5-5 Sektorskrivelse vedr. ældre

Transkript

1 1 5-5 Sektorskrivelse vedr. ældre Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER / NYE INITIATIVER Klippekort til plejehjemsbeboere Pulje til renovere, etablere og genetablere køkkener på plejehjem Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Livshistorier i demensplejen Satser for egenbetaling i tandplejen Revision af kontoplan på ældreområdet og voksenhandicapområdet / OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER Demenshandlingsplan Fællessprog III Udmøntning af national handlingsplan for den ældre medicinske patient (DÆMP) Plejehjemslæger Genoptræning den nye elektroniske standard Velfærdsteknologi Takster på madservice / GENEREL ØKONOMISTYRING Budget Aktivitetsudvikling Udbygning af det nære sundhedsvæsen Styringsmuligheder i hjemmesygeplejen Sæt fokus på datakvaliteten Kend din kommune / KONTAKTPERSONER... 23

2 2 01/ HOVEDBUDSKABER Udgiftspres giver behov for stærk styring og prioritering af indsatser på ældreområdet Udgifterne til ældreområdet har i en længere årrække været stigende. Også for 2017 ligger budgettet over tidligere års budget, og der er ikke noget, der tyder på, at udgiftspresset på området er aftagende. Kommunerne har arbejdet målrettet med at effektivisere området. I de kommende år vil det i endnu højere grad end tidligere være de ældste ældre, der vokser i antal. Det forstærker presset på kommunerne for fortsat at have et stærkt fokus på styring af området, prioritering af indsatserne og udbygning af den forebyggende og rehabiliterende tilgang for at kunne prioritere midlerne derhen, hvor behovet er størst. I de følgende afsnit oplistes de væsentligste tiltag med betydning for kommunens økonomi og opgavevaretagelse på ældreområdet, og som kommunen skal være opmærksom på i forbindelse med den kommende budgetlægning for Der er afsat 380 mio. kr. årligt til et nyt klippekort til plejehjemsbeboere Midlerne udmøntes fra 2019 via det kommunale bloktilskud 1.1. Klippekort til plejehjemsbeboere Med Finansloven for 2017 afsættes 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en ny klippekortsordning. Målgruppen for det nye klippekort er ændret i forhold til den tidligere ordning. Det nye klippekort gælder for alle plejehjemsbeboere. Ordningen indebærer, at alle plejehjemsbeboerne kan få det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen. Det vil være den enkelte kommunes ansvar at sikre, at alle beboerne får tilbud om og kan benytte tilbuddet. Midlerne til klippekortsordningen til plejehjemsbeboere udmøntes i 2017 og 2018 via en ansøgningspulje. Midlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Fra 2019 vil midlerne blive udmøntet via det kommunale bloktilskud. Den tidligere klippekortsordning blev i 2015 og 2016 udmøntet efter ansøgning fra kommunerne. Fra 2017 er midlerne fra den gamle klippekortsordning lagt over i det kommunale bloktilskud. Læs mere herom i afsnit 2.1. Der er afsat 450 mio. kr. i ansøgningspulje til bedre ældremad 1.2. Pulje til renovere, etablere eller genetablere køkkener på plejehjem Med Finansloven for 2017 afsættes 450 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet bedre mad tættere på borgerne. Af den samlede pulje på 450 mio. kr. er 425 mio. kr. reserveret til projekter målrettet etablering og genetablering af køkkener på landets plejehjem, mens de resterende 25 mio. kr. er reserveret til forsøg med mad til ældre i eget hjem. Læs mere herom i afsnit 2.2. I satspuljeaftalen for er der afsat midler til en række initiativer på ældreområdet 1.3. Satspuljemidler Med satspuljeaftalen for har Regeringen og satspuljepartierne afsat en række midler til indsatser på ældreområdet, som kommunerne har mulighed for at søge. Der er afsat 40 mio. kr. i perioden til at forbedre tandsundhed for de svageste ældre. Læs mere herom i afsnit 2.3. Der er afsat 3,8 mio. kr. i 2017 til livshistorier i demensplejen. Læs mere herom i afsnit 2.4.

3 3 Det er afsat 470 mio. kr. til den nationale demenshandlingsplan. Midlerne fordeler sig med 50 mio. kr. i 2016 og 140 mio. kr. om året i Demenshandlingsplanen prioriterer midlerne til 27 initiativer heraf bl.a.: - Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens i alt 32 mio. kr. i perioden Vær opmærksom på, at disse midler udmøntes via det kommunale bloktilskud. - Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt bedre til yngre med demens i alt 39 mio. kr. - Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens i alt 37,5 mio. kr. - Udvikling af lokale og landsdækkende aktiviteter til at understøtte demensvenligt samfund i alt 25 mio. kr. - Praksisnært kompetenceløft i både kommuner og region i alt 145 mio. kr. Læs mere herom i afsnit 3.1. Ændret kontoplan på ældre- og voksenhandicapområdet 1.4. Revision af kontoplanen Det har indtil nu været vanskeligt entydigt at adskille udgifterne til ældreområdet og til voksenhandicapområdet i den kommunale kontoplan på landsplan. Derfor er der blevet anvendt fordelingsnøgler på en række konti nationalt. Men der er behov for en mere tydelig fordeling af udgifterne. Det vil både tilgodese de lokale styringsbehov, sammenligningsmulighederne og give et mere retvisende billede af fordelingen af udgifterne nationalt. På den baggrund er der blevet udarbejdet en ændring af kontoplanen på ældre- og voksenhandicapområdet. Med ændringerne skal udgifterne til ældreområdet og voksenhandicapområdet fremadrettet opgøres særskilt på hver sin hovedfunktion. En mere entydig adskillelse af udgifterne til hhv. ældre og voksenhandicap Kontoplanen tager fremadrettet udgangspunkt i, at hvis en ydelse i altovervejende grad tilbydes kun én målgruppe (fx ældre), skal udgiften hertil henføres fuldt ud til denne målgruppe. I de tilfælde hvor en given ydelse gives til både ældre og voksne med handicap, er der oprettet særskilte funktioner/grupperinger i den kommunale kontoplan til hver af de to målgrupper. Det gælder for hjemmehjælp og hjælpemidler. Ændringerne træder i kraft fra budget Læs mere herom i afsnit 2.6. Tabel 1 giver en oversigt over de nye tiltag, der indgår eller vil komme til at indgå i det kommunale bloktilskud Tabel 1: Oversigt over tiltag der medfører en regulering af det kommunale bloktilskud, 2017-pl Mio. kr Klippekort til plejehjemsbeboere 380* 380* Demenshandlingsplan initiativ vedr. fysisk træning og aktivitet * Midlerne til klippekort udmøntes i 2017 og 2018 via en ansøgningspulje

