Antiterrorismens algebra: Statsopbygning og fjendebillede under Moskvaprocesserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antiterrorismens algebra: Statsopbygning og fjendebillede under Moskvaprocesserne"

Transkript

1 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 1 af 10 Antiterrorismens algebra: Statsopbygning og fjendebillede under Moskvaprocesserne Af Bertel Nygaard, juni 2006 Understøttelse af Trotskismen, det betyder Understøttelse af Reaktion, Fascisme og Krig. Derfor må enhver, som tilhører Arbejderbevægelsen, enhver Demokrat eller Frisindet, ja ethvert Menneske med Ærlighed i Livet, vende sig med Afsky mod de trotskistiske Mordere i Socialismens, i Fredens, Frihedens og Fremskridtets Navn. (Munch-Petersen, 1936: 3) Da den danske kommunist Arne Munch-Petersen i august 1936 havde overværet den første af de tre processer mod tidligere sovjetiske lederskikkelser, som fandt sted i Moskva i , forfattede han straks denne opfordring til samling mod trotskismen og fascismen. Den viser hovedtrækkene i det antiterroristiske verdensbillede, som partikommunister udtrykte i de år. Under disse skueprocesser blev trotskismen og trotskisterne fremstillet som en indre terroristisk fjende, der i usynligt ledtog med ydre fjender undergravede den sociale orden og derfor gjorde radikale statslige indgreb nødvendige i form af kontrol, ændringer af retspraksis og en generel centralisering af den politiske og sociale magt. Som det vil fremgå i det følgende, var her reelt tale om en fiktiv fjende, opbygget gennem et netværk af løgne og fordrejninger fra de statslige myndigheders side. Netop på grund af sin usynlighed og uigennemskuelighed blev denne fjende dog så meget mere effektiv i sin sociale effekt: cementeringen af en absolut statslig autoritet. Og selv om trotskisternes morderiske gerninger var et behændigt opspind, kan de muligvis betragtes som en metaforisk sammenfatning af et kompleks af virkelige trusler for både den sovjetiske regering og det sovjetiske samfund som helhed. Fjendebilledet af trotskisterne fungerede altså hovedsagelig som et stykke ideologi: Det var en forvrængning af virkelige sagsforhold og var for så vidt usandt. Ikke desto mindre var det sandt i den forstand, at det var afledt af

2 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 2 af 10 virkelige sociale magtforhold i historisk bestemte former. I Moskvaprocesserne kan således iagttages en særlig form for sammenhæng mellem diskurskonstruktion og social magt. Folkefront og antitrotskisme For at komme feltet lidt nærmere kan det være gavnligt først at kaste endnu et kort blik på den retoriske og politiske kontekst, som Munch-Petersen skriver sig ind i. Den citerede passage fra hans hånd viser i sin grundstruktur en manikæisk sondring, dvs. en skarp dualistisk modstilling af det gode og det onde, der kan findes i et utal af historiske sammenhænge: På den ene side står de gode kræfter, dvs. os (kommunisterne) selv og dem, som er med os i at opretholde den sociale orden: demokratiet, arbejderbevægelsen, socialismen, frisindet, friheden, freden og fremskridtet. På den anden side står de onde kræfter, som er mod os og undergraver vores orden med terroristiske midler: trotskismen, reaktionen, fascismen, morderne og krigsmagerne. Hvad dette verdensbilledes mere specifikke form angår, betjener skribenten sig imidlertid af sin tids allerfriskeste nyskabelse inden for datidens partikommunistiske retoriske konstruktion: Ikke alene knyttes det kommunistiske udsyn her til socialister, det vil sige, ikke kun til ligesindede i snæver forstand, men tillige arbejderbevægelsens ikkekommunister. Også demokrater og frisindede nævnes, hvilket i det mindste potentielt indlemmer visse borgerlige politiske strømninger i kredsen. Denne associering kan dateres tilbage til den konsekvensrige satsning på brede folkefronter mod fascismen en politik, der blev indført i Kommunistisk Internationale fra forsommeren 1934 og frem, ikke mindst efter chokket fra den nazistiske magtovertagelse i Tyskland. (Claudin, : 156ff) Over hele Europa førte denne politik til, at kommunistpartierne stræbte efter at forbinde sig med den demokratiske og nationale diskurs, som de tidligere ofte havde afvist som en borgerlig illusion. (Jvf. Berthold 1967) Den retoriske alliance med demokrati og frisind mod fascismen har altså et par år på bagen, idet Munch-Petersen sætter sig til skrivebordet i slutningen af august Hans mest presserende ærinde er da også et andet: at slå fast, at trotskismen står på samme front som den fascistiske modstander. Dette er det virkeligt nye. I 1920 erne, under fløjkampene i det sovjetiske kommunistparti, betegnede trotskismen stadig én blandt flere fløje, der bekæmpede Stalins politiske linje i magtkampene efter

