Fællesoffentlig strategi for brugerstyring. April 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesoffentlig strategi for brugerstyring. April 2017"

Transkript

1 Fællesoffentlig strategi for brugerstyring April 2017

2 Indhold 1. Indledning 4 2. Vision 7 3. Efterlevelse af strategien Principper Efterlevelse af referencearkitekturens øvrige kapitler Initiativoversigt Road map for efterlevelse af referencearkitekturen Initiativer Emner til fremtidig overvejelse Styring og løbende tilpasning Udarbejdelse af referencearkitekturen Forudsætninger ved efterlevelse af referencearkitekturen Styring og tilpasning af strategi og referencearkitektur for brugerstyring Næste skridt for referencearkitekturen 25

3 1. Indledning Side 3 af 26

4 Side 4 af Indledning Denne strategi for brugerstyring fastsætter rammerne for, hvordan offentlige myndigheder skal arbejde med brugerstyring. Strategien refererer til referencearkitektur for brugerstyring. Indførelsen af digital signatur i Danmark fra 2003 markerer begyndelsen på en tværoffentlig indsats for brugerstyring i Danmark. Næste større milepæl var etableringen af NemLog-in i Udbygningen af en tværoffentlig indsats for brugerstyring er sket som en følge af digitaliseringen. Den er i vid udstrækning også en forudsætning herfor. De senere års udvikling på brugerstyringsområdet har medført, at der er etableret en række løsninger i samarbejde mellem forskellige offentlige aktører for at skabe sammenhæng inden for afgrænsede områder. Der er dog ikke en sammenhæng i initiativer og løsninger. Dette vurderes som nødvendigt fremadrettet. Ligeledes er der i en række situationer behov for flere niveauer af autentificering, end der anvendes i dag. På den baggrund er der udarbejdet en fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring. Referencearkitekturen skal læses som et selvstændigt supplement til denne strategi og fastlægger principper for, hvordan der konkret skal bygges brugerstyring (brugeradministration og adgangskontrol) ind i relevante offentlige løsninger. Referencearkitekturen skal give offentlige tjenesteudbydere en fælles arkitekturmæssig ramme for, hvordan løsninger skal indrettes, så systemer understøttet af én sikkerhedsløsning kan kommunikere med systemer og tjenester understøttet af en anden sikkerhedsløsning. Dette skal bl.a. sikre, at brugerne undgår at logge på flere gange, og at oplysninger om brugere ikke skal vedligeholdes flere steder. Denne strategi fastsætter rammerne for, hvorledes offentlige myndigheder skal arbejde med brugerstyring ud fra den fælles referencearkitektur. Samlet set er der tale om en ambitiøs strategi, som med de samlede indsatser vil sikre en stærk sammenhæng for brugerne af de offentlige digitale løsninger. Hvad er brugerstyring? Brugerstyring dækker over håndtering af brugeres adgang til digitale løsninger. Dette sker i forbindelse med oprettelse, ændring og nedlæggelse af brugere i brugerstyringssystemer, tilknytning af akkreditiver til brugere, tilknytning af rettigheder til brugere og tildeling af adgang til ressourcer, typisk i it-systemer.

5 Side 5 af 26 Endvidere handler strategien og referencearkitekturen om føderationer, hvor en række organisationer, der har indbyrdes tillid til hinanden, samarbejder omkring autentificering af brugere. Læs mere om brugerstyring og begreberne knyttet hertil i Referencearkitektur for brugerstyring.

6 2. Vision Side 6 af 26

7 Side 7 af Vision I det følgende skitseres strategiens vision og mål. Derudover fastlægges de offentlige løsningers forpligtelsesgrad overfor referencearkitekturens indhold. Afsættet for denne strategi er Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udstikker kursen for den fællesoffentlige digitalisering og samspillet med erhvervslivet. Strategi for brugerstyring er mere snæver og sætter mål og retning for brugerstyring i Danmark. Visionen for strategi for brugerstyring fremgår herunder. Vision Den fællesoffentlige strategi for brugerstyring skal sikre: At borgere, virksomheder og myndigheder har adgang til en let og effektiv brugerstyring på tværs af løsninger. At løsningerne bindes sammen på tværs af domæner. At brugerstyring sker på en måde som fremmer sikkerhed, tillid, privatlivsbeskyttelse, valgmuligheder, innovation, og som øger anvendelsen af tjenester. Visionen er at skabe fælles rammer for brugerstyring i det offentlige og dermed skabe grundlag for, at de fællesoffentlige parter kan udvikle brugerstyring lokalt og på tværs efter samme retning. Det er centralt i visionen, at den omfatter både borgere, virksomheder, myndigheder og ansatte brugere i offentlige myndigheder. Organisationer og brugere skal opleve en lettilgængelig brugerstyring, der kan anvendes på tværs af løsninger, fx ved at minimere gentagende logins i samme brugerrejser. Brugerstyringen skal understøtte enkel administration og rettighedsstyring på tværs af løsninger. Strategi for brugerstyring sætter mål og retning for brugerstyring i Danmark i tæt samspil med udlandet. Den danske brugerstyring skal ligge sig i forlængelse af internationale initiativer som fx eidas-forordningen, NSIS-standarden og den internationale teknologiske udvikling, som Danmark har store fordele ved at udnytte og være en del af.