4 4 02/ NYE INITIATIVER 380 mio. kr. årligt til klippekort til plejehjemsbeboere 2.1 Klippekort til plejehjemsbeboere Med Finansloven for 2017 afsættes 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en ny klippekortsordning til plejehjemsbeboere. Målgruppen for det nye klippekort er ændret i forhold til den tidligere ordning. Det nye klippekort gælder for alle plejehjemsbeboere. Ordningen indebærer, at alle plejehjemsbeboerne kan få det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen. Klippekortet bruges på ekstra hjælp, som den ældre selv kan være med til at bestemme, hvad skal gå til. Det er en forudsætning, at klippekortet anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op over flere uger og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. Det kan være aktiviteter på og uden for plejehjemmet. Kommunen skal oplyse beboerne om ordningen Ansøgningspulje i 2017 og 2018 Midlerne udmøntes fra 2019 over bloktilskuddet Revisorpåtegnelse af regnskabet Frist for status på projektet Det vil være den enkelte kommunes ansvar at sikre, at alle beboerne får tilbud om og kan benytte tilbuddet. Det gælder også de svageste beboere, fx med demens. Derudover skal der tilrettelægges en oplysnings- og informationsindsats for at skabe opmærksomhed om klippekortsordningen. Midlerne til klippekortsordningen til plejehjemsbeboere udmøntes i 2017 og 2018 via en ansøgningspulje. Midlerne vil blive udmøntet som en to-årig bevilling på baggrund af én ansøgning. Midlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Fra 2019 og frem vil midlerne blive udmøntet via kommunernes bloktilskud. Der er ansøgningsfrist den 3. marts 2017 kl Ansøgerne kan forvente svar på deres ansøgning ultimo marts Der skal aflægges regnskab for projektet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Regnskabet for 2017 skal indsendes senest d. 1. april Senest den 1. april 2019, tre måneder efter projektperiodens udløb, skal der indsendes endeligt regnskab. Der skal indsendes status på projektet pr. 1. november 2017 med frist for indsendelse til Sundheds- og Ældreminisiteriet den 15. november Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af klippekort til plejehjemsbeboere Mio. kr Klippekort til plejehjemsbeboere * 380* * Midlerne udmøntes i 2019 og 2020 via bloktilskuddet Ansøgningspulje på 450 mio. kr. i 2017 til renovering, etablering og genetablering af køkkener 2.2 Pulje til renovere, etablere og genetablere køkkener på plejehjem Med Finansloven for 2017 afsættes 450 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet bedre mad tættere på borgerne. Puljen kan anvendes til at renovere, etablere og genetablere køkkener på landets plejehjem. Der stilles dog krav om minimum 25 pct. kommunal medfinansiering af det enkelte projekt, medmindre der er tale om køkkener på fællesarealer i fx leve-bo miljøer.

5 5 Puljen kan bruges på plejehjemskøkkener eller nytænkning af madserviceordning Herudover kan puljen anvendes til forsøg med nye, innovative tilgange til levering og anretning af mad, til borgere, der modtager mad i eget hjem. Af den samlede pulje på 450 mio. kr. er 425 mio. kr. reserveret til projekter målrettet etablering og genetablering af køkkener på landets plejehjem, mens de resterende 25 mio. kr. er reserveret til forsøg med mad til ældre i eget hjem. Puljemidlerne skal anvendes inden udgangen af Det er en forudsætning for tildeling af midler fra puljen, at det enkelte projekt ikke medfører en huslejestigning for beboerne. Ansøgningsfrist d. 28. marts Der skal gøres status to gange i 2017 Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2017 kl Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo april Der skal indsendes to statusser på projektet i løbet af projektperioden henholdsvis den 1. september (frist den 10. september) og 1. den november (frist den 10. november). Her skal der gøres status på det foreløbige regnskab og projektets fremdrift samt udarbejdes en opdateret tidsplan for den resterende projektperiode. 40 mio. kr. i satspuljeaftalen til forbedret tandsundhed for de svageste ældre 2.3 Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Tand- og mundsundhed kan ikke ses som en isoleret problemstilling, men må ses i sammenhæng mellem de ældres generelle sundhed og livsvilkår. Partierne bag satspuljeaftalen har således afsat 40,0 mio. kr. i perioden til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Initiativet består af flere delelementer. Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje hos målgruppen skal give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der skal udarbejdes individuelle mundplejeplaner Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan udarbejdes på baggrund af en konkret undersøgelse og vurdering af den ældres tandsundhed og evne til selv at børste tænder. Endelig går tredje del af indsatsen ud på, at tandplejerne instruerer plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal desuden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation til omsorgstandplejen. Puljen på de 40,0 mio. kr. udmøntes i perioden med 10,0 mio. kr. årligt. Midlerne forudsættes overført til det kommunale bloktilskud.

