KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller"

Transkript

1 NOTAT KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser. Seneste undersøgelse, som dette notat omhandler, er gennemført i september Data viser således status i kommunerne pr. september Anvendelsen af data Data fra undersøgelsen bliver anvendt til at følge og dokumentere udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne samt i KL s løbende interessevaretagelse. Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 6 Enkelte data indrapporteres også til Sundhedsministeriet som led i opfølgningen på bl.a. Handlingsplan for den ældre medicinske patient og Demenshandlingsplanen. Data kan ligeledes anvendes i en drøftelse af udviklingen i det nære sundhedsvæsen i den enkelte kommune og i KKR. Tabellernes opbygning Tabellerne viser de mest centrale data på lands- og regionsniveau. Øverst i tabellerne vises lands- og regionstal med en procentsats. Herunder viser tabellerne svarene på kommuneniveau i det relevante KKR. Er der svaret "ja" i spørgsmålet angives det med et +, mens et nej angives med et -. Hvor spørgsmålet ikke er besvaret, fremgår et blankt felt. Tabelbemærkninger Neden for fremgår, hvilke spørgsmål, der danner baggrund for de viste oplysninger i tabellerne. Tabel 1.1: Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Kolonne 1-8: Angiver de kommuner, der har forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom for følgende diagnosegrupper: Type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL, kræft, muskel-skelet-lidelser, angst og depression (kan også omfatte generiske tilbud, der retter sig mod flere af de neden for nævnte sygdomme). Kolonne 9-11: Angiver om kommunerne har et formaliseret samarbejde (fx deling af medarbejdere og/eller borgere eller fælles lokaler) med andre kommuner om et eller flere forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Tabel 1.2: Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (fortsat) Kolonne 1-4: Angiver om kommunen har forebyggelsestilbud som er målrettet særlige grupper af borgere med kronisk sygdom.

2 NOTAT Kolonne 5-8: Angiver hvor stor en andel af kommunens borgere med kronisk sygdom, der gennemfører et forebyggelsestilbud (pct. beregnet af kommuner, der har svaret, at de opgør hvor mange af kommunens borgere med kronisk sygdom i alt, der gennemfører et forebyggelsestilbud.) Tabel 2.1. Hjerneskadeområdet Kolonne 1-4: Angiver om kommunen har tilrettelagt genoptræning på avanceret niveau til borgere med hjerneskade ud fra de fastlagte kriterier i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade (svarmuligheder: 1) Avanceret genoptræning varetages i kommunen af fagpersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde og med den nødvendige volumen. 2) Kommunen samarbejder med andre kommuner for at sikre de særlige kompetencer og volumen. 3) Kommunen samarbejder med specialiserede tilbud for at sikre de særlige kompetencer og volumen. 4) Kommunen har endnu ikke implementeret Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade.) Kolonne 5-7: Angiver om kommunen en hjerneskadekoordinatorfunktion eller et koordinerende team. Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 6 Tabel 3.1. Palliation Kolonne 1-4: Angiver om kommunen planlægger løbende videndeling med henblik på at sikre og løfte kompetenceniveauet blandt det sundhedsfaglige personale i forhold til den basale palliative indsats? Kolonne 5-7: Angiver om kommunen har personale med palliative kompetencer på basalt niveau, som har mulighed for at aflægge hjemmebesøg døgnet rundt. Tabel 4.1. Demensområdet Kolonne 1-3: Angiver om kommunen har formuleret en politik på demensområdet Kolonne 4-8: Angiver om kommunen, for at styrke indsatsen på demensområdet, har iværksat indsatser på følgende områder (støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens, kompetenceudvikler pleje- og sundhedspersonale, der er i kontakt med demente borgere, tilbud om fysisk træning og aktiviteter til demente, andre områder) Tabel 5.1. Kommunale akutfunktioner Kolonne 1: Angiver om kommunen har en akutfunktion (team og/eller plads) Kolonne 2: Angiver om kommunen har etableret akutteams med særlig sygeplejekompetence hele døgnet (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 3: Angiver om kommunen har etableret akutpladser med særlig sygeplejekompetence hele døgnet (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 4-6: Angiver hvor mange års relevant erhvervserfaring det sundhedsfagligt autoriserede personale (sygeplejersker og sosuassistenter) typisk har inden ansættelse i akutfunktionen, fx fra ansættelser på relevante hospitalsafdelinger (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Tabel 5.2. Kommunale akutfunktioner (fortsat)