8 Side 8 af 26 Strategien skal desuden sikre, at udviklingen indenfor brugerstyring i den offentlige sektor sker koordineret og sammenhængende, således at der findes et fælles pejlemærke for udviklingen, og så dublering og suboptimering undgås. Derudover skal strategi for brugerstyring fremme, at brugerstyringsløsninger har tilstrækkelig høj sikkerhed i balance med effektivitet og brugervenlighed. Både sikkerhed, effektivitet og brugervenlighed fremmes ved, at brugerstyring er sammenhængende på tværs af den offentlige sektor.

9 3. Efterlevelse af strategien Side 9 af 26

10 Side 10 af Efterlevelse af strategien Referencearkitekturen indeholder forskellige krav og anbefalinger. Disse krav og anbefalinger gælder, når der er tale om nyudvikling eller større ændringer. Der kan dog være andre regelsæt, der kræver bagudrettede ændringer. Der vil være forskelle med hensyn til, hvem et SKAL/BØR/KAN gælder for. Referencearkitekturen skelner mellem følgende: Fællesoffentlige løsninger: Løsninger, der er finansieret og specificeret gennem en fællesoffentlig aftale fx det fællesoffentlige eid (p.t. NemID), NemLog-in og Digital Post. Tværoffentlige brugerstyringsløsninger: Løsninger, der anvendes af flere myndigheder og er finansieret på anden måde end gennem fællesoffentlig aftale fx Uni-Login, Miljøportalen, WAYF, Kommunerne, Sundhed. Tjenester der anvender fællesoffentlige og tværoffentlige løsninger: Løsninger, som er rettet mod borgere og virksomheder som slutbrugere. Eksempler er borger.dk, virk.dk, sundhed.dk og kommunale tjenester. Løsninger, der finansieres og fungerer inden for en offentlig sektor: Omfatter både løsninger til brugerstyring i myndigheder og fx fagsystemer i myndigheder. Nedenfor fremgår en oversigt over de forskellige løsningernes forpligtelsesgrad overfor de forskellige afsnit i referencearkitekturens. Forpligtelsesgraden er inddelt i SKAL, BØR og KAN: SKAL er krav, som skal efterkommes af offentlige myndigheder i Danmark. BØR er anbefalinger, som bør efterkommes af offentlige myndigheder, men der er ikke krav om det. Efterkommer man det ikke, SKAL man give en begrundelse for ikke at gøre det ud fra et følg eller forklar - princip. Afsnit angivet med KAN er vejledende, som myndighederne kan efterkomme efter behov. 3.1 Principper Med referencearkitekturen for brugerstyring fastlægges principper for, hvordan der konkret skal bygges brugerstyring (brugeradministration og adgangskontrol) ind i de relevante offentlige løsninger.

11 Side 11 af 26 Nedenfor fremgår en oversigt over de ti principper i referencearkitekturen samt løsningernes forpligtelsesgrad overfor de ti principper. Forpligtelsesgraden er inddelt i SKAL, BØR og KAN. For uddybning af principperne herunder begrundelse og motivation for forpligtelsesgraden, henvises til referencearkitekturen for brugerstyring. Principper 1 Brugerne oplever en sammenhængende adgangsstyring 2 Brugerstyringsløsninger udvikles med fokus på brugernes behov 3 Brugerstyringsløsninger respekterer brugernes privatliv 4 Aktører bør kunne indgå i føderationer baseret på tillid 5 Aktører i føderationer vurderer i deres styring af informationssikkerhed samspillet med andre aktører 6 Administration af brugere flyttes så vidt muligt ud af fagapplikationer 7 Tjenesteudbyder (den dataansvarlige) har ansvaret for at håndhæve brugernes adgange 8 Brugerstyring realiseres i løst koblede komponenter 9 Tværoffentlige brugerstyringsløsninger baseres på en kerne af fælles komponenter i samspil med øvrige komponenter i infrastrukturen 10 Tværoffentlig brugerstyring etableres i overensstemmelse med internationale standarder og løsninger Fællesoffentlige løsninger Tværoffentlige brugerstyringsløsninger Tjenester der anvender disse SKAL BØR SKAL BØR SKAL BØR BØR KAN SKAL SKAL SKAL SKAL BØR BØR BØR KAN SKAL SKAL SKAL SKAL BØR BØR BØR KAN Andre offentlige løsninger SKAL SKAL SKAL SKAL (BØR hvor der (BØR hvor ikke indgår der ikke indgår persondata) personda- ta) SKAL BØR KAN KAN SKAL BØR N/A N/A BØR BØR BØR KAN 3.2 Efterlevelse af referencearkitekturens øvrige kapitler Nedenfor fremgår en oversigt over referencearkitekturens forskellige krav og anbefalinger. Disse krav og anbefalinger gælder, når der er tale om nyudvikling eller ved større ændringer. 5. Begrebsmodel Emne Kapitel i referencearkitekturen Fællesoffentlige løsninger Tværoffentlige brugerstyringsløsninger Tjenester der anvender disse Andre offentlige løsninger