6 6 Tabel 3: Afsatte satspuljemidler til tiltaget Mio. kr Forbedret tandsundhed for de svageste ældre ,8 mio. kr. i satspuljeaftalen til livshistorier i demensplejen 2.4 Livshistorier i demensplejen Partierne bag satspuljeaftalen har afsat en pulje på 3,8 millioner kr. i 2017 til livshistorier i demensplejen. Livshistorier anvendes til at skabe et overblik over den enkelte persons liv på en systematisk måde. De kan hjælpe mennesker med demens til at erindre, og til at andre kan få viden om, hvem de er. Der findes skabeloner, som kan anvendes af plejepersonalet til at understøtte brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Der findes derudover forskellige digitale værktøjer og apps, der kan understøtte udviklingen og formidlingen af livshistorier. Formålet med puljen er at forbedre brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens, herunder vejledning af medarbejdere og fremme af brugen af digitale værktøjer med henblik på at sikre bl.a. kontinuitet i plejen. Midlerne udmøntes via ansøgningspulje Puljen på de 3,8 millioner kr. i 2017 administreres af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og private plejehjem. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår det bliver muligt at ansøge og hvordan ansøgningsprocessen kommer til at se ud. Tabel 4: Afsatte satspuljemidler til initiativet Mio. kr Livshistorier i demensplejen 3, Regulering af takster for egenbetaling i omsorgsog specialtandplejen 2.5 Satser for egenbetaling i tandplejen I Tandplejebekendtgørelsen er der fastsat et loft for egenbetalingen for en række tandplejeordninger. Det drejer sig om patienter, der modtager omsorgstandpleje, patienter der modtager specialtandpleje, kræftpatienter der modtager tilskud som følge af strålebehandling eller kemoterapi, patienter med Sjøgrens Syndrom samt patienter med medfødte sjældne sygdomme. Ifølge bekendtgørelsens 29 reguleres det fastsatte loft for egenbetalingen én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at taksten er blevet beregnet forkert. Det har medført, at der hvert år er blevet opkrævet et mindre beløb hos borgerne, end hvad der har været berettiget. De korrigerede beløb for 2017 er 510 kr. for en omsorgstandplejepatient og kr. for specialtandplejen. Beløbende vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten for Udfordring at adskille udgifter til ældreområdet fra handicappede mv. 2.6 Revision af kontoplan på ældreområdet og voksenhandicapområdet En række kommunale ydelser retter sig både mod ældre og borgere med handicap mv. De lovgivningsmæssige rammer indebærer, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt

7 7 borgerens nedsatte funktionsniveau skyldes handicap eller alderdom. Indsatsen visiteres efter de samme paragrafer i serviceloven, og konteres samlet i den kommunal kontoplan. Det betyder, at det har været vanskeligt entydigt at adskille udgifterne til ældreområdet og voksenhandicapområdet i den kommunale kontoplan på landsplan. Derfor har man anvendt fordelingsnøgler på en række konti for at kunne opgøre de skønsmæssige udgifter til ældre- og handicapområdet nationalt. Men der er behov for en mere tydelig fordeling af udgifterne. Det vil tilgodese de lokale styringsbehov, sammenligningsmulighederne og give et mere retvisende billede af fordelingen af udgifterne nationalt. Ændringer af kontoplanen Adskillelse af udgifterne til ældre og voksne med handicap På den baggrund er der blevet foretaget en ændring af kontoplanen på ældre- og voksenhandicapområdet. Forslag til kontoplansændringerne er blevet til en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Finansministeriet. Arbejdsgruppen har blandt andet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 34 kommuner med henblik på at sikre den bedste mulige løsning. Arbejdsgruppens rapport kan læses her: Med ændringerne i kontoplanen adskilles ældreområdet og voksne med særlige behov i hver deres hovedfunktion. Udgifter til ældreområdet skal således fremadrettet konteres på en ny hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre, mens udgifter til personer med handicap flyttes til den eksisterende funktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov. Opdelingen mellem ældreområdet og voksenhandicapområdet tager udgangspunkt i, at hvis en ydelse i altovervejende grad kun tilbydes den ene af de to målgrupper (fx ældre), skal udgiften hertil henføres fuldt ud til denne målgruppe. I de tilfælde hvor en given ydelse både gives til ældre og voksne med handicap, er der oprettet særskilte funktioner/grupperinger til udgifterne hertil i den kommunale kontoplan til hver af målgrupperne. Det gælder for hjemmehjælp og hjælpemidler. Fordeling af udgifter og indtægter til hjemmehjælp og hjælpemidler mellem ældre og personer med handicap Fordelingen af udgifter til hjemmehjælp til ældre (F ) og personer med handicap mv. (F ) samt for fordelingen af udgifter til hjælpemidler til ældre (F ) og personer med handicap mv. (F ) kan foretages på baggrund af kommunens organisatoriske opdeling af ældre og personer med handicap mv. eller egne aktivitetstal. For kommuner, der i administrationen af områderne ikke sondrer mellem ældre og personer med handicap mv., kan personer på 67 år og derover betragtes som ældre, mens personer under 67 år kan anses for at være handicappede. Se den nye kontoplan for ældreområdet her: Revisionen af kontoplanen forventes at føre til at udgiftsniveauet på ældreområdet og voksenhandicapområdet vil blive opgjort til et andet niveau på landsplan end tidligere. Ikrafttrædelse fra budget 2018 Ændringerne af kontoplanen træder i kraft fra budget 2018.

8 8 03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATI- VER 470 mio. kr. afsat til demenshandlingsplan De fem fokusområder Udmøntningsplan Ét initiativ udmøntes via bloktilskuddet Sundhedsstyrelsen udvikler træningspakker Afsatte midler skal sikre ensartet, høj kvalitet i træningsindsatsen 3.1 Demenshandlingsplan Regeringen og de øvrige partier i satspuljekredsen indgik den 15. december 2016 en politisk aftale om udmøntning af 470 mio. kr., der er afsat til den nationale demenshandlingsplan. Den Nationale Demenshandlingsplan opstiller tre nationale mål for demensindsatsen frem mod Målene understøttes af 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder: 1. Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling 2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering 3. Støtte til mennesker med demens og deres pårørende 4. Demensvenlige boliger og samfund 5. Øget videns- og kompetenceniveau Udmøntningsplanen kan tilgås her: Handlingsplanen prioriterer midlerne til 23 konkrete initiativer. Ét af initiativerne flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. I initiativet vedr. flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet skal der i regi af Sundhedsstyrelsen udvikles træningspakker tilpasset relevante målgrupper blandt borgere med demens. Træningspakkerne skal stilles gratis til rådighed for kommunerne og vil blive formidlet blandt andet via regionale temadage. Der afsættes midler til at understøtte kommunernes indsats og sikre en ensartet, høj kvalitet i trænings- og aktivitetsindsatserne. Midlerne kan anvendes til implementering og forankring af de udviklede træningspakker i kommunerne, herunder løn til træningspersonale, træningsredskaber, velfærdsteknologi, leje af træningslokale mv. Kommunerne afrapporterer til Sundheds- og Ældreministeriet 1-2 år efter offentliggørelsen af træningspakkerne. Øvrige initiativer udmøntes som ansøgningspuljer i satspuljen De øvrige 22 initiativer udmøntes som ansøgningspuljer gennem satspuljen. Herunder oplistes nogle af de mest relevante initiativer for kommunerne: - Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt bedre støtte til yngre med demens i alt 39 mio. kr. Midlerne udmøntes som ansøgningspulje - Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens i alt 37,5 mio. kr. Midlerne udmøntes som ansøgningspulje - Udvikling af lokale og landsdækkende aktiviteter til at understøtte et demensvenligt samfund i alt 25 mio. kr. - Praksisnært kompetenceløft i både kommuner og regioner i alt 145 mio. kr. Der kan søges i to spor 1) Praksisnær læring på alle niveauer i pleje og behandlings-indsatsen 2) Formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