3 NOTAT Kolonne 1-11: Angiver hvordan sammensætningen af det sundhedsfaglige personale (typisk sygeplejersker og sosu-assistenter) er i akutfunktionen (Kolonne 1-4: Sygeplejersker udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct., Kolonne 5-8: Sosu-assistenter udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct., Kolonne 9-11: Andre faggrupper udgør af det samlede sundhedsfaglige personale ca. x pct.) (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Tabel 5.3. Kommunale akutfunktioner (fortsat) Kolonne 1: Angiver om kommunen oplever vanskeligheder med at rekruttere erfarne sygeplejersker og sosu-assistenter til akutfunktionen (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 2-5: Angiver hvorfra henvisningerne til kommunens akutfunktion (akutteams og/eller akutpladser) kommer (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 6 Tabel 5.4. Kommunale akutfunktioner (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver om rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud er fastlagt i en samarbejdsaftale (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion) Kolonne 3-4: Angiver hvor mange fuldtidsansatte hhv. sygeplejersker og sosu-assistenter i indeværende år (antal årsværk (fuldtidsansatte)) som primært beskæftiger sig med indsatser i akutfunktionen Tabel 6.1. Psykiatri Kolonne 1-2 øverst: Angiver om kommunen har eller planlægger at etablere akuttilbud med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser Kolonne 1-4 nederst: Angiver hvilke typer af akuttilbud kommunen har etableret. (1) Akuttilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov, 2) Akuttilbud med overnatningsmulighed ved akutte behov, 3) Akuttilbud med udgående støtte v. akutte behov, 4) Andre) (pct. beregnet af kommuner med akutfunktion til borgere med psykiske lidelser) Kolonne 5-7 øverst: Angiver om kommunen har tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykiske lidelser Kolonne 5-7 nederst: Angiver hvilke typer af tiltag (ift. medicinhåndtering) kommunen har. (1) Kommunen har (efter)uddannelsesforløb inden for medicinområdet for medarbejdere i socialpsykiatrien. 2) Kommunen har kompetenceprofiler for de faggrupper, der beskæftiger sig med medicinhåndtering. 3) Kommunen arbejder med medicinpædagogik) (pct. beregnet af kommuner, der har tiltag ift. medicinhåndtering) Tabel 6.2. Psykiatri (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver kommuner, der har svaret, at der er ansat autoriseret sundhedsfagligt personale til at varetage sundhedsfaglige opgaver og indgå i sundhedsfremmende indsatser i de kommunale socialpsykiatriske botilbud i hhv. alle eller nogle botilbud. Kolonne 3: Angiver kommuner, der har svaret, at den kommunale socialpsykiatri har etableret et formaliseret samarbejde med hjemmesygeplejen om at løse sundhedsfaglige opgaver på botilbud Kolonne 4: Angiver kommuner, der har svaret, at de ikke har socialpsykiatriske botilbud.

4 NOTAT Tabel 7.1. Samarbejde med læger Kolonne 1-4: Angiver om kommunen anvender rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en afgrænset patientgruppe (fx til blodprøver eller måling af blodsukker på en borger med diabetes) udarbejdet af en læge ansat i kommunen, fx en praksiskonsulent. (1) Ja, kommunen anvender rammedelegationer til undersøgelsesopgaver udarbejdet af en læge, som er ansat i kommunen (fx en praksiskonsulent eller kommunal læge). 2) Nej, men kommunen planlægger inden for det næste 1/2 år, at lade en læge, som er ansat i kommunen (fx en praksiskonsulent eller kommunal læge) udarbejde rammedelegationer til undersøgelsesopgaver. 3) Nej, vores kommune har ikke en læge, som er ansat i kommunen, der kan udarbejde rammedelegationer til undersøgelsesopgaver. 4) Nej, vores kommune har ikke behov for at anvende rammedelegation til undersøgelsesopgaver i den daglige praksis i hjemmesygeplejen.) Kolonne 5-8: Angiver om kommunen har indgået aftaler med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis (fx til, at hjemmesygeplejen kan give en borger medicin efter behov). (1) Ja, kommunen har indgået aftale med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis. 2) Nej, men kommunen planlægger inden for det næste ½ år at indgå aftale med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis. 3) Nej, de alment praktiserende læger ønsker ikke at indgå aftale med kommunen om rammedelegationer til konkrete patienter. 4) Nej, kommunen mener ikke der er behov for at indgå aftale med praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis) Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 6 Tabel 7.2. Samarbejde med læger (fortsat) Kolonne 1-2: Angiver om der er indgået aftaler med læger på sygehus, så det er entydigt for personalet i den kommunale hjemmesygepleje, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling, medicingivning m.v. Tabel 8.1. Faste læger på plejecentre og botilbud Kolonne 1-7: Angiver hvor langt kommunen er kommet med at få tilknyttet faste læger til kommunens plejecentre? (1) Kommunen er ikke startet. 2) Kommunen har valgt at implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af kommunens personale 3) Kommunen er i dialog med lægerne i det kommunallægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre 4) Kommunen er i gang og har tilknyttet læger på op til 50 pct. af kommunens plejecentre 5) Kommunen er delvist i mål og har tilknyttet læger til mere end 50 pct. af kommunens plejecentre 6) Ordningen om faste læger på plejecentre er fuldt implementeret på kommunens plejecentre. 7) Det har ikke være muligt at indgå aftaler med de praktiserende læger.) Tabel 8.2. Faste læger på plejecentre og botilbud (fortsat) Kolonne 1-7: Angiver hvor langt kommunen er kommet med at få tilknyttet faste læger til længerevarende botilbud efter serviceloven 108 for borgere med psykiske lidelser (1) Kommunen er ikke startet. 2) Kommunen har valgt at implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af kommunens personale 3) Kommunen er i dialog

