Den brede målgruppe for indsatsen er udsatte borgere, dvs. borgere med et eller flere af følgende karakteristika:

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København Sundhed i nærmiljøet Overordnet projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse redegør for den overordnede projektbeskrivelse for indsatsen Sundhed i nærmiljøet og den konkrete projektplan for perioden maj december Ved udgangen af 2011 vil der foreligge en revideret udgave af projektbeskrivelsen med tids- og aktivitetsplan samt budget gældende for Der er udarbejdet projektbeskrivelser for indsatsens tre delprojekter for perioden maj marts Projektets afsæt I Københavns Kommunes sundhedspolitik Længe leve København, er det visionen, at København bliver blandt de allerbedste til at give borgerne muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv, og der skal være lige muligheder for alle. I forbindelse med budgetforliget for 2011 blev det besluttet at afsætte midler til at arbejde målrettet og med Sundhed i nærmiljøet gennem etablering af en opsøgende indsats på forebyggelsescentrene Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby, Nørrebro/Bispebjerg og Amager. Indsatsen er målrettet lokalområder, som er kendetegnet ved at have en høj andel af borgere med risikofyldt sundhedsadfærd og høj forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme. Indsatsens fokus vil være på tobak og alkohol som to vigtige determinanter for udsatte borgeres helbred. Implementeringsplanen for indsatsen Sundhed i nærmiljøet blev besluttet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i december 2010, og den præciserer, at målet er at bidrage til, at den sociale ulighed i sundhed reduceres. Formålet med den besluttede indsats rummer dermed to perspektiver: I. At øge sundheden for udsatte borgere II. At reducere den sociale ulighed i sundhed Det betyder, at der dels skal etableres individuelle tilbud til udsatte borgere med behov for hjælp til at kunne gennemføre en adfærdsændring. Dels skal der arbejdes på en måde, så den sociale ulighed i sundhed ideelt set bliver målbart mindre. Det sidste perspektiv indebærer, at mange borgere skal ændre adfærd, således at gradienten i den sociale ulighed i sundhed mindskes 1. Den brede målgruppe for indsatsen er udsatte borgere, dvs. borgere med et eller flere af følgende karakteristika: Kortuddannede 2 Arbejdsløse Kronisk syge Socialt udsatte 3 1 Det betyder f.eks. prioriteringsmæssigt, at der ikke bør vælges målgrupper, som er meget små, og som kræver en meget ressourcetung tilpasning af tilbudene, da opskallering og stor gennemslagskraft på forhånd vil være vanskeliggjort pga. målgruppens størrelse og ressourcetrækket. 2 Kortuddannede defineres her i overenstemmelse med den valgte definition i Sundhedsprofilen for region Hovedstaden i henhold til Dansk Uddannelsesnomenklatur (DUN) ud fra højeste udførte uddannelse til og med DUN 4. Dvs. inklusiv f.eks. faglærte og social og sundhedshjælpere (Sundhedsprofilen 2010, Region Hovedstaden s. 227). Voksne som er under uddannelse til et niveau over DUN 5 betragtes ikke som del af målgruppen. 3 Socialt udsatte defineres her som: hjemløse, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende. Denne definition følger Rådet for socialt udsattes definition af målgruppen.