9 9 Tabel 5: Afsatte midler der medfører en regulering af det kommunale bloktilskud Mio. kr I alt Fysisk træning og aktivitet Langsigtede effektiviseringsgevinster ved fællessprog III 3.2 Fællessprog III Fællessprog III (FSIII) er en dokumentationsmetode på ældre- og sundhedsområdet. Det er aftalt, at FSIII skal være implementeret i alle kommuner inden udgangen af FSIII er en faglig metode, der samler processerne for sagsbehandling, visitation mv. I praksis er der tale om, at de digitale arbejdsgange effektiviseres, og at der kommer en mere struktureret tværsektoriel kommunikation. På den lange bane vil der således være en effektivisering ved brugen af FSIII. Den forventede effektiviseringsgevinst er beskrevet i businesscasen: Estimering af gevinster og omkostninger ved implementering af Fælles Sprog III. Der er påbegyndt en validering af businesscasen, som forventes afsluttet i Inden effektiviseringsgevinsterne kan høstes, vil der dog være en række udgifterne forbundet med FSIII for kommunerne. Udgifter til implementering Kommunen skal kalkulere med udgifter til opgradering af deres EOJ-løsning til en FSIII understøttet version. Derudover skal kommunen allokere ressourcer til den organisatoriske implementering i forhold til uddannelse, undervisning og projektledelse. Den egentlige udgift til implementering vil afhænge af kommunens nuværende EOJløsning samt hvilken uddannelsesstrategi, kommunen vælger. Udgifterne kan bl.a. være: - Modenhedsanalyse - Supplering af e-læringen med traditionel holdundervisning - Uddannelse af egne interne FSIII instruktører eller rekvirering af undervisningsforløb via eksterne leverandører - Undervisning i EOJ-løsningen Hver kommune har fået eller får uddannet minimum én lokal FSIII instruktør, finansieret af FSIII projektet. Ens for alle kommuner er, at der skal budgetteres med ressourcer til: - Systemtilpasning/opgradering - Projektomkostninger bl.a. projektleder - Ekstern konsulentbistand - Uddannelsesforløb inkl. vikardækning Hvor finder jeg viden om projektet På projektets hjemmeside: findes værktøjer til bl.a.: - Gevinstrealisering - Implementering På hjemmesiden findes ligeledes baggrundsmateriale, e-læringsvideoer, beskrivelse af dokumentationsmetoden mv. Mødeaktiviteter for kommunerne koordineres af MedCom og referater fra disse findes her

10 10 National handlingsplan Udmøntning af national handlingsplan for den ældre medicinske patient (DÆMP) I forbindelse med finansloven for 2016 blev der afsat midler til handleplan for den ældremedicinske patient (DÆMP). For kommunerne omfatter indsatsen hhv. en styrkelse af akutfunktionerne og kompetenceløft. I forlængelse af handlingsplanen blev afsat midler til den kommunale indsats: Styrkede akutfunktioner: 50 mio. kr. i 2016, 95 mio. kr. i 2017 og 130 mio. kr. i Midlerne fordeles efter ældrenøglen. Fra 2019 udgør midlerne 170 mio. kr. og fordeles efter bloktilskudsnøglen. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje: 35 mio. kr. i 2016, 55 mio. kr. i 2017 og 35 mio. kr. i Anbefalinger primo marts 2017 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Bredt kompetenceløft fra 2016 og frem Udmøntning i afventer anbefalinger fra udvalg Primo marts 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder, som de kommunale akutfunktioner skal leve op til fra Sundhedsstyrelsen monitorerer kommunernes indsats. De kommunale akutfunktioner skal fra 2016 leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra 2014: Indsatser til tidlig opsporing er en meget gennemgribende proces. Særligt hvis alle skal arbejde systematisk med og forstå anvendeligheden af redskabet, herunder hvordan man handler og hvem man skal spille sammen med for at få iværksat handling og tværfaglig koordinering på de identificerede ændringer hos borgeren. Udmøntning af midler i 2016 var målrettet et bredt løft af kompetencer i hjemmesygeplejen, herunder med fokus på at øge evnen hos SOSU-assistenter og -hjælpere og andre sundhedsfaglige personer med stor borgerkontakt fx terapeuter til at reagere systematisk på observationer. Udmøntning af midler i prioriteres herudover også til et målrettet kompetenceløft til en mindre gruppe af sygeplejersker og evt. terapeuter inden for almen klinisk praksis, borgerinddragelse, rehabilitering, tidlig opsporing, den ældre medicinske patient, kronisk syge patienter, palliation, patienter med psykiske lidelser samt kirurgiske kliniske kompetencer, herunder i forhold til postoperative patienter. Det bemærkes, at den nærmere udmøntning af midler for afventer anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Anbefalingerne forventes offentliggjort medio Kommunerne skal anvende kompetencemidlerne til et fagligt løft, herunder fx praksisnær læring, kurser og anden form for efter- og videreuddannelse. Der kan således ikke via bloktilskudsmidlerne anvendes midler til frikøb af medarbejdere. Opfølgning og monitorering af indsatsen Kommunerne skal i efteråret 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016 samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Kommunernes status i sker med udgangspunkt i KL s årlige dataindsamling i kommunerne om status for indsatser i det nære sundhedsvæsen. Landsdækkende ordning 3.4 Plejehjemslæger Der blev som en del af satspuljeaftalen for 2016 afsat midler til en gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. I

11 11 fire af de fem KKR er er der indgået aftale i praksisplanudvalgene om implementeringen af ordningen, mens Praksisplanudvalget i KKR Nordjylland har bedt de enkelte Kommunallægelige Udvalg (KLU) om at forestå implementeringen. Fortsat frit lægevalg Midlerne tilføres kommunerne over bloktilskuddet Midler til generel rådgivning Ordningen indebærer, at beboere får tilbudt en læge med relevant uddannelse (almen medicin, geriatri), som er fast tilknyttet plejecentret. Dette er også muligt i de tilfælde, hvor lægen har lukket for tilgang jf. BEK om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren 1, stk. 9, nr. 6. Den faste læge varetager behandlingen af den enkelte beboer. Ordningen ændrer ikke på, at der fortsat er frit lægevalg, herunder at beboere kan beholde den læge, som de havde, før de flyttede på plejecenter. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden til indfasning af fasttilknyttede læger på plejecentre. Der er blevet udmøntet 40 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i hvert af de følgende tre år. Indfasningen forudsættes at foregå over en 4-årig periode, hvor ordningen indføres på 40 pct. af plejecentrene det første år og derefter yderligere 20 pct. af plejecentrene hvert af de følgende år. Midlerne tilføres kommunerne over det kommunale bloktilskud og er dermed ikke øremærket til opgaven. Der vil imidlertid være en tæt statslig opfølgning på ordningen. Første opfølgning på implementeringen sker her primo Finansiering efter 2019 er ikke afklaret. De 100 millioner kroner afsættes til at honorere de fast tilknyttede læger for at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret, herunder generel rådgivning om medicinhåndtering. Midlerne dækker således en generel faglig sparring og supervision og dækker dermed ikke den kliniske behandling af den enkelte beboer, der fortsat finansieres af sygesikringen. Regionen er fortsat ansvarlig for at sikre lægedækningen på plejecentre i form af privat praktiserende læger eller regionsansatte i tilfælde af, at almen praksis ikke kan eller vil dække. Evaluering Kontering Evaluering af ordningen vil fremadrettet indgå som spørgsmål i forbindelse med det årlige KL-spørgeskema vedr. kommunernes indsatser på sundhedsområdet. Udgifter til plejehjemslæger konteres på fkt (Sundhedsfremme og Forebyggelse) Case: Implementering af fasttilknyttede læger på plejecentre Fredensborg kommune har pr. 1.januar 2017 indgået kontrakt praktiserende læger om fast tilknytning til kommunens plejecentre. Aftalen indeholder to elementer: beboerne på plejecentrene kan vælge den tilknyttede læge som deres praktiserende læge den fast tilknyttede læge yder sundhedsfaglig rådgivning til personalet Fast mødedag på plejecentre Tidsbesparelse og reduktion af indlæggelser Lægerne har aftalt faste mødedage på plejecentrene en gang om ugen. Det er hensigten, at lægen kan samle og tilse de beboere, der i forvejen er lavet aftale omkring. Dernæst vil lægen yde sundhedsfaglig rådgivning i et afgrænset tidsrum ud fra emner, som plejepersonalet ønsker, men også suppleret med temaer, som lægen finder relevante. Dette kan fx være præcisering af hvad skriftlige korrespondancer skal indeholde eller hvad plejepersonalet skal være opmærksomme på ved behandling af urinvejsinfektioner. Fredensborg Kommune forventer, at den sundhedsfaglige rådgivning vil kompetenceudvikle plejepersonalet. Dernæst vil det være tidsbesparende, idet personalet fremover skal bruge mindre arbejdstid på at foretage telefon opkald til den praktiserende

12 12 læge, når spørgsmålene fra flere borgere, kan samles hos en læge. Kendskabet mellem lægen og plejepersonalet vil bidrage til at øge trygheden hos alle parter. Det forventes endvidere, at samarbejdsrelationen og det hyppige møde imellem parterne, vil være med til at iværksætte tidlig og relevant lægelig behandling af beboerne på plejecentrene og dermed også reducere eller helt undgå hospitalsindlæggelser. Det er vurderingen, at investeringen i implementering af fasttilknyttede læger til plejecentrene vil give en varig effekt således et reduceret niveau af indlæggelser blandt beboerne på plejecentrene kan fastholdes. 3.5 Genoptræning den nye elektroniske standard I 2016 blev den nye elektroniske standard for genoptræningsplaner implementeret i kommuner og regioner. Det betyder, at der nu automatisk sker en registrering, når der udfærdiges en plan til specialiseret rehabilitering bliver dermed det første år, hvor det er muligt at opgøre national statistik for specialiseret rehabilitering. Forskelle i specialiserede planer til rehabilitering Opdeling af almene planer i basalt og anvanceret niveau Med afsæt i hidtidige tilbagemeldinger fra kommunerne kan konstateres væsentlige regionale forskelle i antallet af planer til specialiseret rehabilitering. KL anbefaler, at udviklingen af planer til specialiseret rehabilitering og de øvrige genoptræningsplaner fortsat er et tema, der drøftes og håndteres i dialog mellem regioner og kommuner i regi af sundhedskoordinationsudvalgene for at arbejde hen mod større ensartethed. KL er i løbende dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om udviklingen. Kommunerne har ligeledes fået den funktionalitet, der gør det muligt at registrere, om en almen genoptræningsplan leveres som basalt eller avanceret genoptræning. Af Bekendtgørelse nr af 6/10/2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus, 5 stk. 3 fremgår, at det er en kommunal opgave at foretage en sundhedsfaglig vurdering. KL har udarbejdet en vejledning for registrering af almen og basalt niveau for at sikre retvisende opgørelser over fordelingen af de to niveauer. Registreringen af de to specialiseringsniveauer kan ligeledes indgå, når der planlægges og afsættes ressourcer på genoptræningsområdet. KL s vejledning findes på Status på det fælleskommunale program Velfærdsteknologi I økonomiaftalen for 2014 blev det aftalt, at det nationale udbredelsesprogram for velfærdsteknologi (vasketoiletter, forflytningsteknologi 2-1, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler) samlet skal frigøre nettogevinster for minimum 500 mio. kr. ved fuld indfasning i Med statusmålingen for 2016 er der dokumenteret varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet for 434 mio. kr. for tre af indsatsområderne. Kommunerne er således godt på vej til indfri målsætningen. For indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler er der ikke medtaget gevinster i statusmålingen for 2016, da disse først kan måles i forbindelse med programmets slutmåling. 87 kommuner har bidraget med oplysninger til statusrapporten Alle kommuner har i forlængelse af målingen modtaget en lokal oversigt over egne aktiviteter inden for programmet set i forhold til antallet af aktiviteter på landsplan. Statusmålingen kan tilgås via følgende link:

13 13 Der foretages en slutmåling af de varige økonomiske gevinster som følge af programmet i 1. kvartal Ved udgangen af 2016 blev Program for Velfærdsteknologi afsluttet. Nyt fælleskommunalt program for velfærdsteknologi KL s bestyrelse har besluttet at fastholde den fælleskommunale prioritering af området ved at godkende et nyt program for velfærdsteknologi for perioden Programmets aktiviteter er bygget op om tre projektspor: A. Understøttelse af gevinstrealisering B. Understøttelse af implementering C. Videndeling, udvikling og koordinering af området Programmet understøtter til enhver tid KL s politiske aftaler og dagsordner vedr. velfærdsteknologi på social og sundhedsområdet, herunder initiativ 3.3. i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi En beskrivelse af det fælleskommunale program for velfærdsteknologi fremgår af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , initiativ 2.1 og indsatsområderne 9.3, 9.4 og 9.6. Strategien kan tilgås via følgende link: Hvor finder jeg viden om kommunernes erfaringer? KL har lavet videndelingsplatformen det velfærdsteknologiske landkort. Kortets primære formål er at give alle kommuner mulighed for at bidrage til og høste værdien af fælles viden. 61 kommuner er pt i gang med i alt 763 projekter, der indeholder velfærdsteknologi. Projekterne fordeler sig om en række forskellige områder, som det fremgår af figur 1 herunder. Figur 1: Oversigt over projekter på der indeholder velfærdsteknologi Forflytnings- og kompensationstekn. Teknologi til behandling og pleje Teknologi til social kontakt Teknologi til automatisering og serviceforbedringer Trygheds- og sikkerhedsteknologi Andet KL anbefaler, at kommunerne anvender Det velfærdsteknologiske landkort til at give viden til andre kommuner såvel som til at indsamle nyttig viden om udvikling, afprøvning og drift af velfærdsteknologiske løsninger.

14 14

15 15 Det velfærdsteknologiske landkort kan tilgås via følgende link: Ny viden om storskala implementering af velfærdsteknologi Mange kommuner har valgt at gå sammen i store fælleskommunale evalueringsprojekter ud fra et ønske om at afprøve og dokumentere velfærdsteknologiske løsninger i driften. Evalueringsprojekterne er støttet af initiativ 3.3 under Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Projekternes volumen sikrer, at den dokumenterede viden er valid og kan generaliseres og understøtter de hidtidige erfaringer fra det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi, som viser at der er en signifikant merværdi at hente, når mange kommuner arbejder med de samme indsatser på samme tid. Evalueringsprojekternes erfaringer og resultater kan findes via følgende link: Maksimale takster for egenbetaling af madservice Takster på madservice De maksimale takster for egenbetaling for madservice 2017 er blevet offentliggjort i cirkulæreskrivelse nr af 23. november 2016 om regulering af maksimal egenbetaling for madservice pr. 1. januar Taksterne for 2017 er: Maksimal betaling for én hovedret: 52 kr. Maksimal betaling for madservice (fuld forplejning pr. måned): kr. Ifølge bekendtgørelse nr af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84, 1, stk. 2 og 3, reguleres modtagerens maksimale egenbetaling for madservice én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste kronebeløb. Satserne for 2017 kan findes på retsinformation.dk:

16 16 04/ GENEREL ØKONOMISTYRING Stigning på 550 mio. kr. fra budget 2016 til budget Budget 2017 Udgifterne til ældreområdet har været stigende i en længere årrække. Kommunernes samlede budget på ældreområdet i 2017 er således også højere end i På landsplan er nettodriftsudgifter til ældreområdet steget med knap 550 mio. kr. fra budget 2016 til Figur 2: Oversigt over budget og regnskab på ældreområdet på landsplan pl- og opgaveniveau Kilde: Danmarks Statistik Note: Udgifterne til ældreområdet er afgrænset ved hjælp af en fordelingsnøgle mellem ældre- og voksenhandicapområdet. I 2014 og 2015 ligger ældremilliarden ud over budgettet. I 2016 og 2017 indgår ældremilliarden i bloktilskuddet, men her ligger værdighedsmilliarden i stedet ud over budgettet. Bemærk, at der ikke er taget højde for overflyttede midler fra ældremilliarden/værdighedsmilliarden fra et budgetår til et andet. Stigningen i antallet af ældre vil skabe et udgiftspres Antallet af ældre vokser markant i disse år. I den sammenhæng er det vigtig at være opmærksom på, at det i modsætning til tidligere i langt højere grad er de ældste ældre, der vokser i antal. Det skaber et større pres på udgifterne, da plejebehovet alt andet lige stiger med alderen. Det har således en betydning for udgiftspresset på ældreområdet i kommunen og for den enkelte kommunes samlede økonomi. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsat prioriterer de forebyggende indsatser og den rehabiliterende tilgang for at kunne prioritere midlerne derhen, hvor behovet er størst.

17 17 Tabel 6: Udvikling i antallet af borgere på 65 år eller derover Ændring fra 2017 til 2030 (pct.) årige ,4% årige ,0% 90+ årige ,2% Kilde: Danmarks Statistik Sund aldring modvirker til en vis grad det demografiske pres Stigende middellevetid medfører flere raske leveår I de kommende år bliver der flere og flere ældre på grund af forlænget levetid og de store efterkrigsårgange. Det giver et demografisk pres på udgifterne. Analyser viser imidlertid, at dette pres ikke er så stærkt, som man umiddelbart forestiller sig (bl.a. De Økonomiske Råd: Sundhedsudgifter og levetid). Det skyldes blandt andet sund aldring. En del af forklaringen er her, at en betydelig del af udgifterne i de sidste leveår ikke afhænger af alderen, men af restlevetiden. Når levetiden forlænges, vil disse udgifter også blive udskudt. Det centrale spørgsmål, når middellevetiden stiger, er, om de ekstra år kommer til udtryk ved flere raske leveår. Undersøgelser viser, at størstedelen af de ekstra leveår bliver omsat til gode leveår, hvor livet ikke er hæmmet af væsentlige smerter eller funktionsnedsættelser. Nogle opgørelser finder endda, at antallet af gode leveår stiger i takt med stigende middellevetid (Økonomisk perspektiv vedr. hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden). Herudover bevirker en række tendenser, at det kan diskuteres, om en ældre koster det samme i dag som for ti år siden. Udover over sund aldring handler det blandet andet om rehabilitering, velfærdsteknologi og produktivitets- og effektivitetsforbedringer. Der er således en række forhold, som gør, at der ikke nødvendigvis er en 1:1 sammenhæng mellem serviceniveau og enhedsomkostninger på ældreområdet. Uagtet sund aldring, effektiviseringer og øvrige tiltag på ældreområdet vil den demografiske udvikling dog formentlig alt andet lige fortsat presse udgifterne i kommunerne. Case: Sund aldring i budgettildelingsmodellen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune indregnes effekterne af sund aldring løbende i budgettildelingsmodellen på ældreområdet. Beregningerne tager udgangspunkt i, at sund aldring medfører, at de ældre i gennemsnit har senere brug for hjælp fra kommunens ældreomsorg. Konkret har man i Aarhus Kommune nedsat enhedsbeløbet på ældreområdet med hvad der svarer til en udskydelse af plejebehovet med ca. 1 måned pr. borger pr. år. Det er den effekt, der forventes som følge af sund aldring. Beregningerne bygger på en antagelse om, at aldersforskydningen er den samme for alle aldersgrupper. Aktivitetstal skal underbygge økonomistyringen. 4.2 Aktivitetsudvikling Udviklingen i budget- og regnskabstal kan ikke stå alene, når man snakker om god styring på ældreområdet. Her er det vigtigt også at se på aktivitetstallene, da de kan underbygge økonomistyringen. Aktivitetsdata kan således bidrage til at gå bag om økonomitallene og muligvis være med til at forklare, hvor udgiftsudviklingen ser ud, som den gør. Derudover kan aktivitetsdata fx bruges, når den enkelte kommune foretager benchmarkingsanalyser.

18 18 Sammenholdes andelen af hjemmehjælpsmodtagere i forskellige aldersgrupper med antallet af visiterede timer til hjemmehjælp, kan der udledes nogle overordnede karakteristika. I figur 4.2 trækker aldersgrupper, der ligger over den skrå linje mere end gennemsnittet på kommunens samlede levering af hjemmehjælp. Det betyder, at aldersgrupper over den skrå linje får flere timers ugentligt hjemmehjælp end den gennemsnitlige hjemmehjælpsmodtager. Mens det omvendte gør sig gældende for aldersgrupper, der befinder sig under den skrå linje. De yngste og ældste hjemmehjælpsmodtagere trækker mest på kommunens hjemmehjælp. Figur 3 viser, at det særligt er de yngste og ældste modtagere af hjemmehjælp, der udgør den største plejetyngde i kommunerne samlede levering af hjemmehjælp. Det handler om antallet af hjemmehjælpsmodtagere i aldersgruppen kombineret med, hvor mange timers hjemmehjælp, den enkelte får. For hjemmehjælpsmodtagere under 65 år gælder typisk, at de ikke får så mange timers hjælp, men da antallet af hjemmehjælpsmodtagere under 65 år udgør en relativ stor del af de samlede hjemmehjælpsmodtagere, kommer aldersgruppen til at udgøre en stor del af den hjemmehjælp, som kommunerne leverer. For hjemmehjælpsmodtagere over 90 år er det typisk det omvendte, der gør sig gældende. Her er der typisk ikke så mange hjemmehjælpsmodtagere antalsmæssigt, men den enkelte hjemmehjælpsmodtager får derimod typisk mange timers hjemmehjælp. Figur 3 er således en måde grafisk at vise, hvor potentialet for kommunerne under ét er størst, når man arbejder med rehabilitering og velfærdsteknologi mv. i hjemmeplejen. Figur 3: Aldersgruppers andel af visiterede timer i forhold til andel modtagere af visiteret hjemmehjælp Kilde: Danmarks Statistik Det nære sundhedsvæsen vokser. 4.3 Udbygning af det nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække arbejdet med at udbygge det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Kommunerne løser således i dag en række opgaver som tidligere blev løst på sygehusene. Som en indikator for udviklingen i det nære sundhedsvæsen kan fx nævnes udviklingen i antallet af syge- og sundhedsårsværk i kommunerne. Dette antal er alene på hovedfunktion 5.32 Tilbud til ældre og handicappede steget med 28,4 procent fra 2010 til 2016, svarende til 1735 årsværk. Kommunerne har således opprioriteret og opkvalificeret medarbejderstaben på sundhedsområdet.

19 19 Udgifterne til hjemmesygepleje er steget med 18,6 procent fra 2010 Udviklingen afspejles også i kommunernes budgetter. Her er budgettet til hjemmesygepleje fx alene steget med 18,6 procent fra budget 2010 til budget 2017, svarende til 0,6 mia. kr. (f grp. 004) Udviklingen i det nære sundhedsvæsen har været særlig markant i de seneste år og forventes at fortsætte fremadrettet. Der er derfor behov for, at kommunerne følger området tæt. I de kommende år vil mulighederne for at følge udviklingen blive udbygget, når Fælles Sprog III bliver implementeret og udrullet i alle landets kommuner. Læs mere herom i afsnit 3.1. Figur 4: Udbygning af det nære sundhedsvæsen Kilde: Danmarks Statistik og KRL Note: Udgifterne til hjemmesygepleje er afgrænset til funktion grp Udgifterne er opgjort 2017-pl. Antallet af syge- og sundhedspersonale i kommunerne er afgrænset til stillinger indenfor hovedfunktion Det er alene basis-stillinger, der indgår. Opgørelsen er fra oktober i hvert af de respektive år og ekskl. elever, fleksjob og extraordinært ansatte. Klare aftaler med sygehus sikrer bedre styring af hjemmesygeplejen 4.4 Styringsmuligheder i hjemmesygeplejen 92 pct. af kommunerne varetager opgaver, der for få år siden blev varetaget på sygehuse, men som nu pga. accelererede behandlingsforløb, mere skånsomme behandlingsmetoder og ny teknologi kan håndteres i den kommunale hjemmesygepleje. Fælles for en række af disse nye opgaver er, at behandlingsansvaret fortsat på trods af, at borgeren er udskrevet fra sygehus, er forankret hos en læge på et sygehus. For at sikre at borgeren modtager en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig indsats i det videre behandlingsforløb i den kommunale hjemmesygepleje er det afgørende, at kommunen har en klar aftale med den udskrivende sygehusafdeling om den behandling, patienten skal modtage og direkte adgang til lægefaglig rådgivning. Klare aftaler mellem sygehus og kommune om bl.a. rådgivning, kapacitet og økonomi kan understøtte en bedre og mere målrettet styring af hjemmesygeplejen i kommunerne. Ikke mindst i forhold til den kapacitet hjemmesygeplejen skal oppebære til varetagelse af nye behandlingsopgaver fra sygehus.

20 20 Samarbejde med læger Det kan hjemmesygeplejen imidlertid kun, hvis en læge giver lov til det, idet måling af blodsukker er gennembrud af hud og slimhinder og dermed forbeholdt en læge at udføre. Konsekvensen er, at medarbejdere i hjemmesygeplejen ofte bruger tid på at få en alment praktiserende læge til at give lov til at måle et blodsukker. Der er forskellige måder at sikre en bedre og mere hensigtsmæssig brug af hjemmesygeplejens og den alment praktiserende læges tid. Konkret rammedelegation Generisk rammedelegation En måde er at aftale med de alment praktiserende læger, at hjemmesygeplejen - inden for en af lægen fastsat faglig ramme - kan iværksætte en indsats for en given borger uden først at konsultere dennes læge. Det kan fx være at give medicin inden for en fastsat ramme. En anden måde er at lade en læge med et ansættelsesforhold i kommunen, fx en praksiskonsulent, give hjemmesygeplejen lov til fx at måle blodsukker på en afgrænset patientgruppe, det kan være borgere med diabetes, uden først at indhente lægens godkendelse. For supplerende information henvises til Økonomisk Perspektiv: Høj datakvalitet er afgørende 4.5 Sæt fokus på datakvaliteten Gode data er afgørende for at tilvejebringe troværdig ledelsesinformation om egen kommune, ligesom gode data på et område styrker muligheden for at sammenligne egen kommune med andre kommuner. Kommunerne har med det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS) fået mulighed for benchmarking med andre kommuner og for at se de bagvedliggende data, som kommunernes nøgletal bygger på. Udfordringer med kildedata giver udfordringer i FLIS Strategi for bedre datakvalitet FLIS anvender data direkte fra kommunernes egne fagsystemer, og mangelfuld datakvalitet i FLIS skyldes derfor ofte udfordringer med kildedata, hvilket kan have mange forskellige årsager. FLIS kan derfor være et redskab til at undersøge datakvaliteten og pege på områder, hvor der er brug for en ekstra indsats for at forbedre data. På denne baggrund har KL og KOMBIT i fællesskab udarbejdet en strategi for bedre datakvalitet, som har været drøftet med en række kommuner, bl.a. i styregruppen og følgegruppen for FLIS. Strategien findes på og der kan løbende følges med i indsatserne på Strategien indeholder 12 specifikke indsatser, jf. tabellen nedenfor. Når datakvaliteten skal styrkes med FLIS, stiller det både krav til FLIS-projektet og til kommunerne. Der er således opgaver, der skal håndteres fra KL og KOMBIT s side, opgaver der skal håndteres i de enkelte kommuner, samt opgaver der skal håndteres i fællesskab mellem FLIS-projektet og kommunerne. Væsentlige udfordringer med datakvaliteten på de sociale områder De største udfordringer med datakvalitet er på de sociale områder herunder også ældreområdet, og det er også her, der er flest og mest omfattende indsatser. Der er forskel mellem områderne, men generelt er områderne udfordret af forskelligartet registreringspraksis og forskelligartet systemindretning og -anvendelse.

21 21 Tabel 7: Indsatser i Strategi for bedre datakvalitet Sæt også fokus på indberetning af data til staten Kommunernes data indgår også i de nationale statistikker, og der har i den forbindelse traditionelt været betydelige udfordringer med kommunernes indberetninger af data på de sociale områder. Det er derfor vigtigt, at kommunerne også fremadrettet har fokus på at sikre retvisende og rettidige indberetninger af data til staten. Som det fremgår af Budgetvejledning 2017, supplementsskrivelse 5-5 har KL og staten i fællesskab igangsat en række initiativer, der skal understøtte bedre indberetninger på det sociale område. Eksempelvis modtager kommunaldirektøren nu løbende en oversigt, der viser status for den pågældende kommunens indberetning af data. 4.6 Kend din kommune I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2017 (KØF) udgav KL i lighed med tidligere år nøgletalspublikationen Kend din kommune. Publikationen indeholder kommunefordelte nøgletal for alle kommunale serviceområder. Nøgletal vedr. ældreområdet I forhold til ældreområdet indeholder publikationen følgende seks nøgletal: Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til plejehjem Andelen af årige som modtager hjemmehjælp Andelen af 80+ årige som modtager hjemmehjælp Gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer for årige Gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer for 80+ årige Udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig Udover selve nøgletallene indeholder publikationen også mindre analyser med relevans for de enkelte nøgletal ligesom der er angivet en række spørgsmål til inspiration for den videre drøftelse af området. Link til publikationen Webbaseret benchmarkingmodul Publikationen kan findes på KL s hjemmeside via følgende link: Udover selve publikationen er der for første gang i år udviklet en webbaseret udgave, hvor kommunerne baseret på publikationens nøgletal kan benchmarke sig med andre