5 NOTAT med lægerne i det kommunallægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre 4) Kommunen er i gang og har tilknyttet læger på op til 50 pct. af kommunens plejecentre 5) Kommunen er delvist i mål og har tilknyttet læger til mere end 50 pct. af kommunens plejecentre 6) Ordningen om faste læger på plejecentre er fuldt implementeret på kommunens plejecentre. 7) Det har ikke være muligt at indgå aftaler med de praktiserende læger. 8) Kommune har ikke 108 tilbud efter serviceloven) Tabel 9.1. Sundhedshuse Kolonne 1: Angiver om kommunen har etableret et fysisk sundhedscenter/sundhedshus Kolonne 2: Angiver om kommunen har tilbud til borgere med kronisk sygdom organiseret som et murstensløst sundhedscenter/-hus Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 6 Tabel Opgaver fra sygehus Kolonne 1: Angiver om kommunens akutfunktion, eller den almindelige hjemmesygepleje i øvrigt, varetager særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi Kolonne 2-6: Angiver hvilke behandlingsopgaver det konkret drejer sig om (1) hjemmedialyse, 2) kemoterapi, 3) blodtransfusioner, 4) intravenøs medicinsk behandling, 5) andre) (pct. beregnet af kommuner, der varetager opgaver, som tidligere lå i sygehusregi) Kolonne 7-11: Angiver om kommunen har indgået aftale med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser inden for følgende områder: 1) hjemmedialyse, 2) kemoterapi, 3) blodtransfusioner, 4) intravenøs medicinsk behandling, 5) andre (pct. beregnet af kommuner, der varetager opgaver, som tidligere lå i sygehusregi) Tabel Kommunens planlægning for 2018 Kolonne 1-5: Angiver, om kommunen har planlagt at styrke indsatsen i den kommunale akutfunktion i Kolonne 1 angiver, at kommunen vil opnormere antallet af medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation. Kolonne 2 angiver at kommunen vil ansætte sundhedsfagligt personale med større og mere relevant erhvervserfaring. Kolonne 3 angiver at kommunen allerede har prioriteret en styrkelse af kapacitet og/eller faglighed de seneste år. Kolonne 4 angiver, at kommunen ikke har prioriteret yderligere midler i Tabel Kommunens planlægning for 2018 (fortsat) Kolonne 1-6: Angiver om kommune planlægger en styrket indsats i hjemmesygeplejen i Kolonne 1 angiver om kommunen planlægger et bredt fagligt løft af SOSU- assistenter og SOSU hjælpere, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personer med stor borgerkontakt fx terapeuter til at reagere systematisk på observationer på funktionstab eller begyndende sygdom hos borgeren. Kolonne 2 angiver om kommunen planlægger et bredt fagligt løft i de kliniske kompetencer i hjemmesygeplejen. Kolonne 3 angiver om kommunen planlægger et målrettet kompetenceløft til en mindre gruppe af sygeplejersker og evt. terapeuter, vedrørende de kliniske kompetencer i forhold til tidlig opsporing og håndtering af mere komplekse sygeplejefaglige opgaver, herunder kompetencer til at handle på egne og andre medarbejderes observationer. Kolonne 4 angiver at kommunen allerede gennem de

