KVALITET I BYGGERIET

Transkript

1 KVALITET I BYGGERIET Hvem Hvad Hvordan Thomas Müller 7. semester Speciale- Bygningskonstruktør VIA UC Holstebro

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE: 7..semester bygningskonstruktør TITEL: Kvalitet i byggeriet VEJLEDER: Christian vrist FORFATTER: Thomas Müller DATO/UNDERSKRIFT: Thomas Müller STUDIENUMMER: OPLAG: 1 Digital 1 trykt SIDETAL: 42 ANSLAG: GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! VIA - University College Studieorientering 7. Semester Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 2

3 Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Hvad er kvalitet?... 5 Kvalitetsbegreber Arkitektonisk kvalitet Håndværk Livskvalitet Hvordan måler man Kvalitet Nøgletalssystem Kvalitetsparametre Kvalitetsniveauer Hvordan sikres kvaliteten Begreberne svigt, fejl, mangler og skader Kvalitetssikring Kvalitetsstyring Hvem er ansvarlig Politikerne Byggebranchen Uddannelser Kvalitet i fremtiden Konklusion Kildehenvisning Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 3

4 Indledning Kvalitet kan altid diskuteres om det er indenfor byggeri eller alle andre områder. Hvis der står tre personer og kikker på et byggeri så vil man sikkert få to forskellige meninger om dets kvalitet. Når man nu har så mange forskellige syn på kvalitet, hvordan kan man så fastslå hvad god kvalitet er. Er det det arkitektoniske eller udførelsen eller måske den oplevelse brugeren har af byggeriet. Hvem bestemmer hvad der er god kvalitet i byggeriet og hvordan måler man kvalitet. Dette er nogle af de spørgsmål og problemstillinger jeg vil belyse og forsøge at forklare i denne rapport. Der findes hundredvis af rapporter og afhandlinger om hvordan kvaliteten skal sikres og styres indenfor de forskellige områder af byggesektoren, derfor er denne rapport ment som en opsummering af hvad begrebet kvalitet egentlig indebærer, hvem der har ansvaret og hvordan vi kan sikre den både nu og i fremtiden. Denne rapport er ment som diskussionsoplæg for både byggebranchen såvel som brugeren. Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle adspurgte Arkitekter, Ingeniører, udførende og skoler for deres medvirken. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 4

5 Hvad er kvalitet? Kvalitet, filosofisk kunstord indført af Cicero, afledt af lat.qualis? 'hvorledes?' eller 'af hvilken beskaffenhed?', dvs. at kvalitet kan oversættes som "hvorledeshed" eller beskaffenhed. Cicero dannede ordet som en direkte oversættelse af gr. poiotes, en abstrakt betegnelse indført af Platon i dialogen Theaitetos og afledt af det græske poios? 'hvorledes beskaffen? ( Generelt kan vi være stolte af de bygninger, der præger vores byer. Og de huse, vi bor i, hører til blandt de bedste i verden. Dansk byggeri har således en lang tradition for at levere høj kvalitet, både når det gælder arkitektur, håndværksmæssig udførelse og materialer. Men Der er for mange fejl i byggeriet. F.eks. har pct. af nybyggeriet i den almene sektor alvorlige fejl efter 5 år. Fejlene kan skyldes mange ting materialerne, dårlig udførelse, uklare tegninger eller dårlig koordinering. Men de koster altid penge og giver utilfredshed hos kunden. Ofte har fejlene ingen klar ejermand. Følgen er lange retssager, som kan koste næsten lige så meget som at udbedre skaden. Og være en stor belastning for de der skal bo i byggeskaderne imens. De hyppige hundeslagsmål giver grobund for en udbredt konfliktkultur i byggeriet. Det bliver tit vigtigere at dække sig selv ind med kontrakter, regler og forbehold end at løse kundens problemer. Et færdigt byggeri skal give maksimal værdi og tilfredshed for brugeren. Byggeriet skal være smukt og funktionelt til den rigtige pris. Men der er ofte stor afstand mellem hvad bruger tror de kan få, og hvad der i praksis kan leveres til den givne pris. Det fører til hyppige sparerunder i løbet af et byggeri og dermed lavere kvalitet. Kvalitet i dansk byggeri behandles i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder og den tilhørende Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. Her beskrives kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder: Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning mm. Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer. Byggeteknisk kvalitet, der omhandler styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 5

6 Andre kvaliteter, fx inden for bæredygtighed, der dækker bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen, og klimatilpasning, der dækker hensyn til ændringer af fremtidige klimaparametre. Det bemærkes, at kvalitet i denne sammenhæng ikke dækker kvalitet i betydningen indfrielse af forventninger, som det fx defineres i DS/ISO-standarder, se fx DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2006h). DS/EN ISO 9000:2006. Standarden specificerer kravene til et kvalitetsstyringssystem, således at en virksomhed kan demonstrere sit kvalitetsstyringssystem i forhold til leverandører og kunder og løbende forbedre sine resultater. ISO 9000 fastsætter ikke krav til produkter. Kvalitet er relativt og et begreb der defineres ud fra betragterens baggrund, viden og synspunkt. Kvalitet bør altid defineres ud fra den tilgængelige viden og de tilgængelige materialer, det vil sige at en mursten, kunstfærdig behandlet af den lokale husbygger og lavet af soltørret ler med halmstrå, kan være af høj kvalitet i Afrika selvom den vil betragtes som af meget ringe kvalitet i Danmark. Hvad med tømrerens kolonihavehus der er bygget efter gode danske byggetraditioner og har stået støt i vind og vejr i 40 år, det må da være kvalitet, men ser en nyuddannet ingeniør på huset så vil han jo nok sige at det ikke er kvalitet men ren held at huset står der endnu. Begge betragtninger er rigtig, men det er fordi at viden, materialer og teknikker har udviklet sig og derfor flytter opfattelsen af hvad der god kvalitet. Udviklingen har dog ikke altid bidraget til forbedring af kvaliteten. Ser vi på vinduer og døre som er mere end hundrede år gamle så var kvaliteten af det brugte træ betydelig højere end det træ der bruges til vinduesfremstillingen i dag, og kvaliteten måles her i holdbarhed. Fortolkningen af kvalitet er altså afhængig af mange faktorer, derudover findes der i dag flere og flere kvalitetsniveauer, - inddelinger eller begreber. Herfra er de tre, der nok lægges mest vægt på indenfor byggeriet, Arkitektonisk-, livs- og håndværksmæssig kvalitet. Der findes mange aspekter i disse begreber og mange vil spørge om hvorfor jeg ikke her nævner miljø, økonomi og bæredygtighed. Bæredygtighed indeholder,miljø og økonomi, men er bæredygtighed et udtryk for kvalitet. Bæredygtigt byggeri har i Danmark eksisteret længere, end man umiddelbart skulle tro. Tidligere hed det bare ikke "bæredygtigt" og der blev bygget ud fra andre kriterier end dem, der kendetegner nutidens bæredygtige byggeri, nemlig, ren og skær sund byggefornuft. Et godt eksempel på dette er Århus Universitet, hvor de første bygninger blev bygget i Bygningerne har begrænset drift og vedligeholdelse, de er bygget i solide materialer efter en overordnet fleksibel plan, de har et holdbart arkitektonisk udtryk, der er gode uderum, godt indeklima, kendte løsninger, osv. I dette byggeri er der også et stort sammenfald mellem de elementer, som skaber en stærk smuk og velfungerende arkitektur, og de elementer, der skaber en miljørigtig arkitektur. At projektere miljø rigtigt behøver derfor Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 6

