruktur, funktioner, aktiviteter osv. Metoderne i Køge For at projektere på den rigtige måde har Køge Kommune efterspurgt metoder og værktøjer, som kan sikre sådanne helhedsorienterede og ambitiøse løsninger. Det har særligt været hensigten at udvikle modeller for en tværgående organisering af byudviklingen for hermed at sikre inddragelsen af de rette kompetencer til rette tid i udviklingen, både i planlægningsfasen og under efterfølgende anlægsprojekter.
10 10 indledning
11 Kulturplaner 11 Landschaftspark Duisburg en del af Emscher Park. En tidligere gasbeholder er omdannet til Tysklands største dykkecenter med kunstige rev og eget skibsvrag I første omfang er udfordringen søgt imødegået ved en tværsektoriel organisering af Køge Kommunes interne arbejde med byudviklingen. De overordnede visioner for byområderne udtrykker et nært samarbejde mellem byplanlægningen og kulturområdet. I forlængelse heraf er der samarbejdet om projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge, som denne publikation er en del af. Projektets primære formål har været udviklingen af et nyt planlægningsværktøj, som kan sikre, at løsninger for kulturen i bred forstand integreres i planlægningen, allerede inden en overordnet disponering og funktionsbestemmelse finder sted. Hensigten er, at forskellige sektorområders fagspecifikke viden og erfaring skal medvirke til at sikre kvaliteten i løsningerne, ligesom sektorernes faktiske behov skal være bestemmende for udviklingen af de fysiske rammer. Dertil viser det sig fx i forhold til etableringen af faciliteter for den selvorganiserede idræt, at der opnås både bedre og billigere løsninger, hvis de integreres i udviklingen på et meget tidligt stadie. Den kulturelle byudvikling Med projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge har Køge Kommune bygget videre på særligt udenlandske erfaringer med cultural planning. Køge Kommune har oversat begrebet til kulturel byudvikling og tilpasset det til den lokale sammenhæng. En sådan tilpasning har været nødvendig ikke mindst fordi der i forvejen er store forskelle på, hvordan begrebet har været anvendt rundt omkring i verden, siden det introduceredes i USA i 1970 erne. Her var det stort set synonymt med kulturplanlægning og koblede ikke specifikt kultur og byplanlægning sammen. Da begrebet i 1980 ernes Australien fik nyt indhold, var det til gengæld på baggrund af et antropologisk kulturbegreb, der dækkede hele vores livsform. Det tenderede på den måde til at blive et begreb for planlægning i det hele taget inden for det sociale og kulturelle område, uddannelsesområdet, sundhed, erhvervsudvikling osv. I England blev det snævret lidt ind til hovedsageligt at dække et socialt og kulturelt fokus under afindustrialiseringen mod slutningen af 1980 erne. Hvor metoderne bragtes i anvendelse, var der tale om industribyer og -områder udsat for så massive sociale problemer, at de lykkeligvis ikke ligner noget, vi kender i Danmark. Og når man siden i Ruhr-distriktet har omdøbt området til det mere forjættende Emscher Park og omdannet mine- og stålindustriens forladte anlæg til kulturhuse, museer, oplevelsesparker osv., er det ligeledes sket på en baggrund af massiv arbejdsløshed, integrationsproblemer og en generel social og fysisk nedslidning, som kun findes meget få steder i Danmark. Og kun i så lille skala, at ressourcerne og hjælpen i bogstavelig forstand findes lige inde hos naboen. De store forskelle i genstandsområderne for de nævnte versioner af cultural planning betyder naturligvis også, at metoderne har været forskellige. I en europæisk sammenhæng har særligt Colin Mercer Englands første professor i kulturpolitik stået for at definere metoderne, når han har talt for organiseringen af et vækstsamarbejde, der inkluderer planlæggere fra alle sektorområder. Genstanden for vækstsamarbejdet er selve livsformerne og livskvaliteten ikke kun i forhold til byen, men også i forhold til sociale, økonomiske og kulturelle strukturer. Herunder mener Mercer, at det kulturelle område i kraft af sin rummelige og dialogiske tilgang til andre perspektiver og udtryk har særlige forudsætninger for at facilitere samarbejdet. Denne tilgang indbefatter følgelig, at de faktiske initiativer kan være alt