Referat fra Workshop i Lejre, Herslev Bryghus d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Workshop i Lejre, Herslev Bryghus d. 24.10 2013"

Transkript

1 Referat fra Workshop i Lejre, Herslev Bryghus d Integrering af lavinput landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspolitikken Workshoppen var arrangeret af Det Økologiske Råd. Der var inviteret repræsentanter fra Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Landbrug & Fødevarer, Århus Universitet, landbruget, kommuner, miljøorganisationer, Matrix- projektet og Herslev Bryghus. Økologisk Landsforening var også inviteret, men kunne ikke deltage. Deltagerliste ligger på DØRs hjemmeside. Afbud: Sofus Rex (Ministeriet), Chris Kjeldsen (Århus Universitet), Dan Kristensen (Århus Universitet) Dette referat redegør for de vigtigste budskaber fra de enkelte oplægsholdere samt diskussionen, der foregik i forbindelse med de enkelte indlæg. For detaljer henvises til de enkelte præsentationer, der alle ligger på DØRs hjemmeside. Workshoppen var struktureret som en formiddags session omhandlende miljøpolitiske aspekter og en eftermiddags session med fokus på den generelle landdistriktsudvikling. Ordstyrer var Christian Ege, Det Økologiske Råd. Introduktion : Christian Ege introducerede workshoppen og redegjorde for Det Økologiske Råds mangeårige engagement i udviklingen af et mere bæredygtigt landbrug, herunder bl.a. projektet om lavinput landbrug i Østersølandene (BERAS) og det nye projekt om scenarier for et bæredygtigt landbrug støttet af Velux fonden. Det Økologiske Råd har også medvirket i Natur og Landbrugs Kommissionens arbejde og understøtter anbefalingerne om, at der fremover skal mere fokus på målrettede virkemidler for et bedre miljø. I forlængelse heraf lægger Det Økologiske Råd stor vægt på, at der overføres landbrugsstøttemidler fra søjle 1 til søjle 2. Lavintensivt landbrug og økologi som miljøpolitisk virkemiddel i Landdistriktspolitikken: ERA landbrug som virkemiddel med afsæt BERAS Implementation projektet (Leif Bach Jørgensen, DØR): Leif Bach Jørgensen, der repræsenterer Danmark i BERAS projektet (Baltic Ecological Recycling Agriculture and Society), introducerede ERA konceptet, som både omfatter et miljø aspekt (Ecological Recycling Agriculture) og et samfunds aspekt (Sustainable Food Societies). ERA er først og fremmest karakteriseret ved, at der er tale om integreret planteproduktion og dyrehold og dermed gode muligheder for recycling af næringsstofferne. ERA landbrug kan derfor betegnes som lav- input landbrug. Dyretætheden ligger typisk på DE/ha, hvilket er væsentligt lavere end for økologiske brug, der kan have op til 1.4 DE/ha og det konventionelle brug, der i gennemsnit ligger på ca. 1.7 DE/ha. ERA konceptet blev illustreret ved en gennemgang af Skovlygården, hvis ejer, Anders Due- Andersen, var til stede og derfor kunne supplere. Der er generelt opnået meget gode resultater med ERA. I BERAS projektets første fase (2003-6) blev det således dokumenteret, at det er muligt at reducere N overskuddet med op til 50 %. Hertil kommer fordele i form af reduceret emission af klimagasser, større kulstofbinding og en øget biodiversitet som følge af reduceret pesticid forbrug. Det Økologiske Råd ser derfor meget gerne, at konceptet udbredes først og fremmest som alternativ til udtagning af jord i sårbare områder. En udfordring i denne forbindelse er, at konceptet ikke er certificeret. Der er derfor behov for en bedre specifikation af konceptet. Fra Det Økologiske Råd forestiller man sig, at dette kunne være i form af nogle top-

