Antiterrorismens algebra: Statsopbygning og fjendebillede under Moskvaprocesserne
|
|
- Mads Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 1 af 10 Antiterrorismens algebra: Statsopbygning og fjendebillede under Moskvaprocesserne Af Bertel Nygaard, juni 2006 Understøttelse af Trotskismen, det betyder Understøttelse af Reaktion, Fascisme og Krig. Derfor må enhver, som tilhører Arbejderbevægelsen, enhver Demokrat eller Frisindet, ja ethvert Menneske med Ærlighed i Livet, vende sig med Afsky mod de trotskistiske Mordere i Socialismens, i Fredens, Frihedens og Fremskridtets Navn. (Munch-Petersen, 1936: 3) Da den danske kommunist Arne Munch-Petersen i august 1936 havde overværet den første af de tre processer mod tidligere sovjetiske lederskikkelser, som fandt sted i Moskva i , forfattede han straks denne opfordring til samling mod trotskismen og fascismen. Den viser hovedtrækkene i det antiterroristiske verdensbillede, som partikommunister udtrykte i de år. Under disse skueprocesser blev trotskismen og trotskisterne fremstillet som en indre terroristisk fjende, der i usynligt ledtog med ydre fjender undergravede den sociale orden og derfor gjorde radikale statslige indgreb nødvendige i form af kontrol, ændringer af retspraksis og en generel centralisering af den politiske og sociale magt. Som det vil fremgå i det følgende, var her reelt tale om en fiktiv fjende, opbygget gennem et netværk af løgne og fordrejninger fra de statslige myndigheders side. Netop på grund af sin usynlighed og uigennemskuelighed blev denne fjende dog så meget mere effektiv i sin sociale effekt: cementeringen af en absolut statslig autoritet. Og selv om trotskisternes morderiske gerninger var et behændigt opspind, kan de muligvis betragtes som en metaforisk sammenfatning af et kompleks af virkelige trusler for både den sovjetiske regering og det sovjetiske samfund som helhed. Fjendebilledet af trotskisterne fungerede altså hovedsagelig som et stykke ideologi: Det var en forvrængning af virkelige sagsforhold og var for så vidt usandt. Ikke desto mindre var det sandt i den forstand, at det var afledt af
2 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 2 af 10 virkelige sociale magtforhold i historisk bestemte former. I Moskvaprocesserne kan således iagttages en særlig form for sammenhæng mellem diskurskonstruktion og social magt. Folkefront og antitrotskisme For at komme feltet lidt nærmere kan det være gavnligt først at kaste endnu et kort blik på den retoriske og politiske kontekst, som Munch-Petersen skriver sig ind i. Den citerede passage fra hans hånd viser i sin grundstruktur en manikæisk sondring, dvs. en skarp dualistisk modstilling af det gode og det onde, der kan findes i et utal af historiske sammenhænge: På den ene side står de gode kræfter, dvs. os (kommunisterne) selv og dem, som er med os i at opretholde den sociale orden: demokratiet, arbejderbevægelsen, socialismen, frisindet, friheden, freden og fremskridtet. På den anden side står de onde kræfter, som er mod os og undergraver vores orden med terroristiske midler: trotskismen, reaktionen, fascismen, morderne og krigsmagerne. Hvad dette verdensbilledes mere specifikke form angår, betjener skribenten sig imidlertid af sin tids allerfriskeste nyskabelse inden for datidens partikommunistiske retoriske konstruktion: Ikke alene knyttes det kommunistiske udsyn her til socialister, det vil sige, ikke kun til ligesindede i snæver forstand, men tillige arbejderbevægelsens ikkekommunister. Også demokrater og frisindede nævnes, hvilket i det mindste potentielt indlemmer visse borgerlige politiske strømninger i kredsen. Denne associering kan dateres tilbage til den konsekvensrige satsning på brede folkefronter mod fascismen en politik, der blev indført i Kommunistisk Internationale fra forsommeren 1934 og frem, ikke mindst efter chokket fra den nazistiske magtovertagelse i Tyskland. (Claudin, : 156ff) Over hele Europa førte denne politik til, at kommunistpartierne stræbte efter at forbinde sig med den demokratiske og nationale diskurs, som de tidligere ofte havde afvist som en borgerlig illusion. (Jvf. Berthold 1967) Den retoriske alliance med demokrati og frisind mod fascismen har altså et par år på bagen, idet Munch-Petersen sætter sig til skrivebordet i slutningen af august Hans mest presserende ærinde er da også et andet: at slå fast, at trotskismen står på samme front som den fascistiske modstander. Dette er det virkeligt nye. I 1920 erne, under fløjkampene i det sovjetiske kommunistparti, betegnede trotskismen stadig én blandt flere fløje, der bekæmpede Stalins politiske linje i magtkampene efter