7 ikke at være forbundet med at gå på kompromis med det arkitektoniske eller skønsmæssige udtryk. Det vil sige at selve bygningen er bygget efter princippet for bæredygtig byggeri Bæredygtigt byggeri er et bredt begreb, som efterhånden har fået høj prioritet indenfor den danske byggesektor. Mange teknologier og metoder tilhører denne diskussion. Her vises en række af disse vigtige emner.: Passivhusteknologi, Renovering, Indeklima & Dagslys, Facade teknologi og solafskærmning Naturlig ventilation og vinduesåbning, Lavenergi køling, Bygningsintegreret vindenergi, Regnvandsopsamling, Materiale (fx Termoaktive elementer), Solceller, Solvarme, Varmepumper, Varmedeling teknologi, Brintteknologi I de følgende år skal vi arbejde mere med disse emner i nybyggeri og renovering for at vi kan levere et bæredygtigt byggeri som samtidig lever op til de nye krav om kvalitet byggebranchen bliver stillet over for. For at finde ud af om der findes en fællesnævner der beskriver kvalitet i byggeriet bedst har jeg spurgt forskellige aktører i byggebranchen om deres mening. Alle fik stillet det samme spørgsmål.. "Hvad er god og dårlig kvalitet i byggeriet og hvordan bedømmes dette". Svarene var som forventet forskellige men kan dog forklares ved at kikke på hvem svarene kommer fra og hvad deres arbejdsområder er. Nu vil vi se på svarene og jeg vil give en kort forklaring til hvorfor man svarer forskelligt på samme spørgsmål og til sidst vi se på om ikke alligevel der skulle være en fællesnævner for alle svar så vi kan komme et endeligt svar lidt nærmere. De adspurgte var Arkitektforeningen, VIA Holstebro - Christian Vrist, Ingeniørforeningen IDA og SYLAN A/S Jesper Svenningsen. Arkitekten Arkitektforeningen valgte at sende mig bogen Arkitektur Proces Kvalitet da man ikke ville udtale sig på alle Arkitekters vejene da man var udmærket klar over at med så mange medlemmer er der osse mange meninger, og det der beskriver bedst en holdning alle kunne støtte er den der fremgår af bogen. Efter at have læst bogen vil jeg trække følgende konklusion ud og bruge denne som svar på mit spørgsmål. Kvalitet opnås ved et stærkt og engageret samarbejde mellem alle parter i en byggesag og jo større detaljeringsgraden i materialet og bygherrens/brugerens ønsker jo nemmere er det at opnå den gode kvalitet. Ser man på Arkitektens placering i en byggesag er det forståeligt at samarbejde og antal af detaljer han modtager om projektet er af afgørende betydning for det arbejde han skal levere og derfor er svaret også det, taget alt i betragtning, der er det mest indlysende. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 7

8 Skolen Jeg stillede spørgsmålet til Christian Vrist som er lærer på bygningskonstruktør uddannelsen på VIA i Holstebro og fik følgende svar. Hvad er kvalitet i byggeriet? En holdning kan være: Du får hvad du betaler for! Vi kan også vende den rundt og sige at kvalitet er når byggeriet er lavet i henhold til udbudsmaterialet og opfylder gældende lovgivningen. Der er sendt vejledninger ud fra forskellige brancher foreninger, hvor de definere hvad kvalitet er inden for hver deres områder. De skal være opfyldet for at vi kan betegne et byggeri som af god kvalitet. Der ud over har vi også betegnelsen håndværksmæssig korrekt udført! Her ses der bort lige fra de to holdninger Du får hvad du betaler for! og håndværksmæssig korrekt udført! dem tillader jeg mig at tage op senere da disse er holdninger som jeg er stødt på mange gange og hos mange adspurgte brugere. Også her stemmer svaret ret godt overens med den placering et uddannelsesstedet har i byggebranchen. På uddannelsen til bygningskonstruktør skal man gennemgå alle faser i byggeriet og alle gældende lovgivninger og forskrifter og man hæfter sig meget ved at bygningsreglementer og lovgivning skal følges. Her er der ikke tale om samarbejde mellem parter og der er ingen bruger der stiller krav. Udførende Der findes indenfor udførende et utal af muligheder for at få forskellige svar på hvad kvalitet er og alt efter hvilken branche man vælger så vil der være forskellige ting der vægtes højest. Jeg kontaktede SYLAN A/S som beskæftiger sig bl.a. med imprægnering af betonoverflader på bygninger, broer o.s.v. og fik følgende svar. Det kan siges meget kort: Kvalitet er, at vi som minimum leverer det kunden forventer. Det er altså meget vigtigt at få afstemt forventningerne. I forbindelse hermed informerer vi om vore erfaringer med de løsninger der drøftes. Bedømmelsen foretager vi i forbindelse med afleveringen, hvor arbejdet gennemgås. Her har kunden mulighed for at fortælle hvad han er utilfreds med, eller det modsatte. Jesper Svenningsen Da der for SYLAN A/S vedkommende altid er tale om at udføre meget specifikke konkrete og afgrænsede opgaver er der her en udtalelse der fuld ud afspejler essensen i hvad kvalitet er for denne form for arbejder. Kvalitet er, at vi som minimum leverer det kunden forventer Her Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 8