2 up krav i forhold til hvad der kræves af det økologiske landbrug, f.eks. en skærpelse af N- kravene og krav til flerårige afgrøder (f.eks. mindst 30 %). BERAS projektet har også givet indsigt i, hvor store forskelle der er landene imellem, hvad angår landbrugsmæssig areal udnyttelse, bedriftsstørrelser, intensivering m.m. Danmark kommer ind på en klar førsteplads, både hvad angår arealudnyttelse og kvælstofudledning. Forskelligheden gør det meget svært at lave en fælles landbrugspolitik, der er effektiv for alle lande. Projektet er dog mundet ud i en række generelle anbefalinger til Østersølandene, herunder at der skal tilstræbes den samme regulering af de store husdyrbrug (fokus på N- regnskab), at der bør arbejdes hen imod en mere ligelig geografisk udbredelse af husdyrhold, at der er brug for alternativer til intensivt landbrug, både mht. størrelser på brug og udledning og at ERA kan være et sådant mere ekstensivt alternativ. ERA er endvidere et vigtigt alternativ til udtagning på sårbare jorde, og man skal være forberedt på, at den skæve aldersfordeling i landbruget vil give et væsentligt skub til strukturudviklingen, hvor det er vigtigt at have gode alternativer til intensiv stordrift parat. Christian Ege gjorde opmærksom på to udfordringer, der knytter sig til ambitionen om større målretning af virkemidlerne, som også Natur og Landbrugs Kommissionen peger på. Den ene udfordring er, at der formentlig vil gå en rum tid (flere år), før de retentionskort, der skal danne grundlaget for denne indsats, foreligger. Hvad gør vi i mellemtiden? Den anden udfordring er, at der vil blive brug for finansiering og at denne udvikling derfor vil forudsætte, at der overføres midler til søjle 2. Landdistriktspolitikken - den nye reform, evaluering af LDP (Ulla Heiden, Fødevareministeriet): Ulla Heiden fortalte, at fordelingen af landdistriktsmidlerne ikke længere skal baseres på specifikke akser. I stedet skal pengene fordeles i forhold til 3 overordnede temaer: konkurrenceevne, bæredygtig forvaltning af ressourcer og generel udvikling af landdistrikterne. En yderligere ændring er, at artikel 68 støtten til økologisk landbrug ophører efter Økologien skal herefter støttes fra landdistriktsmidlerne. I forbindelse med landdistriktsprogrammet laves en SWOT analyse og resultaterne heraf indgår som argumenter i udformningen af Landdistriktsprogrammet (LDP). Det har trukket ud med at få vedtaget en ny landbrugsreform og stadigvæk er reglerne ikke på plads. Dette betyder, at man vil forlænge det eksisterende program til at gælde i 2014 og formentlig også i Udkastet til ny LDP vil komme i høring inden jul med sigte på, at det kan fremsendes til EU kommissionen i februar. Håbet er, at det kan være godkendt i slutningen af Fra EU's side ser man gerne, at LDPen afspejler en politisk stillingtagen, men i realiteten er der tale om et ret åbent dokument, der ikke på forhånd lukker af for muligheder og tilføjelser. EU's støtte til dansk landbrug vil stige fra 4.3 mia kr. i den forgangne periode til 4.7 mia. kr i perioden Men rådighedsbeløbet vil falde idet vores eget bidrag på grund af reduceret krav om egenbetaling vil falde. I henhold til et foreløbigt estimat vil den totale ydelse for perioden falde fra ca. 7.6 mia kr til 6.4 mia kr. Der vil altså blive tale om et fald på 1.2 mia. kr over hele perioden. Grundet store forsinkelser på en lang række miljøinvesteringer de sidste par år, udbetales der i 2013 et særskilt stort beløb i støtte. Dette betyder, at der vil blive tale om en meget stor nedgang i støtten til næste år sammenlignet med i år. M.h.t. til effekten af de generelle greening krav i tilknytning til den direkte støtte (søjle 1) er der ikke særligt store forventninger. Der synes dog at kunne blive noget mere permanent græs ca ha er det vurderet til. Det er dog endnu for tidligt at vurdere mulighederne. Muligheden for at kunne yde éngangserstatning vurderes at være en væsentlig forbedring, som bl.a. sikrer at tiltaget bliver permanent gældende for de pågældende jorder. Indtil nu har man kun kunnet få udbetalt årlige erstatning over op til en 20 årig periode.

