KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
|
|
- Fredrik Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser. Seneste undersøgelse, som dette notat omhandler, er gennemført i september Data viser således status i kommunerne pr. september Anvendelsen af data Data fra undersøgelsen bliver anvendt til at følge og dokumentere udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne samt i KL s løbende interessevaretagelse. Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 6 Enkelte data indrapporteres også til Sundhedsministeriet som led i opfølgningen på bl.a. Handlingsplan for den ældre medicinske patient og Demenshandlingsplanen. Data kan ligeledes anvendes i en drøftelse af udviklingen i det nære sundhedsvæsen i den enkelte kommune og i KKR. Tabellernes opbygning Tabellerne viser de mest centrale data på lands- og regionsniveau. Øverst i tabellerne vises lands- og regionstal med en procentsats. Herunder viser tabellerne svarene på kommuneniveau i det relevante KKR. Er der svaret "ja" i spørgsmålet angives det med et +, mens et nej angives med et -. Hvor spørgsmålet ikke er besvaret, fremgår et blankt felt. Tabelbemærkninger Neden for fremgår, hvilke spørgsmål, der danner baggrund for de viste oplysninger i tabellerne. Tabel 1.1: Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Kolonne 1-8: Angiver de kommuner, der har forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom for følgende diagnosegrupper: Type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL, kræft, muskel-skelet-lidelser, angst og depression (kan også omfatte generiske tilbud, der retter sig mod flere af de neden for nævnte sygdomme). Kolonne 9-11: Angiver om kommunerne har et formaliseret samarbejde (fx deling af medarbejdere og/eller borgere eller fælles lokaler) med andre kommuner om et eller flere forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Tabel 1.2: Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (fortsat) Kolonne 1-4: Angiver om kommunen har forebyggelsestilbud som er målrettet særlige grupper af borgere med kronisk sygdom.
2 NOTAT Kolonne 5-8: Angiver hvor stor en andel af kommunens borgere med kronisk sygdom, der gennemfører et forebyggelsestilbud (pct. beregnet af kommuner, der har svaret, at de opgør hvor mange af kommunens borgere med kronisk sygdom i alt, der gennemfører et forebyggelsestilbud.) Tabel 2.1. Hjerneskadeområdet Kolonne 1-4: Angiver om kommunen har tilrettelagt genoptræning på avanceret niveau til borgere med hjerneskade ud fra de fastlagte kriterier i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade (svarmuligheder: 1) Avanceret genoptræning varetages i kommunen af fagpersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde og med den nødvendige volumen. 2) Kommunen samarbejder med andre kommuner for at sikre de særlige kompetencer og volumen. 3) Kommunen samarbejder med specialiserede tilbud for at sikre de særlige kompetencer og volumen. 4) Kommunen har endnu ikke implementeret Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade.) Kolonne 5-7: Angiver om kommunen en hjerneskadekoordinatorfunktion eller et koordinerende team. Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 6 Tabel 3.1. Palliation Kolonne 1-4: Angiver om kommunen planlægger løbende videndeling med henblik på at sikre og løfte kompetenceniveauet blandt det sundhedsfaglige personale i forhold til den basale palliative indsats? Kolonne 5-7: Angiver om kommunen har personale med palliative kompetencer på basalt niveau, som har mulighed for at aflægge hjemmebesøg døgnet rundt. Tabel 4.1. Demensområdet Kolonne 1-3: Angiver om kommunen har formuleret en politik på demensområdet Kolonne 4-8: Angiver om kommunen, for at styrke indsatsen på demensområdet, har iværksat indsatser på følgende områder (støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens, kompetenceudvikler pleje- og sundhedspersonale, der er i kontakt med demente borgere, tilbud om fysisk træning og aktiviteter til demente, andre områder) Tabel 5.1. Kommunale akutfunktioner Kolonne 1: Angiver om kommunen har en akutfunktion (team og/eller plads) Kolonne 2: Angiver om kommunen har etableret akutteams med særlig sygeplejekompetence hele døgnet (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 3: Angiver om kommunen har etableret akutpladser med særlig sygeplejekompetence hele døgnet (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 4-6: Angiver hvor mange års relevant erhvervserfaring det sundhedsfagligt autoriserede personale (sygeplejersker og sosuassistenter) typisk har inden ansættelse i akutfunktionen, fx fra ansættelser på relevante hospitalsafdelinger (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Tabel 5.2. Kommunale akutfunktioner (fortsat)
3 NOTAT Kolonne 1-11: Angiver hvordan sammensætningen af det sundhedsfaglige personale (typisk sygeplejersker og sosu-assistenter) er i akutfunktionen (Kolonne 1-4: Sygeplejersker udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct., Kolonne 5-8: Sosu-assistenter udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct., Kolonne 9-11: Andre faggrupper udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct.) (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Tabel 5.3. Kommunale akutfunktioner (fortsat) Kolonne 1: Angiver om kommunen oplever vanskeligheder med at rekruttere erfarne sygeplejersker og sosu-assistenter til akutfunktionen (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 2-5: Angiver hvorfra henvisningerne til kommunens akutfunktion (akutteams og/eller akutpladser) kommer (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 6 Tabel 5.4. Kommunale akutfunktioner (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver om rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud er fastlagt i en samarbejdsaftale (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 3-4: Angiver hvor mange fuldtidsansatte hhv. sygeplejersker og sosu-assistenter i indeværende år (antal årsværk (fuldtidsansatte)) som primært beskæftiger sig med indsatser i akutfunktionen Tabel 6.1. Psykiatri Kolonne 1-2 øverst: Angiver om kommunen har eller planlægger at etablere akuttilbud med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser Kolonne 1-4 nederst: Angiver hvilke typer af akuttilbud kommunen har etableret. (1) Akuttilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov, 2) Akuttilbud med overnatningsmulighed ved akutte behov, 3) Akuttilbud med udgående støtte v. akutte behov, 4) Andre) (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion til borgere med psykiske lidelser) Kolonne 5-7 øverst: Angiver om kommunen har tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykiske lidelser Kolonne 5-7 nederst: Angiver hvilke typer af tiltag (ift. medicinhåndtering) kommunen har. (1) Kommunen har (efter)uddannelsesforløb inden for medicinområdet for medarbejdere i socialpsykiatrien. 2) Kommunen har kompetenceprofiler for de faggrupper, der beskæftiger sig med medicinhåndtering. 3) Kommunen arbejder med medicinpædagogik) (pct. beregnet af kommuner, der har tiltag ift. medicinhåndtering) Tabel 6.2. Psykiatri (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver kommuner, der har svaret, at der er ansat autoriseret sundhedsfagligt personale til at varetage sundhedsfaglige opgaver og indgå i sundhedsfremmende indsatser i de kommunale socialpsykiatriske botilbud i hhv. alle eller nogle botilbud. Kolonne 3: Angiver kommuner, der har svaret, at den kommunale socialpsykiatri har etableret et formaliseret samarbejde med hjemmesygeplejen om at løse sundhedsfaglige opgaver på botilbud Kolonne 4: Angiver kommuner, der har svaret, at de ikke har socialpsykiatriske botilbud.
4 NOTAT Tabel 7.1. Samarbejde med læger Kolonne 1-4: Angiver om kommunen anvender rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en afgrænset patientgruppe (fx til blodprøver eller måling af blodsukker på en borger med diabetes) udarbejdet af en læge ansat i kommunen, fx en praksiskonsulent. (1) Ja, kommunen anvender rammedelegationer til undersøgelsesopgaver udarbejdet af en læge, som er ansat i kommunen (fx en praksiskonsulent eller kommunal læge). 2) Nej, men kommunen planlægger inden for det næste 1/2 år, at lade en læge, som er ansat i kommunen (fx en praksiskonsulent eller kommunal læge) udarbejde rammedelegationer til undersøgelsesopgaver. 3) Nej, vores kommune har ikke en læge, som er ansat i kommunen, der kan udarbejde rammedelegationer til undersøgelsesopgaver. 