Lovgivning Servicelov Sundhedslov 18

Transkript

1 2018 Indsatskatalog Kataloget er retningsgivende for indsatser inden for genoptræning, vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på rehabiliteringscentre, varige botilbud, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og sygepleje. Kataloget udmønter dermed retningslinjerne for de borgerrettede kvalitetsstandarder.

2 Indhold Indledning Formål Målgruppe Samtykke Læsevejledning Sådan beskrives blokke og indsatser Fælles sprog III kerneelementer 8 Lovgivning Servicelov Sundhedslov 18 Hjemmeplejeindsatser Udrednings- og rehabiliteringsforløb Genoptræning Aktivitetstilbud Hjemmeplejeindsatser Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter Varige botilbud Omsorgstandpleje Flextrafik- Handicapkørsel 80 Indsatser på rehabiliteringscentre Tildeling af indsatser på rehabiliteringscentre Blokke Indsatser Særlige indsatser Træningsindsatser 91 Indsatser på plejecentre Tildeling af indsatser på plejecentre Blokke Indsatser Særlige indsatser Træningsindsatser Omsorgstandpleje Hjælpemidler Tryksårsforebyggende hjælpemidler Hjælpemidler til personlig pleje Mobilitet Forflytning og senge 131

3 6.5 Boligens indretning Varsling og alarmering Syn, belysning, kommunikation m.v. 148 Sygeplejeindsatser Tildeling af sygepleje Læsevejledning Sygeplejeindsatser Genoptræningsindsatser Indsatser 140 (SUL) Brud Ledoperationer Neurologi Ryg Børn den ambulante børneterapi (DAB) 230

4 Indledning 4 INDLEDNING

5 Indledning Indledning 1.1 Formål Formålet med indsatskataloget er at sikre, at borgere, som er tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune, bevilges den rette indsats ud fra borgerens behov, lovgivningen samt det politisk fastsatte serviceniveau. Kataloget skal skabe gennemsigtighed i form af et tydeligt og ensartet serviceniveau og en ensartet kvalitet på tværs af forvaltningens lokalområder og driftsenheder. Indsatskataloget anvendes også som dialogredskab mellem myndighed og leverandør, når støtten og plejen til borgeren justeres og tilpasses efter borgerens aktuelle funktionsevnetilstand og/eller helbredstilstand. Indsatskataloget er det retningsgivende dokument, der udmøntes i den borgerrettede kvalitetsstandard Ældre i København, som er politisk fastsat. Københavns Kommunes ældrepolitik Af Københavns Kommunes ældrepolitik Lev stærkt hele livet fremgår de tre visioner, der danner rammen om tilbuddene til ældre i kommunen: Frihed til at leve livet Tryghed i hverdagen Medborgerskab hele livet. For at leve op til visionerne skal Københavns Kommunes indsatser og støtte gøre det muligt for borgerne at være aktive og opleve tryghed i deres hverdagsliv. Københavns Kommunes sundhedspolitik Københavns Kommunes sundhedspolitik , Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Hovedvisionen i sundhedspolitikken er, at københavnerne i 2025 skal være blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke. Visionen for københavnerne skal realiseres ved at arbejde ud fra seks grundlæggende principper: Vi har københavneren og dennes hverdagsliv i centrum Vi sikrer særlig støtte til de københavnere, som har de største behov Vi ligestiller psykisk og fysisk sundhed Vi samarbejder bredt for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne Vi styrker den sammenhængende sundhedsindsats Vi tager afsæt i den bedste tilgængelige viden og afsøger nye veje for at sikre københavnerne et godt liv. INDLEDNING 5

6 1.2 Målgruppe Indsatskataloget henvender sig til ledere og medarbejdere, herunder også private leverandører, samt andre interesserede i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Indsatskataloget beskriver en stor del af de indsatser, som leveres til borgerne på en lang række områder, og er derfor relevant for medarbejdere og ledere inden for de fleste fagområder i forvaltningen. 1.3 Samtykke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet vejledninger om information og samtykke. Vejledningerne er at finde på KKintra under Jura og klager. Hver vejledning er skrevet med særlige opgaveområder for øje. Formålet med vejledningerne er at give en samlet, kortfattet beskrivelse af reglerne på det pågældende område. Vejledningerne er en hjælp til, at medarbejdere i SUF kan overholde gældende lov om indhentning og brug af samtykke. Både forvaltningsloven, persondataloven, den sociale retssikkerhedslov og sundhedsloven indeholder regler om information og samtykke i relation til indhentning, videregivelse og behandling af oplysninger. Disse regler vil have betydning for personer, som er beskæftiget med indsatser efter serviceloven og sundhedsloven. I forhold til samtykke skal medarbejdere med myndighedsansvar forholde sig til: om borgeren har evnen til at give samtykke hvornår et samtykke er gyldigt hvornår indhentelse og videregivelse af oplysninger kræver et samtykke. Der findes i lovgivningen en række muligheder for at videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder/organer uden borgerens samtykke. Disse muligheder er også beskrevet i vejledningerne. 1.4 Læsevejledning Indsatskataloget er målrettet mange forskellige medarbejdergrupper og omhandler mange områder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og det vil kun være dele af kataloget, som er umiddelbart relevante for den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere i SUF kan dog med det samlede indsatskatalog opnå og bruge viden om mangfoldigheden af tilbud i dialogen med borgere, pårørende og samarbejdsparter internt og eksternt. Kataloget er inddelt efterfølgende princip: 1. Indledning 2. Lovgivning 3. Hjemmeplejeindsatser 4. Indsatser på rehabiliteringscentre 5. Indsatser på plejecentre 6. Hjælpemidler 7. Sygeplejeindsatser 8. Genoptræningsindsatser INDLEDNING

7 Indledning 1.5 Sådan beskrives blokke og indsatser Hver blok og indsats beskrives under følgende overskrifter. (ikke medtaget for alle indsatser) (ikke medtaget for alle indsatser). I det følgende gennemgås hver enkelt overskrift. Præciserer mulige opgaver og handlinger i indsatsen. Angiver målgruppen for indsatsen samt hvilke betingelser indsatsen kan tildeles ud fra. Angiver, for hvilken periode indsatsen tildeles samt med hvilket interval. Angiver, om indsatsen tildeles tidsbegrænset. Angiver, om der er udarbejdede fælles vejledninger og instrukser, som indsatsen skal gives på grundlag af. Angiver, om indsatsen kræver specialistoplæring eller særlige faglige kompetencer, eller om der er andre særlige forhold, som gør sig gældende. INDLEDNING 7

8 1.6 Fælles sprog III kerneelementer FSIII består af tre kerneelementer: En generisk procesmodel Tilstande Klassificerede og strukturerede data. Første kerneelement i FSIII er en generisk 1 procesmodel, som sætter borgeren i centrum. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, anvender alle omsorgssystemet Cura, der er bygget op omkring den generiske procesmodel i FSIII. Procesmodellen sikrer, at rammen for dokumentationen er ens for alle myndigheder og leverandører på tværs af servicelov og sundhedslov. FSIII-dokumentationsmetoden er den samme for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af autorisationslovens og sundhedslovens krav til dokumentation, og for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af servicelovens krav til dokumentation, hvor der foreligger krav om en skriftlig afgørelse. Anvendelsen af den generiske procesmodel betyder, at dokumentationen kan og skal genanvendes og opdateres af både myndighed og leverandør, ligesom opfølgningsprocessen også gælder for både leverandør og myndighed. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Leverandør 5. Udførelse/ Levering 4. Planlægning 1 Generisk procesmodel. En beskrivelse af de trin, som myndighed og leverandør gennemgår i udredningen og leveringen af indsatsen. At den er generisk, betyder, at den anvendes på alle områder. 8 INDLEDNING

9 Indledning Andet kerneelement i FSIII er begrebet tilstande. En tilstand i FSIII beskriver borgerens helbredsmæssige og funktionsmæssige situation på et givet tidspunkt. En tilstand er: Enten en funktionsevnetilstand, som repræsenterer et behovsområde og dækker tilstande inden for servicelovens område. De klassificeres på baggrund af ICF 2 Eller en helbredstilstand, som repræsenterer et problemområde og dækker tilstande inden for sundhedslovens område. Helbredstilstandene er grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder, der er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 3. De er klassificeret på baggrund af SNOWMED CT 4. Tilstandsbegrebet er omdrejningspunktet for dokumentationen vedrørende borgere. Med tilstandsbegrebet anvendes det samme begreb og den samme måde til at beskrive, hvad der ligger til grund for bevilling af kommunale indsatser uanset lovgivning, funktion og fag. Forventet tilstand: I forbindelse med udredningen af borgerens tilstand skal der redegøres for en forventet tilstand. Den forventede tilstand opstilles for hver identificeret tilstand, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande. Den forventede tilstand kan afstikke både en retning, en pejling og et overordnet formål med de indsatser, der leveres. Medarbejdere med myndighedsansvar er, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande, ansvarlige for planlagt opfølgning i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tilknyttede bevilgede indsatser for borgerens forløb. 2 International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand -ICF. 3 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr af 15. januar SNOMED CT er verdens mest omfattende kliniske terminologi. INDLEDNING 9

10 FSIII tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). ICF beskriver den samlede helbredstilstand ud fra samspillet af følgende: Funktionsevnen (kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet) Kontekstuelle faktorer (omgivelsernes betydning og personlige faktorer). Helbredstilstand /sygdom/lidelse Kroppens funktion og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer I FSIII samles alle oplysninger om borgeren i en helhedsvurdering. I helhedsvurderingen kan de involverede medarbejdere, uanset faglighed og funktion, dokumentere og dele data om borgerens helbredstilstand. Helhedsvurderingen indeholder alle de oplysninger, der er indsamlet i en sag, for at en myndighed kan vurdere og træffe en afgørelse, uanset om der er tale om indsatser efter sundhedslov eller servicelov. I helhedsvurderingen indgår data fra: Vurdering af helbredstilstande, som er en sygeplejefaglig vurdering, og som primært indeholder data fra ICF-dimensionen kroppens funktion og anatomi Vurdering af funktionsevnetilstande, som er en socialfaglig vurdering, og som primær t indeholder data fra ICF-dimensionen aktiviteter og deltagelse Generelle oplysninger, som primært indeholder oplysninger fra ICF-dimensionerne omgivelsesog personlige faktorer. 10 INDLEDNING

11 Indledning I FSIII er der udarbejdet klassifikationer (0-4) til brug for vurdering af funktionsevnetilstande, som gør det muligt at beskrive borgerens tilstand ved start af indsatsen, den forventede tilstand (målet med indsatsen) og eventuelle ændringer undervejs i forløbene. Der er imidlertid ikke udarbejdet klassifikationer for dimensionerne omgivelses- og personlige faktorer. Derfor indgår disse oplysninger udelukkende som tekstbeskrivelser i de generelle oplysninger om borgeren. Kontekstuelle faktorer De personlige faktorer er vigtige i forhold til at forklare, hvorfor to borgere med samme tab af funktionsevne ikke oplever samme begrænsninger i hverdagslivet. Ligesom de omgivende faktorer kan have betydning for borgerens funktionsevne og dermed for behov for støtte. De personlige faktorer er knyttet til personen som fx alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. Mestringsevne kan beskrives som summen af de indre og ydre ressourcer, som en borger kan mobilisere i mødet med hverdagslivets hændelser. De indre ressourcer er afgørende for, hvordan en borger tænker, lever og handler. Livserfaring, alder, køn, uddannelse og social status er en del af de indre ressourcer. I den samlede sum af ressourcer indgår også de ydre ressourcer, fx den hjælp, som borgeren kan få fra andre. Det er mestringsevnen, der afgør, om borgeren ser hverdagslivets hændelser som belastninger eller som udfordringer, der rummer nye muligheder. Ved at fokusere på mestringsevne bliver medarbejderen opmærksom på, om borgeren har de fornødne ressourcer til at håndtere hverdagens udfordringer. Hvis de fornødne ressourcer ikke er til stede, kan man enten støtte borgeren i at udvikle/øge ressourcer eller søge at justere omgivelsernes krav, så borgeren oplever at have tilstrækkelige ressourcer til rådighed og derfor kan handle og tage hånd om sig selv, sin familie og egen situation. Tredje kerneelement i FSIII er, at klassifikationer i form af tilstande og indsatser struktureres i fælleskommunale indsatskataloger. It-understøttelsen af FSIII s klassificerede data skaber mulighed for at binde tilstande (uanset om det er helbredstilstande eller funktionsevnetilstande) sammen med de relevante borgerrettede indsatser. Det skaber en beslutningsstøtte, når der skal tildeles indsatser. Ligeledes er det med til at understøtte et helhedsbillede af borgeren, da medarbejderen vil blive præsenteret for de relevante tilstande og indsatser, som er dokumenteret om borgeren inden for serviceloven såvel som sundhedsloven. INDLEDNING 11

12 Lovgivning

13 Lovgivning 2.1 Servicelov Serviceloven omfatter en række indsatser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængigt af målgruppen. Det fremgår af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Lovgivning Dette afsnit beskriver servicelovsindsatser, som leveres i regi af aktivitetscentre, hjemmepleje, plejecentre, rehabiliteringscentre, træningscentre og sundhedshuse. Lovgrundlaget for indsatser efter serviceloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe støtte til ældre borgere, så de kan klare hverdagslivet. Serviceloven (SEL) er en rammelovgivning, som beskriver rammerne for de indsatser, en kommune skal tilbyde ældre borgere med behov for støtte, så de kan klare hverdagslivet. Loven præciserer, at formålet med den kommunale indsats er at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det fremgår af loven, at kommunen er forpligtet til at fastlægge et serviceniveau for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte, rehabilitering, træning samt hjælpemidler. Bevilling efter serviceloven sker i henhold til det kommunale serviceniveau og efter en konkret og individuel vurdering. Grundlaget for de indsatser, der bevilges, er en helhedsvurdering, hvor borgerens samlede situation såvel fysisk, psykisk som socialt vurderes (ressourcer og potentialer for udvikling) og indgår i den faglige vurdering. Personlig støtte og pleje og praktisk hjælp 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1. personlig hjælp og pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne støtte borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp efter 83. Forebyggende tilbud i forbindelse med genoptræning I forbindelse med et genoptræningsforløb i Københavns Kommunes Sundhedshuse er der efter 119 i sundhedsloven mulighed for deltagelse i forebyggende tilbud såsom støtte til rygestop, sundere kost-, alkohol- og motionsvaner. Samtale om forebyggende indsatser Alle borgere i genoptræningsforløb skal tilbydes samtalen i deres første undersøgelse i genoptræningsforløbet. Formålet med samtalen om forebyggende indsatser er, at medarbejderen i samarbejde med borgeren vurderer, om borgerens vaner i forhold til ernæring, rygning og alkohol kan have en negativ indflydelse på borgerens kommende udbytte af sit genoptræningsforløb i sundhedshuset eller træningscentret. LOVGIVNING 13

14 Afløsning af pårørende i hjemmet 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Genoptræning og vedligeholdende træning 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Aktivitets- og samværstilbud 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med tilbuddene er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Hjælpemidler Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler, boligindretning og forbrugsgoder er at understøtte borgerens mulighed for at føre en selvstændig og normal tilværelse og helst gøre borgeren uafhængig af andres støtte i dagligdagen. 112 handler om egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 113 handler om forbrugsgoder, der defineres som produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. 116 Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Anden hjælp efter serviceloven 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 14 LOVGIVNING

15 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettigede til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el. lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af 119. Lovgivning 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvist, eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke her til, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. Varige botilbud Kommunen skal tilbyde borgere med behov en ældrebolig eller en plejebolig Regionen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v., som følger af plejehjemsopholdet. 192 a. Kommunen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest to måneder efter optagelse på en venteliste. 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Afgørelse Visitator udarbejder et afgørelsesbrev. Afgørelsesbrevet indeholder beskrivelser af, hvilke indsatser borgeren har fået bevilget, og hvad formålet med indsatserne er. Afgørelsesbrevet kan tilsvarende indeholde et begrundet afslag. Afgørelsesbrevet fremsendes til borgeren. Visitator inddrager husstandens samlede ressourcer i afgørelsen. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og oplysningerne ikke kan indhentes uden borgerens samtykke, må myndigheden træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag. Det kan medføre, at der må gives et afslag på det ansøgte, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at bevilge den hjælp, der søges om. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal myndigheden så vidt muligt sikre, at borgeren kognitivt forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen, at borgeren ikke medvirker i sagsoplysningen (jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område). Hvis borgeren på grund af psykisk nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine interesser, skal man være opmærksom på servicelovens 82 om kommunens særlige handlepligt i tilfælde, hvor man ikke kan opnå borgerens samtykke. LOVGIVNING 15

16 Mindre udvidelser af den personlige og/eller praktiske støtte kræver ikke en skriftlig afgørelse. Når borgeren bor på et plejecenter eller opholder sig på et rehabiliteringscenter, får borgeren en afgørelse, når boligen/pladsen bevilges. Afgørelsen omfatter også hjælp efter 83 og 86 i serviceloven efter indflytning. Justeringer i hjælp efter indflytning anses for at være justering inden for samme type hjælp som tidligere bevilget, og her er en skriftlig afgørelse til borgeren ikke påkrævet. Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges nedenstående klageregler: Hvis borgeren ikke er enig i den afgørelse, som kommunen har truffet, skal borgeren følge den klagevejledning, der fremgår af afgørelsen. Typisk skal borgeren sende klagen til den kommunale enhed, der har truffet afgørelsen. Hvis borgeren klager, skal kommunen genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal kommunen sende klagen videre til Ankestyrelsen. Hvis borgeren vil klage over afgørelsen, skal det ske senest fire uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Er borgeren utilfreds med sagsbehandlingen eller sagsbehandlingstiden, kan der klages til den lokale visitation. Er borgeren utilfreds med måden, hjælpen udføres på, med personalets optræden eller mener borgeren ikke, at han/hun får den hjælp, der er blevet tildelt, kan der ligeledes klages til kommunen/leverandøren. Borgeren kan klage til den enhed, der leverer hjælpen, fx plejecentret eller hjemmeplejen eller den lokale visitation. Når borgeren selv efterspørger træning efter serviceloven og dette bevilges, udarbejdes en skriftlig meddelelse. Ved afslag er et afgørelsesbrev påkrævet og der skal gives en individuel begrundelse for afslaget. Den terapeut som har foretaget vurderingen skal videregive informationer til den myndighed, som skriver den formelle afgørelse. For begge borgergrupper gælder det, at myndigheden er Genoptræning København. Hvis borgeren ikke har efterspurgt træning og det vurderes, at dette ikke er relevant er en skriftlig afgørelse ikke påkrævet. Har kommunen på eget initiativ besluttet at bevilge træning, skal der som minimum udarbejdes en skriftlig meddelelse. Krav til dokumentation Følger gældende vejledninger: Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation og Vejledning til medicinhåndtering og dokumentation. Indsatser og blokke - Blokkonceptet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Blokke er fleksible tidsrammer. En blok fyldes ud med de opgaver, borgeren har brug for støtte til. Dette gælder både den daglige støtte og omsorg samt den støtte, der er behov for enten over uger eller måneder. Formålet med blokke er at sikre: Kvalitet i forvaltningens kerneydelser Fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker og behov Et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne Inddragelse af den enkelte borger i tilrettelæggelse af plejen Enkle arbejdsgange inden for procesmodellens myndigheds- og leverandørfunktion. 16 LOVGIVNING

17 De enkelte blokke og indsatser er beskrevet under henholdsvis Hjemmeplejeindsatser, Indsatser på plejecentre og Indsatser på rehabiliteringscentre. Funktionsområder, tilstande, enkeltindsatser og blokke I mødet med borgeren foretager medarbejderen altid en faglig vurdering af, hvordan opgaverne skal løses sammen med den enkelte borger. Den faglige indsats planlægges ud fra den/de forventede funktionsevnetilstand(e) inden for rammen af blokken. Det forventes, at medarbejderen altid er fagligt professionel og serviceminded, og at medarbejderen altid støtter borgeren i at få hverdagen til at fungere ved at sætte fokus på at forbedre borgerens funktionsevne. Det betyder, at alle blokke omfatter omsorg og støtte til at få hverdagen til at fungere. Lovgivning Opgaveoverdragede sundhedsindsatser Indsatser, der er overdraget fra sygeplejen til social- og sundhedspersonale, indgår ikke i besøgsblokkene. Opgaveoverdragede enkeltindsatser fra sygeplejen findes under sundhedslovsindsatser. Det drejer sig om følgende indsatser: Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler Støtte til indtagelse af medicin Støtte til kateterpleje Støtte til stomipleje. Støtte til anvendelse af personlige hjælpemidler som for eksempel høreapparater indgår fortsat i blokke for personlig pleje og støtte. Alle opgaver i blokkene ligger dermed inden for social- og sundhedspersonalets selvstændige ansvarsområde. LOVGIVNING 17

18 2.2 Sundhedslov Det fremgår af sundhedsloven 6, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser i kommunen. Dette afsnit beskriver indsatser, der leveres i regi af sygepleje, genoptræning og omsorgstandpleje. Sygepleje Det fremgår af sundhedslovens 138, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Kommunen kan herudover træffe afgørelse om tildeling af sygepleje til borgere med ophold i kommunen, uafhængigt af boform. Det fremgår endvidere, at: Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed samt yde sygepleje, behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. Målet er at skabe mulighed for, at borgeren kan blive i eget hjem eller plejebolig, hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicaps eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt. Sammenhængende patientforløb er et af formålene i sundhedsloven. Tilbuddet om hjemmesygepleje til den enkelte borger indgår som en vigtig del heraf og skal være med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i forløbet (Vejledning om hjemmesygepleje) 7. Omsorgstandpleje Det fremgår af sundhedslovens 131, at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Genoptræning Det fremgår af sundhedslovens 140, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Sundhedsloven 140 og 84 sætter de overordnede rammer for løsning af genoptræningsopgaven. Sundhedsaftalen fastsætter samarbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Det udvidede kommunale ansvar på genoptræningsområdet supplerer de eksisterende træningsbestemmelser i den sociale lovgivning og skaber grundlag for, at genoptræning og vedligeholdelsestræning kan tilrettelægges sammenhængende og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter anden lovgivning i øvrigt. 6 Sundheds- og Ældreministeriet (2008). Bekendtgørelse af sundhedsloven: LBK nr. 95 af 07/02/2008. Hentet 18. november 2016 fra Retsinformation: 7 Sundheds- og Ældreministeriet (2006). Vejledning om hjemmesygepleje: VEJ nr. 102 af 11/12/2006. Hentet 24. november 2016 fra Retsinformation: 18 LOVGIVNING

19 Krav til afgørelser Der skal som udgangspunkt ikke udarbejdes afgørelser i relation til sygepleje eller genoptræning efter sundhedsloven. Dog gælder nedenstående regler: Henvisning til sygepleje fra hospital og læge Vurderer sygeplejekoordinator eller ledere, at kommunen ikke kan varetage den henviste sygepleje, fx grundet patientsikkerhed eller arbejdsmiljø, tages der kontakt til henvisende instans med henblik på at finde en anden løsning. Vurderer sygeplejekoordinator, at borgeren ikke har behov for sygepleje, fx fordi borgeren er i stand til at varetage opgaven selv, tages der ligeledes kontakt til henvisende instans. Lovgivning Anmodning om sygepleje uden lægehenvisning Kommunen kan træffe beslutning om at yde sygepleje, uden at der foreligger en lægehenvisning, fx efter henvendelse fra borgeren. Sådanne beslutninger er afgørelser i forvaltningsretslig forstand. Det vil sige, at de er omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler. Det betyder, at der i journalen skal gøres notat om afgørelsen samt om årsagen til et evt. afslag, og hvad der i den forbindelse er lagt vægt på. Afgørelsen kan meddeles borger mundtligt. Borgere har dog krav på en skriftlig begrundelse (som skal overholde forvaltningslovens krav), hvis de fremsætter et krav om dette inden for 14 dage efter meddelelsen. Genoptræningsplan Hospitalet vurderer og beskriver borgerens behov for genoptræning og henviser til kommunal genoptræning. Kommunen har et godkendt serviceniveau, hvor genoptræningens indhold og omfang er beskrevet. Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges nedenstående klagemuligheder. Klager over kommunale sundhedsydelser, fx vurdering af behov for sygepleje, sundhedsfaglig behandling eller klager over sundhedspersoners faglige virksomhed i forbindelse med genoptræning eller omsorgstandpleje, skal rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Klagen skal være indgivet inden to år efter det tidspunkt, hvor patienten var bekendt med hændelsen, der klages over. Klagen skal dog senest indgives fem år efter den dag, hvor hændelsen har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra disse klagefrister. Borgeren skal klage digitalt. Hvis en borger ikke har mulighed for at betjene sig selv på nettet, kan borger få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. Digitalt klageskema og klagevejledning findes her: /Sider/sundhed-og-sygdom.aspx Borgeren kan i særlige tilfælde være fritaget herfra, fx hvis borgeren pga. sygdom ikke kan bruge en computer eller har sproglige vanskeligheder. I givet fald skal borgeren forklare, hvorfor der ikke kan klages digitalt. Det er styrelsen, der afgør, om borgeren kan blive fritaget fra at sende sin klage digitalt. Er borgeren fritaget fra digital post, er borgeren også fritaget fra det digitale klageskema og kan sende klagen med almindelig post til: Styrelsen for Patientsikkerhed Finsensvej Frederiksberg E-post: pob@patientombuddet.dk LOVGIVNING 19

20 Klager over kommunens serviceniveau eller sagsbehandling (ventetid, tildelte standardforløb eller tildelte leverandør mv.) i forhold til træning efter sundhedslovens bestemmelser skal rettes til: Genoptræning København Sjællandsgade København N Mail: genoptraeningkbh@suf.kk.dk Krav til informeret samtykke Det fremgår af sundhedslovens 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden borgerens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Medarbejderne er ansvarlige for løbende mundtligt at informere borgeren om den tildelte indsats eller forløb. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet vejledninger om information og samtykke 8. Krav til sundhedsfaglig dokumentation Kravene til den sundhedsfaglige dokumentation bygger på Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 9 og for sygeplejen derudover på Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 10. For at gøre dette operationelt og anvendeligt i praksis er der udarbejdet vejledninger til at understøtte den sundhedsfaglige dokumentation. Følgende vejledninger er gældende for sygeplejen: Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation og Vejledning til medicinhåndtering og dokumentation. Følgende vejledning er gældende for terapeuter: Vejledning for terapeutfaglig dokumentation Sundheds- og Ældreministeriet (2016). Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). BEK nr af 28/07/2016. Hentet 18. november 2016 fra Retsinformation: Sundheds- og Ældreministeriet (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr af 15/01/2013. Hentet d. 24. november 2016 fra Retsinformation: 20 LOVGIVNING

21 Hjemmeplejeindsatser

22 Indhold Hjemmeplejeindsatser Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere Udrednings- og rehabiliteringsforløb Genoptræning Genoptræning af funktionsnedsættelse Terapeutfaglig udredning Aktivitetstilbud Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud demens Vedligeholdende Aktivitetstilbud vedligeholdende træning Vedligeholdende Aktivitetstilbud bad på aktivitetscenter Hjemmeplejeindsatser Vurderingsblokke Vurderingsblok mini Vurderingsblok lille Vurderingsblok mellem Vurderingsblok stor Vurderingsblok maxi Koordinerende indsatser Samarbejde om forløbskoordinering Blokke til personlig støtte og pleje Personlig støtte og pleje mini blok Personlig støtte og pleje lille blok Personlig støtte og pleje mellem blok Personlig støtte og pleje stor blok Personlig støtte og pleje maxi blok Indsatser til personlig støtte og pleje Bad aften Støtte ved 2. hjælper Klippekort Personlig pleje til alvorligt syge Afløsning af pårørende i hjemmet Spisetilbud Madklippekort Madordning med udbringning 51

23 3.5.5 Blokke til praktisk støtte Praktisk støtte mini blok Praktisk støtte lille blok Praktisk støtte mellem blok Praktisk støtte stor blok Indsatser til praktisk støtte Ekstra rengøring Støtte til planlægning af flytning Turkøb Indkøbsblok Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads Vaskeordning Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet Infektionsblok kendt infektionstilstand Infektionsblok eradikation MRSA Social Rengøring 62 Hjemmeplejeindsatser 3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter Rehabiliteringsophold Kort omsorgsophold Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år Akut plejeenhed Palliativt aflastningsophold Vurderingspladser til borgere med demens Midlertidigt døgntilbud til borgere med demens Varige botilbud Ældrebolig Plejebolig Plejebolig for borgere med synshandicap Plejebolig for borgere med demens Plejebolig for borgere med en frontotemporal demens Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens Plejebolig for yngre borgere med demens Omsorgstandpleje Flextrafik- Handicapkørsel 80

24 Hjemmeplejeindsatser I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune er ansvaret for visitation til genoptræning (SEL), vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på rehabiliteringscentre, varige botilbud samt tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning efter serviceloven placeret på lokalområdekontorerne. Dette gælder også bevilling af omsorgstandpleje efter sundhedslovens 131. Visitation til plejebolig, ældrebolig til borgere under 65 år og udskrivningskoordination er samlet som specialiserede enheder i centralforvaltningen. Visitation til personlige (kropsbårne) hjælpemidler og høretekniske hjælpemidler er samlet hos Hjælpemiddelcentret. 3.1 Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere Visitator skal arbejde ud fra et helhedssyn, hvor borgerens ressourcer og deltagelse er fundamentet i mødet med borgeren, og hvor borgerens individuelle behov tilgodeses. Visitator kan som udgangspunkt håndtere alle sagstyper fra ansøgning til sagens afgørelse. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning Når en borger, pårørende, hospital eller øvrige henvender sig første gang, skal visitator vurdere: Om henvendelsen kan afsluttes uden sagsbehandling ved at give råd og vejledning pr. telefon. Det kan fx være om tilbud i sundhedshuse, klubber eller oplysning om muligheden for, at borgeren anskaffer sig et simpelt hjælpemiddel i almindelig handel Om borgeren gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb kan opnå en forbedret funktionsevne med det formål at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Kun undtagelsesvist skal borgeren tildeles hjælp og støtte uden først at have fået tilbudt et udrednings- og rehabiliteringsforløb Om borgeren, samtidig med et udrednings- og rehabiliteringsforløb, skal tilbydes støtte og/eller hjælpemidler/boligændringer. 24 HJEMMEPLEJEINDSATSER

25 Vurdering af behov for indsatser Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning. Det er en medarbejder med myndighedsansvar, som ved det første møde med borgeren oplyser sagen på grundlag af den generiske procesmodel. Visitatorens del af processen indeholder en afdækning af borgerens oplevelse af hverdagen, borgerens ønsker/prioriteter og en faglig vurdering af borgerens funktionsevne, samt en beskrivelse af de kontekstuelle faktorer, der har betydning for tildeling af indsatser (de generelle oplysninger). Funktionsevnetilstandene er i FSIII struktureret på grundlag af fem områder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Samfundsliv. Hjemmeplejeindsatser De fem områder afdækker tilsammen funktionsevnen. Visitators faglige vurdering af de relevante funktionsevnetilstande samt generelle oplysninger skal afspejle hvilket bevillingsgrundlag der ligger til grund for de tildelte indsatser. Visitator scorer derfor, som udgangspunkt, kun på de tilstande der er relevante i forhold til de tildelte indsatser. Visitator kan score på andre tilstande, hvis det skønnes nødvendigt for beskrivelsen af borgerens helhedssituation (potentielle problemer). Den samlede afdækning fører til, at visitator opstiller en eller flere forventede tilstande og træffer en afgørelse, der afspejler kommunens serviceniveau. Bevilling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale, vil kommunens indsats altid have fokus på at støtte borgeren i at opnå en bedre funktionsevne eller fastholde funktionsevnen, dels gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb, dels gennem øvrige indsatser: hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og/eller hjælpemidler. Der er fokus på indsatser, som er rettet mod, at borgeren bliver så uafhængig som mulig; eksempelvis ved at man bevilger et vaske-tørretoilet frem for støtte til toiletbesøg og et spisetilbud frem for madordning. For hovedparten af borgerne vil den endelige afgørelse, vedrørende tilbud om mere varig støtte, ske efter et gennemført udrednings- og rehabiliteringsforløb. Udrednings- og rehabiliteringsforløbet bidrager således til myndighedens samlede vurdering og afgørelse af borgerens behov for hjælp og støtte. Hvis borgeren ikke har ressourcer til at forbedre funktionsevnen, skal indsatsen så vidt muligt fokusere på at fastholde borgerens funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne. Boligens indretning, borgerens netværk og familiemæssige forhold har også betydning for, hvilken indsats der visiteres til. Der bliver som udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med udredningen og bevilling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser for borgerens forløb. HJEMMEPLEJEINDSATSER 25

26 Det er visitator, som står for denne samlede opfølgning på baggrund af bl.a. de dokumenterede oplysninger, der foreligger om borgeren. Frit leverandørvalg Ifølge serviceloven er der frit leverandørvalg på områderne personlig hjælp og pleje, madservice og øvrig praktisk hjælp og støtte. Det betyder, at kommunen på disse områder er forpligtet til at skabe grundlag for, at borgeren kan vælge mellem mindst to leverandører af ydelserne, hvoraf den ene leverandør kan være kommunen. Som hjemmeboende borger kan man ligeledes vælge en selvudpeget hjælper (SEL 94). Der er desuden fritvalgsordning på hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger. Leverandøren af indsatsen beslutter sammen med borgeren, hvornår og hvordan indsatsen skal udføres. Visitation til besøgsblokke Visitation til besøgsblokke sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og behov samt visitationskriterierne for de enkelte besøgsblokke. Til at understøtte denne vurdering benyttes Fælles Sprog III. Når visitator vurderer, hvilke blokke og/eller indsatser, der bedst understøtter borgerens behov, skal visitator forholde sig til følgende parametre: Antallet af funktionsevnetilstande med begrænsninger samt graden heraf De konkrete opgavers antal og omfang Ressourcer i husstanden Kompleksiteten i den samlede opgavevaretagelse Ud fra en samlet vurdering af ovenstående parametre vurderer visitator, hvilke opgaver, borgeren skal have støtte til, og hvilken blok/indsats, der matcher dette behov. Visitator kan ikke sætte lighedstegn mellem antallet af begrænsninger og en bestemt størrelse blok. Dette skyldes, at de konkrete opgavers omfang og antal, omfanget af borgers begrænsninger samt husstandens samlede ressourcer i lige så høj grad er medbestemmende i forhold til valg af blokstørrelse. Besøgsblokkene er konstrueret sådan, at der er et vist overlap mellem de forskellige blokke i forhold Det er visitators samlede vurdering af alle parametrene, der ligger til grund for vurderingen, og det vil til enhver tid bero på visitators individuelle vurdering, hvilken blokstørrelse der bedst imødekommer borgerens behov for støtte og omsorg. til antallet af funktionsevnetilstande med begrænsninger. Dette overlap giver en fleksibilitet for visitator i forbindelse med vurderingen af blokstørrelse. Hvad angår personlig pleje/egenomsorg vil det ofte være borgers funktionsevnetilstande inden for områderne mobilitet og/eller mentale funktioner, der sammenholdt med ovennævnte principper - vil være udslagsgivende for valg af blok. Det skyldes, at begrænsninger på disse områder ofte vil indikere omfanget og graden af kompleksitet i opgaveløsningen. Når det gælder støtte til praktiske opgaver, vil antallet af opgaver ofte være udslagsgivende i forhold til valg af blokstørrelse. Ved ændringer i funktionsevnen springer borgeren som oftest kun én blok. Dog kan man i særlige tilfælde godt springe fra fx lille til maxi, hvis scoringen i funktionsevnevurderingen ændrer sig markant. Det gælder fx borgere, der på grund af en apopleksi får behov for markant mere støtte til personlig pleje. 26 HJEMMEPLEJEINDSATSER

27 Blokkenes tidsrammer og -intervaller Besøgsblokkene kan bevilges i op til 5 standardiserede tidsrammer og inden for 4 tidsintervaller over døgnet. Tidsrammen på den samme blok til personlig pleje, fx stor blok, er forskellig over døgnet, da borgerens behov for støtte ud fra en gennemsnitsbetragtning vil være forskellig over døgnet. De 5 tidsrammer De 4 tidsintervaller Mini Lille Mellem Stor Maxi Morgen( ) Middag ( ) Aften( ) Nat (23:30 ) Tidsintervallet morgen indbefatter også formiddag, da intervallet løber frem til kl Tidsintervallet middag indbefatter også eftermiddag, da intervallet løber frem til kl Hjemmeplejeindsatser Arbejdsmiljøkortlægning Arbejdsstedet er borgerens egen bolig og hjem. Det er ikke alle hjem, der er indrettet til at være et sundt og sikkert arbejdssted for hjemmeplejens medarbejdere. Visitator skal foretage en screening af arbejdsmiljøet, som omfatter en indledende identificering af opmærksomhedspunkter i borgerens hjem med henblik på, at leverandørerne af den praktiske støtte og personlige pleje kan udføre opgaven. Visitator gennemfører screeningen, når der er besøg i hjemmet i forbindelse med en visitation. Hvis der endnu ikke har været visitation i hjemmet, fx i forbindelse med administrativ sagsbehandling, udskrivning fra hospital m.v., eller hvis de ansvarlige for visitationen har vanskeligt ved at skaffe sig adgang til boligen, bortfalder visitationens screening (eller sagen afgøres ved administrativ sagsbehandling), leverandøren har ansvar for at sikre arbejdsmiljøforholdene i hjemmet. Den løbende opfølgning i forhold til at sikre arbejdsmiljøet i hjemmet ligger hos leverandøren. APV en, som leverandøren udarbejder, skal tage afsæt i visitators arbejdsmiljøscreening og skal indeholde en vurdering af alt, der vedrører planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Det kan bl.a. medføre krav i forhold til: Arbejdsredskaber og hjælpemidler Flytning af møbler og gulvtæpper Placering af seng, så social- og sundhedspersonalet kan komme til fra begge sider Ændring af rummenes funktioner, fx at stuen anvendes som soverum Lovlige el-installationer Adgangsforhold, herunder lys på trappen m.v. Udluftning i forbindelse med rygning Det sociale/psykiske arbejdsmiljø Hygiejne. HJEMMEPLEJEINDSATSER 27

28 Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp betyder, at borgeren har ret til at bytte indsatser. Ifølge servicelovens 94a har modtagere af personlig og praktisk støtte ret til at vælge en helt eller delvis anden støtte end den, der er truffet afgørelse om. Der er dog en række begrænsninger i forhold til retten til at bytte indsatser: Man kan kun bytte sig til støtte til personlig pleje, hvis man i forvejen er visiteret til personlig pleje. Det betyder, at man ikke kan bytte sig til støtte til at komme i bad, hvis man er visiteret til rengøring. Men er borgeren visiteret til både personlig og praktisk støtte, kan borgeren bytte på tværs. Den støtte, borgeren ønsker at bytte sig til, skal kunne leveres inden for den tidsramme, der er sat af til den visiterede indsats. Borgeren kan altså ikke bytte sig til ekstra tid. Borgeren har mulighed for at bytte sig til opgaver uden for serviceniveauet, eksempelvis op- og nedtagning af julepynt, strygning af tøj m.v. Borgeren kan dog kun bytte sig til støtte til opgaver, som social- og sundhedspersonalet med rimelighed kan forventes at løse. Det er social- og sundhedspersonalet, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt at fravælge de visiterede indsatser helt eller delvist, ligesom social- og sundhedspersonalet vurderer, om udførelsen af de ønskede indsatser ligger inden for de gældende arbejdsmiljøregler. I tilfælde af uenighed er det den støtte, som borgeren er visiteret til, der skal ydes. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege leverandørens tilbagemeldingspligt til myndigheden. 28 HJEMMEPLEJEINDSATSER