fra beskæftigelses- og miljøprojekter, over understøttelse af alle former for iværksætteri til egentlige kulturprojekter og den fysiske byudvikling. Udfordringerne for de danske byer herunder Køge tåler ikke sammenligning med udfordringerne for engelske og tyske industriområder mod slutningen af det 20. århundrede. Under omdannelsen af Danmarks afindustrialiserede byområder er fokus derfor snarere på at udnytte de nye muligheder end på at imødegå omfattende sociale problemer. Det betyder, at publikummet for byudviklingen og de nye aktiviteter og tilbud, den kan præstere, er et andet. Ligesom ressourcerne og mulighederne blandt potentielle aktører er nogle andre. Der tages således ikke udgangspunkt i en udpræget mangelsituation, men i en mulighedssituation. Derfor er Køge Kommunes definition af den kulturelle byudvikling bygget op omkring: Det strategiske, hvor mange fagligheder samarbejder allerede i planlægningsfasen for at skabe integrerede og bæredygtige løsninger byplanmæssigt og arkitektonisk, kulturelt, socialt og miljø- og sundhedsmæssigt. Der arbejdes således for fælles strategier og sammenhængende løsninger. Det integrerede, hvor der ikke blot planlægges for boliger her og erhverv dér, men for en stærk integration af funktioner, aktiviteter og tilbud, som gør byen attraktiv for nuværende og fremtidige borgere, for turister, erhverv og handel, kultur- og uddannelsesinstitutioner kort sagt for alle, som vil være en del af Køge. Mangfoldigheden, som skal gøre Køge til en levende og spændende by for alle. Det rekreative, kunsten i byrummet, kultur- og fritidstilbuddene, den udfordrende
12 12 indledning arkitektur, boligens alternative udformning, cafémiljøet og designerbutikken, industribygningens historiske spor efter det gamle Søndre Havn er alt sammen en anledning til oplevelse og udfordring. Ejerskab og forankring, som skal sikre, at udviklingen bygger videre på eksisterende ressourcer og aktiviteter med henblik på at bevare det historiske særpræg og for at udvikle den brede forankring. Ligesom der gennem midlertidige kulturelle aktiviteter skal skabes ejerskab til og interesse for byudviklingen blandt kommunens borgere. Den udarbejdede kulturplan og erfaringsindsamlingen er blevet suppleret med de enkelte følgegruppedeltageres faglige perspektiver på byudviklingen, og det hele er samlet i denne udgivelse. Det skal understreges, at målet ikke har været at fremstille de fysiske resultater af disse års udvikling af de danske byer. De findes rigeligt beskrevet blandt andet i avisernes arkitekturanmeldelser. Målet for denne udgivelse har snarere været at fremme fokus på organiseringen, metoderne og processerne som forudsætningen for en sammenhængende og i bred forstand bæredygtig udvikling for de danske byer. Projektet og udgivelsen I en dansk sammenhæng er der allerede gjort gode erfaringer med inddragelsen af kunstneriske og kulturelle perspektiver i byudviklingen, men det er som regel sket på et sent tidspunkt i byudviklingens proces, som regel først i selve anlægsfasen af de konkrete projekter. For at undgå dette, indgik Køge Kommune allerede i 2007 et samarbejde om projektet med Kunstmuseet Køge Skitsesamling, der er Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Samarbejdet omfattede desuden en række regionale og nationale parter, som det afspejler sig i den foreliggende udgivelse. Arbejdet organiseredes med en styregruppe med deltagelse fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling, Teknisk Forvaltning og Kulturafdelingen. Og med en følgegruppe med Jens Kvorning, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Henrik Reeh, lektor i moderne kultur og humanistiske bystudier ved Københavns Universitet, Kenneth A. Balfelt, billedkunstner, Rune Fjord, partner i Bosch & Fjord, Per Schulze, planchef i Lokale- & Anlægsfonden, Michael Lauenborg, chefkonsulent i Kulturarvsstyrelsen, Peter Schultz Jørgensen, arkitekt og kulturplanlægger i Roskilde Kommune, Christian Pagh, cultural planner hos Via Design, Gitte Grønfeld Wille, kulturkonsulent i Region Sjælland samt Emil Krøyer, kunstnerassistent. Projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge består af fire dele; en kulturplan og en erfaringsindsamling. Dertil en konference