4) Nej, vores kommune har ikke behov for at anvende rammedelegation til undersøgelsesopgaver i den daglige praksis i hjemmesygeplejen.) Kolonne 5-8: Angiver om kommunen har indgået aftaler med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis (fx til, at hjemmesygeplejen kan give en borger medicin efter behov). (1) Ja, kommunen har indgået aftale med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis. 2) Nej, men kommunen planlægger inden for det næste ½ år at indgå aftale med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis. 3) Nej, de alment praktiserende læger ønsker ikke at indgå aftale med kommunen om rammedelegationer til konkrete patienter. 4) Nej, kommunen mener ikke der er behov for at indgå aftale med praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis) Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 6 Tabel 7.2. Samarbejde med læger (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver om der er indgået aftaler med læger på sygehus, så det er entydigt for personalet i den kommunale hjemmesygepleje, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling, medicingivning m.v. Tabel 8.1. Faste læger på plejecentre og botilbud Kolonne 1-7: Angiver hvor langt kommunen er kommet med at få tilknyttet faste læger til kommunens plejecentre? (1) Kommunen er ikke startet. 2) Kommunen har valgt at implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af kommunens personale 3) Kommunen er i dialog med lægerne i det kommunallægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre 4) Kommunen er i gang og har tilknyttet læger på op til 50 pct. af kommunens plejecentre 5) Kommunen er delvist i mål og har tilknyttet læger til mere end 50 pct. af kommunens plejecentre 6) Ordningen om faste læger på plejecentre er fuldt implementeret på kommunens plejecentre. 7) Det har ikke være muligt at indgå aftaler med de praktiserende læger.) Tabel 8.2. Faste læger på plejecentre og botilbud (fortsat) Kolonne 1-7: Angiver hvor langt kommunen er kommet med at få tilknyttet faste læger til længerevarende botilbud efter serviceloven 108 for borgere med psykiske lidelser (1) Kommunen er ikke startet. 2) Kommunen har valgt at implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af kommunens personale 3) Kommunen er i dialog
5 NOTAT med lægerne i det kommunallægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre 4) Kommunen er i gang og har tilknyttet læger på op til 50 pct. af kommunens plejecentre 5) Kommunen er delvist i mål og har tilknyttet læger til mere end 50 pct. af kommunens plejecentre 6) Ordningen om faste læger på plejecentre er fuldt implementeret på kommunens plejecentre. 7) Det har ikke være muligt at indgå aftaler med de praktiserende læger. 8) Kommune har ikke 108 tilbud efter serviceloven) Tabel 9.1. Sundhedshuse Kolonne 1: Angiver om kommunen har etableret et fysisk sundhedscenter/sundhedshus Kolonne 2: Angiver om kommunen har tilbud til borgere med kronisk sygdom organiseret som et murstensløst sundhedscenter/-hus Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 6 Tabel Opgaver fra sygehus Kolonne 1: Angiver om kommunens akutfunktion, eller den almindelige hjemmesygepleje i øvrigt, varetager særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi Kolonne 2-6: Angiver hvilke behandlingsopgaver det konkret drejer sig om (1) hjemmedialyse, 2) kemoterapi, 3) blodtransfusioner, 4) intravenøs medicinsk behandling, 5) andre) (pct. beregnet af kommuner, der varetager opgaver, som tidligere lå i sygehusregi) Kolonne 7-11: Angiver om kommunen har indgået aftale med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser inden for følgende områder: 1) hjemmedialyse, 2) kemoterapi, 3) blodtransfusioner, 4) intravenøs medicinsk behandling, 5) andre (pct. beregnet af kommuner, der varetager opgaver, som tidligere lå i sygehusregi) Tabel Kommunens planlægning for 2018 Kolonne 1-5: Angiver, om kommunen har planlagt at styrke indsatsen i den kommunale akutfunktion i Kolonne 1 angiver, at kommunen vil opnormere antallet af medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation. Kolonne 2 angiver at kommunen vil ansætte sundhedsfagligt personale med større og mere relevant