3 Der er endnu ikke taget stilling til at overføre midler fra søjle 1 til søjle 2. Muligheden for at gøre dette inden årets udgang er urealistisk. Der satses i stedet på at beslutte inden den 1. august Dette betyder i praksis, at der først vil blive mulighed for supplerende søjle 2 midler fra I 2017 vil der være en ny mulighed for beslutning om overførsel af midler til søjle 2. Det er et EU krav, at der foretages evalueringer af LDP programmet. Det er Ulla Heidens vurdering, at disse evalueringsrapporter ikke har særlig stor værdi. De er i højere grad et redskab til kontrol af, om vi lever op til EU målsætningerne, end de er anvendelige til at gøre os klogere. SWOT analysen vurderes at være et bedre redskab til at sikre en effektiv udnyttelse af midlerne. En læring fra det nuværende program er, at administrationen af støtteordninger kan være meget dyrt. Mulighed for forenkling og fokusering er derfor et hovedtema for det kommende program. Når støttemidler ikke er drivende/nødvendige for en omstilling tales om dødvægt. Der er således konstateret tilfælde af dødvægt i forbindelse med visse tiltag i det økologiske landbrug og på store bedrifter, hvor der er investeret mange penge. Flere mente, at ministeriets fokus på den mest effektive udnyttelse af midlerne kan diskuteres, og at det der syner af dødvægt kan have positive effekt på omstillingsviljen. Mulighed for éngangserstatning vurderedes at kunne blive en vigtig løftestang i forhold til omlægning af landbruget på sårbare jorder. Vurdering i relation til vand- og naturplaner (Paul Debois, Vordingborg Kommune): Paul Debois arbejder med vand- og Natura planer for Smålandsfarvandet og Østersøen. Han indledte med at fortælle om Tubæk projektet ( ) som har givet mange resultater og gode erfaringer. Resultater opnået ved bl.a. MVJ aftaler, brug af efterafgrøder, udlægning af vådområder og ressourcestyring, omfatter en reduktion af N- overskuddet fra 91 til 71 kg/ha og en nedbringelse af P overskuddet til balance. Vigtige erfaringer høstet under projektet er først og fremmest, at det er særdeles vigtigt med en god dialog og mulighed for at tilbyde fleksible løsninger. Projektet har udelukkende været drevet på frivillig basis og den gode dialog har givet gode kontakter, som stadigvæk er der. En anden læring er, at kontinuitet er vigtig for en effektiv miljøindsats. Endelig er det vigtigt at erkende, at en sådan indsats er meget ressourcekrævende. Paul finder, at arbejdet med vandplanerne generelt har været meget frustrerende af flere grunde, herunder at vandplaner er ikke- eksisterende, at projekter er blevet forsinkede/afvist på grund af P- problematikken og at mange vandproblemstillinger falder uden for vandplansregi. Det er derfor helt afgørende, at der anvendes helhedstænkning i forbindelse med vandplaner. Det er nødvendigt at lave én plan for et vandopland og i denne inkludere alle hensyn såsom spildevand, grundvand, klima, naturpleje, fiskeriadgang, vandløbsrestaurering. Det kræver politisk vilje, helhedstænkning, planlægning og fleksible løsninger. På det konkrete plan kræves Identifikation af sårbare jorde (Natura 2000 områder er ikke nok) Ekstensivering af oplandet til disse arealer Løsninger med lang tidshorisont Varierede og målrettede løsninger Fleksibilitet Tiltag, der tilgodeser behovet for flere græsningsdyr Behov for vandparkering ERA vurderes at kunne indgå som en del af løsningen. Aktiviterne på Gl. Oremandsgård forslås som eksempel til illustration.