6 NOTAT seneste år har prioriteret et kompetenceløft i hjemmesygeplejen. Kolonne 5 angiver at kommunen ikke udover de allerede planlagte initiativer har prioriteret yderligere midler i budget 2018 til at styrke kompetencerne i hjemmesygeplejen. Kolonne 6 angiver, at kommunen har svaret "andet". Dato: 16. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: FRBE@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af 6

7 Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Kræft Artrose (Slidgigt) Angst og Ja Hjertekar Diabetes Lænderyg depression Kun Generiske tilbud Planlægger inden for 1/2 år Nej Landsplan Sep % 98% 98% 96% 74% 42% 62% 13% 35% 2% 63% Nov % 98% 98% 98% 79% 45% 64% 12% 37% 1% 62% Hovedstaden Sep % 100% 100% 100% 100% 38% 45% 10% 76% 0% 24% Sjælland Sep % 100% 100% 100% 82% 59% 71% 12% 47% 0% 53% Syddanmark Sep % 95% 95% 86% 36% 27% 82% 9% 14% 0% 86% Midtjylland Sep % 95% 95% 95% 79% 42% 63% 26% 5% 11% 84% Nordjylland Sep % 100% 100% 100% 64% 55% 55% 9% 0% 0% 100% Nov % 100% 100% 100% 64% 64% 36% 9% 0% 0% 100% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

8 Tabel 1.2 Forebyggelsestilbud til borgere m. kronisk sygdom Forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere m. kronisk sygdom Andel borgere med kronisk sygdom der gennemfører et forebyggelsestilbud* Mænd i forskellige aldre Særligt udsatte grupper Andre grupper Nej 0-25% 25-50% 50-75% % Landsplan Sep % 40% 34% 39% 26% 7% 28% 39% Hovedstaden Sep % 46% 29% 36% 32% 5% 21% 42% Sjælland Sep % 35% 47% 35% 0% 0% 67% 33% Syddanmark Sep % 36% 36% 45% 23% 15% 15% 46% Midtjylland Sep % 37% 32% 42% 42% 8% 33% 17% Nordjylland Sep % 45% 27% 36% 0% 0% 25% 75% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner, der opgør hvor stor en andel af borgerne, som gennemfører et forebyggelsestilbud

9 Tabel 2.1 Hjerneskadeområdet Tilrettelæggelse af genoptræning på avanceret niveau til borgere med hjerneskade ud fra de fastlagte kriterier i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for hjerneskade Hjerneskadekoordinatorfun ktion eller et koordinerende team? Avanceret genoptræning varetages af fagpersoner m. særlige kompetencer inden for deres fagområde og med den nødvendige volumen Samarbejder med andre kommuner for at sikre de særlige kompetencer og volumen Samarbejder med specialiserede tilbud for at sikre de særlige kompetencer og volumen Har endnu ikke implementeret Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer Hjerneskade koordinatorfunktion Hjerneskade koordinerende team Ingen af delene Sep % 11% 53% 4% 69% 27% 4% Landsplan Nov % 30% Hovedstaden Sep % 17% 66% 0% 69% 24% 7% Sjælland Sep % 0% 59% 0% 65% 35% 0% Syddanmark Sep % 9% 50% 5% 64% 32% 5% Midtjylland Sep % 11% 32% 11% 74% 26% 0% Sep % 18% 55% 9% 82% 9% 9% Nordjylland Nov % 36% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

10 3.1 Palliation Videndeling for at sikre og løfte kompetenceniveauet ift. basal palliative indsats Personale med palliative kompetencer på basalt niveau, med mulighed for at aflægge hjemmebesøg døgnet rundt Indgår i palliative netværk på tværs af kommuner Efteruddannelse af relevante medarbejdere Har nøglepersoner, som sikrer kommunikation og videnspredning mellem det regionale palliative team og øvrig sundhedspersonale Andet Ja Nej, men kommunen planlægger at prioritere det Nej Landsplan Sep % 83% 74% 24% 91% 4% 5% Hovedstaden Sep % 90% 62% 28% 86% 10% 3% Sjælland Sep % 82% 94% 18% 82% 6% 12% Syddanmark Sep % 77% 73% 36% 100% 0% 0% Midtjylland Sep % 74% 74% 21% 89% 0% 11% Nordjylland Sep % 91% 82% 9% 100% 0% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

11 Tabel 4.1 Demensområdet Har kommunen formuleret en politik på demensområdet? Indsatser der skal styrke kommunens indsats på demensområdet Ja Kommunen påtænker at formulere en inden for det næste ½ år Nej Tilbud om fysisk træning og aktiviteter til demente Andre Støtte og Kompetence rådgivning udvikling af til pårørende pleje- og til mennesker sundhedspersonale, med demens der er i kontakt med demente borgere Kommunen har ikke iværksat initiativer på demensområdet Landsplan Sep % 16% 18% 99% 95% 83% 57% 0% Hovedstaden Sep % 17% 31% 100% 93% 79% 62% 0% Sjælland Sep % 29% 18% 100% 100% 94% 35% 0% Syddanmark Sep % 14% 14% 95% 95% 82% 82% 0% Midtjylland Sep % 16% 11% 100% 95% 89% 42% 0% Nordjylland Sep % 0% 9% 100% 91% 64% 55% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

12 Tabel 5.1 Kommunale akutfunktioner Akutfunktioner Akutfunktionens sundhedsfaglige personales relevante erhvervserfaring* Akutfunktion m. særlig sygeplejekompetence hele døgnet -Heraf akutteams -Heraf akutpladser Typisk mere end 5 år Typisk mellem Typisk mindre 2 og 5 års end 2 år/ relevant nyuddannet erhvervserfaring Landsplan Sep % 81% 71% 55% 40% 0% Nov % 54% 65% 54% 42% 4% Hovedstaden Sep % 76% 62% 67% 29% 0% Sjælland Sep % 71% 57% 79% 21% 0% Syddanmark Sep % 94% 75% 44% 44% 0% Midtjylland Sep % 82% 88% 35% 59% 0% Nordjylland Sep % 78% 78% 44% 56% 0% Nov % 73% 33% 56% 11% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion

13 Tabel 5.2 Kommunale akutfunktioner Sammensætning af det sundhedsfaglige personale i akutfunktionen* Sygeplejersker udgør ca.: SOSU-assistanter udgør ca.: Andre faggrupper udgør ca.: 25% 50% 75% 100% 0% 25% 50% 75% 0% 25% 50% eller derover Landsplan Sep % 14% 17% 55% 55% 21% 21% 4% 84% 16% 0% Nov % 8% 15% 44% 47% 14% 27% 12% 81% 17% 2% Hovedstaden Sep % 14% 5% 57% 57% 5% 29% 10% 86% 14% 0% Sjælland Sep % 7% 0% 57% 57% 0% 36% 7% 71% 29% 0% Syddanmark Sep % 19% 25% 56% 56% 31% 13% 0% 88% 13% 0% Midtjylland Sep % 18% 41% 41% 41% 53% 6% 0% 88% 12% 0% Nordjylland Sep % 11% 11% 67% 67% 11% 22% 0% 89% 11% 0% Nov % 9% 9% 73% 82% 0% 18% 0% 90% 10% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion

14 Hvor kommer henvisningerne til kommunens akutfunktion fra?* Praktiserende Vagtlæger/18 Sygehuset Hjemmesygeplejen Borgeren selv læger 13 eller pårørende Tabel 5.3 Kommunale akutfunktioner Vanskeligheder ift. rekruttering* Landsplan Sep % 87% 75% 71% 92% 39% Nov % 60% 61% 80% 31% Hovedstaden Sep % 73% 73% 55% 95% 41% Sjælland Sep % 93% 67% 67% 93% 40% Syddanmark Sep % 93% 73% 87% 93% 27% Midtjylland Sep % 100% 88% 88% 94% 29% Nordjylland Sep % 80% 70% 60% 80% 70% Nov % 100% 63% 100% 55% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion

15 Tabel 5.4 Kommunale akutfunktioner Foreligger samarbejdsaftale om rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud* Antal årsværk* Ja Nej Sygeplejersker SOSU-assistenter Landsplan Sep % 74% 0% Hovedstaden Sep % 81% 81% 28% Sjælland Sep % 93% 93% 12% Syddanmark Sep % 79% 79% 14% Midtjylland Sep % 65% 65% 11% Nordjylland Sep % 40% 40% 9% Brønderslev + 40,9 0 Frederikshavn + 97,9 årsværk, der 0 alle beskæftiger sig både med akutfunktion og alm. sygeplejefuktioner. Hjørring + Spørgsmålet kan ikke besvares, da alle kommunens sygeplejersker er uddannet til at varetage indsatser i akutfunktionen 0 Jammerbugt Læsø + 10,4 0 Mariagerfjord Morsø Rebild + Thisted Vesthimmerlands 0 Aalborg I alt 6 4 *Spørgsmålet er kun stillet til kommuner der har svaret, at de har en akutfunktion

16 Tabel 6.1 Psykiatri Har kommunen etableret akuttilbud til borgere med psykiske lidelser? Ja Nej, men planlægger at etablere inden ½ år Har kommunen tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering? Ja Sep 2017 Landsplan Nov 2016 Hovedstaden Sep 2017 Sjælland Sep 2017 Syddanmark Sep 2017 Midtjylland Sep 2017 Sep 2017 Nordjylland Nov 2016 Med fast åbningstid for tlf. 69% 6% 69% 2% 80% 59% 76% 68% 74% 64% Med overnatningsm uligheder 6% 0% 11% 0% 76% 66% 82% 91% 68% 73% 66% 10% 66% Med udgående støtte 3% Hvis ja, hvilken type af akuttilbud Andre Efterud- Hvis ja, hvilke typer tiltag? dannelses- forløb Kompetenceprofiler Medicinpædagogik Sep % 65% 35% 21% 76% 50% 49% Landsplan Nov % 74% 31% 31% 73% 54% 55% Hovedstaden Sep % 42% 16% 21% 74% 53% 53% Sjælland Sep % 62% 46% 23% 79% 71% 36% Syddanmark Sep % 87% 40% 20% 75% 60% 50% Midtjylland Sep % 79% 36% 29% 77% 15% 46% Sep % 57% 57% 0% 75% 38% 63% Nordjylland Nov % 64% 36% 36% 89% 44% 44% Brønderslev + + Frederikshavn Hjørring + + Jammerbugt + Læsø Mariagerfjord + + Morsø + + Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

17 Tabel 6.2 Psykiatri (fortsat) Sundhedsfaglige kompetencer i kommunale socialpsykiatriske botilbud Ja, der er ansat sundhedsfagligt personale i alle botilbud Ja, der er ansat sundhedsfagligt personale i nogle botilbud Vi har formalisret samarbejde i hjemmesygeplejen Kommunen har ikke socialpsykiatriske botilbud Landsplan Sep % 40% 54% 8% Hovedstaden Sep % 55% 52% 10% Sjælland Sep % 18% 47% 6% Syddanmark Sep % 36% 59% 14% Midtjylland Sep % 37% 47% 0% Nordjylland Sep % 45% 73% 9% Brønderslev + Frederikshavn + Hjørring + + Jammerbugt + + Læsø + Mariagerfjord + + Morsø + + Rebild + Thisted + + Vesthimmerlands + + Aalborg + + I alt

18 Tabel 7.1 Samarbejde med læger Rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en afgrænset patientgruppe Rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis Ja, kommunen anvender rammedelegationer Nej, men det planlægges indenfor det næste 1/2 år Nej, har Nej, har ikke en ikke læge ansat i behov kommunen Ja, kommunen Nej, men har indgået aftale det om med almen planlægges praksis konkrete inden for patienter i lægens det næste ½ praksis år Nej, almen praksis ønsker ikke at indgå aftale Nej, kommunen mener ikke der er behov for aftale Landsplan Sep % 26% 31% 6% 36% 29% 21% 14% Nov % 31% 30% 7% 30% 24% 20% 22% Hovedstaden Sep % 14% 41% 10% 45% 14% 17% 24% Sjælland Sep % 12% 35% 6% 47% 29% 18% 6% Syddanmark Sep % 45% 23% 5% 23% 36% 32% 9% Midtjylland Sep % 47% 21% 5% 21% 42% 26% 11% Nordjylland Sep % 0% 27% 0% 45% 27% 9% 18% Nov % 9% 36% 0% 55% 9% 27% 9% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

19 Tabel 7.2 Samarbejde med læger (fortsat) Er der aftaler med læger på sygehus, så det er entydigt for den kommunale hjemmesygepleje, hvem der skal kontaktes om patientens behandling, medicingivning m.v. Ja, for størstedelen af kommunens patienter Nej, ikke for størstedelen af kommunens patienter Landsplan Sep % 54% Nov % 32% Hovedstaden Sep % 69% Sjælland Sep % 53% Syddanmark Sep % 36% Midtjylland Sep % 47% Nordjylland Sep % 64% Nov % 27% Brønderslev - + Frederikshavn - + Hjørring + - Jammerbugt - + Læsø - + Mariagerfjord - + Morsø + - Rebild + - Thisted - + Vesthimmerlands + - Aalborg - + I alt 4 7

20 Tabel 8.1 Faste læger på plejecentre og botilbud Status for tilknytning af faste læger på plejecentre Er ikke startet Vi implementerer andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning Har dialog med lægerne KLU om at matche læger og plejecentre Har tilknyttet Har tilknyttet læger på op til læger til mere 50 pct. af end 50 pct. af plejecentrene plejecentrene Faste læger er Ikke muligt at fuldt indgå aftaler implementeret med almen på kommunens praksis plejecentre Landsplan Sep % 6% 21% 34% 17% 11% 8% Nov % 62% 1% 3% Hovedstaden Sep % 0% 21% 41% 21% 10% 7% Sjælland Sep % 12% 29% 18% 12% 18% 6% Syddanmark Sep % 9% 9% 45% 18% 18% 0% Midtjylland Sep % 11% 26% 16% 21% 5% 16% Nordjylland Sep % 0% 27% 45% 9% 0% 18% Nov % 73% 0% 9% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

21 Tabel 8.2 Faste læger på plejecentre og botilbud (fortsat) Hvor langt er I kommet med at få tilknyttet faste læger til længerevarende botilbud efter serviceloven 108 for borgere med psykiske lidelser? Er ikke Vi startet implementerer andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning Dialog med lægerne i KLU om at matche læger og botilbud Tilknyttet Tilknyttet læger på op læger til mere til 50 pct. af end 50 pct. af botilbud botilbud Faste læger er Ikke muligt fuldt at indgå implementeret aftaler med på kommunens almen botilbud praksis Har ikke 108 tilbud efter serviceloven Landsplan Sep % 5% 12% 0% 0% 1% 6% 39% Hovedstaden Sep % 3% 7% 0% 0% 0% 0% 41% Sjælland Sep % 6% 12% 0% 0% 6% 6% 35% Syddanmark Sep % 14% 14% 0% 0% 0% 0% 36% Midtjylland Sep % 0% 26% 0% 0% 0% 16% 26% Nordjylland Sep % 0% 0% 0% 0% 0% 18% 64% Brønderslev Frederikshavn Hjhørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

22 Tabel 9.1 Sundhedshuse Har kommunen etableret et sundhedshus/sundhedscenter? Ja, et fysisk sundhedshus/sundhedscenter Ja, et murstensløst sundhedshus/sundhedscenter Landsplan Sep % 41% Nov % Hovedstaden Sep % 52% Sjælland Sep % 35% Syddanmark Sep % 50% Midtjylland Sep % 32% Nordjylland Sep % 18% Nov % Brønderslev + - Frederikshavn + - Hjørring + - Jammerbugt + - Læsø - + Mariagerfjord + - Morsø + - Rebild + + Thisted - - Vesthimmerlands + - Aalborg + - I alt 9 2

23 Tabel 10.1 Opgaver fra sygehus Varetager kommunen, særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi? Hvilke behandlingsopgaver det konkret drejer sig om?* Har kommunen indgået aftale med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser inden for særlige områder?** Ja Hjemmedialyse Kemoterapi Blod- Intravenøtransfusioner cinsk medibehandling Andre Hjemmedialyse Kemoterapi Blod- Intravenøs Andre trans- fusio- ner cinsk medibehandling Landsplan Sep % 78% 43% 3% 72% 32% 60% 20% 2% 32% 23% Nov % 81% 36% 2% 78% 100% Hovedstaden Sep % 68% 32% 4% 60% 20% 81% 10% 5% 24% 29% Sjælland Sep % 80% 47% 0% 60% 47% 86% 57% 0% 29% 57% Syddanmark Sep % 76% 52% 0% 67% 52% 81% 69% 0% 38% 38% Midtjylland Sep % 88% 41% 12% 94% 18% 50% 0% 6% 81% 19% Nordjylland Sep % 90% 50% 0% 90% 20% 90% 10% 0% 20% 10% Nov % 82% 73% 9% 100% 100% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt *Spørgsmål er kun stillet til kommuner, som varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi **Tal er baseret på samme antal kommuner der har svaret, at de varetager opgaver der tidligere lå i sygehusregi