9 møder vi for første gang ordene som minimum hvilket jo giver udtryk for at man stræber efter at give kunden mere end det han forventer og derved giver den oplevelse af god kvalitet som her fortolkes af glæde og tilfredshed. Ingeniøren For at få svar fra Ingeniørerne henvendte jeg mig til Ingeniørforeningen IDA fik svar fra formanden for IDA Byg, Jeppe Blak-Lunddahl. Mit korte svar som formand for IDA Byg - er: God kvalitet er en leverance, der svarer til den ønskede kvalitet hverken mere eller mindre. Målingen bør således ske ved at holde det leverede op mod aftalen. Udfordringen er så, at sikre at aftalen rent faktisk beskriver det ønskede og at alle aftaleparter har en fælles forståelse og opfattelse heraf. Set fra en ingeniørs synsvinkel, så bør kvalitetsbegrebet være relativt objektivt idet vi i Danmark har standarder, anvisninger og regler der i stort omfang angiver en minimumskvalitet. Opfyldelsen af denne minimumskvalitet vil dog i visse tilfælde først kunne måles et stykke tid efter men det er jo så et spørgsmål om kvalitetssikring. Svaret afspejler igen tydeligt hvor i byggefasen ingeniøren er placeret. Da ingeniørens opgave er at beregne og vurdere styrke og holdbarhed er det helt naturligt at de arbejder efter meget stramme regelsæt som er beskrevet i DS normer og standarder, og derfor er det den langsigtede kvalitet ved byggeriet der er i fokus. Efter at have set de forskellige svar, og den indflydelse de enkeltes position i byggefasen har på disse kan vi midlertidig konkludere at kvalitet er som begreb meget defust og opfattelsen af hvad kvalitet er meget varierende, dog skiller sig to ting ud som går igen i det modtagne svar. Det er detaljering og samarbejde omkring ønsker og forventninger samt overholdelse af gældende love og normer. Med den indstilling er der gode muligheder for at opretholde og udbygge den gode kvalitet der trods alt præger det danske byggeri. Nu vil jeg lige kort komme tilbage til de to udtryk jeg sprang over før.: Du får hvad du betaler for! og håndværksmæssig korrekt udført! Når jeg har spurgt venner og bekendte så er det disse to udtryk jeg er stødt på flest gange og vil derfor lige kikke lidt nærmere på dem. Er det et udtryk for god kvalitet hvis noget er udført håndværksmæssig korrekt? Det ville jo sige at bruger man billige og dårlige materialer så får man god kvalitet hvis bare man udfører arbejdet håndværksmæssig korrekt. I det tilfælde vil udtrykket Du får hvad du betaler for! give Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 9

10 god mening men på den anden side ville det jo sige at jo mere du betaler jo bedre kvalitet får du, så kan man jo lige vende den og spørge, hvis man bruger de bedste og dyreste materialer men udførelsen så måske ikke er den bedste, men det hele var meget dyrt, er det så god kvalitet? Nej så nemt er det nemlig ikke, vi kan ikke bare bruge det ene og udelukke det andet, medmindre vi definerer kvalitet udelukkende ud fra prisen eller udelukkende ud fra udførelsen. Det vil bare sige at vores forventninger til kvaliteten stiger med proportionelt med prisen og at vi forventer at udførelsen også følger med der. Her er det så vores forventning og indfrielse heraf der afgør om vi synes at noget er god kvalitet. Kvalitetsbegreber Som vi lige har set er der mange måder at opfatte og udlægge begrebet kvalitet på, men der findes efterhånden lige så mange begreber der indgår i vores opfattelse af kvalitet. Havde man spurgt for hundrede år siden hvad kvalitet indebærer så vil man overvejende har fået at vide at det er den håndværksmæssige udførelse og holdbarhed der afgør om det er god eller dårlig kvalitet. I dag er det nok ikke så simpelt mere. Vi har fået begreber som Arkitektonisk Kvalitet, livskvalitet, bæredygtighed, holdbarhed, miljø og mange andre faktorer der har indflydelse på hvad vi anser for god kvalitet. Er det fair? Ja så længe vi bruger og diskuterer disse begreber i forbindelse med et byggeri så må vi forvente at disse også spiller en rolle når vi diskuterer kvaliteten af byggeriet. Det europæiske fællesskab, forskning og et udvidet krav om dokumentation fra regering og bruger gør at man i byggebranchen hele tiden skal udvide og revurdere hvad den gode kvalitet skal indeholde, kan man nøjes med at opfylde et eller to af de begreber der nævnes overfor eller skal vi ud i den helt store redegørelse for alle de gamle og nye begreber før vi kan aflevere et byggeri. Svaret på dette spørgsmål må være op de enkelte aktører i en byggesag og den gældende lovgivning. For lige at gøre det mere synlig hvad de forskellige begreber inden for kvalitet indebærer vil jeg se lidt nærmere på de tre tidligere nævnte kvalitetsbegreber, Arkitektonisk-, livs- og håndværksmæssig kvalitet, som nok er dem vi først lægger mærke til i et byggeri. Det første vi lægger mærke til når vi ser et byggeri er arkitekturen og placeringen, er byggeriet bygget pænt, det vil sige om udførelsen er som vi forventer, samt hvordan er det at opholde sig i bygningen. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 10