3 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 3 af 10 Lenins død i I flere lande førte dette til eksklusioner af partimedlemmer, enten fordi de åbenlyst støttede Trotskijs linje eller fordi de udviste andre former for organiseret politisk dissidens, der for partiledelserne at se lignede denne linje. I begyndelsen af 1930 erne blev definitionen af en trotskist udvidet til at omfatte enhver, der blot havde sat spørgsmålstegn ved sådanne eksklusioner eller havde plejet omgang med trotskisterne. (Jvf. f.eks. Weber, 1969: bd. 1, 85ff. Getty, 1999: 272f) Først i foråret og sommeren 1936 begynder den sovjetiske ledelses brug af trotskismebegrebet at afvige fra denne politiske brug til fordel fra et radikalt nyt betydningsindhold, der associerer trotskisme med terrorisme. Den 29. september 1936 offentliggøres en resolution fra det sovjetiske partis politbureau, der understreger, at de trotskistisk-zinovjevistiske banditter på baggrund af de seneste kendsgerninger må betragtes som fremmede agenter, spioner, undergravende elementer og sabotører, der repræsenterer det europæiske fascistiske bourgeoisi. (Getty, 1999: 273) Det er denne nye begrebsbrug, som Munch-Petersen annoncerer på dansk grund, idet han forsvarer den første Moskvaproces som et led i forsvaret af selve den moderne civilisation. Ethvert menneske med ærlighed i livet har i trotskismen fået sig et nyt fjendebillede med Moskvaprocessernes åbning. De tre processer mod ledende kommunister fra revolutionens tid var led i en større bølge af udrensninger. Denne omfattede tillige en proces mod ledende sovjetiske militærpersoner i 1937, en række hemmelige processer mod lidt mindre markante politiske personligheder og en enorm udrensningsbølge i , som efter kilderne at dømme omfattede noget nær henrettelser, foruden et utal af deportationer. (Lewin, 2005, 106f) Sideløbende med disse fysiske udrensninger foregik en gigantisk omvæltning i landets sociale, politiske og kulturelle karakter som helhed. (Jvf. Tucker, 1990: 69ff) Forud for hele denne omvæltning gik indenrigspolitiske rystelser i Sovjetunionen, der gav et rationale for den politiske centraliseringsdynamik og dermed en politisk funktion til den antiterroristiske diskurs. Ikke mindst stod her en strid om Stalins ekstreme landbrugspolitik, der efter den hårde vinter og den efterfølgende hungersnød bragte ham i mindretal partiets i Politbureau og Centralkomité. Den politiske kurs blev ændret med opbakning fra blandt andre Kirov, der fortsat stod på Stalins parti, men samtidig arbejdede for en mere moderat kurs. På et plenarmøde i Centralkomiteen i november 1934 ophævedes således brødrationering blev ophævet, og der blev vedtaget