24 Tabel 11.1 Kommunernes planlægning for 2018 Planlægger kommunen en styrket indsats i 2018 i den kommunale akutfunktion? Ja, at opnormere i Ja, at ansætte antallet af medarbejdere sundhedsfagligt med en sundhedsfaglig autoriseret personale autorisation med større/mere relevant erhvervserfaring Nej, har allerede prioriteret en styrkelse af kapacitet og/eller faglighed i akutfunktionen de seneste år Nej, har ikke prioriteret yderligere midler til at styrke akutfunktionen i 2018 Landsplan Sep % 40% 28% 13% Nov % 30% 16% 15% Hovedstaden Sep % 45% 10% 7% Sjælland Sep % 24% 47% 24% Syddanmark Sep % 36% 50% 14% Midtjylland Sep % 42% 16% 16% Nordjylland Sep % 55% 18% 9% Nov % 16% 47% 16% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

25 Tabel 11.2 Kommunernes planlægning for 2018 (fortsat) Planlægger kommunen en styrket indsats i 2018 i den kommunale hjemmesygepleje? Ja, kommunen planlægger et bredt fagligt løft af sundhedsfagligt personale Ja, kommunen planlægger et bredt fagligt løft i de kliniske kompetencer i hjemmesygeplejen Ja, kommunen planlægger et målrettet kompetenceløft til en mindre gruppe af sygeplejersker og evt. terapeuter Nej, har allerede prioriteret et kompetenceløft i hjemmesygeplejen de seneste år Nej, der er ikke prioriteret yderligere midlertil at styrke kompetencerne i hjemmesygeplejen i 2017 Andet Landsplan Sep % 47% 35% 12% 12% 15% Nov % 50% 35% 7% 10% Hovedstaden Sep % 52% 21% 17% 21% 10% Sjælland Sep % 29% 41% 18% 18% 29% Syddanmark Sep % 55% 36% 9% 5% 18% Midtjylland Sep % 47% 37% 5% 5% 11% Nordjylland Sep % 45% 55% 9% 9% 9% Nov % 45% 36% 9% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Sept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - -

Sept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - - Tabel 1 Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Systematisk opfølgning på effekt af indsats Diabetes Hjertekar KOL Kræft Muskelskelet Ja Nej Planlægger i 2015 Sept. 2014 100%

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.4 Fordeling af flygtninge 2014...2 Bilag 1: Flygtningefordeling 2014...2 Bilag 2: Flygtningefordeling 2014 (borgmesterbrev)...5 3.6 Oplæg fra

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? Anders Kjærulff Direktør i Silkeborg Kommune Stor ændring af sundhedsvæsenet: Løkke skaber

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-

Læs mere

Modeller. Modeller for samarbejde mellem

Modeller. Modeller for samarbejde mellem Modeller Modeller for samarbejde mellem kommunerne og Infektionshygiejnen i Region Nordjylland Hobrovej 42 A 9000 Aalborg infektionshygiejne@rn.dk Tlf. 97665000 3. maj 2016 Modeller for samarbejde mellem

Læs mere

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Sundhed

Velfærdens Danmarkskort - Sundhed 1 Velfærdens Danmarkskort - Sundhed Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD DSÆT EMNE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD KL`s Handicap og Psykiatrikonference session 8 v/ Chefkonsulenterne

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner

Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner Inspiration til samarbejde 1 Inspiration til samarbejde Hjerteforeningen ønsker i samarbejde med andre at vinde et sundere og bedre liv for alle. I denne

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet

Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Furix til hjerte- og lungepatienter Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Akutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning

Akutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Akutfunktion i ældreplejen Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Baggrund for akutfunktion Nye kvalitetstandarter fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Samarbejdsaftale om demens

Samarbejdsaftale om demens Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper

Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Oversigt over projekter, der har modtaget midler. Ansøger Projekt Bevilget

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde Indledning KL foretager løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4) Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser

Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Formål Understøtte ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktiner på tværs af landet.

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder - et redskab til at arbejde med det kommunale serviceniveau Her findes love og regler om kvalitetsstandarder Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

På baggrund af data udvalgte kommunerne i alt 20 borgere pr. kommune, der opfyldte kriterierne for at indgå i TIT.

På baggrund af data udvalgte kommunerne i alt 20 borgere pr. kommune, der opfyldte kriterierne for at indgå i TIT. Patientforløb Projektleder Anja Kallestrup Direkte +4540164261 anjkal@rn.dk 7. november 2018 TIT Audit - afrapportering På DÆMP styregruppemøde d 24. august 2018 blev der besluttet at gennemføre en audit

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere