Indsatskatalog. dermed retningslinjerne for de borgerrettede kvalitetsstandarder.

Transkript

1 2017 Indsatskatalog Kataloget er retningsgivende for indsatser inden for genoptræning, vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på rehabiliteringscentre, varige botilbud, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og sygepleje. Kataloget udmønter dermed retningslinjerne for de borgerrettede kvalitetsstandarder.

2

3 Indhold Indledning Målgruppe Samtykke Læsevejledning Sådan beskrives blokke og indsatser FSIII 8 Servicelov Hjemmeboende borgere Udrednings- og rehabiliteringsforløb Genoptræning Aktivitetscenter Hjemmeplejeindsatser Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter Varige botilbud 79 Plejecentre og rehabiliteringscentre Blokke og enkeltindsatser Enkeltindsatser Særlige indsatser Træningsindsatser 99 Hjælpemidler Tryksårsforebyggende hjælpemidler Hjælpemidler personlig pleje Mobilitet Forflytning og senge Boligens indretning Varsling og alarmering Syn, belysning, kommunikation m.v. 148 Sundhedslov Sygepleje Omsorgstandpleje Genoptræning INDSATSKATALOG

4 Indledning

5 Indledning Indledning Formål Formålet med indsatskataloget er at sikre, at borgere, som er tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune, bevilges den rette indsats ud fra borgerens behov, lovgivningen samt det politisk fastsatte serviceniveau. Kataloget skal skabe gennemsigtighed i form af et tydeligt og ensartet serviceniveau og en ensartet kvalitet på tværs af forvaltningens lokalområder og driftsenheder. Indsatskataloget anvendes også som dialogredskab mellem myndighed og leverandør, når støtten og plejen til borgeren justeres og tilpasses efter borgerens aktuelle funktionsevnetilstand og/eller helbredstilstand. Indsatskataloget er det retningsgivende dokument, der udmøntes i den borgerrettede kvalitetsstandard Ældre i København, som er politisk fastsat. Københavns Kommunes ældrepolitik Af Københavns Kommunes ældrepolitik Lev stærkt hele livet fremgår de tre visioner, der danner rammen om tilbuddene til ældre i kommunen: Frihed til at leve livet Tryghed i hverdagen Medborgerskab hele livet. For at leve op til visionerne skal Københavns Kommunes indsatser og støtte gøre det muligt for borgerne at være aktive og opleve tryghed i deres hverdagsliv. Københavns Kommunes sundhedspolitik Københavns Kommunes sundhedspolitik , Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Hovedvisionen i sundhedspolitikken er, at københavnerne i 2025 skal være blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke. Visionen for københavnerne skal realiseres ved at arbejde ud fra seks grundlæggende principper: Vi har københavneren og dennes hverdagsliv i centrum Vi sikrer særlig støtte til de københavnere, som har de største behov Vi ligestiller psykisk og fysisk sundhed Vi samarbejder bredt for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne Vi styrker den sammenhængende sundhedsindsats Vi tager afsæt i den bedste tilgængelige viden og afsøger nye veje for at sikre københavnerne et godt liv. INDLEDNING 5

6 1.1 Målgruppe Indsatskataloget henvender sig til ledere og medarbejdere, herunder også private leverandører, samt andre interesserede i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Indsatskataloget beskriver en stor del af de indsatser, som leveres til borgerne på en lang række områder, og er derfor relevant for medarbejdere og ledere inden for de fleste fagområder i forvaltningen. 1.2 Samtykke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet vejledninger om information og samtykke. Hver vejledning er skrevet med særlige opgaveområder for øje. Formålet med vejledningerne er at give en samlet, kortfattet beskrivelse af reglerne på det pågældende område. Vejledningerne er en hjælp til, at medarbejdere i SUF kan overholde gældende lov om indhentning og brug af samtykke. Både forvaltningsloven, persondataloven, den sociale retssikkerhedslov og sundhedsloven indeholder regler om information og samtykke i relation til indhentning, videregivelse og behandling af oplysninger. Disse regler vil have betydning for personer, som er beskæftiget med indsatser efter serviceloven og sundhedsloven. I forhold til samtykke skal medarbejdere med myndighedsansvar forholde sig til: om borgeren har evnen til at give samtykke hvornår et samtykke er gyldigt hvornår indhentelse og videregivelse af oplysninger kræver et samtykke. Der findes i lovgivningen en række muligheder for at videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder/organer uden borgerens samtykke. Disse muligheder er også beskrevet i vejledningerne. 1.3 Læsevejledning Indsatskataloget er målrettet mange forskellige medarbejdergrupper og omhandler mange områder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og det vil kun være dele af kataloget, som er umiddelbart relevante for den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere i SUF kan dog med det samlede indsatskatalog opnå og bruge viden om mangfoldigheden af tilbud i dialogen med borgere, pårørende og samarbejdsparter internt og eksternt. Kataloget er helt overordnet opbygget i tre dele: 1. DEL 1: Indledning 2. DEL 2: Indsatser efter serviceloven 3. DEL 3: Indsatser efter sundhedsloven. DEL 1 omfatter en kort introduktion til målgruppen for kataloget og til metoden Fælles Sprog III (FSIII), herunder den generiske procesmodel INDLEDNING

