Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Transkript

1 Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev

2 FINANSTILSYNET FORESLÅR BETALINGSTJENESTELOVEN ÆNDRET Finanstilsynet har sendt et udkast til et lovforslag i høring om ændring af bl.a. lov om betalingstjenester og elektroniske penge (betalingstjenesteloven), lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel. Lovforslaget er et samlelovforslag, der har til formål at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning. I dette nyhedsbrev fokuserer vi på de væsentligste ændringer i betalingstjenesteloven. Ændringerne har til formål at mindske risikoen for tab af forbrugerens midler og risikoen for hvidvaskning af penge og terrorfinansiering. Derudover indeholder lovforslaget en række ændringer af mere teknisk karakter og ændringer som følge af EU-regulering. Kontakt Jens Steen Jensen Partner Direkte: Mobil: jsj@kromannreumert.com Frank Bøggild Partner Direkte: Mobil: FB@kromannreumert.com Undtagelser fra betalingstjenesteloven Forslaget vil betyde, at en række betalingssurrogater og e-penge bliver undtaget fra lovens anvendelsesområde for at lette den administrative byrde for udbyderen. Baggrunden er bl.a., at Finanstilsynet har vurderet, at markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik beskytter forbrugeren tilstrækkeligt på området. Vederlagsfrie betalingssurrogater Finanstilsynet foreslår, at vederlagsfrie betalingssurrogater undtages fra betalingstjenesteloven, og hermed også reglerne om kontantindløsning. Et betalingssurrogat er et system, der kan benyttes til at erhverve varer og tjenesteydelser, uden at det som sådan er en betalingstjeneste. Betalingssurrogater er reguleret i betalingstjenestelovens kapitel 10. Et vederlagsfrit betalingssurrogat er ikke nærmere defineret i forslaget, men der nævnes som et eksempel en digital fordring på en vare eller tjenesteydelse, som en forbruger har modtaget som led i en reklamekampagne. Der er ikke tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat, hvis det erhverves i forbindelse med køb af en vare eller tjenesteydelse. Betalingssurrogater hvor beløbet ikke kan overstige kr. Det foreslås i lovforslaget, at betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige kr., og hvor der ikke kan ske automatisk genopladning, undtages fra betalingstjenesteloven. Dog med den undtagelse, at der fortsat vil gælde en kontantindløsningspligt efter 39 s. Derimod skal de ikke længere anmeldes til Forbrugerombudsmanden. Ved automatisk genopladning forstås, at et betalingssurrogat kan blive fyldt op, eksempelvis gennem debitering af et betalingskort, efterhånden som de lagerede ydelser bliver forbrugt. Som eksempler på betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige kr., som ikke kan oplades automatisk, nævnes f.eks. mindre gavekort, vaskekort til bilvaskehaller, forudbetalte parkeringsbilletter, 10-turskort til 2/5

3 svømmehallen eller fitnesscenteret, mindre loyalitetsprogrammer, diverse spilletjenester og forudbetalte kantinekort. E-penge på op til kr. Ifølge forslaget undtages e-penge på op til kr. med begrænset anvendelse, hvor der ikke kan ske automatisk genopladning, og hvor udstederens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående e-penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro fra loven. Som eksempler nævnes køb hos ét butikscenter eller én handelsstandsforening. Undtagelsen omfatter også accessorisk betalingstjenestevirksomhed, der alene knytter sig til udstedelsen af e-penge. Ændringen vil indebære, at butikscentre og handelsstandsforeninger typisk ikke længere vil være omfattet af betalingstjenesteloven, og disse virksomheder vil derfor ikke skulle søge om tilladelse til udstedelse af eksempelvis gavekort hos Finanstilsynet. Hvis en forbruger har flere elektroniske fordringer eller betalingssurrogater hos den samme udsteder, skal disse betragtes som ét samlet tilgodehavende, uanset om midlerne er lagret på flere forskellige instrumenter. Der vil dog fortsat gælde en kontantindløsningspligt efter betalingstjenestelovens 39 s. Andre ændringer i betalingstjenesteloven Nye krav til kvalificerede ejere i virksomheder med tilladelse til begrænset udbud af betalingstjenester eller begrænset tilladelse til at udstede e-penge Finanstilsynet foreslår i lovforslaget, at personer, som ejer mere end 10 % af aktiverne eller stemmerettighederne i en virksomhed, som har tilladelse til at udbyde begrænsede betalingstjenester, eller som har begrænset tilladelse til at udstede e-penge, fremover ikke må skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. Vurderingen foretages af Finanstilsynet på baggrund af de kvalificerede ejeres omdømme. For at få tilladelse til begrænset udbud af betalingstjenester eller til at udstede e-penge skal virksomheder Efter forslaget løbende indberette kvalificerede ejere. Hvis de kvalificerede ejere skønnes at modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse i henhold til betalingstjenestelovens 90, stk. 1, nr. 3. Beskyttelse af forbrugerens midler hos udstedere af e-penge De regler, der skal sikre forbrugerens (betalere og betalingsmodtagere) midler i e-pengeinstitutter, gælder i dag kun, hvis de indbetalte midler ikke veksles til elektroniske penge, inden de udløber den efterfølgende dag. Med forslaget udvides reglernes anvendelsesområde, så e-pengeinstitutter skal sikre midler i den periode, hvor der er udestående e-penge. Det vil sige, at forbrugerens midler skal sikres senest ved afslutningen af den arbejdsdag, hvor midlerne er modtaget. Kravet om sikring vil dog kun gælde, når der udøves andre aktiviteter end udstedelse af elektroniske penge, betalingstjenester, drift af betalingstjenester og visse accessoriske ydelser til udstedelse af e-penge. 3/5

4 Efter lovforslaget, skal Finanstilsynet fastsætte regler for, hvordan virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge skal sikre forbrugerens midler. I lovforslagets bemærkninger nævnes, at behovet for sikring af brugermidler ikke er mindre i virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge, end de er i e-penge-institutter. Det må derfor antages, at reglerne vil tage udgangspunkt i reglerne for e-pengeinstitutter. Beskyttelse af forbrugerens midler i virksomheder med tilladelse til begrænset udbud af betalingstjenester I betalingstjenesteloven har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for, hvordan virksomheder med tilladelse til begrænset udbud af betalingstjenester skal sikre forbrugerens midler. I tidligere lovbemærkninger har det været forudsat, at denne hjemmel kun skulle anvendes, hvis der i forbindelse med administration af bestemmelsen skulle vise sig behov for regulering. Denne betingelse er nu taget ud af bemærkningerne, idet Finanstilsynet nu forventes at fastsætte regler om sikring af brugermidler. Derfor må det antages, at Finanstilsynet vil udstede regler om beskyttelse af forbrugerens midler. Når Finanstilsynet udarbejder reglerne, skal det tilstræbes, at kravene til at sikre brugermidler tager udgangspunkt i et proportionalitetsprincip. Ændring af adgang til behandling af oplysninger - forbrugsoverblik De gældende regler om behandling af oplysninger omfatter kun oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit betalingskort, i tilfælde hvor det er nødvendigt for at gennemføre eller korrigere en betalingstransaktion, for at hindre misbrug eller i forbindelse med retshåndhævelse, rådgivning om brug af betalingsinstrumentet, eller til brug for udbyderens tilpasning af betalingssystemet. I lovforslaget lægger Finanstilsynet op til, at disse regler suppleres, så det bliver tilladt at lagre oplysninger om, hvor og til hvad en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, hvis dette sker med samtykke fra betaleren, og det kun er denne, som har adgang til oplysningerne. Bestemmelsen forudsætter, at oplysningerne ikke må anvendes til markedsføring. Det betyder, at pengeinstitutter kan tilbyde deres kunder et såkaldt forbrugsoverblik, hvilket hidtil kun har været lovligt, hvis Finanstilsynet har givet dispensation fra betalingstjenesteloven. Mulighed for at forbrugeren kan tilbagekalde fremtidige betalingsordre direkte over for betalingsserviceudbyderen Det foreslås, at forbrugeren fremover skal kunne kræve at få standset fremtidige betalingsordrer ved at henvende sig til udbyderen. Ændringen sker som en reaktion på, at Forbrugerombudsmanden i stigende grad er blevet gjort opmærksom på, at forbrugerne har problemer med at få standset løbende betalinger, der bliver trukket på deres konto. F.eks. i forbindelse med abonnementsordninger m.v., hvor forbrugeren ikke mener at have indgået en aftale, eller hvor aftalen er blevet opsagt. I dag bliver forbrugeren ifølge bemærkningerne til forslaget ofte henvist til at rette henvendelse til den forretning, der er betalingsmodtager. Forbrugerens eneste mulighed for at stoppe betalinger vil ofte være at få sit betalingskort spærret. Mangfoldighedspolitik og forbud mod agenter I lovforslaget foreslås, at der bliver indsat bestemmelser om, at bestyrelser i 4/5

5 betalingsinstitutter og i e-penge-institutter skal fastlægge en politik for mangfoldighed med henblik på at fremme blandt andet diversitet. Kravet vil ikke gælde for virksomheder, der har begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester eller begrænset tilladelse til at udstede e-penge. Endvidere foreslås, at virksomheder med begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester eller til udstedelse af e-penge ikke må anvende agenter. Hele lovforslaget kan ses på Finanstilsynets hjemmeside. Lovforslaget forventes fremsat i november /5