3 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 3 af 10 Lenins død i I flere lande førte dette til eksklusioner af partimedlemmer, enten fordi de åbenlyst støttede Trotskijs linje eller fordi de udviste andre former for organiseret politisk dissidens, der for partiledelserne at se lignede denne linje. I begyndelsen af 1930 erne blev definitionen af en trotskist udvidet til at omfatte enhver, der blot havde sat spørgsmålstegn ved sådanne eksklusioner eller havde plejet omgang med trotskisterne. (Jvf. f.eks. Weber, 1969: bd. 1, 85ff. Getty, 1999: 272f) Først i foråret og sommeren 1936 begynder den sovjetiske ledelses brug af trotskismebegrebet at afvige fra denne politiske brug til fordel fra et radikalt nyt betydningsindhold, der associerer trotskisme med terrorisme. Den 29. september 1936 offentliggøres en resolution fra det sovjetiske partis politbureau, der understreger, at de trotskistisk-zinovjevistiske banditter på baggrund af de seneste kendsgerninger må betragtes som fremmede agenter, spioner, undergravende elementer og sabotører, der repræsenterer det europæiske fascistiske bourgeoisi. (Getty, 1999: 273) Det er denne nye begrebsbrug, som Munch-Petersen annoncerer på dansk grund, idet han forsvarer den første Moskvaproces som et led i forsvaret af selve den moderne civilisation. Ethvert menneske med ærlighed i livet har i trotskismen fået sig et nyt fjendebillede med Moskvaprocessernes åbning. De tre processer mod ledende kommunister fra revolutionens tid var led i en større bølge af udrensninger. Denne omfattede tillige en proces mod ledende sovjetiske militærpersoner i 1937, en række hemmelige processer mod lidt mindre markante politiske personligheder og en enorm udrensningsbølge i , som efter kilderne at dømme omfattede noget nær henrettelser, foruden et utal af deportationer. (Lewin, 2005, 106f) Sideløbende med disse fysiske udrensninger foregik en gigantisk omvæltning i landets sociale, politiske og kulturelle karakter som helhed. (Jvf. Tucker, 1990: 69ff) Forud for hele denne omvæltning gik indenrigspolitiske rystelser i Sovjetunionen, der gav et rationale for den politiske centraliseringsdynamik og dermed en politisk funktion til den antiterroristiske diskurs. Ikke mindst stod her en strid om Stalins ekstreme landbrugspolitik, der efter den hårde vinter og den efterfølgende hungersnød bragte ham i mindretal partiets i Politbureau og Centralkomité. Den politiske kurs blev ændret med opbakning fra blandt andre Kirov, der fortsat stod på Stalins parti, men samtidig arbejdede for en mere moderat kurs. På et plenarmøde i Centralkomiteen i november 1934 ophævedes således brødrationering blev ophævet, og der blev vedtaget
4 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 4 af 10 mere frihed til bønderne. Men på kongressens tredje dag, den 1. december 1934, myrdedes Kirov af den unge kommunist Nikolajev. Nikolajev handlede efter alt at dømme på egen hånd. Udbredte forestillinger om, at Stalin bevidst iværksatte mordet på Kirov, lader sig ikke understøtte entydigt i det historiske materiale. Uomtvisteligt er det imidlertid, at Nikolajevs gerning blev udnyttet effektiv til at forfølge rivaliserende magtcentre og centralisere den statslige autoritet. I løbet af december blev det antydet, at den tidligere oppositionsleder Zinovjev i ledtog med en større sammensværgelse skulle stå bag mordet på Kirov. I al hast vedtog man en særlig terrorlov, den såkaldte Kirov-lov, med mulighed for hurtig afsigelse af dødsdomme uden appelmuligheder for de dømte. Og en stribe hemmelige processer blev gennemført i al hast. (Knight, 1999: Getty, 1999: 249) Men kunne Kirov-mordet og dets eftervirkninger end i almindelighed igangsætte en centraliseringsproces via en antiterroristisk diskurs, så blev den statslige antiterror (reelt en statsterror, idet de centrale myndigheder var den eneste virkelige, aggressive part) accelereret i 1936 af nye udfordringer, der potentielt kunne så tvivl om Stalins lederskab. Den relative udenrigspolitiske sikkerhed, som Sovjetunionen havde nydt, bl.a. i diplomatisk alliance med Frankrig, brød nemlig sammen, da den tyske regering så stort på traktaterne fra Versailles og Locarno ved at lade sine tropper indtage Rhinlandet 