7 Indledning DEL 2 omfatter indsatser efter serviceloven: Introduktion til lovgrundlag, krav til afgørelser, klagevejledning, regler for samtykke og krav til dokumentation Indsatser målrettet hjemmeboende borgere Indsatser målrettet borgere på plejecentre og rehabiliteringscentre. Afsnittene om hhv. hjemmeboende borgere og borgere i plejebolig og på rehabiliteringscentre indledes bl.a. med en kort gennemgang af processen for tildeling og bevilling af indsatser. Der tages afsæt i FSIII s generiske procesmodel, som præsenteres i DEL 1. Indsatserne for hhv. hjemmeboende borgere og borgere i plejebolig og på rehabiliteringscentre er grupperet under nedenstående overskrifter. Udredning og rehabilitering Genoptræning Vedligeholdende aktivitetstilbud Hjemmeboende borgere Hjemmeplejeindsatser, herunder blokke og enkeltindsatser, der omfatter personlig støtte og pleje og praktisk støtte, vurderingsblokke, koordinerende indsatser og infektionsblokke Døgnophold på rehabiliteringscentre Varige botilbud Blokke og enkeltindsatser vedr. personlig støtte og pleje og praktisk støtte Udredning og rehabilitering Infektionsblokke Genoptræning Hjælpemidler Hjælpemidler til hjemmeboende borgere samt borgere i plejebolig og på rehabiliteringscentre DEL 3 omfatter indsatser efter sundhedsloven: Introduktion til lovgrundlag, krav til afgørelser, klagevejledning, regler for samtykke og krav til dokumentation. Indsatser under sygeplejen 138 Indsatser under omsorgstandplejen 131 Indsatser under genoptræning 140. Afsnittet indledes bl.a. med en kort gennemgang af processen for tildeling og bevilling af indsatser, da denne er forskellig, afhængigt af om det drejer sig om tildeling af sygepleje, omsorgstandpleje eller genoptræning. Der tages afsæt i FSIII s generiske procesmodel, som præsenteres i DEL 1. INDLEDNING 7

8 Indsatserne for hhv. sygepleje, omsorgstandpleje og genoptræning er grupperet under nedenstående overskrifter, understøttet af farvemarkeringer. Sygepleje Omsorgs tandpleje Genoptræning 0-ydelser Indsatser Indsats Indsatser 1.4 Sådan beskrives blokke og indsatser Hver blok og indsats beskrives under følgende overskrifter. (ikke medtaget for alle indsatser) (ikke medtaget for alle indsatser) I det følgende gennemgås hver enkelt overskrift. Præciserer mulige opgaver og handlinger i indsatsen. Angiver målgruppen for indsatsen samt hvilke betingelser indsatsen kan tildeles ud fra. Angiver, for hvilken periode indsatsen tildeles samt med hvilket interval. Angiver, om indsatsen tildeles tidsbegrænset. Angiver, om der er udarbejdede fælles vejledninger og instrukser, som indsatsen skal gives på grundlag af. Angiver, om indsatsen kræver specialistoplæring eller særlige faglige kompetencer, eller om der er andre særlige forhold, som gør sig gældende. 1.5 FSIII FÆLLES SPROG III KERNEELEMENTER FSIII består af tre kerneelementer: En generisk procesmodel Tilstande Klassificerede og strukturerede data. 8 INDLEDNING

9 Indledning Første kerneelement i FSIII er en generisk 2 procesmodel, som sætter borgeren i centrum. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, anvender alle omsorgssystemet Cura, der er bygget op omkring den generiske procesmodel i FSIII. Procesmodellen sikrer, at rammen for dokumentationen er ens for alle myndigheder og leverandører på tværs af servicelov og sundhedslov. FSIII-dokumentationsmetoden er den samme for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af autorisationslovens og sundhedslovens krav til dokumentation, og for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af servicelovens krav til dokumentation, hvor der foreligger krav om en skriftlig afgørelse. Anvendelsen af den generiske procesmodel betyder, at dokumentationen kan og skal genanvendes og opdateres af både myndighed og leverandør, ligesom opfølgningsprocessen også gælder for både leverandør og myndighed. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Leverandør 5. Udførelse/ Levering 4. Planlægning Andet kerneelement i FSIII er begrebet tilstande. En tilstand i FSIII beskriver borgerens helbredsmæssige og funktionsmæssige situation på et givet tidspunkt. En tilstand er: Enten en funktionsevnetilstand, som repræsenterer et behovsområde og dækker tilstande inden for servicelovens område. De klassificeres på baggrund af ICF 3. Eller en helbredstilstand, som repræsenterer et problemområde og dækker tilstande inden for sundhedslovens område. Helbredstilstandene er grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder, der er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 4. De er klassificeret på baggrund af SNOWMED CT 5. 2 Generisk procesmodel. En beskrivelse af de trin, som myndighed og leverandør gennemgår i udredningen og leveringen af indsatsen. At den er generisk, betyder, at den anvendes på alle områder. ³International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand -ICF. 4 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr af 15. januar SNOMED CT er verdens mest omfattende kliniske terminologi. INDLEDNING 9

10 Tilstandsbegrebet er omdrejningspunktet for dokumentationen vedrørende borgere. Med tilstandsbegrebet anvendes det samme begreb og den samme måde til at beskrive, hvad der ligger til grund for bevilling af kommunale indsatser uanset lovgivning, funktion og fag. Forventet tilstand: I forbindelse med udredningen af borgerens tilstand skal der redegøres for en forventet tilstand. Den forventede tilstand opstilles for hver identificeret tilstand, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande. Den forventede tilstand kan afstikke både en retning, en pejling og et overordnet formål med de indsatser, der leveres. Medarbejdere med myndighedsansvar er, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande, ansvarlige for planlagt opfølgning i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tilknyttede bevilgede indsatser for borgerens forløb. FSIII FSIII tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). ICF beskriver den samlede helbredstilstand ud fra samspillet af følgende: Funktionsevnen (kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet) Kontekstuelle faktorer (omgivelsernes betydning og personlige faktorer) Helbredstilstand /sygdom/lidelse Kroppens funktion og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Helhedsvurdering I FSIII samles alle oplysninger om borgeren i en helhedsvurdering. I helhedsvurderingen kan de involverede medarbejdere, uanset faglighed og funktion, dokumentere og dele data om borgerens helbredstilstand. Helhedsvurderingen indeholder alle de oplysninger, der er indsamlet i en sag, for at en myndighed kan vurdere og træffe en afgørelse, uanset om der er tale om indsatser efter sundhedslov eller servicelov. I helhedsvurderingen indgår data fra: Vurdering af helbredstilstande, som er en sygeplejefaglig vurdering, og som primært indeholder data fra ICF-dimensionen kroppens funktion og anatomi 10 INDLEDNING

11 Indledning Vurdering af funktionsevnetilstande, som er en socialfaglig vurdering, og som primært indeholder data fra ICF-dimensionen aktiviteter og deltagelse Generelle oplysninger, som primært indeholder oplysninger fra ICF-dimensionerne omgivelses- og personlige faktorer. I FSIII er der udarbejdet klassifikationer (0-4) til brug for vurdering af funktionsevnetilstande, som gør det muligt at beskrive borgerens tilstand ved start af indsatsen, den forventede tilstand (målet med indsatsen) og eventuelle ændringer undervejs i forløbene. Der er imidlertid ikke udarbejdet klassifikationer for dimensionerne omgivelses- og personlige faktorer. Derfor indgår disse oplysninger udelukkende som tekstbeskrivelser i de generelle oplysninger om borgeren. Kontekstuelle faktorer De personlige faktorer er vigtige i forhold til at forklare, hvorfor to borgere med samme tab af funktionsevne ikke oplever samme begrænsninger i hverdagslivet. Ligesom de omgivende faktorer kan have betydning for borgerens funktionsevne og dermed for behov for støtte. Personlige faktorer herunder mestring De personlige faktorer er knyttet til personen som fx alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. Mestringsevne kan beskrives som summen af de indre og ydre ressourcer, som en borger kan mobilisere i mødet med hverdagslivets hændelser. De indre ressourcer er afgørende for, hvordan en borger tænker, lever og handler. Livserfaring, alder, køn, uddannelse og social status er en del af de indre ressourcer. I den samlede sum af ressourcer indgår også de ydre ressourcer, fx den hjælp, som borgeren kan få fra andre. Det er mestringsevnen, der afgør, om borgeren ser hverdagslivets hændelser som belastninger eller som udfordringer, der rummer nye muligheder. Ved at fokusere på mestringsevne bliver medarbejderen opmærksom på, om borgeren har de fornødne ressourcer til at håndtere hverdagens udfordringer. Hvis de fornødne ressourcer ikke er til stede, kan man enten støtte borgeren i at udvikle/øge ressourcer eller søge at justere omgivelsernes krav, så borgeren oplever at have tilstrækkelige ressourcer til rådighed og derfor kan handle og tage hånd om sig selv, sin familie og egen situation. Tredje kerneelement i FSIII er, at klassifikationer i form af tilstande og indsatser struktureres i fælleskommunale indsatskataloger. It-understøttelsen af FSIII s klassificerede data skaber mulighed for at binde tilstande (uanset om det er helbredstilstande eller funktionsevnetilstande) sammen med de relevante borgerrettede indsatser. Det skaber en beslutningsstøtte, når der skal tildeles indsatser. Ligeledes er det med til at understøtte et helhedsbillede af borgeren, da medarbejderen vil blive præsenteret for de relevante tilstande og indsatser, som er dokumenteret om borgeren inden for serviceloven såvel som sundhedsloven. INDLEDNING 11

