Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger

Transkript

1 Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Lærke Thorling, Charlotte Toftemann Thomsen, GEUS. Else N. Sørensen, Torben Wandall, Naturstyrelsen. TA henvisninger ISBN nr TA. nr.: DG01 Version: 1.2 Oprettet: Gyldig fra: Sider: 14 + bilag Sidst ændret: 12. april-2014, version towan G01 G02 G03 1 Indledning og afgrænsning Systembeskrivelse Systemoversigt Dataflow Indlæggelse af data i fagsystem Tekniske forhold Data, koder og tidsfrister Fejl og mangler Kvalitetssikring Kvalitetssikring inden indlæsning af data i fagsystem Faglig kvalitetskontrol af data efter indlæsning i JUPITER Links og referencer Bilag Bilag 6.1 Kodelister Bilag 6.2 Relaterede data TA er Bilag 6.3 Eksempel samling fra DIVER Office Bilag 6.4 Overvejelser i forbindelse med en pejletidsserie Bilag 6.5 Eksempel på procedure for håndtering af pejledata Bilag 6.6 Synonymer Bilag 6.7 Anbefalinger i forbindelse med pejlinger

2 1 Indledning og afgrænsning Denne data Tekniske Anvisning(dTA) beskriver for fagpersoner driftsdelen af processen for data, der genereres i felten, til disse er lagret og kvalitetssikret i relation til de eksisterende data i databasen. Vandspejlsregistreringer i grundvandsboringer (pejlinger) fra NOVANA: Grundvand (GRUMO) og Landovervågning (LOOP). Pejledata fra NOVANA skal lagres i JUPITER databasen hos GEUS. Processen for nødvendige feltregistreringer, sammenstilling med metadata, kvalitetssikring og slutlagring i Jupiter. Enkeltpejlinger udført med håndpejl. Dataserier fra automatiske pejleloggere. Det forudsættes, at boringsindtag er oprettet korrekt i Jupiter, ligesom tidspunkt og målefrekvens er fastlagt. Det forudsættes, at fagpersoner, som løser disse opgaver, har en relevant uddannelse, er blevet introduceret til opgaven og i opstartsfasen har adgang til at stille spørgsmål til en erfaren medarbejder. Her ud over kræves ikke nødvendigvis erfaring med opgaven. Der ligger en række vejledninger på JUPITER hjemmesiden, der understøtter denne datatekniske anvisning /1/. Side 2 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

3 2 Systembeskrivelse 2.1 Systemoversigt I overensstemmelse med dataansvarsaftalen /2/ skal alle pejlinger af grundvandsstand indlæses i JUPITER. Manuelle indtastes eller uploades via GeoGIS, ligesom vandspejlsdata fra automatiske vandstandsloggere. For at kunne indlæse data i Jupiter kræves tilstrækkelige roller (fra brugerstyringen hos Danmarks Miljøportal) til den specifikke opgave. NST har indkøbt og anvender pt automatiske vandstandsloggere af mærket Divere. Hertil bruges et gratis interface- og datahåndteringssoftware: DiverOffice. Systemnavn Tildeling af rettigheder Nødvendig brugerrolle Adgang til system Vejledninger Drift af system Support Udviklingsønsker: JUPITER Henvendelse til Statens IT Statens indtastning og redigering af pejledata: miljoe_grundvand_pejler_stat_mim Jupiters snitflade er `web services, som kan benyttes af forskellige systemer til at operere data, f.eks. GeoGIS g_fagsystemer/sider/forside.aspx GEUS og brugerstyring via Miljøportalen jupiter@geus.dk FKG-Grundvand, som formidler til Jupiter følgegruppe. Systemnavn Version Roller Installation af fagsystem Licens GeoGIS GeoGIS2005 Statens medarbejdere er tilknyttet via en føderation, som tilknyttes brugeren ved almindeligt login. Rollerne i JUPITER benyttes bl.a. ved anvendelse af GeoGIS. 1) Programmet bestilles hos IT-koordinator, eller via Statens IT til den aktuelle bruger. 2) Herefter installeres programmet via PC ens Kontrolpanel Programmer Run Adviertixed Programs GeoGis 2005 install. 3) Installer den seneste version: Åben GeoGIS Vælg Hjælp Vælg Online Vælg Download Download seneste version fx. Version ) Installer evt. manualerne fra samme sted. Licens hentes hos Rambøll: Vælg Hjælpeværktøjer Vælg Database Administrator Vælg faneblad Licenser Side 3 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

4 Udfyld Firma, Brugernavn og Mail (se eks. nedenfor) klik på [Mail efter Licensnumre] Opsætning GeoGIS skal sættes op til at se i JUPITER, hvilket gøres ved at åbne GeoGIS Vælg Hjælpeværktøjer Vælg Databaseadministrator Vælg faneblad Åben Udfyld som nedenfor vha. dropdown: klik [Tilføj] luk vinduet vha. [Exit] Vejledninger Manualer til GeoGIS findes i programmet, som nævnt under installation, eller via Hjælp Manual vælg den ønskede manual via dropdown. De to mest relevante manualer er: GeoGIS2005_Kogebog_Jupiter_DK V1 GeoGIS2005_QuickImporter_DK NST har en intern Kogebog Indlæsning af pejlinger i JUPITER vha. QuickImporter i GeoGIS /10/ Drift af fagsystem StatensIT og Rambøll Support Support af GeoGIS fås hos Rambøll: Brian R. Sørensen, brs@ramboll.dk Der kan opstå fejl i flere led: GeoGIS, Miljøportalen, Statens IT, eller JUPITER. fx. ORA-fejl meldes til GEUS: jupiter@geus.dk og med kopi til brs@ramboll.dk Udviklingsønsker: FKG Grundvand Side 4 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

5 Systemnavn DIVER-Office Version DIVER-Office 2013 Adgang til applikation Anvendelse Licens Vejledninger Software der installeres lokalt af brugeren selv som interface til opsætning af Diver-loggere og tømning af opsamlede data. Softwaren indeholder også en funktion til at omsætte trykmålingerne til reelle nedstiks målinger af vandspejl. Freeware kræver ikke licens Generelt se Help i programmets menu. Desuden har NST en Kogebog til DIVER-Office /9/. Kogebogen gennemgår opsætning og hele forløbet fra indlæsning af vandspejlstryk til eksport af de omregnede nedstikspejlinger. Support Udviklingsønsker: Via Rotek A/S: mail@rotek.dk FKG Grundvand 2.2 Dataflow Side 5 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

6 Inden feltarbejdet hvor pejlinger registres manuelt eller med datalogger, skal det besluttes, hvilke boringsindtag, der skal pejles, hvornår og med hvilken frekvens, hvilket er bestemmende for valg af udstyr. Det skal kontrolleres at programlagte indtag er oprettet i JUPITER, og at lokaliseringen er fuldstændig herunder, at målepunktskoten har tilstrækkelig præcision. Dataflowet for pejlinger består af følgende trin: 1) I felten/4/, hvor der: a. Udføres en manuel pejling af grundvandsspejlet, og evt. b. Tappes data fra en datalogger (vandtryk, lufttryk, temp.) 2) Feltdata lagres med sikker backup. 3) Loggerdata skal omregnes til nedstikspejlinger ved hjælp af en manuel pejling og barometertryk i DIVER-Office. Eventuelle fejlbehæftede målinger fjernes fra tidsserien inden omregningen. 4) Før indlæsning i JUPITER forbehandles data i Excel, hvor der tilføjes supplerende oplysninger (fx pejlesituation, pejleprojekt m.m.) De indsamlede loggerdata (pejling, barometertryk og temperatur) tjekkes og korrigeres for fejl, se evt. bilag 6.7 kapitel ) De gennemtjekkede og -korrigerede data indlæses i JUPITER via GeoGIS s QuickImporter. 6) Under indlæsning beregner JUPITER værdier til andre felter fx. grundvandskote. Under arbejdet med omregning til nedstik og forberedelse til indlæsning skal man forholde sig til hvilken type tidsserie, der arbejdes med - se bilag 6.4. Som støtte og inspiration er der en gennemgang af hele arbejdsprocessen i bilag 6.5 Eksempel på procedure for håndtering af pejle- og loggerdata fra felten til JUPITER. Endelig er der i bilag 6.6 en oversigt over synonymer, der bruges i denne datatekniske anvisning, i GeoGIS og i JUPITER. Desuden er der en oversigt over navnene på datafelterne i henholdsvis i GeoGIS og i JUPITER. Side 6 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

7 3 Indlæggelse af data i fagsystem Alle pejlinger skal indlæses i JUPITER som: Nedstik i meter under pejlemålepunkt. Inden indlæsning skal det tjekkes, at det korrekte pejlemålepunkt, er det aktuelt aktive, i den relevante periode. 3.1 Tekniske forhold Alle pejlinger af grundvandsstanden med tilhørende metadata skal indlæses i JUPITER. Dette gælder såvel manuelle pejlinger som pejlinger opsamlet i dataloggere. Der er flere muligheder for at indlæse pejlinger i JUPITER. direkte indtastning af enkelt pejlinger i fagsystem, f.eks. GEOGIS indlæsning af tidsserie via GEOGIS s QuickImporter indtastning af enkelt pejlinger via GEUS hjemmeside mobil applikationen JUPITER i felten NOVANA programmets data må kun indlæses data via GEOGIS, da der skal knyttes flere metadata på pejlingerne, end de to sidste giver mulighed for på nuværende tidspunkt. Ved indlæsning af vandspejlsdata fra NOVANA-programmets dataloggere skal endvidere barometertrykket i hpa og temperatur o C indlæses samtidig. På nuværende tidspunkt kan temperatur kun indlægges i bemærkningsfeltet i pejletabellen, men på længere sigt skal data ind via et særskilt felt. Der findes en overordnet Vejledning i indberetning af pejledata /5/ på GEUS hjemmeside. Denne vejledning må ikke anvendes alene til NOVANAdata, da der bl.a. anvendes koder, der ikke længere er gældende. Hvor indlæses data? Pejlinger indlæses i JUPITER s pejletabel (WATLEVEL) med brug af oplysninger fra målepunktstabellen (WATLEVMP). Følgende nøgleoplysninger skal anvendes ved indlæsningen: DGUnr, Indtagnr, Dato/tid, Pejlemålepunkt, Nedstik m.u. pejlemålepunkt Når der indlæses pejlinger, skal det aktive pejlemålepunkt i JUPITER være det samme, som anvendes i felten under pejlingen. Forskellige pejlemålepunkter er en slem fejlkilde og bør undgås! Side 7 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

8 Hvis pejlemålepunktet i JUPITER er forkert eller upraktisk, skal pejlemålepunktet ændres i JUPITER til det pejlemålepunkt, der i praksis anvendes i felten. Eventuel ændring af pejlemålepunktet i JUPITER skal ske ved henvendelse til geusborearkiv@geus.dk. I bilag 6.7 afsnit 1.1 og findes der en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med skift af pejlemålepunkt, da der kan opstå fejl, hvis ikke rette procedure overholdes. Nøglefelter Som udgangspunkt skal man forholde sig til alle felter i pejletabellen. Heraf er der nogle felter, som skal udfyldes ifbm. NOVANA, samt andre felter, der kun er relevante i særlige tilfælde se nedenstående tabel. Felter i JUPITER Krævet felt Hvis oplysningen mangler pejletabel DGUnr Skal udfyldes Se originaldata/ feltskemaer Indtagsnr Skal udfyldes Do Pejletidspunkt Skal udfyldes Do Pejlemålepunkt Skal udfyldes Do Vandstand (målt) Skal udfyldes Do Pejlekategori Skal udfyldes Se kodeliste i bilag 6.1 Pejlemetode Skal udfyldes Se kodeliste i bilag 6.1 Pejlekvalitet Skal udfyldes Bedømmes ifm. forberedelse til indlæsning Se kodeliste i bilag 6.1 Pejleekstremer Efter behov Se kodeliste i bilag 6.1 Pejlesituation Skal udfyldes Se kodeliste i bilag 6.1 Pejleprojekt Skal udfyldes Se kodeliste i bilag 6.1 Vandstand u. Terræn Må ikke bruges Beregnes ved indlæsning i JUPITER Vandstand i kote Må ikke bruges Beregnes ved indlæsning i JUPITER Vandstand u. målepunkt Må ikke bruges Beregnes ved indlæsning i JUPITER TimerIRo Efter behov efter Se originale feltdata prøvepumpning (sjældent) Pejlerundeid Efter behov ved synkronpejlerunder (sjældent) Se originale feltdata Side 8 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

9 Bemærkning Efter behov Se temperatur Se originale feltdata Kotesystem Må ikke bruges (Er kun relevant hvis der indlæses grundvandskoter) Se originale data, hvor grundvandskoten er beregnet fra 2007 anvendes alene DVR90. Lufttryk Skal udfyldes Se originale loggerdata Temperatur Skal udfyldes. Men pt. er der ikke et særskilt felt i JUPITER. Oplysningen indlæses i bemærkningsfeltet Se originale loggerdata Oprettelse af nye boringer og indtag i JUPITER. Inden der kan indlæses pejlinger, skal boringen og indtaget være oprettet i JUPITER. Dvs. boringen skal være oprettet med minimum DGUnr., indtag og pejlemålepunkt. GEUS Borearkiv (geusborearkiv@geus.dk) står for at oprette og vedligeholde boringsoplysninger. Nye boringer skal indberettes af brøndboreren til JUPITER /8/. Hvis præcisionen af boringens indmåling efterfølgende forbedres, med differentiel GPS eller tilsvarende, skal den der foretager forbedringen (LBK nr 1199, 2013, 69) indberette oplysningerne til GEUS. Alle boringer, hvorfra der indsamles overvågningsdata skal være mærket med et ID skilt udskrevet fra JUPITER (Generering af boringsmærkater). Er der indsamlet data fra en eksisterende boring uden DGUnr. skal man udfylde et lokaliseringsskema ved hjælp af lokaliseringsvejledningen, som kan findes på GEUS hjemmeside /6/. Lokaliseringsskemaet sendes til GEUS Borearkiv (geusborearkiv@geus.dk), som herefter tildeler DGUnr. og opretter boringen i JUPITER. 3.2 Data, koder og tidsfrister For at kunne indgå i den årlige NOVANA rapport, skal data være indlæst og kvalitetssikret senest 1. februar. Til pejledata findes der kodelister til felterne Pejlekategori, Pejlemetode, Pejlekvalitet, Pejleekstremer, Pejlesituation, Referencepunkt, Pejleprojekt og Kotesystem se bilag 6.1. I bilag 6.7 afsnit 1.3 er alle felter i pejletabellen gennemgået, herunder hvilke værdier/koder der skal/kan/må-ikke være med i indberetningen af pejlinger i JUPITER. Side 9 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

10 Manglende koder Hvis der er behov for nye koder i en kodeliste, skal der oprettes nye koder. Det er absolut afgørende, at der ikke oprettes redundante koder. Oprettelse af nye koder til brug for GRUMO koordineres af FKG Grundvand. Enheder I JUPITER skal nedenstående enheder anvendes: Parameter Vandstand (målt) Vandstand i kote Vandstand under terræn Vandstand under målepunkt Lufttryk hpa Temperatur Enhed m m (DVR90) m m hpa o C Barometertrykket i enhed hpa skal indlæses i JUPITER sammen med pejlingerne (Nedstik m.u. målepunkt). BARO erne måler normalt enten m H2O eller mm H2O. Anvend følgende omregning: m H2O til hpa: Trykket i m H2O ganges med 98, hpa/ m H2O for at få hpa (Fx 10,332 m H2O * 98, hpa/ m H2O = 1013,2 hpa = 1 atm) mm H2O til hpa: Trykket i mm H2O ganges med 0,98hPA/mm H2O for at få hpa (Fx 1033,2 mm H2O * 0,98 hpa/mm H2O = 1013,2 hpa = 1 atm) Særlig opmærksomhed er nødvendig hvis grundvandet indeholder meget salt, idet massefylden påvirkes, så der skal benyttes en omregningsfaktor (se bilag 6.5). 3.3 Fejl og mangler Data som indlæses i JUPITER skal være af kendt kvalitet. Tvivlsomme/utroværdige eller data med grove fejl skal IKKE indlæses. Hvis man efterfølgende opdager fejlbehæftede / upålidelige data, skal disse data slettes af dataejer. Læg evt. et dokument i JUPITER med en forklaring af hvad og hvorfor, der er slettet dele af tidsserierne. GEUS er dataejer for data, hvor der ikke findes andre dataejere, fx amtsdata. Hvis der opdages fejl i dele af tidsserierne, hvor GEUS eller andre er dataejer, rettes der henvendelse til geusborearkiv@geus.dk. Side 10 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

11 Praktiske oplysninger: - Pejlinger før 1. januar 2007 rettes eller slettes af GEUS Borearkiv. - Pejlinger efter 1. januar 2007 vedligeholdes jf. dataansvarsaftalen /2/. - Dokumenter indlægges af GEUS Borearkiv (geusborearkiv@geus.dk) og navngivningen af dokumenterne skal følge vejledningen: Navngivning af digitale dokumenter der knytter sig til boringer /7/. Mangler og ufuldstændige data Spørg feltmedarbejder, eller find evt. yderligere feltnotater. Er der problemer med at tømme dataloggeren, eller er den ustabil, sendes den til leverandøren, som i heldige tilfælde kan tappe loggeren. Hvis alle muligheder for udredning af mangler er udtømt, må det accepteres, at der er huller i pejletids-, barometer- eller temperaturtidsserierne. 4 Kvalitetssikring Kvalitetssikringen sker i alle led af datafødekæden" såvel ved: Forberedelsen af feltopgaverne Gennemførelsen af feltopgaven Forberedelsen af indlæsning Kontrol af beregnede grundvandskoter i JUPITER. Hovedvægten i kvalitetssikringen skal lægges på forarbejdet inden indlæsning i JUPITER, idet senere rettelser af fx loggerdata efter indlæsning er særdeles tidskrævende. 4.1 Kvalitetssikring inden indlæsning af data i fagsystem Ved indlæsning af data er der meget begrænset kontrol i overgangen fra GeoGIS QuickImporter til JUPITER. Kontrollen består af et check af eksistensen af DGUnr og Indtagnr, samt at der ikke indlæses flere pejlinger Side 11 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

12 med samme dato og klokkeslæt. Der tjekkes ikke for eksistens af pejlemålepunkt. I JUPITER er der ingen kvalitetssikringsværktøjer til pejlinger. Derfor skal NOVANA-programmets kvalitetssikring af data (pejlinger, lufttryk og temperatur) i forberedelsen af indlæsefilen i Excel omfatte: Kontrol af at pejlemålepunktet i JUPITER, svarer til det der er brugt ved udførelse af de enkelte pejlinger i felten, se evt. kapitel 3 (eller bilag 6.7 afsnit 1.1, 1.2 og 1.4 eller bilag 6.5). Tidsserierne for pejlinger, lufttryk og temperatur plottes hver for sig sammen med et lille udvalg af de senest indlæste data. Det skal sikres, at der ikke er uacceptable spring i overgange mellem serierne. DIVER-pejletidsserier skal stemme overens med de manuelle pejlinger udtaget i samme periode. Pejletidsserien plottes mod lufttryktidsserien, hvilket giver oplysninger om magasintypen (frit magasin ligner et skud hagl, mens et spændt magasin plotter langs en hældende linje). I nogle tilfælde kan dette plot hjælpe til at finde fejl. Alt efter hvilke typer fejl, der er i data/tidsserierne, vil der under kvalitetssikringen altid være udfordring i at finde balancen mellem at fjerne grove/utroværdige fejl og ikke fjerne uforståelige outliers, der repræsenterer reelle forhold i grundvandet. Det anbefales: Ved spring i pejletidsserien overvejes, om der skal konverteres på en anden måde i DIVER-Office. Tidsserien rettes op i Excel, hvis der er registreret kinker eller lignende på den line som loggeren hænger i. Grove fejl /utroværdige /usandsynlige dele af tidsserierne slettes. Tvivlsomme eller usikre pejlinger mærkes med en lavere pejlekvalitetskode ( M = Middel eller D = Dårlig se evt. bilag 6.7 afsnit 1.2) 4.2 Faglig kvalitetskontrol af data efter indlæsning i JUPITER Pejledata i JUPITER anvendes ofte af mange forskellige aktører, fx grundvandsmodellører, klimafolk, kommunale sagsbehandlere mv. Langt de fleste bruger grundvandsspejlskoten, der er beregnet i forbindelse med indlæsning. Det er derfor vigtigt, at tjekke grundvandskoterne på tidsserierne. Tjekket skal ske ved en optegning af hele grundvandskote-tidsserien fx. på GEUS hjemmeside eller via udtræk af PCJupiterXL til Access eller Excel. Eventuelle fejl og uregelmæssigheder skal rettes. Pejledata fra NOVANA skal i udgangspunktet kunne mærkes god(g). Side 12 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

13 Figur 4. 1 viser et eksempel, hvor der er fejl i beregnede felter: Vandstand under terræn, grundvandsspejlskote og grundvandsspejl m.u.t. De beregnede felter beregnes ud fra pejlemålepunktskoten og nedstik under målepunkt. Fejlen er i dette tilfælde en kombination af forkert starttidspunkt for en forbedret indmåling af pejlemålepunktet og en procedurefejl ved genberegning i GEUS-borearkiv. Løsning: Dataejer skal få Borearkivet til at tilbagedatere pejlemålepunktet og genberegne de beregnede felter. Figur 4.1 Eksempel på forkert beregning af Vandstand u. terræn på grund af forkert håndtering af en forbedret indmåling af pejlemålepunktet. Når der er målt til samme pejlemålepunkt i hele tidsserien, må der ikke være et spring i de beregnede værdier - i dette tilfælde Vandstand u. terrræn. Tilsvarende må der ikke være et spring i Grundvandsspejlskote I slutningen af bilag 6.5 er der forslag til kvalitetssikring af allerede indlæste pejlinger. Bilag 6.7 afsnit 2 indeholder en eksempelsamling på fejl og forslag til hvad der skal rettes. Pejledata er fra før , skal rettes af GEUS-Borearkiv (geusborearkiv@geus.dk). Dette kræver præcis instruktion. Side 13 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

14 5 Links og referencer /1/ JUPITER hjemmesiden: /2/ Dataansvarsaftalen mellem Miljøministeriet, Danske Regioner og KL: 203%20Grundvand.pdf /3/ Vejledning om brugerstyring i Danmarks Miljøportal /4/ Pejling af grundvandsstanden i felten. Teknisk anvisning. GEUS, /5/ Vejledning i indberetning af pejledata GEUS hjemmeside. /6/ Borearkivet - Indberetning - Skemaer og vejledninger. Lokaliseringsskema: Lokaliseringsvejledning: /7/ Navngivning af digitale dokumenter der knytter sig til boringer : /8/Naturstyrelsen, 2013: Vejledning om boringer på land: /9/ NST intern kogebog: Omregning af vandspejlstryk til nedstiksdata vha barometerdata i DIVER Office /10/NST intern kogebog: Indlæsning af pejlinger i JUPITER vha. Quick Importer i GeoGIS Side 14 Datateknisk anvisning om Pejledata Versionsnummer: 1.2

15 6 Bilag - Datateknisk anvisning for pejlinger Bilag 6.1 Kodelister Herunder vises kodelisterne fra GEUS hjemmeside pr Ingen af kodelisterne er STANDAT lister! Pejlekategori Pejlemetode Side 1

16 Pejlekvalitet Pejleekstremer Side 2

17 Pejlesituation Referencepunkt Side 3

18 Pejleprojekt Kotesystem Side 4

19 Bilag 6.2 Relaterede data TA er Teknisk anvisning G02 for indsamling af pejledata i felten. Side 5

20 Bilag 6.3 Eksempel samling fra DIVER Office Eksempel til visning af, at DIVEREN har været oppe og ikke kommet på plads igen- og derved har været i fri luft. Dvs. den måler lufttrykket som en Baro. Når pejletidsserien fri luft er kompenseret bliver kurven en vandret linje! Disse luftdata skal fjernes. DIVEREN bør sættes dybere. Side 6

21 Bilag 6.4 Overvejelser i forbindelse med en pejletidsserie Når man arbejder med en pejletidsserie, skal man gøre sig klart, hvad den enkelte tidserie egentlig repræsenterer: - Er det et frit magasin? - Er det en uberørt natur tilstand? - Er der en tidevandspåvirkning? - Er tidsserien påvirket af en havspejlstigning? - Er det et spændt magasin (barometerpåvirket)? - Er der en kraftig påvirkning fra indvinding (overvågning af en kvantitativ ringe tilstand)? - Er det? Reelt vil en pejletidsserie være summen af en eller flere af disse komponenter se eksempel på figur 6.1, hvor DGUnr indtag 3 er under kraftig påvirkning af markvanding i perioden maj til juli. Hvis tidsserien i den røde boks forstørres ses tidevandspåvirkningen som små udsving på serien. Sammenlagt fortæller denne tidsserie om et frit magasin, der er tidevandspåvirket samt påvirket at markvanding. Grundvandsspejlet sænkes i perioder under havniveau på grund af markvandingen. I denne periode vil der trækkes saltvand ind i magasinet! DGUnr Indtag 3 Tidevands- og markvandingspåvirket Nedstik m.u.mp Dato Figur 6.1 Boring DGUnr indtag 3 er placeret ca. 25 m fra kystlinien på Sydsamsø. Pejlemålepunkt er i kote 3.06 m (DVR90). Side 7

22 En pejletidsserie indeholder summen af en række tidsserier. Det være sig - en generel ændring i grundvandsstanden over 10, 20, 30, 100 år - barometereffekt - indvinding - perioder med prøvepumpning - tidevand - havniveaustigning/-fald - osv. Side 8

23 Bilag 6.5 Eksempel på procedure for håndtering af pejle-/ loggerdata fra felten til JUPITER Denne procedure er primært beregnet til nye kolleger, men vil også kunne støtte / inspirere rutinerede kolleger Felt: - Opsætning af DIVER og BARO (målepunkt, målefrekvens, ) i indtag i boring - Lav en manuel pejling af grundvandsspejlet inden DIVER og BARO tømmes. o Tøm DIVER og BARO. o Tjek visuelt om rå-data ser fornuftige ud. o Hvis DIVER eller BARO er ustabil, skal denne skiftes snarest. o o Noter evt. særlige observationer fx kinke på ophængningslinen Slet de hidtidige DIVER- og BARO-data inden de sættes på plads i boringen ingen Arkivering: - Arkivering af DIVER og BARO-data på M-drevet/ - Arkiver pejleskema for de manuelle pejlinger i mapper / evt. skanninger på M-drevet/ o Manuelle pejlinger indlæses enten sammen med DIVERpejlingerne, eller ved direkte indtastning via GEOGIS. DIVER Office: Konvertering og kvalitetssikring: - Konverter DIVER-rådata vha. BARO (lufttryk)-data og manuelle pejling (m under pejlemålepunkt) i DIVER-Office til Nedstik m under pejlemålepunkt. o Tjek rådata om de ser fornuftige ud både BARO (lufttryk) og DIVER data (vandspejlstryk og temperatur) o Vurdér om der er dele af data, der skal smides væk før der konverteres se bilag 6.3 o o o Vurdér om DIVER eller BARO er ustabile, og om de skal skiftes. Ved konvertering flyttes den manuelle pejling til nærmeste dato og klokkeslæt i DIVER-tidsserien, hvilket erfaringsmæssigt giver den bedste konvertering. Eksporter de konverterede data = Nedstik m under pejlemålepunkt som.cvs - fil Side 9

24 Excel: Databearbejdning og kvalitetssikring: - Importer.cvs -filen med Nedstik m under pejlemålepunkt i et regneark o Tjek at pejlemålepunkt i JUPTER er det samme, der er målt til i felten. Hvis ikke, så skal pejlemålepunktet rettes i JUPITER. OBS I forhold til pejlingerne skal man være omhyggelig med at angive fra hvornår, der er skiftet til et nyt pejlemålepunkt. Det kan være relevant at tilbagedatere pejlemålepunktet. I givet fald genberegner GEUSborarkiv de allerede indlæste pejlinger o o o o o o o o o Hvis der er forbedrede indmåling af pejlemålepunktet, anmodes GEUSborearkiv om at bruge den forbedrede indmåling af pejlemålepunktet fra det tidspunkt pejlemålepunktet er taget i brug. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Når målepunktet er ændret genberegne GEUSborearkiv de beregnede værdier. Hvis ikke pejlemålepunktet tilbagedateres, kommer der et spring i de beregnede værdier: grundvandsspejlskoten, Vandstand under terræn m.m. Omregn lufttrykkene til hpa. I regnearket plottes de nye data (pejling, temperatur og lufttryk) sammen med de sidste ca. 20 records fra sidste års indlæsning. Fx. plottes de nye pejledata sammen med tidligere konverterede DIVER-data og de manuelle pejlinger før, under og efter den/de aktuelle tidsserie/-r Tjek at der ikke er spring eller andre uregelmæssigheder i forhold til de manuelle pejlinger eller mellem de enkelte DIVER-tidsserier. Gå evt. tilbage og konverter data igen i DIVER Ofice med fx. anden pejling i starten/midten/slutningen og tjek derefter om tidsserien ser mere fornuftig ud Plot af lufttryks og temperaturdata og tjek på tilsvarende måde for fejl og spring m.m. Fjern deciderede fejlagtige /utroværdige værdier i pejlinger, tryk og temperatur. Fjern fx. data fra perioder, hvor DIVEREN har hængt i fri luft, fordi grundvandsspejlet er faldet. Angiv og udfyld nu alle JUPITER-pejletabel-felter herunder også lufttryks (omregnet til hpa - og temperatur-data) Plot Nedstik m under målepunkt -data mod BARO-data og tjek om der evt. er 2 eller flere populationer. Hvis nødvendig gå tilbage og konverter igen. Eller ret tidsserien op i regnearket, hvis der er rimelig forklaring. Skriv kort bemærkning i bemærkningsfeltet til alle de korrigerede data Angiv pejlekvaliteten for hver pejling. Som udgangspunkt er pejlekvaliteten G = god, men overvej om hele/dele af tidsserien skal bedømmes med en dårligere kvalitetskode, hvis der er tvivl om kvaliteten. Side 10

25 o OBS inden indlæsningen i JUPITER fjernes evt. tidligere indlæste pejlinger fra tidsserien, for at undgå følge -fejl i JUPITER. Hvis grundvandet indeholder salt havvand: Omregningsfaktoren kan bestemmes ved at gange med den relative massefylde i forhold til almindeligt grundvand. Da havvand har en massefylde på ca. 1,03kg/l mod ferskvands op til ca. 1,001kg/l (med opløste salte op til 1000 mg/l), er der en fejl på ca. 3. % på trykket. Hvis dataloggeren er placeret 10 m under vandspejlet giver et 3% saltindhold et 30 cm højere vandspejl målt på loggeren end det faktiske vandspejl i virkeligheden. Er dataloggeren i stedet placeret blot 2 m under vandspejlet er fejlen på 6 cm. Det skal bemærkes at de omregnede pejlinger bygger på en reel manuel pejling til et givet tidspunkt. Dette skal indgå i vurderingen af hvor vigtigt man synes korrektionen er i forhold til fx potentialekort mv. Hvis målingen alene anvendes til at vurdere udviklingen lokalt er der ikke behov for korrektion af mht. Indlæsning med QuickImporter i GeoGIS: - Indlæs nedstik m under målepunkt -data sammen med temperatur og lufttryks data, samt alle relevante koder i JUPITER. Der indlæses vha. GeoGIS QuickImporter. o o Tjek evt. fejl meddelelser fra indlæse-loggen. Gå tilbage og ret, hvis nødvendig, men pas på ikke at indlæse de samme data flere gange Kvalitetssikring af indlæste pejlinger i form af grundvandskoter - Gå ind på GEUS hjemmeside og lav grundvandskotetidsserien. Ved indlæsningen er nedstik m under pejlemålepunkt omregnet til grundvandsspejlskoten (og nedstik m. u. terræn). Derfor kan være fejl, som man først opdager ved at se på grundvandskote plot. o Tjek om grundvandskote kurven ser fornuftig ud. Vær speciel opmærksom, hvis der har været ændringer i indmåling af pejlemålepunket eller ændringer i pejlemålepunktet. o Hvis der er fejl fx. spring i grundvandskoterne omkring start og ved ændringer af målepunkts-værdier, så tjek pejlemålepunktet og pejlemålepunktsændringer grundigt. Bed GEUS-Borearkiv om at ændre pejlemålepunktsoplysninger og genberegne de beregnede værdier: grundvandskoterne m.m. o Bliv ved med at tjekke og rette til grundvandskote-tidsserien og pejletidsserien nedstik m under pejlemålepunkt har samme ubrudte forløb o Tjek at alle nedstiks pejlinger er omregnet Side 11

26 Bilag 6.6 Synonymer Bruges i denne dta Synonymer GeoGIS JUPITER Lokaliserings vejledningen Pejlemålepunkt Målepunkt Pejlepunkt Pejlepunkt Oplysninger findes i tabel: Målepunkt Oplysninger findes i tabel: WATLEVMP Pejlelogger Barometerlogger Pejletidsserie BAROtidsserie GeoGIS Datalogger Logger DIVER BARO BARO-logger DIVER-tidsserie Tidsserie Barometertidsserie GeoGIS2005 Side 12

27 Synonymer for felter i JUPITER og GeoGIS Bruges i denne dta Felt i GEOGIS Felt i JUPITER i tabel WATLEVEL Pejlekategori Pejlekategori CATEGORY Pejlemetode Pejlemetode METHOD Pejlekvalitet Pejlekvalitet QUALITY Pejleekstremer Pejleekstremer EXTREMES Pejlesituation Pejlesituation SITUATION Referencepunkt Referencepunkt REFPOINT Pejleprojekt Pejleprojekt PROJECT Pejletidspunkt Pejletidspunkt TIMEOFMEAS Vandstand (målt) Vandstand (målt) WATERLEVEL Vandstand u. Terræn Vandstand u. Terræn WATLEVGRSU Vandstand i kote Vandstand i kote WATLEVMSL Vandstand u. Vandstand u. WATLEVMP målepunkt målepunkt TimerIRo TimerIRo HOURSNOPUM Pejlerundeid Pejlerundeid WATLEVELROUNDNO Bemærkning Bemærkning REMARK Kotesystem Kotesystem VERTICAREF Lufttryk LufttrykHPA ATMOSPRESSHPA Temperatur Side 13

28 Bilag 6.7 Anbefalinger i forbindelse med pejlinger Nedenstående anbefaling er taget fra Anbefalinger i forbindelse med pejlinger 2012 m.m. [7]. Anbefalingerne blev udsendt af FKG i februar 2013 i forbindelse med afrapportering af 2012-pejlinger. 1. Indlæsning af 2012 DIVER- og manuelle pejlinger I dette afsnit følger en række gode råd og krav i forbindelse med indlæsning af det seneste års pejlinger. Specielt pejlemålepunkts ændringer giver udfordringer og jævnlig anledning til fejl i de allerede indlæste pejlinger og de beregnede værdier. Det er derfor meget vigtigt at have styr på tidspunktet for pejlemålepunkts skift og forbedrede indmålinger. Efterfølgende er der en række forslag til kvalitetskontrol inden pejledata m.m. indlæses. For at få en mere ens indlæsning er der specificeret, hvilke felter i pejletabellen vi skal forholde os til, og hvilke vi ikke må bruge. Endeligt er der nævnt nogle faldgrupper, som kan give anledning til fejl de beregnede data i JUPITER. 1.1 Pejlemålepunkt Det pejlemålepunkt, der bruges i felten, der skal være det gældende i JUPITER. Ikke omvendt. Der kan være andre, som indberetter pejlinger og nye pejlemålepunkter, eller som bruger et andet pejlemålepunkt til deres pejlinger. Derfor skal ALLE, der indlæser pejlinger altid tjekke, hvilket pejlemålepunkt, der gælder og få GEUSborearkiv til at ændre det efter behov. Hvis det sker gentagende gange bør det aftales med den anden indberetter, hvilket pejlemålepunkt man fremover vil bruge i fællesskab. I JUPITER kan et indtag i en boring kun have ét gældende pejlemålepunkt af gangen. Det gældende pejlemålepunkt har kun et starttidspunkt, mens gamle pejlemålepunkter har både et start- og et sluttidspunkt. Tidligere (før 2014) oprettede GEUSborearkiv nye pejlemålepunkter, når der kom nye oplysninger om pejlemålepunkter. De hidtidige pejlemålepunkter blev forældet. Nu (2014) er proceduren i GEUSborearkiv lavet om, så indberetteren tydeligt skal angive, om det er en forbedret indmåling af et eksisterende pejlemålepunkt eller om der er tale om et helt nyt pejlemålepunkt. OBS Borearkivet kan angive et pejlemålepunkts start og slut tidspunktet med klokkeslet, hvilket i nogle tilfælde er vigtigt arbejde med DIVER-pejlinger. Klokkeslettet kan pt. hverken ses på GEUS hjemmeside eller i GEOGIS. Side 14

29 1.1.1 Pejlemålepunktsændring: Der er flere måder pejlemålepunktet kan ændres på f.eks. ved forbedret indmåling af det gældende pejlemålepunkt ændring til nyt pejlemålepunktet ombygning af boringens indretning og dermed et helt ny pejlemålepunkt Forbedret indmåling af et gældende pejlemålepunkt: Ved forbedrede indmålinger af det gældende pejlemålepunkg skal man bede GEUSborearkiv om at bruge den forbedrede indmåling fra det tidspunkt pejlemålepunktet er taget i brug. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Når målepunktet er ændret genberegne GEUSborearkiv de beregnede værdier i de allerede indlæste pejlinger. Ændring til nyt pejlemålepunkt Ved ændring til et nyt pejlemålepunkt skal man bede GEUSborearkiv om at oprettet det som et nyt pejlemålepunkt fra en given dato. Overvej pejlemålepunktets starttidspunkt i forhold til hvornår en evt. DIVERtidsserien starter. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Når målepunktet er ændret genberegne GEUSborearkiv de beregnede værdier i de allerede indlæste pejlinger. Ombygning af boringen og dermed nyt pejlemålepunkt Hvis det er mulig, bør man sikre at det oprindelige pejlemålepunkt og det nye pejlemålepunkt er indmålt med DGPS. Dvs. målt med samme præcision. Bed GEUSborearkiv rette som beskrevet i de to ovenstående punkter. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Når målepunktet er ændret genberegne GEUSborearkiv de beregnede værdier i de allerede indlæste pejlinger. 1.2 Kvalitetssikring af pejlingerne inden indlæsning i JUPITER Kvalitetssikring af data inden indlæsning skal sikre at det er gode troværdige data, der lægges i JUPITER. Det vil dog altid være en balance mellem at fjerne fejldata, men ikke fjerne data, som vi bare ikke kender årsagen til. Inden pejlinger, temperatur og lufttrykket indlæses i JUPITER skal de alle kvalitetssikres. Det kan ske ved at optegne grafer i Excel. I disse grafer bør man have slut pejlinger fra sidste års indlæsninger med samt alle de manuelle pejlinger for det aktuelle år, så kontinuitet og fit sikres. Side 15

30 Eksempler på tjek og evt. forslag til handling: Hav altid styr på, at det pejlemålepunkt, der bruges i felten, også er det gældende pejlmålepunkt i JUPITER. Det er det pejlemålepunkt der bruges i felten der skal være gældende i JUPITER. OBS der kan være andre end NST-Overvågning, der har indlæst pejlmålepunkter og pejlinger. de manuelle pejlinger og DIVER-pejlinger skal plotte indenfor samme område (skal fitte). Der må ikke være modstrid mellem de to sæt data. De manuelle pejlinger er normalt de mest pålidelige, men i tvivlstilfælde bør værdien tjekkes på feltskemaet. Hvis DIVER-tidsserien plotter skævt, overvej at konvertere rådata igen eller evt. korriger tidserien. Hvis DIVER-tidsserien driver eller er syg, så skift DIVERen i boringen. Kasser pejlingerne, hvis de ikke kan oprettes. Lav også grafer for temperatur og lufttryk. Enkelt outliers samt usandsynlige data i en tidsserie slettes (gælder både pejlinger, temperatur og lufttryk) Nogle data kan korrigeres f.eks. hvis der har været en kinke på ophængningssnoren. Typisk skal alle pejlingerne flyttes et antal cm. Hvis man korrigere hele eller dele af en tidsserie, bør man skrive i bemærkningsfeltet for hver pejling, hvor meget, der er korrigeret og sætte pejlekvaliteten til M = Middel. Fejl behæftede data skal slettes (indlæses ikke) f.eks. hvis en DIVER er stået af. Mindre troværdige pejlinger mærkes med M = Middel pejlekvalitet eller D = Dårlig hvis pejlingerne er utroværdige, men ikke så fejlbehæftede, at de slet ikke skal indlæses. Der bør skrives i bemærkningsfeltet. Hvis DIVERen har hængt i fri luft, plotter den konverterede pejlekurve som en vandret linie. Disse dele af tidsserien skal slettes, da de ikke har noget med grundvandsspejlet at gøre. DIVERen skal hænges dybere fremadrettet. Skift evt. til en model med et andet dynamikområde. Hvis man plotter pejlinger mod lufttrykket, får man oplysninger, om der pejles i et frit (plotter som et skud hagl) eller et spændt magasin (plotter omkring en hældende linie). I nogle tilfælde kan denne type plot hjælpe med at finde fejl / uregelmæssigheder i tidsserien. 1.3 Værdier, der skal/kan/må-ikke være med ved indberetning af pejlinger i JUPITER Side 16

31 Ved indlæsning af pejlinger i JUPITER skal der tages stilling til følgende felter: Felt Beskrivelse Følgende felter skal udfyldes DGUnr f.eks IndtagsNr f.eks. 3 Pejlekategori N =anden indberetter (pt søges om en kode for Staten/Naturstyrelsen) Pejlemetode N =Nedstik eller T =Transducer Pejlekvalitet G =God, M =Middel eller D =Dårlig Som udgangspunkt har alle overvågningspejlinger en God kvalitet. Hvis pejlingerne f.eks. er rettet op som følge af kinke på linen er pejlekvaliteten Middel Hvis pejlingerne virker utroværdige f.eks. i forhold til den hidtidige tidsserie sættes kvaliteten til Dårlig. Hvis DIVERpejlingerne ikke helt fitter alle de manuelle pejlinger, og de ikke kan rettes op er kvaliteten Dårlig Hvis pejlingerne er usandsynlige f.eks. pga. DIVER svigt eller DIVEREN har hængt i fri luft, skal pejlinger ikke indlæses i JUPITER. Pejleekstremer Normalt tomt felt, men ellers T = Tør eller O = Overløb Pejlesituation 0 = I ro, eller 1 = I drift (Overvågningspejlinger skal være ro pejlinger) Pejleprojekt Det skal være GRUMO eller LOOP Referencepunkt Det skal være M for pejlemålepunkt ( K =kote accepteres ikke) Pejletidspunkt f.eks :00 Vandstand Det skal være m under pejlemålepunkt (målt) LufttrykHPA formel for omregning fra mh2o til HPA findes i TA G03 punkt 3.1. Lufttrykket skal være målt på samme tidspunkt som pejlingen. Bemærkning Temperatur: Temperatur skal indberettes, men da der mangler et felt i JUPITER, foreslås det, at der som det første i bemærkningsfeltet skrives Temperatur_gr x,xx, hvor x.xx er temperaturen. Når der kommer et nyt felt i JUPITER kan temperaturen genkendes og flyttes af en god programmør Udover temperaturen skrives f.eks. om pejlingen er korrigeret for kinker o.l. Side 17

32 Husk et ; efter temperaturen, hvis der indsættes yderligere tekst. Temperaturen skal stå først i bemærkningsfeltet. Husk at bemærkningsfeltet er max. 60 karakterer. Følgende felter kan indlæses i JUPITER TimerIRo Hvis der for nylig har været pumpet på boringen, angives antal timer, som boringen har stået i ro, inden pejlingen er foretaget. Pejlerundeid Et nummer der kan bruges til at koble pejlinger der er målt i en synkron pejlerunde Følgende felter må IKKE indlæses i JUPITER i forbindelse med indberetning af overvågningspejlinger: PejlingsNr et internt nr. genereret i JUPITER Vandstand u. udregnes af JUPITER ved indlæsning terræn Vandstand i udregnes af JUPITER ved indlæsning kote Vandstand udregnes af JUPITER ved indlæsning u.må.pkt. Kotesystem Bruges kun, hvis der indlæses Vandstand i kote 1.4 Faldgrupper Eksempler på faldgrupper der kan give anledning til problemer med de indlæste data: Læs ikke den samme pejling ind 2 gange Hvis de manuelle pejlinger allerede er indlæst i JUPITER og de samtidig er brug til kvalitetssikring af DIVER-pejlinger, skal de manuelle pejlinger fjernes fra DIVER-pejlinger inden DIVER-pejlingerne indlæses. Erfaring: Hvis ikke de allerede indlæste pejlinger fjernes fra indlæsefilen, kommer der huller (NULL) i de beregnede værdier f.eks. Vandstand i kote, Vandstand u. terræn osv. for en eller flere records omkring den genindlæste pejling (se figur b) Hvis NST-Overvågning har forbedret indmålingen af pejlemålepunktet midt i en DIVER-tidsserie og ikke får tilbagedateret pejlemålepunktet, vil de beregnede Side 18

33 værdier ( Vandstand i kote Vandstand u. terræn, osv.) blive forkerte (se figur 2.2.3) Hvis andre f.eks. i forbindelse med grundvandskortlægningen - har indført et nyt pejlemålepunkt og man ikke får rettet gyldighedsperioden, vil de beregnede værdier ( Vandstand i kote Vandstand u. terræn, osv.) blive forkerte. Det kan være tastefejl i de indtastede værdier se figur Figur Dykket i grundvandskoten den : Pejlemålepunktet er ændret og en anden instans har indlæst pejling ud fra lokaliseringsskema fra samme dag. Indlæsningen er gået galt for indtag 4,5,6. Eks. Indtag 4: I data er der skrevet M = Målepunkt i Referencepunkt men der er grundvandskote, der er tastet ind i Vandstand målt Dvs. så bliver beregning af grundvandskoten forkert. Side 19

34 2. Kvalitetssikring af allerede indlæste pejlinger ( ) FKG har den bedt NST-enhederne om en ekstra kvalitetssikring af 2011 og 2010 data i Det nationale Pejlenet. Til dette formål har GEUS lavet tidsserier for hver enkelt boring i Det Nationale Pejlenet. 2.0 Hvem må rette i allerede indlæste pejlinger Hvis der skal rettes, skal der skelnes mellem: Pejlinger indlæst før : Det er kun GEUS/GEUSborearkiv, der kan rette. Pejlinger indlæst efter af Miljøcentre/NST. Disse pejlinger skal rettes af NST. Er det store systematiske rettelser f.eks. supplerende indlæsning af barometerdata og temperatur (i boringen), kan BLS, GEUS, hjælpe i nogen udstrækning. 2.1 Ideer til kvalitetssikringen Ved kvalitetssikringen bør man Tjekke pejlemålepunkterne Rette spring rette/slette skæve værdier slette og genindlæse om-korrigerede pejlinger kvalitetsmærke tvivlsomme, usikre værdier i feltet pejlekvalitet (G = god, M = Middel eller D = dårlig) samt en forklaring i bemærkningsfeltet slette usandsynlige værdier eller intervaller osv. 2.2 Eksempel samling Herefter følger en række eksempler med forslag til hvad der tjekkes og rettes. Men husk fejlen kan ligge mange steder. Side 20

35 2.2.1 Forskellige niveauer i indlæste pejlinger og lille spring i tidsserien Figur Den brune box: Springet går igen fra indlæst pejling under målepunkt og til de beregnede værdier. Pejlemålepunktet er ikke ændret. Forslag: Tjek den oprindelige konvertering af DIVER-data og tjek den manuelle pejling, der er brugt. Tjek om der har været en kinke på viren, som DIVERen har hængt i. Den orange box: Det lille spring er sandsynligvis ved overgangen mellem 2 DIVERtidsserier. Forslag: Tjek om der er ændret i pejlemålepunktet. Tjek konverteringen og de manuelle pejlinger. Hvis ikke der kan rettes op, bør en af tidsserierne angives med en lavere kvalitet i Pejlekvalitet. Side 21

36 2.2.2 Manglende gyldigt pejlemålepunkt i JUPITER Figur Der mangler et gyldigt pejlemålepunkt i JUPITER. Derfor kan der ikke beregnes Vandstand i kote, Vandstand u. terræn og Vandstand u. mpkt Forslag: Tjek på GEUS hjemmeside, hvad der ligger af lokaliseringer under Digitale dokumenter. Hvis ikke der er en lokalisering eller en DGPS indmåling af det pejlemålepunkt, der bruges i felten, skal der ske en ny lokalisering og DGPS indmåling Bed herefter GEUSborearkiv om at starte pejlemålepunktet fra det tidspunkt pejlemålepunktet er taget i brug. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Side 22

37 2.2.3 Forbedret indmåling af pejlemålepunkt midt i DIVER-tidsserie og deraf følgende fejl Figur Brun box: Der er sket en forbedret indmåling af pejlemålepunktet midt i en DIVER-tidsserie. Desværre er pejlemålepunktets starttidspunkt ikke dateret tilbage til DIVER-seriens start. Det medføre at de udregnede værdier Vandstand i kote, Vandstand u. terræn og Vandstand u. mpkt udregnes med et forkert pejlemålepunkt. Forlag: Bed GEUSborearkiv om at bruge den forbedrede indmåling af pejlemålepunktet fra det tidspunkt pejlemålepunktet er taget i brug. Lav et notat/en mail om ændringen og få GEUSborearkiv til at lægge det/den som et Digitale dokumenter i JUPITER. Når målepunktet er ændret genberegne GEUSborearkiv de beregnede værdier. Side 23

38 Herefter tjekkes grundvandspejlskote-tidsserien igen. Orange box: m u terræn er ikke beregnet i den første del af serien (nederste delfigur) skyldes muligvis, at der mangler én beregning i tidsserien se figur b Figur b Ved en fejl er en allerede indlæst pejling forsøgt indlæst igen sammen med DIVER-pejlingerne. Der opstår en eller flere huller (NULL) i de beregnede værdier Forslag: Disse huller kan kun genberegnes af GEUS. Alternativt (quick and dirty) slet den ene pejling med den manglende beregning, hvis ikke det er meningsforstyrrende for helheden. Side 24

39 2.2.4 Usandsynlig afstand mellem beregnet Vandstand u terræn og Vandsand under målepunkt Figur Brune box: Springet på 1,78 m mellem Vandstand u terræn og Vandstand under målepunkt skyldes antagelig en fejl beregningerne i forbindelse med målepunktsskift. Side 25

40 2.2.5 Målestøv under kurverne Figur Målestøv under kurverne. Forslag: Overvej om det er reelle pejlinger eller fejl på DIVERen. Hvis det er DIVERen, der fejler, bør den skiftes. Side 26

41 2.2.6 Enkeltpejlinger følger ikke data fra dataloggerne Figur Brun box: Er pejlingerne over kurven korrekte, eller er det DIVERpejlingerne, der ikke fitter manuelle pejlinger? Side 27

42 2.2.7 Dobbeltindlæsning? Figur Brun box: Er der indlæst pejlinger 2 gange med tidsforskydning? Side 28

43 2.2.8 Defekt DIVER? Figur Brun box: Er DIVERen ustabil? Det ser ud til at der måler i 3 niveauer. Frem til sommer 2010 er er ikke overensstemmelse mellem kurvestykkerne. Forslag: Hvis ikke DIVER-data er pålidelige og kan bringes til at fitte de manuelle pejlinger, så slet pejlingerne. Utroværdige pejlinger er værre end ingen pejlinger Side 29

44 2.2.9 Overgang mellem indlæst Vandstand i kote og vandstand u mpkt. fitter ikke helt Figur Brun box; Overgangen mellem indlæsning af Vandstand i kote til indlæsning vandstand u mpkt. fitter ikke helt se Beregnet kote Forslag: Prøv om en ny konvertering kan rette op på problemet. Desværre kan indlæste grundvandskoter ikke rettes i JUPITER. Side 30

45 Afrundingsfejl ved beregning af Vandstand i kote DGUnr Indtag 1 57 Vandstand i kote (GVS) 56, , , Dato Vandstand i kote Figur Brun box: Hvis de udregnede grundvandskoter rammer samme værdi, kan det som her være afrundingsfejl ved beregning af Vandstand i kote. Forslag: Tjek de udregnede værdier med de nærmeste pejlinger. Side 31

46 Bilag 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: DG Grundvandspejlinger GEUSborearkiv har indført ny procedure ved forbedrede indmålinger af pejlemålepunkter Side 32