7. marts 1936, og da det fascistisk regerede Italien gik ind i Etiopien, uhindret af aftaler indgået i Folkeforbundet. Med udsigten til en mulig krig mod Tyskland blev det magtpåliggende for Stalin at forhindre en gentagelse af mønstret fra den sidste russiske konfrontation med Tyskland under Første Verdenskrig. Denne var endt med betydelige afståelser af russisk territorium og ikke mindst med zarens fald i revolutionerne i For ikke at dele sin forgængers skæbne måtte Stalin fjerne det revolutionære element, der dengang havde kunnet omdanne krigens nederlag til revolutionens sejr. I praksis var dette ensbetydende med at fjerne truslen fra den indre opposition, der ganske vist i det store hele havde ligget i hi siden slutningen af 1920 erne, men var begyndt at røre på sig igen hen mod midten af 1930 erne. Især så Stalin efter alt at dømme en betydelig potentiel oprørsfare i den indflydelse, som Trotskijs eksilpublikationer havde på yngre kræfter i parti- og statsapparatet. Det blev dermed bydende for ham at centralisere magten omkring sin person, ikke kun for at opbygge et effektivt forsvar udadtil, men i særlig grad for at knuse den indre opposition og kritik og gøre det så effektivt, at ingen rivaler kunne stå tilbage
5 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 5 af 10 som martyrer. Derfor måtte Stalin for en stund betjene sig af revolutionære, ikke-legale midler for at opnå det ganske ikke-revolutionære mål at sikre den form for social orden og stabilitet, som han selv stod for. (Jvf. Deutscher, 1966: Lewin, 1985: ) Dermed blev Kirov-processerne kun forspillet til Moskvaprocessernes anklager om en storstillet terroristisk sammensværgelse mod det sovjetiske samfund og ikke mindst mod den siddende ledelse. Konspirationen var angiveligt samlet om den eksilerede Trotskij, der stod i ledtog med fascistiske magter i almindelighed og Gestapo i særdeleshed. Anklagerne var absurde og usande og endda klodset konstrueret. Alle de væsentligste konkrete påstande kunne pilles fra hinanden. Et klassisk eksempel er den anklagede Golzmann tilståelse af at have mødt både Trotskij selv og dennes søn på hotel Bristol i København i 1932 for at lægge planer for mordet på Stalin. Kritiske røster kunne påpege, at nok havde Trotskij besøgt Danmark i 1932 for at holde et offentligt foredrag, og nok havde der eksisteret et hotel Bristol men kun indtil 1917, hvor det var brændt ned. (Jvf. Dewey, 1972) Der var ingen indre trotskistisk sammensværgelse mod den sovjetiske orden. Trotskisterne i den egentlige, oprindelige forstand af en bestemt politisk strømning, der op gennem 1920 erne bekæmpede den stalinistiske sociale orden, var blevet udryddet effektivt. Selv om der endnu fandtes organiserede grupper i de sibirske arbejdslejre, og selv om der efter alt at dømme i 1932 var organiserede bestræbelser på at samordne resterne af de egentligt trotskistiske og zinovjevistiske politiske oppositioner, så havde de ingen indflydelse i samfundet som helhed. Deres alliance med fascistiske kræfter var fri fantasi. Og mindst af alt var trotskisterne i stand til at lede et terroristisk netværk af de hundredetusinder, der blev henrettet som forrædere, terrorister og folkefjender i den store udrensningsbølge. (Daniels, Saunders, 1974: , Deutscher, 1963: Getty, 1999: 256) Den ideologiske algebra: kritik = opposition = terrorisme Anklagernes korrespondens med konkrete faktuelle forhold var imidlertid heller ikke det centrale sandhedskriterium i disse processer. Det centrale kriterium var i stedet det, historikeren Isaac Deutscher har kaldt en forvrænget psykologisk sandhed. (Deutscher, 1966: 374) Udrensningerne var præventive anslag: Anklagerne gjaldt forbrydelser, der
6 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 6 af 10 muligvis ville blive begået, især i tilfælde af sovjetisk inddragelse i en europæisk krig. Med andre ord: Moskvaprocesserne var ikke så meget rettet mod de konkrete forhold eller trusler, men mod hvad disse forhold og trusler stod for. Med en vending, som især Pjatakov bragte ind i processerne selv, kan de betegnes som algebraiske i deres karakter. (Jvf. Processen, 1937: 199) Og denne algebraiske karakter tillod netop den form for forvrængninger af sagsforhold, som var påkrævet. Dette ses i stigende grad op gennem processerne, i takt med anklagernes mere og mere absurde karakter. I den første proces, der fandt sted i august 1936, stod blandt andre de tidligere fremtrædende partiledere Zinovjev, Kamenev, anklaget for sabotage, mord (på blandt andre Kirov) og en vis forbindelse med bl.a. Gestapo for at skaffe én af de tiltalte et falsk pas. (Prozessbericht, 1936) Den centrale fokus lå altså på enkelttilfælde af politiske snigmord, men blev tillagt en algebraisk betydning, som langt oversteg forbrydelsernes reelle vægt. Zinovjevs telegramagtige tilståelse er sigende i denne henseende: Jeg er skyldig i at have været andenorganisator efter Trotskij af den trotskistiskzinovjevistiske blok, der satte sig som mål at myrde Stalin, Vorosjilov, og en række andre ledere af partiet og regeringen. Jeg erkender mig skyldig i at have været hovedorganisator i mordet på Kirov. Vi sluttede forbund med Trotskij. Vi blev pladsholdere for Mensjevikkerne, de Socialrevolutionære og Hvidgardisterne, der ikke kan optræde åbent i vort land. (Prozessbericht, 1936: 174) Det er signifikant, at Zinovjev, der nok vedgår sig den fiktive alliance med Trotskij, stadig ikke indrømmer nogen direkte forbindelse med de klassiske kontrarevolutionære: de zaristiske hvidgardister og de to klassiske rivaler til bolsjevikpartiets magt i 1917, mensjevikkerne og de socialrevolutionære. Han tilstår ikke desto mindre, at han og trotskisterne gik denne kontrarevolutions ærinde at de var pladsholdere for den. Her ses en central ideologisk byggesten til det manikæiske antiterroristiske verdensbillede, som Munch-Petersen udtrykte. Det centrale er ikke kun, hvad den anklagede faktisk har gjort, men også og især hvilke objektive interesser dette hævdes at tjene. Ikke kun de direkte terroristiske, samfundsopløsende gerninger eller intentioner, men enhver potentiel udfordring til en snævert defineret politisk orden bestemmes her som en dødsfare. Derfor er der i denne objektive forstand, som på paradoksal vis helt er defineret af Stalinledelsens subjektive politiske behov ingen væsentlig forskel mellem den direkte kontrarevolutionære sabotage og den moderate kritik af enkelte politiske tiltag ud fra kommunistiske grundholdninger. Man kunne kalde denne tendens for en kriminologisk
7 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 7 af 10 amalgamering, altså en udifferentieret stempling og sammensmeltning af enhver form for afvigelse eller opløsningstendens, potentiel såvel som reel, i én let genkendelig og personificeret kategori, forbryderne. Med den anden og den tredje proces i henholdsvis januar 1937 og marts 1938 øgedes afstanden mellem konkrete fakta og processernes konstruerede virkelighed betydeligt. I 1937 stod Pjatakov, Karl Radek og femten andre tiltalt for at have konspireret med Tyskland og Japan for at fremprovokere krig og derigennem afståelse af sovjetiske territorier. Og med den tredje proces i marts 1938, rettet mod den gamle højreopposition med Nikolai Bukharin i spidsen, blev samme tema udvidet yderligere: Her blev Trotskijs gamle modstandere anklaget for sammen med trotskisterne at have organiseret undergrundsceller for at myrde sovjetiske ledere, sabotere økonomien og spionere i Sovjetunionen til fordel for Tyskland, Japan og Polen. (Processen, Processen, 1938) Tilståelsernes algebraiske karakter forekommer samtidig mere systematisk i disse processer. Hvad der hos Zinovjev endnu synes at være en forholdsvis traditionel rygmarvsreaktion, er hos Trotskijs gamle alliancepartner Radek mere systematiseret og detaljeret og ligner mere en bevidst taktik. Et eksempel kan Radeks beretning om et brev, han i februar-marts 1932 havde modtaget fra Trotskij, der opfordrede til at fjerne ledelsen i Sovjetunionen, hvis ikke trotskisternes forbund skulle blive tilintetgjort sammen med Sovjetunionen. Her tilføjer Radek: Ordet Terror stod der ikke, men da jeg læste Ordene at fjerne Ledelsen, saa stod det mig klart, hvad Trotskij tænkte paa. (Processen, 1937, 95, jvf. 101) Tænkte Trotskij da på terror? Radek hævder det ikke direkte, men en antydning er i denne sammenhæng også tilstrækkeligt til processens gennemførelse. Det raffinerede ved denne tilståelse er, at det omtalte brev fra marts 1932 faktisk eksisterede. Det var dog langt fra en hemmelig korrespondance mellem sammensvorne, men tværtimod et åbent brev publiceret i Trotskijs oppositions-bulletin, der blev smuglet ind i landet og læst i vide kredse af partifolk. Og langt fra at tale om politiske snigmord og fjendtlige handlinger mod Sovjetunionen var Trotskijs budskab, at der måtte en ny ledelse til for at redde Sovjetunionen fra kursen under Stalin. Dette var let gennemskueligt for den indforståede, der turde tænke kritisk. Radek røbede altså for sine nærmeste, at anklagerne intet havde på sig. Samtidig tjente tilståelsen fuldt ud sit propagandistiske formål i en offentlig diskurs grebet af terrorist-angst, og derved kunne
8 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 8 af 10 han slippe for de repressalier, der ville følge af at fortælle den egentlige faktuelle sammenhæng. Ved at spille på sådanne mekanismer lykkes det ham at tilstå sine morderiske konspirationer mod Stalins person og mod den sovjetiske orden uden at modsige kendsgerningerne og uden at vedkende sig andet end de rent politiske kontakter, som faktisk havde eksisteret. (Jvf. Tucker, 1990: ) Ved at udtrykke en tilståelse og dens belæg i rent algebraisk-formelle vendinger, der helt ser bort fra enkeltkendsgerningers konkrete sammenhænge, kan de således forvanskes til et netværk af betydninger, der til sammen giver et komplot. Dette var i denne sammenhæng antiterrorismens algebraiske formel: Tvivl og kritik blev tolket som opposition, opposition som sammensværgelse, sammensværgelse som forræderi og terrorisme. Dermed måtte enhver nok så moderat opposition stå på den anden side af barrikaden, som den anklagede Ivan Smirnov udtrykte det om sin tidligere samarbejdspartner fra det militære revolutionsråd, Trotskij. (Prozessbericht, 1936: 176) En lignende tænkning ser ud til at have gjort sig gældende i dele af den offentlighed, der valgte at støtte op om processerne, til trods for deres tvivlsomme karakter og selv om modbeviser snart begyndte at dukke op i dele af den internationale presse. Sammen med en lille skare af hovedsagelig kritiske venstreorienterede stod den amerikanske filosof John Dewey i 1937 i spidsen for en international modproces. Den mundede ud i en systematisk og grundig tilbagevisning af anklagerne fra Moskva, men fik kun yderst begrænset støtte og medieopmærksomhed, selv i den vestlige, ikke-kommunistiske offentlighed. (Dewey 1972) Derimod fik Moskvaprocesserne ivrig opbakning fra fremtrædende vestlige intellektuelle af international statur som Henri Barbusse, Louis Aragon og Romain Rolland. (Deutscher, 1963: 367f) Kommunistisk organiserede massemøder verden over bakkede energisk op om anklagerne. I København dukkede 2500 mennesker op til et sådant møde den 31. august 1936 i Idrætshuset ironisk nok samme lokale, hvori Trotskij små fire år tidligere havde holdt sit sidste offentlige foredrag. Her kunne de overvære blandt andre den tidligere DKPformand Thøger Thøgersen selv tidligere fjernet fra lederposten, fordi han var tilhænger af den nu anklagede Zinovjev lade skældsord fra det særlige DKP-vokabularium regne ned over marodørerne, ådselsgraverne, de blåøjede idealister og fascisterne. ([Anonym], 1936: 3) Mange af de mest overbeviste partikommunister har helt givet troet på anklagernes faktuelle sandhedsværdi. Det helt afgørende for både den opbakning, som processerne
9 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 9 af 10 nød, var dog givetvis en fundamental dualistisk politisk tænkning, som fik mange til at ville stole på anklagerne. Den spændte politiske atmosfære i samtiden gjorde, at det for mange socialister og humanister i Vesten måtte synes som en politisk eller eksistentiel nødvendighed at støtte op om processerne og ikke ytre tvivl. Enhver skepsis kunne ses som en falden Sovjetunionen og arbejderbevægelsen i ryggen og dermed som en indirekte støtte til de fremvoksende fascistiske tendenser. Også her kunne enhver tvivl og kritik gennem algebraiske formler oversættes til forræderi. Konklusion Munch-Petersens entusiastiske opråb mod trotskist-fascismen var således rodfæstet i den stalinistiske antiterror-tænknings generelle algebraiske karakter, der gjorde omfattende politiske amalgameringer mulige. Enhver, der ikke var med os, var med terroristerne. Det kan være fristende at karakterisere dette som forgangen kommunistisk fanatisme. Den betydelige opbakning til processerne blandt vestlige intellektuelle skyldtes imidlertid ikke kun deres støtte til det sovjetiske samfundssystem, men paradoksalt nok også de kommunistiske partiers nye identifikation af deres politiske projekt med de eksisterende vestlige demokratiers rammer og mod truslen fra den antidemokratiske højrefløj. Baggrunden for processerne selv skal dog findes inden for Sovjetunionen i form af en følt trussel mod den siddende sovjetiske regerings magt, både indadtil i Sovjetunionen og udadtil, i den sovjetiske udenrigspolitik og i herredømmet over de kommunistiske partier verden over. Deres formål var hovedsagelig at centralisere og cementere dels centrale partistatsapparats absolutte magt over samfundet, dels Stalins absolutte magt over apparatet. Midlet til dette formål var at knække faktiske eller potentielle kilder til modstand ikke mindst den modstandskilde, der lå i selve den nedarvede kommunistiske lære om folkelig suverænitet, oprørsret og statens gradvise bortvisnen. Dermed kan Moskvaprocessernes retorik betragtes som et stykke politisk legitimeringsdiskurs eller ideologi, altså en samfundsmæssig interesses forvrængede udtryk, hvis særlige form tjener selve den sociale interesse i den konkrete historiske situation. Nærmere bestemt var processerne led i en storstilet tilsidesættelse af etablerede normer via en radikalisering af bestemte dele af den fjendebillede- og trusselsdiskurs, som også indtil da havde været bærende for den sovjetiske stat, på bekostning af centrale elementer i den
10 Antiterrorismens algebra Bertel Nygaard Side 10 af 10 klassiske kommunistiske samfundslære. Den centrale funktion af dette nye, delvis fiktive og helt endimensionaliserede fjendebillede blev en omfattende cementering af en ny statslig og stabil magt. Dermed viser Moskvaprocesserne via sin antiterroristiske diskurs et eksempel på statslig legitimeringsbestræbelse, som i sine grundtræk ikke er særegen for kommunistiske stater, men kan genfindes i mangfoldige historiske situationer. Litteratur [Anonym] 1936, Et blodtørstigt Kommunistmøde i Idrætshuset, Arbejdet nr. 29 Berthold, Werner 1967, Zur Bedeutung des Volksfrontgedankens für die Entwicklung der nationales Geschichtskonzeption und des nationalen Geschichtsbildes auf marxistischer Grundlage, in: Günther Großer (Hrsg.), Studien zur marxistischleninistischen Revolutionstheorie, Leipzig: Karl-Marx-Universität, pp Claudin, Fernando , Krisen i den kommunistiske verdensbevægelse. Fra Komintern til Kominform. I-II, Århus: Modtryk Daniels, Robert Vincent 1969, The Conscience of the Revolution: Communist Opposition in Soviet Russia, New York: Simon & Schuster Deutscher, Isaac 1966, Stalin, Harmondsworth: Penguin Deutscher, Isaac 1963, The Prophet Outcast: Trotsky , Oxford: Oxford University Press Dewey, John (ed.) 1972, Not Guilty, Report of the Commission of Inquiry into the Charges Made Against Leon Trotsky in the Moscow Trials, New York Getty, J. Arch et al 1999, The Road to Terror: Stalin and the Self-Destruction of the Bolsheviks, , New Haven & London: Yale University Press Knight, Amy 1999, Who Killed Kirov? The Kremlin s Greatest Mystery, New York: Hill & Wang Lewin, Moshe 1985, The Making of the Soviet System: Essays in the History of Interwar Russia, London: Methuen Lewin, Moshe 2005, The Soviet Century, London & New York: Verso Munch-Petersen, Arne 1936, I Gestapos Tjeneste!, Arbejderbladet 26. august 1936 Processen mod det Sovjetfjendtlige trotskistiske Centrum 1937, København: Monde Processen mod det Sovjetfjendtlige Højres og Trotskisternes Blok 1938, København: Monde Prozessbericht über die Strafsache des trotzkistisch-sinowjewistischen terroristischen Zentrums 1936, Moskva: Volkskommissariat für Justizwesen der UdSSR Saunders, George 1974, Samizdat: Voices of the Soviet Opposition, New York: Monad Tucker, Robert C. 1990, Stalin in Power: The Revolution from Above , New York & London: W.W. Norton & Co. Weber, Hermann 1969, Die Wandlung des deutschen Kommunismus. Die Stalinisierung der KPD in der Weimarer Republik: Frankfurt am Main: Europäische Verlagsanstalt
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereLenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)
Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereSKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?
SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereKONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER
KONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om konspirationsteorier. Vi kommer omkring - Hvordan de opstår og hvordan de er opbygget. Hvad er en
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereSynopsis Krig, medier og teknologi
Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereBehold os, Herre, ved dit ord, Trods dine fjenders løgn og mord, Som styrte vil fra tronen ned Din Søn, vor drot i evighed!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 27. MARTS 2011 3.SIF AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: 5.Mos.18,9-15; Ef.5,6-9; Luk.11,14-28 Salmer: 736,300,675,166,208 Behold os, Herre, ved dit ord, Trods dine fjenders
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mere2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på
2.s.e. påske A. 2019. Salmer: 402-337-168 892-805-684 Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på de 5 forbandede år. Det er nu 74 år siden budskabet
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereDen ubehagelige alliance
ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem
Læs mere35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereArbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.
Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereTilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter
Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereTyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse
Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske
Læs merePressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift
Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres
Læs mereDen Russiske Revolution
Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mere[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne.
Kendelse afsagt den 4. september 2018 Sag nr. 2018-80-0115 [Klager] mod Frihedens Stemme [Person 1] har på vegne af [Klager] (herefter [Klager], Pressenævnet) klaget til Pressenævnet over artiklen Den
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereFidel Castro og Cubakrisen
I et dybdegående interview med Fidel Castro i 1998 afdækkes i detaljer de afgørende timer og minutter, der blev afgørende for verdens skæbne under den såkaldte "Cubakrise". I anledning af 50-året for det,
Læs mereSMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER
SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereAntonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen
Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig
Historie synopsis 1 1. verdenskrig I uge 34-38 skal du arbejde med din synopsis om den 1. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne og virkningerne af krigen. Den skal afleveres den 15. september.
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereArbejderhistorie, nr 23, 1984, pp
Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp. 83-87 Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung 1842-43, Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereKonspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1
Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Men fortæl mig først, hvorfor du tror på den officielle historie? Jeg mener beviser? [ ] Javist autoriteter men hvad mener du
Læs mereDanmark som nazicentral
Leder. Håndslag 4-2012 Danmark som nazicentral I forbindelse med uddybningen af den indeværende krise og den herskende krisepolitik, der forringer leveforholdende for det brede flertal af befolkningen
Læs mereHANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereKlassiske St. Petersburg
Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereMin redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:
1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereRUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG
RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er
Læs merePutins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland
Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik
Læs mereEn fremtidig fælles skæbne. Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen
En fremtidig fælles skæbne Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen ved ceremonien i anledning af EKSF-traktatens ophør Bruxelles, den 23. juli 2002 DET TALTE ORD GÆLDER - 1
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereVar der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede
Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede Anders Fogh Rasmussen var vært og havde inviteret sine gamle politiske kampfæller til København. Sammen vil de genopfinde
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereL 162/20 Den Europæiske Unions Tidende
L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mere4. søndag efter Trinitatis
4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mere