11 Arkitektonisk kvalitet Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Høj kvalitet er ikke nødvendigvis lig med høje omkostninger. Kvalitet i byggeri er i høj grad et spørgsmål om visioner, kreativitet, overblik og mod til at tænke utraditionelt. Arkitektonisk kvalitet handler om, hvordan tingene ser ud, hvordan de er i brug og om, hvordan de påvirker os. Øjnene, først og fremmest, men hele kroppen er i brug, når vi mærker arkitektur. Følesansen fortæller om materialer, hørelsen fornemmer øjeblikkeligt, om et rum er hårdt eller blødt, stort eller småt. Det er kun én side af det. Det vigtigste i arkitektonisk kvalitet er, hvilke egenskaber omgivelserne har; er de åbne og imødekommende, udfordrende, i balance med sig selv og med os? Får de os til at føle, at vi passer til verdenen? Er vi blevet forstået, eller bliver vi afvist? Arkitektur får kvalitet, når det respekterer og udfordrer alle de sanser, vi har i brug, når vi mærker verden. Arkitektonisk kvalitet er egenskaber ved det, vi laver, der understøtter og inspirerer os til at leve et godt liv. (Arkitekt Christoffer Harlang, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København og formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg) Et byggeri har arkitektonisk kvalitet, når så modsatrettede aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at den arkitektoniske kvalitet forringes. I takt med den globale udvikling er det væsentligt at lade endnu et parameter spille ind på defineringen af den arkitektoniske kvalitet - miljø. Alene af den grund, at byggeriet i opførelse, drift og ved bortskaffelse udgør mere en halvdelen af vort energi- og ressourceforbrug, er det vigtigt, at vi stadig forsøger at mindske byggeriets miljøbelastning. Med en miljøbevidst projektering skaber vi bebyggelser og byggerier af højere kvalitet i materialer, konstruktioner og udformning, og med lavere driftsog vedligeholdelsesomkostninger sammen med en i fremtiden mere progressiv miljøbeskatning vil betyde bedre totaløkonomi. Der er grundlæggende et stort sammenfald mellem de elementer, som skaber en stærk smuk og velfungerende arkitektur og de elementer, der skaber en miljørigtig arkitektur. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 11

12 Endnu er referencerne ikke så mange, men vi oplever i stigende omfang byggerier, hvor miljøaspektet er integreret i arkitekturen i et omfang, hvor det ikke kan elimineres uden, at den arkitektoniske kvalitet sænkes. (uddrag af artikel - ARKITEKTONISK KVALITET af Vibeke Grupe Larsen, maj 00) Arkitektonisk kvalitet ses af mange mennesker som en oplevelse, et indtryk af rum og omgivelser. Et byggeris arkitetktoniske kvalitet skal ikke kun ses af byggeriets udformning og fremtræden men også hvordan den falder ind i tiden og omgivelserne og dets funktionalitet. Det er den synlige kvalitet er den der bedømmes som det første, totaløkonomi, drift og vedligeholdelse, miljø og andre kvaliteter er først synlig ved længere brug og derfor kommer de først i anden række, når man spørger naboer og forbipasserende, selvom disse er lige så vigtig som det æstetiske udtryk. Håndværk En Kvalitetshåndværker er en håndværker, en entreprenør eller et byggefirma, som har valgt at gøre en ekstra indsats for at sikre kvaliteten af sit arbejde. Kvalitet i den håndværksmæssige del af byggeriet er noget vi kan forholde os til, vi kan se om det er lavet korrekt og om det er i harmoni med de standarder og forskrifter der findes på området. Vi kan se om en samling i et trægulv er pænt og om fugerne i et murværk er ensartede. Den optiske bedømmelse af håndværk er den lette og tilgængelige del af en kvalitetsbedømmelse, det bliver straks mere indviklet når vi skal bedømme om det nu er den bedste løsning, de bedste beslag og de bedste materialer er valgt. Det burde være en nem sag da der findes meget konkret lovgivning, bestemmelser og normer der bestemmer et minimumsniveau af hvad kvaliteten og udførelsen skal være. De håndværksmæssige uddannelser er på så højt niveau her i landet at et svendebrev burde være garant for at den udførselsmæssige kvalitet er i top. Vi har alle set reklamer fra forskellige byggefirmaer, som lover,- kvalitet til tiden,- kvalitet til små penge eller opgaver udført i høj håndværksmæssig kvalitet. Beskrivelserne er flotte og Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 12

13 lover meget, men der er ikke meget forklaring på hvad disse løfter indebærer. Og i princippet så lover de jo ikke mere end det man i forvejen forventer af en uddannet håndværker i Danmark. Store byggefirmaer der arbejder med store byggerier har som regel referencer og som det nye også nøgletal der viser hvordan de forholder sig til den håndværksmæssige kvalitet. Det er desværre ikke altid tilfældet for det lille en eller to mands firma der bygger for Hr. og Fru Danmark og her må man så holde tungen lige i munden og finde frem til de seriøse håndværksmestre der kan levere varen. Der findes i dag muligheder for at finde frem til den gode håndværker på nettet, for eksempel på Når en bygherre har fået udført en byggeopgave, vil bygherre efterfølgende få mulighed for at evaluere håndværkeren på fem kardinalpunkter. 1. Kontakt 2. Aftaler 3. Pris 4. Tilfredshed 5. Oprydning Der skal gives en karakter i hver situation fra 1-5, hvor 5 er bedst. Det er en form for smiley ordning som der har været efterspurgt af brugerne. Det viser at kravet om dokumentation vedrørende kvalitet af udført arbejd er stigende og skal tages meget alvorligt hvis de Danske bygningshåndværkere vi l klare sig i fremtiden. Livskvalitet Livskvalitet betegner den oplevede følelse af at have et godt liv og handler oftest om andre faktorer end økonomi og overlevelse. Vurderingen af god eller dårlig livskvalitet beror ofte på personens egen subjektive bedømmelse, mens en objektiv vurdering af livskvalitet må begrænses til at iagttage hvorvidt fundamentale menneskelige behov er opfyldt. Faktorer, der spiller ind på livskvaliteten er det fysiske miljø, fysisk og psykisk sundhed, uddannelse, arbejde og øvrige udfoldelsesmuligheder. Wikipedia Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 13

14 Livskvalitet Et begreb, der spænder så vidt, at en fortolkning nærmest er umulig, dog findes der en definering, som de fleste kan nikke genkende til livskvalitet er stort set alt det, der gør, at vi er tilfredse med vores liv, vi er lykkelige og oplever og erfarer en masse, der tilfører kvalitet til vores liv og hverdag. ( Begrebet livskvalitet er af nyere dato indenfor byggeri og er ligesom selve kvalitetsbegrebet noget der kan defineres på mange måder. Der hvor vi mest støder på brugen af begrebet er når vi snakker om indeklima. Indeklima i byggeri er den faktor der bestemmer om vi opnår livskvalitet i et byggeri. Overskrifter som Et dårligt indeklima kan påvirke dit helbred og din livskvalitet. Symptomerne strækker sig lige fra ubehag og gener til allergi og mere alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. viser jo tydeligt at helbred og livskvalitet er nøje forbundet når vi snakker om livskvalitet i byggeriet. Ventilation, farver, lys og materialer er nogen af de faktorer der har stor indflydelse på det vi kalder livskvaliteten indenfor byggeriet. Indeklima kan være årsag til forskellige former for sygdomme og allergier og er en målbar faktor. Er indeklimaet ikke tilfredsstillende kan der gøres forskellige tiltag, alt efter problemernes omfang og årsag, for at forbedre dette. Befinder man sig i en bolig hvor farvevalget er forkert i forhold til hvad brugeren synes er tilfredsstillende kan dette medføre symptomer for en mild form for stress, ved at afstemme farverne kan disse symptomer fjernes. I boliger med for meget, for lidt eller forkert belysning og lysindfald vil der i visse tilfælde kunne måles alvorlige gener for brugeren, også disse kan i mange tilfælde afhjælpes uden de store indgreb i byggeriets basis struktur. Oplevelsen af forbedringen af dårlige forhold i boligen og dermed en forbedringen af oplevelsen af boligen er det der giver en bedre livskvalitet. Der er foretaget mange undersøgelser og afhandlinger omkring begrebet livskvalitet hvor der måles på en lang række af faktorer og en af dem er Boligen. Det viser at vi skal være meget opmærksom på at vi definerer vores ønsker og forventninger til oplevelsen af livskvalitet i den danske byggesektor. Hvordan måler man Kvalitet For at kunne måle kvalitet må man først blive enige om præcis hvad det er man vil måle på. Som vist tidligere i rapporten så er opfattelsen af kvalitet en ting man ikke kan koge ned til et enkelt udtryk og derfor må man finde de fællesnævnere der binder det meste sammen. Spørgsmålet om man kan måle kvalitet i byggeriet (man kan ikke måle den, men man kan vurdere den fra gang til gang med hjælp fra en række værktøjer hvoraf nogle beskæftiger Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 14

15 sig med målbare delelementer), hvordan det eventuelt skal gøres, og i givet fald hvordan måleresultaterne skal behandles og anvendes er en lang og svær diskussion. Ikke alene er det svært at nå overens med hensyn til hvad der menes, når man taler om kvalitet, men om det reelt er muligt at måle, er der mange forskellige meninger om. Stadsarkitekt Jan Christiansen har fx givet udtryk for følgende holdning (Christiansen, 1996, s. 15): Der kan ikke opstilles objektive, videnskabelige kriterier for måling af boligkvalitet. Dertil er der for mange irrationelle forhold, der spiller ind. Forhold som heller ikke altid er målbare og slet ikke med nogen fælles målestok. Der findes mange undersøgelser, afhandlinger og pjecer om hvordan målinger af kvalitet bør fortages. og der er i det statslige byggeri implementeret rutiner og bekendtgørelser om oplysning af udførelse o.s.v. Disse samles så i nøgletal og bruges til at vurdere kvaliteten af de impliceredes arbejde. Nøgletalssystem Siden starten af 2004 har evaluering af byggeri været et krav på alle større statslige byggeopgaver. Reglerne om nøgletal for entreprenører gælder for statslige og almene byggerier. Reglerne gælder også for byggerier til brug for institutioner, der modtager driftstilskud fra staten, når tilskuddet udgør mindst 50% af den samlede drift. Byggerier er undtaget fra reglerne, hvis byggeprojektets samlede anslåede entreprisesum er under 5 mio. kr. ekskl. moms. Entrepriser under 1,5 mio. kr. ekskl. moms er undtaget fra kravet om aflevering af nøgletal til brug for bygherrens udvælgelse. Der skal ikke indsamles oplysninger til brug for beregning af nøgletal for en entreprise, hvis entreprisesummen er under kr. ekskl. moms. Underentrepriser er ikke omfattet af reglerne om nøgletal. Fra 1. marts 2007 er dette krav udvidet til opførelsen af almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. Det betyder, at en ny gruppe af bygherrer skal sætte sig ind i praktikken omkring evaluering. Derfor er der behov for en grundig information om, hvad man forstår ved evaluering og hvad det indebærer. Nøgletal indsamles af en evaluator, som entreprenøren indgår en aftale med. I praksis kan dette ske ved, at entreprenøren for eksempel indgår aftale med Byggeriets Evaluerings Center om indsamling af nøgletal og gennemførelse af evaluering. Entreprenøren skal vælge en evaluator, når han indgår aftalen med bygherren og snarest muligt give bygherren besked herom snarest muligt. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 15

16 Bygherren skal i udbudsmaterialet forlange, at den entreprenør, bygherren har indgået en entrepriseaftale med, inden påbegyndelsen af entreprisen afleverer følgende oplysninger til evaluatoren: Entreprisetype Opgavetype Virksomhedstype CVR-nummer Kontaktperson, navn Kontaktperson, telefonnummer Kontaktperson, adresse Forventet påbegyndelsesdato Forventet afleveringsdato Forventet entreprisesum Bygherren skal endvidere i udbudsmaterialet forlange, at entreprenøren i forbindelse med afleveringen medvirker til bygherrens aflevering af oplysninger til brug for beregning af nøgletal for: Overholdelse af tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Byggeriets evaluerings center har udgivet mange gode pjecer og manualer omkring nøgletalsystemet i dansk byggeri og disse kan downloades af alle der interesseret i det. Nøgletalssystemet er et værktøj som er udarbejdet af en bred vifte af aktører i byggebranchen og giver et godt indblik i hvordan byggeriet har det. Hvis en virksomhed eller en bygherre vil registrere et projekt ved hjælp af den grundpakke, Byggeriets Evaluerings Center har udviklet, skal der i alt registreres 41 oplysninger. Disse oplysninger bruger centret til at beregne 15 nøgletal. Tid overholdelse af tidsfrister Faktisk udførelsestid Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt udførelsestid Faktisk udførelsestid inkl. udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid Kvalitet Udbedring af mangler i det første år efter aflevering Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 16

17 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret efter alvor Arbejdsmiljø Ulykkesfrekvens Indtjening Dækningsgrad Dækningsbidrag pr. arbejdstime Dækningsbidrag pr. lønkrone Effektivitet Arbejdsintensitet, arbejdstimer pr. m2 Arbejdskraftproduktivitet Pris Ændringer i projektets pris i udførelsesfasen Kvadratmeterpris Kundetilfredshed Kundetilfredshed med byggeprocessen (Med de tilvalg, der er indbygget i nøgletalssystemet, er der også mulighed for at måle brugernes tilfredshed med selve byggeproduktet.) Arkitektur Dette punkt er under udarbejdelse og afventer en rapport før det kan implementeres som nøgletal. Systemet kan i første omgang virke tung og uoverskuelig med sine mange tal og skemaer, men jo flere byggesager der er blevet vurderet og jo flere aktører der har styr på deres nøgletal desto nemmere bliver det at finde frem til den gode kvalitet. Som det ses på de nævnte punkter er det et meget teknisk system som giver svar på nogle punkter som man ikke lige vil tænke på når man man skal give udtryk for en bygnings kvalitet. 8 Kvalitetsparametre I dette afsnit vil jeg forsøge at gøre det mere simpel og forståelig at afkode og måle kvaliteten af et byggeri. Udgangspunktet her er at finde frem til niveau til bedømmelse af kvalitet som kan bruges både af den almindelige bruger og branchefolk. For at gøre dette skal vi lige satte nogen regler og grænser op for målingen. I det følgende opstilles 8 kvalitetsparametre, som er hentet fra Kandidatafhandling til civilingeniør i byggeledelse af Søren Wandahl, dette giver en langt mere dækkende opfattelse af kvalitet i byggeriet. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 17

18 Placering. Pris. Tid. Arkitektonisk udførelse. Teknisk udførelse. Brugervenlighed. Miljøhensyn. Sundhed og sikkerhed. Ved at benytte 8 parametre til at beskrive kvalitet, får man en mere realistisk indgangsvinkel, som at forsøge at opfylde alles krav til og opfattelse af kvalitet. For at få en bygning af høj kvalitet skal alle parter være tilfredse med kvaliteten, og dette medvirker disse 8 parametre til. Når kvalitet defineres mere bredt end ved de 8 parametre, bliver det sværere at undersøge, måle og kontrollere om et byggeri har høj kvalitet. Nogle af punkterne er de samme som i det før nævnte nøgletalssystem men bedømmelsen vil være mere enkelt og uden underpunkter. For at gøre bedømmelsen ens fra gang til gang skal der lige hæftes en lille kommentar og vejledning til de nævnte punkter. Placering: Er placeringen den mest hensigtsmæssige til den type byggeri der er valgt, og dens formål. Er parcelhuset placeret sådan på grunden at det opfylder ønsker om tilgængelighed og udnyttelse af friarealer. Er kontorbygningen placeret så der er en naturlig befordringsvej for de fleste brugere, o.s.v. Det er på denne måde der skal tages stilling til i hvor høj grad placeringen af byggeriet opfylder de ønsker og behov der stilles af bygherre og bruger. Pris: Hvordan er den samlede pris for det færdige byggeri i forhold til dens kompleksitet. Svarer prisen til det aftalte beløb eller er der væsentlige afvigelser. Har prisen en naturlig sammensætning mellem materialer og arbejdsløn og er der et fornuftig sammenhæng mellem pris og de anvendte materialers kvalitet. Tid: Er alle tidsfrister overholdt i henhold til indgåede aftaler. Ved tidsfristforlængelse er der så tale om realistiske krav fra enten bygherre eller udførende (vi ser her lige bort fra AB92 men bedømmer rent objektiv) Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 18

19 Arkitektonisk udførelse: Den arkitektoniske udførelse må her bedømmes ud fra de aftaler om udseende og fremtoning der er indgået omkring byggeriet samt om det arkitektoniske passer ind i omgivelserne. Teknisk udførelse: Her bedømmes der visuelt eller ved måling på jævnhed, lighed det visuelle indtryk af vægge, vinduer og døre, inventar samt tagkonstruktionen. Er der lige fuger i murværket med ens bredte, er vinduer og døre monteret korrekt og er der fuget og isoleret ens over det hele. Ligger tagbelægningen ens og lige. På denne måde kan man hurtig få et overblik over den udførelsesmæssige kvalitet i byggesag. Med tommestok og en lille vinkelmåler samt lidt sundt fornuft kan denne bedømmelse udføres af alle og på alle tidspunkter i byggeprocessen. Brugervenlighed: Lever byggeriet op de krav om brugervenlighed som var aftalt og som man på ethvert tidspunkt må kunne forvente. Passer udførelsen til den brugergruppe som byggeriet er beregnet til. Her tænkes der på tilgængelighed, adgangsforhold, plads og overskuelighed, lysforhold og indeklima. Her skal der tænkes på hvad byggeriets egentlige funktion er og hvilken målgruppe den er bygget til. Jo større målgruppe jo større krav om brugervenlighed. Miljøhensyn: Er der i selve udførelsen og valg af materialerne taget hensyn til miljøet både på kort og lang sigt. Hvor stor er graden af genanvendelighed af de valgte materialer og hvor stor en andel af genbrugsmateriale indgår i fremstilling af de anvendte materialer. Er der taget hensyn til miljøet i forbindelse med energibehovet for bygningen. Her kan der inddrages den forventede levetid af byggeriet (her tænkes der på mindst forventet levetid på bærende bygningsdele og bygningsdele hvis udskiftning vil medføre en væsentlig udgift i forhold til byggeriets nypris) Sundhed og sikkerhed: Her bedømmes der sikkerheds og sundheds hensyn under byggefasen. Har der været uheld og større ulykker på byggeriet, har der været påtale om mangler i sikkerheden fra byggetilsynet og har de sundhedsmæssige foranstaltninger været som påkrævet. Disse bedømmelser er vanskelige at forholde sig til af brugeren medmindre man ønsker at skaffe sig oplysninger fra bygherren. Hvis bygherre og bruger er samme person å påhviler der bygherren et ansvar at holde sig orienteret om alle byggeriets forhold i alle byggeriets faser. Med disse 8 kvalitetsparametre er det muligt at danne sig et hurtigt overblik over kvaliteten i et byggeri. Der er her ikke tale om en endelig løsning på spørgsmålet om et byggeriets kvalitet men blot et redskab til at danne sig et ganske godt overblik over hvordan kvaliteten er og Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 19