erhvervserfaring. Kolonne 3 angiver at kommunen allerede har prioriteret en styrkelse af kapacitet og/eller faglighed de seneste år. Kolonne 4 angiver, at kommunen ikke har prioriteret yderligere midler i Tabel Kommunens planlægning for 2018 (fortsat) Kolonne 1-6: Angiver om kommune planlægger en styrket indsats i hjemmesygeplejen i Kolonne 1 angiver om kommunen planlægger et bredt fagligt løft af SOSU- assistenter og SOSU hjælpere, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personer med stor borgerkontakt fx terapeuter til at reagere systematisk på observationer på funktionstab eller begyndende sygdom hos borgeren. Kolonne 2 angiver om kommunen planlægger et bredt fagligt løft i de kliniske kompetencer i hjemmesygeplejen. Kolonne 3 angiver om kommunen planlægger et målrettet kompetenceløft til en mindre gruppe af sygeplejersker og evt. terapeuter, vedrørende de kliniske kompetencer i forhold til tidlig opsporing og håndtering af mere komplekse sygeplejefaglige opgaver, herunder kompetencer til at handle på egne og andre medarbejderes observationer. Kolonne 4 angiver at kommunen allerede gennem de
6 NOTAT seneste år har prioriteret et kompetenceløft i hjemmesygeplejen. Kolonne 5 angiver at kommunen ikke udover de allerede planlagte initiativer har prioriteret yderligere midler i budget 2018 til at styrke kompetencerne i hjemmesygeplejen. Kolonne 6 angiver, at kommunen har svaret "andet". Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af 6
7 Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Kræft Artrose (Slidgigt) Angst og Ja Hjertekar Diabetes Lænderyg depression Kun Generiske tilbud Planlægger inden for 1/2 år Nej Landsplan Sep % 98% 98% 96% 74% 42% 62% 13% 35% 2% 63% Nov % 98% 98% 98% 79% 45% 64% 12% 37% 1% 62% Hovedstaden Sep % 100% 100% 100% 100% 38% 45% 10% 76% 0% 24% Sjælland Sep % 100% 100% 100% 82% 59% 71% 12% 47% 0% 53% Syddanmark Sep % 95% 95% 86% 36% 27% 82% 9% 14% 0% 86% Midtjylland Sep % 95% 95% 95% 79% 42% 63% 26% 5% 11% 84% Nordjylland Sep % 100% 100% 100% 64% 55% 55% 9% 0% 0% 100% Nov % 100% 100% 100% 64% 64% 36% 9% 0% 0% 100% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
8 Tabel 1.2 Forebyggelsestilbud til borgere m. kronisk sygdom Forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere m. kronisk sygdom Andel borgere med kronisk sygdom der gennemfører et forebyggelsestilbud* Mænd i forskellige aldre Særligt udsatte grupper Andre grupper Nej 0-25% 25-50% 50-75% % Landsplan Sep % 40% 34% 39% 26% 7% 28% 39% Hovedstaden Sep % 46% 29% 36% 32% 5% 21% 42% Sjælland Sep % 35% 47% 35% 0% 0% 67% 33% Syddanmark Sep % 36% 36% 45% 23% 15% 15% 46% Midtjylland Sep % 37% 32% 42% 42% 8% 33% 17% Nordjylland Sep % 45% 27% 36% 0% 0% 25% 75% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner, der opgør hvor stor en andel af borgerne, som gennemfører et forebyggelsestilbud
9 Tabel 2.1 Hjerneskadeområdet Tilrettelæggelse af genoptræning på avanceret niveau til borgere med hjerneskade ud fra de fastlagte kriterier i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade Hjerneskadekoordinatorfun ktion eller et koordinerende team? Avanceret genoptræning varetages af fagpersoner m. særlige kompetencer inden for deres fagområde og med den nødvendige volumen Samarbejder med andre kommuner for at sikre de særlige kompetencer og volumen Samarbejder med specialiserede tilbud for at sikre de særlige kompetencer og volumen Har endnu ikke implementeret Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer Hjerneskade koordinatorfunktion Hjerneskade koordinerende team Ingen af delene Sep % 11% 53% 4% 69% 27% 4% Landsplan Nov % 30% Hovedstaden Sep % 17% 66% 0% 69% 24% 7% Sjælland Sep % 0% 59% 0% 65% 35% 0% Syddanmark Sep % 9% 50% 5% 64% 32% 5% Midtjylland Sep % 11% 32% 11% 74% 26% 0% Sep % 18% 55% 9% 82% 9% 9% Nordjylland Nov % 36% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