4 Vurdering fra et kommunalt synspunkt (Bo Gabe, Slagelse Kommune): Bo Gabe indledte med at vise et kort over 600 ha jord ved Havrebjerg for 100 år siden og i dag. Der er på de 100 år forsvundet 43 vandhuller og 37 ha eng og mose. Det er Bo s pointe, at billedet fra år 1900 viser os, hvad vi med de stigende nedbørsmængder må indstille os på en reduktion af landbrugsarealet med flere vådområder. Endvidere bliver det vigtigt at tænke ind i omlægningen, at der er behov for vandparkering for at imødegå overbelastningen af kloaksystemerne. Behovet for samtænkning blev igen understreget og hermed også behovet for at tænke ERA ind i en samlet løsning. Der er mange dilemmaer forbundet med forvaltningen af økologi i kommunerne. Dels er der hensynet til andre interessenter, f.eks. dem, der gerne vil afsætte spildevandsslam og andre bioressourcer. I henhold til udnyttelsen af kommunale arealer kan den reducerede fleksibilitet, forårsaget af økologiens tidskrav, være et problem. Endvidere er der en vis frygt for ved at favorisere nogle at udelukke andre, hvis produkter og driftsformer også kan være OK. Man vil i kommunerne meget gerne være drivende i forhold til udviklingen af miljøet. Kommunerne har forudsætningerne, bl.a. en meget fin kortlægning af arealerne (naturnetværk o.lign.) Kommunerne har også planer, men mangler midler og bruger derfor især planerne til at administrere efter. Vandplanerne er spild af tid. De giver ingen sammenhæng og de detalje- regulerer i et omfang, der modvirker muligheden for fleksible målrettede løsninger. Kommunerne vil også gerne være drivende i forhold til den strukturelle udvikling, som bør være andet og mere end etablering af gårdbutikker. Der kunne f.eks. arbejdes med et tættere samspil med industrien om levering af lokale råvarer. Skulle vi dyrke vores egen soya? Diskussionen understregede kommunernes behov for statslige udspil, som ikke er detaljerede planer, men rammer, der giver kommunerne frihed til at lave fleksible løsninger. Det blev fremført, at Klimatilpasningsmidlerne, selv om disse er møntet på forbedring af kloaksystemer i byerne, burde kunne anvendes til etablering af vandparkering opstrøms. Der var lidt divergerende synspunkter m.h.t. hvor mange op- lande, der ville kunne udnytte en sådan mulighed. Det blev fremført som et problem, at planloven gør det svært at få erhvervsdrivende til at etablere sig i det åbne land. Vurdering fra Landbrug og Fødevarer (Kirsten Lund Jensen, L&F, økologi sektionen): Landbrug og Fødevarer repræsenterer mere end landbrugsbedrifter i Danmark, og Økologisektionen repræsenterer 80-90% af de økologiske producenter. Kompensation af økologiske landmænd har indtil nu udelukkende gået på fravær af pesticidanvendelse. Kravet om max 140 Kg N/ha har således ikke været ledsaget af nogen økonomisk kompensation, i vid udstrækning fordi N- mængden ikke har været begrænsende. Der har været arbejdet meget med en ny tilskudsmodel. Et af elementerne er en støtteordning for reduceret brug af kvælstof med mulighed for støtte, hvis man kun anvender 80 kg/ha. Endvidere har man ønsket en model, der gennem mulighed for at vælge mellem en række forskellige tiltag fra en godkendt liste, giver mulighed for stor fleksibilitet. Man har i den forbindelse identificeret nogle tiltag, der gavner klimaet, f.eks. specifikke krav til C- binding (500 kg CO2e/ha for dyrebedrifter, 60 kg CO2e/ha for plantebedrifter). Der har også været arbejdet med tiltag til gavn for naturen i form af f.eks. vildt- striber, læhegn m.m.) Det er dog ikke lykkedes at komme igennem med disse forslag, der vurderes at være meget tunge at administrere.

5 Kirsten understregede, at man ikke havde nogen ambition om at graduere graden af økologi i landbruget. Hun ønsker ikke at ERA- konceptet anvendes i markedsføringen som et slags certificeret ØKO+ koncept, en opfattelse der deles af Leif, hvis hensigt med at bruge betegnelsen udelukkende er at pege på top- up foranstaltninger til økologikravene. Diskussionen drejede sig igen om dødvægts problemstillingen og hvor dyrt det må være at administrere ordningerne. Det blev fremført, at det først og fremmest er vigtigt, at en ordning virker. Det vil således være forfejlet udelukkende at kigge på administrationsomkostningerne, når man beslutter, hvad og hvordan, der skal støttes. Arbejdet med udvikling af det økologiske landbrug kan rubriceres under generelle tiltag. Selv om der nu er enighed om fokus på de sårbare områder og de specifikke virkemidler, er sådanne generelle tiltag fortsat vigtige. De to tilgange komplementerer hinanden og skal tænkes sammen. Det blev påpeget, at recirkulering er et meget vigtigt område for den fortsatte udvikling af det økologiske landbrug og at der er behov for at inkludere spildevandsstrømmene fra byerne. Christian Ege anførte i denne forbindelse vigtigheden af en skrappere kemikalie politik. Tungmetallerne i slammet er ikke længere et stort problem. Det er derimod stoffer som f.eks. ptalater. Virkemidler til udvikling af landdistrikterne: Landdistriktspolitikken herunder eksempler på udviklingsmuligheder (Leif Bach Jørgensen, DØR): I den nuværende støtteperiode har der fra EU, den danske stat og diverse private aktører været i alt 11.8 mia. kr til rådighed til landdistriktspolitikken. Det er endnu usikkert hvordan den kommende periode vil tegne sig, men det vil være absolut nødvendigt, at der overføres penge fra søjle 1 til søjle 2 for at kunne leve op til gældende miljøkrav og de forslag der er udsprunget af Natur og Landbrugs Kommissionens analyse. En skærpende omstændighed kan det være at nogle lande vil udnytte den mulighed, den nye CAP reform giver, for at føre pengene den anden vej et tiltag, der kan lede til konkurrence forvridning og således krav fra landbruget om øget direkte støtte. BERAS projektet har også arbejdet med Bæredygtige Fødevarenetværk, der har haft fokus på både produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Skovlygårdens aktiviteter i denne henseende fremgår af slide præsentationen. Det er ambitionen at en indsats på dette område kan føre til 1. en fastholdelse af mindre landbrugsbedrifter 2. etablering af nye samarbejdsformer 3. udvikling af nye forretningsområder Der er mange muligheder ikke mindst for udvikling af nye forretningsområder (se præsentationen) og der er allerede mange goder eksempler på en udvikling i denne retning, men der er brug for en mere målrettet indsats, herunder flere analyser af, hvad det vil koste og kræve. LDP midlerne vil kunne understøtte denne udvikling. Endvidere er det vigtigt at lade sig inspirere af, hvad der foregår i andre lande, herunder hvilke ordninger, der er etableret her. Det blev understreget, at den nuværende udvikling med affolkning af landdistrikterne er kritisk og nødvendiggør en bredere indsats for opretholdelse af de nødvendige strukturer. Med den vigende befolkning på landet forsvinder også de lokale afsætningsmuligheder. Når der tales om lokal afsætning skal dette derfor nok opfattes som på landsplan. Vigtigheden af at dyrke opbygning af arbejdspladser som en selvstændig målsætning blev pointeret og et eksempel blev nævnt fra Tyskland, hvor man på 1200 ha havde øget antallet af arbejdspladser fra 85 til 105 personer ved en

6 målrettet indsats. Behovet for alternativer til intensiv stordrift og potentialet for jobskabelse i mindre brugsstørrelser skal formidles, så også bankdirektører kan forstå rationalet. Det vurderes, at trenden taler til fordel for lokalt producerede fødevarer. Forbrugere ønsker i stigende grad sporbarhed i forhold til deres mad. Matrix- projektet (Niels Nørskov, Henning Hervik, Økologisk Rådgivning, Matrix): ØMAS er en produktsammenslutning til fremme af økologisk matrixsamarbejde i Danmark. Det er tale om et samarbejde, der skal medvirke til en genrejsning af landdistrikterne på en klima og miljø- ansvarlig måde. Der er tale om uformelle samarbejder, der bygger på ny- udvikling, f.eks. nye ejerformer og ny- udvikling af landsbyen. Det er en udvikling, der følger i naturlig forlængelse af andelsbevægelsen, men andelstankegangen er desværre ved at forsvinde som en bestanddel af danskernes DNA. Konsulentens opgave i forbindelse med udviklingen af et matrix projekt er at kortlægge relationer og partnerskaber og at medvirke til udarbejdelse af en forretningsplan. Herudover er det vigtigt at få aktiveret de lokale spillere, der skal drive projektet og få dem til at snakke sammen og samarbejde. Som eksempler på matrix- projekter blev beskrevet Økomatrix Bornholm, omfattende i alt 32 økologiske landbrugere og 1320 ha og matrix projektet i Lejre (se præsentation). I udviklingen af matrix- projekter er der en række generelle barrier: planloven eller rettere mange af de udenfor liggende regler, der inkorporeres i planloven krav til dokumentation i forbindelse med brugt udstyr, hvilket betyder, at der typisk købes nyt langsom sagsbehandling og dermed langsommelig udbetaling af støtte kasse- tænkning der er også her brug for helhedstænkning aktivering af græsrødder, så projektet ikke bliver for konsulent tungt kontrol udgifter, som for små producenter er uforholdsmæssigt store Der efterspurgtes en bedre branding af det gode koncept. Kommunale interesser i Lejre (Tina Unger, Lejre Kommune): Tina Unger fortalte om baggrunden for Lejres kommunes beslutning om at blive Den Økologiske Kommune. Beslutningen har været drevet af ønsket om at blive ét af Sjællands spisekamre, at have berigende fælleskaber og at tænke økologi ud i alle kroge. Det var en enig Bestyrelse, der stod bag beslutningen, hvilket har haft meget stor betydning. Det har ligeledes væres af stor betydning, at organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt Økologisk Landsforening har været gode partnere. Det har endvidere været et afgørende princip, at de aktiviteter, der skulle foregå, skulle give mening for NOGEN nogen som vil noget. Det har således ikke været kommunen, der har bestemt, hvad der skulle foregå. Dette har gjort projektet robust. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er dyrt at iværksætte en sådan aktivitet. Resultaterne er lovende. Bl.a. har erhvervslivet fået øjnene op for mulighederne. I det sidste nummer af Global Økologi (tilgængelig på DØRs hjemmeside) kan man læse herom. Men der er selvfølgelig også udfordringer. Bl.a. er det en udfordring at få fat i de lokale produkter, til hvilke der er afsætningskanaler. Det kan således også være svært for en landmand at vurdere, hvad der kan komme ud af at omlægge til en ny slags afgrøde.

