Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Jættestuen ved Sulkendrup Vandmølle, Østfyn.

Transkript

1 Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Jættestuen ved Sulkendrup Vandmølle, Østfyn. Et arbejde der blev udført ved lokaliteten i to kampagner i somrene 2013 og Museets journal nr.: SMV Jættestuen Sulkendrup. Matr. nr. 11e af Rosilde By. Vindinge Sogn. Nyborg Kommune. Fredningsnummer: 3718:22. Sted nr :9 Fredet/tinglyst d. 13. september Musealt Ansvarsområde: Østfyns Museer. Ejere: Anette Lyholm og Jan Grønbæk. Sulkendrupvej Nyborg. Indgangspartiet til jættestuen set fra højtoppen mod sydøst henholdsvis d. 18. oktober 2011 og 25. juni Bag det store genkendelige bøgetræ skimtes på begge billeder bygningerne til Sulkendrup Mølle. Arbejdet blev udført af: Museum Sydøstdanmark. Restaureringsenheden. Køge afd. Nørregade 4, 4600 Køge. 1

2 Indhold: 1. Indledning og historik. Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side Deltagere. Side Restaureringsarbejdet Side Restaureringsarbejdet Side Foretagne ændringer i tørmure. Side Tegnings- og dokumentationsmateriale. Side Fund. Side Jordprøver. Side Kammerets afstivning Side Tillæg Side 32. Litteratur og arkivmateriale: G. Rosenbergs rapport over udgravningen i Dateret København i januar Samt akter i Nationalmuseet sagsmappe i det topografiske arkiv. Heri findes bl.a. også Fredlysningsdokumentet i sagen. G. Rosenberg. Nye Jættestuefund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1929 s Mindesmærker fra Oldtiden. Fredlyste i Aarene Svenborg Amt Vinding Sogn, s København Besigtigelsespapirer af arkæolog Sven Thorsen. Dateret 30/ Svend Illum Hansen. Jættestuer i Danmark. København Sulkendrup Jættestuen ses på side 94. Tegningsmateriale: Der foreligger i sagen ialt 10 håndtegninger, der består af A-3 tegninger på vandfast tegnefolie. Al original dokumentationsmateriale som eksempelvis tegningsmaterialer, indmålinger, fund, jordprøver, fotos etc. opbevares efterfølgende i arkiver og databaser ved Museum Sydøstdanmark

3 1. Indledning. Lidt sydvest for Nyborg ligger i en mindre skov ved Sulkendrup Vandmølle, på vestsiden af Ørbæk Å mellem Sulkendrupvej og Hjulbyvej, en meget spændende jættestuehøj med en udvendig højde på ca. 4 meter og en diameter på ca. 19 meter! Højen ligger på en sydøstvendt skråning omtrent på kote ca. 16,5 meter o.d.n.n, hvorfra terrænet falder ned mod åen og den opstemmede mølledam. I skoven findes også fire andre lidt mindre gravhøje (3718:19, 3718:20, 3718:21 & 3718:37), som der ikke foreligger regulær udgravningshistorik på, og flere af højene ser da også endda meget intakte ud. Kortudsnit visende lokalitetens placering. Jættestuehøjen er den sydligst beliggende på skråningen ned mod åen og mølledammen. GST. Skønt der, som det ses, findes fem høje i skovstykket omtales ofte navnet Trillingehøjene i de ældre beskrivelser og omtaler af lokaliteten. - Og i enkelte sammenhænge har forvanskningen Tvillinge sneget sig ind, form. pga. læsefejl fra de gamle håndskrevne sagsakter. En tid undrede det mig nu lidt, at Trillinge navnet relaterede til ikke mindre end fem høje! Men hvis man betragter højene i skoven med reliefkortet som baggrund som vist herover nederst til højre, så giver det bedre mening, idet tre af højene er klart større og mere markante end de øvrige to. Det kan i øvrigt i denne forbindelse nævnes, at den østligste (3718:37), først er registreret i 1986, hvorfor den da også har et højere registreringsnummer end de øvrige fire. Og ved nærlæsning af Fredlysningsdokumentet af 5. september 1919 (Tinglyst 13. september 1919), kan det da også verificeres, at det netop er de tre høje altså 3718: :20 og 3718:22, der udgør Trillingehøjene, mens 3718:21 tilsyneladende ikke er impliceret i dette familieforhold! 3

4 Historik: Jættestuen (dvs. jættestuehøjen) er første gang beskrevet A. C. Norman i forbindelse med Nationalmuseets berejsninger i 1917, på hvilket tidspunkt jættestuen henlå uforstyrret i småskov som han skriver. Imidlertid gør han opmærksom på, at man på stedet er vidende om, at der ca. een meter under højtoppen overalt findes store sten, som ikke er undgået at blive bemærket i forbindelse med rejsning af en flagstang på højens top. Højen lå dengang på grænsen mellem en fin gårdhave med frugttræer samt tidens haveblomster og skoven, der tilhørte møllerfamilien Christensen på Sulkendrup Vandmølle, som erhvervede arealet, og dermed højene, fra godset Holckenhavn i starten af Skødet er Thinglæst pr. 10. januar 1914, og pudsigt nok er der en klausul i skødets 5 om, at Oldtidsminder som mulig maatte findes på Eiendommens Grund er unddraget fra Overdragelsen og forbeholdt det Offentlige!! Det fremgår et par steder, at højens syd og østside, der vender mod haven er græsklædt, mens der er buskads og småtræer på de øvrige højsider. Et par år senere - i foråret sker der imidlertid en markant udvikling på stedet i forhold til de forudgående ca års stilstand i kammeret. På dette tidspunkt er der iflg. Gårdejer Rasmus Hansen på den nærliggende gård Svalehøj et lille Haveanlæg på højen, og da man ville rejse et lille Udsigtstårn nær flagstangen, kunne man ikke grave pælene synderligt langt ned! Ved at jage en jernstang ned gav det en lyd som om der var åbent underneden! (Brev fra Gdr. R. Hansen til Nationalmuseet dateret Svalehøj pr. Lamdrup 6. marts 1919). Udsnit af Rosenbergs eget kort fundet i sagen. Han har tydeligtvis været rundt i området, for der ses en del små påførte blyantskrydser m.v. Også ved højene i skoven ved møllen. Jættestuen er markeret med rød prik! Gdr. Hansen boede på Svalehøj lidt nordvest for Sulkendrup Vandmølle og landevejen tæt ved togbanen. Svalehøj ses øverst lidt mod venstre i billedet. 4