på Søndre Havn og en udstilling på Kunstmuseet Køge Skitsesamling med det formål at formidle erfaringerne fra både nationale og internationale projekter. Det overordnede koncept for Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling er således at samle de mange perspektiver på byudviklingen om de udgøres af følgegruppedeltagernes egne faglige tilgange eller af de forskellige parters tilgange i de undersøgte byudviklingsprojekter. Endelig fremstilles en konkret, metodisk tilgang til byudviklingen gennem den af Køge Byråd vedtagne Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge en strategi for byliv. Del 1: Perspektiver på byudvikling I første del indleder Carsten Thau, idéhistoriker og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, med at skitsere den idé- og samfundsmæssige baggrund for den nye tilgang til byudviklingen, mens de efterfølgende artikler giver ordet til følgegruppens deltagere, hvor de hver især beskriver byudviklingen ud fra deres fagspecifikke tilgang. I dette koncept ligger samtidig, at artiklerne rummer en lang række afgørende betragtninger, men at intet fagligt perspektiv ligger inde med den endelige sandhed om, hvordan den moderne byudvikling rettelig bør gribes an. Alle perspektiverne er nødvendige dele til helheden og det vil sige til en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Påstanden er for så vidt, at dette er så tæt, som vi kommer på en sandhed. Målet har været gennem projektets fire elementer at udvikle nye metoder og værktøjer til det lokale niveau (kulturplan), at undersøge de hidtidige erfaringer på nationalt niveau (erfaringsindsamling), samt at formidle erfaringer, nye metoder og markante projekter på internationalt niveau (udstilling og konference) til kommuner og andre aktører inden for det faglige område.
13 Kulturplaner 13 Hertil hører også, at de forskellige faglige perspektiver og kompetencer bidrager til metoderne, processen og den hele byudvikling på hver deres vidt forskellige måde. Det vil sige, at den ene faglighed naturligvis ikke kan stå i stedet for den anden. Følgegruppen og artiklerne repræsenterer de faglige tilgange for byplanlægning og bydesign, kunst, kultur, idræt og kulturarv. Et særligt bidrag udgøres af dvd en, som findes indsat i bogens omslag. Billedkunstneren Kenneth A. Balfelt og Ulrik Wecks film foreslår et praktisk værktøj og præsenterer på samme tid en kunstnerisk tilgang til den lokale udvikling. Det har gennem hele projektet været retningsgivende for arbejdet, at netop det andet blik på byudviklingen skal udfordre vante metoder og løsningsmodeller såvel inden for kulturens som inden for byplanlægningens område. Til det formål anses kunstens kreative betragtningsmåder at være særligt velegnede. Del 2: Kulturel byudvikling i Køge Når den udarbejdede kulturplan anskues under samme perspektivistiske synsvinkel hvor sandheden på samme tid findes i den konkrete tilgang og i mangfoldigheden af perspektiver er det fordi, kulturplanen ville have set anderledes ud, hvis den henvendte sig til en anden lokal sammenhæng. Kulturplanen angiver en metode uden at hævde, at de konkrete løsninger uden videre kan overføres til et andet lokalt byudviklingsprojekt, hvor udfordringerne og forudsætningerne kan være nogle helt andre. Håbet er, at andre byudviklingsprojekter alligevel kan finde inspiration i arbejdet. I en indledende artikel tegner Henrik Reeh billedet af de historiske og geografiske forudsætninger for Køges nyere udvikling og således for det givne projekt. Reeh bevæger sig godt ud i verden og hjem igen, når han indkredser det kulturbegreb, der her er taget udgangspunkt i. Det er samme historiske og geografiske forudsætninger, som har ligget til grund for arbejdet med kulturplanen. Det har været en udtalt bestræbelse, at planen ikke skulle repræsentere en ideel, men en praktisk og forpligtet tilgang til de lokale muligheder og udfordringer. Kulturplanen gengives i en udgave tilpasset udgivelsens sammenhæng. Kulturplanen blev i marts 2008 vedtaget af Køge Byråd og findes sammen med visionsplanen i sin fuldstændighed på Køges politikere har samarbejdet aktivt med følgegruppen om at kvalificere kulturplanen ved at levere de overordnede visioner. Men mindst lige så vigtigt har politikerne deltaget i en åben dialog om byens kvaliteter og udfordringer. Herunder har de leveret historier om og erfaringer med byen og det vil sige den kontekst, som kulturplanen indskriver sig i og forholder sig til. Endelig er kulturplanens samlede faglighed blevet kvalificeret gennem mange diskussioner i følgegruppen. Under dette arbejde har det særligt været værd at Projektets følgegruppe er fra venstre: Rune Fjord, Michael Lauenborg, Peter Schultz Jørgensen, Jens Kvorning, Kenneth Balfelt, Christian Pagh, Per Schulze, Emil Krøyer og Henrik Reeh. På billedet mangler Gitte Grønfeld Wille Foto: Kim Rasmussen/ Edvard Eriksen
14 14 indledning bemærke, at deltagerne til trods for de meget forskellige faglige traditioner og metoder umiddelbart har haft et meget overensstemmende billede af, hvilke kvaliteter som kendetegner den gode by, og hvor de væsentligste udfordringer ligger på vejen mod de gode resultater. Den udtalte enighed kan antageligt tilskrives det forhold, at deltagerne ikke kun har medvirket som fagligheder, men også som meget bevidste, personlige brugere af byen. søgt en tilpas spredning på projekter inden for havneomdannelse, kvarterløft og barmarksprojekter. Det er sket i erkendelsen af, at der også i projekter med andet udgangspunkt kan findes relevante erfaringer med tværsektoriel organisering, alternativt tilrettelagte processer osv. I undersøgelserne har fokus derfor været på de særlige udfordringer i samspillet mellem forskellige sektorer og fagligheder, mellem forskellige traditioner og metoder. Del 3: Kulturel byudvikling i Danmark Endelig har Køge Kommune med sin erfaringsindsamling ønsket at undersøge og tage ved lære af de erfaringer, som er gjort med forskellige typer af byudvikling i andre danske byer. Til erfaringsindsamlingen er udvalgt fire cases, hvor der er Formålet har desuden været, at erfaringsindsamlingen skal virke til inspiration for andre danske byer, som står over for større eller mindre byudviklingsprojekter. Om det drejer sig om kvarterløft, om omdannelsen af et industriområde eller planlægningen af et helt nyt byområde på bar mark, vil der være fælles udfordringer i at
15 Kulturplaner 15 Endelig har det under arbejdet været en målsætning i videst muligt omfang at undersøge projekterne på deres egne præmisser; hvad har man gjort, hvad har man lært undervejs og hvad kan andre byudviklingsprojekter lære af erfaringerne. I den forbindelse har det naturligvis været afgørende, at bedømmelsen af projekternes resultater sker ud fra projekternes egne succeskriterier. Konklusioner Når der til sidst konkluderes på det samlede arbejde sker det således ikke ud fra en forestilling om, at der kan formuleres endelige sandheder om organiseringen, processen, det tværfaglige samarbejde osv. under disse års udvikling af de danske byer. Formålet med den afslutningsvise opsamling er snarere at identificere de væsentligste udfordringer samt at pege på, hvilke elementer som med fordel kan indgå i overvejelserne og måske tildeles særlig opmærksomhed under tilrettelæggelsen af de kommende års kommunale byudviklingsprojekter. I det afsluttende afsnit samles der ligeledes op på de forskellige faglige perspektiver, som findes fremstillet herunder på, hvordan kulturplanen har søgt at bringe dem i spil til rette tid og i rette sammenhæng. Boliger, boliger og boliger på den sydlige del af Islands Brygge Tak til Hermed ønsker Køge Kommune samtidig at sige tak til de mange parter, som på hver deres måde har bidraget til realiseringen af det samlede projekt. Under finansieringen har Køge Kommunes væsentligste parter været Kulturministeriet og Region Sjælland. Den inspirerende og forpligtede deltagelse fra følgegruppens medlemmer har ligeledes været en absolut forudsætning for kvalificeringen af arbejdet. finde helhedsorienterede og ambitiøse løsninger og der vil være en fælles interesse i nye tilgange, som sikrer disse løsninger under byudviklingen. Dertil har den lokale medvirken fra ikke mindst Kunstmuseet Køge Skitsesamling, men også fra Køges kulturliv, virksomhederne, foreningerne og andre aktører på Søndre Havn været en vigtig forudsætning for projektets realisering. Eksemplerne på nye tilgange til byudviklingen er fundet i henholdsvis