7 Det er også vigtigt fremadrettet at arbejde med at få defineret hvilke roller de enkelte aktører spiller. For at blive skarpere i denne henseende er der planlagt en fødevareworkshop, der skal lægge grunden til en indsats i 2014 med øget fokus på økologi og erhvervsmuligheder. Tine præciserede kommunens rolle ved at sige, at kommunen først og fremmest understøtter dialog og samarbejde og koordinerer. Det er således en vigtig rolle for Kommunen at lytte til og understøtte initiativer. Endvidere har Kommunen en formidlingsrolle. Der er fokus på økologien, men ikke økologiske landmænd kan også deltage i fødevarenetværkerne. Udover økologi er der således fokus på kvalitet samt på den tværgående dialog. Projektet har været præsenteret på et sommer seminar med deltagelse af kommuner. Det er planen i sep/okt næste år at lave en konference, der følger op på og evaluerer aktiviteterne. Evalueringen vil omfatte både de konkrete resultater og de metode- og procesmæssige erfaringer. Det vurderes, at det vil være muligt for mange kommuner at iværksætte en sådan grøn omstilling. Kommunen har brugt ca kr per år og endvidere er der skaffet ca. 4 mil. kr. fra fundraising. Lokal produktion (Tore Jørgensen, Herslev Bryghus): Herslev Bryghus har eksisteret i 9 år, har i dag 9 ansatte og omsætter for 10 millioner kr./år. Firmaet er vokset ved organisk vækst. Der er tale om et landbrug, der har et bryggeri. Tore Jørgensen havde været meget skeptisk m.h.t. Lejre Kommunes grønne initiativ. Men han har nu indset, at initiativet har hjulpet ham med at skabe en god ånd og at få en god retning på udviklingen af bryggeriet. Firmaets værdigrundlag lyder: Enhver aftale der gøres skal være til gavn for begge parter og det er hvad enten partneren er naturen, naboen, kommunen, forhandleren. Med dette fundament har det været lettere at træffe de rigtige beslutninger og vælge de holdbare løsninger. Tore arbejder meget med positioneringen af hans produkter. Historie- fortællingen er passé nu handler det om af givet terroir begrebet et meningsfyldt indhold i forhold til hans produktion og filosofi. Tore er overbevist om, at det lige nu er en brydningstid, hvor kvalitet ikke længere kan stå helt alene. Der er brug for noget helt nyt, som endnu ikke er klart defineret, men som en dialog med forbrugerne formentlig kan bringe ham på sporet af. De fleste produkter er Øko- mærket, men når en lokal ikke- økologisk råvare vurderes at have en bedre kvalitet end en økologisk vare, vælges den lokale. I det tilfælde går kvalitet forud for økologi. I samarbejdet med andre aktører lægges stor vægt på, at værdigrundlaget er det samme og at der tilstræbes den bedste kvalitet. Det er også vigtigt, at der fokuseres på, hvilke goder der samlet set kan komme ud af samarbejdet, inden den enkelte partner fokuserer på, hvad er der i det for mig. Mulig ekstern finasiering bliver først overvejet når projektet er gennembearbejdet og der er tiltro til, at det kan lade sig gøre. Det er ikke andre der skal styre projektet. Afsluttende kommentarer: Leif takkede deltagerne for de gode oplæg, der til fulde havde levet op til ønsket for workshoppen om gensidig inspiration. Helhedstænkning og muligheder for synergi synes at være centrale begreber for det fortsatte udviklingsarbejde på ministerplan, på kommuneplan og på det operationelle plan i fødekæden.

8 Workshoppen fokuserede først og fremmest på muligheder, d.v.s. dem der går forrest og viser vejen. Dette kan ikke stå alene, men det er et vigtigt for udviklingen. Det er således også meget vigtigt at sørge for en god formidling af de mange initiativer. Det blev i den forbindelse anbefalet at tage kontakt til KLs landbrugsnetværksgruppe.

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Økologi og EUs fremtidige landbrugspolitik

Økologi og EUs fremtidige landbrugspolitik Økologi og EUs fremtidige landbrugspolitik Indlæg på Økologikongressen 2017 Onsdag d. 29. november 2017 EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer Niels Lindberg Madsen Brexit = Usikkerhed EUs budget Hvornår

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Økologisk kredsløbslandbrug et virkemiddel i landdistriktspolitikken

Økologisk kredsløbslandbrug et virkemiddel i landdistriktspolitikken DØR workshop 24. oktober 2013 Økologisk kredsløbslandbrug et virkemiddel i landdistriktspolitikken Leif Bach Jørgensen Landbrugsfaglig medarbejder DØR workshop 24. oktober 201 Indhold:(! BERAS(Implementa3on(

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling DØR workshop 24. oktober 2013 Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling Leif Bach Jørgensen Landbrugsfaglig medarbejder DØR workshop 24. oktober 201 Indhold: Ø CAP- reformen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

En CAP for fremtidens landbrug

En CAP for fremtidens landbrug 39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen s planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. 1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Fra top-downtil bottom-up

Fra top-downtil bottom-up Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver

Læs mere

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Reformen af den fælles landbrugspolitik Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Mere gødning til planteavlen

Mere gødning til planteavlen Mere gødning til planteavlen (Nye) recirkulerede produkter og introduktion til biomassekatalog for økologer, ved Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Landmandens stemme -

Landmandens stemme - Landmandens stemme - drømmen om lokal mad fra jord 2l bord Hvordan byen trækker og oplandet leverer Gensidig a5ængighed drivkra7 for bæredyg9ghed Per Kølster Landmand, brygger mv, Kølster Malt og Øl, Aars9derne

Læs mere