5 National Museet bliver således adviseret, og konservator Gustav Rosenberg fra 1 Afd. tager til stedet senere på året, og iflg. hans egne oplysninger afsættes et fem kvm. stort udgravningsfelt på højtoppen. Ejerens søn har gravet et 1,5 meter dybt hul i højens top, og det kunne heri ses, at dens Kærne bestod af smaa og store Sten! (Rosenberg 1919, side 1). Ganske højtliggende straks under Jordskorpen afdækker Rosenberg Kulpletterne A til F som ca. er 1 til 1,6 meter i diameter, hvori der findes keramikskår, lidt små forrustede jerngenstande, en hvæssekniv samt brudstykker af to knive. Nær Kulplet E findes Urnegrav F, der indeholder bunden af en urne indeholdende brændte ben. Løstliggende i det af ejerens søn gravede hul og i fylden deromkring findes en 18cm lang sleben flintøkse, en flintmejsel, fem jerndele af et knivsblad fra en halvmåneformet ragekniv samt mange Flint-Afspaltninger og Skærver! Under en stenlægning mod sydøst i feltet afdækkes en stenkiste, der indeholdt brændte ben samt en Pincet, en lancetformet Kniv samt en Ragekniv med et S-bøjet Fuglehoved. Altså arkæologiske vidnesbyrd for, at man har så sent som i bronzealder og ældre jernalder har foretaget gravlæggelser i højoverfladen! (Yngre Bronzealder per. IV & Førromersk Jernalder per. II-III). Omtrent 1m under højtoppen afdækkes en stor stenbunke, der mod både syd og vest fylder hele udgravningsfeltet ud, uden at dens overflade viste tegn til at falde ved væggene, som Rosenberg beskriver det. - Stenbunken har en mægtighed på op til 0,7 meter. Mod nordøst har ejerens søns nedgravning forstyrret stenbunken. Imidlertid antager Rosenberg dog først, at han: kan spore en stensat kiste på Høiens Bund. Den er vist helt jordtom, og synes at være stor. Over og ved Siden af den skjuler der sig maaske en Grav i Stendyngen. Det vil vise sig i Løbet af Eftermiddagen. skriver han! Rosenberg er åbenbart indkvarteret hos førnævnte Gdr. Hansen, for brevet er dateret Svalehøj pr. Lamdrup d. 7/ Rosenberg beskriver lidt senere situationen således: Under den (stenbunken) kom store Sten tilsyne Dæksten over en Jættestue, og ved at løfte en lille Sten ud fra dens Plads mellem de, som det senere viste sig, to vestlige Dæksten over Kammeret, blev der skaffet Adgang til dette. Under bunken kommer man så omsider ned til store sten, der skal vise sig at være dækstenene til et ikke tidligere udgravet eller i nyere tid undersøgt jættestuekammer! I kammerets vestende og især midt i kammeret var det stadig luft under dækstenene under den midterste dæksten 0,7 meter, mens det var mere tillukket af jord mod øst. Herefter tømmes kammeret systematisk for jord, ved at man udgraver fylden i vandrette lag, hvorefter jorden hejses op gennem det lille hul i jættestuens loft i spande. Herved fremkommer et fint jættestuekammer med tre dæksten, som Rosenberg beskriver som værende ca. 4 meter langt, 1,8 meter bredt og med en lofthøjde på 1 til 1,66 meter. Jættestuens korte gangparti er lidt atypisk placeret, idet den fra kammeret udgår i en skæv vinkel mod sydøst. I modsætning til kammeret var gangen helt jord- og stenfyldt, og den tømmes fra kammeret og udefter. Noget tyder på, at der allerede da var gravet et ca. 7 meter lang rende fra højfoden og ind mod jættestuens gang. Hvornår denne rende er gravet vides ikke nærmere, men mon ikke den har at gøre med persongalleriet på møllen på dette tidspunkt? (Mindesmærker fra Oldtiden, 1921, side 23). Under alle omstændigheder skyldes skakten ind mod gangen dette forhold. Fra gangen/skakten fortsatte en stenkranset sti ned mod mølledammen gennem frugthaven, og man fornemmer, at der har været en ret sirlig og lidt pyntesyg have på stedet omkring dette tidspunkt. I øvrigt kan det nævnes, at møllen brændte samme år (1919) og måske har der derfor netop også været lidt byggeaktivitet i frugthaven! 5

6 I det op til 1 meter kraftige fyldlag fandtes stærkt opløste menneskeknogler, men ingen hele skeletter som Rosenberg beskriver det. I den inderste del af gangen ½ meter over bunden ved karm og tærskelstenen fandtes ligeledes rester af et skelet. Der findes ikke de store mængder oldsager i selve kammeret og sammesteds omtaler Rosenberg 5 flintdolke, en tyknakket flintøkse og keramikskår samt flintflækker i gangen. Udenfor og i selve gangpartiet findes dog et lignende oldsagsmateriale, og herfra nævnes 2 økser, 2 mejsler, en ravperle samt flækker og keramikskår, der tyder på, at der er foretaget gravlæggelser på stedet op i dolktid. Hvidbrændt flint findes i gangen og laget er kraftigst (18cm) i den inderste og overdækkede del af gangen. (Rosenberg 1919 & 1929, s. 208). Af ældre inventar findes nærmest kun den nævnte økse inde i selve kammeret, mens der registreres tragtbægerkeramik m.v. i det udrømmede materiale i gangen og udenfor denne. Rosenbergs fine tegninger af de omtalte forhold på stedet i sommeren

7 To billeder fra situationen i Rosenberg Planche VI. Øverst: stenbunken i højens øvre niveau over kammeret set fra øst. Nederst: gangen set inde fra kammeret inden den blev udgravet og tømt. 7

8 Efter endt udgravning sætter Rosenberg højen og kammeret istand forstået på den vis, at der er åbent for adgang, som han siger. Den dørsten som spærrede gangen, som det i øvrigt se ses på billedet herover, lægges ind i kammeret skråt overfor indgangen, og han efterlader så meget jord foran den hældende bæresten (nr. 8), at stenen er tilstrækkelig støttet samtidig med, at passagen gennem kammeret dog er fri. Han noterer afslutningsvis, at højen blev fredlyst sammen med de tre tidligere nævnte på lodden, og at der ikke bliver sat mærkesten. (Rosenberg 1919). Fredlysningsdokumentet er underskrevet af enken efter møller Ole Christensen, Enkefrue Kamilla Christensen, på Sulkendrup Mølle d. 5. September Og det ene af de to Vitterlighedsvidner er atter den tidligere nævnte gårdejer Rs. Hansen på Svalehøj, der næsten må formodes at have været ret historisk interesseret! Som afsluttende bemærkning i sagen fra 1919 kan nævnes, at der fra National Museet d. 2. september 1919 fremsendes 80kr. til Fru. Kamilla Christensen som godtgørelse for de ved undersøgelsen fundne oldsager! Rosenbergs plan i 1:20 af jættestuen. 8

9 Siden udgravningen og tømningen af kammeret i sommeren 1919 har situationen i jættestuen principielt været urørt! Højen og kammeret fik igen lov at ligge uforstyrret hen, og stille og roligt blev både gang og kammer igen mere og mere utilgængelig pga. alm. ophobning af grene og løvfald fra skoven samt diverse dyreaktivitet. Terkel Mathiassen fra National Museets 1 afd. er forbi i 1947 på berejsning, hvor tingene synes at være status quo. Ved en besigtigelse d. 30/ måtte arkæolog Sven Thorsen foretage en uddybning ved det overdækkede gangparti, så der fremkom en åbning på 35cm at kravle ind igennem! Thorsen beskriver forholdende ved og i kammeret og fremsætter flere forslag til istandsættelse, hvis man fortsat skal kunne forsvare at lade jættestuen være åben for publikum. - I øvrigt er det nok kun omegnens mest forvovne unger der vil føle sig fristet til at komme ind i kammeret som han formulerer det! Alt i kammeret synes i 1974 at være som beskrevet af Rosenberg, og selve situationen ved kammerets kollaps ved bæresten 8 synes uændret på de da forgangne 55 år. D. 5/ er Svend Illum Hansen fra det daværende Skov- og Naturstyrelsens 10 Kontor forbi på berejsning. Kammeret er utilgængeligt pga. nedskredet jord, og han må grave og frilægge gangen for overhovedet at komme ind i gang og kammer. Han beskriver kammeret som meget jordfyldt og efterfølgende bliver kammeret afspærret, som det så siden har været af hensyn til publikums sikkerhed i de forløbne næsten 30 år. Selv var jeg første gang på stedet d. 18/ i øvrigt sammen med Svend Illum Hansen, der ses på billedet herunder tv. Vi flyttede bl.a. en palle af plastic, hvorefter et meget lille hul kom til syne under bladene. Og der var faktisk kun lige akkurat plads nok til, at jeg liggende på ryggen kunne komme ind igennem gangpartiet og dermed ind kammeret, hvor der mildest talt heller ikke var meget plads. Indgangspartiet set fra syd henholdsvis d. 18. nov (tv) og d. 7. maj 2013 (th.). Jvf. også billedet side 1. Der er selvfølgelig en række interessante forhold og spændende detaljer ved dette jættestuekammer ved Sulkendrup Mølle, men et par af dem er ret vigtige og særdeles interessante for forståelsen af kammeret og dermed det arbejde vi har udført på lokaliteten. Centralt står forholdet omkring kollapset i den nordlige langside ved bæresten 8, samt den sekundære ændring der er foretaget i kammerets nordøstlige hjørne umiddelbart til højre ved overgangen fra gang til kammer. 9

10 Kollapset i kammerets nordvæg, og dermed det meget farlige aspekt omkring yderligere sammenstyrtning, er i virkeligheden en af de primære årsager til, at vi overhovedet har arbejdet med denne jættestue. Allerede Rosenberg var meget opmærksom på de indskredne sten i dette område, og han tør da heller ikke grave så dybt i dette område, som han gør i resten af kammeret. Problemstillingen skyldes en ret atypisk bæresten nordligt under den midterste dæksten, som er væltet ind i kammeret, hvorved dækstenen er skredet ned, men afhviler på en større aflang sten, som sandsynligvis er en oprindelig indskudssten. Skønt denne sten har ældre skader (revner) forhindrer den dækstenen i at styrte yderligere så længe altså der ikke bliver rørt eller gravet ved den indskredne bæresten eller jorden bag eller under den. (Rosenberg 1919, Thorsen 1974). Oprindeligt var det planen at frigøre og rejse denne sten 8, men ved den første feltsæson på stedet blev vi mere og mere overbevist om, at sammenstyrtningen er af høj alder, og skyldes det forhold, at stenen i virkeligheden slet ikke er egnet som bæresten på dette sted. Rosenberg mener iflg. hans stratigrafiske iagttagelser, at stenen er væltet på et tidspunkt, da kammeret stadig var i brug, og der ikke var mere end 20cm fyld over kammerets gulvniveau. Sten (8) matcher slet ikke sin modstående makker (sten nr. 3), der er en stor regulær bæresten, mens sten 8 er en kløvet eller naturligt flækket sten, hvor den kløvede flade har vendt ind imod kammeret. Selve denne flade er som sådan fin nok, men stenen er slet ikke kraftig eller dyb nok til at bære det ovenfor liggende stenog jordtryk. At man alligevel i den neolitiske byggefase har valgt at anvende stenen, må nok betegnes som en fejlkonstruktion, som nu er endt med at blive omtalt som Danmarkshistoriens ældste byggesjusk!! Historien er stadig at finde på internettet som en af de historier, der kom på Top 10 listen over årets fund i I lang tid gik imidlertid en anden hovedteori ud på, at den indskredne sten og selve kollapset i den nordvestlige side af kammeret skyldtes et senere indbrud, men i og med at vi blev mere og mere overbeviste om, at forholdene skyldtes anvendelsen af en uegnet bæresten, valgte vi undervejs i feltsæson 2013 i stedet at fixere eller fastholde situationen, idet vi kender til mange andre sådanne sekundære indbrud i vore jættestuer, men så vidt vides ingen andre sammenstyrtninger, der skyldes en fejlplaceret bæresten. Normalt er disse jættestuekamre jo netop overordentligt velbyggede og nøje gennemtænkte, og er netop bygget til at kunne holde, hvad deres egenalder på nu ca år jo tydeligt indikerer. Hvad angår situationen i kammerets nordøstlige hjørne, gemmer der sig sandsynligvis her en sekundær åbning eller adgangsvej og nok ikke et plyndringshul eller lign. lavet i berigelsesøjemed, men derimod snarere en alternativ adgangsvej i en sandsynligvis senneolitisk kontekst, hvor selve gangpartiet for længst er blevet lukket af begravelser, og selve kammeret derved utilgængeliggjort! Der mangler givetvis en eller endda måske to bæresten på dette sted. Hvis man betragter sten 11 er den overhovedet ikke en regulær bæresten men egentlig blot en flise, der lukker hullet mellem den regulære bæresten nr. 10 og den fine og skarpt kantede karmsten nr. 12, der givetvis begge står in situ! Sten 11 er også nærmest svævende i forhold til de øvrige bæresten i kammeret og dens underdel sidder da også betydeligt højt, hvilket må indikere, at stenen er placeret på et sent tidspunkt, hvor gulvniveauet i kammeret har haft dette niveau. Hvad der findes bag sten 11 kunne være interessant at undersøge, men det var ikke en mulighed i forbindelse med det arbejde vi udførte på stedet i 2013 og Der er et par interessante detaljer på Rosenbergs tegning på dette sted nærmest under hans Kulpletter B & E og grav G, idet han her indtegner yderligere to fliselignende sten, som må tilhøre den sekundære åbning på dette sted, hvad han iøvrigt også henfører dem til. Det kunne være interessant at se, hvad der ellers findes i dette niveau, og f.eks. se om den eller de manglende bæresten i kammerets nordøstlige hjørne ligger udtrukket bagved eller evt. lidt længere ude i højfylden. Det kunne også være en meget interessant tanke evt. at scanne højen og derved måske registrere, hvad der kunne skjule sig både her og i resten af højen. 10

11 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Den primære årsag til at dette jættestuekammer kom på vores arbejdsplan var, at ejerne af Sulkendrup Mølle og dermed skoven og jættestuen, Anette Lyholm og Jan Grønbæk, ønskede jættestuen sat i stand og åbnet for publikum. Hertil havde de søgt og rejst midler til arbejdet via fondsansøgninger, hvor især en større donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål gjorde arbejdet muligt! Dette var tænkt som en del af en større helhed, for der var allerede et eksisterende projekt under EU s landdistriktsmidler og Nyborg Kommune havde desuden bevilget støtte til renovering af vandmøllens turbine samtidig med, at der etableres formidlingsfaciliteter og anlægges en overnatningscampingplads for naturcampister m.v. Jættestuehøjen lå da i tæt skovbevoksning med en del store træer i både selve gangpartiet på selve højen, og højtoppen var ret beskadiget. Gangens yderste del var fjernet eller sammenstyrtet, og indgangen spærret af nedskreden sten- og jordfyld. Kammeret var delvist jordfyldt, og dets nordlige bagvæg indskredet. Jættestuen blev som nævnt ovenfor netop afspærret især pga. sikkerhedsforholdene, og det ville være fint igen at få tilgængeliggjort stedet. Der blev som følge af disse forhold udarbejdet et forslag til stabilisering og restaurering af jættestuekammeret i samarbejde med den daværende Kulturarvsstyrelse og Sydsjællands Museum i Vordingborg, der begge har fået navneforandring siden. Et forslag der i sit udgangspunkt kort beskrevet så ud som følgende: 1. De delvis synlige dæksten i højtoppen frilægges og løftes af. 2. Kammeret afstives og tømmes for indskreden jordmateriale m.v. 3. Den hældende/indskredne bagvæg rettes op og stabiliseres. 4. Gangen tømmes for jord og eventuelt væltede sidesten genoprettes og det overvejes at sikre det inderste af gangen med tilførte dæksten. 5. Tørmurene restaureres. 6. Dækstenene genanbringes og en ny højtop indeholdende en vandtæt lermembran opbygges. 7. Træer og bevoksning på og omkring højen fældes og i stedet tilsås højoverfladen med græs. Efter udførelse af dette arbejde var det planen, at selve højen fremover skal plejes af Nyborg Kommune mens skovvegetationen nær højen fortsat plejes af ejeren. 11

12 3. Deltagere. Fra Museum Sydøstdanmark deltog i forbindelse med bl.a. opmåling og elektroniske foto- og tegnearbejde arkæologerne Pernille Rohde Slot, Emil Winter Struve, Mass Hoydal og Matteo Pilati, og for den daglige ledelse stod restaureringsarkæolog og museumsinspektør Henrik Høier, Fra Kulturarvsstyrelsen/Kulturstyrelsen deltog arkæologerne og konsulenterne Torben Dehn, Svend Illum Hansen og Jørgen Westphal, hvor sidstnævnte iøvrigt stod for store dele af koordinerings- og planlæggelsesarbejdet. Vi har desuden haft en både fint og meget hyggeligt samarbejde med ejerne Anette Lyholm og Jan Grønbæk. I forbindelse med arbejdet på stedet deltog restaureringsspecialist Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn, samt i krævende perioder flere medarbejdere fra dette firma. For det udførte smedearbejde stod Knud Erik Petersen fra smedefirmaet SECA i Ringsted, og landmåler Bo Jensen fra DGS i Roskilde har også været behjælpelig med udsætning af et par fixpunkter. Vi har undervejs i forløbet desuden haft besøg af et stort antal interesserede både kolleger og alm. lokale besøgende samt både danske og udenlandske turister, der enten tilfældigt kom forbi eller camperede i området. Der har flere gange været besøg af den lokale presse oftest ved journalist Niels Andresen fra Fyns Stiftstidende, der efterfølgende sørgede for at sende en fotograf til underbygning af de i avisen bragte artikler bl.a. d. 20/ På Facebook blev allerede fra arbejdets opstart i 2013 etableret en slags føljeton på museets hjemmeside, hvortil jeg jævnligt leverede friske arbejdsfotos en del billeder findes stadig i skrivende stund på nettet. Afslutningsvis havde vi stort arrangement med rigtigt mange besøgende ved indvielsen af jættestuen d. 25/6 2014, hvor der blev holdt taler af bl.a. kontorchef Morten Stenak fra Kulturstyrelsen og borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs, og hvor Jan Grønbæk på guitar akkompagnerede til Velkommen i den grønne lund, som lokaliteten nu faktisk passede rigtigt fint til. Billeder fra indvielsen d. 25/ Tv. holder borgmester Kenneth Muhs tale mens bl.a. Anette Lyholm og Jan Grønbæk (m. guitar) lytter til - og th. nyder de mindste stemningen og græstæppet. (Se også billedet side 1). 12

13 4. Restaureringsarbejdet maj til 18. juni. Den første feltsæson på stedet stod primært i tilgængeliggørelsens & oprydningens tegn, må man nok sige! Indledningsvis startede vi med at rense op ved indgangspartiet, så man overhovedet kunne få en rimelig adgang til det jordfyldte jættestuekammer. Herefter begyndte vi det omfattende arbejde med at få al den indskredne jord ud af kammeret. I begyndelsen først med håndværktøj og spande, men senere riggede vi et lille transportbånd til. Der var mange både større og mindre rødder i dette område, for flere af de store træer stod helt ned til indgangspartiet og rødderne fra det nærmeste træ omsluttede helt eller delvist både tørmure og bæresten ved stenene 13 og 14. I det hele taget var der mange store træer både på højsiderne og nær højfoden som måtte fældes, men mest generende og farligt var dog det asketræ, der ses på arbejdsbillederne herunder ved nordsiden af gangen. Samtlige træer fældede vi med stor forsigtighed, så vi ikke fik lavet skader på hverken gangparti eller højsider. Som det kan fornemmes, var det endog meget store træer der havde fået lov til at vokse på højen, og vi fældede nok ca. 10 træer af den størrelse samt noget lavere opvækst og buskads. Træer af denne størrelse er ikke ufarlige at have stående på et fortidsminde som denne jættestuehøj, hvis de en dag skulle vælte i en storm og derved tage både højfyld og øvrig højkonstruktion med sig i faldet. Indgangspartiet fremrenses og træerne på højen fældes! 13

14 Efterhånden fik vi renset selve højen for vegetation og næste etape var så at prøve at lokalisere Rosenbergs hul eller felt i højentoppen fra 1919, for derved at kunne komme ned til oversiden af kammerets dæksten. Med en lille gravemaskine på bælter med planérskovl samt håndskovle afrensede vi stille og roligt fladen på højtoppen og ret hurtigt kunne et lysere gulbrunt fyldskifte registreres. Denne lyse fyld danner nærmest en ret vinkel, der går hen over kammeret og vinkelret ned på nordøstsiden af kammeret og fortsætter ned parallelt med gangens nordside. Denne form og forløb giver god mening i forhold til Rosenbergs plan på side 6, idet Kulplet B og E samt stenkisten Grav G må have ligget på dette sted. Fyldskiftets omgivende jord var meget mørkere og havde et rimeligt stort indhold af små trækulsnister, hvilket giver god mening i forhold til oplysningerne til de store brandpletsgrave, der var placeret i dette område. Vi vidste jo med sikkerhed at det gl. udgravningsfelt gik ned ovenpå den centrale del af kammeret, hvorfra det jo som nævnt blev tømt gennem et etableret hul mellem dækstenene. Som et lille kuriosum stødte vi her nordligt i fyldskiftet på et mindre betonfundament indeholdende et svært jernbeslag, hvori der stadig sad en gennemgående kraftig jernbolt her har den i de gamle papirer omtalte flagstang stået!!! Det lyse fyldskifte set fra henholdsvis vest (tv.) og øst (th.). Bemærk hvor mørk den omgivende fyld er. Ved målestokken ses det gl. betonfundament til flagstangen! 14

15 Herefter kunne vi tillade os at grave ned i det recente fyldskifte og derved komme ned til dækstenes overside samt resterne af den stenbunke Rosenberg beskriver og som ses på hans billede ovenfor på side 7. T.v. genudgravningen af det gamle udgravningsfelt i højtoppen set fra øst. I princippet samme vinkel som på billedet på side 7 fra I væggen i baggrunden ses fortsættelses af stenbunken mod vest. T.h. ses hullet i nordvestsiden af den midterste dæksten med den stenlukning Rosenberg må have etableret i august Detailbillede af lukningen i tømningshullet fra udgravningen i Dette hul ved dækstenens nordvestlige hjørne er lidt mistænkeligt, idet der jo øjensynligt mgl. et hjørne af stenen. Som det næsten kan fornemmes, er denne sten ret dårlig og har også på undersiden kedelige revner. Den gennemgående revne der ses på billedet, er sandsynligvis et gammelt brud. Men man fristes til at tro, at hullet i hjørnet er af nyere dato, men Rosenberg skriver intet om, at de ligefrem bryder ind på dette sted, og måske var hullet der da også allerede, da han kom frem? Det får stå hen i det uvisse. Det skal i forbindelse med dette område ovenpå dækstenene tilføjes, at der sporadisk på dækstenenes overflade kunne ses fastsiddende gult ler, hvilket indikerer, at der har været tætnet med ler ovenpå kammeret inden man har tilført de mange sten. 15

16 I forbindelse med arbejdet ved siderne i det etablerede hul i højtoppen afrensedes væggene, og nærmest i forlængelse heraf førtes to profilvægge ned langs siderne parallelt med gangen. Vi tegnede først væggen mod vest (tegning 1). Sydvæggen dækkes af tegning 2 & 4 og nordvæggen af tegning 2 & 5. Vi havde fra start af godt bemærket de mange mindre sten både i og på skråningerne ned mod gangen, men indledningsvis tænkte vi dem som sten lagt til at holde på siderne i perioden vi kunne kalde nyere havetid. Ganske vist var de mange yderste og eksponerede sten løse og ret jordfrie, men imidlertid fortsatte stenbunken på højtoppen ligesom ud over siderne mod sydøst, og gav i dybere niveau efterhånden indtryk af at være meget mere jordfaste og dermed af ældre konstruktion. Man må huske på, at skakten ind til gangen har været gravet og oprenset flere gange, og derfor var området vi har arbejdet i meget forstyrret. Desuden har de store træer på begge sider af indgangspartiet heller ikke virket befordrende for bevaringsforholdende nær indgangspartiet men trods disse betingelser synes vi faktisk, at vores profiler er ret sigende! Ved afrensning og registrering af væggene kunne det ses, at stenene fra bunken øverst ligesom lå som et stentæppe ud over jættestuekammeret, hvorfra det faldt mod højfoden. T.v. den sydlige side mod gangforløbet og t.h. den nordlige side. Bemærk hvordan stenlaget i begge sider - i samme niveau - indikerer en stendækket jævnt faldende stenopbygning. Situationen set fra højfoden i sydøst. 16

17 Profilvæggene hvor de rammer de to bevarede randsten ved højfoden. Tv. den sydlige væg og th. den nordlige. Da kammeret var færdigt har man således tætnet revnerne mellem dækstenene med henholdsvis småsten og ler og har derefter dækket det hele med sådanne mellem- og halvstore sten, hvorefter højen må have fremstået som en stor stenrøse flankeret af de store randsten. Vi var lidt dybere i profilvæggen ved randstenen på sydsiden, hvor det tyder på, at stenene har gået helt ned til stenskoningen på bagsiden af bærestenen. (Se billedet fra sydvæggen herover tv.). Om denne stendækkede fase så har stået eksponeret en tid efter opførelsen er nok svært at afgøre, men en sådan flade er dels svær at færdes på, og vil dels ret hurtigt blive sløret af diverse vegetation. Det er nok mere sandsynligt, at man efterfølgende har tilført det overliggende stenfrie jordlag, og har ført dette ned til bagsiden af de store randsten, der givetvis har tilhørt denne primære højopbygning eller jættestuefase. Der findes så ca. 2,4-2,5 meter længere ude en sekundær randstenskæde bestående af lidt mindre sten, som meget vel kan tilhøre en bronzealderfase af højen. Desværre var siderne jo i dette højere niveau afgravet ind mod skakten ved vore profilvægge, men hvis man forestiller sig niveauet for de nuværende højsider ført hen over indgangsområdet, vil selv de omtalte randsten være dækket og højens diameter også være betragtelig større end fase 1 = jættestuehøjen. Vi forestiller os derfor, at højen har haft en yngre bronzealderlig fase 2, hvortil den ydre delvist bevarede randstenskæde sandsynligvis hører. Desværre havde vi jo ikke tilladelse til at lægge et langt profilsnit ind i højen på et mere uforstyrret sted, for derved at kunne betragte stratigrafien nærmere. Ved et sådant snit gående ud gennem højsiden og videre ud gennem den terrasselignende flade mellem højfoden og den ydre stenrække, ville måske også kunne afklares, hvorledes de to stenrækker forholder sig til hinanden sæsonen afsluttedes med, at vi tildækkede hullet i højtoppen og skakten ud gennem gangpartiet ved hjælp af spær der blev lagt på tværs, hvorpå der så blev påskruet store vandfaste plader. Herover blev fastgjort presenninger således, at vi forhåbentligt ikke ville få de store vandmasser ind i kammeret i løbet af vinteren 2013/

18 5. Restaureringsarbejdet Blev udført indenfor perioden 20. marts til 25. juni. Vores inddækning fra eftersommeren året før havde fungeret fint efter hensigten, og der var ikke trængt nedbør af betydning ned i kammeret igennem vinterens forløb. Tv. ses højen under etablering af afdækning ved afslutningen af feltsæson Og th. genåbningen d. 20 marts En plantegning (tegning 6) af kammeret var blevet udført i juni 2013, så noget af det første der påbegyndtes efter genåbningen, var en opstalttegning af bærestenene i kammer og gang. Smeden Knud Erik Petersen kom også hurtigt i gang med de indledende målinger m.v. i forhold til at etablere en sikring og afstivning af kammeret i form af kraftige rustfrie beslag (Jvf. afsnit 10). Der var blevet etableret diverse midlertidige afstivninger i selve kammeret i forbindelse med tømningsarbejdet i 2013, men nu påbegyndtes så den blivende afstivning. Igennem det indledende planlægningsarbejde for kammeret var det jo først tænkt, at nordvestvæggen i kammeret skulle genrejses, men som nævnt havde vi undervejs fundet det mere korrekt, at bibeholde det gamle kollaps således, at det kunne bevares og dermed ses for eftertiden. En langt mere spændende detalje end eksempelvis blot at restaurere kammeret på mere traditionel vis. Hertil var det bare påkrævet, at der af sikkerhedshensyn så blev udformet og installeret afstivninger, der skulle svejses på stedet indenfor de i øvrigt meget små og krævende pladsforhold i kammeret! Faktisk lidt af en udfordring fordi der jo skulle ventileres og skaffes luft, så smeden overhovedet kunne være i kammeret og svejse, men heldigvis var der jo lidt huller i kammerets loft, så svejserøgen kunne slippe den vej ud. Den første periode af 2014 gik således med at tegne kammeret i opstalt samt konstruere en afstivning, der skulle være så absolut lidt synlig som mulig. Det mest påkrævede var at støtte og fixere den indskredne bæresten samt understøtte den overliggende dæksten, der som allerede nævnt, er en sten med en del svage partier. Det er vigtigt at påpege, at de konstruerede og indsatte afstivninger er absolut reversible. Personligt finder jeg dette rigtigt dejligt, idet der eksempelvis ikke er boret eet eneste hul i hverken bære- eller dæksten i denne sammenhæng! Afstivningen kan hvis ønskeligt til enhver tid nedskæres og fjernes uden at efterlade sig iborede beslag eller lignende! 18

19 Aktivitet på stedet i maj Tv. indmåler Pernille R. Slot med GPS og mod højre arb. Knud E. Petersen med at tilpasse de rustfri elementer til kammerets afstivning. Udenfor kammeret langs gangens sydside etablerede vi et dræn (Ø-100mm) gående fra indgangspartiet og ned mod parkeringspladsen, hvor det ender i to nedgravede drænvandskasetter lidt ovenfor bevoksningen. Dette tiltag etablerede vi for at modvirke evt. vand, der kunne tænkes at komme til at stå i gangens yderste og dybestliggende del. På og ved højens overflade blev der foretaget en soignering med gravemaskine suppleret af håndskovl og kost. På denne måde prøvede vi at frilægge toppene af eventuelle tilbageværende randsten i den indre randstenskæde. Det så lovende ud umiddelbart syd for den første sten ved skakten, men så var der lidt ophold indtil vi igen mødte nogle stykker på højens sydside. En del af disse er formodentligt fjernede, men ud fra de tilbageværende sten kan man udmærket forestille sig periferien for denne randstenskæde. Stenene synes i øvrigt at være størst nærmest indgangspartiet. Som det ses på arbejdsbillederne herunder eftersøgte vi blot forsigtigt randstenene, og gravede ikke ned i urørt original højmateriale, men arbejdede kun i den øverste recente muldhorisont ved og omkring højfoden. Der kan derfor muligvis sagtens findes flere sådanne sten i højperiferien, hvis man ville gå lidt hårdere til værks. Tv. i skakten ind mod kammeret langs den sydlige profil etableres et dræn. Th. kan man over kammeret måske fornemme blålig svejserøg, der trænger op fra kammerets indre. Bemærk at der kan findes randsten og rester af sådanne af den indre randstenskæde her syd for skakten. 19

20 M.h.t. lukningen af selve højtoppen og det indvendige reparationsarbejde i kammerets tørmure måtte vi jo afvente svejseriet inde i kammeret! Så da svejsearbejdet var afsluttet, gik vi i gang med dette arbejde. Vi genlukkede omhyggeligt hullet i bærestenen og lagde herover igen et stentæppe som forsegling. Mellem og over stenene dryssedes herefter rene mindre sten (singels). Ovenpå stenene udlagdes et kraftigt lag granuleret ler (bentonit). Vi har i en årrække brugt sådan ler i rulleform som lermembran eller forsegling af tilsvarende opgaver. Vi havde imidlertid netop fundet frem til, at det kan fås i 400 liter poser i løs form. Det var derfor forholdsvis enkelt at løfte leret op og etablere et kraftigt lag over stenene, hvorefter der atter blev fyldt op med jord derover. I kammerets vægge blev fortaget udbedringer og reparationer i tørmurene m.v. som det fremgår af afsnit 6. Arbejdsgangene fra lukningen af feltet over kammeret. 20

21 Som det fremgår af arbejdsbillederne herover tilførte vi en ekstra dæksten yderst over gangpartiet, hvorfra en sådan tydeligvis tidligere var fjernet. Dette primært for at lukke af for indtrængende vand og fugt i kammeret. Der er en reel chance for, at den anvendte sten faktisk kommer fra dette område, idet den lå i skovkanten lidt nedenfor indgangsområdet. Den har en særdeles velegnet form med en flad underside, og ligger rigtigt fint på dette sted. Som vi altid gør ved tilførte sten, blev dækstenen forsynet med en rustfri bolt, hvori der i bolthovedet blev indmejslet KS Ved lidt afrensning af fladen mellem de to store randsten ud for gangen, kunne et tydeligt stenspor erkendes. Vi gravede ikke yderligere ned i dette stenspor, men forseglede det med et lag mørtel, hvorpå der sattes en lidt mindre sten med en meget velegnet flade som standflade. (Jvf. billedet herunder øverst tv.). Herefter var der blot et større jordarbejde tilbage med at rive og fjerne sten samt forme selve højen og dens nærmeste omgivelser, hvor vi ved indgangen valgte ligesom at etablere en jordvold bag randstenene, så når man nærmer sig fra syd eller sydøst ikke rigtigt fornemmer indgangsområdet, men blot selve højens konturerer. - Og når man så går hen over randsten og jord, ja så er der ligesom et overraskelsesmoment, hvorfra det så er lige ind i oldtiden som Halfdan Rasmussen udtrykker det! Den lidt nord for gangen stående FM-sten blev ikke flyttet med blot oprettet lidt på dens hidtidige plads. Arbejdsfotos fra det afsluttende jordarbejde ved højen. Set fra syd og sydøst. 21

22 Sulkendrup jættestuen blev på et tidspunkt udvalgt til efter endt restaurering at indgå i det såkaldte DOILprojekt. (Danmarks oldtid i landskabet). Det drejer sig om et selskab bestående af 100 udvalgte danske fortidsminder der bl.a. bliver soigneret eller istandsat i forskellig grad og alle forsynet med ny skiltning. Det kan eksempelvis også dreje sig om istandsættelse af adgangsforhold. I dette tilfælde skulle der etableres en ny adgangsvej! Den gamle var blot en lille lidt utilgængelig sti, der førte op mellem træer og buske fra P-pladsen. Nu blev adgangsvejen flyttet længere mod nordøst, så man kan komme ind fra landevejen. Således kunne stien anlægges sådan, at de to smukke store gamle bøgetræer kunne komme til at flankere vejen op til fortidsmindet (se billeder forrige side). Efter ejers ønske blev der opsat hegn langs stien samt rundt om gravhøjen inde i skoven med en låge ud mod vejen samt en låge inde bag højen i skoven. Stien gennem skoven op til højen før og nu! Det hele skulle afsluttes med en stor indvielse d. 25. juni 2014, og højen skulle derfor gerne stå fin og tilgængelig. Normalt tilsår man afslutningsvis sådanne opgaver med græsfrø, men i dette tilfælde valgte vi at lægge rullegræs på højen. Så to dage før indvielsesdatoen fik vi leveret et større antal paller med rullegræs. Det var et stort arbejde at oplægge de mange kvm. rullegræs, og vi havde et par lange dage frem til d. 25 juni, men da dagen oprandt, fremstod højen grøn og fin! Der kom overraskende mange interesserede, og Odense Bys Museer stod for et hyggeligt traktement ved indvielsen. 22

23 Øverst tv. ses de mange paller med rullegræs opstillet langs mølledammen. - Og på de følgende arbejdsfotos fornemmer man dog tydeligt, at resultatet står mål med anstrengelserne! Nederst fotos fra indvielsesdagen. 23

24 6. Foretagne ændringer i tørmure. Vi har så vidt muligt bestræbt os på at bibeholde så meget som muligt af de eksisterende tørmure i kammeret. Kun ved eet enkelt sted (tørmur 13/14) var der så betydelige skader, at hele tørmuren måtte udskiftes. De øvrige er blevet istandsat med absolut så få indgreb som muligt. Ved bæresten 11 er indsat en lidt atypisk sikring under stenen, der i kombination med stålafstivningen kan sikre stenen fremover. De anvendte tørmursfliser er af Nexøsandsten. Den anvendte mørtel er hydraulisk juramørtel og er tilført uden brug af cement. Tørmure og ændringer i disse: Tørmur 1/2 Indsat 3 skifter i trekanten under de øverste lidt større sten (i øverste halvdel). Under de tre skifter én lodret i sprækken mellem bærestenene. Højde på de indsatte sten i alt 18cm. Tørmur 2/3 Indsat 11 skifter nederst under de tegnede gl./eksisterende sten. Højde = 38cm. Én sten indsat i hullet mellem nr. 3 og 4 af de gamle (set nedefra). Til højre over mod sten 3 er indsat 8 skifter for sig selv. = 30cm i højden. Tørmur 3/4 Har vi ikke ændret på! Tørmur 4/5 Er ikke ændret. Tørmur 5/6 Ej heller ændret. Tørmur 6/7 I det tomme jordhul (nederste trekant) indsat 12 skifter = 44cm. Tørmur 7/8 I dette kollapsede område var der ren jordvæg bag de indvæltede sten. Dette område er på klassisk vis støbt med beton bag tilpassede forskallingsbrædder for at holde på jorden! (Og for at der ikke kan pilles i jorden). Efterset d. 18 marts 2015 og støbningen ser OK og stærk ud. Tørmur 8/9 Ikke ændret. Her ses jord med småsten i sprækken mellem bæresten 8 og 9. Tørmur 9/10 Bevaret som tegnet på tegning 10 (med vilje) så man kan skimte den bagved liggende pakflint, og dermed få denne iagttagelse med som besøgende. Tørmur 10/11 Forsøgt bevaret uden at røre/ændre for meget. Øverst mellem 10 og 11 umiddelbart over kanten af 11 er i et hul mellem de eksisterende indsat 2 skifter = 8cm i højden. Eftersom vi var bange for evt. nedskridning af sten 11er den blevet understøttet! Således er der under den skrånende sten tv. under 11 indsat i alt 6 skifter opdelt i 3 sektioner der er højest på midten med de 6 skifter. Til venstre herfor 3 små skifter og til højre 5 skifter. Højde tv. = 11cm. Højde i midten = 22cm. Højde til højre 15cm. Desuden er centralt under sten 11 placeret en afstivning i rustfrit stål med vinkel ind under stenen. Tørmur 11/12 Ikke rørt/ændret. Tørmur 12/13 Ikke rørt/ændret. Tørmur 13/14 Er fornyet, da den eksisterende var helt væltet dvs. ødelagt/indtrykket af trærødder! I nederste trekant indsat 5 skifter de øverste to er lodrette småsten = 26cm højt. I øverste del indsat 17 skifter afsluttet øverst med en større rund sten til stabilisering. De 17 skifter måler 58cm i højden. 24

25 7. Tegnings- og dokumentationsmateriale. Der foreligger i alt 10 håndtegninger fra arbejdet på lokaliteten nummereret fra 1 til 10. Tegning 1 er den vestlige profilvæg i feltet over kammeret. Tegning 2 er den nordlige profilvæg ved felt og gangen/skakten. Tegning 3 er den sydlige profil ved felt og gangen/skakten. Tegning 4 ditto. Tegning 5 er den nordlige profilvæg ved felt og gangen/skakten. Tegning 6 er plantegningen over kammer og gang. Tegning 7 er opstalttegning med bærestenene i gangen (sten 1, 2, 3, 13 og 14). Tegning 8 er opstalttegning med bæresten i kammeret (sten 3, 4, 5, 6 og 7). Tegning 9 er opstalttegning med bærestenene 7, 8 og 9. Tegning 10 er opstalttegning af stenene 9, 10, 11 og 12. Tegning 1 ved Svend Illum Hansen resten tegnet af H. H. Hertil diverse indmålinger foretaget med totalstation og GPS fra både 2013 og Desuden er i sommeren 2013 foretaget en fotogrammetrisk opmåling af kammeret. Dvs. at der er taget langt over 1000 fotos i selve kammeret. Taget primært af Matteo Pilati til anvendelse ved hans PHD om arkæologisk dokumentation en PHD som han har fået ved Aarhus Universitet. Dette materiale er pt. ikke færdigarbejdet. 25

26 8. Fund. I sæsonen 2013 fremkom følgende fund: x- 1: Fod af moderne klart facetteret glas. Af formodet størrelse som portvinsglas. Blot medtaget fordi det lå dybt i jorden, da vi rensede foran indgangspartiet. (Det blev selvfølgelig hurtigt til Rosenbergs glas! Fundet 75cm under top af sten 1 foran denne. x-2: Tre neolitiske skår. Løsfund fra udrømmet jord i kammer. De to er sammenhørende randskår med vinkelornamentik lig østdansk enkeltgravskultur. Dette er også sagtens en mulighed, da denne lidt yngre kultur netop fortsat anvender både dysser og jættestuer til begravelser. Det tredje stykke er et uornamenteret bugskår. x-3: To stykker keramik. Bugskår. Løsfund fra højoverflade. x-4: Tre stykker sortbrændt keramik. To bugskår og et lille randskår. Formodentligt fra jernalder begravelserne (brandpletterne). Løsfund fra højtoppen d. 21/ x-5: Et jernalderskår lig de forrige. Sortbrændt bugskår. Løsfund fra højtoppen d. 21/ x-6: To grove mindre flintafslag. Henholdsvis 5 og 6cm lange. Løsfund. x-7: To meget små stykker keramik af neolitisk karakter. Fundet d. 28/ lidt foran (øst) bæresten 1. x-8: To mindre bugskår af jernalderkarakter. Fundet d. 28/ Se oplysninger på tegning 3. I sæsonen 2014 fremkom følgende fund: x-9: Skårsamling fundet nogenlunde liggende samlet da vi arbejdede med etablering af drænrøret. Fundet langs foden af den sydlige profilvæg. 7 stk. Alle ser ud til at stamme fra et større randskår. Kraftigt gods, flad til svagt rundet randparti. To af de største skår passer sammen og opviser hver en knop siddende 3,5 til 4 cm under selve randen. Ligner mest bronzealdergods per. V-VI. Indmålt. x-10: Skårsamling fundet foran den ene randsten mod nord. Dvs. nord for skakten. Består af 12 stk., hvoraf de 6 er bundskår. De øvrige er bugskår. Indmålt. Et lidt beskedent fundmateriale der trods det udviser en ret bred tidsperiode. (Også uden x-1)! 26

27 Fundene x-1 til x

28 Detailbilleder af x-2 og x-9. 28

29 9. Jordprøver. Der er fra den sydlige profil hjemtaget i alt 5 stk. jordprøver. Jvf. tegning 4. Jordprøve 1: Fra lag 4. Udtaget under punkt 9 - til venstre for randstenen - d. 14/ Jordprøve 2: Fra lag 3. Udtaget under punkt 9 - til venstre for randstenen - d. 14/ Jordprøve 3: Fra lag 4. Udtaget mellem punkt 9 & 8 - til højre for randstenen - d. 14/ Jordprøve 4: Fra lag 3. Udtaget mellem punkt 9 & 8 - til højre for randstenen - d. 14/ Jordprøve 5: Er materiale fra det mørke trækulsmateriale mellem og over stenene. Udtaget til højre for punkt 7 på tegning 3. Trækulslaget lå som et tyndt lag inde i stenlaget. Materialet virker mere som en tørvelag end et trækulslag ved nærmere eftersyn. Se oplysninger på tegning 3. 29

30 10. Kammerets afstivning. Som nævnt ovenfor har smed Knud Erik Petersen fra smedefirmaet SECA i Ringsted konstrueret en fin afstivning inde i jættestuekammeret bestående af kraftigt rustfrit stål. Afstivningen er fuld reversibel og der er ikke boret et eneste sted i forbindelse med opsætningen af denne! Udgangspunktet er en ca. 50 x 63cm stor plade i 10mm rustfrit stål placeret centralt under den midterste dæksten, hvor pladen er udformet efter stenens facon. Fra stålpladen udgår fire ben bestående af firsidede rustfri rør på 8 x 8cm og med en godstykkelse på ca. 7mm. To ben udgår i sydlig retning og to ben i nordlig. De to sydlige understøtter den sydlige dæksten med en vandretliggende rør, der mød øst (gangen) samtidigt støtter bæresten 4. Fra hvert af rørets/bommens to ender går et ben i jorden. I nordlig retning går det ene frem og støtter bæresten 3 øverst. Og det andet ben går ned under den tredje nordlige dæksten og støtter denne på dens vestlige nederste parti, hvorfra yderligere et ben går i jorden. Imod vest (bag sten 8) er de to ben sammensvejset med en bom, der går bag om sten 8. Sten 8 er også støttet på forsiden af et rør, der under gulvet (ej synligt) går over til sten 3. Bæresten 11 har på forsiden fået en understøttelse nederst med en vinkel ind under stenens underkant. Benet, der går i gulvet her, er lidt mindre i dimension (ca. 6 x 6cm). En sidste understøttelse er indsat under nøglestenen mod syd i den kraftigere dimension (ca. 8 x 8cm). Ved kontaktområderne mellem stivere og sten er fuget/udfyldt med en stærk fugemasse! Konstruktionen set mod syd. I baggrunden ses bæresten 6 - gavlstenen mod syd. 30

31 Og konstruktionen set mod nord. Tv. den indskredne bæresten 8 og til th. bæresten 3. Tv. situationen ved sten 8 set fra nordøst og th. understøtningen ved bæresten 11 set fra syd. 31

32 11. Tillæg. Som et lille tillæg til historien kan nævnes følgende. En dag i foråret nærmere bestemt d. 30/4 - da Jan Grønbæk havde fået etableret et forløb af det større stendige langs skovkanten, opdagede jeg, da jeg parkerede - en lidt ualmindelig sten, der var havnet i gærdet! Stenene er iflg. Jan kommet fra vejarbejde med etablering af cykelsti i nærheden, hvor stenene er taget i den underliggende råjord, hvilket tydeligt kunne ses, idet der stadig sad ler på de fleste af stenene. Men een af dem skilte sig nu lidt ud, og var i øvrigt også mere ren! Den havde således ikke ler på sig, men var ligesom mere jordet! Det lykkedes os ikke at spore stenens herkomst yderligere, og vi lod den efterfølgende da også blot blive stående i stengærdet! Stenen er forsynet med et antal skålgruber på den flade, der vender udad, og man kan mærke flere gruber ind under stenens nuværende standflade/underside. Desværre er stenens cortex ret ødelagt og beskadiget, men over 10 skålgruber og rester af sådanne kan umiddelbart ses/føles. Vi talte vist op til 14 den dag vi opdagede stenen! Skåltegnsstenen der nu er endt i stengærdet sydøst for skoven. Næstved i april Henrik Høier. 32