10 3.1 Palliation Videndeling for at sikre og løfte kompetenceniveauet ift. basal palliative indsats Personale med palliative kompetencer på basalt niveau, med mulighed for at aflægge hjemmebesøg døgnet rundt Indgår i palliative netværk på tværs af kommuner Efteruddannelse af relevante medarbejdere Har nøglepersoner, som sikrer kommunikation og videnspredning mellem det regionale palliative team og øvrig sundhedspersonale Andet Ja Nej, men kommunen planlægger at prioritere det Nej Landsplan Sep % 83% 74% 24% 91% 4% 5% Hovedstaden Sep % 90% 62% 28% 86% 10% 3% Sjælland Sep % 82% 94% 18% 82% 6% 12% Syddanmark Sep % 77% 73% 36% 100% 0% 0% Midtjylland Sep % 74% 74% 21% 89% 0% 11% Nordjylland Sep % 91% 82% 9% 100% 0% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
11 Tabel 4.1 Demensområdet Har kommunen formuleret en politik på demensområdet? Indsatser der skal styrke kommunens indsats på demensområdet Ja Kommunen påtænker at formulere en inden for det næste ½ år Nej Tilbud om fysisk træning og aktiviteter til demente Andre Støtte og Kompetence rådgivning udvikling af til pårørende pleje- og til mennesker sundhedspersonale, med demens der er i kontakt med demente borgere Kommunen har ikke iværksat initiativer på demensområdet Landsplan Sep % 16% 18% 99% 95% 83% 57% 0% Hovedstaden Sep % 17% 31% 100% 93% 79% 62% 0% Sjælland Sep % 29% 18% 100% 100% 94% 35% 0% Syddanmark Sep % 14% 14% 95% 95% 82% 82% 0% Midtjylland Sep % 16% 11% 100% 95% 89% 42% 0% Nordjylland Sep % 0% 9% 100% 91% 64% 55% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
12 Tabel 5.1 Kommunale akutfunktioner Akutfunktioner Akutfunktionens sundhedsfaglige personales relevante erhvervserfaring* Akutfunktion m. særlig sygeplejekompetence hele døgnet -Heraf akutteams -Heraf akutpladser Typisk mere end 5 år Typisk mellem Typisk mindre 2 og 5 års end 2 år/ relevant nyuddannet erhvervserfaring Landsplan Sep % 81% 71% 55% 40% 0% Nov % 54% 65% 54% 42% 4% Hovedstaden Sep % 76% 62% 67% 29% 0% Sjælland Sep % 71% 57% 79% 21% 0% Syddanmark Sep % 94% 75% 44% 44% 0% Midtjylland Sep % 82% 88% 35% 59% 0% Nordjylland Sep % 78% 78% 44% 56% 0% Nov % 73% 33% 56% 11% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion
13 Tabel 5.2 Kommunale akutfunktioner Sammensætning af det sundhedsfaglige personale i akutfunktionen* Sygeplejersker udgør ca.: SOSU-assistanter udgør ca.: Andre faggrupper udgør ca.: 25% 50% 75% 100% 0% 25% 50% 75% 0% 25% 50% eller derover Landsplan Sep % 14% 17% 55% 55% 21% 21% 4% 84% 16% 0% Nov % 8% 15% 44% 47% 14% 27% 12% 81% 17% 2% Hovedstaden Sep % 14% 5% 57% 57% 5% 29% 10% 86% 14% 0% Sjælland Sep % 7% 0% 57% 57% 0% 36% 7% 71% 29% 0% Syddanmark Sep % 19% 25% 56% 56% 31% 13% 0% 88% 13% 0% Midtjylland Sep % 18% 41% 41% 41% 53% 6% 0% 88% 12% 0% Nordjylland Sep % 11% 11% 67% 67% 11% 22% 0% 89% 11% 0% Nov % 9% 9% 73% 82% 0% 18% 0% 90% 10% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion
14 Hvor kommer henvisningerne til kommunens akutfunktion fra?* Praktiserende Vagtlæger/18 Sygehuset Hjemmesygeplejen Borgeren selv læger 13 eller pårørende Tabel 5.3 Kommunale akutfunktioner Vanskeligheder ift. rekruttering* Landsplan Sep % 87% 75% 71% 92% 39% Nov % 60% 61% 80% 31% Hovedstaden Sep % 73% 73% 55% 95% 41% Sjælland Sep % 93% 67% 67% 93% 40% Syddanmark Sep % 93% 73% 87% 93% 27% Midtjylland Sep % 100% 88% 88% 94% 29% Nordjylland Sep % 80% 70% 60% 80% 70% Nov % 100% 63% 100% 55% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion
15 Tabel 5.4 Kommunale akutfunktioner Foreligger samarbejdsaftale om rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud* Antal årsværk* Ja Nej Sygeplejersker SOSU-assistenter Landsplan Sep % 74% 0% Hovedstaden Sep % 81% 81% 28% Sjælland Sep % 93% 93% 12% Syddanmark Sep % 79% 79% 14% Midtjylland Sep % 65% 65% 11% Nordjylland Sep % 40% 40% 9% Brønderslev + 40,9 0 Frederikshavn + 97,9 årsværk, der 0 alle beskæftiger sig både med akutfunktion og alm. sygeplejefuktioner. Hjørring + Spørgsmålet kan ikke besvares, da alle kommunens sygeplejersker er uddannet til at varetage indsatser i akutfunktionen 0 Jammerbugt Læsø + 10,4 0 Mariagerfjord Morsø Rebild + Thisted Vesthimmerlands 0 Aalborg I alt 6 4 *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion
16 Tabel 6.1 Psykiatri Har kommunen etableret akuttilbud til borgere med psykiske lidelser? Ja Nej, men planlægger at etablere inden ½ år Har kommunen tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering? Ja Sep 2017 Landsplan Nov 2016 Hovedstaden Sep 2017 Sjælland Sep 2017 Syddanmark Sep 2017 Midtjylland Sep 2017 Sep 2017 Nordjylland Nov 2016 Med fast åbningstid for tlf. 69% 6% 69% 2% 80% 59% 76% 68% 74% 64% Med overnatningsm uligheder 6% 0% 11% 0% 76% 66% 82% 91% 68% 73% 66% 10% 66% Med udgående støtte 3% Hvis ja, hvilken type af akuttilbud Andre Efterud- Hvis ja, hvilke typer tiltag? dannelses- forløb Kompetenceprofiler Medicinpædagogik Sep % 65% 35% 21% 76% 50% 49% Landsplan Nov % 74% 31% 31% 73% 54% 55% Hovedstaden Sep % 42% 16% 21% 74% 53% 53% Sjælland Sep % 62% 46% 23% 79% 71% 36% Syddanmark Sep % 87% 40% 20% 75% 60% 50% Midtjylland Sep % 79% 36% 29% 77% 15% 46% Sep % 57% 57% 0% 75% 38% 63% Nordjylland Nov % 64% 36% 36% 89% 44% 44% Brønderslev + + Frederikshavn Hjørring + + Jammerbugt + Læsø Mariagerfjord + + Morsø + + Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
17 Tabel 6.2 Psykiatri (fortsat) Sundhedsfaglige kompetencer i kommunale socialpsykiatriske botilbud Ja, der er ansat sundhedsfagligt personale i alle botilbud Ja, der er ansat sundhedsfagligt personale i nogle botilbud Vi har formalisret samarbejde i hjemmesygeplejen Kommunen har ikke socialpsykiatriske botilbud Landsplan Sep % 40% 54% 8% Hovedstaden Sep % 55% 52% 10% Sjælland Sep % 18% 47% 6% Syddanmark Sep % 36% 59% 14% Midtjylland Sep % 37% 47% 0% Nordjylland Sep % 45% 73% 9% Brønderslev + Frederikshavn + Hjørring + + Jammerbugt + + Læsø + Mariagerfjord + + Morsø + + Rebild + Thisted + + Vesthimmerlands + + Aalborg + + I alt
18 Tabel 7.1 Samarbejde med læger Rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en afgrænset patientgruppe Rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis Ja, kommunen anvender rammedelegationer Nej, men det planlægges indenfor det næste 1/2 år Nej, har Nej, har ikke en ikke læge ansat i behov kommunen Ja, kommunen Nej, men har indgået aftale det om med almen planlægges praksis konkrete inden for patienter i lægens det næste ½ praksis år Nej, almen praksis ønsker ikke at indgå aftale Nej, kommunen mener ikke der er behov for aftale Landsplan Sep % 26% 31% 6% 36% 29% 21% 14% Nov % 31% 30% 7% 30% 24% 20% 22% Hovedstaden Sep % 14% 41% 10% 45% 14% 17% 24% Sjælland Sep % 12% 35% 6% 47% 29% 18% 6% Syddanmark Sep % 45% 23% 5% 23% 36% 32% 9% Midtjylland Sep % 47% 21% 5% 21% 42% 26% 11% Nordjylland Sep % 0% 27% 0% 45% 27% 9% 18% Nov % 9% 36% 0% 55% 9% 27% 9% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
19 Tabel 7.2 Samarbejde med læger (fortsat) Er der aftaler med læger på sygehus, så det er entydigt for den kommunale hjemmesygepleje, hvem der skal kontaktes om patientens behandling, medicingivning m.v. Ja, for størstedelen af kommunens patienter Nej, ikke for størstedelen af kommunens patienter Landsplan Sep % 54% Nov % 32% Hovedstaden Sep % 69% Sjælland Sep % 53% Syddanmark Sep % 36% Midtjylland Sep % 47% Nordjylland Sep % 64% Nov % 27% Brønderslev - + Frederikshavn - + Hjørring + - Jammerbugt - + Læsø - + Mariagerfjord - + Morsø + - Rebild + - Thisted - + Vesthimmerlands + - Aalborg - + I alt 4 7
20 Tabel 8.1 Faste læger på plejecentre og botilbud Status for tilknytning af faste læger på plejecentre Er ikke startet Vi implementerer andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning Har dialog med lægerne KLU om at matche læger og plejecentre Har tilknyttet Har tilknyttet læger på op til læger til mere 50 pct. af end 50 pct. af plejecentrene plejecentrene Faste læger er Ikke muligt at fuldt indgå aftaler implementeret med almen på kommunens praksis plejecentre Landsplan Sep % 6% 21% 34% 17% 11% 8% Nov % 62% 1% 3% Hovedstaden Sep % 0% 21% 41% 21% 10% 7% Sjælland Sep % 12% 29% 18% 12% 18% 6% Syddanmark Sep % 9% 9% 45% 18% 18% 0% Midtjylland Sep % 11% 26% 16% 21% 5% 16% Nordjylland Sep % 0% 27% 45% 9% 0% 18% Nov % 73% 0% 9% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
21 Tabel 8.2 Faste læger på plejecentre og botilbud (fortsat) Hvor langt er I kommet med at få tilknyttet faste læger til længerevarende botilbud efter serviceloven 108 for borgere med psykiske lidelser? Er ikke Vi startet implementerer andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning Dialog med lægerne i KLU om at matche læger og botilbud Tilknyttet Tilknyttet læger på op læger til mere til 50 pct. af end 50 pct. af botilbud botilbud Faste læger er Ikke muligt fuldt at indgå implementeret aftaler med på kommunens almen botilbud praksis Har ikke 108 tilbud efter serviceloven Landsplan Sep % 5% 12% 0% 0% 1% 6% 39% Hovedstaden Sep % 3% 7% 0% 0% 0% 0% 41% Sjælland Sep % 6% 12% 0% 0% 6% 6% 35% Syddanmark Sep % 14% 14% 0% 0% 0% 0% 36% Midtjylland Sep % 0% 26% 0% 0% 0% 16% 26% Nordjylland Sep % 0% 0% 0% 0% 0% 18% 64% Brønderslev Frederikshavn Hjhørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