12 Servicelov 12 SERVICELOV

13 Servicelov Serviceloven omfatter en række indsatser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængigt af målgruppen. Det fremgår af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Dette afsnit beskriver servicelovsindsatser, som leveres i regi af aktivitetscentre, hjemmepleje, plejecentre, rehabiliteringscentre, træningscentre og sundhedshuse. Servicelov Lovgrundlaget for indsatser efter serviceloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe støtte til ældre borgere, så de kan klare hverdagslivet. Serviceloven (SEL) er en rammelovgivning, som beskriver rammerne for de indsatser, en kommune skal tilbyde ældre borgere med behov for støtte, så de kan klare hverdagslivet. Loven præciserer, at formålet med den kommunale indsats er at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det fremgår af loven, at kommunen er forpligtet til at fastlægge et serviceniveau for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte, rehabilitering, træning samt hjælpemidler. Bevilling efter serviceloven sker i henhold til det kommunale serviceniveau og efter en konkret og individuel vurdering. Grundlaget for de indsatser, der bevilges, er en helhedsvurdering, hvor borgerens samlede situation såvel fysisk, psykisk som socialt vurderes (ressourcer og potentialer for udvikling) og indgår i den faglige vurdering. Personlig støtte og pleje og praktisk hjælp 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1. personlig hjælp og pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne støtte borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp efter 83. Afløsning af pårørende i hjemmet 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Genoptræning og vedligeholdende træning 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. SERVICELOV 13

14 Aktivitets- og samværstilbud 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med tilbuddene er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Hjælpemidler Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler, boligindretning og forbrugsgoder er at understøtte borgerens mulighed for at føre en selvstændig og normal tilværelse og helst gøre borgeren uafhængig af andres støtte i dagligdagen. 112 handler om egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 113 handler om forbrugsgoder, der defineres som produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. 116 Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Anden hjælp efter serviceloven 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettigede til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el. lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvist, eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. 14 SERVICELOV

15 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. Varige botilbud Kommunen skal tilbyde borgere med behov en ældrebolig eller en plejebolig Regionen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v., som følger af plejehjemsopholdet. Servicelov 192 a. Kommunen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest to måneder efter optagelse på en venteliste. 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Afgørelse Visitator udarbejder et afgørelsesbrev. Afgørelsesbrevet indeholder beskrivelser af, hvilke indsatser borgeren har fået bevilget, og hvad formålet med indsatserne er, og det kan ligeledes indeholde begrundet afslag. Afgørelsesbrevet fremsendes til borgeren. Visitator inddrager husstandens samlede ressourcer i afgørelsen. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og oplysningerne ikke kan indhentes uden borgerens samtykke, må myndigheden træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag. Det kan medføre, at der må gives et afslag på det ansøgte, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren kan få den hjælp, der søges om. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal myndigheden så vidt muligt sikre, at borgeren kognitivt forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen, at borgeren ikke medvirker i sagsoplysningen (jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område). Hvis borgeren på grund af psykisk nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine interesser, skal man være opmærksom på servicelovens 82 om kommunens særlige handlepligt i tilfælde, hvor man ikke kan opnå borgerens samtykke. Mindre udvidelser af den personlige og/eller praktiske støtte kræver ikke en skriftlig afgørelse. Når borgeren bor på et plejecenter eller opholder sig på et rehabiliteringscenter, får borgeren en afgørelse, når boligen/pladsen bevilges. Afgørelsen omfatter også hjælp efter 83 og 86 i serviceloven efter indflytning. Justeringer i hjælp efter indflytning anses for at være justering inden for samme type hjælp som tidligere bevilget, og her er en skriftlig afgørelse til borgeren ikke påkrævet. Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges nedenstående klageregler: Hvis borgeren ikke er enig i den afgørelse, som kommunen har truffet, skal borgeren følge den klagevejledning, der fremgår af afgørelsen. Typisk skal borgeren sende klagen til den kommunale enhed, der har truffet afgørelsen. Hvis borgeren klager, vil kommunen foretage en ny vurdering. Hvis kommunen herefter fastholder afgørelsen, vil kommunen sende klagen videre til Ankestyrelsen. SERVICELOV 15