2 2250 borgere rekrutteres til tilbud og aktiviteter Ifølge implementeringsplanen skal der arbejdes med tre delindsatser: 1. Rekruttering af udsatte borgere til aktiviteter i forebyggelsescentrene (750 borgere) 2. Afprøvning af nye udgående tilbud i nærmiljøet (750 borgere) 3. Netværksdannelse og kompetenceudvikling af aktører i nærmiljøet (750 borgere) Delindsatserne er fordelt mellem de tre forebyggelsescentre, således at de i forhold til delindsatsen har ansvar for at udvikle og pilotteste prototyper i et udvalgt boligområde. Prototypen skal efterfølgende gennemføres i andre boligområder i hele byen gerne i en opskalleret udgave. Målet er, at der i løbet af de første fire år skal rekrutteres minimum borgere til tilbud og aktiviteter, målrettet udsatte borgere. De 2250 borgere er borgere, der rekrutteres direkte til tilbud i forebyggelsescentrene (delindsats 1), eller som rekrutteres via forebyggelsescentrenes udgående indsats (delindsats 2). Herudover skal der i de to første år uddannes 50 fagprofessionelle sundhedsambassadører (ansatte i institutioner, fremskudte forvaltninger, arbejdspladser og andre) til varetagelse af sundhedsopgaver som en del af deres kerneopgave, og 50 frivillige ambassadører til formidling af sundhed i nærmeste netværk (delindsats 3). Hertil kommer de udsatte borgere, som nås via nye lokale indsatser genereret af kapacitetsopbygningen hos lokale ambassadører og professionelle (delindsats 3). Reduktion af social ulighed i sundhed i udvalgte bydele Social ulighed i sundhed består i en gradient af ulighed fra den laveste socio-økonomiske status til den højeste. Derfor vil en reduktion af uligheden på statistisk målbart niveau indebære, at meget store grupper af borgere inden for målgruppen skal forbedre sundheden hurtigere end store grupper af bedrestillede dele af befolkningen. At reducere den sociale ulighed i sundhed er en stor, kompleks og langsigtet opgave grundet årsagernes (også kaldet determinanter) multifaktorielle og tværsektorielle natur 4, som forudsætter, at årsagernes relative fordeling på forskellige socio-økonomiske grupper ændres. Følgende årsagstyper er skitseret i Sundhedsstyrelsens rapport om Ulighed i Sundhed 5 : I. Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred 1) Børns tidlige udvikling kognitiv, emotionel, social 2) Skolegang uafsluttet skolegang 3) Segregering og socialt nærmiljø II. Sygdomsårsager som påvirkes af social position 4) Indkomst fattigdom 5) Langvarig arbejdsløshed 6) Social udsathed 7) Fysisk miljø partikler og ulykker 8) Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9) Sundhedsadfærd 10) Tidlig nedsættelse af funktionsevne III. Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser 11) Sundhedsvæsenets rolle 12) Det ekskluderende arbejdsmarked Som det ses, vedrører hovedparten af årsager sektorer uden for sundhedsområdet og er konsekvenser af undervisningspolitik, boligpolitik, byplanpolitik, beskæftigelsespolitik, økonomisk politik, idrætspolitik, miljøpolitik mv. Ændringer på disse områder vil ofte forudsætte politiske beslutninger på nationalt niveau 4 Diderichsen, F. et al; Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen. S Diderichsen, F. et al; Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen. S. 8. 2

3 og/eller lokalpolitiske beslutninger/prioriteringer, som ikke traditionelt betragtes som sundhedspolitiske temaer. Der er samtidig tale om politikområder, som indsatsen Sundhed i Nærmiljøet under Folkesundhed København i Sundheds- og Omsorgforvaltningen ikke direkte kan ændre på gennem de decentrale aktører i Sundhedshusene, som er udpeget som den centrale indsatsakse. Derimod vil indsatser vedrørende determinanten sundhedsadfærd kunne få afgørende betydning for de borgere, som tilbydes deltagelse i dette projekt. Hovedfokus på tobak og alkohol Tobak og alkohol rubriceres i ovenstående liste over årsager til ulighed i sundhed under overskriften sundhedsadfærd. Det skal selvfølgelig medtages, at forskelle i rygemønster mellem sociale grupper delvist er en konsekvens af determinanter, som påvirker den sociale position. Hovedfokus for indsatser under Sundhed i Nærmiljøet er således afgrænset til rygning og alkohol, som er to kvantitativt meget betydningsfulde årsager til sygdom og for tidlig død, og som netop Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har et særligt sektor-ansvar overfor. Tidligere analyser af Finn Diderichsen for Københavns Kommune har anslået, at tobaksrygning alene kan forklare mere end 40 % af den sociale ulighed i sundhed 6. Samtidig er det velkendt, at en større andel borgere udenfor arbejdsmarkedet ryger dagligt set i forhold til borgere, der er i beskæftigelse. For socialt udsatte er uligheden endnu større. 87 % ryger, hvor dette til sammenligning gælder 20 % af den voksne befolkning i Danmark. Der er lidt flere mænd end kvinder, der ryger, og der er flest dagligrygere hos borgere i alderen år. Der er desuden flere enlige borgere, der ryger. 27 % af enlige ryger dagligt, hvor det gælder 17 % blandt samlevende borgere 7. Sundhedsprofilen for København 2010 viser at 32 % af borgerne har en risikabel alkoholadfærd, men at der ikke er en negativ social gradient. Flere borgere med lang uddannelse har således et risikabelt alkoholforbrug (33 %) end borgere med mellemlang eller kort uddannelse (29 % for begge grupper). Men på trods af, at de veluddannede samlet set indtager mere alkohol end de kortest uddannede, så er de helbredsmæssige følger imidlertid størst for de kortest uddannede, fordi de kortuddannede har øget sårbarhed overfor alkohols helbredsskadende virkning 8. Analyser af Professor Finn Diderichsen har angivet at ca. 14 % af den sociale ulighed i sundhed forårsages af alkohol dvs. af den social skævt fordelte øgede sårbarhed overfor alkohol 9. Udvikling af overførbare metoder og opsøgende strategier En vigtig præmis for indsatsens formål er, at aktiviteterne skal medvirke til at skabe en positiv udvikling i årsagsfaktorerne bag ulighed i sundhed, som går hurtigere for de socio-økonomisk dårligere stillede end udviklingen blandt de bedre stillede. Det betyder, at der skal være en positiv særbehandling overfor borgere i målgruppen, når det gælder indsatser der fremmer adfærdsforandring og dette gælder principielt for nettovirkningen af hele Sundheds og Omsorgsforvaltningens portefølje af indsatser i et givet geografisk område. Set i dette lys kan virkningen af nærværende projekt ikke ses isoleret fra forvaltningens øvrige aktiviteter. At kunne påvirke mange borgere kræver derfor, at indsatser inden for bevillingen til Sundhed i Nærmiljøet på længere sigt kan overføres 10 til alle Sundheds- og Omsorgforvaltningens indsatser, således at disse systematisk påvirker, rekrutterer og hjælper mange borgere i målgruppen. 6 Diderichsen, F. 2006; At prioritere social ulighed i sundhed, s Sundhedsprofil 2010, Region Hovedstaden 8 Diderichsen, F. et al; Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 9 At prioritere social ulighed i sundhed, 2006, Finn Diderichsen 10 Betegnelsen Replicability er brugt i rapport fra WHO om at omsætte Marmot rapportens konklusioner til aktiviteter. Betegnelsen dette dækker over at interventioner skal kunne implementeres i forskellige kontekster og situationer (Equity, social determinants and public healht programmes, 2010, s. 8) 3

4 Det er nødvendigt at være aktivt opsøgende af to årsager. For det første skal mængden af adfærdsændringer øges ud over det niveau, borgerne af sig selv ville igangsætte uden en opsøgende indsats. Der er altså tale om en aktiv indsats for at påvirke borgere, som ikke af sig selv indleder en adfærdsændring, set i modsætning til blot at administrere et servicetilbud, hvor man primært efterkommer efterspørgslen. Målet er at øge efterspørgslen på hjælp ud over egen tilbudskapacitet (f.eks. på rygestopkurser), samt hjælpe borgerne til at handle på egen hånd eller anvende tilbud uden for egen portefølje. For det andet skal mængden af adfærdsændringer blandt målgruppen øges mere end blandt andre grupper af borgere, og dette kræver metoder, der netop når målgruppen. At være opsøgende består derfor i at målrette påvirkningsmetoder geografisk og metodisk til bestemte målgrupper i lokalsamfundet 11 (herunder lokale netværk og institutioner). I denne indsats operationaliseres den opsøgende strategi til fire udviklingsområder: Udvikling af målgruppespecifikke budskaber til anvendelse i alle delprojekter Udvikling af effektive rekrutteringsstrategier til tilbud i Sundhedshusene Udvikling af korte rådgivningstilbud i borgernes egne miljøer Udvikling af metoder til kapacitetsopbygning 12 i lokalmiljøer gennem netværksstrategier overfor faglige frontmedarbejdere i kommunal kernedrift tæt på borgerne overfor frivillige lokale kræfter. Forebyggelsescentrene som lokale kompetencecentre Som supplement til de patient- og borgerrettede sundhedstilbud skal centrene arbejde hen imod at udvikle sig til lokale kompetencecentre for viden om sundhedsfremme med særligt fokus på tobak og alkohol. Det vil bl.a. ske gennem afholdelse af faglige arrangementer, etablering og facilitering af netværksgrupper og ved at tilbyde kompetenceudvikling og faglig sparring til lokale aktører. Dette for at stimulere iværksættelse af lokale sundhedsaktiviteter og sikre kvalitet og fremdrift i det sundhedsfremmende arbejde i lokalområdet. Strategien om Forebyggelsescentrene som lokale kompetencecentre skal føre til, at borgere i forskellige arenaer og situationer møder kompetente medarbejdere og/eller medborgere, der kan stille spørgsmål til sundhedsadfærd, særligt i forhold til rygning og alkohol og henvise til relevante tilbud, herunder også web-baserede tilbud og selvhjælpsmateriale. Netværksarbejde som central strategi Netværksarbejde er et centralt element i indsatsen, når mange skal påvirkes. I netværksstrategier forsøger man at gøre kommunikation nær og personlig, og man påvirker og formidler gennem personer og organisationer, der opleves som troværdige, kompetente og efterlignelsesværdige. Idealet for netværksstrategier er at påvirke samtalen i målgruppen eller i andre sociale grupper, hvori den enkelte person fra målgruppen indgår (f.eks. familie, naboer, foreninger). Påvirkning af samtalen omfatter både, hvad der tales om, og hvordan der tales om det 13. Forebyggelsescentrene skal facilitere dannelse af netværk i lokalområdet og skal selv mestre det at arbejde netværksbaseret. Det essentielle heri er det personlige møde, hvad enten det drejer sig om mødet mellem en borger og kompetent medarbejder/medborger eller om mødet mellem en medarbejder fra Forebyggelsescenteret og en lokal aktør (frivillig fra boligområdet, en social vicevært, en medarbejder fra en 11 Denne konklusion er i overensstemmelse med både internationale og nationale anbefalinger vedr. individorienterede metoder. Hvis metoderne ikke er opsøgende og tilpassede særlige målgrupper får de ofte en negativ effekt på den sociale ulighed i sundhed. Se f.eks. Diderichsen, F Ulighed i Sundhed s vedr. tobak og alkohol. 12 Processer, hvori individer, organisationer, og/eller lokalsamfund opnår mere viden, flere færdigheder, større deltagelse, bedre ledelse og flere resurser til at håndtere sundhedsproblemer og forbedre sundhedsindsatser altså opnår en vedvarende ændring i lokalsamfundets praksis Goverment of South Australia, Department of Health. Community Capacity Building A review of litterature, Erfaringer med netværksstrategi, Sundhedsstyrelsen

5 social institution m.fl.). Vedkommende kommunikationsmaterialer er gode at have i hånden og kan fremme kvaliteten i mødet med borgeren, og bruges som anledning til at tage kontakt med borgere og/eller potentielle samarbejdspartnere. Model til valg af geografiske områder Udvælgelse af relevante boligområder sker med udgangspunkt i den model, der er beskrevet i notatet Valg af boligområder i forbindelse med indsatsen Sundhed i nærmiljøet. Notatet er vedlagt som bilag 1. Det redegør for brug af indikatorer, kriterier og argumenter for valg af de specifikke boligområder i forbindelse med udvikling og pilotafprøvning af delindsatser under projekt Sundhed i nærmiljøet. Kilder er sundhedsprofilen, udtræk fra det socioøkonomiske københavnerkort, udkast til politik for udsatte byområder, regeringens ghettoplan, områdebaserede indsatser, lokaludvalg / bydelsplaner samt anden relevant information. Endelig opsummeres i tabelform et samlet overblik over de geografiske områder, som i første fase er indkredset åp baggrund af de anvendte kilder. Det drejer sig om Hørgården på Amager, Bispeparken på Nørrebro og Folehaven i Valby. Kortlægning af mulige lokale samarbejdspartnere Der er gennemført en kortlægning af forskellige sundhedstilbud fra forskellige aktører og forvaltninger i de valgte nærmiljøer. Kortlægningen bidrager til afdækning af mulige samarbejdspartnere i indsatsen og giver et billede af eksisterende muligheder. Kortlægningen bliver løbende opdateret, så det fremgår hvilke samarbejdsparter og interessenter, der er taget kontakt til. Kortlægningen for de tre lokalområder fremgår af bilag 2a, b og c. Tværgående aktiviteter Parallelt med og som støtte til delindsatser vil der være en række tværgående aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om forskningssamarbejde, kompetenceudviklingsaktiviteter, formidling, udarbejdelse af kommunikationsmateriale samt evaluerings- og monitoreringsaktiviteter. Forskningssamarbejde Sideløbende med de bolignære indsatser gennemføres i samarbejde med Finn Diderichsen og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet et forskningsprojekt. Samarbejdet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed årsager og indsatser og skal udmunde i en tilsvarende analyse for København. Ud fra den eksisterende viden om ulighedens determinanter og potentielt effektive indsatser skal der i samråd med alle forvaltningerne foretages en gennemgang af relevante indsatser og deres implementering. Indikatorer for monitorering af udvikling og fordeling af determinanter i befolkningen, og indsatsernes implementering i forvaltningerne skal udvikles. Dermed tydeliggøres alle forvaltningernes betydning for sundhedsudviklingen og uligheden i kommunen. For udvalgte indsatser skal der desuden gennemføres en sundhedskonsekvensanalyse. Formålet med forskningssamarbejdet i relation til Sundhed i nærmiljøet er at perspektivere projektets rolle og relative betydning i forhold til samtlige determinanter for social ulighed i sundhed. Formålet er desuden at bidrage til evalueringen af indsatsen, idet der gennem forskningssamarbejdet fremstilles viden og metoder, der kan indgå i en vurdering af den potentielle effekt af en fuldt udrullet nærmiljøindsats i hele København. Kompetenceudviklingsaktiviteter Der afholdes løbende kompetenceudviklingsaktiviteter for ledere og medarbejdere i forebyggelsescentrene med henblik på fælles metodisk forståelse, erfaringsudveksling og videreformidling af ny viden. Emnerne vil bl.a. være metoder om adfærdsforandring, afhængighed, motivation, flerstrengede og områdebaserede interventioner, projektledelse, social marketing, strukturel forebyggelse, social ulighed m.m. Formidling og udarbejdelse af kommunikationsmateriale For at få indsigt i målgruppernes problemerkendelse om rygning og alkohol, krav til motivationsskabende budskaber og ideer til hjælpeværktøjer i form af arbejdsark, kortfattede informationsmaterialer og lignen- 5

6 de gennemføres med ekstern bistand en fælles tværgående afdækning af målgruppernes behov. Der udarbejdes et elektronisk nyhedsbrev, der bredt kan formidles til diverse interessenter og samarbejdspartnere. På og forebyggelsescentrenes hjemmesider kan nyhedsbrevet og diverse kommunikationsmaterialer downloades. Evaluerings- og monitoreringsaktiviteter 14 Indsatserne udvikles i tæt samarbejde mellem Folkesundhed København og forebyggelsescentrene med udgangspunkt i de indsatser og erfaringer forebyggelsescentrene allerede har. Der sker en løbende evaluering af effekt af indsatser i forhold til ændring i sundhedstilstand hos berørte borgere, som tager imod nye tilbud i forebyggelsescentrene samt effekt af nyudviklede sundhedsaktiviteter i nærmiljøet. Herudover evalueres på effekt af etableret netværkssamarbejde og samarbejde mellem forebyggelsescenter og lokale aktører, frivillige organisationer, arbejdspladser og andre samarbejdspartnere. De tre forebyggelsescentre vil specifikt monitorere hvor mange borgere, der rekrutteres til sundhedstilbud som følge af indsatsen. Der udarbejdes en detaljeret og fælles plan for monitorering og evaluering af de tre delindsatser og den samlede indsats. Projektorganisation Indsatsens organisering fremgår af bilag 3. Heraf ses det, at der arbejdes med en række fora i form af styregruppe, forsknings- og metodegruppe, overordnet projektgruppe, tværgående følgegruppe samt tre lokale projektgrupper i de tre Forebyggelsescentre. Arbejdsfordelingen mellem disse fora er beskrevet i det følgende: Folkesundhed København er projektejer med det overordnede og faglige ansvar overfor styregruppen, som udgøres af det eksisterende forum for lokalområdechefer med yderligere deltagelse af direktør Anne Mette Fugleholm, Folkesundhedschef Anne Smetana og projektleder Helle Stuart. Styregruppens væsentligste opgave er at sikre fremdrift og gennemførelse af indsatsen, herunder at godkende væsentlige beslutninger om ændringer i implementeringsplan og budget samt at give input til implementeringen på kort og lang sigt. Koordinering mellem forebyggelsescentrene vil ske i Forum for Forebyggelseschefer samt på møder i den overordnede projektgruppe. På denne måde sikres hurtig og kontinuerlig udbredelse af erfaringer og resultater. Projektleder har ansvar for koordinering af projektet, udvikling af nye indsatser, faglig sparring, afrapportering og for monitorering og evaluering samt formidling af erfaringer til styregruppen m.fl. Projektleder har faste fælles møder med de lokale projektmedarbejdere og resursepersoner fra FSK for at give mulighed for erfaringsudveksling og justeringer af indsatsen. Den lokale projektmedarbejder har en tovholderfunktion i forebyggelsescentret i relation til og koordinering i forhold til centerets øvrige aktiviteter med relevans for Sundhed i nærmiljøindsatsen. Derudover skal de lokale projektmedarbejdere stå for rekruttering, metodeudvikling, undervisning, faglig sparring samt deltage i konkrete aktiviteter for borgerne. Forsknings- og metodegruppen skal medvirke til at indsatsen så vidt muligt baserer sig på evidensbaserede metoder eller dokumenteret praksis. Tværgående følgegruppe skal sikre koordinering og vidensdeling med kommunens øvrige indsatser i relation til ulighed i sundhed og facilitere samarbejde på tværs af forvaltninger. 14 Afsnit om evaluering og monitoreringsaktiviteter er taget direkte fra teksten i implementeringsplanen, som blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget i december

7 Økonomi I Implementeringsplanen for bevillingen til den målrettede forebyggelse af social ulighed i sundhed fremgår det, at der er bevilget 4 mio. kr. i 2011 og 5 mio. kr. de efterfølgende år. Budget 2011 Lokalt forankrede medarbejdere Aktiviteter Målrettede tilbud i forebyggelsescentrene Forskningssamarbejde I alt kr kr kr kr kr. Efterfølgende er der tildelt kr. til hvert af forebyggelsescentrene gældende for Et specificeret budget findes under projektbeskrivelserne for delprojekterne. Folkesundhed København er tildelt kr. til tværgående aktiviteter. Seminarer og kompetenceudvikling Bistand til afdækning af målgruppernes behov Opstart af projekt Hjælp til ældre i livskriser 15 Monitorering og formidling I alt kr kr kr kr kr. Overordnet tidsplan for 2011 Ultimo februar Ultimo maj Juni Juni Primo september Primo september Medio september Ultimo september Primo oktober Medio oktober Ultimo november Ultimo december 2011 Indledende køreplan for indsatsen er godkendt i direktion Projektorganisation er etableret og delprojekter er fordelt mellem centrene Geografiske områder for første fase er udvalgt Tværgående seminar for forebyggelsescentrene er afholdt Kortlægning er gennemført Projektbeskrivelser for delindsatser er udarbejdet Der er udarbejdet konkret beskrivelse og indgået kontrakt angående forskningsindsatsen, og aktiviteterne er påbegyndt Afdækning af målgruppernes behov med ekstern bistand er igangsat Første elektroniske nyhedsbrev udsendes Evaluerings- og monitoreringsplan er godkendt i direktionen Der er afholdt styregruppemøde med drøftelse af resultater og erfaringer fra indsatsens indledende år, og fælles koncepter og fremadrettede indsatsområder er udvalgt Der er reviderede projektbeskrivelser, inklusiv tidsog aktivitetsplan samt budget gældende for Der er udarbejdet særskilt projektbeskrivelse for denne indsats, som handler om at udvikle en udvikle systematisk støtte til ældre på 65 år og derover, der befinder sig i særlig sårbare situationer. 7

8 Bilag Bilag 1: Notat om valg af boligområder i forbindelse med indsatsen Sundhed i nærmiljøet Bilag 1a: Kortmateriale vedr. valg af boligområder Bilag 2a, b c: Oversigt over tilbud i lokalområde a) Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, b) Nørrebro/Bispebjerg samt c) Amager Vest Bilag 3: Projektorganisation 8