22 Tabel 9.1 Sundhedshuse Har kommunen etableret et sundhedshus/sundhedscenter? Ja, et fysisk sundhedshus/sundhedscenter Ja, et murstensløst sundhedshus/sundhedscenter Landsplan Sep % 41% Nov % Hovedstaden Sep % 52% Sjælland Sep % 35% Syddanmark Sep % 50% Midtjylland Sep % 32% Nordjylland Sep % 18% Nov % Brønderslev + - Frederikshavn + - Hjørring + - Jammerbugt + - Læsø - + Mariagerfjord + - Morsø + - Rebild + + Thisted - - Vesthimmerlands + - Aalborg + - I alt 9 2
23 Tabel 10.1 Opgaver fra sygehus Varetager kommunen, særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi? Hvilke behandlingsopgaver det konkret drejer sig om?* Har kommunen indgået aftale med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser inden for særlige områder?** Ja Hjemmedialyse Kemoterapi Blod- Intravenøtransfusioner cinsk medibehandling Andre Hjemmedialyse Kemoterapi Blod- Intravenøs Andre trans- fusio- ner cinsk medibehandling Landsplan Sep % 78% 43% 3% 72% 32% 60% 20% 2% 32% 23% Nov % 81% 36% 2% 78% 100% Hovedstaden Sep % 68% 32% 4% 60% 20% 81% 10% 5% 24% 29% Sjælland Sep % 80% 47% 0% 60% 47% 86% 57% 0% 29% 57% Syddanmark Sep % 76% 52% 0% 67% 52% 81% 69% 0% 38% 38% Midtjylland Sep % 88% 41% 12% 94% 18% 50% 0% 6% 81% 19% Nordjylland Sep % 90% 50% 0% 90% 20% 90% 10% 0% 20% 10% Nov % 82% 73% 9% 100% 100% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmål er kun stillet til kommuner, som varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi **Tal er baseret på samme antal kommuner der har svaret, at de varetager opgaver der tidligere lå i sygehusregi
24 Tabel 11.1 Kommunernes planlægning for 2018 Planlægger kommunen en styrket indsats i 2018 i den kommunale akutfunktion? Ja, at opnormere i Ja, at ansætte antallet af medarbejdere sundhedsfagligt med en sundhedsfaglig autoriseret personale autorisation med større/mere relevant erhvervserfaring Nej, har allerede prioriteret en styrkelse af kapacitet og/eller faglighed i akutfunktionen de seneste år Nej, har ikke prioriteret yderligere midler til at styrke akutfunktionen i 2018 Landsplan Sep % 40% 28% 13% Nov % 30% 16% 15% Hovedstaden Sep % 45% 10% 7% Sjælland Sep % 24% 47% 24% Syddanmark Sep % 36% 50% 14% Midtjylland Sep % 42% 16% 16% Nordjylland Sep % 55% 18% 9% Nov % 16% 47% 16% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
25 Tabel 11.2 Kommunernes planlægning for 2018 (fortsat) Planlægger kommunen en styrket indsats i 2018 i den kommunale hjemmesygepleje? Ja, kommunen planlægger et bredt fagligt løft af sundhedsfagligt personale Ja, kommunen planlægger et bredt fagligt løft i de kliniske kompetencer i hjemmesygeplejen Ja, kommunen planlægger et målrettet kompetenceløft til en mindre gruppe af sygeplejersker og evt. terapeuter Nej, har allerede prioriteret et kompetenceløft i hjemmesygeplejen de seneste år Nej, der er ikke prioriteret yderligere midlertil at styrke kompetencerne i hjemmesygeplejen i 2017 Andet Landsplan Sep % 47% 35% 12% 12% 15% Nov % 50% 35% 7% 10% Hovedstaden Sep % 52% 21% 17% 21% 10% Sjælland Sep % 29% 41% 18% 18% 29% Syddanmark Sep % 55% 36% 9% 5% 18% Midtjylland Sep % 47% 37% 5% 5% 11% Nordjylland Sep % 45% 55% 9% 9% 9% Nov % 45% 36% 9% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereKL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Læs mereSept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - -
Tabel 1 Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Systematisk opfølgning på effekt af indsats Diabetes Hjertekar KOL Kræft Muskelskelet Ja Nej Planlægger i 2015 Sept. 2014 100%
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereMod et sundhedsvæsen på to stærke ben?
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.4 Fordeling af flygtninge 2014...2 Bilag 1: Flygtningefordeling 2014...2 Bilag 2: Flygtningefordeling 2014 (borgmesterbrev)...5 3.6 Oplæg fra