16 Hvis borgeren vil klage over afgørelsen, skal det ske senest fire uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Er borgeren utilfreds med sagsbehandlingen eller sagsbehandlingstiden, kan der klages til den lokale myndighed. Er borgeren utilfreds med måden, hjælpen udføres på, eller med personalets optræden, eller mener borgeren ikke, at han/hun får den hjælp, der er blevet tildelt, kan der ligeledes klages til kommunen. Borgeren kan klage til den enhed, der leverer hjælpen, fx plejecentret eller hjemmeplejen eller den lokale myndighed. Krav til dokumentation Følger gældende vejledninger: Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation og Vejledning til medicinhåndtering og dokumentation. Indsatser og blokke Blokkonceptet i suf En blok er en ramme af tid, inden for hvilken hjælpen leveres. I blokindsatserne angives en række typiske opgaver, men rækken af eksempler er ikke udtømmende. Blokkonceptet har til formål at sikre: Kvalitet i forvaltningens kerneydelser Fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker og behov Et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne Inddragelse af den enkelte borger i tilrettelæggelse af plejen Enkle arbejdsgange inden for procesmodellens myndigheds- og leverandørfunktion. De enkelte blokke og indsatser er beskrevet under henholdsvis Hjemmepleje, Plejecentre og Rehabiliteringscentre. Funktionsområder, tilstande, enkeltindsatser og blokke I mødet med borgeren foretager medarbejderen altid en faglig vurdering af, hvordan opgaverne skal løses sammen med den enkelte borger. Den faglige indsats planlægges ud fra den/de forventede funktionsevnetilstand(e) inden for rammen af blokken. Det forventes, at medarbejderen altid er fagligt professionel og serviceminded, og at medarbejderen altid støtter borgeren i at få hverdagen til at fungere ved at sætte fokus på at forbedre borgerens funktionsevne. Det betyder, at alle blokke omfatter omsorg og støtte til at få hverdagen til at fungere. Opgaveoverdragede sundhedsindsatser Indsatser, der er overdraget fra sygeplejen til social- og sundhedspersonale, indgår ikke i besøgsblokkene. Opgaveoverdragede enkeltindsatser fra sygeplejen findes under sundhedslovsindsatser. Det drejer sig om følgende indsatser: Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler Støtte til indtagelse af medicin Støtte til kateterpleje Støtte til stomipleje. Støtte til anvendelse af personlige hjælpemidler som for eksempel høreapparater indgår fortsat i blokke for personlig pleje og støtte. Alle opgaver i blokkene ligger dermed inden for social- og sundhedspersonalets selvstændige ansvarsområde. 16 SERVICELOV

17 2.1 Hjemmeboende borgere I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune er ansvaret for visitation til hjemmeplejeindsatser samt tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning efter serviceloven placeret på lokalområdekontorerne. Dette gælder også bevilling af omsorgstandpleje efter sundhedslovens 131. Visitation til plejebolig, ældrebolig til borgere under 65 år og udskrivningskoordination er samlet som specialiserede enheder i centralforvaltningen. Visitation til personlige (kropsbårne) hjælpemidler og høretekniske hjælpemidler er samlet hos Hjælpemiddelcentret. Servicelov Tildeling af indsatser til hjemmeboende borgere Visitator skal arbejde ud fra et helhedssyn, hvor borgerens ressourcer og deltagelse er fundamentet i mødet med borgeren, og hvor borgerens individuelle behov tilgodeses. Visitator kan som udgangspunkt håndtere alle sagstyper fra ansøgning til sagens afgørelse. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning Når en borger, pårørende, hospital eller øvrige henvender sig første gang, skal visitator vurdere: om henvendelsen kan afsluttes uden sagsbehandling ved at give råd og vejledning pr. telefon. Det kan fx være om tilbud i sundhedshuse, klubber eller oplysning om muligheden for, at borgeren anskaffer sig et simpelt hjælpemiddel i almindelig handel om borgeren gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb kan opnå en forbedret funktionsevne med det formål at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Kun undtagelsesvist skal borgeren tildeles hjælp og støtte uden først at have fået tilbudt et udrednings- og rehabiliteringsforløb om borgeren, samtidig med et udrednings- og rehabiliteringsforløb, skal tilbydes støtte og/eller hjælpemidler/boligændringer. Vurdering af behov for indsatser Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning SERVICELOV 17

18 Det er en medarbejder med myndighedsansvar, som ved det første møde med borgeren oplyser sagen på grundlag af den generiske procesmodel. FSIII indeholder en afdækning af borgerens oplevelse af hverdagen, borgerens ønsker/prioriteter og visitators faglige vurdering af borgerens funktionsevne. Den samlede afdækning fører til, at visitator opstiller en eller flere forventede tilstande og træffer en afgørelse, der afspejler kommunens serviceniveau. Boligens indretning, borgerens netværk og familiemæssige forhold har også betydning for, hvilken indsats der visiteres til. Der bliver som udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Funktionsevnetilstandene er i FSIII struktureret på grundlag af fem områder: egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner og samfundsliv. De fem områder afdækker tilsammen funktionsevnen og de kontekstuelle faktorer. Tildeling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling Københavns Kommune har siden 2012 arbejdet med blokkonceptet for henholdsvis hjemmepleje samt udredning og rehabilitering. Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale, vil kommunens indsats altid have fokus på at støtte borgeren i at opnå en bedre funktionsevne eller fastholde funktionsevnen, dels gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb, dels gennem øvrige indsatser: hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og/eller hjælpemidler. Der er fokus på indsatser, som er rettet mod, at borgeren bliver så uafhængig som mulig; eksempelvis ved at man bevilger et vaske-tørretoilet frem for støtte til toiletbesøg og et spisetilbud frem for madordning. For hovedparten af borgerne vil den endelige afgørelse vedrørende tilbud om mere varig støtte ske efter et gennemført udrednings- og rehabiliteringsforløb. Udrednings- og rehabiliteringsforløbet bidrager således til myndighedens samlede vurdering og afgørelse af borgerens behov for hjælp og støtte. Hvis borgeren ikke har ressourcer til at forbedre funktionsevnen, skal indsatsen så vidt muligt fokusere på at fastholde borgerens funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med udredningen og tildeling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser for borgerens forløb. Det er visitator, som står for denne samlede opfølgning på baggrund af bl.a. de dokumenterede oplysninger, der foreligger om borgeren. Frit leverandørvalg Ifølge serviceloven er der frit leverandørvalg på områderne personlig hjælp og pleje, madservice og øvrig praktisk hjælp og støtte. Det betyder, at kommunen på disse områder er forpligtet til at skabe grundlag for, at borgeren kan vælge mellem mindst to leverandører af ydelserne, hvoraf den ene leverandør kan være kommunen. Leverandøren af indsatsen beslutter sammen med borgeren, hvornår og hvordan indsatsen skal gøres. Som hjemmeboende borger kan man ligeledes vælge en selvudpeget hjælper (SEL 94). Der er desuden fritvalgsordning på hjælpemidler og boligindretninger. 18 SERVICELOV

19 Blokke og enkeltindsatser Blokke er en tidsramme, der fyldes ud med de opgaver, borger har brug for støtte til, både i løbet af døgnet og/eller over længere tidsintervaller/uger. Det er antallet af funktionsevnetilstande med begrænsninger, omfanget af begrænsningerne og de konkrete opgavers antal og omfang, der danner grundlag for visitators vurdering af blokkens størrelse. Hvis borgeren fx vurderes at have moderate begrænsninger i evnen til at løse opgaver som at vaske sig, klæde sig af/på og drikke om morgenen, bevilges borger en lille blok til personlig støtte og pleje et antal gange i døgnet. De dage, hvor borgeren skal i bad, vil der dog være behov for en mellemblok. Servicelov Opgavernes antal og omfang vil ofte være forskelligt over døgnet, fx vil en borger ofte have brug for mere hjælp ved et morgenbesøg end om eftermiddagen. Det vil altid bero på myndighedens individuelle vurdering, hvilken blokstørrelse borgeren skal bevilges. Alle blokke indeholder støtte til at udføre daglige rutiner, så hverdagen kan fungere. Det kan være støtte til praktiske opgaver (fx let oprydning, fjernelse af skrald, aftørring af borde) og/eller støtte relateret til borgerens mentale funktioner (fx støtte til at strukturere dagen). Blokkene bevilges i op til fem standardiserede tidsrammer indenfor fire tidsintervaller over døgnet. Blokken tildeles over døgn og kan tildeles hele døgnet. Blokke og enkeltindsatser for Personlig Støtte Morgen Middag Aften Nat Vurderingsblokke Blokke Enkeltindsatser Enkeltindsatser Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Støtte ved 2. hjælper Klippekort Personlig pleje til alvorligt syge Afløsning af pårørende i hjemmet Spisetilbud Madklippekort Madordning med udbringning Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Mini Lille Mellem Stor Maxi Blokke og enkeltindsatser for praktisk støtte SERVICELOV 19

20 Morgen Middag Aften Nat Blokke Mini Lille Mellem Stor Mini Lille Mellem Stor Mini Lille Mini Lille Enkeltindsatser Enkeltindsatser Ekstra rengøring Støtte til planlægning af flytning Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads Turkøb Vaskeordning Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet Arbejdsmiljøkortlægning Arbejdsstedet er borgerens egen bolig og hjem. Det er ikke alle hjem, der er indrettet til at være et sundt og sikkert arbejdssted for hjemmeplejens medarbejdere. Visitator skal foretage en screening af arbejdsmiljøet, som omfatter en indledende identificering af opmærksomhedspunkter i borgerens hjem med henblik på, at leverandørerne af den praktiske støtte og personlige pleje kan udføre opgaven. Visitator gennemfører screeningen, når der er besøg i hjemmet i forbindelse med en visitation. Hvis der ikke har været visitation i hjemmet, fx i forbindelse med administrativ sagsbehandling, udskrivning fra hospital m.v., eller hvis de ansvarlige for visitationen har vanskeligt ved at skaffe sig adgang til boligen, bortfalder visitationens screening (eller sagen afgøres ved administrativ sagsbehandling), leverandøren har ansvar for at sikre arbejdsmiljøforholdene i hjemmet. APV en, som leverandøren udarbejder, skal tage afsæt i visitators arbejdsmiljøscreening og skal indeholde en vurdering af alt, der vedrører planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Det kan bl.a. medføre krav i forhold til: Arbejdsredskaber og hjælpemidler Flytning af møbler og gulvtæpper Placering af seng, så social- og sundhedspersonalet kan komme til fra begge sider Ændring af rummenes funktioner, fx at stuen anvendes som soverum Lovlige el-installationer Adgangsforhold, herunder lys på trappen m.v. Udluftning i forbindelse med rygning Det sociale/psykiske arbejdsmiljø Hygiejne. 20 SERVICELOV

21 Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp betyder, at borgeren har ret til at bytte indsatser. Ifølge servicelovens 94a har modtagere af personlig og praktisk støtte ret til at vælge en helt eller delvis anden støtte end den, der er truffet afgørelse om. Der er dog en række begrænsninger på retten til at bytte indsatser: Man kan kun bytte sig til støtte til personlig pleje, hvis man i forvejen er visiteret til personlig pleje. Det betyder, at man ikke kan bytte sig til støtte til at komme i bad, hvis man er visiteret til rengøring. Men er borgeren visiteret til både personlig og praktisk støtte, kan borgeren bytte på tværs. Den støtte, borgeren ønsker at bytte sig til, skal kunne leveres inden for den tidsramme, der er sat af til den visiterede indsats. Borgeren kan altså ikke bytte sig til ekstra tid. Borgeren har mulighed for at bytte sig til opgaver uden for serviceniveauet, eksempelvis op- og nedtagning af julepynt, strygning af tøj m.v. Borgeren kan dog kun bytte sig til støtte til opgaver, som social- og sundhedspersonalet med rimelighed kan forventes at løse. Servicelov Det er social- og sundhedspersonalet, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt at fravælge de visiterede indsatser helt eller delvist, ligesom social- og sundhedspersonalet vurderer, om udførelsen af de ønskede indsatser ligger inden for de gældende arbejdsmiljøregler. I tilfælde af uenighed er det den støtte, som borgeren er visiteret til, der skal ydes. SERVICELOV 21

22 Indsatser efter serviceloven Hjemmeboende borgere Udrednings- og rehabiliteringsforløb Udredning og rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Forløbet omfatter En tværfaglig udrednings- og rehabiliteringsindsats, som planlægges i samarbejde med borgeren, og som er rettet mod, at borgeren udredes og bliver helt eller delvist selvhjulpen og/eller opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Indsatsen er udredning, vejledning og/eller træning i funktioner på krops-, aktivitets- eller deltagelsesniveau. Forløbet kan foregå både i og uden for hjemmet. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med et eller flere af følgende funktionsområder: mentale funktioner, mobilitet, praktiske opgaver, egenomsorg. Tidsbegrænsede og korterevarende forløb Visitator vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger i forbindelse med et eller flere af ovenstående funktionsområder, og at disse begrænsninger kan yderligere udredes og helt eller delvist afhjælpes med et udrednings- og rehabiliteringsforløb. Borgeren har et rehabiliteringspotentiale og er motiveret for at indgå i et udrednings- og rehabiliteringsforløb. Forløbet er tidsbegrænset - typisk op til 8 uger og maximalt 12 uger. Lille blok: 3 timer Mellem blok: 8 timer Stor blok: 12 timer Forløb og målsætning planlægges i samarbejde med borgeren. Udrednings- og rehabiliteringsblokken består af en tidsramme, som bruges til aktiviteterne i forløbet. Forløbet gives selvstændigt og er således ikke nødvendigvis koblet til andre indsatser. Borgeren kan også gives andre indsatser samtidig med et udrednings- og rehabiliteringsforløb, fx. hvor borgeren har brug for støtte til personlig pleje og/eller praktisk hjælp under udrednings- og rehabiliteringsforløbet. Borgerens eventuelle øvrige indsatser koordineres og sker i sammenhæng med forløbet, så de svarer til borgerens aktuelle funktionsevne. Forløbene er forankret i den tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsenhed og ydes i et samarbejde mellem enhedens terapeuter, 22 SERVICELOV

23 visitatorer, sygeplejersker og hvor relevant i samarbejde med leverandøren af hjemmepleje og borgerens visitator Genoptræning Genoptræning Serviceloven 86 stk. 1 Servicelov Genoptræning af funktionsnedsættelse Terapeutfaglig udredning Genoptræning af funktionsnedsættelse Serviceloven 86 stk. 1 Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som borgeren havde forud for en hændelse, der har medført et tab af funktion. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for minimum en af følgende tilstande: Praktiske opgaver Lave husligt arbejde Lave mad Udføre daglige rutiner Skaffe sig varer og tjenesteydelser Egenomsorg Vaske sig Kropspleje Af- og påklædning Drikke Fødeindtagelse Spise Varetage egen sundhed Gå på toilet Mobilitet Løfte og bære Bevæge sig omkring Bruge transportmidler SERVICELOV 23

24 Færden i forskellige omgivelser Forflytte sig Ændre kropsstilling Muskelstyrke Gå Udholdenhed Mentale funktioner Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Følelsesfunktioner Energi og handlekraft Tilegne sig færdigheder Problemløsning Typisk svarende til 5 1/2 timer Indsatsen tildeles borgere som har en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af svækkelse/sygdom, som ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Borgeren er motiveret for genoptræning. Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter. Terapeutfaglig udredning Serviceloven 86 stk. 1 Afdækning af borgerens potentiale for genoptræning, herunder ressourcer, behov, mål og motivation. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for minimum en af følgende tilstande: Praktiske opgaver Lave husligt arbejde Lave mad Udføre daglige rutiner Skaffe sig varer og tjenesteydelser Samfundsliv Have lønnet beskæftigelse 24 SERVICELOV

25 Egenomsorg Vaske sig Kropspleje Af- og påklædning Drikke Fødeindtagelse Spise Varetage egen sundhed Gå på toilet Mobilitet Løfte og bære Bevæge sig omkring Bruge transportmidler Færden i forskellige omgivelser Forflytte sig Ændre kropsstilling Muskelstyrke Gå Udholdenhed Servicelov Mentale funktioner Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Følelsesfunktioner Energi og handlekraft Tilegne sig færdigheder Problemløsning 1-2 samtaler/undersøgelser. Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter. SERVICELOV 25

26 2.1.3 Aktivitetscenter Københavns Kommune har forskellige aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere. Tilbuddene tilpasser sig borgernes funktionsevne og kan være både med og uden visitation. Klubtilbuddene er helt uden visitation, de forebyggende aktivitetstilbud tildeles ved intern visitation efter serviceloven 79, og de vedligeholdende aktivitetstilbud tildeles ved visitation efter serviceloven 83, 84, 86.2 eller 104. For de vedligeholdende tilbud gælder, at visitator visiterer til pladsen. Indholdet i aktivitetstilbuddet besluttes ved en intern visitation i samarbejde med borgeren. Når borgeren henvender sig til aktivitetscentret, afholdes der en startsamtale, som enten kan føre til, at borgeren rådgives til at henvende sig til en klub, tilbydes et forebyggende aktivitetstilbud eller rådgives til at henvende sig til den lokale visitation. Hvis borgeren ændrer funktionsevne og har behov for at gå fra et forebyggende tilbud til et vedligeholdende tilbud, sker dette efter tildeling fra visitator. Sådan skelner du mellem de forskellige aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere Klubtilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har ressourcer til at blive en del af en social gruppering Borgeren kan selv deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren kan selv etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren har ikke brug for transport til og fra en aktivitet Det forebyggende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har brug for let assistance af medarbejder for at kunne deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren har brug for let assistance af medarbejder for at kunne etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren kan i visse tilfælde have brug for transport Borgeren skal have let assistance til at blive en del af en social gruppering, hvorfor vedkom mende ikke er i målgruppen for et klubtilbud Det vedligeholdende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren har brug for pleje og omsorg i timerne i aktivitetstilbuddet Borgeren har som hovedregel brug for transport. 26 SERVICELOV

27 Vedligeholdende aktivitetstilbud Servicelovens 83, 84, 86.2, 104 Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud weekend Vedligeholdende Aktivitetstilbud demens Vedligeholdende Aktivitetstilbud vedligeholdende træning Vedligeholdende Aktivitetstilbud bad på Aktivitetscenter Servicelov Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale funktioner og /eller egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til: Mentale funktioner Energi og handlekraft At tilegne sig færdigheder og/eller Visitator vurderer, at borgeren har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til minimum to af de følgende tilstande: Egenomsorg Spise Drikke Gå på toilet Mobilitet Gå Bruge transportmidler Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning SERVICELOV 27

28 Efter behov Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivitetstilbud. Tilbuddet vurderes efter seks måneder og kan evt. forlænges. Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap Serviceloven 104 og 86. stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder for borger med svært fysisk handicap. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens egenomsorg, mobilitet og mentale funktioner i en hverdag med svært fysisk handicap. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Hjemmeboende borgere, der er svært fysisk handicappede og oplever begrænsninger ift. egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har behov for omfattende til total personassistance i forhold til minimum to af følgende tilstande: Egenomsorg Spise Drikke Gå på toilet Mobilitet Ændre kropsstilling Forflytning Derudover kan visitator vurdere, at borgeren have behov for omfattende til total personassistance i forhold til: Mentale funktioner Energi og handlekraft At tilegne sig færdigheder Efter behov. 28 SERVICELOV

29 Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale funktioner og/eller egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til: Mentale funktioner Energi og handlekraft At tilegne sig færdigheder og/eller Visitator vurderer, at borgeren har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til minimum to af de følgende tilstande: Egenomsorg Spise Drikke Gå på toilet Mobilitet Gå Bruge transportmidler Borger må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Efter behov. Borgeren har et synshandicap på 6/60 eller derover. Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivitetstilbud. Tilbuddet vurderes efter seks måneder og kan evt. forlænges. Obs: Aktivitetstilbuddet til synshandicappede er et bydækkende tilbud, der foregår på Aktivitetscenter Thorsgade (BIN). Servicelov SERVICELOV 29

30 Vedligeholdende Aktivitetstilbud weekend Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder for borgere, der er uønsket alene i weekender. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Borgeren oplever begrænsninger ift. mentale funktioner og/eller egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til: Mentale funktioner Energi og handlekraft Tilegne sig færdigheder og/eller Visitator vurderer, at borger har behov for moderat til omfattende personassistance i forhold til minimum to af de følgende tilstande: Egenomsorg Spise Drikke Gå på toilet Mobilitet Gå Bruge transportmidler Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Lørdage efter behov. Weekendtilbuddet er for borgere, der i forvejen er visiteret til vedligeholdende aktivitetstilbud, men som har meget sparsom kontakt til familie og venner, og som derfor har behov for et ekstra aktivitetstilbud i weekenden. Obs: Weekendtilbuddet er et bydækkende projekt, der foregår på Aktivitetscenter Langgade (VKV). 30 SERVICELOV