12 Side 12 af 26 Begrebsmodellen SKAL KAN N/A N/A 6. Byggeblokke 7. Processer 8. Teknisk arkitektur Opbygning af brugerstyring med de nævnte byggeblokke Den tekniske opbygning af brugerstyring BØR BØR BØR KAN BØR BØR BØR KAN 8.1 Teknisk målarkitektur 8.2 En målarkitektur med identitetsbrokere 8.3 Sikkerhed i den tværoffentlige brugerstyring Arkitektur med identitetsbrokere. Identitetsbrokere som kommunikerer sikringsniveauet (LOA) Krav til fællesoffentlige brugerstyringstjenester og forretningstjenester BØR BØR BØR KAN SKAL BØR BØR BØR BØR BØR N/A N/A SKAL SKAL SKAL SKAL 9. Implementering (9.1 og 9.1.1) 9.2 Akkreditiver Emne Brug af National Standard for Identiteters Sikringsniveau (NSIS) Anvendelse af semantik fra ETSI EN ved udstedelse af certifikater Dansk Standard DS 844 Etablering af en generel registreringstjene- Kapitel i referencearkitekturen Fællesoffentlige løsninger Tværoffentlige brugerstyringsløsninger Tjenester der anvender disse SKAL BØR SKAL BØR BØR KAN KAN KAN SKAL LADES FOR- SKAL FOR- LADES SKAL FOR- LADES SKAL N/A N/A N/A Andre offentlige løsninger SKAL FOR- LADES

13 Side 13 af Attributter 9.4 Brugerkataloger 9.5 Autentifikation (9.5.1) 9.6 Login tjenester/identitetsbr okere Standarder for kommunikation mellem føderationer 9.7 Fælles løsning til fuldmagter 9.8 Brugersty- ste og en generel akkreditivudsteder i økosystemet Understøttelse af notificerede eid-løsninger fra andre EU-lande gennem national eid Gateway Udstilling af deklaration af kvaliteten af attributter Vurdering af om kvaliteten af attributter svarer til tjenestens behov Benyttelse af et design, hvor CPRnummeret kan skifte form uden, at tjenestens forretningslogik bryder sammen XMLDSig som grundlag for en fødereret løsning Anvendelse af OIO- SAML og OIO Basic Privilege Profile. Standarden OpenID Connect som et supplement til SAML 2.0 Udstilling af åbne og standardiserede interfaces til tjenesteudbydere Veldefinerede interfaces til rådighed for digital signering Anvendelse af Nem- Log-in som broker Anvendelse af fuldmagtsløsningen SKAL N/A SKAL (Løsninger, der skal servicere andre EUborgere) N/A BØR BØR BØR BØR SKAL SKAL SKAL SKAL BØR BØR BØR BØR N/A N/A N/A N/A SKAL LADES FOR- SKAL FOR- LADES SKAL FOR- LADES BØR BØR BØR KAN BØR KAN KAN KAN SKAL KAN KAN KAN SKAL KAN KAN KAN SKAL N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A BØR BØR BØR SKAL FOR- LADES

14 Side 14 af 26 ring for tjenestekonsumenter og fysiske apparater og sensorer Standarder for identitetsbaserede web services BØR BØR BØR BØR

15 4. Initiativoversigt Side 15 af 26

16 Side 16 af Initiativoversigt I dette kapitel fremgår et road map for implementering af referencearkitekturen. Endvidere fremgår de initiativer, der skal sikre, at referencearkitekturen bliver efterlevet på tværs af den offentlige sektor. 4.1 Road map for efterlevelse af referencearkitekturen Efterlevelse af referencearkitekturen falder i fire spor: 1. Klargøring af den fællesoffentlige infrastruktur 2. Anvendelse af den fællesoffentlige infrastruktur 3. Koordination mellem sektorspecifikke brugerstyringsløsninger 4. Implementeringsstrategi for de enkelte domæner 5. Sikkerhed og governance 1. Klargøring af den fælles infrastruktur I det første spor skal de fællesoffentlige it-løsninger udvikles til at efterleve referencearkitekturen. Særligt skal der fokuseres på at håndhæve SKAL krav i de nye versioner af fx NemID, NemLog-in og Digital Post. I denne fase skal der defineres standarder. Dernæst skal der sikres snitflader og udstilles muligheder for at teste disse. 2. Anvendelse af den fælles infrastruktur I det andet spor skal de forskellige it-løsninger, der integrerer med de fællesoffentlige løsninger klargøres til at anvende infrastrukturløsningerne. I dette spor skal løsningerne foretage en konkret implementering af infrastrukturen. De offentlige myndigheder skal i dette spor både agere som: 1. Tjenesteudbydere, hvor de skal tilpasse deres løsning de ændringer der måtte komme fra den fælles infrastruktur og iagttage SKAL, BØR og KAN ved nyudvikling og væsentlig modernisering. 2. Brugerorganisationer, hvor de skal administrere deres egne løsninger efter principperne mv. i referencearkitekturen. 3. Koordination mellem sektorspecifikke brugerstyringsløsninger I dette spor er der behov for at sikre et bedre samspil mellem sektorspecifikke brugerstyringsløsninger som fx UNILog-in, WAYF, Miljøområdet, Sundhedsområdet. Formålet er at kunne understøtte usecases på tværs af disse domæner.

17 Side 17 af Implementeringsstrategi for de enkelte domæner Dette spor anbefaler de enkelte domæner allerede nu at tage stilling til referencearkitekturens anvendelse og i den forbindelse udarbejde egne strategier for implementering. Da der er tale om en fødereret model for brugerstyring kan en enkelt aktørs implementering give tværgående behov fordelt over flere aktører, hvilket bør afspejles i strategien. 5. Sikkerhed og governance Som et sidste spor der kan sættes i gang umiddelbart, vil der være en opgave for alle offentlige myndigheder omfattet af strategien i at sikre efterlevelse af krav til sikkerhed, privacy og den nye persondataforordning, som følge af referencearkitekturen. Derudover er der et behov for en løbende governance (styring, koordination mv) for at sikre en ensartethed i og mellem de forskellige sektorer. 4.2 Initiativer I dette afsnit fremstilles initiativer som skal understøtte efterlevelsen af referencearkitekturen I forbindelse med indgåelse af Digitaliseringsstrategien i foråret 2016, blev der afsat fællesoffentlige midler til udviklingsaktiviteter inden for referencearkitekturen. Midlerne udgør følgende: Midler afsat til tværgående aktiviteter: År Mio. kr Midlerne udmøntes af Styregruppen for udbud af fællesoffentlige komponenter. Denne strategi har alene fastsat initiativer for Arbejdsgruppen skal i fælleskab vurdere, om initiativerne i 2018 stadig er rigtige, før de igangsættes. Efter behov kan de justeres eller laves om. I forbindelse med Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev det aftalt, at der skal udarbejdes en fuldmagtsanalyse og samtykkeanalyse. Disse analyser har deres egen finansiering. Analyserne og implementeringen af dem skal følge referencearkitekturen i det omfang, det er muligt. 2017: Initiativ 1: Sammenkobling af WAYF og UNILog-in Mål En sammenkobling mellem de to brugerstyringsløsninger på uddannelsesområdet,

18 Side 18 af 26 WAYF og UNI-Login, på basis af referencearkitekturen for brugerstyring. Beskrivelse Økonomi Analyse af de forretningsmæssige behov og et muligt design af en sammenkobling mellem UNI-Login og WAYF. Analyse og design retter sig mod UNI-Login og WAYF, der baseres på referencearkitektur for brugerstyring, WAYFs kommende mesh-arktektur, konklusionerne fra initiativ 7.5 Sikre ID-løsninger til børn og unge, og UNI-Logins eventuelle nye målarkitektur. Eventuel gennemførelse af proof of concept er derfor afhængig af, at dette kan ske i de nye versioner af løsningerne. 1 mio. kr. Finansieres af fællesoffentlige midler. Tidsplan Afsluttet i december Ansvarlig WAYF og UNILog-in. Initiativ 2: Kvalitet af attributter Mål Beskrivelse Sikre en ensartet metode til at udtrykke "kvalitet" af attributter - på samme måde som LoA er et kvalitetsmål for identitet. Der gennemføres en første analyse, som kan beskrive området, og komme med anbefalinger til videre arbejde. Angivelse af kvalitet kan eventuelt realiseres som et nyt appendiks på OIOSAML profilen. Økonomi 0.5 mio. kr. Finansieres af fællesoffentlige midler. Tidsplan Afsluttet i december Ansvarlig DIGST 2018:

19 Side 19 af 26 Initiativ 3: Ibrugtagning af OpenID Connect Mål Beskrivelse Økonomi Tidsplan Ansvarlig Mulighed for at anvende den nye standard i den offentlige sektor i Danmark. Profilering, Proof Of Concept og referenceimplementering af OpenID Connect med henblik på anvendelse af standarden i offentlige myndigheder i Danmark. 0.5 mio. kr. Finansieres af fællesoffentlige midler. Igangsættes primo 2018 og afsluttes senest i december Er ikke afklaret endnu. Initiativ 4: Proof of concept for OpenID Connct Mål Beskrivelse Anvendelse af den nye standard i den offentlige sektor i Danmark. Der udarbejdes et proof of concept og referenceimplementering i NemLog-in s testmiljø. PoC udarbejdes på baggrund af analysen beskrevet i initiativ 3 (se ovenfor). Økonomi Tidsplan Ansvarlig 0,5 mio. kr. Finansieres af fællesoffentlige midler. Igangsættes primo 2018 og afsluttes senest i december Er ikke afklaret endnu. Initiativ 5: Sikkerhed og brugerstyring for mobile enheder og Internet of Things i den fællesoffentlige brugerstyring Mål Forberede at ting og mobile enheder kan indgå i den fællesoffentlige brugerstyring på sikker vis.

20 Side 20 af 26 Beskrivelse Der gennemføres en analyse, som kan sikre, at ting kan indgå på en sikker og enkel måde i den fællesoffentlige brugerstyring. Der er stort behov for koordinering og fælles løsninger, hvis ikke området skal ende i spaghetti-arkitektur og sub-optimale løsninger. Økonomi Tidsplan Ansvarlig 0,5 mio. kr. Finansieres af fællesoffentlige midler. Igangsættes primo 2018 og afsluttes senest i december Er ikke afklaret endnu. 4.3 Emner til fremtidig overvejelse De konkrete emner nævnt i road map under afsnit 4.1 og initiativer beskrevet i afsnit 4.2 udgør kun en delmængde af de emner, der er relevante at overveje ifm. fremtidige udgaver af referencearkitekturen for brugerrettighedsstyring. Herunder opremses en række emner, der er dukket op under udarbejdelse og review af referencearkitekturen. Nogle af dem er allerede adresseret under road map og initiativer, andre håndteres i separate analyser, mens resten skal overvejes, når referencearkitekturen opdateres. a) Entiteter, herunder organisation, system og ting (Non Person Entities) som fx apps, digitale entiteter, robotter, Internet of Things. b) Valide identiteter, herunder udenlandske identiteter, fx flygtninge der mangler relevante attributter. c) Pseudonymisering af identiteter med brug af attributter. d) Retningslinjer vedr. anvendelse af attributter, herunder standardisering, udstilling via datakatalog og udstilling efter fælles standarder, fx som klassifikation. e) Relationer mellem entiteter, herunder håndtering af relationer. Dette rejser spørgsmål som hvilken kaskade af hændelser en væsentlig ændring i attributter skal afstedkomme, fx ved dødsfald eller skilsmisse. f) Fuldmagt, fx fuldmagt fra person og overførsel af rettigheder mellem juridiske personer. g) Samtykke, herunder håndtering i tværgående processer, borgerens overblik over samtykker, tilbagekaldelse af samtykke og tværgående logning samt kassation.

21 Side 21 af 26 h) Muligheder for at omgå adgangsbegrænsninger fx i forbindelse med akut sygdom o.l. hvor der er behov for adgang til data med henblik på behandling ("break the glass"). i) Håndtering af børn og umyndiggjorte. Ovenstående liste er ikke udtømmende og må forventes at blive udbygget/justeret efterhånden, som der opbygges erfaring med udrulning af referencearkitekturen, og afhængig af resultatet af igangværende og planlagte analyser.

22 5. Styring og løbende tilpasning Side 22 af 26

23 Side 23 af Styring og løbende tilpasning I det følgende fremgår det, hvem der har udarbejdet referencearkitekturen, hvornår referencearkitekturen skal efterleves samt økonomi. 5.1 Udarbejdelse af referencearkitekturen Digitaliseringsstyrelsen har gennemført udarbejdelsen af den tværoffentlige strategi og referencearkitektur for brugerstyring. I forbindelse med udarbejdelsen har der været nedsat en tværoffentlig faglig referencegruppe, med repræsentanter fra: Styrelsen for It og Læring WAYF-sekretariatet, DeIc, DTU Miljøministeriet, Miljøportalen Erhvervsstyrelsen KOMBIT Sundhedsdatastyrelsen SKAT ATP KL Danske Regioner Digitaliseringsstyrelsen Samlet hviler referencearkitektur og strategi på et researcharbejde af eksisterende viden nationalt og internationalt, allerede gennemførte analyser i andre projekter, og på debatter og bearbejdelse af udkast og problemstillingerne på workshops med referencegrupperne. 5.2 Forudsætninger ved efterlevelse af referencearkitekturen Referencearkitekturens afsnit er inddelt i SKAL, BØR og KAN. Disse skal efterleves i relevant omfang af offentlige it-løsninger der indeholder brugerstyring (se afsnit 2). Ved efterlevelse gælder disse to væsentlige forhold: Det er aftalt, at efterlevelse af referencearkitekturen vil gælde ved nyudvikling og væsentlig modernisering af eksisterende løsninger. Desuden er det aftalt, at eventuelle initiativer til efterlevelse af referencearkitekturen afholdes inden for myndighedernes egne rammer.

24 Side 24 af Styring og tilpasning af strategi og referencearkitektur for brugerstyring Strategi og referencearkitektur for brugerstyring er forankret i Styregruppen for udbud af fællesoffentlige komponenter som led i initiativ 7.3 om Digitale identiteter og rettighedsstyring. Digitaliseringsstyrelsen er sekretariat for udarbejdelse og vedligeholdelse af strategi og referencearkitektur. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende efterlevelsen af referencearkitekturen kan forelægges denne styregruppe til beslutning. Her vil det også være muligt at forelægge eventuelle undtagelser til SKAL-krav. En sådan undtagelse skal motiveres, hvorefter styregruppen vil tage stilling til det konkrete tilfælde. Referencearkitektur for brugerstyring skal indgå i den fællesoffentlige rammearkitektur og vil dermed indgå som vurderingsgrundlag for arkitektur-reviews. Den fællesoffentlige rammearkitektur og arkitektur-reviews er forankret i styregruppen for data og arkitektur. Styregruppen for data og arkitektur har ansvaret for prioritering, udvikling, vedligehold og anvendelse af den fælles arkitektur, standarder og infrastruktur. Tilpasning af strategien Referencearkitekturen er inddelt i følgende tre afsnit, som vil have behov for opdatering på forskellige tidspunkter: I. Referencearkitektur II. Implementering III. Bilag Afsnit I: Referencearkitektur skal findes i en opdateret version senest ved udgangen af Opdateringen vil referere til Styregruppen for udbud af fællesoffentlige komponenter. Det er Digitaliseringsstyrelsen, der fungerer som sekretariat for arbejdet og i den forbindelse kan indkalde til arbejdsmøder med relevante offentlige parter. Afsnit II: Skal opdateres løbende, når det er relevant. Opdatering heraf kræver som udgangspunkt ikke forelæggelse for styregruppen. Afsnit III: Skal opdateres løbende, når det er relevant. Opdatering heraf kræver som udgangspunkt ikke forelæggelse for styregruppen. Vurdering af initiativer Denne strategi har alene fastsat initiativer for Arbejdsgruppen skal i fælleskab vurdere, om initiativerne i 2018 stadig er rigtige, før de igangsættes. Efter behov kan de justeres eller laves om.

25 Side 25 af Næste skridt for referencearkitekturen Det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen har resulteret i en første version af en referencearkitektur, der dækker brugerstyring. Undervejs i arbejdet er der blevet identificeret flere punkter, hvor der er behov for yderligere analyse og definitionsafklaring. Hertil kommer en række ønsker fra interessenter uden for arbejdsgruppen. De forskellige ønsker og udvidelsesmuligheder for referencearkitekturen for brugerstyring er samlet i punkterne herunder. Nedenstående liste udgør således elementer til et tentativt, ikke-forpligtende roadmap for referencearkitekturen. Dette roadmap skal tages i betragtning ved opdatering af strategien, som skitseret i afsnit 5.3 ovenfor: Referencearkitekturen skal indgå i den fællesoffentlige rammearkitektur og ifm. fx opdatering bringes i overensstemmelse med principperne i hvidbog om arkitektur for digitalisering, der er under udarbejdelse i regi af styregruppen for data og arkitektur under Digitaliseringsstrategien. I næste version skal der tages stilling til, om referencearkitekturen skal behandle/omfatte begrebet identitet i en bredere forstand (fx børn, unge, ting og tjenester). Særlige emner, referencearkitekturen bør behandle grundigere i fremtidige udgaver er: Attributter semantik, kvalitet, sikkerhed, adgang, protokoller, m.m. Hertil udstilling i kataloger og pseudonymisering Non-Person Entities (NPE) ting, systemer og tjenester Internationale relationer i særdeleshed betydningen af eidas og etableringen af den danske eid gateway Håndtering af elektroniske identiteter til børn og unge Derudover skal der i forbindelse med opdateringen tages stilling til, om der er andre emner, som skal behandles/indgå i referencearkitekturen.

26 digst.dk

Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring. April 2017

Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring. April 2017 Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring April 2017 Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring Brugere, fuldmagter, delegering, rettigheder og adgangskontrol Indhold I Referencearkitektur

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE SESSION OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE TIL INFORMATIONSMØDER OM NYE STRATEGIER Peter Falkenberg, IT-arkitekt, KL (pfl@kl.dk) (NemID og NemLogin) Anders Lillienfryd, chefkonsulent, KL, (alh@kl.dk)

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD) Styregruppen for data og arkitektur Reviewrapport for: data og dokumenter (RAD) Indhold Arkitekturreview (scopereview) af referencearkitektur for deling af data og dokumenter 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume

Læs mere

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Notat 21. februar 2017 Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Dette notat giver en overordnet konceptuel fremstilling af, hvordan erhvervsområdet forventes håndteret samlet

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Interessentforum for næste generation NemID

Interessentforum for næste generation NemID Klassifikation: C - Til offentlig brug Interessentforum for næste generation NemID 20. januar 2017 Partnerskabet mellem Digitaliseringsstyrelsen og Pengeinstitutterne om tilvejebringelse og drift af næste

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side

Læs mere

Kommunernes it-arkitekturråd

Kommunernes it-arkitekturråd FØDERATIVE SIKKERHEDSMODELLER TIL SÅRJOURNALEN (OG ANDRE NATIONALE IT-LØSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET) Kommunernes it-arkitekturråd 18. december 2014 HVEM HAR DELTAGET I ARBEJDET? Arbejdsgruppe: Lars Nico

Læs mere

Til høringsparterne Se vedlagte liste

Til høringsparterne Se vedlagte liste Til høringsparterne Se vedlagte liste Side 2 af 7 17. maj 2016 CSS/MAPAN Høring i forbindelse med ny National Standard for Identiteters Sikringsniveau. Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet vedlagte

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur

Styregruppen for data og arkitektur Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af referencearkitektur for 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det nuværende

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Workshop om næste generation NemID

Workshop om næste generation NemID Workshop om næste generation NemID 1 DAGSORDEN Kort præsentationsrunde Introduktion til dagens workshop v/marianne Sørensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Præsentation af elementer i næste generation

Læs mere

SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007

SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007 SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007 Agenda SDSD s fokus projektmæssigt SDSD s fokus sikkerhed og privacy Lovgivningskrav Indsatsområder Udvalgte

Læs mere

Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur

Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur Version 1.0, juni 2017 Fællesoffentlig digital arkitektur Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Notat Føderation af den fælles sårjournal

Notat Føderation af den fælles sårjournal Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 dsl@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.10.2014 Dorthe Skou Lassen Notat Føderation af den fælles sårjournal Baggrund Løsning for single

Læs mere

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål

Læs mere

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Pia Jespersen Chefkonsulent, CISM, ESL Præsentation Sundhedsdatastyrelsen Pia Jespersen Intern driftsfunktion i Sundheds-

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Web SSO

Guide til integration med NemLog-in / Web SSO Guide til integration med NemLog-in / Web SSO Side 1 af 13 5. januar 2015 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvordan en myndighed eller itleverandør kan integrere en it-løsning til NemLog-in

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles

Læs mere

Sikker udstilling af data

Sikker udstilling af data Sikker udstilling af data Digitaliseringsstyrelsen 8. oktober 2012 Thomas Gundel Agenda Baggrund hvorfor udstille data? OWSA Model T Identitetsbaserede Web Services NemLog-in s fuldmagtsløsning OAuth 2.0

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in

Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in (samt mulighed for FMK tilgang via SOSI STS) 15.marts 2017 /chg Baggrund Private aktører på sundhedsområdet som apoteker,

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017 ADGANG TIL EGNE DATA Den 17.maj 2017 1 Drøftelse Drøfter den fælleskommunale vision for adgang til egen data Drøfter udvælgelsen af type af pilotprojekt samt evt. ønsker til det videre arbejde med handleplanen

Læs mere

Status på Sag og Dokument

Status på Sag og Dokument Bilag 10: Præsentation til dagsordenspunkt 5, Status på arbejdet med sag- og dokumentstandarder Status på Sag og Dokument Arkitekturrådsmøde 11. september 2013 Michael Bang Kjeldgaard, DIGST Nikolaj Skovmann

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

NemLog-in. Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig

NemLog-in. Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig NemLog-in Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig Hvad er NemLog-in? SSO - med mere Formålet med NemLog-in Fællesoffentlig infrastruktur bygger ét sted og stiller komponenter gratis til rådighed

Læs mere

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL, ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

Velkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, præsenterede dagens program.

Velkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, præsenterede dagens program. Notat 5. oktober 2016 KDK/Peter Hjuler Christensen Leverandørmøde vedr. Næste generation Digital Post 26. september 2016, Hotel Scandic, København Velkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef,

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

Administration af brugere vha. sammenhængende log-in

Administration af brugere vha. sammenhængende log-in Hvad er sammenhængende log-in? Danmarks Miljøportal Ref.: jejnb 21. august 2012 Formål Formålet med beskrivelsen er at skabe et overblik over sammenhængende log-in, som en nem og enkel måde at administrere

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE

Læs mere

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD, DEN 6. SEPTEMBER 2016 BRUGERPORTALSINITIATIVET SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI Kommunernes it-arkitekturråd, den 6. september 2016 v/ Kit Roesen Anskaffelse af læringsplatforme

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

Valg af webservice standard

Valg af webservice standard Valg af webservice standard Agenda Valg til en serviceorienteret infrastruktur Identitetsbaserede Services, Kåre Kjelstrøm Teknologiske trends og udfordringer Debat, spørgsmål og kritik Skal du lave en

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Programbeskrivelse 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III 1. Formål og baggrund Mange ældre borgere, som modtager pleje og omsorg i kommunerne, har flere forskellige kontakter med kommunen.

Læs mere

Baggrundsbeskrivelse for installation af føderation i partnerorganisationer til Danmarks Miljøportal. Baggrund. 1. Hvad er føderation

Baggrundsbeskrivelse for installation af føderation i partnerorganisationer til Danmarks Miljøportal. Baggrund. 1. Hvad er føderation Baggrundsbeskrivelse for installation af føderation i partnerorganisationer til Danmarks Miljøportal. Miljøportalsekretariatet Ref.: jejnb Den 22. november 2007 Baggrund I forbindelse med strukturreformen

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

Guide til NemLog-in Security Token Service

Guide til NemLog-in Security Token Service Guide til NemLog-in Security Token Service Side 1 af 10 18. juni 2014 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvordan en myndighed eller itleverandør kan benytte NemLog-in s Security Token Service

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin

Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin Introduktion til FUT udbuddet og projektet 6/9-2017 Fælles Udbud af Telemedicin Kommuner og Regioner i Danmark Indhold Hvorfor er FUT igangsat? Baggrund

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Fremtidens infrastruktur for digitale identiteter i Danmark

Fremtidens infrastruktur for digitale identiteter i Danmark Fremtidens infrastruktur for digitale identiteter i Danmark I løbet af den kommende årrække bliver Danmarks digitale infrastruktur bygget op på ny. Ultimo 2017 offentliggøres parallelle udbud for næste

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Brugeradministrationssystemet

Brugeradministrationssystemet NOTAT Den 13. december 2006 Version 1.0 Brugeradministrationssystemet Af Jens Ole Back, Chefkonsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Det fællesoffentlige Partnerskab om Danmarks Miljøportal (Partnerskabet)

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Vejledning i at anvende besvarelsesformular. Juli 2016

Vejledning i at anvende besvarelsesformular. Juli 2016 Vejledning i at anvende besvarelsesformular Juli 2016 Hvem skal anvende vejledningen? Vejledningen er relevant for dig, hvis du skal anvende besvarelsesformular på postkasser eller materialer. Du skal

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

SPOR 4. Projektlederens rolle, opgaver og estimering. København 11. marts og Horsens 12. marts 2015

SPOR 4. Projektlederens rolle, opgaver og estimering. København 11. marts og Horsens 12. marts 2015 SPOR 4 Projektlederens rolle, opgaver og estimering København 11. marts og Horsens 12. marts 2015 Hvem er jeg? Seniorkonsulent/Implementering af Støttesystemerne 2 måneder i KOMBIT 14 år i en kommune Dagsorden

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Certifikatpolitik. For den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 9 2. december Version 1.1

Certifikatpolitik. For den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 9 2. december Version 1.1 Side 1 af 9 2. december 2009 Certifikatpolitik For den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.1 Dette dokument beskriver certifikatpolitikken for den fællesoffentlige log-inløsning. Politikken definerer

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 7 Mål for kerneopgaver 7 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kravspecification IdP løsning

Kravspecification IdP løsning Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring 23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående

Læs mere

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie

Læs mere

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE

DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE Kirsten Jørgensen, Chefkonsulent Kontoret for Børn og Folkeskole Kit Roesen, Programchef BPI Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan 4.1 Bedre sammenhæng

Læs mere

Affødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD)

Affødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD) Affødte krav til SDN fra Arkitekturen Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD) Indledende betragtninger Infrastrukturen opbygges efter Digitaliserings Strategiens principper om trinvis- og behovsdrevet

Læs mere