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereE-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?
E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? Anders Kjærulff Direktør i Silkeborg Kommune Stor ændring af sundhedsvæsenet: Løkke skaber
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereKvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereKommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-
Læs mereModeller. Modeller for samarbejde mellem
Modeller Modeller for samarbejde mellem kommunerne og Infektionshygiejnen i Region Nordjylland Hobrovej 42 A 9000 Aalborg infektionshygiejne@rn.dk Tlf. 97665000 3. maj 2016 Modeller for samarbejde mellem
Læs mereNational handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient
National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Sundhed
1 Velfærdens Danmarkskort - Sundhed Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget
Læs mere12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt
Læs mereOpfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november
Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for
Læs mereNye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereINDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET
16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereSUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD
INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD DSÆT EMNE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD KL`s Handicap og Psykiatrikonference session 8 v/ Chefkonsulenterne
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereInspiration til samarbejde Regioner og kommuner
Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner Inspiration til samarbejde 1 Inspiration til samarbejde Hjerteforeningen ønsker i samarbejde med andre at vinde et sundere og bedre liv for alle. I denne
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereHvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Furix til hjerte- og lungepatienter Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Læs mereLedelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis
Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende
Læs mereAkutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning
Akutfunktion i ældreplejen Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Baggrund for akutfunktion Nye kvalitetstandarter fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs merePulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper
Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Oversigt over projekter, der har modtaget midler. Ansøger Projekt Bevilget
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereFælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde
Indledning KL foretager løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereKommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)
Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mere26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereKommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereKVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD
KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereKvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser
Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Formål Understøtte ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktiner på tværs af landet.
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs merekvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD
kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder - et redskab til at arbejde med det kommunale serviceniveau Her findes love og regler om kvalitetsstandarder Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs merePå baggrund af data udvalgte kommunerne i alt 20 borgere pr. kommune, der opfyldte kriterierne for at indgå i TIT.
Patientforløb Projektleder Anja Kallestrup Direkte +4540164261 anjkal@rn.dk 7. november 2018 TIT Audit - afrapportering På DÆMP styregruppemøde d 24. august 2018 blev der besluttet at gennemføre en audit
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer
Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.
Læs mere