Sønderborg, Odense, Roskilde og i Nordvestkvarteret i København. Undersøgelserne bygger primært på interviews med parthavere og aktører i projekterne. Det har været vigtigt, at de interviewede repræsenterer forskellige perspektiver det vil sige det politiske perspektiv, det kulturelle, det byplanmæssige osv. Det har ligeledes været vigtigt at inddrage eksterne parters perspektiver, da de netop vil have mulighed for at vurdere projektets visioner, metoder og resultater på lidt større afstand. Og endelig ønsker Køge Kommune at sige tak til de mange parter fra blandt andet byudviklingsprojekterne i Sønderborg, Odense, Trekroner og Kvarterløft Nord-Vest, som har taget sig tid til at dele ud af deres viden og erfaringer.
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereInternational konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Læs mereT E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereDet aktive byrum Status 2013
Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereKøge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst
Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs merePartnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse
Mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Køge Kyst Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse 1 Aftalens formål Denne partnerskabsaftale er
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereU R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R
U R B A N L A B Hvordan lærer vi af udfordringerne med udvikling af fremtidens planlægning? Hvordan lærer vi af hinandens fejl? Vi vil finde værktøjer til at skabe byrum, de både er interessante for borgerne
Læs mereKulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018
Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid
Læs merePotentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2
Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereUdvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereKulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge - en strategi for byliv
Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge - en strategi for byliv 3 Indhold Forord 5 Kulturel byudvikling i Køge 7 Den kulturelle identitet 9 Kulturplanen plan og idékatalog 11 Resumé 13 Livet
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereFakta om byudviklingen
Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereDORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereBORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011
BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereMed kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen
Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen Den Sorte Diamant, d.18. april 2007 Kreative Byer i Hovedstadsområdet Vision
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereV/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN
V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST
Læs mereAktive Byrum Projektstatus 2012
Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereSYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE
SYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE SYDHAVNSKVARTERET Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den mangeårige omdannelse af de bynære havnearealer En tæt og mangfoldig bydel
Læs mereMasterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet
Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereOdense Havn. En levende bydel ved vandet
Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereAlmen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereOpsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen
Opsamling på interviews og forslag til vision v. Mette Lis Andersen 1 Hvilke 5 ord skal kendetegne området omkring Rungsted kyst station i den fremtidige udvikling? Samlet Æstetisk LIV/OASE Indbydende
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereSAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune
SAMMEN OM KULTUREN Kulturpolitik for Gentofte Kommune Indledning Gentoftes kulturpolitik er udarbejdet af et opgaveudvalg. Ti borgere og fem politikere alle med stærke holdninger og erfaringer fra kulturlivet.
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mere