20 om der skal graves lidt dybere i de forskellige parametre for at få et mere detaljeret indblik og en mere detaljeret bedømmelse. Kvalitetsniveauer Det kan ofte være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem parterne i et byggeri. For at tilbyde byggeriets parter et redskab til forventningsafstemningen introducerede man muligheden for at skelne mellem 3 kvalitetsniveauer, A, B og C, hvor A er højest og C er lavest. Kvalitetsniveau C svarer til bygningsreglementets krav og almindelig god byggeskik. De tre kvalitetsniveauer er knyttet til udvalgte parametre, og et byggeri behøver således ikke have samme niveau på alle områder. En systematisk anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet er i denne sammenhæng tænkt i relation til de områder og krav, der vedrører Bygningsreglementet, og der er lagt vægt på, at de nævnte kriterier er objektive. Det vil således primært være relevant at forholde sig til kvalitetsniveauer i relation til funktionskvalitet og byggeteknisk kvalitet. Kvalitet, i denne betydning, omtales undertiden også som byggeteknisk standard. Formålet med de tre kvalitetsniveauer er således at gøre det nemmere at formulere krav til en højere kvalitet end den, der anvises i Bygningsreglementet, samt at differentiere denne højere kvalitet, idet man kan aftale én kvalitet på nogle områder og en anden på andre områder. Det vil almindeligvis ikke være hensigtsmæssigt at definere et højt kvalitetsniveau på alle områder, da et højt niveau på ét område, kan være hindrende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau på et andet område. Kvalitetsdifferentiering kan blive aktuel såvel i forbindelse med tilfredsstillelse af kræsne brugeres forventninger, som i forbindelse med valg af løsninger til bygninger med stort slid som fx bygninger med offentlig adgang. Et andet eksempel på kvalitetsdifferentiering kan være ønske om lavt energiforbrug. Bygningsreglementet har indført lavenergiklasserne 1 og 2, hvilket i denne sammenhæng svarer til hhv. kvalitetsniveau A og B, mens energirammen svarer til kvalitetsniveau C. Anvendelsen af kvalitetsniveauer kan øge synligheden af ellers oversete kvaliteter i byggeriet og dermed give større transparens i fx markedsføring og kommunikation. Værdsættelsen af at disse krav er opfyldt er imidlertid individuel, og det er op til byggeriets parter at indbygge højere kvalitet i byggeriet i den udstrækning, at det bliver værdsat af bygherren eller brugerne. De tre kvalitetsniveauer er defineret således: Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 20

21 Kvalitetsniveau A: Kvalitetsniveau A beskriver en særlig høj kvalitet. Kvalitetsniveau A er aktuel, hvor man ønsker at tilfredsstille alle brugere, at opnå særlig høj grad af anvendelighed, at opnå en ekstraordinær lang levetid med yderst beskeden vedligeholdsindsats og/eller at opnå stor fleksibilitet samt opfylde forventninger til fremtidige anvendelser. For at opnå den bedste funktion, er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over Bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger. Kvalitetsniveau B: Kvalitetsniveau B beskriver en høj kvalitet. Kvalitetsniveau B er aktuel, hvor man ønsker at tilfredsstille næsten alle brugere, at opnå en høj grad af anvendelighed, at opnå en lang levetid med beskedent vedligeholdsindsats og/eller at opnå en vis fleksibilitet samt opfylde visse forventninger til fremtidige anvendelser. Ligesom ved kvalitetsniveau A er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over Bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger. Kvalitetsniveau C: Kvalitetsniveau C beskriver en god kvalitet. Kvalitetsniveau C er aktuel, hvor man ønsker at tilfredsstille flertallet af brugerne, at opnå anvendelighed og/eller at opnå en tilfredsstillende levetid med begrænset vedligeholdsindsats. Kvalitetsniveau C markerer en nedre grænse for acceptabel kvalitet, som skal kunne opfyldes i hele bygningens forventede levetid. Selv ved kvalitetsniveau C kan det være nødvendigt at formulere krav ud over Bygningsreglementet. Det vil være gældende på de områder, Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 21

22 hvor ydeevnekrav ikke er specificeret i Bygningsreglementet. Krav til kvalitetsniveau C svarer til almindelig god byggeskik. Ved anvendelse af kvalitetsniveauer bør disse foreskrives, dokumenteres, udføres og kontrolleres så vidt muligt i henhold til gældende danske standarder inden for det pågældende område. Acceptgrænser Indtil videre er der kun få områder, hvor retningslinjer for fastsættelse af kvalitetsniveauer er angivet. De fleste kvalitetsniveauer vedrørende brugertilfredshed kan, hvis der ikke findes noget bedre at lægge til grund, formuleres ud fra acceptgrænser, dvs. en vurdering af andelen af personer der finder de tilsvarende løsninger tilfredsstillende. Kvalitetsniveau C svarer i denne forbindelse til Bygningsreglementets mindstekrav, men der foreligger endnu ikke undersøgelser, der viser hvor stor en andel af brugerne, der på de forskellige områder finder dette kvalitetsniveau tilfredsstillende. Derfor kan der ikke gives absolutte acceptgrænser. Med henvisning til etableringen af acceptgrænser på lydområdet kan man dog indtil videre sigte på, at andelen af personer, der ikke finder løsningen tilfredsstillende, for kvalitetsniveau B og A begrænses med henholdsvis 40 og 80 % af andelen for tilsvarende løsninger i kvalitetsniveau C. Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer På området for handicaptilgængelighed er kvalitetsniveauerne delt i to grupper defineret ved henholdsvis nem anvendelse og særlige behov i forbindelse med personer med stort plejebehov. Kvalitetsniveauerne relateret til sidstnævnte gruppe vil i kapitel 3 om bygningers indretning blive fremhævet som særligt relevante for plejehjem og hospitaler, da løsningerne i de højere kvalitetsklasser inden for plejeområdet kan være uhensigtsmæssige for nem tilgængelighed i andre bygninger. Det gælder fx ønsker om nem adgang for plejesenge gennem meget brede døre, der til gengæld bliver store og tunge at åbne. Hvordan sikres kvaliteten Kvalitetssikring er en forebyggelse af svigt, fejl og mangler og skader og er udtryk for pligten til at imødekomme og udelukke at det opstår i byggeri. Sikringen forgår ved løbende kontrol af alle aktiviteter i en byggeproces. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 22

23 Bygningsreglement Et bygningsreglement er et regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementerne udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver. Kravene i byggeloven og bygningsreglementerne skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er for eksempel krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som uddyber reglerne i byggeloven. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud og straf. Bygningsreglementet 2010 erstatter det tidligere reglement BR08. I en overgangsperiode frem til 30. december 2010 kan både de nye og de gamle regler anvendes, hvorefter BR10 træder endelig i kraft. I bygningsreglementerne findes der regler om ansøgning om byggetilladelse og krav til byggeriets indretning, konstruktion, isolering og brandsikring med mere. Det er gratis at se de elektroniske versioner af bygningsreglementerne, ligesom det er gratis at printe hele eller dele af reglementerne og at abonnere på ændringer. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. (beskrivelse hentet på Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn dels til brugerne og ejerne af byggeriet, dels til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med Bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for den samlede kvalitet i danske bygninger. Bygningsreglementets krav udstikker således ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau, eller en højere standard, for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, som for eksempel museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være en fordel. Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, materialer, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 23

24 at forbedre forholdende efter ibrugtagning. Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid undersøges og vurderes meget nøje forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri. Begreberne svigt, fejl, mangler og skader Der tages udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens og Byggeskadefondens definition af begrebet svigt: Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Medens denne definition er tænkt knyttet til det færdige byggeri, anvendes her også i forbindelse med ethvert stadium i tilblivelsesprocessen, altså for eksempel også i forbindelse med svigt, der udbedres i løbet af byggeprocessen, som når en fagentreprenør afleverer resultatet af sit arbejde til en hovedentreprenør. Det betyder følgende definition må være den grundlæggende: Ved svigt forstås, at projektmateriale, byggematerialer, konstruktioner eller bygningsdele i en bebyggelse savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag og uanset, hvornår de konstateres. Svigt knytter sig således til konstruktioner og dele af konstruktioner. Fejl benyttes om de beslutninger og handlinger, der fører til svigt, og dette begreb knyttes således til byggeriets aktører. Mangler er svigt, for hvilke der kan gøres økonomiske krav gældende med henvisning til misligholdelse. (Byggeriets Evaluerings Center fokuserer naturligt på dette begreb). Byggeskader benyttes om uacceptable følgevirkninger af svigt. For eksempel kan en rådskade være en følge af manglende fugtbeskyttelse, og en kollaps være en skade som følge af en fejl begået under dimensioneringen. De fire begreber benyttes i forskellige faggrupper og daglig tale i andre betydninger. Eksempelvis vil det, der her benævnes svigt, ofte blive kaldt fejl og mangler forstået på den måde, at fejl er noget der kræver ændring af et allerede udført arbejde, og mangler er udtryk for noget, der ikke er udført på opgørelsestidspunktet, selv om det burde være sket. Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 24

25 I vejledningen om kvalitetssikring fra Erhvervs- og Boligstyrelsen skelnes mellem at sætte kvaliteten og at sikre kvaliteten. At sætte kvaliteten vil sige, at afgøre om byggeriet skal have en høj eller mindre høj standard. Det er ifølge vejledningen bygherrens pligt at afgøre dette ud fra en viden om byggeriets anvendelse (brugernes behov). At sikre kvaliteten vil sige at sikre, at byggeprocessen afsluttes med et byggeri af den standard, der er aftalt. Svigt, som defineret i vejledningen, drejer sig således primært om afvigelser mellem den aftalte standard og det realiserede. Med det udvidede svigtbegreb, som her benyttes, omfatter svigt også de afvigelser, som opdages og udbedres undervejs. Kvalitetssikring Kvalitetssikring skal forebygge skader og andre svigt. Forebyggelse er normalt billigere end udbedring både for byggeriets parter og set ud fra samfundsøkonomiske hensyn. Er kvaliteten i orden, kan byggeriets parter undgå eller formindske omprojektering, spild, usikkerhed, ydelser der må udbedres, udskiftes eller udføres på ny, svigt og skader og deraf følgende ekstraudgifter eller forringede kvaliteter. Dette gælder både under udførelsen, ved afleveringen og i afhjælpningsperioden. Desuden undgås mulige erstatningskrav som følge af senere opdagede mangler ved byggeriet og omkostningerne og tidsforbruget ved retlige opgør i forbindelse hermed. Ikke mindst ved at modvirke svigt i indbyggede bygningsdele kan man undgå betydelige ekstraomkostninger. Mange erfaringer viser, at systematisk kvalitetssikring kan betale sig.(ds) Kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og renoveringsarbejder. Mange andre bygherrer stiller idag krav til kvalitetssikring af deres byggeri i udbudsmaterialet, på baggrund af grundlaget i bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder. Kvalitetssikring er også et værktøj for entreprenører, til at dokumentere overfor bygherren og hans rådgivere, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der fremgår af entrepriseaftalen. Anvendes kvalitetssikring systematisk, vil den fungere som en hjælp til at undgå misforståelser og fejl under udførelsen af byggeriet og en dokumentation af kvaliteten af det færdige byggeri. Kvalitetssikring kan gøres ved at udarbejde en kvalitetshåndbog for alle byggesager, både offentlig og privat. Den private sektor er her lidt bagud og det er ikke nemt at få den lokale tømrer til at lave en kvalitetssikringshåndbog til Hr og fru Jensens parcelhus, men det er lige det der den eneste løsning for at højne kvaliteten i det private boligbyggeri. En kvalitetssikringshåndbog bør indeholde: Kvalitet i byggeriet Thomas Müller Side 25