4 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 4 af 10 mere frihed til bønderne. Men på kongressens tredje dag, den 1. december 1934, myrdedes Kirov af den unge kommunist Nikolajev. Nikolajev handlede efter alt at dømme på egen hånd. Udbredte forestillinger om, at Stalin bevidst iværksatte mordet på Kirov, lader sig ikke understøtte entydigt i det historiske materiale. Uomtvisteligt er det imidlertid, at Nikolajevs gerning blev udnyttet effektiv til at forfølge rivaliserende magtcentre og centralisere den statslige autoritet. I løbet af december blev det antydet, at den tidligere oppositionsleder Zinovjev i ledtog med en større sammensværgelse skulle stå bag mordet på Kirov. I al hast vedtog man en særlig terrorlov, den såkaldte Kirov-lov, med mulighed for hurtig afsigelse af dødsdomme uden appelmuligheder for de dømte. Og en stribe hemmelige processer blev gennemført i al hast. (Knight, 1999: Getty, 1999: 249) Men kunne Kirov-mordet og dets eftervirkninger end i almindelighed igangsætte en centraliseringsproces via en antiterroristisk diskurs, så blev den statslige antiterror (reelt en statsterror, idet de centrale myndigheder var den eneste virkelige, aggressive part) accelereret i 1936 af nye udfordringer, der potentielt kunne så tvivl om Stalins lederskab. Den relative udenrigspolitiske sikkerhed, som Sovjetunionen havde nydt, bl.a. i diplomatisk alliance med Frankrig, brød nemlig sammen, da den tyske regering så stort på traktaterne fra Versailles og Locarno ved at lade sine tropper indtage Rhinlandet 7. marts 1936, og da det fascistisk regerede Italien gik ind i Etiopien, uhindret af aftaler indgået i Folkeforbundet. Med udsigten til en mulig krig mod Tyskland blev det magtpåliggende for Stalin at forhindre en gentagelse af mønstret fra den sidste russiske konfrontation med Tyskland under Første Verdenskrig. Denne var endt med betydelige afståelser af russisk territorium og ikke mindst med zarens fald i revolutionerne i For ikke at dele sin forgængers skæbne måtte Stalin fjerne det revolutionære element, der dengang havde kunnet omdanne krigens nederlag til revolutionens sejr. I praksis var dette ensbetydende med at fjerne truslen fra den indre opposition, der ganske vist i det store hele havde ligget i hi siden slutningen af 1920 erne, men var begyndt at røre på sig igen hen mod midten af 1930 erne. Især så Stalin efter alt at dømme en betydelig potentiel oprørsfare i den indflydelse, som Trotskijs eksilpublikationer havde på yngre kræfter i parti- og statsapparatet. Det blev dermed bydende for ham at centralisere magten omkring sin person, ikke kun for at opbygge et effektivt forsvar udadtil, men i særlig grad for at knuse den indre opposition og kritik og gøre det så effektivt, at ingen rivaler kunne stå tilbage

5 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 5 af 10 som martyrer. Derfor måtte Stalin for en stund betjene sig af revolutionære, ikke-legale midler for at opnå det ganske ikke-revolutionære mål at sikre den form for social orden og stabilitet, som han selv stod for. (Jvf. Deutscher, 1966: Lewin, 1985: ) Dermed blev Kirov-processerne kun forspillet til Moskvaprocessernes anklager om en storstillet terroristisk sammensværgelse mod det sovjetiske samfund og ikke mindst mod den siddende ledelse. Konspirationen var angiveligt samlet om den eksilerede Trotskij, der stod i ledtog med fascistiske magter i almindelighed og Gestapo i særdeleshed. Anklagerne var absurde og usande og endda klodset konstrueret. Alle de væsentligste konkrete påstande kunne pilles fra hinanden. Et klassisk eksempel er den anklagede Golzmann tilståelse af at have mødt både Trotskij selv og dennes søn på hotel Bristol i København i 1932 for at lægge planer for mordet på Stalin. Kritiske røster kunne påpege, at nok havde Trotskij besøgt Danmark i 1932 for at holde et offentligt foredrag, og nok havde der eksisteret et hotel Bristol men kun indtil 1917, hvor det var brændt ned. (Jvf. Dewey, 1972) Der var ingen indre trotskistisk sammensværgelse mod den sovjetiske orden. Trotskisterne i den egentlige, oprindelige forstand af en bestemt politisk strømning, der op gennem 1920 erne bekæmpede den stalinistiske sociale orden, var blevet udryddet effektivt. Selv om der endnu fandtes organiserede grupper i de sibirske arbejdslejre, og selv om der efter alt at dømme i 1932 var organiserede bestræbelser på at samordne resterne af de egentligt trotskistiske og zinovjevistiske politiske oppositioner, så havde de ingen indflydelse i samfundet som helhed. Deres alliance med fascistiske kræfter var fri fantasi. Og mindst af alt var trotskisterne i stand til at lede et terroristisk netværk af de hundredetusinder, der blev henrettet som forrædere, terrorister og folkefjender i den store udrensningsbølge. (Daniels, Saunders, 1974: , Deutscher, 1963: Getty, 1999: 256) Den ideologiske algebra: kritik = opposition = terrorisme Anklagernes korrespondens med konkrete faktuelle forhold var imidlertid heller ikke det centrale sandhedskriterium i disse processer. Det centrale kriterium var i stedet det, historikeren Isaac Deutscher har kaldt en forvrænget psykologisk sandhed. (Deutscher, 1966: 374) Udrensningerne var præventive anslag: Anklagerne gjaldt forbrydelser, der

6 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 6 af 10 muligvis ville blive begået, især i tilfælde af sovjetisk inddragelse i en europæisk krig. Med andre ord: Moskvaprocesserne var ikke så meget rettet mod de konkrete forhold eller trusler, men mod hvad disse forhold og trusler stod for. Med en vending, som især Pjatakov bragte ind i processerne selv, kan de betegnes som algebraiske i deres karakter. (Jvf. Processen, 1937: 199) Og denne algebraiske karakter tillod netop den form for forvrængninger af sagsforhold, som var påkrævet. Dette ses i stigende grad op gennem processerne, i takt med anklagernes mere og mere absurde karakter. I den første proces, der fandt sted i august 1936, stod blandt andre de tidligere fremtrædende partiledere Zinovjev, Kamenev, anklaget for sabotage, mord (på blandt andre Kirov) og en vis forbindelse med bl.a. Gestapo for at skaffe én af de tiltalte et falsk pas. (Prozessbericht, 1936) Den centrale fokus lå altså på enkelttilfælde af politiske snigmord, men blev tillagt en algebraisk betydning, som langt oversteg forbrydelsernes reelle vægt. Zinovjevs telegramagtige tilståelse er sigende i denne henseende: Jeg er skyldig i at have været andenorganisator efter Trotskij af den trotskistiskzinovjevistiske blok, der satte sig som mål at myrde Stalin, Vorosjilov, og en række andre ledere af partiet og regeringen. Jeg erkender mig skyldig i at have været hovedorganisator i mordet på Kirov. Vi sluttede forbund med Trotskij. Vi blev pladsholdere for Mensjevikkerne, de Socialrevolutionære og Hvidgardisterne, der ikke kan optræde åbent i vort land. (Prozessbericht, 1936: 174) Det er signifikant, at Zinovjev, der nok vedgår sig den fiktive alliance med Trotskij, stadig ikke indrømmer nogen direkte forbindelse med de klassiske kontrarevolutionære: de zaristiske hvidgardister og de to klassiske rivaler til bolsjevikpartiets magt i 1917, mensjevikkerne og de socialrevolutionære. Han tilstår ikke desto mindre, at han og trotskisterne gik denne kontrarevolutions ærinde at de var pladsholdere for den. Her ses en central ideologisk byggesten til det manikæiske antiterroristiske verdensbillede, som Munch-Petersen udtrykte. Det centrale er ikke kun, hvad den anklagede faktisk har gjort, men også og især hvilke objektive interesser dette hævdes at tjene. Ikke kun de direkte terroristiske, samfundsopløsende gerninger eller intentioner, men enhver potentiel udfordring til en snævert defineret politisk orden bestemmes her som en dødsfare. Derfor er der i denne objektive forstand, som på paradoksal vis helt er defineret af Stalinledelsens subjektive politiske behov ingen væsentlig forskel mellem den direkte kontrarevolutionære sabotage og den moderate kritik af enkelte politiske tiltag ud fra kommunistiske grundholdninger. Man kunne kalde denne tendens for en kriminologisk

7 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 7 af 10 amalgamering, altså en udifferentieret stempling og sammensmeltning af enhver form for afvigelse eller opløsningstendens, potentiel såvel som reel, i én let genkendelig og personificeret kategori, forbryderne. Med den anden og den tredje proces i henholdsvis januar 1937 og marts 1938 øgedes afstanden mellem konkrete fakta og processernes konstruerede virkelighed betydeligt. I 1937 stod Pjatakov, Karl Radek og femten andre tiltalt for at have konspireret med Tyskland og Japan for at fremprovokere krig og derigennem afståelse af sovjetiske territorier. Og med den tredje proces i marts 1938, rettet mod den gamle højreopposition med Nikolai Bukharin i spidsen, blev samme tema udvidet yderligere: Her blev Trotskijs gamle modstandere anklaget for sammen med trotskisterne at have organiseret undergrundsceller for at myrde sovjetiske ledere, sabotere økonomien og spionere i Sovjetunionen til fordel for Tyskland, Japan og Polen. (Processen, Processen, 1938) Tilståelsernes algebraiske karakter forekommer samtidig mere systematisk i disse processer. Hvad der hos Zinovjev endnu synes at være en forholdsvis traditionel rygmarvsreaktion, er hos Trotskijs gamle alliancepartner Radek mere systematiseret og detaljeret og ligner mere en bevidst taktik. Et eksempel kan Radeks beretning om et brev, han i februar-marts 1932 havde modtaget fra Trotskij, der opfordrede til at fjerne ledelsen i Sovjetunionen, hvis ikke trotskisternes forbund skulle blive tilintetgjort sammen med Sovjetunionen. Her tilføjer Radek: Ordet Terror stod der ikke, men da jeg læste Ordene at fjerne Ledelsen, saa stod det mig klart, hvad Trotskij tænkte paa. (Processen, 1937, 95, jvf. 101) Tænkte Trotskij da på terror? Radek hævder det ikke direkte, men en antydning er i denne sammenhæng også tilstrækkeligt til processens gennemførelse. Det raffinerede ved denne tilståelse er, at det omtalte brev fra marts 1932 faktisk eksisterede. Det var dog langt fra en hemmelig korrespondance mellem sammensvorne, men tværtimod et åbent brev publiceret i Trotskijs oppositions-bulletin, der blev smuglet ind i landet og læst i vide kredse af partifolk. Og langt fra at tale om politiske snigmord og fjendtlige handlinger mod Sovjetunionen var Trotskijs budskab, at der måtte en ny ledelse til for at redde Sovjetunionen fra kursen under Stalin. Dette var let gennemskueligt for den indforståede, der turde tænke kritisk. Radek røbede altså for sine nærmeste, at anklagerne intet havde på sig. Samtidig tjente tilståelsen fuldt ud sit propagandistiske formål i en offentlig diskurs grebet af terrorist-angst, og derved kunne

8 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 8 af 10 han slippe for de repressalier, der ville følge af at fortælle den egentlige faktuelle sammenhæng. Ved at spille på sådanne mekanismer lykkes det ham at tilstå sine morderiske konspirationer mod Stalins person og mod den sovjetiske orden uden at modsige kendsgerningerne og uden at vedkende sig andet end de rent politiske kontakter, som faktisk havde eksisteret. (Jvf. Tucker, 1990: ) Ved at udtrykke en tilståelse og dens belæg i rent algebraisk-formelle vendinger, der helt ser bort fra enkeltkendsgerningers konkrete sammenhænge, kan de således forvanskes til et netværk af betydninger, der til sammen giver et komplot. Dette var i denne sammenhæng antiterrorismens algebraiske formel: Tvivl og kritik blev tolket som opposition, opposition som sammensværgelse, sammensværgelse som forræderi og terrorisme. Dermed måtte enhver nok så moderat opposition stå på den anden side af barrikaden, som den anklagede Ivan Smirnov udtrykte det om sin tidligere samarbejdspartner fra det militære revolutionsråd, Trotskij. (Prozessbericht, 1936: 176) En lignende tænkning ser ud til at have gjort sig gældende i dele af den offentlighed, der valgte at støtte op om processerne, til trods for deres tvivlsomme karakter og selv om modbeviser snart begyndte at dukke op i dele af den internationale presse. Sammen med en lille skare af hovedsagelig kritiske venstreorienterede stod den amerikanske filosof John Dewey i 1937 i spidsen for en international modproces. Den mundede ud i en systematisk og grundig tilbagevisning af anklagerne fra Moskva, men fik kun yderst begrænset støtte og medieopmærksomhed, selv i den vestlige, ikke-kommunistiske offentlighed. (Dewey 1972) Derimod fik Moskvaprocesserne ivrig opbakning fra fremtrædende vestlige intellektuelle af international statur som Henri Barbusse, Louis Aragon og Romain Rolland. (Deutscher, 1963: 367f) Kommunistisk organiserede massemøder verden over bakkede energisk op om anklagerne. I København dukkede 2500 mennesker op til et sådant møde den 31. august 1936 i Idrætshuset ironisk nok samme lokale, hvori Trotskij små fire år tidligere havde holdt sit sidste offentlige foredrag. Her kunne de overvære blandt andre den tidligere DKPformand Thøger Thøgersen selv tidligere fjernet fra lederposten, fordi han var tilhænger af den nu anklagede Zinovjev lade skældsord fra det særlige DKP-vokabularium regne ned over marodørerne, ådselsgraverne, de blåøjede idealister og fascisterne. ([Anonym], 1936: 3) Mange af de mest overbeviste partikommunister har helt givet troet på anklagernes faktuelle sandhedsværdi. Det helt afgørende for både den opbakning, som processerne

9 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 9 af 10 nød, var dog givetvis en fundamental dualistisk politisk tænkning, som fik mange til at ville stole på anklagerne. Den spændte politiske atmosfære i samtiden gjorde, at det for mange socialister og humanister i Vesten måtte synes som en politisk eller eksistentiel nødvendighed at støtte op om processerne og ikke ytre tvivl. Enhver skepsis kunne ses som en falden Sovjetunionen og arbejderbevægelsen i ryggen og dermed som en indirekte støtte til de fremvoksende fascistiske tendenser. Også her kunne enhver tvivl og kritik gennem algebraiske formler oversættes til forræderi. Konklusion Munch-Petersens entusiastiske opråb mod trotskist-fascismen var således rodfæstet i den stalinistiske antiterror-tænknings generelle algebraiske karakter, der gjorde omfattende politiske amalgameringer mulige. Enhver, der ikke var med os, var med terroristerne. Det kan være fristende at karakterisere dette som forgangen kommunistisk fanatisme. Den betydelige opbakning til processerne blandt vestlige intellektuelle skyldtes imidlertid ikke kun deres støtte til det sovjetiske samfundssystem, men paradoksalt nok også de kommunistiske partiers nye identifikation af deres politiske projekt med de eksisterende vestlige demokratiers rammer og mod truslen fra den antidemokratiske højrefløj. Baggrunden for processerne selv skal dog findes inden for Sovjetunionen i form af en følt trussel mod den siddende sovjetiske regerings magt, både indadtil i Sovjetunionen og udadtil, i den sovjetiske udenrigspolitik og i herredømmet over de kommunistiske partier verden over. Deres formål var hovedsagelig at centralisere og cementere dels centrale partistatsapparats absolutte magt over samfundet, dels Stalins absolutte magt over apparatet. Midlet til dette formål var at knække faktiske eller potentielle kilder til modstand ikke mindst den modstandskilde, der lå i selve den nedarvede kommunistiske lære om folkelig suverænitet, oprørsret og statens gradvise bortvisnen. Dermed kan Moskvaprocessernes retorik betragtes som et stykke politisk legitimeringsdiskurs eller ideologi, altså en samfundsmæssig interesses forvrængede udtryk, hvis særlige form tjener selve den sociale interesse i den konkrete historiske situation. Nærmere bestemt var processerne led i en storstilet tilsidesættelse af etablerede normer via en radikalisering af bestemte dele af den fjendebillede- og trusselsdiskurs, som også indtil da havde været bærende for den sovjetiske stat, på bekostning af centrale elementer i den

10 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 10 af 10 klassiske kommunistiske samfundslære. Den centrale funktion af dette nye, delvis fiktive og helt endimensionaliserede fjendebillede blev en omfattende cementering af en ny statslig og stabil magt. Dermed viser Moskvaprocesserne via sin antiterroristiske diskurs et eksempel på statslig legitimeringsbestræbelse, som i sine grundtræk ikke er særegen for kommunistiske stater, men kan genfindes i mangfoldige historiske situationer. Litteratur [Anonym] 1936, Et blodtørstigt Kommunistmøde i Idrætshuset, Arbejdet nr. 29 Berthold, Werner 1967, Zur Bedeutung des Volksfrontgedankens für die Entwicklung der nationales Geschichtskonzeption und des nationalen Geschichtsbildes auf marxistischer Grundlage, in: Günther Großer (Hrsg.), Studien zur marxistischleninistischen Revolutionstheorie, Leipzig: Karl-Marx-Universität, pp Claudin, Fernando , Krisen i den kommunistiske verdensbevægelse. Fra Komintern til Kominform. I-II, Århus: Modtryk Daniels, Robert Vincent 1969, The Conscience of the Revolution: Communist Opposition in Soviet Russia, New York: Simon & Schuster Deutscher, Isaac 1966, Stalin, Harmondsworth: Penguin Deutscher, Isaac 1963, The Prophet Outcast: Trotsky , Oxford: Oxford University Press Dewey, John (ed.) 1972, Not Guilty, Report of the Commission of Inquiry into the Charges Made Against Leon Trotsky in the Moscow Trials, New York Getty, J. Arch et al 1999, The Road to Terror: Stalin and the Self-Destruction of the Bolsheviks, , New Haven & London: Yale University Press Knight, Amy 1999, Who Killed Kirov? The Kremlin s Greatest Mystery, New York: Hill & Wang Lewin, Moshe 1985, The Making of the Soviet System: Essays in the History of Interwar Russia, London: Methuen Lewin, Moshe 2005, The Soviet Century, London & New York: Verso Munch-Petersen, Arne 1936, I Gestapos Tjeneste!, Arbejderbladet 26. august 1936 Processen mod det Sovjetfjendtlige trotskistiske Centrum 1937, København: Monde Processen mod det Sovjetfjendtlige Højres og Trotskisternes Blok 1938, København: Monde Prozessbericht über die Strafsache des trotzkistisch-sinowjewistischen terroristischen Zentrums 1936, Moskva: Volkskommissariat für Justizwesen der UdSSR Saunders, George 1974, Samizdat: Voices of the Soviet Opposition, New York: Monad Tucker, Robert C. 1990, Stalin in Power: The Revolution from Above , New York & London: W.W. Norton & Co. Weber, Hermann 1969, Die Wandlung des deutschen Kommunismus. Die Stalinisierung der KPD in der Weimarer Republik: Frankfurt am Main: Europäische Verlagsanstalt

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig Historie synopsis 1 1. verdenskrig I uge 34-38 skal du arbejde med din synopsis om den 1. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne og virkningerne af krigen. Den skal afleveres den 15. september.

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp. 83-87 Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung 1842-43, Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg

Læs mere

Den illoyale gesandt

Den illoyale gesandt Jørgen Grønvald Laustsen Den illoyale gesandt Thomas Døssings virke i Moskva 1944-47 Lindhardt og Ringhof Indhold Forord ved professor Bent Jensen 9 Forfatterens forord 11 Indledning 13 Kapitel 1: Politiske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere